Smeden kom til markedet

[Deleted]

Natten var efterhånden ved at gå på hæld, solen havde netop forladt horisonten, hvor den efterladte landet i en tung og mørk skumring, som kort efter ville blive afløst af et dybt mørke. Den store markedsplads der om dagen ellers vrimlede med folk, alle på jagt efter at gøre sig en fænomenal handel, høj som lav kom det Dvasianske folk her, for at købe eller sælge magiske genstande af enhver afart. Nu var det dog ved at blive mere stille, og kapperne der indhyllede folkene, på de smalle stræder mellem de mange boder, var efterhånden blevet mørkere og mørkere, hvor det gennemsnitlige klientel var ved at blive erstattet af folk, som mildt sagt havde en ringere forståelse for lov og ære, end den generelle befolkning. Elvolganta havde da også placeret sig på en relativt centrale bod idag, hvor han havde en lang række af hans varer stillet op så folk kunne se på noget af udvalget. 4 slaver stod i hvert hjørne af den halvstore bod, hvor de holdte aktivt øje med, at der ikke var nogen der skulle komme og stjæle noget. I boden var der alt hvad hjertet kunne begære, eller i hvert fald hvad der kunne forventes af en dygtig og alsidig smed. Her var sværd, dolke, daggerter, spyd, lanser, halbider, skjolde, rustninger, smykker og meget mere, hvoraf hvert eneste af de mange remedier, naturligvis var med den ene eller anden magiske egenskab, da det ikke i hans øjne kunne betale sig, at bruge tid og kræfter på noget der ikke var magisk.. Han havde ellers ikke været på markedspladsen med sin bod, i hvad der efterhånden måtte være omkring 1000 år, og han havde derfor haft mange nysgerrige ovre at kigge ved boden, hvor det hyppigst adspurgte spørgsmål, havde været omkring grundlaget for prisen, for guld og sølv betød ikke ret meget for Elvolganta, der jo havde haft umådelige rigdomme i nærmest umindelige tider, og derfor ikke lagde så meget værdi i disse skindende metaller, skønt han da priste sig selv lykkelig for, ikke at være endt som fattig, hvilket der jo trods alt, havde været mange muligheder for i tidernes løb..

[Deleted]

Selvom det var ved at blive sent, så var det på ingen måder noget som rørte Anyalina. Selvom hun havde fået at vide, at hun ikke burde nærme sig Dvasias, så kunne hun slet ikke lade være. Det var og blev hendes hjem, og det at blive afholdt fra at søge dertil, var en tanke som gjorde hende vanvittig. Med kutten trukket over hovedet og med kappen tæt omkring hendes krop, så vandrede hun nærmest hvileløst op og ned af markedet. Et sted også for at holde sig en anelse i bevægelse, da hun skam godt kunne huske hvad der var hændt hende sidst. Bevidst holdt hun meget øje med om hun skulle ende med at gå ind i noget eller nogen, da hun slet ikke ønskede den form for strid igen, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun trak vejret dybt, kun for at stoppe op på det ene hjørne, hvor hun igen så sig omkring. Umiddelbart var der ikke mange til stede på denne kolde aften, hvilket jo faktisk passede hende helt fint! Jo færre der var til stede, jo bedre var det jo trods alt også, selv set i hendes øjne.
Anyalina sukkede tungt og rystede endeligt på hovedet. Varsomt hævede hun hænderne og trak kutten ekstra meget nedover hovedet, også mest for at holde sig ude af syne. Tanken om en ny strid med warlocks, var hun bestemt ikke meget for, og efter hun var kommet i strid med sin egen race og artsfæller efter at Malisha havde valgt at forvise hende fra Marvalo City, hvilket var noget som hun bestemt ikke havde det særlig godt med. Blikket gled i retningen af en af boderne med en slave på hvert hjørne, hvilket man så sandelig heller ikke så meget af nu om dage. Jovist værnede folk meget om deres ejendele, og hvad de måtte sælge på markedet her, men skam slet ikke på den måde! Med et svagt smil på de ellers blege læber, så søgte hun tættere på. Hun var alene lige nu, og havde kun sig selv at tænke på, så.. hvad kunne der gå galt? Selv hun var præget af en nysgerrighed, selvom det nok ikke var helt smart, at hun gjorde folk opmærksomme på hendes tilstedeværelse. Hun ville nødigt ende med at lade livet!

[Deleted]

Elvolganta var lige så stille begyndt at sætte fakler op i hans bod, da han vidste ikke alle kunne se lige så godt som han selv, i nattens mørkeste timer, og det var derfor en form for ekstra service overfor disse, da han selv havde et perfekt nattesyn. De bagerste to slaver havde han sat igang med, at polere smykkerne, da der i løbet af dagen var påsat op til flere afmærkninger, som resultat af de mange kunders fingre, efter de havde været ovre og bese hans varesortiment. De fakler der blev tændt, gjorde det muligt at se, men det efterlod endnu boden i et dunkelt skær, da han heller ikke ville gøre det alt for lyst, eftersom de personer der kom til markedet om natten, oftest ikke ønskede at blive genkendt, af den generelle befolkning. Han bemærkede ikke at der netop i dette øjeblik, var en kvindelig personlighed, mere eller mindre direkte på vej mod hans bod, da han selv var optaget af faklerne, men den forreste slave i højre side, som stod lige op af en skrædderbod, havde godt set hende, og fulgte hende i stilhed med øjnene, de havde nemlig fået klare ordre på ikke at blande sig med klientellet, såfremt der opstod problemer, eller at de så dem stjæle en eller flere effekter fra stedet..

