Out for some fun..

[Deleted]

”Folk siger ofte, at de ikke vil agere efter andres meninger og holdninger, men det ender tit med, at de begår fejlen alligevel. Jeg håber, at du ikke ender med at gå den samme vej, som de fleste andre går,” sagde Charliza roligt. En ting var trods alt at snakke, men en anden ting var, hvordan man handlede. Hun vidste, at hendes familie ikke ville bifalde noget af det de havde gang i, men det gjorde hende på sin vis også bare endnu mere spændt, da hun godt kunne lide ideen om at bryde regler. Ligesom enhver anden, fandt hun nemlig det forbudte tillokkende, og hun vidste i den grad, at det ikke var velset af hende, at hun rendte rundt med en der var adskillige klasser under hende. Det var vel på sin vis ækelt, men det tog hun sig ikke synderligt af. Hun kunne dog være ligeglad med, hvad hendes familie mente, da de alle gik rundt og lavede ting de ikke burde. Det var heller ikke noget nogen af dem forsøgte at lave om på, og derfor burde ingen af dem egentligt pege finger ad nogen af de andre. At han sagde, at han mente sine ord til hende, fik hende til at sende ham et blidt smil. Det var ufatteligt sødt af ham at tænke således, hvor det vel også var utroligt af ham at tænke sådan, når de kun havde kendt hinanden for en nat. På den anden side kunne man også sige, at hun bare måtte være ufatteligt god til at charmere folk. Hun havde dog ment alt, hvad hun havde sagt til ham, da hun ikke var en falsk person. Hun var skam en oprigtig kvinde, når man stod overfor hende. Problemet var bare, at hun ufatteligt hurtigt kunne finde på at skifte mening. ”Det ville være sørgeligt, hvis ikke man kunne hanke op i sig selv igen. Tab finder sted alle vegne, og det er en normal ting, at man sørger, men derfra kommer man også videre med sit liv. Jeg tvivler desuden på, at din afdøde mage ville bryde sig om ideen, at du førte et miserabelt liv efter hendes død, hvis bare hun elskede dig, som du gjorde,” sagde hun ærligt. Hun havde muligvis ikke mistet sit livs kærlighed, men hun havde mistet sine forældre, så hun kendte skam til tabt, og så kendte hun til det at leve videre efter tragiske hændelser. Hun klarede det måske ikke helt perfekt, da hendes livsstil var forkert, som hun tacklede sorg forkert, men det var, hvad det nu engang måtte være. Hun havde det fint med det, og så burde alle andre også bare være glade for det. Muntert slap hun en latter. ”Det kan der måske være noget om.. Men vi får jo at se, om jeg fører samme logik som dig,” svarede hun kækt og smilede til ham. Rigtige var hans ord vel, da hun normalt set burde finde ham ligeså tiltrækkende, som hun gjorde nu, om en uges tid. Desværre fungerede hendes hoved sjældent sådan, som hun igennem tiden havde fundet mange mænd betagende, men på den ene eller anden måde havde hun altid formået at skubbe dem fra sig igen, men det måtte også være fordi, at hun var sky efter at lukke folk ind i sit hjerte, som hun kun havde i sin familie der.

[Deleted]

Dominic havde ikke været afhængig af andres måde at se på ham før, og derfor så han heller ikke nogen grund til at det skulle have lov til at påvirke ham som det stod lige nu. Ikke desto mindre, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være. Han betragtede hende med en sigende mine. Hvad de havde gang i, var ganske vidst kendt for a være.. forbudt i deres egne kredse, men ikke noget som han tog tungere end som så. ”Det er meget muligt.. Men de folk er ikke mig. Jeg ser ikke nogen grund til at skulle lade mig påvirke af hvad andre synes eller mener. Jeg er min egen, jeg har ret til mine egne meninger og tro mig, min kære.. Det er den måde jeg ser dig på, og så er jeg ligeglad med hvad andre siger,” lovede han med en oprigtig stemme. Nu som det var sagt, så var han selvfølgelig trist over at mødet så ud til at gå mod sin ende som det stod lige nu, men det var bestemt ikke noget som han tog tungere som sådan, også fordi at han vidste, at han ville få lov til at se hende igen, og det var uden tvivl det vigtigste af det hele, selv for han vidste at han fik lov til at se hende igen! Han ville ønske at han havde mødt hende lang tid før, for i det tilfælde, så kunne det være, at han ikke havde brugt så lang tid på bare at.. sidde der selv og bare ynke som han havde gjort, for han havde virkelig haft brug for at komme lidt ud, og det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle være i den anden ende. Hun havde ret, også selvom det ikke var nemme ting for ham at erkende, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han kunne ikke sidde der og se direkte miserabel ud, men hvad andet valg havde han haft? Hans straf fra deres fyrstes side af, havde været hård i det øjemed, men det var jo ikke ligefrem fordi at han havde haft alverdens med muligheder, og den tanke kunne faktisk frustrere ham frygtelig meget! ”Det er ikke altid lige let at hanke op i sig selv. Derfor er jeg kun glad for, at jeg har mødt dig, som du formår at hanke lidt op i mig. Det har i den grad været umådelig tiltrængt,” sagde han med en rolig og ikke mindst sandfærdig mine, som han roligt betragtede sig af hendes skikkelse, som de fortsatte med at gå. Han vidste ganske vidst at mange nok ville se på dem med mistroiske blikke, men det var heller ikke fordi at han kunne gøre det største ved det af den grund. Han nød det at tilbringe tiden sammen med hende, og det var slet ikke noget som han ønskede at skulle miste på nogen som helst måde! Slet ikke! Han kuklo let for sig selv. ”Det er jo trods alt rigtigt.. Du har formået at føre en lidt anden logik end hvad jeg selv gør,” påpegede han morende, som han let trykkede omkring hendes hånd. Nu som det var sagt, så ville han bestemt ikke have noget imod at være omkring hende!

