Det Funklen HAV

[Deleted]

Det Funkle HAV

det var sent på dagen og været var perfækt til at svømmen i eller gå ved vandet for den Sangs skuld vilked mange også g udnyeed Tom hadet sin nye stav med som lidet af solen Dreget rundt om den i en Sirkel og hadet foget sig noget nyt nøj han ba en lag Købe formet jakke og hans hår var lidt busket hans øjne var mørk blå som altid det hadet gjordt en del beder efter tom hadet foget sin stav han kunde se meget mere klart nu ind han kunne får stille gik han vider og kunde mærke vandet med sine bare føder i den anden hånd hadet han sine sko og solen skindet rolige på toms kidner som gjord dem mere favet her var nu meget smukt mere ind der hvor han kom fra der var mere ro her ind der var ander steder han følte det varme sand nede hved sine føder tom prøvet at finde en sten eller noget klippe han kunde ligge sig på for at slappe af det hadet været hårt nok at at komme til kræfter han fandt et godt sted syntes han selv han gik lidt længer ud mod den sten formet ting og lage sig rolige ned da han ikke kunde se solen eller noget andet kun bølgeren da der var Enagie i dem sten eller kilppe blokken som tom hadet fundet mærkets radt og varmt her ville han godt bo altid vis han kunne mens for stiled heden skuld ellers vidste han ikke hvad han skulde lave lige nu rund om kræng var der træt og noget af en bog eller et hus der så ud til at være Styrdet ned fra klippen men det vidste tom ikke tom vidste faktis let om verden ind han enlige godt ville vide alle de nye væsner og nolge venner han hadet foget sig det gjord ham faktis radt glad på en eller Anden måde der ville heller ikke gå lang tid så ville tom gå til de Kongen eller Doringen og spøger om de ikke kan hjælpe ham med at blive fri men efter tom har foget den stav kunne han mærke at han var blived meget Stærker det hadet gidet ham et Ekser Enagier

[Deleted]

Selvom det var ved at blive sent, så var det slet ikke noget som rørte Indira på nogen måde. Selvom hun var på sin evige søgen efter Domenico, så havde hun endnu ikke været så heldig at møde eller støde på ham, og det var jo faktisk en tanke som gjorde hende en smule ked af det. Hun sukkede tungt, som hun søgte op af floden. Lige hvordan hun var kommet ind denne vej, vidste hun ikke, men hun ønskede jo faktisk at finde ham og så håbe på at hun var heldig at finde ham igen, for hun skyldte ham så frygtelig meget efterhånden. Efter hun var kommet af piratskibet, også selvom det ikke havde været nemt, så havde hun stort set været alene, og holdt sig så langt væk fra de jordlevende væsner som hun kunne, også selvom det kun havde været frem til at hendes savn var blevet for voldsomt, og hendes tanker konstant måtte kredse omkring den mand som hun nu sigende havde mistet, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om i den anden ende. Med hovedet over vandet, så bed hun sig slet ikke i den kulde som landet eller vandet var præget af, og lige nu holdt hun sig bare i vandet, også fordi at det var hendes element, og hun ønskede slet ikke at ende i flere problemer, end hvad hun havde haft at slås med fra før af. At der var en anden skikkelse lidt længere oppe af bredden, var noget som hastigt fik hende til at stoppe op, for hun kunne da så tydeligt se at det ikke var Domenico, selvom det jo faktisk var en tanke som gjorde hende en anelse trist, for hun savnede og manglede ham jo. Hun søgte hen til kanten af floden, mere eller mindre kun for at gemme sig en smule, så hun ikke bare var til at se. Hun vendte de krystalblå øjne direkte op mod skikkelsen, hvor hun forsøgte at forholde sig så lydløst som muligt, for hun vidste jo trods alt ikke, om han var en af dem som faktisk kunne finde på at gøre hende ondt, ligesom så mange andre, så det var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om. Hun brød sig slet ikke om landlevende væsner mere!

