Det Funklen HAV

[Deleted]

Indira måtte erkende, at denne mand.. Denne Kröten, var lidt en sjov og underholdende en. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for det gav hende lidt det mod som skulle til for at tænke på andre ting end lige Domenico, for han havde nok bare forladt hende til fordel for en anden. Ikke fordi at det som sådan forundrede hende, for det var vel bare nemmere.. med en på to ben? ”Nemlig! Hvorfor siger du så at sten kan svømme? For det kan de altså ikke..!” påstod hun med en stilfærdig stemme. Helt præcist hvad han mente med den metafor, vidste hun faktisk ikke, for det var slet ikke sådanne ting som hun var god til, og det var jo slet ikke den slags ting som hun forstod sig på. Denne stav som han søgte efter, var noget som et sted også måtte forvirre hende, for hvad skulle man da bruge sådan en til? At han så slet ikke kunne se hende eller noget omkring dem, var slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde, for hun var slet ikke vant til at omgås folk med den form for handicap. ”Jeg kan da ikke se meget bedre end det som du gør..?” spurgte hun, som hun vendte blikket op mod ham endnu en gang i stedet for. Hun slog let med halen. Så lang tid at hun var våd eller fugtig, så ville hun ikke få ben, og var derfor stadig afhængig af halen. Han forvirrede hende, men igen, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at det var noget som krævede særlig meget af hende som sådan. Hun betragtede ham med en rolig mine. ”Du ved ikke engang hvordan den ser ud..? Hvordan ved du så, at du har mistet den?” fortsatte hun med en spørgende mine. Det var noget, som hun faktisk slet ikke forstod sig det mindste på.

[Deleted]

Tom viste ikke om han skulde gringe eller blive lidt Irerte på denne væsen han kunde høre vand plasken " når der var nok en fisk " kom det stille fra tom og så det med hun kom " hey jeg kan ikke gøre for jeg hal blin " sagde tom så lidt med et smil på læben og vente sig om " du ser mere ind jeg gør " Tom kikket lidt ned p jorden og var ved at Snuble over en rud der hadet foget snoet sig om hans fod " for pokker da også " svaret tom lidt Iratert det var nemlige hans ømme fød han måtte bide smerten i sig " altså det kan ikke være så svært at fidne en stav med ild kule rundt om vel " kom det Rolige fra tom som måtte ned og binde sig op fra Råden han kunde ikke se så meget " og ja det jeg svaret med at jeg var lige så godt som en s ten til at svømme er en tale måde man bruger vis man ikke kan svøme " tom hev og hev og bliv lidt mere Irterte over den rod som hadet taget hans fodt " hvor jeg dog hader at være blind " kom det fra ham men satte så hånden hen over og mumlet lidt for sig selv så den knækket

[Deleted]

Indira forstod sig slet ikke på de mange talemåder, også fordi at det ikke nødvendigvis var noget af den slags, som man gjorde brug af i havet, så det var vel heller ikke så underligt igen? Blikket gled stille op mod hans skikkelse i stedet for, hvor hun bare gav sig til at.. stirrer på ham. Tanken om at han var halvblind, var slet ikke en tanke som faldt hende ind, også fordi at hun slet ikke kendte nogen som havde den slags handicap. Hun blinkede let med øjnene. ”… Du er halvblind? Det vidste jeg da ikke..! Så.. du kan slet ikke se noget, kan du..?” spurgte hun med en rolig stemme, inden hun søgte i retningen af ham, som han forsøgte at gå. Lige hvad han ledte efter, var hun faktisk ikke helt så sikker på, for hun forstod ikke synderlig meget af det på jorden og alt muligt. Hun søgte efter ham, ved at trække sig over jorden, hvilket var noget som hjalp hende til at blive tør, hvor hun selv gennemgik den halve forvandling og.. blev til ben i stedet for. De smukke blå skæl forvandlede sig til en simpel kjole. Hun sukkede. ”Fantastisk..” mumlede hun let, idet hun forsøgte at rejse sig, men det var som om at benene ikke rigtigt ville som hun ville, og det var noget som uden tvivl også måtte forvolde sig en hel del besvær! ”Vent på mig!” udbrød hun, som han nu alligevel var kommet et godt stykke frem foran hende. Igen forsøgte hun at komme op på benene, også selvom de kraftigt skælvede under hende. Hun nåede ikke mere end et par skridt frem, inden hun igen måtte give efter for vægten, idet hun røg direkte ned i jorden under hende. Hun gispede. Hun hadede når hun indtog den forvandling, for hun havde slet ikke lært at bruge benene ordentligt!