[Deleted]

Dominics ord fik smilet til at forblive på Charlizas læber. Om det overhovedet kunne falme, tvivlede hun ærlig talt på, da han fyldte hende med oprigtig glæde, som hun umuligt kunne skjule. Hun ønskede bestemt ikke, at hans billede af hende ville blive påvirket af andre folks meninger, men det så heldigvis heller ikke ud til, at det ville blive tilfældet, og det kunne hun kun glæde sig over. Hun kunne godt lide ham, men om han blot var endnu en fase for hendes vedkommende, manglede hun endnu at finde ud af. Det var dog ikke i det tanker hun levede, da hun altid levede i nuet, og kun tog ting til overvejelse, når hun følte en ny følelse, og indtil videre følte hun sig utroligt godt tilpas i hans selskab. ”Jeg kan lide din holdning, kæreste.. Jeg tror ikke, at fyrsten spærrede dig inde her, fordi du skulle have gjort noget galt. Jeg tror nærmere, at det er fordi, at han frygtede, at andre folk ville finde ud af, hvilken enestående mand du er, og at han på den led følte sig truet af dig,” lød det kækt fra hende, hvor hun sendte ham et varmt smil, samtidig med hun klemte blidt om hans hånd. Det var måske ikke et rigtigt billede hun havde af de egentlige begivenheder, men ret havde hun dog i, at han var en enestående mand, og på den led kunne det sagtens være, at andre mænd følte sig truet af ham. Blikket ledte hun igen fremad, som hun ledte vejen an mod sit hjem. Ind mellem træerne var de desuden nået, hvor de gik imellem de bare træer der til sidst ville føre dem tilbage til Convento. Hans hånd slap hun på intet tidspunkt, som hun rent faktisk nød at gå sådan med ham og føle den form for intimitet. ”Det glæder mig, at jeg har formået at føre dig tilbage på rette spor, men selvom jeg nyder at være vejen til dit lys, må du selv kunne finde det.. Jeg vil ikke altid stå ved din side, og hjælpe dig vej nemlig,” sagde hun stille. Hun håbede ikke, at han ville ryge tilbage til det samme gamle mørke, når deres veje nu engang skiltes, da hun mente, at han havde fortjent bedre. Ligesom i hendes liv, havde der også allerede været nok modgang i hans, som han havde været alene, under tilfangetagelse og under udnyttelse ved sit eget hjem. Hun vidste, at alle de faktorer kom udefra, da dødsfald eller en galning der enten ønskede at torturere eller voldtage en, ikke var til at stoppe. Hun håbede dog, at han var mere heldig fra nu af, da hun selv kendte til alt, hvad han var blevet udsat for. Let trak hun på smilet ved lyden af hans latter, hvor hun nød lyden af det, samt følelsen af hans hånd, som hun mærkede dets tryk. ”Og min logik fejler skam intet. Du har desuden allerede set, hvilket vidunder jeg kan være, ud fra min tankegang og mine holdninger.. Derfor må det klart være en man skal lytte til,” indskød hun morende. I dette tilfælde ville det dog formentligt være bedst, hvis hans logik blev fulgt, da hun i så fald ikke ville miste interessen for ham, som hun ellers sagde, var muligt. Hun ønskede dog ikke at vide, hvad fremtiden ville byde på, da hun derimod ville overraskes af, hvad der ville hænde dem.

[Deleted]

Vejen havde uden tvivl været utrolig mørk og dyster for Dominics vedkommende, men det var nu heller ikke noget som han tog så særlig højtideligt, da han faktisk var utrolig glad for, at dette var noget som havde givet ham en mulighed for at møde hende, for at lære hende lidt at kende, også selvom han vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, inden det lige så ville gå mod sin ende, hvilket han faktisk ikke brød sig om igen, men der var jo ikke noget som man direkte kunne gøre ved det, uanset hvad. Han betragtede hende sigende, som smilet kun måtte brede sig tydeligt på hans læber, for den tanke i sig selv, var noget som glædede ham. ”Det kan godt være det er derfor.. Kan godt lide tanken om at fyrsten skulle være jaloux på mig. Så lang tid det er dit indtryk af mig, så klager jeg ikke,” sagde han sandfærdigt. At det var hendes måde at se ham på, var slet ikke noget som han havde det mindste imod på nogen som helst måde i det hele taget. At hun så ikke kunne stå der hele tiden, vidste han skam godt, selvom det et sted gjorde ondt, at hun så skulle påpege det, også fordi at hun havde gjort så meget for ham, som det hun havde. Han nikkede blot. Lige nu ønskede han ikke at det skulle være med til at ødelægge stemningen, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned. ”Det kan godt være, at du ikke vil være der altid.. Men lige i aften, har du formået at åbne mine øjne, i den forstand, at jeg faktisk er i stand til at gøre det på egen hånd og forhåbentlig holde mig på den rigtige sti.. Og det er rart.. Jeg ved jeg skal se dig igen, og det er en motivation for mig,” sagde han roligt. Det kunne til tider være en kunst at skulle se positivt på det i den forstand, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end o det var noget som man nu ville det eller ikke. Han rystede smilende på hovedet, som han roligt fortsatte sammen med hende. Ikke fordi at han havde noget imod at skulle følge med hende på den måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han kunne godt lide hendes tankegang indenfor logik, også fordi at det var noget som uden tvivl kom ham frygtelig godt til gode, så det i sig selv, var ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Jeg kan virkelig godt lide din form for logik.. Det kunne være det var sådan de fleste skulle have det med livet i og omkring,” sagde han med en munter stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, når det endelig skulle komme til stykket. Tanken morede ham uden tvivl, også fordi at han virkelig havde det godt, nu hvor han var sammen med hende, og han agtet at nyde hvert et øjeblik! ”Bor du dybt i Corvento, min kære?” spurgte han sagte.