[Deleted]

Mar 12, 2013 12:44:49 GMT 1 @tom said:

Tom nød bare den skønne om givles han hadet Ingen Ide om at han bliv I jagt taget af en havfyre overhovet han vidste heller ikke der fandtes sådan nogle kun i eventyr hadet tom foget fortalt at de var til men det skyltes vis nok også at mange ikke regtit lage mærke til dem ude på vandet han rejste sig stille op igen efter et stykke tid da han begynde at få en klam fornelse af at nogle Følte efter dem hvad skulde han gøre vis det var et ondt væsen tom smilte glad og kikket rundt " hvem der? " sagde han med en rolige mine men da væsnet virket til at være bange tog han det lidt mere rolige og kikket ned og fik øje på noget som kunde lige et menneske " du behøves ikke at være bange for mig jeg gør kun ondt vis ondt Bliver givet " tom tog stille om sin stav hans arua blå øjne stiret ned på vandet og han holdet øje med det et varmt smil kom og han kunne ikke gøre så meget lige nu og han Gad faktisk heller ikke det var nok den største fjel han hadet var at være god hjerte men der var nogle væsner som han ikke ville i nær heden af og dem prøvet han at und gå mest af alt stille sukket han og lage hovedet lidt ned at der var et væsen ude i vandet hadet han ikke renget med overhovet han tøvet lidt med det men prøvet at komme hen mod vand kanten og satte sin ben ned i vandet menst for at berolige væsnet men Tom vidste stade ikke om det var ondt eller godt

[Deleted]

Det gjorde naturligvis Indira frygtelig ked af det, at hun ikke kunne finde Domenico nogen steder, så et sted så frygtede hun vel allerede, at det værste var sket ham? Denne mand var uden tvivl ikke den mand som hun ledte efter, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende, for det gjorde hende trist, at hun ikke kunne finde ham nogen steder! Hvorvidt om han var i stand til at se hende nede i vandet, vidste hun ikke, hvor hun gjorde hvad hun kunne, for at holde sig skjult og væk fra ham, så han ikke var i stand til at opfatte, at hun var der, for det var slet ikke noget som hun var ude på, på nogen måde i det hele taget. At han så alligevel havde fornemmet at der var nogen der, var noget som gjorde hende en smule usikker, for hvad nu hvis han var en som ville gøre hende ondt? Det var slet ikke noget som hun var det mindste interesseret i, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Bevidst undlod hun at svare ham, også fordi at hun måtte have i mente, at de ikke var mange tilbage i havet, og at de stort set var udryddet efterhånden, og hun ønskede slet ikke at tilføje sit navn til den gruppe af havfolket som allerede var dræbt igennem de sidste år, for det var efterhånden ved at være mange som havde mistet livet, og det gjorde hende uden tvivl også ked af det. Yderst varsomt søgte hun væk fra bredden og mere ind mod midten. Det var sent på dagen, så det kunne vel også være, at det var for mørkt til at han kunne se hende? De havblå øjne vendte hun stille mod ham, som hun endnu forblev uden så meget som en eneste lyd, for hun troede ikke på ham, da han heller ikke havde givet hende nogen grund til det. Hendes slag med halen forblev lydløse, som hun førte sig frem i vandet – alt for at undgå, at han lagde mærke til hende, for hun tog slet ikke chancen, og så lang tid hun var afhængig af vand, så blev hun i det!

[Deleted]

Tom kikket lidt på vandet i håb om der måske var nolge der gad at snakke med ham men stille sukket han da det så ud til at følsen var væk det var vist bare et dyr eller noget der lindet det han kikket rundt han sanvet et sted at kalde sit han vidste ikke hvor det lå men det kunde meget vel være her vis han altså måtte bygge noget der ikke fordi tom vidste hvordan hans hus ville komme til at se ud vis han selv lavet det det behøves ikke være så stort og så kunde han også få Rent Drikke vand fra øen vis det skulde være tom smilte og tænke på en masse ting og alt det der var sket for ham på det sidste det var self kun gode ting ikke dårlige eller noget i den stil han kikket op på den himel som der stade var oppe og nød den Sidste stårler tom måtte heller Samle noget brande ind for natten så han ikke kom til at fryse Tom nynde stille en sang som han hadet hørt fra sin mor mens han smalet lidt smårt op fra Grasset det var godt det var i sommer tiden ellers ville tom fryse Ijhel han ville ikke tilbage til sin HR og han ville heller ikke lade ander komme fortæt da det måske kunde skade ham eller person han sukket stille og tænke tilbage til det minde hvor han så sin mor dø fra sig en tår gled ned af hans kind men tom kunde høre noget der puslet om bag en busk han stoppet op og ratted staven over i mod lyden " hvem er det der følger efter mig " tom bed sig svagt i læben og da han kunde høre nogle vinger men da han kom tætter på kunne han fornæeme at det var noget støre en kronHjøt af en from et dyr han ikke hadet set før i værfald det var regtit stort og det så ud til at den var kommet i en Fele fra en jager " hvor ondt " Sagde tom og gik rolige hen til den " du tanger mig ikke vis jeg prøver på at hjælpe dig vel " kom det lidt Bestemt fra Tom og kikket ned på tigen der lå og den kikket på ham menst for at komme fri men den velte rundt og plasket i vandet som en gal og lavet lyde " så rolige du stremmer den bare " tom lage stille en hånd på den hovde og den fald lidt mere til ro der efter prøvet han at skære dyret fri men den ville stade ikke og efter nogle gang med en lille kniv fik han ravet den løs og Kron Hjørten hoppet op på alle fir og løb sin vej " DET VAR SÅ LIDT " sage tom lidt skuffet og måtte atter samle grene op i sin hånd "