[Deleted]

Tom mærket ikket noget han stoppet op da Indira Råbet på ham og vente sig om " jeg todet du var med " tom lage hænderen i lommen og vente pænt hun var en sjov tybe hinden der Indira men et smukt navn var det tom smilte svagt han kunde se en lille steng af engagie komme gå men så at den falt tom kom stille hen til hinden og gav hinden rolige hånden hun ville nok kunde se at han nu ikke så rat meget " du er da lidt klosset er du ikke " svaret han med et smil på læben og and tyde også lige så med det at han ikke kunde svømme tom smilte varmt til hinden og var en gald person det lange Krølldet hår hang ned af ham han hadet indet ide om at Indra var en havfrye men han hadet heller ikke noget i mod det og det ville ikke overraske ham da han både hadet mødt Engle og så vider men mørke væsner ville han selt ikke i nærheden af han hadet dem så grufuld men det var der ikke noget at sige til på den måde han var blivet bhanldet på af ander væsner tom gøs lidt ved tanken og tog stille fast i hindens hånd for at hjælpe kvinden op

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Indira havde noget imod at vise sig for menneskerne, men hun frygtede jo lidt, hvad de kunne finde på at gøre ved hende, hvis de vidste, at hun var en havfrue, for det var uden tvivl ikke et væsen som man så særlig ofte. Selvom hun virkelig forsøgte at komme op på benene, så var det ikke en balance som hun var særlig vant til at skulle lede efter, for hun brugte det jo slet ikke på den måde, når hun var i vandet. Hun vendte blikket mod ham. At han morede sig ved det, forundrede hende nu egentlig ikke, men selv fandt hun det temmelig irriterende. ”Jeg har lige fået ben altså.. Det er ikke nemt at gå, når man er vant til hale..” svarede hun endeligt, som han hjalp hende op at stå, også selvom hun støttede sig en hel del til ham i et forsøg på at placere fødderne rigtigt, så var det bestemt heller ikke fordi at det var meget nemt for hende af den grund. Hun vendte sig let omkring, for at se om der var nogen i nærheden, så kunne hun ikke rigtigt se nogen – hvilket også passede hende fint. Den ene hånd gled let over hans skulder i et forsøg på at holde sig stabilt på benene, for det var bestemt ikke nemt! ”Landjorden er træls altså..” mumlede hun let for sig selv, idet hun forsøgte at give slip på ham i håbet om at hun denne gang kunne stå. Hun endte igen med at vælte, også selvom hun denne gang røg direkte ind i ham. Hun gispede forskrækket.

[Deleted]

How pas på " sage Tom som velte som var lige så ustabil han fadlt sammen med hinden men søgeret for at lande på rykken mens han beskyede hinden og med et Bumb landet de bække på jorden tom måttte tag sig lidt til tykke men han vidste ikke om han skulde bande eller grine hun var altså en sjov en stille åbnet han øjne op mens han holdet Indira ind til sig " er du oki " sage tom mens han kikket op i luften mens han sukket lidt efter at have foget pusen hun var blod at røger hved ikke noget Tom hadet prøvet før men hinden her var noget Ander ledes han vente på et svar mens han prøvet at rejse sig hal op " måske skulde jeg lære dig at gå først " sagde tom med et Gring men tom kom ikke længer op ind til skudleren og så Prøvet han at se ned på Indra han Rømedet lidt mens han kikket til sideren mens han prøvet at føle om hun var oki men han mente tom lange rolige en hånd om hinden

[Deleted]

