Creating ties?

[Deleted]

Det var muligvis Aleksandras egen skyld, at det gik så skidt mellem dem, som det nu engang gjorde, men det ville hun aldrig indrømme. Det var dog svært at benægte, at hun hånede ham, lige meget hvad han gjorde, for det gjorde hun trods alt. Hvorfor, var ikke altid til at sige, da hun trods alt ønskede, at han opførte sig pænt som en slave, men når han endelig gjorde det, følte hun trang til at lave om på det igen, og sådan kørte det rundt i ring. Hånligt vendte hun blikket mod ham, da han begyndte at dele dem op i, hvem der var krigeren, og hvem der var strategen. Dybt latterligt fandt hun det, da han klart var ingen af delene! Hvis han absolut skulle tilhøre en side, ville han vel være krigeren, men en elendig en af slagsen selvfølgelig. Hun var en god blanding, da hun havde magien til at hjælpe sig på krigerisk vis, hvor hun havde sit stærke sind der gjorde, at hun kunne tænke strategisk. Derfor måtte hun klart vinde. ”I undermålere er altid fulde af håb.. men lad mig løfte gardinet for din, min kære slave. Du er hverken en kriger eller en strateg. Du er god til at høste og lave morgenmad, men det er også det. Lad nu vær’ med at give dig selv for store forhåbninger. Jeg vil nødig se dig blive såret,” sagde hun sukkersødt, hvor det alt i alt var ment ekstremt nedladende. Hvert et ord måtte være negativt ladet, som hun blandt andet havde kaldt ham for slave, frem for sit navn. Så havde hun også sagt, at det kun var primitive ting, han kunne finde ud af, og til sidst havde hun gjort ham dum. Ligeglad var hun med ham, hvor hun ikke tænkte over, om hun behandlede ham skidt eller ej, da hun mente, at han havde fortjent det hele.
Tanken om, at Aleksandra igen måtte komme ud i det fri, var noget der gjorde hende særdeles håbefuld. Hun savnede den friske luft, og derfor kunne hun ikke vente med at træde ud i det fri igen. Det var muligvis ikke det bedste vejr – selvom solen skinnede – men det var irrelevant, når man havde været spærret inde i en hel måneds tid. Hun ønskede at komme ud, selvom det var koldt og med Voltaire som følgeskab. Hun burde have vidst besked, så hun kunne have sendt bud efter en tiltalende mand, men det havde hun desværre ikke kunnet, som hun lige akkurat havde fået beskeden leveret. Alt det skulle dog ikke stoppe hende, og derfor gik hun ned til entreen som aftalt, hvor Voltaire ventede på hende. Længe gik der ikke før hun stod med det lune overtøj på, og derfor klar til at tage turen udenfor. Hendes handlinger blev dog stoppet, som Voltaire helt bekymret rakte hende hendes vanter. I et par sekunder stod hun blot og betragtede dem, som hun stod og spekulerede over hans fremgangsmåde. Det endte dog med, at hun langsomt tog dem fra ham, og tog dem på. Ret havde han trods alt i, at det sikkert var behøvet udenfor. Hun sagde dog intet, som hun blot rettede blikket op og slentrede forbi ham, som han holdt døren for hende. Solen måtte helt skære i hendes øjne, som hun trådte ud under den skyfrie himmel. Hånden brugte hun til at skygge for sine sarte øjne, som hun orienterede sig med sine omgivelser. Vejret trak hun samtidig dybt, så hun kunne indsnuse den friske luft, inden hun måtte slippe vejret i et tilfredst suk, og et efterfølgende smil på læben. Fantastisk var det uden tvivl at være ude igen!

[Deleted]

Det var umuligt at stille Aleksandra tilfreds, da hun altid havde noget som hun kunne klage over, også selvom det hele egentlig var perfekt og det gjorde hende ufattelig irriterende at høre på, da hun generelt ikke havde noget fornuftigt at sige. At hun så også gik i gang med at håne ham igen, kunne han næsten ikke tage tungt, da han var vant til det, for sådan var hun bare. Han trak flabet på smilebåndet og trak let på skuldrene. ”Eftersom du aldrig har noget fornuftigt at sige, så er du egentlig bare dum at høre på, som du er en elendig herre, du er generelt elendig, hvor den nyttige må være mig, eftersom du ikke kan finde ud af at lave en pind, da du har folk til at gøre alt for dig, så hvordan kan du overhovedet tro at du kan vinde en kamp? Den sidste tabte du, hvor du takket være mig endnu er i live, fordi du lå døende, og du vil ikke engang kunne ordne din egen fingernegl, så den inkompetente her må jo være dig smukke. Desuden glemmer du at jeg har overrasket dig mange gange, så undervurder mig ikke, det gør dig kun dummere i sidste ende,” svarede han med et ligegyldigt skuldertræk, som han nu havde fået nok af hende og ikke kunne lade vær med at svare igen, da hun simpelthen bad om det på alle måder! Han havde været i et strålende humør og var tilmed kommet med en strålende nyhed og så valgte hun blot at håne ham og nedgøre ham for at ødelægge det hele? Hun var selv skyld i den krig hun startede, hvor han blot slog igen, for at forsvare sig.
Der var ingen glæde ved at skulle ud, da hun havde ødelagt det hele, sådan som hun tiltalte Voltaire, men han var efterhånden vant til det, og han kunne vel have sagt sig selv at hun ville gå efter at ødelægge hans humør? Umulig var hun, da hun altid bad ham om at opføre sig pænt, når han blev flabet, og når han gjorde, mejede hun ham ned, så hvorfor skulle han overhovedet prøve? Irriterende var hun, som hun til tider måtte gøre ham helt rasende, hvor han fik lyst til at meje hende fysisk ned, men det gjorde han til gengæld ikke, da han inderst inde ikke var nogen ond mand – som hun ellers beskyldte ham for. Han tog desuden sit arbejde seriøst, hvilket hun kun skulle være glad for. At hun stirrede på ham, da han rakte hende sine handsker, tog han sig ikke af, som han blot stod og afventede at hun tog dem, da han vel havde ret denne gang? Det var trods alt endnu koldt og vinter udenfor, så hun fik brug for alt der kunne bringe hende varme og det gjorde vanterne trods alt. Han holdt døren for hende, hvor han lod hende søge ud, inden han selv fulgte efter, hvor han lukkede døren bag sig. Han selv havde fået sine egne vanter på, der ikke var nær så gode som hendes, som hans var slidt og lettere beskidte fordi de blev brugt til arbejde, men de var gode nok og særligt til arbejde udenfor, så han klagede ikke. Marmortrappen og indkørslen var mere eller mindre ryddet for sne, da de trods alt var i gang også her om vinteren, som det var her alt det indendørs arbejde med vinen blev lavet, som safterne blev blandet sammen og produceret. Han fulgte blot efter hende ind i haven, hvor han holdt sig et stykke bag hende, da han ikke var videre fristet til at tale med hende, da hun bare irriterede ham.