[Deleted]

Mest for sin egen skyld, så holdt Indira sig på afstand, også fordi at hun slet ikke havde nogen anelse om hvem denne mand var, eller hvad han var ude på eller noget som helst, og hun tog ikke nogen chancer mere. Hun havde gjort det tidligere, og det havde været så tæt på, at koste hende livet mange gange, hvilket slet ikke var noget som hun var det mindste interesseret i igen! Selvom hun virkelig forsøgte at holde sig så stille i vandet, som det var hende muligt, så var det bare sådan at det måtte være. Det gjorde hende faktisk en anelse urolig, også fordi at hun var alene med det, og hun ikke rigtigt havde noget andet end hendes sang at forsvare sig med, og det var ikke just fordi at hun kunne gøre særlig meget ved det, og det var naturligvis en tanke som gjorde hende en kende urolig i længden, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun let sammen, som hun holdt et godt øje med ham oppe over vandet. Selvom hun endnu ikke havde svaret ham, så virkede han nu ikke videre fjendtlig, men selv hun vidste, at folk ikke altid var hvad de gav udtryk for at være. Hun havde kun mødt en mand, som var det overfor hende, og det var Domenico, og selv hun kunne ikke finde ham mere, så et sted så frygtede hun virkelig for, at han var død, og den tanke gjorde hende trist.
Hvilke dyr denne mand mødte oppe på overfladen, vidste hun ikke, for hun var slet ikke særlig god til det med landlevende i forhold til de vandlevende. Selvom hun måtte erkende, at der virkelig var mange flotte væsner på jorden, så havde hun slet ikke nogen anelse om hvad de hed, også fordi at hun slet ikke havde nået så langt med Domenico dengang de så hinanden ofte. Yderst forsigtigt, søgte hun hen til kanten igen, kun for yderst forsigtigt, at trække sig op, så hun var i stand til at se hvad han egentlig lavede og de store dyr som åbenbart pludselig var deroppe, hvilket var noget som hun faktisk måtte finde utrolig fascinerende! Svagt måtte hun trække på smilebåndet, for smukt var det uden tvivl, og selv i hendes øjne. Let slog hun med halen i vandet, hvor det faktisk denne gang resulterede i små plask, hvilket faktisk ikke var noget som hun gjorde med vilje, men hun var jo trods alt også nødt til at holde sig oppe.

[Deleted]

Tom smilte stille og samlte nogle Granse op for at at lave sig noget varme men i det Tom skulde tag den næste græn som var tæt på vand kanten snublet han " AV " kom det råbne for tom der landet med et blask i vandet han kunne mærke hvordan vandet gjord ham våd stille så han op men lukket stille øjne igen han kunne ikke regtit svøme og under strømen var også en smule stærk i dag så tom flød af sted han prøvet at komme op med at skubbe sine arme ud til sideren men vær gang han prøvet bliv han hævet ned igen at Strømmen hvorfor var han altid så Uheldig nu var der igen til at rade ham denn her gang stille lukket Tom sine øjne og vidste ikke helt hvad han skulde gøre af sig selv han hadet ikke nok kræfter til at komme op tom bliv skubbet ind i en sten på bunden og man kunde høre et * KNÆK * det var toms ene fød der brækket han mærket smerten i foden og prøvet at tag til men den svinget bare rundt lige som en fodblodt tom kikket rundt for at se om han ikke kunde gøre noget for at komme op han kunne mærke at han snart ikke hadet mere luft tilbage stille foldet han sine hænder ud og lavet en luft boled rundt om munden og så kunde han ellers TÆRKE VÆRET LIDT I NU men unden hans Trylde stav var hans magier ikek særlige Stærke på nogle punkter ligen tom bliv kaste rundt og rundt men han fik til sidst fast i en sten og klamret sig til den i håb om nolge ville op dage ham

