Business or Pleasure?

[Deleted]

Det var ved at blive morgen, hvor man kunne høre tjenestefolkene pusle rundt ude på gangen, skønt det ikke var noget som man blev vækket af, da det foregik stille. Sonic kunne ikke huske hvornår han sidst havde sovet så godt som han havde, da han var vant til at sove under åben himmel eller i en klam hule på det hårde stengulv, til tider havde han sovet på kroer, men der havde han ikke kunne prale af kvaliteten, da det virkelig havde været slemt! Han havde trods alt ikke haft råd til det dyreste og bedste, fordi han var flad og fattig, hvilket han alligevel måtte finde nedværdigende efter at han havde stået som greve i et land, men det var der intet at gøre ved længere. Han havde desuden heller ikke behov for nogen fornem titel, da han mest af alt bare ville have sin familie, og denne dag ville han bruge på at forkæle sin tøs og tilbringe noget tid med sin mor, som de skulle ud og kigge på et godt sted til vinproduktionen, hvor denne dag stod i familiens tegn. Han vågnede roligt op, hvor han valgte at strække sig, imens han gabte let for sig selv. Han havde virkelig sovet godt! Fantastisk var det helt, hvor han var glad for at han var kommet på besøg hos hans mor, da det uden tvivl var savnet og dette sted var virkelig fantastisk! Han endte jo næsten med at blive for vant til det! Tøsen virkede også til at have sovet godt, da hun ikke havde vækket ham i løbet af natten, men hun havde jo også været træt. Han vendte roligt blikket mod tøsen, hvor han ikke kunne lade vær med at trække på smilebåndet. Det var en ny dag, en ny dag til at værdsætte sin lille prinsesse og det faktum at han havde fået hende tilbage, for det var uden tvivl noget som han havde savnet! Han løftede den ene hånd, som han strøg over hendes lange prinsessehår. En prinsesse var og blev hvad hun var, hvilket han havde det helt fint med, selvom hun ganske vidst skulle lære nogle manerer, men det kunne de altid komme til med tiden, så hun kunne blive en fin lille dame, der vidste hvordan hun skulle begå sig i de rigere og mere adelige slægte. Han rejste sig forsigtigt, som han gik ud på badeværelset, hvor han lukkede døren forsigtigt i, inden han tændte for vandet. Det ville efterhånden gøre godt med et ordentligt bad, hvor han generelt elskede alt det som de kunne få her, da han snart følte sig som en greve igen, skønt det ganske vidst ikke var tilfældet. Det var dog ikke helt dårligt at have en rig og adelig mor, selvom han dog ikke var her for at nasse på hende, men fordi han oprigtigt ønskede at starte et trygt og nyt liv, hvor han forhåbentlig kunne få samlet sin egen lille familie, så de igen alle sammen kunne være sammen. Han trådte roligt ind i bruseren, hvor han mærkede hvordan det varme vand skyllede ned over hans muskuløse krop, hvilket fik ham til at sukke ganske let. Selvom det hele kunne føles perfekt, så var det tydeligt at mærke at der stadig manglede noget, da han manglede sin isdronning, og han kunne ikke lade vær med at tænke på hende, da han var bekymret for hende.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde kun været vågen en enkelt gang, da hendes far var kommet op for at lægge sig ved siden af hende i sengen, hvor hun ellers havde lagt sig godt til rette ind til ham, kun for at falde i søvn igen. Når det endelig skulle komme til stykket, så havde hun slet ikke noget imod at have sin far liggende ved siden af sig, hvor hans arm lige så kunne ligge beskyttet omkring hende, for det var noget som hun uden tvivl havde det helt fint med! At han så var vågnet op, sagde hun ikke noget til som hun endnu lå og halvvejs snorket ind mod hans favn, hvor det næsten kunne se ud som om at hun ikke havde rokket sig det mindste, fra da hun var faldet ordentlig i søvn. Han var bare god at have, nu hvor hun ikke havde sin kære bamse, selvom hun slet ikke fortrød at hun havde givet sin bamse til Zachary, så glædede hun sig faktisk til at se hvad hun kunne fedte sig frem til nede i byen. Hvem ved.. Måske hendes farmor også ville give hende noget? Og det var noget som hun vel næsten håbede på når det endelig skulle være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Som han forlod sengen, så vred hun sig kun en anelse, hvor hun ellers blev liggende i den varme seng og med den varme dyne tæt omkring sig, for det var virkelig en god seng, og når hun vidste, at hun var i trygge hænder, så var det bestemt heller ikke fordi at hun havde lyst til at vågne eller noget lignende, for hun lå jo faktisk utrolig godt, der hvor hun lå i denne situation, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At han gik ud på badeværelset og lod vandet løbe, var dog en lyd som hun uden tvivl godt kunne høre inde på soveværelset. Hun vred sig en anelse, som hun nærmest begyndte at vågne, hvor hun gabte stort og ikke mindst tydeligt. Hånden førte hun til hendes øjne, idet hun gned sig lidt i det, kun for at vende sig om på den anden side, kun for igen at lægge sig godt til rette uden at hun fik lyset i øjnene, selvom lyden af det rendende vand, alligevel måtte genere hende en smule, så var det ikke noget som hun gjorde det største ved af den grund. Næsten som hun måtte glide hen i en form for søvn endnu en gang, så blev hun egentlig bare liggende i sengen, for hun lå virkelig, virkelig godt i den her seng, og her følte hun jo næsten, at hun kunne blive liggende for evigt! Selvom det måske var voldsomt nok sagt, så vidste hun jo godt, at hun skulle til byen i dag, hvilket var noget som hun glædede sig frygtelig meget til! Dynen tog hun godt omkring, kun for nærmest at trække den over hovedet, som havde det været et forsøg på at holde lydene ude, så var det bestemt heller ikke fordi at det var meget nemmere for hendes del, for det var højt og det var generende, men ikke noget som hun brokkede sig højlydt over.