[Deleted]

Intet af al dette kunne komme bag på nogen af dem, da de begge var mere end vant til deres efterhånden daglige mundhuggerier. Alligevel formåede han at overraske hende en anelse, da han gik længere, end hvad hun egentligt havde regnet med, at han turde gøre lige nu. Hun mærkede mere og mere, hvordan vreden tog til i hende, hvor hun tvivlede på, at hun kunne holde den inde meget længere, og på den anden side … hvorfor skulle hun også det? Hun var hans herre, og derfor bestemte hun! Hun kunne gøre, hvad end det lystede hende, om han kunne lide det eller ej. Hun tænkte desuden, at jo værre han havde det, jo bedre fik hun det. Især når han vovede at ytre de ord, han nu engang sagde, hvor hun mere end ønskede at straffe ham for det! Øjnene kneb hun en anelse sammen, som de nærmest måtte lyne af arrighed. Fingrene strakte hun let ud, inden hun samlede dem igen, som det helt måtte krible i hende efter at slå ham. Hun fik dog en bedre ide end det… Der var ingen ord der forlod hendes læber, som de blot spillede ud i et ondt smil i stedet. På magisk vis måtte en sort læderpisk langsomt tage form i hendes knyttede hånd, som hendes magi var vendt tilbage. Det var vel næsten ironisk at sige, at den magi nu ville gå ud over Voltaire, eftersom det var ham, der havde reddet hendes liv, men problemet lå blot ved, at han ikke kunne finde ud af at holde sig på den gode side af hende, og det skulle han nu bøde for. Ondt var glimtet i de grågrønne øjne, da hun hævede hånden for at svinge den hurtigt og hårdt mod hans sårbare ansigt, mens hun råbte ad ham; ”Hvor vover du at tale sådan til din herre, dit usle lille kryb! Jeg reddede dig, da jeg købte dig af slavehandlerne, og dette er takken for det?! Jeg burde sende dig tilbage, eller lade dig dø i et miserabelt hul, hvor rotterne langsomt ville spise din endnu levende krop!” Vred var hun, som hun i den grad mente, at han havde krydset en grænse, som han på ingen måde skulle krydse! Derfor reagerede hun også derefter, som han fortjente at blive straffet for sin flabethed. Pisken svang hun igen efter hans ansigt. ”Jeg burde skære din tunge af og kaste den ud til kragerne!” hvislede hun, og piskede ham på ny. Alt for længe havde hun ligget syg, og derfor havde hun alt for længe ligget svag. En yderst temperamentsfuld kvinde var hun, og det eksploderede nu i hovedet på Voltaire. Hun ønskede ikke blot at straffe ham for, hvad han lige havde sagt til hende, men også for hele månedens skænderier, samt den vrede hun følte for Konstantin. Det var måske ikke fair, at hun straffede Voltaire for Konstantins handlinger, men svært var det at lade være, når hun følte så megen indestængt vrede overfor Konstantin, og vidste, at hun ikke kunne lade den gå ud over ham. Det var dog ikke fordi, at hun tænkte på, hvad der var rigtigt eller forkert nu, som hun blot mærkede vredens overtag, hvor den også kom udtrykkeligt til live, som hun ikke stoppede.

[Deleted]

Voltaire ville selv mene at det var Aleksandras egen skyld det hele, da hun var den som havde ødelagt det hele, og tilmed hans ellers så strålende humør. Han var kommet med en strålende nyhed og hun havde blot mejet ham ned, og fortsatte med at håne ham, hvilket gjorde ham arrig, som han slet ikke kunne holde det tilbage, desværre tog han bare ikke højde for at hun var ved at blive rask og dermed også havde fået magien tilbage og kunne bruge den igen imod ham, hvilket hun ikke havde kunnet igennem den sidste måned, hvor han ikke havde gjort andet end at tage sig af hende, og nu kunne han jo næsten fortryde det, som han kunne fortryde at han i det hele taget havde reddet hende fra at dø, da det hele kom tifoldigt igen. Han kunne godt se at hans ord gjorde hende vred, men det var i hans øjne fortjent, da hun simpelthen selv bad om det! Vred var han desuden selv, selvom han glemte det faktum at hun bestemte over ham. Han nåede heller ikke at reagere før hun havde fået fremmanet sin pisk, hvor den slyngede igennem luften og kløvede over hans ansigt og lavede en grim blodig rift over hans venstre side af ansigtet, fra hårgrænsen og ned over øjet og kinden. Det fik ham til at udstøde et smerteskrig, som det kom bag på ham, hvor smerten også blev overvældende. Han endte med at tage sig til hovedet, som han faldt ned på knæ og krympede sig sammen af smerte, imens han mærkede hvordan det næste slag ramte ham ved skulderen og kløvede igennem hans bluse for at efterlade en grim flænge i hans hud, som i ansigtet. Tænderne bed han sammen, hvor han slet ikke opfangede hendes ord, da han havde for travlt med at tænke på den påførte smerte, som han mærkede slagene hagle ned over hans ryg, som han automatisk havde vendt mod hende, da han ikke ønskede flere slag i ansigtet, for det var helt følsomt! Han havde fået tårer i øjnene, da det sveg af helvedet til. Smertestønnene gled over hans læber for hvert slag der ramte hans ryg, skønt han nægtede at skrige og dermed tilfredsstille hende! Ondt gjorde det i hele hans krop, der langsomt måtte begynde at skælve, hvor blodet piblede ned over hans ryg, af de mange flænger han fik, hvor hvert slag fik ham til at svaje i ryggen, inden han krøb sammen igen. Han så sig kort over skulderen. Stoppes var hun jo nød til, da hun var gået fuldstændig fra forstanden! Han brummede let, som han tog imod et slag til, inden han skælvende kom op på benene, hvor han direkte kastede sig imod hende, for at vælte hende omkuld i sengen, hvor han greb ud efter hendes hænder. ”S-stop!” svarede han hæst, som hans blodige hænder greb omkring hendes håndled for at fraholde hende fra at gøre mere ved ham. Blodet rendte ned over hans ansigt fra den dybe flænge, hvor der ikke var langt ind til kraniet. Helt uhyggelig og skræmmende kunne han næsten se ud, da det på ingen måder var et kønt syn. Han selv kunne knap nok se hende, da tårerne gjorde det umuligt og gjorde blikket sløret.