At falde over Tom, havde slet ikke været Indiras mening, men når hun ikke kunne støtte på sine ben, så var det altså heller ikke så underligt igen, men hun kunne virkelig ikke gøre for det, og det var noget so hun uden tvivl også måtte hade, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Hun gispede ganske let, som de faldt og hun faktisk endte ovenpå ham, hvor hans arme – tilfældigvis måtte søge direkte omkring hende, også selvom hun slet ikke var god til den form for kropskontakt, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre det mindste ved det af den grund. ”Undskyld..” sagde hun en anelse forlegent, idet hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang. Han havde taget af for faldet, og det var skam slet ikke noget som hun havde noget imod, for det passede hende faktisk ganske fint, nu som det var sagt, så var hun glad for at han havde taget imod det, så hun ikke var kommet til skade. ”Jeg… jeg har det okay.. Mange tak, Kröten." Hun slap ham forsigtigt, som han halvvejs rejste sig op. Hun strøg en lok af håret om bag øret, kun for at vende sig mod ham endnu en gang – en anelse usikkert. Hun var usikker på benene, men okay, hun havde jo heller ikke brugt dem i frygtelig lang tid. ”… Tror du, at du kan lære mig det..?” spurgte hun endeligt. Det ville faktisk passe hende ganske fint!

[Deleted]

Tom smilte og kikket på hinden eller prøvet på det " tja det kan ikke være særliget svær altså det ligger i balansen i ens ben " tom tog sig stille til hovdet " men jeg ville finde min stav først det Vigtit" sagde tom og kikket rundt han kunde se en meget kraftit lys længer hænde de n skinden op som men der var noget ander ledes ved den den bevæget sig " um sig mig kan du også se et skabt lys længer hænde som bavæger sig det min stav den burdet ikke bevæge sig " tom bed tændren lidt sammen og rømdet ned mod Indira hvad kunde det dog være det var ikke et mænske den gik meget rolige og Elegtant op i mod dem tom kikket og rysted lidt " den.....den kommer her hen " lidt efter kom der noget busken fra en stor busk han Rejste sig hutit og glemte alt om Indira et kort øje blik han måtte gøre noget for at holde hinden Skjult han gik ind for and hinden " H...h...h..hmmm der " sagde tom lidt bange i under Tone og kort efter stak et par gevier frem og en vid kronhøjt kom frem med toms tav tom selv smilte og vente sig mod Indira " det er en ven det var en jeg hjalp for et kort øje blik siden "

[Deleted]

Det var faktisk utrolig svært for Indira at finde balancen, så det kunne godt være, at han bare synes det var balancen i benene, men når hun ikke var vant til at bruge benene på den måde, så var det altså ikke ligefrem det nemmeste på nogen som helst måde i det hele taget! Tænderne bed hun en anelse sammen, som hun vendte blikket mod ham. ”Du fremstiller det, som var det så nemt, Kröten,” sagde hun endeligt, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. At han ville finde staven først og bare valgte at lade hende ligge, kunne hun ikke rigtigt gøre det største ved uanset hvad. Blikket gled roligt i retningen af ham, som han rejste sig, hvor hun blev siddende på jorden, og med blikket mod ham. Lige hvad der var omkring dem, vidste hun ikke, men.. et eller andet, var der. ”Der… der er et lille lys derhenne.. Hvorfor..?” spurgte hun endeligt, som hun vendte blikket mod ham. At det puslede i buskene, var noget som omgående fangede hendes direkte opmærksomhed, for hun havde jo slet ikke nogen anelse om, hvad hun havde at se frem til eller noget som helst! Det store dyr som endte med at træde frem, var noget som fangede hendes opmærksomhed, også selvom hun aldrig nogensinde havde set sådan et dyr før, hvilket var noget som hun fandt frygtelig fascinerende! Hun blinkede let med øjnene og trak sig bare en anelse, for det havde hun slet ikke set før! ”Og.. hvad er det..?” spurgte hun dæmpet, som hun vendte blikket stille mod ham. Dyret skræmte hende.. Det var jo kæmpe stort!