[Deleted]

Det var vel et forsøg på at være morsom fra Charlizas side af, da hun sagde, at Dominic aldrig havde gjort noget galt, men at frysten derimod havde været sygeligt jaloux på ham. Det var dog næppe tilfældet, da hun egentligt ikke tvivlede på, at Dominics historie var den sande. Det gjorde hende ondt, at han engang var blevet straffet hårdt, da hun ikke mente, at det var ham fortjent, men på den anden side kunne hun godt lide hans vilde side, skønt hun vidste, at han kun havde angrebet dronningens broder grundet sult. Det glædede hende dog, at hendes kække kommenterede morede ham, da hun godt kunne lide at få ham til at lyse op. ”Hvad siger du til, at vi i så fald laver den aftale, at du intet havde gjort galt, og at det hele udelukket var et resultat af fyrstens jalousi?” spurgte hun morende og smilede til ham. Det var muligvis ikke sandheden, men det var noget de begge kunne smile over, så det var vel ikke så galt igen, skønt det var ligegyldigt i det store og hele? Det var bestemt ikke hendes mening at gøre ham trist til mode, da hun sagde, at de ikke ville ses dagligt, da hun blot pointerede sandheden. De var trods allerede nu på vej imod en adskillelse, som han blot skulle aflevere på hendes dørtærskel, og ikke med indenfor. Selv ville hun ikke have haft noget imod at natten havde været længere, da hun nød hans selskab, men desværre varede natten ikke for evigt, og hun anså det for at være i overkanten at invitere ham med ind allerede nu. Derfor anså hun det for at være bedst, hvis de tog det hele med ro, og at de fik deres gensyn, når han var parat med sin gave til hende. ”Jeg vil med glæde være din motivation, hvis det er, hvad der kan hjælpe dig. Jeg ønsker bare, at du selv kan holde humøret oppe til vi ses igen, og så lover jeg, at jeg nok skal tage over igen. Andet beder jeg dig ikke om,” sagde hun mildt, imens hendes tommel blidt strøg over hans håndryg. Hun nød at være vejen til hans glæde, men hun vidste, at hun ikke kunne være vejen dertil, når det skiltes, og derfor bad hun ham om at fortsætte den gode stil på egen hånd. Intet ondt ønskede hun ham, som hun derimod ønskede ham det bedste med på vejen. Hun tænkte dog, at hun havde givet ham lidt at tænke over, samt nyt beskæftigelse, og derfor frygtede hun ikke videre for ham. Hun havde nemlig vist ham, at der endnu var en mulighed for ham her i livet, selvom han havde mistet sin mage, samt der var det faktum, at han nu kunne bruge kræfter på gaven til hende. ”Det ville ikke være helt galt, hvis alle tænkte som mig.. Bortset fra, at jeg ville miste min status som enestående, og det ved jeg ikke helt, om jeg ville kunne affinde mig med,” kommenterede hun eftertænksomt med munterhed i tonen. Som han spurgte ind til, hvor i Convento hun boede, vendte hun roligt de krystalblå øjne mod ham. ”Det ligger i udkanten, da det trods alt ikke er et lille byhus inde i centrum.. men det burde ikke tage synderligt lang tid at nå frem,” fortalte hun roligt. Det var et stort palæ, og derfor måtte det ligge i udkanten af byen, da pladsen ellers ville være for træng.

[Deleted]

Det hele var ved at gå mod sin ende, hvilket Dominic allerede var klar over, også selvom han slet ikke ønskede at lade den tanke gå ham på, så lang tid an vidste, at han skulle have hende at se igen, hvilket næsten var det som betød mest. Han sendte hende et smil. Den tankegang som hun satte op for ham, var slet ikke noget som gjorde ham det mindste i længden, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tanken om at fyrsten havde været jaloux, og at det så var derfor at dette var sket for ham, var faktisk en tanke som han godt kunne lide, selvom han vidste, at der var andre ting som lige så spillede ind i dette, men det var heller ikke noget som han ønskede at skænke en tanke lige nu. Han var langt forbi det punkt nu. ”Jeg kan virkelig godt lide den tanke.. Jeg ser også bedre ud end ham, gør jeg ikke?” påpegede han med en næsten morende stemme, som han let blinkede til hende, for han kunne virkelig godt lide den tanke om at han nu havde noget som han kunne fokusere på frem til han skulle se hende igen, og han havde allerede utrolig mange planer og ideer som han skulle til at lege med, og det var noget som egentlig i bund og grund passede ham helt fint! ”Jeg kan trygt garantere dig for, at du har givet mig nok at fokusere på, til jeg ser dig igen, min kære Charliza.. Og jeg kan forsikre dig om at jeg glæder mig til den dag kommer,” lovede han oprigtigt. Hun havde været ham en kæmpe motivation som han uden tvivl havde haft brug for, og som han nu havde fået i livet. Det var skam heller ikke fordi at han ville komme rendende sådan uden grund, også fordi at det kunne vise sig at blive nødvendigt at han holdt afstand, udelukkende på grund af den familie som hun havde, og det var skam heller ikke fordi at han ville komme på tværs af noget som helst og specielt ikke hendes familie, for hvad nu hvis de ville afholde ham fra at se hende igen? Det ville han slet ikke kunne bære! ”Det skal du slet ikke være bange for, fra min side, min kære. Du er mig utrolig unik,” fortalte han med en rolig stemme, for han mente det skam, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At de var ved at nærme sig, og at det ikke ville tage dem lang tid, var noget som et sted kunne gøre ham en kende trist, men det var nu bare sådan at det var. Det gjorde ham ikke direkte trist at det var ved at være slut. I hans øjne, så var det noget af det unikke ved en nat. Den ville ende, man kunne savne og man kunne opsøge, når man atter fik muligheden og man ville føle den form for glæde ved et andet individ, og det var faktisk noget som han uden tvivl havde savnet. ”Jeg glæder mig til at se det,” sagde han med et let smil på læben, som han roligt førte hende frem, som de nærmede sig Corvento.