[Deleted]

Fuld af vrede blev Aleksandra over hans ord, hvor hun end ikke kunne stoppe sig selv, da hun blot ønskede, at han skulle få betalt! Hun ønskede, at han skulle bøde, fordi han havde gjort hende uret, da han i den grad havde talt over sig! Det var meget muligt, at han ikke kunne lide hende, og det var hun såmænd også ligeglad med, men en anden ting var at tale til hende på den måde, som han gjorde. Han skulle nemlig være hende underdanig, som han var hendes slave, men det havde hans tykke grødhoved desværre svært ved at forstå. Det resulterede blot i, at det hele kogte over for hendes vedkommende, som hun bestemt ikke kunne holde vreden i sig længere! Pisken fremmanede hun derfor i sin ende hånd, hvor det derfor ikke varede længe, før hun brugte den på ham. Det var med en umådelig indre skadefryd, at hun svingede pisken, som den ramte ham perfekt. Hun mærkede piskens tryk, som den kom i kontakt med hans krop. Hun hørte den smældende lyd af læder mod hud der betød, at hans hud blev flænset op. Hun hørte hans smerteskrig og så, hvordan han sank ned i knæ, … men det var end ikke nok til at stoppe hende. Hun blev ved med at svinge piske, mens hun råbte ad ham, som hun helt måtte ætse af vrede. Vrede over ham, Konstantin og hendes svage periode. Hun havde fået sine kræfter igen, og det skulle selvfølgelig udnyttes, som hun havde megen indestængt vrede, samt Voltaire fortjente at blive sat på plads, eftersom det bestemt ikke var den første gang, at han gik imod hende. Hvor mange gange hun slog ham, anede hun vitterligt ikke, men hun så blod på hans krop, ligesom hun så, hvordan han måtte skælve. At han kunne rejse sig op, måtte dog overraske hende, men det var ikke ens betydning med, at hun stoppede sine pisk, som hun fortsat lod dem hagle. Det var først da hun så, hvordan han kastede sig mod hende, at hun ænsede, at hun var ved at tabe sin fordel. Hun opdagede det dog al for sent, og derfor var det næste hun opdagede, hvordan hun lå i sin bløde seng og med den blodige Voltaire over sig. Det kom bag på hende, at han turde vælte hende omkuld, men på den anden side … hvis der var nogen der turde det, måtte det vel være ham. Pisken tabte hun i tumulten, hvor hun derfor forsøgte at slå ham med sine bare næver i stedet. Det virkede dog ikke som planlagt, da han stoppede hendes handling, inden hun overhovedet nåede at slå ham igen, som han greb om hendes hænder. ”Få dine klamme fingre væk fra mig!” råbte hun hysterisk ad ham. Hun forsøgte at sno sig om en slange under ham, da hun ikke ønskede, at de var så tæt på hinanden. Hun brød sig ikke om det, da det gav hende en underlig følelse. Han havde desuden ikke tilladelse til at gøre sig et sådant overgreb på hende, da han var hendes slave. Derfor forsøgte hun blot at få ham væk, som hun vred sig under hans vægt, mens hun forsøgte at vriste sine hænder ud af hans greb.

[Deleted]

Voltaire var måske gået over stregen, da han havde talt ned til hende, men han havde ikke kunnet lade vær, da hun selv havde hånet ham og han fandt sig ikke i det! Han havde gjort så frygtelig meget for hende igennem den sidste måned, desuden var det hendes skyld at det var gået galt hver gang, for når han endelig var sød ved hende, så hånede hun ham og nedgjorde ham, nærmest som forsøgte hun at skubbe ham væk, og han følte ikke engang at han nåede at komme tæt på hende, da han kun var sød fordi han prøvede og forsøgte at gøre som hun ville have det, men når hun blev sådan her, så fik han nok! At det så var at trække den for langt, gik hurtigt op for ham, da hun fremmanede en piske og svang den imod ham, hvor hun flåede hans hud op, først i ansigtet, derefter på skulderen og derefter over ryggen, hvor hans bluse gik i stykker og hans krop blev flået op, hvilket gjorde frygtelig ondt. Hans krop skælvede af smerte og det var også kun med nød og næppe at han kunne rejse sig, som det var adrenalinen der tog over. Han kunne dog godt mærke at da han først landede over hende i sengen, så kunne han ikke rejse sig igen, da det havde taget alle hans kræfter at få hende væltet omkuld, hvor hun nu lå under hans fulde vægt, uden at han egentlig var i stand til at flytte sig. Hans krop sveg, som den rystede og skælvede over hende, hvor han knap nok kunne koncentrere sig om at holde hende nede, da han havde lyst til at krybe over i et hjørne og tage sig til hovedet og få noget ro. ”Stop… bare stop..” hviskede han hæst, som han hostede ganske let. Det gjorde ondt at hun vred sig under ham, da det skabte bevægelse i hans egen krop og det gjorde ondt når han bevægede sig bare det mindste. Han blinkede med øjnene i et forsøg på at kunne se, men det hjalp ikke særlig meget, da han havde ondt og tårerne blev ved med at vælde op fordi det sveg frygtelig meget. ”Slap af,” svarede han i en mere bestemt og fast tone, som han vendte det blodige ansigt mod hende, skønt det venstre øje var blevet opfyldt af blodet der rendte fra såret lige over og under det, som han bar en dyb flænge i ansigtet, hvor han snart ikke vidste hvilket der var værst; det i ansigtet eller dem på ryggen. Det gjorde også ondt at hun havde ødelagt hans ellers så perfekte ansigt, for som sensuel dæmon var han naturligvis en forfængelig mand. Han endte med at ligge hovedet ned mod madrassen under hende, så hans hoved lå en anelse tæt ind mod hans og over hendes ene skulder, hvor han egentlig bare lå og slappede af ude af stand til rigtig at kunne bevæge sig, selvom han forsøgte at holde hende fast til hun slappede af, da han nødig ville hagles ned med flere pisk eller andet. Et sted kom hendes vrede ikke bag på ham, men han havde været vant til at hun ikke havde kunnet gøre noget i en hel måned og derfor havde han ikke lige set piskeslagene komme.