[Deleted]

Det havde virket som om Jacqueline havde sovet lige så godt som Sonic selv havde, hvilket naturligvis måtte glæde ham, da hun kun havde fortjent det bedste af det bedste. Det havde skam også været rart at kunne sove en hel nat igennem uden at nogen havde forstyrret ham, da han selv havde sovet frygtelig godt. Han nød at ligge i den luksuriøse seng, hvor det bedste af det hele, naturligvis var det faktum at hans lille pige lå ved siden af ham, så han vidste hvor han havde hende og at hun var tryg, hvilket hun heller ikke så ud til at have noget imod. Hun havde også lagt ind til ham igennem hele natten, hvilket var noget som varmede ham, da det var rart ikke at sove alene, men være omgivet af familie, hvor han også håbede på at hans mor havde valgt et værelse at sove på, da hun trods alt selv havde fortjent at sove godt og ikke på sofaen, som hun kun ville få hol i nakken af og ondt i ryggen. Han fik møvet sig ud af hendes lille favn, som han selv stod op, hvor han gjorde det så stille og forsigtigt som han kunne, for ikke at vække hende, da hun naturligvis havde fortjent at sove så længe hun kunne, indtil hun blev tvunget til at stå op fordi de skulle ned i byen og der håbede han at hans mor ville med, også ned ad gaden, da han ønskede at de alle fik lidt tid sammen også så hans prinsesse kunne lære sin farmor at kende. Han lod vandet skylle ned over hans muskuløse krop, hvor han nød fornemmelsen endelig at kunne tage et ordentligt bad, derfor tog han sig også god tid om det, da han ikke kunne lade vær med at nyde det hele. Han slukkede vandet for at sæbe sin krop godt ind, så han næsten var hvid fra top til tå, inden han igen lod det varme vand skylle ned over hans krop, hvor han sukkede ganske let. I vandet blev han stående for et stykke tid, imens han vaskede sig, inden han fik sig selv overbevist om at han burde stoppe, hvilket fik ham til at slukke for vandet og gribe omkring et håndklæde som han bandt om livet, hvor han tørrede sit hår og overkroppen med det andet, som røg over hans brede skuldre, da han blev færdig. Han trådte roligt ud, hvor han gik hen til spejlet. Her fandt han noget skum frem, som han smørrede på sine kinder og hage og ned ad halsen, inden han tog omkring en barberkniv, hvor han lod bladet skære de små stubbe væk fra hans ansigt, så han kunne blive nybarberet. Efter han fik barberet sig, tørrede han sit ansigt, så han var så god som ny, kun for at træde ud i soveværelset igen, hvor smile bredte sig, da han kunne se at hun havde gemt sig under dynen. ”Godmorgen Prinsesse, har du sovet godt?” spurgte han i en varm tone, da han næsten kunne se at hun var vågen. Han gik roligt over til klædeskabet, hvor han kom i tøjet uden at afsløre noget, hvor han iførte sig nogle mørke bukser og en mørk bluse, inden han lukkede skabet og vendte sig mod tøsen.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde virkelig sovet godt, hvor hun kun havde været vågen den ene gang, hvor hendes far havde lagt sig i sengen ved siden af hende, hvor det egentlig heller ikke havde gjort hende det mindste, at han havde slukket lyset, for han ville vel være der til at passe på hende? Selv var det slet ikke noget som hun var det mindste i tvivl om, og naturligvis var det noget som gjorde selv hende frygtelig, frygtelig glad, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At han så listede i bad sagde hun ikke noget til som sådan, også selvom det naturligvis irriterede hende at han larmede sådan ved at gå i bad, for det var uden tvivl noget som vækkede hende! Lyset som kom under døren var nu heller ikke noget som hun kunne sige noget til som sådan, hvor hun bare vendte sig om på den anden side, kun for at tage omkring dynen og trække den godt over hovedet, hvor hun lagde sig godt til igen. Hun havde ikke sovet så godt igennem frygtelig lang tid, så det at få lov til at blive liggende, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, og så var det nu bare sådan at det måtte være. Selvom hun næsten faldt i søvn igen, så var det ikke fordi at det var noget som hun fik lov til at nyde meget af, før han ville være tilbage i værelset igen. Det blev hurtigt varmt under dynen, så med hendes blanding, så var det ikke altid nemt for hende at finde ud af, om det var for varmt eller om det var for koldt for hende at ligge der. At han så snakket til hende, fik hende igen til at gabe, kun for at vride sig en anelse under dynen, kun for at ende med at kigge lidt frem i stedet for, hvor hun vendte blikket i retningen af hans skikkelse endnu en gang. Lyset skar let i hendes øjne, hvor hun stadig følte sig temmelig træt, selvom det slet ikke var tilfældet, for hun vidste udmærket godt at hun skulle i byen i dag og forhåbentlig, så ville hendes farmor med, for det ville hun altså gerne have! Blikket gled mod ham, også selvom det var godt at se ham glad og smilende, for det var noget som uden tvivl måtte smitte af, selv på hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende, for hun havde bestemt ikke noget imod det! ”Godmorgen far,” sagde hun let, som huns strækkede sig, kun for at klø sig i øjnene igen, som havde hun været helt træt, for det var sådan hun følte det, så godt som det var at sove i den her seng! Her kunne hun jo næsten ligge og sove for evigt! Dynen tog hun igen omkring, kun for at trække den omkring sig, da det pludselig føles koldt at skubbe den af sig. Desuden kunne hun godt lide bare at putte i sengen, for det var altid så hyggeligt!