[Deleted]

Selvom Indira vidste, at hun stort set burde opgive den søgen efter Domenico, selvom det var en tanke som gjorde hende trist, for han havde været den eneste som til nu, havde vist sig at være en som hun kunne stole på, som gik på to ben og trak vejret optimalt. Hun holdt dog meget øje med denne mand, for det var tydeligt for hende, at der var noget.. særligt ved ham, sådan som han fumlede sig omkring. Hvad end det var han samlede op, vidste hun faktisk ikke, for hun var slet ikke kendt med den menneskelige tilværelse på jorden som sådan, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han så røg i jorden med det udbrud, fik hende halvvejs til at skrige, for det gjorde hende forskrækket. Hastigt trak hun sig væk fra ham og mere om bag en af de store sten, som hun kunne gemme sig bagved. For hende, så var strømmen ikke særlig stærk, men hun var så til gengæld også vant til strømmen i havet, og dette var jo ingenting ved siden af! Det var jo bare en lille flod? At han så knapt kunne kæmpe sig op, og strømmen faktisk formåede at tage ham med, var noget som fik hende til at bide sig lidt i læben. At han var kommet til skade oveni, var hun slet ikke kendt med, for hun havde jo selv ikke de ting at tænke på, da hendes kropsbygning måske kunne holde til en anelse mere end et simpelt menneske, men det var jo heller ikke fordi at hun havde lyst til at han skulle drukne eller noget lignende, dersom hun kunne undgå det. Selv endte hun med at ryste på hovedet af sig selv. ”Du er skør..” mumlede hun let for sig selv, inden hun med kraftige slag med halen, søgte direkte efter ham, eftersom strømmen havde taget ham og førte ham med sig. Som hun nåede ham, greb hun omkring hans bryst, ved at tage fat ved ham over ryggen, så hun kunne få ham vendt, så han igen kunne få hovedet over vand, kun for at bringe ham hen til kanten, hvor hun trak sig selv op, kun for at trække ham med sig op, så han ikke faldt i. Så lang tid hun var våd, ville hun beholde halen, men når hun blev tør.. Ville det blive til ben.

[Deleted]

Tom kunde mærke noget der tog fadt i ham og hev ham med sig han kunde mærke af det var en hånd flint kunde ikke se hvad det var da det var meget Sløret for hans øjne men hans ben dunkedet og han måtte bide tænderen sammen mens Tom måtte be til at det her væsen ville hjælpe ham luft Boblen var næsten tom for luft mens tom kunde mærke at luften bliv svæger og svæger at holde måtte ha Gipse efter været for at få mere tom lage armen om den person krop hvad han kunde mærke så var det en Kvinde det var lidt Flovt at han skulde blive redet af en Kvinde men beder at bliv redet ind at dø i et kold å han måtte takke person når de kom op efter han hadet helte sig selv for det her gjord for ondt han måtte prøve at dampe smærteren ned så det kun bliv til en forstyrrede ben eller en stødt fod tom lukked øjne stille i mens han tænke på om person nu også var god og ikke ond Tom førte sin hånd ned og mærket noget skapt ved livet eller det føletes det i værfald gad vide vad det var Tom ville ikke pilde mere ved det tænkt nu vis det gjord ondt på person han var person tanknemlige vis han overlvet det her men igen det kunde også være det stik modsatrettet og person Faktis prøvet at træke om længer ned adet han prøvet at bevar roen i sit sin det var nok bare Chok over at det var så koldt men Tom lukked stille sine øjne og var bevist løs (igen ) jnde for den de sidste udger tom tænkte på om hvorfor han hele tiden var så uheliget om der var et bånd mod alt det her han håbet bare at tingen ville gå beder

[Deleted]