[Deleted]

I Aleksandras verden havde Voltaire uden tvivl gået over stregen denne her gang! Derfor mente hun, at hun var i sin fulde ret til at straffe ham, og især når han igennem hele måneden havde gået ustraffet hen, for alle sine andre overtrædelser. Derfor kunne man roligt sige, at hun havde fået nok, og det viste sig også i hende afstraffelse, da hun på alle måder smurte tykt på. Den fik bestemt ikke for lidt, som hun svang pisken over ham, hvor det også var mere tydeligt at se på ham, da piskens læder efterlod store og åbne flænger i hans krop. Komplet ligeglad var hun med ham, som hun blot ville straffe ham.. Desværre fik hun ikke straffet ham så meget, som hun i virkeligheden ønskede at gøre, da han nåede at stoppe hende, ved at kaste sig selv ind i hende. Vred gjorde det hende, da det ikke var i hans ret at stoppe hende, men selvfølgelig skulle han gøre det. Uopdragen var han, hvor det havde været det, hun havde ønsket at ændre på, men hun kunne selvfølgelig håbe på, at straffen alligevel havde sat i ham. Det stoppede dog ikke med at ulme i hende af vrede, da han havde valgt at ligge sig oven på hende. Det var underligt at have ham der, da hun allerede før det havde følt sig helt utilpas, når han færdedes for tæt på hende, og blev al for venlig overfor hende. Hvordan hun helt præcist havde det med det, vidste hun dog ikke, da hun stadig var vred, men alligevel var der også mere i det.. ”Du kan ikke bede mig om at stoppe! Jeg er din herre, og hvor vover du at være så tæt på mig!” hvæsede hun ad ham, som hun anså det for at være bedst, hvis han flyttede sig hurtigst muligt. Hun fortsatte med at vride sig under ham, som hun ønskede at slippe væk. Det var dog som at have en død mand over sig, og det gjorde desværre, at han var langt tungere, end hvad hun var fysisk stærk. Generelt lå hendes styrke også i hendes magi, fremfor hendes fysiske styrke. Tænderne bed hun sammen, som hun forsøgte at få ham væk. Det stoppede dog, som han pludselig talte til hende i en bestemt tone, som hun både te stille og holdt sin krop helt i ro. Intet sagde hun, som hun blot demonstrativt vendte blikket væk fra ham, så hun så til den anden side, end hvor hans hoved hvilede. Som hun lod sig selv falde til ro, begyndte de forskellige ting langsomt at ramme hende. Hun kunne mærke, hvordan hans krop i virkeligheden skælvede, og det betød vel, at han virkelig havde ondt. Samtidig med det, kunne hun mærke hans varme ånde, som hans hoved næsten hvilede ind til hendes, og hendes skulder. Underligt var det igen for hende, men intet gjorde hun ind til nu, som hun blot lå stille, som hun endnu var fastlåst under hans vægt, samt hans hænders greb, som han endnu havde fast i hendes håndled. Om han overhovedet kunne rykke sig, vidste hun ikke, men det fandt de vel snarligt ud af?

[Deleted]

Ondt gjorde piskenes slag, der haglede ned over hans ryg og efterlod den blodig, som det rendte ud af de dybe og åbne flænger. Forfærdeligt var det, når han havde været i et strålende humør og faktisk havde ønsket at tage hende med ud, for at være god mod hende, og så skulle han ende med at blive straffet? Det hele skete instinktivt fra hans side af, da han skælvende kom op på benene, der med det samme var ved at kollapse under ham, ligesom da han kastede sig imod hende, som egentlig kun var for at få hende til at stoppe. Han vidste at hun endnu havde en smule ondt i det brækkede ribben, der endnu ikke var healet helt, men end ikke det havde han tænkt på, da han kun havde ønsket at få hende stoppet. Måske det havde været på sin plads, da han godt vidste at hans sidste sætninger havde været flabetheden selv, som det havde været stridt sagt, men på den anden side, så var det næsten intet i forhold til alt det hun havde sagt til ham, hvor han simpelthen bare havde fået nok. Hun vidste desuden hvordan han blev, når hun ødelagde hans perfekte humør, da det ikke var første gang, hun havde nemlig før gjort ham rasende, hvor han var gået og smækket med dørene. Han vidste heller ikke hvorfor han prøvede, men til tider følte han bare at være god ved hende, fordi hun viste ham en mere human side, men det var hun også frygtelig god til at ødelægge. Som han var endt ovenpå hende, kunne han godt mærke at han ikke kunne flytte sig igen, da hans krop simpelthen kollapsede, da det havde taget alt i ham at stoppe hende, og nu lå de der. ”Jeg kan ikke flytte mig..” hviskede han hæst, hvor han ikke engang var sikker på om hun overhovedet fik det med. Hele hans krop skælvede og rystede af smerte, hvor han slet ikke følte for at bevæge sig, da det gjorde frygtelig ondt i hver tomme. At hans så mere bestemte og faste tone fik hende til at tie og slappe af, kom rent faktisk bag på ham, og det gik først op for ham, efter et stykke tid, hvor hun lå stille, da han ikke kunne mærke hendes vridninger, men generelt følte han sig følelsesløs på grund af den intense smerte. Det dunkede i hele hans ansigt og i hans ryg, hvor han næsten ville ønske at han bare besvimede så han ikke kunne mærke mere. Langsomt hævede han hovedet og skuldrene, som han trak sig tilbage, hvor han vendte blikket mod hende. Grebet omkring hendes håndled var automatisk blevet slækket, men det var mere fordi han ikke fandt styrken til at gøre noget. Han slap hendes højre håndled med sin venstre hånd, som han lettere skælvende lagde imod hendes kind. Blodig var den, efter at han havde taget sig til sit blodige ansigt, men det ænsede han ikke rigtig, da hans opmærksomhed pludselig hvilede på hende, nu hvor de var endt så tæt. Han lagde den blodige hånd mod hendes kind, som han strøg ganske blidt, hvor han ikke engang var sikker på hvorfor han gjorde det. Underligt havde han det med hende, men han kunne knap nok tænke til eller fra på grund af smerten, der ikke aftog på noget tidspunkt.