[Deleted]

At Jacqueline var vågnet af at Sonic var gået i bad, havde han ikke just tænkt på, da han havde været så lydløs som det hele nu tillod ham, for han bestemte jo ikke at vandet larmede, når det ramte gulvet. Han følte det rart at have sin datter hos sig og nu hvor de var hjemme ved hans mor, så følte han at han var omgivet af familie, hvilket var noget som varmede hans indre, da det uden tvivl var noget som han nød og ikke mindst havde savnet! Det var ikke fordi han var helt tilfreds, da han trods alt manglede sin isdronning, men han var taknemlig for at han kunne tilbringe tid både med sin datter og med sin mor, da han vidste at de også havde brug for ham. Han skulle også have fundet ud af at fortælle Jacqueline at de blev en person mere i familien, så det ikke bare var ham, mor og hende, for de fik jo en lille og han anede ikke om det blev en dreng eller om det blev en pige, og selvom han under normale omstændigheder ville glæde sig og være spændt så følte han ikke at han kunne være det, når han ikke vidste hvordan Ilaria havde det og hvordan hele graviditeten måtte forløbe og gå, da det hele måtte bekymre ham. Han ville dog snart tage til Appolyon, hvor Jacqueline kunne få lov til at lege med Zachary og så kunne han besøge Ilaria alene og så ville han forsøge at gøre som hans mor sagde og sætte hende i første række, ikke tale så meget om problemerne, men fokusere på hende, selvom han aldrig havde været så god til alt det der kærligheds-noget, da han altid blot havde gjort hvad han havde følt var rigtigt, taget ansvar for hvad han havde ansvar overfor, hvor han selvfølgelig havde ønsket bekræftelse og forsøgte at bekræfte Ilaria, så godt han nu kunne, desuden havde han jo heller ikke giftet sig med hende uden grund, for den type var han jo slet ikke! Han elskede hende, hvor han altid havde anset hende for at være sin eneste ene og det burde han måske blive bedre til at vise hende, selvom det ikke var let, for en mand som ham. Det bedste af det hele, var at Ilaria aldrig selv havde været nogen blid kvinde, der havde været drømmende og gik så meget op i alt det der kærlighedspjat, da hun var meget som ham på det punkt, som de tog tingene som de kom, de var der for hinanden og støttede hinanden, selvom det efter tøsens fødsel, havde slækket lidt på bekræftelsen, da tøsen havde krævet frygtelig megen opmærksomhed.
Blikket vendte Sonic mod tøsen, da han kom ind igen, hvor han ikke kunne lade vær med at smile, sådan som hun nærmest havde gemt sig under dynen. At hun gabte og strakte sig, sagde han intet til, som han blot skiftede, hvor han vendte sig mod hende, da han havde fået tøj på igen. ”Er du spændt på at vi skal ud og købe nye ting?” spurgte han med et skævt smil, hvor han skam ikke var i tvivl om at hun glædede sig, for hun havde jo altid elsket at få nye ting. Hun var en sand prinsesse. Hans prinsesse. Han satte sig roligt på sengekanten, hvor hans blik hvilede drilsk på hende. ”Du vil måske ikke op endnu? For ellers kommer det store stygge monster og kilder dig!” svarede han truende og dog drilsk, som hans blik hvilede morende på hende. Kilden vidste han trods alt at hun var.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Det rendende vand larmede nok mere end hvad Sonic nok havde regnet med, så var det vel også bare til hans fordel, at Jacqueline ikke var morgensur? For hun havde virkelig sovet godt! Der havde ikke været ngoen forstyrrelser eller noget som bare måtte minde om det, hvilket hun naturligvis var frygtelig glad for, så det i sig selv ,var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Nu hvor hun lå og puttede godt under dynen, så kunne hun godt se til at far kom ud igen og kom i tøjet, hvor hun ellers bare blev liggende. Let gned hun sig i øjnene, for hun var altså lige vågnet! Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun vidste jo udmærket godt hvad der skulle ske i dag, og selvfølgelig var det noget som hun så utrolig meget frem til! Hvordan hendes far havde det pengemæssigt, vidste hun ikke, for de havde jo haft en seng at sove i hver nat, som de også havde fået mad på bordet og det hele, men selv hun måtte erkende, at i denne glæde som hun måtte føle dybt i det indre, så havde hun selv glemt tankerne omkring hendes syge moder, som selv måtte ligge alene, for det var slet ikke det som hun var indstillet på lige nu. Hun nikkede til hans ord, for hun glædede sig jo faktisk rigtig meget! ”Skal farmor med..?” spurgte hun, for det var en samtale som hun udmærket godt kunne huske fra i går, så det i sig selv, var bestemt heller ikke fordi at hun havde glemt det på nogen som helst måde! At han satte sig på sengekanten, havde hun skam ikke noget imod, hvor hun kun ganske svagt kunne se ham i ly for gardinerne, hvor de tynde stråler måtte klemme sig igennem, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget, for det betød at de havde sovet hele natten, og det var noget som hun bestemt heller ikke have noget imod i den anden ende. At han så truede med at kilde hende, var noget som i sig selv, fik hende til at grine, hvor hun hastigt tog fat om dynen, som hun nærmest rullede sig så meget ind i den, at hun næsten ikke kunne komme ud af den igen. ”Ikke kilde mig!” udbrød hun med en direkte leende stemme, som hun slog let med benene og krøb sig helt sammen i dynen, også for at gøre det svært for ham at kilde hende i det hele taget, for hun ville slet ikke have det! Nu hvor hun også var ved at vågne ordentlig op igen, så var hun også helt klar til at nyde dagen, hvilket der bestemt heller ikke var nogen tvivl om, for hun glædede sig virkelig til at komme ud i byen og få sig nogen nye ting, for det var ved at være utrolig længe siden hun havde fået noget nyt, og nu hvor hendes kære far havde lovet hende en helt ny bamse, så var det heller ikke noget som hun ville have noget imod, for så havde hun også den at sove med om natten.