Indira vidste udmærket godt, at hun slet ikke burde gøre, hvad hun gjorde i denne stund, for hun burde holde sig langt væk fra de landlevende væsner, men det kunne jo også være, at han vidste hvor hun kunne finde Domenico? Det var det eneste som hun faktisk ønskede lige nu, også fordi at hun jo.. savnede ham. Tænderne bed hun let sammen, som hun tog fat omkring Tom, også selvom hans greb omkring hende, gjorde hende til dels mere panisk, end det som hun måtte være i forvejen, for hun brød sig slet ikke om disse situationer! Hun rev ham direkte op på den nærliggende bred, hvor der var plads nok, til at han kunne komme op, hvilket jo faktisk var noget som hun havde det ganske fint med, for hun ønskede heller ikke at hænge mere på ham end højst nødvendigt. Let fik hun ham lagt på jorden, så hun vidste, at han ville være i stand til at få luft, for hun vidste jo trods alt også, at det var noget som hans slags var afhængig af, så det i sig selv, var ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun tvang sig ud af hans greb, også fordi at hun slet ikke brød sig om at blive holdt om på den måde. Kun når Domenico havde gjort det, men han var vel død eller borte? Eller fundet noget, som havde været nemmere at være omkring? Som et landlevende væsen? Tanken gjorde ganske vidst ondt, for hun savnede ham, men kunne slet ikke finde ham nogen som helst steder. ”Du er nødt til at vågne op..” påpegede hun med en ganske sigende mine, som hun vendte blikket mod ham. Hvad vand gjorde ved hans slags, vidste hun så til gengæld godt, men ikke noget som hun tog tungere end det. Hun satte sig ned ved siden af ham, hvor hendes hale let slog ned i mudderet som var nede ved kanten af vandet, hvilket automatisk holdt hende fugtig og derved også holdt hende i hendes skikkelse som havfrue. Blikket gled roligt i retningen af hans skikkelse endnu en gang, hvor hun blev siddende ved siden af ham, hvor hun blev siddende og holdt øje med ham.

[Deleted]

efter et stykke tid hvor det var blivet lidt mørkt vånget tom med en hosten hvor der kom vand ud af hans mund det føltes ikke rat og hans fod dunked Også som en besadt men han tudet ikke vende sig om hvordan var han kommet op på braden igen han husket at han sad fast ved en sten og så kom der noget han måtte også finde sin stav han følte sig Nøgen uden den også Hjælpe løs tom vente sig om stille og rolige og kikket lidt frem og tilbage for at finde ud af om der var nogle der hadet hoppet ned for at redet ham Tom husket også en varm stemme i sin dørm stille tog han i sine hænder og persons hud var meget galdt og fin nogle ting kunde han huske men det mærket mere som en drøm ind som Virkelighed tom bed tænderen sammen og knep øjne lidt sammen mens han prøvet at frem sige et ord " er her nogle " Tom Begyndte stille og rolige at føle på sine ben og holdte sin hånd over mens han umlet " Maêdu" og en Smuk Grøn fave kom frem for toms hænder det lette lidt på det men det var også hårdt for han var næsten løbet tør for kræfter han stod i gel til person som hadet Redet hans liv tom kunde lige så godt ha Likked ned på bunden at folden nu og igen ville save ham overhovet for Ingen kendet til ham han sukket lidt mens han kunde mærke Kulden stille gled hen over ham

[Deleted]

Skulle Indira være helt ærlig, så brød hun sig slet ikke om at mennesker berørte hende – andet end når det havde været Domenico, men det var ikke direkte den mand som hun kunne tænke på i denne stund, men det var nu også bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun en anelse sammen, som han så ud til at vågne, hvilket jo egentlig var noget som passede hende fint. Hun vendte de krystalblå øjne mod ham. At han ikke kunne se hende som sådan, var slet ikke en tanke som slog hende ind, for hun var slet ikke vant til at omgås folk, som slet ikke var i stand til at se hende. Som han sagde sine ord, så vendte hun blikket direkte mod ham. Han var ikke alene, og nu hvor hun var sikker på at han var ved at have det godt og vågne igen, så var det også noget som faktisk passede hende særdeles fint, så det var bestemt heller ikke noget som hun ville sige noget som helst til, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun smilede let for sig selv. ”Jeg er her.. Jeg fandt dig i vandet. Kan du overhovedet svømme?” spurgte hun endeligt, også fordi at hun slet ikke havde lagt mærke til hvorvidt om han var kommet til skade eller hvad det var. Selv valgte hun at trække sig en anelse fra ham, også selvom det ikke just så ud til at han ville hende noget ondt, men det var slet ikke noget som man kunne vide med sikkerhed, og hun var bestemt ikke den kvinde som ville løben nogen risiko igen, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun blinkede let med øjnene, som hun let betragtede sig af ham. Han virkede langt mere rolig end det som hun egentlig havde regnet med, og hvad hendes erfaring måtte fortælle hende, hvilket faktisk heller ikke gjorde hende noget. ”… Hvem er du?” spurgte hun endeligt og med en alligevel ganske nysgerrig stemme.