[Deleted]

Det var vel til at sige, at Charliza fordrejede virkeligheden en anelse, men det burde man heller ikke tage særligt højtideligt. Hun gjorde det nemlig kun for den gode stemnings skyld, og ifølge hende så det ud til at virke, og når alt kom til alt, så var det der vigtigste for hende. Hun ønskede nemlig bare en god stund med Dominic, og det syntes hun også at få. Begge gik de i hvert fald raskt af sted, med et smil på læben og med en munter tone i brug. Kækt strålede de krystalblå øjne, som han begyndte på, at hans udseende var bedre end fyrstens. ”Som gud har skabt dig, er du mere end smuk, kæreste. Så selvfølgelig er du kønnere end fyrsten,” sagde hun med et smil på læben. Hun mente sine ord omkring, at hun fandt ham ufattelig attraktiv, for man skulle være blind for ikke at kunne se, at han var en flot mand. Det var dog en skam, at han ikke var mere velstående, end hvad han var, for det kunne på alle måder gøre underværker for ham. Hun kunne i hvert fald sagtens forestille ham i et par dyre og smukke gevandter, frem for de gamle og lasede, som han gik rundt med. Med al det sagt var hun dog heller ikke bleg for at erkende, at også fyrsten var en flot mand, men eftersom det ikke var ham hun kendte, men Dominic, så var det klart, hvem hun måtte vælge i den sidste ende. ”Det er det eneste der betyder noget for mig.. ellers er jeg bare nødt til at bruge min fantastiske personlighed på dig igen, og bringe dig til tops igen på den led. Jeg fik jo bevist, at jeg kunne bringe dig tilbage til livet,” kommenterede hun kækt. Fra start af havde hun sagt, at hendes mission var, at de skulle føle sig levende sammen, og personligt mente hun, at den havde lykkedes. Hun håbede dog, at han ville forblive glad, indtil de så hinanden igen. Hvor lang tid der ville gå før de mødtes igen, anede hun dog ikke, da det egentligt var ham der stod med bolden. Aftalen lød nemlig på, at han skulle troppe op, når han var færdig med sin gave, og eftersom hun ikke vidste, hvad det var, og om han havde materialerne eller ej, kunne hun ikke sige, hvor lang tid der cirka ville gå. Hun var dog spændt på at se, hvad han nåede frem til, samt hun generelt var spændt på at se ham, som hun faktisk nød stunden med ham. ”Det glæder mig, at jeg i hvert fald altid vil kunne regne med dig i så fald,” sagde hun roligt. Om hans fascination af hende skyldtes, at han ikke kom særligt meget ud, håbede hun ikke, da hun godt kunne lide tanken om, at hun virkelig var speciel. Konkurrencen var dog ikke synderlig hård der hvor han kom fra, og eftersom han ikke mødte mange nye og imødekommende mennesker, kunne man vel have sin frygt. Blikket tog hun roligt fra ham igen, som de nåede ind på Conventos grund. Længe ville der ikke gå før de ville kunne spotte den mørke marmor til hendes hjem, og hun måtte indrømme, at hun var spændt på at vise ham, hvor hun kom fra. Nu havde hun trods alt set hans … ydmyge hjem, og nu ønskede hun at vise ham sit. Det var dog ikke helt uden problemer, men hver ting til sin tid.

[Deleted]