[Deleted]

Det var kun rart at de begge havde fået en hel nats søvn, hvor det ikke forundrede Sonic at tøsen havde været træt, for de havde haft en lang dag i går, hvor det helt havde moret ham at hun mere end frivilligt havde valgt at gå i seng, for der plejede hun normalt at blive stædig, selvom han altid fik hende overtalt, hvor han fortalte hende godnathistorie og der måtte hans mor vel også eje nogle forskellige bøger med gode historier i? Hun havde jo haft mange børn og havde endnu to små, godt nok ældre end Jacqueline, men det kunne være at hun en dag ville møde dem, selvom de godt nok var hendes onkel og tante, og tanken morede ham, men der endte han nok bare med at sige at det var hendes fætter og kusine, da andet næsten bare ville forvirre ham for han havde jo faktisk to små søskende. Aldrig var han kommet godt ud af det med sine søskende, selvom han så heller aldrig var vokset op med dem, men den ene havde han fået arresteret, hvor han også havde været med til at slå manden ihjel, dog havde han aldrig mødt sine søskende her på hans mors side, hvor han ikke anede hvordan de var, men hans gæt var næsten forkælede rigmandssønner- og døtre, han kunne naturligvis tage fejl, men om han overhovedet ville få æren af at møde dem, anede han ikke, det måtte tiden dog vise. Han trak på smilebåndet, som hun nikkede til at hun var spændt, hvilket naturligvis glædede ham, da han gjorde det for hendes skyld. At hun så spurgte ind til farmor, fik ham til at lægge hovedet til på sned. ”Naturligvis skal farmor med. Men du skal skrue charmen på, så du kan lokke farmor med ned ad gaderne, så hun kan være med til at købe ting til dig, okay?” Han håbede på at han kunne få lokket hans mor med ned ad gaderne, da han næsten var mest fristet til at smide hende over skulderen og selv trække hende med sig, hvis hun ikke gik frivilligt, da han ønskede at tilbringe tiden med hende, ligesom han også ønskede at hun skulle lære sit barnebarn at kende, for tøsen var jo faktisk opkaldt efter hende. At hun så krøb sig helt sammen og begyndte at grine, fik ham til at trække morende på smilebåndet, som han satte sig op i sengen på sine knæ. Han lo næsten ondskabsfuldt ”Åh så skulle du være stået op med det samme,” svarede han advarende, som han strakte sine arme, inden han nærmest ’kastede’ sig over hende og begyndte at kilde hende, hvor ham samtidig forsøgte at få dynen væk fra hende, så han kunne kilde hende meget bedre. Han kunne dog ikke lade vær med at slippe en munter latter, da han vidste at tøsen var frygtelig kilden og det ville han da gerne udnytte i ny og næ! Hans store og ru fingre forsøgte at finde hendes sider under dynen, hvor han gjorde hvad han kunne for at kilde hende og at holde hende nede var ikke særlig svært, da hun kun var en lille pige, dog gjorde han det så mildt som han nu kunne, da han trods alt ikke var ude på at skade hende eller gøre hende ondt, men kun more sig lidt.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

En hel nats søvn, var naturligvis noget af det bedste af det hele, også selvom Jacqueline havde valgt at opfordre hendes far til at putte hende, hvilket hun ikke ligefrem kunne sige, at hun gjorde normalt, for det gjorde hun da slet ikke! Nu som det var sagt, så var hun frisk som en fisk nu hvor hun havde fået en god søvn, og sammen med sin far, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre for hendes vedkommende. Hun sendte ham et smil, som hun ellers blev liggende i sengen og under dynen, for den var altså dejlig varm! Og tanken om at hun havde sin far for sig selv, gjorde det bestemt heller ikke værre, for hun elskede den fornemmelse over ikke at være alene med det hele! Hun nikkede næsten helt ivrigt med et smil, for hun ville jo frygtelig gerne have sin farmor med i byen. Ikke fordi at hun ville have at hun skulle købe ting til hende, for det var skam slet ikke det! Men fordi at hun godt kunne lide tanken om at have noget familie andet end sin far som kunne lide hende, selvom hun var ved at ende overbevist om at hendes mor også godt kunne. ”Det skal mig nok!” sagde hun med en helt glad stemme, som hun nikkede næsten helt ivrigt med hovedet til hans ord. Naturligvis ønskede hun at de alle sammen skulle være sammen, men mest og det vigtigste for hende, det var at komme ned i byen, så hun kunne få nogen nye ting! Det var ved at være frygtelig lang tid siden at hun havde fået det faktisk, og det var en tanke som gjorde hende trist, men igen, så var det jo også først nu at hun havde fået sin far ordentligt, og det var naturligvis en tanke som hun var glad for. Ikke noget med at bo under taget med Evan eller vampyrer eller noget andet, for det ville hun altså slet ikke! Som hun slog ud i en latter og gemte sig under dynen, så kunne hun slet ikke lade være med at grine, som hun kunne mærke hvordan hendes far nærmest sprang direkte ned i sengen og begyndte at kilde hende, hvor hun omgående måtte slå ud i en kraftig latter. ”N-NEJ!” udbrød hun direkte leende, som hun forsøgte at sparke af med sine ben, selvom det bestemt heller ikke var nemt når hun lå skjult og gemt der i dynen, hvor hun kun fik sig rodet mere ind i den, som hun forsøgte at komme væk fra de kildende fingre, for det kildede altså! Hun var utrolig kilden, og selvfølgelig var det en tanke som måtte irritere hende en smule, så var det ikke noget som hun umiddelbart kunne gøre det største ved af den grund. Jo mere hun vred sig, jo mere blottede hun sig under dynen, så det var nemt for hans fingre at komme til, alt imens hun virkelig forsøgte at komme væk fra ham, for det var ikke retfærdigt, for han var altså meget større end hende! ”Dadda!” nærmest skreg hun af grin, for det var virkelig ikke retfærdigt!