[Deleted]

Bedst havde det været, hvis Voltaire havde valgt at gå, fremfor at tage diskussionen op med Aleksandra, da det kun havde betydet, at hun havde fået fri lejlighed til at komme ud med al sin indestængte vrede. For hende var den vrede dog befriende at komme ud med, da hun efterhånden havde holdt den inde ufatteligt længe. Igennem hele måneden, havde den ætset i hende, og i dag havde hun simpelthen fået nok, og det havde resulteret i, at boblen havde sprunget. Det var måske ikke helt retfærdigt, at al hendes vrede gik ud over Voltaire, men på den anden side var han intet andet end en slave, og det betød, at hun kunne gøre med ham, som hun lystede, og det lystede hende at torturere. Det var desværre ikke al hendes vrede der fik frit, da han efter et par piskeslag fik hende stoppet, og væltet hende omkuld i sengen. Det var på ingen måde godt for hendes ribben, at de fik det stød, men eftersom hun endnu følte vreden i sig, afledte den hende fra smerten. Rasende var hun på ham, hvor det måtte syde og boble i hende. Arrig havde hans ord mildt sagt gjort hende, og arrig gjorde det hende, at han vovede at stoppe hende. Hun fnøs hidsigt ad ham. ”Du kan ikke eller du vil ikke?” vrissede hun bidende af ham. Hun gad ikke, at han lå på hende for, hvorfor skulle han ligge der? Hvis han ønskede en at ligge på, kunne han skride op på værelset til sin lille elskerinde, og ikke hende! Hun gad nemlig ikke have ham tæt, og endnu vigtigere … når de lå så tætte, blødte han både på hende og på hendes dyre lagner! Det havde været ment som en straf for ham, ikke for hende, men selvfølgelig skulle han trække hende med sig. Hun kunne dog altid sige, at han kunne få lov til at vaske alt, hvad han blødte på, og det ville et sted også fryde hende. Det endte dog med, at hendes hidsige tanker og hidsige bevægelser stoppede for en stund, som han bad hende om at slappe af. Stille lå hun, hvor hun blot mærkede, hvordan han lå skælvende oven på hende. Hun overvejede, om hun skulle prøve at skubbe ham væk igen, men eftersom det ikke havde virket før, kunne det vel ikke lykkedes nu? Hun vidste det ikke, men vredt stirrede hun ud i luften. Det var først, da han lagde sin blodige hånd på hendes kind, og begyndte at kærtegne den, at hun helt forvirret måtte vende sit blik mod hans. Ufatteligt tæt måtte deres hoveder komme på hinanden, som hun vendte sit, som hun nu kunne mærke hans varme ånde mod sit ansigt. Ind i de isblå øjne så hun, hvor hun mere så på dem, end det yderst blodige ansigt. Underligt var det at ligge sådan her med ham, da han igen måtte efterlade hende med denne underlige fornemmelse i sit indre. Ubehageligt fandt hun det, da hun ikke brød sig om, at han kunne gøre hende rundforvirret på denne måde, og derfor endte hun med at løfte sin ene frie hånd, hvor hun stak ham en hård lussing, for at straffe ham. Det hændte dog, at hun følte sig umådeligt drevet af ham i det sekund, hun slog ham, og det betød, at hun i det næste sekund greb ham om nakken, og hev ham ind til sig, som hun trykkede sine læber mod hans i et begærende kys.

[Deleted]

Forfærdeligt var det hele for Voltaire, da han havde ondt i hele kroppen, som skælvede og rystede af smerte, hvor alle hans lemmer føltes helt stive og udmattede, og han kunne knap nok røre sig en tomme. At hun så blev hidsig over at han stoppede hende, forstod han egentlig godt, men hvad skulle han ellers have gjort? Blive liggende og mærke hende ødelægge hans krop, hvor han så ikke ville kunne røre sig de næste par dage, hvilket han nok alligevel ikke ville kunne, da han havde frygtelig ondt. I morgen blev han uden tvivl i sengen, selvom han skulle have en til at tilse hans sår, da han kunne mærke at det var dybe flænger, som skulle sys og renses, for at der ikke ville gå infektion i dem. Han havde ikke lyst til at ligge over hende, da han mest af alt havde lyst til at komme op på sit eget værelse, hvor han ville kunne krybe op i sengen og bare ligge og slappe af, for slappe af blev da umuligt her hos hende, da han frygtede at så snart han slap hende, så ville hun hamre løs på ham med pisken igen, hvis ikke det som var værre. Torturere ham kunne hun dog ikke, ikke uden at bryde den ed som de havde lavet, og det ville kun blive værst for hende selv. Han tvivlede på at nogen havde brudt en ed før, da det ikke bare var små sager, men en frygtelig stærk magi og han vidste ikke hvad straffen blev hvis man brød den, og det havde han heller ikke lyst til at finde ud af! Han ville derfor overholde sin egen del, hvilket var at han ikke måtte bruge sin kræfter på hende, og ærligtalt så var han bestemt ikke fristet til det, og da særligt ikke efter denne omgang! ”Jeg kan ikke!” hvislede han, hvor han næsten kunne lyde som en hvæsende kat, fordi hans stemme var helt hæs og tør. Han havde på ingen måde lyst til at ligge over hende, hvis han kunne blive fri! Han ville egentlig bare gerne væk fra hende og så holde sig langt væk fra hende frem over. Han var ligeglad med om hun fandt en anden læge som ikke ville turde at stille sig op imod hende, for det blev bare hendes eget fald, men han ville ikke have noget at gøre med hende igen! Den tanke synes dog at forsvinde for en kort stund, da hun valgte at slappe af, hvor han så mod hende. Han glemte hvorfor det var han forsøgte at være god mod hende, fordi der var noget over hende, som han følte sig draget imod, inderst inde vidste han trods alt godt at hun ikke var så slem igen, hvis man da kunne holde sig på den rette sti med hende, hvilket var svært, for hun var ond mod ham, selv når han faktisk blev sød og talte ordentligt til hende, og selv når han viste interesse og bekymring for hende. Hans isblå øjne søgte til hendes smukke grågrønne, hvor han ikke lagde mærke til det forvirrende blik, men kun så dybt ind i hendes øjne, som han ikke kunne lade vær med at føle sig en smule betaget af. Det stoppede dog, da hun valgte at skænke ham en lussing, hvor hun ramte den i forvejen blodige kind, hvilket fik det til at svimle for ham, da det dunkede nok i forvejen! Det gibbede også helt i ham ved hendes slag, hvor han udstødte et smertestøn, og han havde mest af alt lyst til at krybe væk, men hans krop kom ingen vegne, og da slet ikke, da hun greb ham om nakken og trak ham ind til sig, for at skænke ham det begærende kys, hvilket først kom fuldstændig bag på ham, inden han mærkede hvordan hun måtte opfylde hans egen krop med en lyst og et begær han ikke havde følt længe, hvor han endte med at gengælde det begærende kys lettere grådigt.