Charliza havde uden tvivl en god påvirkning af Dominic, også selvom han vidste, at han var nødt til at forholde sig realistisk til tingene. Han kunne snildt gå ud og påstå at han var pænere end fyrsten, men til gengæld, så vidste han også, at fyrsten sagtens kunne være en mand som spillede på det, for det var i hvert fald også hans opfattelse af manden, så man kunne ikke ligefrem sige, at det var videre positivt. At hun så til gengæld, skulle vise sig at være enig med ham, var uden tvivl noget som faldt i god smag ved ham. Han sendte hende et glædeligt smil, for hun gjorde ham også godt tilpas – ingen tvivl om det. ”Jeg kan lide den tanke, min kære..” påpegede han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han lod hovedet søge let på sned, som han let trykkede omkring hendes hånd, som de nærmede sig Corvento. Selvom han vidste, at det betød at mødet var ved at gå mod sin ende, hvilket jo faktisk var en tanke som gjorde ham en kende trist, så vidste han nu også, at han ville komme til at se hende igen, og det var uden tvivl også det som betød meget for ham, for det var noget som han helt klart så utrolig meget frem til! ”Med din såkaldte fantastiske personlighed, så betvivler jeg slet ikke at det nok skal komme til min fordel næste gang vi ses, og tro mig.. Jeg ser virkelig frem til at se dig igen. Det må du slet ikke betvivle,” påpegede han med en rolig mine, også fordi at det var noget som han faktisk mente. Som de nåede byens murer, så vidste han, at det var ved at nærme sig, selvom.. han slet ikke anså den tanke som ødelæggende eller noget lignende. Han betragtede hende blot, som han lod hende føre ham frem, for han havde jo slet ikke nogen anelse om hvor hun i det hele taget holdt til, også selvom han jo faktisk var temmelig nysgerrig på hvor hun holdt til, og ikke mindst hvordan hun boede, selvom han vidste, at det slet ikke var noget som hans eget kunne hamle op med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. Ham ville hun kunne stole på, også selvom han vidste, at han kun havde kendt hende for en enkelt aften, men han var en mand hvis ord, man faktisk var i stand til at stole på. ”Selvom det måske kun er et bekendtskab på en enkelt aften, så kan du stole på mig,” lovede han med en oprigtig stemme, som han let vendte blikket mod hende igen. Han holdt af hende, og han kunne godt lide hendes muntre og meget flyvske person, for det var jo tydeligt, at det også var noget som havde en god og ikke mindst positiv påvirkning også på ham, og det var egentlig også noget som han havde det helt fint med, for han havde brug for det.. Han havde brug for det skub, som hun netop havde valgt at give ham.

[Deleted]

At ordene varmede Dominic, havde Charliza et sted regnet med, for hvem kunne ikke lide et par smigrende ord, om samtalen så var overflødig eller ej? Fyrsten betød dog intet for hende i forhold til Dominic, da det måtte være ham hun kendte personligt, og som hun faktisk kom utroligt godt ud af det med. Om det så bare var en flirt, eller noget dybere de havde sammen, tænkte hun ikke synderligt over, da hun blot vidste, at hun nød at være i hans selskab. Økonomisk havde han måske ikke meget at gøre godt med, som de på ingen måde var på lige fod der, men alligevel fik de det til at fungere med hinanden. Blidt sendte hun ham et smil, som han klemte om hendes hånd, hvilket var en berøring hun klart nød. Det var mere intimt at gå hånd i hånd med ham, men det var nu noget, som hun godt kunne lide, da hun både kunne lide ham, og det at have kropskontakt med ham. ”Jeg har skam aldrig betvivlet, at du ikke vil se frem til et gensyn, for jeg har det ligedan. Jeg glæder mig også til at se, om du er så fantastisk, som jeg fremstiller dig i mit hoved lige nu, eller om det blot er effekten af et første møde,” som hun mildt i en ærlig mine. Selv havde hun nemlig en tendens til hurtigt at miste interessen for folk, og derfor var hun klart interesseret i at se, om Dominic var noget ganske særligt eller ej, og om han kunne bryde hendes kurve. Roligt fortsatte hu fremad, som de trådte ind på Conventos jord. Det ville derfor ikke vare længe før de skulle skilles, og det fandt hun et sted trist, da hun hyggede sig i hans selskab, men samtidig med det, var der heller intet galt i at glæde sig over et kommende gensyn, og det havde hun så sandelig i sinde at gøre. Læberne fugtede hun let, som hendes krystalblå øjne måtte finde det særdeles velkendte syn af det mørke marmor. Langt væk var det endnu, og derfor kunne man ikke ane den majestætiske bygning ordentligt endnu, og derfor sagde hun intet, som hun i stedet vendte blikket mod Dominic igen. ”Det betrygger mig, at det er sådan. Og om det er et bekendtskab fra en enkelt nat eller fra flere møder, er irrelevant.. alting skal jo starte et eller andet sted,” sagde hun roligt. Det glædede hende, at hun kunne regne med ham, skønt det selvfølgelig var meget let at sige nu. Det ville nemlig først blive fastgjort, hvis hans billede af hende ikke ændrede sig efter et par måder, og det kunne hun endnu ikke sige, om det ville gøre. Et sted så skete det vel ved de fleste, da hun som sagt havde det med at miste interessen for folk, og det ændrede selvfølgelig også deres mening. Blikket vendte hun igen fremad, som man nu begyndte at kunne se strukturen af det mørke palæ. Stort, overdådigt og smukt måtte det se ud, og hun elskede det. Smilet bredte sig en anelse på hendes læber. ”Palæet du ser længere fremme for dig.. Det er mit hjem.”

[Deleted]