[Deleted]

Sonic ønskede at de skulle være en familie, hvor han selv godt kunne lide tanken om at han havde en mor som han kunne gå til med sine problemer, da hun havde givet ham frygtelig mange gode råd, ligesom hun også havde klaret hans sind, så han bedre kunne holde overblik over hans situation og han kunne jo godt se fornuften i det som hun havde fortalt ham, hvor han gerne ville gøre det godt med Ilaria igen og der måtte han jo bare gøre sit bedste. Han elskede kvinden og ville gerne have hende med hertil, selvom han frygtede at det blev noget sværere end hvad hans mor fremstillede det som, for han kendte jo udmærket godt Ilaria og hun var en stædig kvinde, men man kunne ikke give op uden at have prøvet, derfor så måtte han jo give det et forsøg og så se hvor han endte henne. Om hun ville tage med ham eller ej, vidste han ikke, men han håbede på at hun ville, for så kunne han tage sig af hende, som han kunne være der for hende og det var jo hvad han ønskede, så han ikke mistede hende og sørgede for at hun og barnet måtte få næring. Ærligtalt var det ikke så meget barnet han tænkte på, da det faktisk var Ilaria han havde i sine tanker og som han bekymrede sig for, for han ville hellere have hende end barnet – det var måske ondt at sige som forælder, men hun var hans eneste ene og han hadede tanken om at være hende foruden, da det var en tanke som knuste hans hjerte. Hun var den eneste der kunne gøre ham lykkelig, og han manglede hende mere end noget andet. Han trak næsten helt stolt på smilebåndet til hendes ord, hvor han strøg hende blidt over håret. ”Godt, så er jeg sikker på at farmor ikke kan sige nej, hvis du er rigtig sød og spørger hende rigtig pænt og siger at du gerne vil bruge tid med hende,” opfordrede han hende helt. Om hans mor kunne sige nej til tøsen fandt han ud af, men hun måtte vel også være glad for at der faktisk var familie som ønskede hende hos sig og at bruge tiden på hende? Hun var trods alt ikke alene. Som han begyndte at kilde hende, kunne han ikke lade vær med at smile morende, da det var en hel fornøjelse at ’pine’ hende, som han kunne mærke hvordan hun vred sig under hans stærke hænder, hvor han kun slap en latter, da hun sparkede med benene. At hun så skreg hans navn, fik ham til at more sig endnu mere. ”Står du så op?” spurgte han næsten helt overlegent og triumferende, som han ikke stoppede med at kilde hende, men fortsatte, hvor han ikke kunne lade vær med at more sig over tanken, for hun var jo frygtelig kilden! Han selv var nok også kilden, men det var da ikke nær så meget som hende! Han blev ved i et stykke tid, inden han alligevel valgte at stoppe, da tøsen trods alt også skulle bruge luft og en pause kunne hun sikkert også godt bruge, hvilket var noget som måtte more ham. Han trak roligt hænderne til sig, selvom han blev siddende i sengen, hvor hans mørke øje hvilede muntert på hende. ”Jeg tror også vi snart skal have morgenmad,” svarede han ærligt, for det kunne vel ikke vare længe? Hvis det ikke allerede stod på bordet og han glædede sig helt til at se hvad der var!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Hvordan far havde det med det hele, og det faktum at han skulle undvære mor, vidste Jacqueline ikke, da det også var en tankegang som hun slet ikke kunne sætte sig i. Nu som det var sagt, så var det slet ikke hendes mor som hun skænkede den største tanke, hvis hun skulle være helt ærlig, da hun faktisk havde det helt fint med at have sin far for sig selv, og uden at skulle dele ham med nogen som helst! Heller ikke mor! Selv måtte hun erkende, at hun faktisk heller ikke havde det vildeste imod hendes kære farmor, også selvom hun slet ikke brød sig om at hun var syg.. Alle blev jo syge, og det var altså slet ikke noget som hun kunne lide. Nu hvor hun lå mere eller mindre stille i sengen og forsøgte at vågne ordentligt. Hun nikkede helt ivrigt, for hun glædede sig jo sådan til at komme ud og se byen, få nogen nye ting og være sammen med sin familie! Hvor stor familien egentlig var, havde hun slet ikke nogen anelse om, da det igen ikke var en tankegang som hun kørte rundt i, og så var det egentlig noget som passede hende selv ganske fint i længden. Hun sendte ham et stort smil. ”Mig skal nok spørge rigtig pænt! Og.. og! Mig bruge dådyrøjne!” sagde hun med et næsten helt lumsk smil. Det var noget som Jacques havde fortalt hende. Ikke fordi at hun vidste hvad det var, men det virkede åbenbart når hun gjorde noget helt specielt med ansigtet og hendes øjne. At han så valgte at kilde hende, fik hende til at bryde direkte ud i latter, for det var noget som hun slet ikke kunne klare, for hun var ekstremt kilden! Og det var virkelig unfair at han kildede hende, for han var altså meget større end det som hun var, så hun kunne jo ikke gøre noget som helst! Selv under hendes latter og som hun vred sig for at komme væk fra både ham og dynen, så var det bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende, men hun gjorde det virkelig så godt som det hun nu kunne! ”Jeg skal nok!” nærmest skreg hun i sin latter, også selvom hun faldt hurtigt til ro igen, som han endte med at holde op, hvor hun hastigt kravlede væk fra ham og under dynen, inden hun vendte sig mod ham – igen med et stort smil. Det var bare så dejligt at have sin far ved sig, for i hendes øjne, så fandtes der bare ikke noget bedre end det, så naturligvis var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Mig også sulten igen,” påpegede hun, som hun skubbede dynen fra sig og hurtigt kravlede hen til ham igen. Nu havde hun fået en hel nats søvn uden at skulle tænke på at blive forstyrret ved lyden af fulde mennesker og alt muligt, som hun havde været vant til igennem de sidste dage. Selv endte hun næsten med at springe på ham, som hun forsøgte at kilde ham. Han skulle få igen skulle han! ”Men nu mig kilde Dadda!” råbte hun med en næsten helt lumsk stemme. Hun var og blev jo bare en munter pige!