[Deleted]

Anyalina var skam slet ikke ude på at stjæle eller noget som helst. Hvis der var noget som hun ønskede sig, så var det at.. komme hjem. Hun havde altid været en dvasianer, men udelukkende fordi at hendes leder havde valgt at forvise hende, hvilket hun havde utrolig svært ved at acceptere! Den bod som lå lige i nærheden af hende, fandt hun yderst interessant, velvidende om at hun ikke havde en krone på sig, for arbejde havde hun jo heller ikke ligefrem mere. At en af slaverne havde fået øje på hende, var noget som faktisk irriterede hende, hvor hun igen valgte at stoppe op igen. Hun trak vejret dybt. Et sted var hele situationen måske en kende akavet og farlig for hende i længden, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Hvad kigger du på..?” mumlede hun med en tvær stemme. At blive kigget på, på den måde, var slet ikke noget som hun brød sig om, da hun slet ikke var ude på problemer eller noget lignende. Ezekiel havde måske haft ret, da han havde sagt, at hun burde holde sig til Manjarno og holde lav profil, selvom det slet ikke var noget som faldt hende naturligt! Kappen trak hun let omkring sig, som hun vendt sig i den modgående retning, næsten for at vise sin manglende interesse for denne bod, selvom.. det jo ikke var tilfældet, for det var flotte varer som denne mand måtte sælge, og selvfølgelig var det noget som selv formåede at vække en storslået interesse i hende, selvom hun var god til at lægge bånd på sig selv. Hun havde jo ikke ligefrem noget andet valg som sådan.

[Deleted]

Ved hendes tiltale til slaven, vendte denne straks blikket i jorden "I..Ikke noget Frue.. Tilgiv mig....." Undskyldte han sig, med stor nervøsitet i sin halvkvalte stemme, og frygtede at han havde ødelagt en handel, for havde det været tilfældet, vidste han udmærket at han ville hårdt straffet når de kom hjem igen, hvis han da overhovedet ville blive tilladt at overleve turen hjem. Elvolganta vendte sig rundt, ved lyden af sin slaves stemme, han havde ikke givet dem tilladelse til at snakke, og det behagede ham derfor ikke, at denne tiltalte en potentiel kunde, og slet ikke da denne kunden lod til, at skulle vende sig om, for at gå i en anden retning. Han hastede sig derfor over til hende "Du har min dybeste undskyldning Frue, mit tyende er ikke vant til at omgås andre end dem selv.. Men hvis De kan finde det i Dem, beder jeg Dem komme nærmere, og så må vi se om ikke vi kan finde ud af en måde, hvorpå vi kan råde bod på denne uret som trællen, så evigt tankeløst har budt Dem.." Lød hans stemme venligt men undskyldende, til damen som han stoppede kort bag, og hans lysende røde øjne, hvilede roligt på bagsiden af hendes kutte, hvor han tålmodigt stod og afventede hendes følgende reaktion..

[Deleted]

Interessen og opmærksomheden var Anyalina på ingen måde interesseret i, så det faktum at hun var blevet set på den måde, var på ingen måder en tanke som hun bifaldt. Som trællens blik gled i jorden igen, blev hun ganske tilfreds med sig selv, også selvom den følgende opmærksomhed som hun efterfølgende fik af ejeren af boden, så var sagen dog straks en helt anden. De mørke øjne gled op mod ham med det samme, også selvom hun valgte at beholde kutten på, også mest for sin egen skyld. Hun bed tænderne sammen, så kindbenene trådte tydeligt frem i hendes ansigt. ”De ville gøre klogt i at holde dine trælle og vise dem deres plads,” begyndte hun igen med sin tydelige utilfredshed. Umiddelbart gik hun faktisk ikke ud fra, at det ville være særlig smart for hende at gøre klart for ham, at hun ikke ønskede den opmærksomhed. Et sted lidt omvendt psykologi, hvor hun egentlig bare valgte at hoppe direkte ind i rollen. Hans bod havde ganske vidst vækket en stor interesse for hende, men penge havde hun ikke rigtigt noget af, da hun jo ikke var ude for at handle eller noget so m helst, så var det nu bare sådan at det måtte være. Hovedet lod hun søge let på sned, som hun lukkede hånden ved kraven, også mest for at holde kutten på. ”Og hvordan har De tænkt Dem at gøre bod på dette?” spurgte hun med en ganske sigende mine, som hun blev stående, kun for at betragte ham med den samme ganske så kortfattede mine. Selv hun tog jo ikke nogen chancer, for sidst hun gjorde det, havde det været så tæt på at gå helt galt, hvilket hun ikke var interesseret i!