Dominic så ikke nogen grund til ikke at skulle fortælle Charliza hvordan han havde det med det hele, også fordi at hun jo faktisk gjorde ham glad, og hun havde gjort utrolig meget godt for ham, så.. hvorfor lyve? Selvom det hele måske skulle til at gå mod sin ende, så var det ikke fordi, at han tog det hårdere end som så, hvis han var klar over, at han skulle se hende igen, og det vidste han jo som sagt, at han skulle, og det var det som betød noget for ham. Han havde været heldig, at være den, som stod ansigt til ansigt med hende. At hun så frem til det mindst lige så meget som det han selv gjorde, var en tanke som uden tvivl måtte gøre ham utrolig glad, for det var også sådan noget, at han havde brug for at høre, for han ønskede det jo.. Han ønskede at se hende igen og han glædede sig uden tvivl, til at han skulle se hende igen, og så håbede han bare, at det blev inden alt for lang tid! ”Så lang tid at effekten og ønsket er gengældt, så er jeg glad min kære. Hvis du fremstiller mig så fantastisk i dit stille sind, så er det vel op til mig selv, at bevise, at der er noget om det? Jeg ønsker at være fantastisk, når det er det syn du nu har fået om mig,” påpegede han med en rolig mine, også fordi at det var noget som han faktisk mente. Det kunne godt være, at det var tidligt sagt, men han holdt af hende, og det var slet ikke noget som han havde nogen intentioner om at skulle skjule for hende, når det var sådan at han havde det med tingene, hvilket jo som sagt også var derfor, at han ville lave en gave til hende, så han også kunne skille sig en smule fra bailere som hun nok var vant til, for han ønskede at være anderledes, som han også ønskede at blive set anderledes og husket for det som han havde gjort for hende. Han havde måske kun kendt hende for denne ene aften, men af den grund, så ønskede han at være en som hun var i stand til at stole på, for det var også sådan at han følte det med det hele. Han lyttede til hende, og selvom han måske ikke brød sig om hendes måde at leve livet på, så havde han ladet det blive sagt, selvom hun ikke havde ønsket at gøre noget ved det. Han nikkede mod hende, som han lod sin hånd hvile over hendes, som de gik på vej og tilbage til Corvento. Selvom han naturligvis var en smule trist over, at det hele skulle til at gå mod sin ende, så trøstede han sig med den tanke om at han fik hende at se igen, og det var noget som skulle ske inden alt for lang tid – forhåbentlig. Som de kom frem og det store palæ viste sig for dem, så måtte han hurtigt tage det i blik, og tydeligt også med.. overraskelse, for det var overdådigt og ikke mindst smukt! ”Det er smukt.. Et utroligt sted..” sagde han næsten overrasket. Det var nok noget af det smukkeste som han længe havde set!

[Deleted]

Det hele ville inden længe gå mod sin ende, som de nærmede sig Charlizas hjem. Det var sin vis både på godt, og på ondt, da hun nød hans selskab og derfor fandt det en anelse trist, at det allerede skulle ophøre. Hun kunne dog glæde sig med, at de engang i fremtiden ville ses igen, da han havde lovet at besøge hende og med en gave i sin hånd. Om det hele ville gå ligeså godt, dom det havde gjort denne her gang, anede hun ikke, men hun håbede så sandelig på det, da alt andet ville være en skam. Hun trak let på smilet til hans ord, da der da kunne være noget om det. Det var måske de andre mænds egen fejltagelse, at hun havde mistet interesseren for dem, og ikke fordi, at hun var forskruet. Det var i hvert fald en tanke hun godt kunne lide. ”Er du sikker på, at du tør holde fast ved den logik? Det ville formentligt ærgre dig, hvis det forløb sig sådan, at jeg mistede interessen for dig, og at det udelukket var din egen skyld, frem for, at jeg var den der agerede umuligt,” sagde hun i en drillende tone, uden at smilet falmede på hendes læber. ”Jeg vil desuden nyde, at en mand af din kaliber vil gøre alt for at fastholde min interesse,” sagde hun ærligt, som det skam glædede hende, at han ville gøre sit for at holde på hendes interesse. Hun kunne desuden godt lide, at folk ønskede at gøre en indsats for hende, da det fik hende til at føle, at hun var noget ganske særligt. Derfor glædede hans interesse hende, hvor hun var spændt på at se, hvad den ville bære med sig i den sidste ende. Den overraskelse og betagelse han udviste, som det smukke palæ tornede sig frem længere fremme foran dem, fik hende til at smile, samt fryde sig over, at han var imponeret. Hun havde dog ikke ventet en anden reaktion fra hans side af, da hun allerede havde set hans hjem, og det var … miserabelt. Direkte sørgeligt! Derfor skulle det ikke undre hende, at han blev fascineret af hendes hjem, da han ikke var vant til det, hvilket folk i hendes kredse havde. Det hele gav hende dog en god fornemmelse, skønt hun selvfølgelig kunne frygte, at han udelukket gik med hende, fordi han håbede på nogle økonomiske goder, som hendes hjem for eksempel. ”Du kan lide det?” spurgte hun med et smil, selvom svaret allerede lå klart for hende. ”Det var større engang, men af bygningerne brændte desværre ned.. ellers har det været mit hjem, siden jeg blev født. Det er et umådeligt dejligt sted at bo, med alt hvad man kan ønske sig, men det vil du formentligt se med tiden,” fortalte hun roligt, uden at hun stoppede sin gang. Selvom de nærmede sig palæet og derfor hendes familie, valgte hun end ikke at slippe taget om ham, som hun blot fortsatte med ham i hånden, mens palæet måtte blive større og mere prægtigt foran dem. Overvældende var det vel, når man var vant til en lille, firkantet og mørkt mausoleum, men for hende var det bare hendes hjem.