[Deleted]

tom vente sig om og kikket på hinden " kom ikke og sig du ikke ved vad en Kronjort er " sage tom rolige og vente tilbage da han hadet hans stav rolige bukket han for den og gik hen for at tag staven og kikket på den mens tom rolige tog sin hal store hånd for at dens sunde for at klappe den på snyden " det er et meget fint fine væsner " Tom smilte varmt og kikket hen på Indra" kom han ville godt Hilse på dig " tom gik rolige hen mod hinden og tog hindens hænder og løfte hinden langsomt op " bare rolige der sker der ikke noget så længe jeg er her" tom lukket øjne og kom med et varmt smil til hinden også mens han stille og rolige førte hinden hen mod dyret som stod stoldt på sin plas og Stamped lidt i bene " hun er en ven " svaret tom rolige han vidste hun nok var lidt bange for fremmet men det var også der for tom var lige bang hinden så hun ikke ville komme til skade eller noget i den stil

[Deleted]

Indira var slet ikke kendt med de væsner som gik og færdes på jorden, for hun var vant til alle dem som fandtes i havet, for det var jo som regel det på land, som hun holdt sig rigtig langt væk fra, også fordi at hun slet ikke vidste om de var farlige eller ikke. Tænderne bed hun let sammen, som hun ellers bare blev siddende og stirrede på dyret. ”H-hvor skulle jeg da kende det fra..? Dem har vi jo ikke i havet!” sagde hun en smule febrilsk. Hvorvidt om det var gået op for ham, at hun faktisk var en havfrue, vidste hun ikke, og et sted, så var det ikke noget som hun tog så tungt igen, for han havde jo ikke ligefrem gjort hende noget, og det var noget som hun faktisk havde det fint med. At han kom hende i møde og hjalp hende op, så støttede hun sig lidt til ham, for det var hårdt og næsten umuligt for hende at støtte på benene, når hun ikke havde lært at bruge dem. ”Mange tak..” sagde hun endeligt, også selvom hun stirrede i retningen af dyret, som de kom hen mod det. Hvorvidt om hun skulle hilse på det eller ikke, det vidste hun faktisk ikke helt med sikkerhed, men det var vel noget som hun ville finde ud af på et tidspunkt? Hun trak vejret dybt. ”J-jeg gør dig ikke noget..” sagde hun en smule usikkert, inden hun roligt lod hånden stryge over mulen på det smukke dyr, også selvom hun næsten ikke kom i berøring med ham, for hun var faktisk en smule bange for det. Hun smilede dog let for sig selv. ”Han er virkelig varm,” sagde hun endeligt, inden hun med et let grin, trak hånden til sig igen, inden hun vendte sig mod Tom. Selv forblev hun stående tæt på ham, for hun var slet ikke ude på at skræmme ham væk.

[Deleted]

tom smilte da hun Sagde den var varm han kikket lige ud og kikket mod den " jeg ville ønske jeg kunde se faveren på den " sagde han lidt bedrøvet mens han holdet om Indra han vidste ikke hvad favre de forskellige ting var " jeg ser kun Energier altså SMå bitte prikker " tom prøvet at se ned mod hindens øjne man kunde se de helt tomme øje som man kunde se blå af Ren Enagie tom kunde også mærke hindens varme lige nu han smilte rolige " du også varm " visket han rolige mens han kikket rund for at lytte men vente hovdet stille " må jeg " Tom to stille en hånd op mod hindens kind for at mærke hvordan hun var men han ville ikke gøre noget før at Indra hadet gidet ham lov til til det hun var et sødt væsen han hade Stødt på så var der også Engel men de var måske lidt for fine på den for tom ikke forde han ikke kunde lide den Engel som han hadet redet og de var bække bline Vilket var mærkliget han sukket lidt mens han vente på hun sagde et eller andet

[Deleted]