[Deleted]

Det drev Aleksandra til vanvid, at Voltaire havde valgt at ligge sig oven på hende, da han på ingen måde havde ret til det! Det var måske meget sagt, at han selv havde valgt det, når han var komplet afkræftet, men det var nu engang sådan hun valgte at se på tingene, om det så var korrekt eller ej. Som herre havde hun desuden det endelige ord, da hun var efterladt med magten til at sige, hvad der var sandt, og hvad der var svært, men desværre havde lige netop denne slave ufatteligt svært ved at følge de meget simple regler. Hun forstod ikke, hvorfor han ikke bare kunne være ligesom alle de andre slaver, da det ville gøre hendes liv meget lettere, men den fornøjelse gad han tydeligvis ikke give hende. Det pinte hende, og hun vidste ikke, hvordan hun kunne få ham til at lytte, da hun selv mente, at hun havde gjort alt, hvad der ville være respektabelt fra hendes side af. Hun mente nemlig, at der konstant skulle være et tydeligt tegn på, at de ikke var ligeværdige, som hun var hans hersker, og han hendes slave. Tænderne måtte hun bide hårdt sammen, som han sagde, at han ikke kunne flytte sig. Hun havde mest af alt lyst til at banke løs på ham, for at vise, at han sagtens kunne flytte rumpetten, men det undlod hun alligevel. ”Ja ja,” mumlede hun irritabelt af ham, som hun blot lod den ligge. I tavshed måtte de ligge derefter, som hun blot lå og stirrede ud i luften, hvor han vel lå og samlede kræfter til sig. Det havde hun i hvert fald gået ud fra, indtil hun pludselig måtte fornemme hans blide kærtegn. Hun havde ingen ide om, hvad der foregik, for … nussede han virkelig hendes kind? De hadede hinanden, hvor hun lige havde pisket ham til blods, så hun havde ingen ide om, hvad fanden der foregik nu. Det kunne muligvis være fordi, at han i så fald håbede, at hun nu ville være god ved ham? Blikket lod hun vendes mod hans, hvor hun blot så ind i de isblå øjne. Smukke var de nu engang, som de havde et glimt over sig, men på den anden side … manden var trods alt også halvt sensuel dæmon, og derfor kunne intet være helt ægte ved ham. I hendes hoved havde hans skønhed nemlig en ond bagtanke, og det var at lokke kvinder i sit net. Det var muligvis også derfor, at hun valgte at slå ham, som det på sin vis var et forsøg på at jage ham på flugt. Det virkede dog ikke, da hans hoved kun røg til den ene side, hvor han også var al for langsom og svækket til at reagere på det i det hele taget. Der var også det faktum, at han var langsommere til at rykke sig, i forhold til hvor hurtig hun var til at få en ny indskydelse. Hun anede ikke, hvad fanden der gik af hende, men hun kunne ikke stoppe sig selv, da hun i det næste sekund bare havde lyst til ham, og det skulle være lige nu og her! Derfor nåede der ikke at flyve flere tanker igennem hendes hoved, da hun pludselig var i færd med at kysse ham helt krævende og begærende. Ufatteligt draget følte hun sig af ham, som hun ikke kunne stoppe sig selv, men blot ønskede mere af ham. Hun vidste ikke hvorfor, men hun måtte skyde på, at det var fordi, at hun ikke længe havde været en mand tæt, og derfor så Voltarie som sin eneste mulighed. At han besvarede kysset mindst ligeså begærende og helt grådigt, fik hende til at sukke nydende, da det kun øgede hendes lyst efter ham, hvor hun også svarede ved at gribe om hans bluse, som hun lystent måtte begynde at trække af ham.

[Deleted]