[Deleted]

Dominic vidste godt, at hans måde at se hende an på, nok var anderledes end så mange andres syn på hende, men det var han ærlig talt ligeglad. Nu som det var sagt, så ønskede han at bibeholde det syn på hende, som han havde fået igennem natten, for det havde uden tvivl været en af de bedste, som han nogensinde havde oplevet. Igennem længere tid om ikke andet, og det var noget som han virkelig var utrolig glad for, for det havde uden tvivl været noget af dette, som han havde haft brug for at opleve igennem lang tid. Bare at få et spark bagi og komme videre, og det havde hun uden tvivl været i stand til at give ham. Han smilede let for sig selv. ”Skulle du miste interessen for mig, så er det fordi jeg ikke har vist mig interessant nok, og så er det vel også min egen skyld? Gud forbyde den dag det skulle forekomme,” sagde han roligt, også fordi at det var ord som han faktisk mente, for han ønskede da slet ikke at skulle miste hende på vejen, og da slet ikke på den måde! Selvom hendes ord alligevel gjorde ham en kende.. urolig? Hvad nu hvis det faktisk skete? Tanken i sig selv, var faktisk ikke af slagsen som han brød sig om. Han nikkede mod hende og med et svagt smil på læben. ”Jeg skal gøre hvad jeg kan,” sagde han roligt, også fordi at det var noget som han allerede nu, måtte være fuldstændig besluttet på. Nu som det hele var sagt, så vidste han skam også godt, at deres møde gik mod sin ende og med hastige skridt, selvom det slet ikke var en tanke som han kunne lide, men der var ikke rigtigt noget som han kunne gøre ved det uanset hvad. Han lyttede til hendes ord, som de roligt nåede frem og med sikre skridt, selvom han virkelig måtte erkende, at han var utrolig fascineret af hvad han måtte stå ansigt til ansigt med, for det var.. da et utrolig smukt hjem hun havde! I forhold til hans, så var hans jo et lille hul kun en rotte værdig, selvom det nu var hvad han havde, og det faktum, at han havde noget, var en tanke som han var glad nok for i længden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Om jeg kan lide det? Det er jo et utrolig smukt hjem du har, Charliza,” sagde han med et mildt smil, som han vendte blikket mod hende, ved hendes fortælling. At hun ikke havde givet slip på ham på vejen, var ikke noget som han havde noget imod, for han kunne faktisk godt lide det. At deres hjem havde været udsat for brand, var naturligvis en trist tanke, men hun virkede da til at være kommet godt og helskindet fra det, og det var uden tvivl, også noget af det som han anså som det vigtigste i længden. Han nikkede stille. ”Det gør mig ondt.. Men selv kan jeg se, at huset endnu står, og du er vel også kommet vel igennem det, og uden skader?” spurgte han. Han var jo faktisk nysgerrig.

[Deleted]

Nysgerrig var Charliza efter at se, om Dominic var manden der kunne fastholde hendes interesse, da hun endnu ikke havde mødt en person, der kunne fascinere hende i længere tid end en uge. Dominic måtte dog allerede skille sig ud i forhold til de mænd, hun var vant til at omgås, da han kom fra et helt andet miljø. Om det var to samfundsklasser der kunne passe sammen, var hun spændt på at finde ud af, da hun generelt altid havde haft et hårdt blik på de fattige. Han havde dog formået at vende hendes blik, når det kom til ham, da han havde fundet vejen til at betage hende. Han interesserede hende, og det var der absolut intet galt i. Slet ikke når hun vidste, at det også var gengældt fra hans side. ”Det er ikke en lille opgave du pålægger dig selv, min kære. Men jeg glæder mig til at se, hvad mere du kan trække op er ærmet, som jeg glæder mig til, at vi ses igen,” sagde hun roligt. ”Og jeg vil glæde mig til at se dit bedste,” tilføjede hun i en kæk tone. Det var bestemt ikke fordi, at hun forsøgte at skræmme ham, da det blot var et faktum, at han ikke havde været den eneste bejler hun havde gennem tiden, samt det, at alle de forrige havde fejlet deres opgave. Selv vidste hun godt, at hun for mange var en svær kvinde, men hun tænkte blot, at hun havde fortjent det bedste, og derfor ikke skulle gå ned i krav. Det udelukkede måske mange mænd, men hvis det virkelig var ment for hende at have en mand, måtte den rette mand også dukke op til sidst. Det var i hvert fald hendes logik. Ellers måtte hun bare bruge resten af sine dage på at more sig, og det var der vel heller intet galt i? Dominic og hendes ældste bror var muligvis ikke glad for den tanke, men det var sådan det ville blive ved, hvis ikke der kom nogen, der kunne stoppe hende. Tilfredst trak hun smilet, som han begejstret måtte sige, at hun havde et smukt hjem. Hun var uden tvivl enig, og hun tvivlede også på, at der var dem der fandt det grimt. ”Det er også lidt mere, end hvad du er vant til.. Og jeg kan roligt fortælle dig, at end ikke vores kælder kan sammenlignes med dit mausoleum, men alt det kan du få lov til at se næste gang,” sagde hun med et smil på læben, som hendes blik roligt hvilede på palæet. Det var ikke for at træde ham, men der var virkelig et rum der var af så ringe standard, som hans bo. Det ville han dog få at se, når han engang blev inviteret indenfor, og i nat blev det ikke. Nu ønskede hun nemlig, at de tog den afsked, de havde snakket om og mødtes på et senere tidspunkt. Hun trak let på skulderen, som han begyndte at spørge ind til branden. ”Det er mange år siden, at den brand hærgede.. Det var heldigvis kun en tilbygning og ikke resten af huset der røg på det, men jo, jeg kom helskindet igennem det. Jeg var heller ikke i bygningen, da det skete, så det siger sig selv,” fortalte hun. Det var ikke noget hun gad gå i dybden med, og derfor nøjedes hun med det mest almene, skønt der i virkeligheden var en længere historie til den brand.