[Deleted]

Jacqueline var noget ganske særligt. Hun bar ikke det samme mørke i sig som hendes forældre gjorde, selvom hun ganske vidst var en bestemt person, men der var håb for hende, hvor hun kunne nå at blive en hvilken som helst person hun ville være. Hun bar måske mørkets racer i sig, og så farlig og ildsprudende en ilddæmon kunne være, så varm og kærlig kunne den også blive, for sådan havde han det trods alt i det rette selskab. Alle andre så ham som den onde og kyniske mand, en skurk og en djævel, men familien så ham som en varmhjertet og omsorgsfuld person, der faktisk forsøgte at tage sig af hvad han holdt kært. Han havde aldrig svigtet dem som havde været tæt på ham, da han flere gange havde reddet Ilarias liv, og selvom hun var en kold og kynisk isdæmon, så havde han også formået at smelte hendes hjerte. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, da det præcis var hvad hun skulle gøre for at få farmor med sig! Og han skulle også nok tigge og bede så hun slet ikke ville være i stand til at sige nej, hvor han snart helt glædede sig til at se om det overhovedet virkede. Han slap en morende latter. ”Lige præcis! Det er sådan du skal gøre!” medgav han morende, som han nikkede bestemt og bekræftende. Han var skam ikke i tvivl om at hun kunne finde ud af det, da hun var en charmerende lille pige der nok skulle få sin vilje. Hun kunne uden tvivl smelte manges hjerter, særligt hans. At hun så overgav sig og skreg at hun nok skulle komme op, fik ham til at slippe en munter latter, hvor han roligt stoppede med at kilde hende, så hun kunne få vejret igen og slappe af. At hun kravlede væk fra ham, sagde han intet til, som han blot smilede morende. ”Det var godt,” svarede han morende, som han blot blev siddende i sengen og betragtede sig af hende. At hun var ved at være sulten igen, forundrede ham heller ikke, da hun snart havde en så stor appetit som ham selv, hvilket han faktisk godt kunne lide, og nu hvor de var hos farmor, så skulle hun få lov til at spise alt det hun kunne have, da hun bestemt ikke ville komme til at mangle noget her eller sulte. ”Så må vi hellere se at komme ned,” svarede han roligt, selvom han hurtigt fandt ud af at det ikke blev endnu, da hun kom frem og kastede sig over ham. Han lagde sig ned i sengen og slap en munter latter, da hun gav sig til at kilde ham, hvor han godt kunne mærke at det kildede og kom med et par spjæt i ny og næ, men det var ikke nær så slemt som det havde været ved hende. ”Årh du må ikke kilde far! Jeg overgiver mig!” svarede han underdanigt, skønt det var et spil fra galleriet, da der normalt skulle mere til at få ham til at overgive sig, men når det var hende, så kunne han godt spille med på legen. Han forsøgte også at gribe fat i hendes små hænder, hvor hans blik ikke mistede det muntre skær, da det var umuligt med hende i sit selskab. Hun havde altid gjort ham glad og fået ham til at smile, da det bare var den effekt hun havde på ham.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline vidste skam godt at hun var noget særligt, også fordi at det var noget som hun følte sig som. Hendes far gjorde alt for hende, og det havde hun jo allerede fundet ud af, og det var jo trods alt også derfor hun handlede som hun gjorde, så det var bestemt heller ikke noget som kunne komme bag på folk, kunne det? Med et stort smil på læben, så vendte hun sig mod ham. Også selvom hun måske ikke havde nogen anelse om hvad dådyrøjne var, så kunne hun åbenbart godt finde ud af at lave dem, for det havde Jacques fortalt hende! Og selvfølgelig var det noget som hun valgte at holde fast på, for hun havde jo taget lidt ved lære der hvor hun havde haft muligheden for det selvfølgelig. ”Hvad er dådyrøjne egentlig, Dadda..?” spurgte hun endeligt, som hun vendte blikket i retningen af ham, for det var altså slet ikke noget som hun forstod sig det mindste på!
Som far kildede hende, så kæmpede Jacqueline ihærdigt for at komme væk fra ham, så hun kunne komme væk fra de kildende fingre, for hun kunne jo uden tvivl mærke det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun skulle nok stå op, hvis det betød at han ikke kildede hende mere! Selv trak hun sig væk fra ham, så hun kunne få vejret, da hun fik muligheden, da han alligevel valgte at stoppe op, kun for at vende blikket direkte mod ham endnu en gang. Hun trak vejret dybt. Han gjorde hende glad. På denne måde, kunne hun uden tvivl godt lide at vågne på om morgenen, for det kunne hun uden tvivl godt blive vant til! Den lille pige havde uden tvivl en god appetit, for alt det som hun spiste i går, så følte hun allerede nu, at hun var sulten igen, og det var skam ikke fordi at det var nogen negativ ting, for det var det skam slet ikke! Ikke på nogen måde! Hun trak sig hen mod ham, hvor hun satte sig selv først. ”God idé,” sagde hun glad, også selvom hun endte med at overfalde ham i et forsøg på selv at kilde ham, for han skulle få igen skulle han! Selvom han måske var større end hvad hun var, da hun ikke var noget andet end en lille pige, så kunne hun uden tvivl formå at more sig og havde det sjovt, og det var noget som hun uden tvivl godt kunne lide! ”Ha! Dadda tabe, og mig vinde!” sagde hun glad, som hun satte sig ovenpå hans mave, som han havde valgt at lægge sig i sengen, hvor hun sejrende hævede sine arme over ham, hvor hun selv slog ud i en latter. Selvom hun kun sad der i nattøj og det hele, så kunne hun stadig have det sjovt, og selvom hun nu måske havde krøllet fars hår og tøj, så var det heller ikke noget som hun sagde noget til! Pointen var at hun som en lille pige, havde formået at slå sin far som var en stor mand!