Grunden til at de ikke kunne enes var hende, da Voltaire skam forsøgte at være god og sød mod hende, netop fordi han vidste at hun ikke var så slem igen inderst inde, og det havde han jo flere gange set og til tider så.. følte han bare for at være god, for den måneds tid sammen havde trods alt gjort at de var kommet tættere ind på hinanden, og til tider havde han af ren oprigtighed ønsket at være god mod hende, ligesom han havde ønsket denne dag, for det var en perfekt dag, og så havde han været i et strålende humør, men som altid skulle hun ødelægge det, da hun var fuldstændig sindssyg og dobbeltmoralsk! Hun bad ham om at være sødere og når han var blev han straffet og hånet for det, så han automatisk trak sig tilbage og blev flabet igen, og sådan fortsatte den onde cirkel, hvor hun gav ham lyst til at kværke hende. Til tider kunne han også fortryde at han havde reddet hendes liv, men det gjorde han kun når hun gjorde ham vred og rasende, ligesom han også måtte fortryde det i øjeblikket, for forfærdelig var hun! At hun var irritabel var han ligeglad med, da hun selv var skyld i det! Han havde været sød ved hende fra hun var vågnet og så behandlede hun bare ham af lort til, hvilket han ikke fandt sig i! Han hadede hende! Han kunne dog ikke komme væk, for det havde han da ellers gjort med det samme, da han ikke havde lyst til være hende tæt på denne måde, for hun havde lige pisket ham til blods, hvor han ikke ville kunne bevæge sig de næste par dage. Der skete dog et eller andet, da hun valgte at ligge sig stille under ham, for han havde ikke just troet at hun ville falde til ro så rasende hun havde været, og da slet ikke når han tog den tone i brug overfor hende, så hvad der helt præcist foregik i hendes hoved, det anede han virkelig ikke, men han ville næsten kun sige at hun var mere sindssyg end han havde troet til at starte med! Det gjorde dog også noget ved ham selv at hun faldt til ro, da det gjorde at han selv kunne slappe af, hvor han vendte blikket mod hende, fordi han ikke helt vidste hvad der foregik eller om det var et trick. Hånden han løftede for at kærtegne hende, tænkte han ikke engang selv på, da det bare skete. Smuk var hun, selvom hendes person tit havde ødelagt det. At hun så slog ham, havde han ikke helt regnet med, selvom det hun gjorde bagefter slog ham helt ud, for hun … kyssede ham. Og det var ikke bare et kys, men et fyldt med begær og lyst, hvilket han ikke just havde regnet med, selvom det gjorde noget ved ham selv, som hun hurtigt fik ham med på vognen. Sukket der brød hendes læber, var som sød musik i hans ører, hvor han trykkede sin krop mod hendes, næsten som hungrede den efter at blive et med hendes. Han brummede smertefuldt, da hun begyndte at trække blusen af ham, da det gjorde frygtelig ondt med de sår han havde, dog så stoppede det ham ikke, da han en anelse kejtet fik sig løftet og hjalp hende af med blusen, inden han lagde sig over hende igen og trykkede sine læber imod hendes i et nyt og begærende kys. Hans ene hånd søgte ned ad hendes krop, hvor den lagde sig mod hendes knæ og strøg hende op ad det bløde og varme lår, imens han skubbede den lille natkjole med sig. Den anden hånd støttede han med mod madrassen, hvor han med besvær og alle de kræfter han havde, fik dem trukket bedre op i sengen, selvom de lå på tværs i den og ikke den rigtige vej. Derefter søgte hans hænder igen ned til hendes flotte og tynde natkjole, som han forsøgte at rive af hende. Smertefuldt var alle bevægelser dog, da det sveg i hans ryg, selvom nydelsen næsten måtte blande sig med smerten.

[Deleted]

Mange forskellige personligheder havde Aleksandra vel, som hun inderst inde var menneskelig, ligesom Voltaire og alle andre, men samtidig med det var hun også denne onde og kyniske kvinde, der kun ønskede det værste for alle, og det bedste for sig selv. De personligheder måtte også komme til udtryk nu, som hun havde startet ud som ond, som hun havde pisket ham. Nydt det, havde hun desuden gjort, som det havde glædet hende, at hun endelig kunne straffe ham, som hun virkelig ville. Han fortjente nemlig at blive sat på plads med vold, fremfor den hævede pegefinder, som hun kun kunne have givet ham igennem hele den seneste måned. Derfra havde hendes person ændret sig igen, som hun stadig havde set sig vred på ham, men samtidig med det havde hun også været venlig ved ham, og givet ham den ro, han behøvede, som han havde bedt hende om at slappe af. Det var ikke svært at gætte sig til, at han havde ondt efter piskens slag, eftersom hun selv lige havde været igennem en måned i helvedet. Man kunne nemlig roligt sige, at hun kendte alt til smerte efter hende og Konstantins sammenstød. Deres møde havde desuden ikke kun gjort fysisk ondt på hende, men også psykisk, da hun oprigtigt havde kunnet lide ham engang. Efter at roen havde overmandet hende, kunne man roligt sige, at hun igen havde skiftet person, og denne her gang var det et langt større spring end ved de forrige gange! Hun kunne slet ikke styre sig selv, da hun slog ham i ren og skær vrede og frustration over, at han ikke bare var en underdanig slave, ligesom alle de andre, som han i stedet var sig selv. Derefter havde hun fuldstændigt mistet alle former for kontrol, som hun bare havde haft lyst til ham. Begæret var derfor det eneste hun tænkte på, da hun lod deres læber føres sammen, og helt … himmelsk var det. Nydelse blev hendes krop fyldt med, som de begge valgte at give efter for lysten til den anden. Det chokerede hende, at det var sådan, da hun ikke kunne lide ham, da han var noget så forfærdelig, men alligevel … hun måtte bare have ham. Det chokerede hende også, at han mere end villigt gav efter for hende, men måske havde hun haft ret i, at han hele tiden havde haft en ting for hende? Med begæret der styrede hende, flåede hun nærmest blusen af ham, som hun ikke tøvede med at trække den over hovedet på ham, da han gav hende muligheden for det. Kysset tøvede hun ej heller med at besvare, da hun helt hungrende måtte besvare det begærende igen, som deres læber mødtes på ny. Fantastisk og noget så forkert føltes det, som hun hadede sig selv for at gøre det, men samtidig kunne hun ikke lade vær, da hendes krop ønskede ham. Hånden der søgte kælent over hendes lår, fik det hele til at prikke i hende, som det måtte pirre hende, skønt kærtegnet var noget så simpelt. Armene lagde hun om hans krop, hvor hun lod sine fingre mærke hans stærke overkrop, som hun ønskede at få det hele med. Hun mærkede, hvordan han fik løftet dem højere op i sengen, skønt hun knapt nok tog notis af det, da han havde hendes fulde koncentration. Hun mærkede efterfølgende, hvordan han ønskede hende, som han rev i hendes natkjole, hvilket hun mere end nød. Kysset brød hun, men blot så hendes læber i stedet kunne glide pirrende over hans hals i små krævende kys. ”Flå den af mig,” bad hun, hvor hendes stemme helt måtte være hæs af begæret, samt kyssende, som hun ikke kunne stoppe med at skænke ham.