[Deleted]

Hvor svært det skulle blive at fastholde Charlizas interesse, vidste Dominic ikke, men han var mere end klar til at gøre noget ved det, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt, for det var jo trods alt sådan at han ville have det. Han vil bare gerne have, at hun kunne lide ham som den mand han var, også selvom han kom fra en helt anden samfundsklasse end den som hun selv kom fra, men han var ikke anderledes, bare fordi at han ikke havde nogen penge, for det gjorde ikke nogen forskel for ham, for han var endnu den samme mand, selv uden penge, som han ville være med, hvilket var en overbevisning som han måtte være af. ”Måske.. Men jeg er villig til at gøre hvad det kræver af mig, kan jeg fortælle dig. Der gør jeg ingen forskel, for jeg kan lide dig og jeg kan lide at være sammen med dig, og så er det hele også det hele værd,” fortalte han. Så lang tid, at selv hun måtte være glad for at se ham igen, så var han glad, for han glædede isg uden tvivl også til at se hende igen. Han smilede let for sig selv. Nysgerrig var hun på hans gave, også selvom han vidste, at det var noget som automatisk satte en større forventning også til ham, uden at han egentlig kunne gøre det største ved det, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Så det er kun derfor du vil se mig igen? Så du kan få min gave?” spurgte han med en morende stemme, som han let blinkede til hende.
Nu hvor de var nået frem, så vidste Dominic også at det var ved at være tid til en afsked, selvom han slet ikke havde lyst til det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tanken om at det hele her havde været under brand, var en tanke som ganske vidst overraskede ham, men så lang tid, at hun var kommet godt igennem det, så var det naturligvis også det eneste som betød noget. Nu hvor han var blevet en lidt større del af det, og havde lært hende en smule mere at kende, hvilket var noget som han naturligvis var glad for. Hvordan hendes hjem måtte se ud indefra, havde han godt nok svært ved at forestille sig, også fordi at det sikkert var mere prægtigt end det som han nogensinde kunne forestille sig. ”Jeg kunne forestille mig at det var smukt og indbydende.. Sikkert med en mase rum, frem for bare et stort rum med en kiste og en fakkel eller to,” fortalte han med et let træk på skuldrene, som han vendte blikket mod hende. At hun ikke var meget for at tale om branden, havde han skam forståelsen for, også fordi at han heller ikke ønskede at snage i hendes liv. Han vidste jo ikke hvor troværdig hun følte at han var, når de ikke havde kendt hinanden i længere tid end hvad de havde. ”Jeg forstår,” sagde han roligt, som han igen vendte blikket mod hendes smukke hjem. Han kunne jo ikke lade være med at beundre det!

[Deleted]

”..Og jeg kan lide din tankegang. Jeg er spændt på at se, hvad du finder på, og hvornår du mon finder på det,” sagde Charliza ærligt, uden at smilet falmede på hendes læber. Blidt kærtegnede hun han hånd med sin egen tommel, som hun sagde ordene, da hun måtte mene det hele positivt. Hele mødet var generelt positivt, hvor hun også så positivt frem til det næste. Det eneste hun muligvis kunne ønske fra hans side af, ville være, at han muligvis stadsede sig en smule pænt ud for hendes skyld, så samfundsklassen kunne synes mindre mellem dem, men det vidste hun, at hun ikke kunne bede ham om at gøre. Han havde nemlig på ingen måde de samme midler som hende, og det forstod hun allerede udmærket godt. ”Det er vel bedre at have en eller anden form for grund, end ingen,” kommenterede Charliza morende og blinkede tilbage ti ham. Det var bestemt ikke fordi, at hun kun så frem til at få sin gave, men også fordi, at hun så frem til at se ham igen. Hun kunne dog ikke lade være med at glæde sig ekstra meget til at se gaven, da hun vitterligt ikke havde en ide om, hvad han kunne finde på at give hende. Hun vidste nemlig ikke, hvilke færdigheder han havde, og hvilke redskaber han havde til rådighed, og derfor var hun på bar bund. Det havde hun dog intet imod, da hun godt kunne lide en god overraskelse, selvom hun var frygteligt nysgerrig og ikke kunne lade være med at spørge ind til, hvad det var.
At Dominic ikke havde fantasi til at gætte præcist, hvordan Charlizas hjem så ud indvendigt, tog hun sig skam ikke af. Hun regnede nemlig ikke med, at han nogensinde havde set noget så prægtigt, som hendes hjem, og det passede hende egentligt ganske udmærket, da det betød, at hun kunne være den der imponerede ham. Medgivende nikkede hun til hans ord, da det var rigtigt, skønt hans forklaring var meget vag. ”Det er uden tvivl, smukt, indbydende og med en masse rum.. Jeg har også allerede sagt, at ingen af rummene kan sammenlignes med dit mausoleum,” sagde hun sandfærdigt. De eneste rum i palæet der ville være et sørgeligt syn at vise ham, var nogen af torturkamrene og cellerne, men dem kunne hun også pænt undgå. Personligt brød hun sig heller ikke om at færdes der, da det fik hende til at tænke på fortidens væmmelige hændelser, og det var hun bestemt ikke interesseret i! At han ikke ønskede at snage i fortidens brand, passede hende mere end udmærket, da hun ikke gad indrømme overfor ham, at hendes liv ikke bare var en lyserød sky, som hun måske gav udtryk for. Hun havde skam oplevet noget af al det, han levede med, men det måtte være, hvad det nu var. Hun trak let på smilet. ”Nu er det ved at være tid til, at du må kysse mig farvel på dørtrinnet,” kommenterede hun kækt. Det var måske underligt, men hun glædede sig rent faktisk til at sige farvel til ham på den måde.