[Deleted]

Tom stinvent stille da han hørte stemmen rat tæt på på stemmen kunde han høre at hun var en Kvinde stille vente han Ratingen i mod der hvor han hørte stemmen og smilte stille da hun spurte om han kunde svøme " jeg søvmer lige så godt som en sten " kom det lidt Grine fra Tom som måtte holde lidt tilbage " mit navn er" tom tøvet måske skulde han ilkke sige helle sit naven " mit navn...er Kröton " Tom smilte po til hinden eller pøvet på han måtte finde sin stav tænk nu vis den faldt i de forkert hænder stille rejste han sig op og kikket ned på kvinde " du har vel ikke set min stav " Tom vidste ikke hvordan han Skulde forklar det men væsnet der hadet ikke lige så stor lusne arua som de tiliger han hadet mådt måske var det bare en numal væsen eller så var det bare fordi at han hadet været blivet vand til at han kunde se meget beder med staven han smilte rolige men begynte at klapper lidt tænder det var virklige koldt for ham i sær forde at solen ikke var oppe lige nu men jorden var oki varm men den kolde luft der kom over dem var ikke så behalige at vær i nærheden af tom prøvet igen at få øjne kuntakt med tingen han smilte rolige op og ramte hindens panden med øjne blikket vis man ikke kunde se han var blin så var det en lidt anden siden af sagen

[Deleted]

Selvom Indira havde valgt at bryde havets love endnu en gang, netop ved at hjælpe denne mand op af vandet, så var det egentlig kun fordi at hun slet ikke ønskede at se flere lide druknedøden. Det havde hun efterhånden gjort alt for mange gange, og det var noget som faktisk gjorde hende en kende trist, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han vågnede med et spjæt, og fortalte at han svømmede lige så godt som en sten, var noget som svagt fik hende til at smile. ”Til din orientering, så kan en sten altså slet ikke svømme,” sagde hun endeligt, som hun blev siddende tæt ved vandet. Det var vigtigt for hende at være sikker på, at hvis der nu skete noget, at hun hurtigt kunne komme derfra igen, for det andet, gad hun da slet ikke! De blå øjne hvilede på hans skikkelse, som han præsenterede sig ved hans navn. Hovedet lod hun ganske let søge på sned. ”.. Kröten? Det var da et sjovt navn.. Jeg er Indira,” sagde hun roligt. Det faldt hende slet ikke ind, at han faktisk ikke fortalte hende den fulde sandhed, men hun regnede da med, at man ville fortælle sandheden når man nu havde reddet end op fra druknedøden? ”Jeg.. tror ikke jeg så nogen stav..” sagde hun endeligt. En stav kunne jo være mange ting, så det var jo ikke fordi at han gav hende noget synderligt, som hun kunne arbejde med. Et sted måtte hun erkende, at denne mand var en smule uhyggelig, også selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde højt, da hun heller ikke ønskede at gøre ham sur eller noget lignende. ”Er du sikker på, at du er okay..?” spurgte hun endeligt, som hun trak sig en anelse mere væk fra ham.

[Deleted]

Tom kunde ikke lade vær med at Grine da hun sage en sten ikke kunde svøme han kikket med et lidt hævet varmt smil " nej nemlige " Tom kikket igen på Indira hvad skulde han gøre han hadet midste sin stav stille kikket han rundt og klødet sig lidt i nakken og rejste sig op selv om det dunked lidt i foden " jeg tror bare jeg har Forstyd bente Kræftit det det Enste " flint kikket op mod braden for at sikker sig om han kunde se noget form for stav eller kule der lyste lige som en sol han kikket tilbage " jeg kunde godt bruge noget hjælp du ser nok beder ind jeg gør " det var nok også regtit stille begynte han rolige at gå hen mod braden mens han tænder Klapped sammen " min stav liner en Drage klo for toppen og så sider der en gals eller Enagie kule på som skinder lige så smuk som solen eller det har jeg i værfald hørt " tom humped lidt af sted men han snakket ikke forde han todet hun ville med men tom ville ikke bebrade hinden da hun jo lige hadet redet hans liv han sukket stille og lage hovdet på skrå mens det våde hår og tøj bliv gjort tørt det Dryppede stade