[Deleted]

At tøsen ikke vidste hvad dådyrøjne var, men selv havde nævnt at det var det hun ville bruge på sin farmor, var noget som fik Sonic til at smile. Hun var kun en lille pige og han vidste udmærket godt at hendes viden ikke var så stor endnu, og han ville hellere end gerne være den som lærte hende alt det som hun havde brug for at vide, selvom han nok ikke kunne lære hende alt, men hvad han kunne ville han naturligvis. ”Dådyrøjne er søde øjne, som små piger som dig kan lave, det er når man laver et rigtig sødt og uskyldigt blik, som voksne slet ikke kan stå for,” forklarede han roligt, hvor det måske var en rimelig børnevenlig forklaring, selvom han før havde stødt på det problem at hun ikke vidste hvad halve af de ord han brugte betød, så han anede ikke engang om han overhovedet kunne finde ud af at tale til små børn, da han ikke kunne sige at være vant til det, for han havde jo ikke just brug særlig meget tid på børn og han havde aldrig haft forælderpotentiale, men alligevel så det ud til at han havde klaret det godt, da tøsen elskede ham, ligesom han elskede hende og han havde været der ved det praktiske, selvom han nok fik svært ved at være der ved det følelsesmæssige, fordi han altid havde været en kynisk mand, og der var det måske godt nok at tøsen kunne gå til sin farmor, for Ilaria var lige så dum til følelser som han selv var, og derfor gik det også altid galt mellem dem.
At tøsen morede sig, var tydeligt at se, hvilket var noget som varmede Sonic, da han godt kunne lide at være kilden til hendes glæde, eftersom det gav ham en følelse af at være nyttig og god, så følte han at han gjorde jobbet som forælder rigtigt, for tøsen var jo tydeligvis glad ved ham, og det måtte naturligvis smitte af på ham. Han kunne heller ikke selv lade vær med at more sig, hvor det uden tvivl var den bedste dag igennem frygtelig lang tid, for han havde sovet fantastisk og han vågnede op til en munter prinsesse, hvor det snart ikke kunne blive en bedre start på dagen – medmindre Ilaria havde været der, men nu hvor hun ikke var, så tog han til takke med hvad han kunne få og der var hans lille pige mere end nok! Hele hans verden kredsede sig jo nærmest om hende, hvilket den særlig havde gjort, da de havde været adskilt, eftersom han havde forsøgt at gøre alt for at få hende tilbage igen, nok mest af alt for at forsøge at gøre det godt igen og rette op på tingene, selvom det ikke just lignede at det havde rettet op på noget som helst mellem ham og Ilaria. At hun så overfaldt ham, var noget som fik ham til at grine, da det måtte more ham. Han gav dog forholdsvis hurtigt op, hvor han så til som hun sad der på hans mave med armene i vejret og nærmest hoverede. Han satte sig op og slog armene omkring hende, hvor han smilede lumsk til hende. ”Og nu er du fanget! Så hvad vil du gøre nu?” spurgte han sagte, som hans greb omkring hende var stramt, så hun ikke bare ville kunne slippe fri, skønt det heller ikke var så hårdt at det ville gøre ondt, for det kunne han da ikke drømme om at gøre ved sin lille pige!