Indira blev stående tæt ind mod Tom, og lod hånden let stryge over hjortens mule. Det var en sjov fornemmelse, for ikke at glemme, at det var en sjov duft, men ikke noget som han tog tungere end det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun smilede let for sig selv. ”Det er godt nok et utrolig smukt væsen,” sagde hun med en næsten drømmende stemme, inden hun vendte sig mod ham. At hun selv var varm, fik hende til at smile, for det skulle hun meget gerne være, så det var ikke noget som hun tog tungere end det. ”Det skulle jeg meget gerne være,” påpegede hun med en morende stemme. Hun vendte blikket mod ham, som han hentydede til noget, som hun ikke rigtigt kunne forstå, hvor hænderne mod hendes kinder, var noget som fik hende til at sitre direkte. Øjnene lukkede hun let og stille i, inden hun let bed sig i læben. Hun lod ham dog røre ved hende, også fordi at hun ikke rigtigt havde opfanget noget ondt ved ham eller noget som kunne minde omdet, for det var jo bare sådan her, at det måtte være. Tungen strøg hun let over hendes læber. ”Kröten…? Hvad er det du laver? spurgte hun med en dæmpet stemme. Det var skam ikke fordi at hun var usikker eller noget, for det var hun ikke, for hun ønskede jo egentlig bare at prøve at finde ud af tingene, for nemt var det skam på ingen måde. Nu hvor det var sagt, så ønskede hun faktisk at han.. kunne se det hele, for tanken om, at man ikke kunne se noget som helst, var en tanke som faktisk gjorde hende trist til mode, for det var der slet ikke nogen som havde fortjent. Hun sendte ham et svagt smil – usikker på om han ville kunne se det eller ikke, men det gjorde vel heller ikke den største forskel uanset hvad? ”Du må godt..” afsluttede han endeligt. Hvis han ikke engang vidste hvordan et menneskeligt væsen så ud, så måtte han godt mærke efter, så han kunne danne sig sit eget billede af det.

[Deleted]

Tom smilte han vidste godt hvor dan et mennske så ud men ikke hvordan person så ud stille lage han sin ene hånd på hindens kind og støj still fra hindnes panden med Tomfingen og længer ned mod hindnes øre for til sdist at føre håndne ned mod Idras læber han smilte mens han kunde mærke sit hjerte Hammer meget stille lage han panden mod hindens og lukket øjne og sukket lidt " du en meget smuk kvinde og væsen " vsiket han rolige til hinden han ville ønske han kunde vise hvordan han så tingen men ikke lige nu nød han bare det det var også ved at være sent tom kikket lidt hen hovr der var enagie af noget sen og sådann lidt så kikket han hen mod Kronhjoten som stille gik sin vej igen " han kommer tilbage bare vent " tom smilte gald og holdet lidt om hindens hånd "kom lad os finde et sted at sove det er sanrt sent " tom gik stille Ratingen af det han hadet fornemte og banked en gag mdd staven så kom der et ild sted og nolge madraser og dyner for holds vis tæt på hinaden han tænke at Indra måske ikk var så gald for at sove af lene når hun ikke var så vand til det stille kikke han på Indra igen og så en Enagie steng det var smukt fuld måne i nat og så også fyldt med stjerner

[Deleted]

Indira var ganske påpasselig omkring nye, men det var næsten som om at det faldt hende så.. naturligt, at lade Tom berøre hende på den måde. Desuden havde han slet ikke vist sig at være grum eller ond overfor hende, så hvorfor skulle hun da ikke stole på ham? For det gjorde hun faktisk. Hun trak vejret dybt, kun for at lade ham berøre hende over panden og mod ørene og videre over læberne, hvilket var noget som for alvor satte selv en sitren i hende. De dybblå øjne vendte hun roligt i retningen af ham, som han lagde panden mod hende. Øjnene lukkede hun let. Det var det som Domenico altid havde gjort ved hende, så det vidste hun var en god ting, også selvom det kun førte til, at hun blev trist til mode, for hun savnede jo den kære mand, også fordi at han havde forladt hende uden så meget som et ord. ”Synes du virkelig..?” spurgte hun med en rolig stemme. At hjorten vendte om og forsvandt, sagde hun ikke noget til som sådan, også selvom det fangede hendes opmærksomhed at han bare.. gik. At Tom lovede at han ville komme tilbage igen, fik hende roligt til at nikke, hvor hun lod ham tage hendes hånd. At stå stille, gjorde at hun godt kunne finde balancen – sådan nogenlunde i hvert fald, for det var faktisk ikke fordi at det var helt nemt for hende af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun nikkede mod ham. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde sovet på landjorden, og det var nu alligevel noget som formåede at gøre hende en anelse usikker. ”… Æhm.. Kröten? Er det trygt at sove her..?” spurgte hun med en varsom stemme, inden hun roligt vendte blikket i retningen af ham igen. Hun kendte jo ikke noget osm helst til noget her på landjorden trods alt.