[Deleted]

Aleksandra var en kvinde som var svær at finde ud af. Voltaire vidste ærligtalt heller ikke hvad hendes problem var, for han var sød ved hende som hun efterspurgte, men det var som om det var forkert, når han endelig blev det, da hun blev direkte modbydelig ved ham, og han blev frygtelig stædig, når hun troede at hun kunne behandle ham som hun ville, hvilket han ikke var enig i selvom hun ganske vidst var hans herre, men derfor kunne hun godt behandle ham med respekt, hvis det var det hun ville have igen. Desuden så var han ikke som de andre slaver, fordi han havde oplevet frihed, han vidste hvordan det var at være ’normal’, de andre slaver havde aldrig oplevet andet som det var, derfor vidste han bedre og derfor var han anderledes. Desuden så kunne hun bare sælge ham og efter dette, så var det snart også det som han var mest fristet til. Forvirrende var det dog at hun pludselig kyssede ham, for han vidste at hun foragtede ham mere end noget andet, men.. måske det bare havde været en løgn? På den anden side kunne han jo heller ikke lide hende, men allievel vækkede hun en lyst i ham som han ikke havde følt før, hun tændte ham og gav ham lyst til hende, selvom han et sted ikke havde lyst, særligt ikke med det hun havde gjort, men det var som om det var underordnet i øjeblikket, da han ikke kunne lade vær med at give sig hen til hende. Ondt gjorde det, da hun valgte at flå blusen af ham, da det sveg i hele hans ryg, som det dunkede i hans ansigt, men det synes hun ikke just at tage notis af, da hun slet ikke lignede en som tog notis af noget som helst, andet end ham og lysten hun pludselig følte efter ham, noget der tændte ham selv. Armene der gled rundt om hans krop, fik ham til at stønne, både af nydelse men også af smerte, da det gjorde ondt at hun kom i kontakt med hans dybe flænger og sår. Han stoppede dog ikke, som han fik dem bedre op i sengen, inden han begyndte at fumle med hendes kjole, selvom de bevægelser også måtte gøre ondt. Det var som om han pludselig havde fået en masse nye kræfter, hvilket også tydeligt kom til udtryk. At hun brød kysset, fik ham til bedre at kunne trække vejret, da det blev helt stakåndende når han både havde ondt og samtidig blev opfyldt af dette begær. Han sukkede som hendes varme og bløde læber strøg op ad hans hals, hvor han lukkede øjnene af begær. At hun bad ham om at flå den af hende, hørte han godt, hvor hendes hviskende tone var som en kælende tone, der helt måtte gøre ham hypnotiseret. Han trak sig en anelse, kun for at flå kjolen af hende, som hun bad ham om, hvor han skødesløst kastede den fra sig, inden han lagde sig ned over hendes igen og kyssede hende grådigt og krævende, imens han lod sine hænder befamle hendes krop, som han mærkede på hendes gudeskønne overkrop, hvor han nød fornemmelsen af hendes nøgne og varme hud imod hans egen, da det var fantastisk! Det hele var fantastisk! Selvom det på den anden side var lige så forkert. Men det var han i øjeblikket ligeglad med.

[Deleted]

Det var ikke videre til at sige, hvad Aleksandra ville og ikke ville med Voltaire, da hun i det ene øjeblik ønskede ham død, hvor hun i det næste begærede ham, og ønskede ham så tæt, som to menneskekroppe overhovedet kunne. Hun forstod sig ikke på den lyst, som han pludselig havde sat i hende, men måske skulle hun heller ikke forstå, men bare give efter? Det var også, hvad hun gjorde, da hun simpelthen ikke følte, at der eksisterede andre muligheder. Hun overvejede, om det var hans sensuelle dæmon der talte til hende, men på den anden side havde de aflagt en ed der gjorde, at der ville ske ham noget forfærdeligt, hvis han brød den, og det lignede ikke just, at han blev udsat for noget forfærdeligt lige nu, som det derimod lignede, at han var i den pureste nydelse lige pt., som hende selv. Hans læber kyssede hun noget så begærende, som om det gav hende liv at mærke dem. I virkeligheden var det blot lysten der talte i hende, og det viste sig også, da hun pludselig måtte flå blusen af ham. Hun opdagede ikke, at det gjorde ondt på ham, da hun kun lagde mærke til, hvordan hendes krop nu blev mødt af hans varme og bare overkrop. Hun vidste allerede, at det var en smuk krop han havde, og derfor gav det hende også kun nydelse, at hun nu kunne sætte finger på den, som hun kælent lod sine fingre komme i kontakt med hver en del af den. Det at han var halvnøgen, gav hende dog et ønske om, at hun var ligeså letpåklædt som ham, og det var heldigvis en tanke de begge delte. Hun mærkede først, hvordan han fumlede med hendes kjole, og det var bestemt ikke noget hun havde tid til! Hun ønskede at mærke ham, samtidig med at hun ønskede at se hans styrke, og derfor bad hun ham om at flå natkjolen af hende. Dyr var den måske men ingenting var den i forhold til den lyst hun følte efter ham. Derfor pirrede det hende kun, da han pludselig måtte rive stoffets fra hinanden, og kaste det fra sig, som var det ingenting. Smilet trak hun let på, skønt de hurtigt blev optaget igen, da hans læber måtte kræve hendes opmærksomhed. Det var næsten til at sige, at det hele måtte slå klik i hendes hoved, da han fuldkommet havde forblændet hende med begær, som om hun havde været en kvinde, der var blevet hypnotiseret af en sensuel dæmon. Det var dog ikke tilfældet, da dette – om hun ville det eller ej – var hendes egen lyst til ham. Et støn forlod hendes læber, som han begyndte at kærtegne hendes krop med krævende berøringer, hvilket fik det hele til at pulsere i hende. Mindst ligeså grådigt som ham, valgte hun at besvare kysset, mens hun lod sine negle rive ham over ryggen. Hun mærkede, hvordan hun både rev i den raske og den skadede hud, men ligeglad var hun. Hun ønskede, at han fik en fornemmelse af hendes lyst, da den syntes at fylde alt i hende. Som hendes fingre nåede ned til hans talje, greb hun om hans bukser, som hun krævende skubbede ned over bagdelen på ham, da hun ønskede at blotlægge ham helt. Hun ønskede også, at få fjernet sine egne trusser, som hun blot ønskede at blive ét med ham, men hver ting til sin tid. Først valgte hun nemlig at koncentrere sig om at få ham blotlagt, og derfra håbede hun, at han ligeledes fulgte trop, alt imens hun holdt det yderst krævende og begærende kys.