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline elskede uden tvivl sin far! Han var der for hende, han viste at han gad hende, og naturligvis var det noget af det bedste af det hele, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Selvom hun måske ikke vidste særlig meget, også fordi at hun var en lille pige, så var hendes viden altså heller ikke særlig stor, men hun var så til gengæld heller ikke bleg for at spørge ind til tingene for at sørge for at det hele var rigtigt, og at hun fik tingene rigtigt ind i den anden ende. Som han forklarede hende det, så tænkte hun frygtelig meget over det. Det var kun noget som små piger kunne bruge? Det var slet ikke noget som hun kunne forstå! ”Så du ikke lave dådyrøjne? Du ikke finde ud af det, Dadda? Heller ikke mor?” spurgte hun. Mor var jo en pige, så det var da underligt, hvis hun ikke kunne! Uanset hvor god hendes far var til følelser, så elskede hun ham og han viste hende jo at han også elskede hende, og så var han bestemt heller ikke den som skulle brokke sig over tingene, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det hele var bare besværligt for hende at forstå, da hun jo kun var en lille pige, og verdenen var jo så stor, og der var meget derude, som hun slet ikke kunne forstå sig på, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende.
Det var uden tvivl en rigtig god morgen for begges vedkommende, men det var jo trods alt også utrolig rart at vågne op i en seng, uden at have vågnet op flere gange end hvad der var højst nødvendigt, og så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun morede sig, og hun kunne godt lide at se sin far smile, for det var også noget som hun havde haft brug for, så det var bestemte heller ikke noget som sagde så lidt. Hun havde brug for at vide hvad hun skulle forholde sig til, og det var skam ikke fordi at det var helt nemt for hende med alt det som hun havde været igennem til nu, men det var vel bare at gøre det så godt som muligt? Hun havde ikke haft en nem opvækst med alt det som hun havde haft at slås med, og uden noget direkte standpunkt, hvilket naturligvis var noget som hun måtte slås med herfra, så var det ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere, men nu.. nu var det hele jo nærmest perfekt! Det var ikke fordi at hun følte at hun manglede sin mor som sådan, for hun havde jo sin far, og det var det vigtigste. ”Mig vandt!” udbrød hun helt hoverende, som hun satte sig på hans mave, og med armene sejrende i luften over sig. At han så tog omkring hende, fik hende igen til at slippe en latter, hvor hun vendte blikket mod ham, som hun nærmest vred sig for at komme væk. Han var jo alt for stærk for hende, og hun kunne jo ikke rigtigt gøre det største for at komme fri jo! ”Du snyder, Dadda!” endte hun morende.

[Deleted]

Det måtte more Sonic at Jacqueline spurgte ind til dådyrøjnene, når hun selv havde sagt at hun ville lave dem, for vidste hun så overhovedet hvad det var? Han ville dog hellere end gerne forklare hende det, selvom han ikke vidste om hun ville kunne forstå det, da de før havde oplevet at hun ikke forstod nogle af de ord han brugte for at forklare noget, fordi det var fremmedord for hende, men hun var også kun en lille pige, så hun skulle nok lære det med tiden, hvor hun nok skulle komme til at forstå det hele, når hun blev ældre, da det kom med erfaring. ”Hverken far eller mor kan lave det fordi vi er voksne. Men det kan du fordi du er en smuk og sød lille pige, og det skal du bruge mod farmor, så du kan lokke hende med ned ad gaderne så vi alle sammen kan være sammen,” svarede han med et smil, som han blinkede let til hende. Det var sjældent at voksne lavede søde øjne for at få deres vilje, men en lille pige som Jacqueline ville uden tvivl kunne smelte mange hjerter med sit søde lille uskyldige blik, skønt det nok var det sidste hun var, da hun snarere var en lille ballademager og djævel, men det havde han jo også bedt hende om at være, i hvert fald da hun havde været hos Jacques og Camryn, da han ikke havde haft noget imod at hun brød reglerne lidt, kun fordi han ikke havde brudt sig om at hun havde været der. Han måtte dog hellere lære hende gode manerer, så hun kunne blive en fin lille pige, hvilket han også var sikker på at hans mor ville foretrække.
At hun så blev helt hoverende, var noget som måtte more Sonic, selvom han godt kunne lade hende vinde disse små kampe, da hun trods alt kun var en lille pige og det hele var jo kun for sjov. Han ville jo let kunne overmande en lille pige, hvor han med lethed ville kunne vende dem om, så han kunne kilde hende, og at se hende vride sig så meget, fordi hun var frygtelig kilden var noget som måtte more ham. Han lod hende dog vinde denne gang, da hun så ud til at nyde det, og det var også rart at se hende smile lidt. Han slap en munter latter, hvor han rystede let på hovedet af hende. Der gik dog ikke længe, før han satte sig op og slog armene omkring hende, hvor han strammede grebet, da hun forsøgte at vride sig, så hun ikke kunne komme væk. Han trak uskyldigt og dog morende på smilebåndet da hun beskyldte ham for at snyde. ”Jeg er jo nød til at snyde for at vinde,” påpegede han drillende, som han kyssede hendes kind. ”Men du vandt på ærlig vis prinsesse,” medgav han roligt, som han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over håret. Hun var blevet så stor så frygtelig hurtigt, hvilket var svært at forholde sig til, selvom det var rart at hun var på denne alder, for så kunne hun gøre en masse ting selv, men alligevel havde hun stadig brug for ham og det nød han. Han løftede hende roligt op, for at sætte hende fra sig på gulvet, inden han selv rejste sig og gik tilbage til skabet som han åbnede. ”Vi må hellere komme ned til farmor. Hvilken kjole vil du have på i dag?” spurgte han roligt, hvor hun endnu havde nogle stykker at vælge imellem, men det ville nok gøre godt for hende at få noget nyt.