Out for some fun..

[Deleted]

Det kunne godt være, at Dominic ikke var helt retfærdig overfor hende, med henblik på den nysgerrighed som hun ellers gik rundt med, hvilket jo faktisk var en morende tanke for ham. Han nød den i hvert fald, og det var slet ikke noget som han havde i sinde, at skulle skjule for hende på nogen som helst måde i det hele taget. Nu som det var sagt, så holdt han af hende, og derfor ønskede han jo faktisk at bruge et par dage, hvis ikke en anelse mere på at få det helt perfekt. Kun det bedste var godt nok, også fordi at han jo ønskede at skille sig en smule fra mængden af mænd, som hun nok var vant til at omgås. Det kunne godt være, at det var at sætte standarden en smule højt, hvad angik ham selv, men ikke desto mindre, så var det jo faktisk sådan at han måtte have det med tingene. Han betragtede hende sigende. ”Ganske vidst kender jeg dig ikke godt nok til at vide hvad din stil er, min kære, men jeg er ikke bange for at prøve mig lidt frem, netop for at finde ud af det. Jeg vil fortsætte med at lave det til dig, frem til jeg finder et glad smil på dine læber, og et glimt i øjet, som kun vil fortælle mig, at jeg har ramt helt perfekt,” lovede han oprigtigt. Han ønskede da på ingen måde, at skulle skuffe hende! Slet ikke! Det vigtigste for ham, var faktisk at det han lavede, var noget som hun stolt kunne vise frem, uden at han skulle holde sig i baggrunden som den som faktisk stod bag det. Uanset hvad, så kunne han ikke gøre noget ved sin bekymring for hende, for i længden, var han faktisk mere bange for hendes liv og hendes måde at se det på, end det som han var for sit eget, for han vidste at det var farligt trods alt! ”Jeg er om ikke andet, klar over mit liv og min situation, samt mine odds, og hvad jeg skal slås med, min kære.. Så det er ikke noget som du skal tænke på. Jeg skal nok klare mig.. Det har jeg jo trods alt gjort til nu,” påpegede han roligt, for han mente det jo trods alt også. Hun havde slet ikke nogen grund til at skulle være bekymret for ham, også selvom det naturligvis glædede ham, at hun faktisk var det, samtidig med at hun valgte at give udtryk for det, for så var han vel heller ikke helt ubetydelig igen? Det lette smil passerede let hans læber, ved hendes ord, for det eneste som han ønskede, var jo at passe på hende. ”Forhåbentligvis en mand som er god mod dig,” hviskede han roligt mod hendes øre, som han skænkede hendes tinding et blidt kys. Let trykkede han hende ind mod sig. Selv det alene, at stå der med hende, var noget som han virkelig godt kunne lide. Det kunne godt være, at han allerede havde stået i den situation, at han havde mødt og mistet sin mage, men af den grund, så kunne han endnu godt elske og holde af andre. ”På hvilken måde jeg holder af dig? Med alt det som du har skænket og vist mig alene i aften, så kan jeg ikke gøre andet.. Din personlighed, dit smil.. Det at jeg kan gøre dig glad, og du har skænket mig muligheden, for at vise dig hvem jeg er.. Jeg kan da ikke gøre andet end at holde af dig,” svarede han ærligt.

[Deleted]

Ufatteligt sød fandt Charliza Dominics handling, da hun muligvis var vant til at få gaver, men ikke fra personer der ikke havde råd til det, eller lavede det specifikt til hende med sine egne hænder. Hun var vant til, at hendes bejlere kom fra rigmandsstablen, hvor de derfor sagtens kunne betale sig til storslåede gaver. Det var dog gaver, de fik folk til at lave eller som de fandt i forretninger, og derfor ikke nært så personlige, som det han havde i sinde at fremstille til hende. Om hun så ville blive vild med den, eftersom han trods alt var fra slummen, og hun ikke vidste, hvad han kunne fiske op med, kunne hun endnu ikke sige, men hun håbede selvfølgelig, at hun fandt den perfekt, og det lød som om, at det lige præcist var det resultat han sigtede efter. ”Og hvis ikke jeg synes om den, vil du så blive ved med at komme tilbage, indtil jeg godkender den?” spurgte hun med et smil på læben. ”Men jeg kan ikke vente med at se, hvad du har fundet på til mig.” Spændt var hun, men den spænding kunne hun end ikke røre ved, da hun først ville få den udløst, når han stod med gaven til hende. Det var det samme problem med hans bekymring, da der ej heller kunne gøres noget ved den, eftersom hun levede sit liv, som hun altid havde gjort. Uden hæmninger og regler, da det var det hun kunne abstrahere. Det glædede hende dog, at hun fik kørt ham væk fra hende, og over på ham selv i stedet, da hun vitterligt ikke mente, at han skulle bekymre sig for hendes livsstil. Hans var langt mere foruroligende, da han levede i slummen, hvor hun ærlig talt ikke så, at han kom galt af sted. ”Og det samme kan jeg sige, om mig selv. Som du vil klare dig, vil også jeg klare mig. Jeg er vant til mit liv, og det jeg kan komme ud for. Jeg skal nok holde mig selv sikker til vi ses igen. Vær tryg omkring det,” sagde hun med en mild stemme. Der var måske intet ondt i at bekymre sig for andre, hvor det egentligt også var rart at vide, at man var værdsat hos en anden, men alligevel mente Charliza ikke, at han havde noget at være bange for. Det gik desuden også sådan den anden vej rundt, da han ligeså mente, at han sagtens ville klare sig. Blidt lod hun sine fingre stryge over hans hånd, som han endnu befandt sig bag hende, og holdt om hende. Det var en stilling hun faktisk fandt umådelig nydelse ved, som det bragte hende behag og tryghed, at han holdt om hende på denne simple måde. Hun trak let på smilet ved følelsen af hans kys. ”Uden tvivl,” medgav hun roligt. Han havde skam kun været god ved hende, hvor hun generelt anså ham for at være en god mand. Det var desuden en side hun nød ved ham, som hun ganske enkelt brød sig om hans person. Tavst lyttede hun til hans ord, hvor hun svagt smilede til ordene. Hun mente dog ikke, at hun havde gjort noget særligt, da hun blot var kommet og talt med ham, hvor de så havde taget nogle skridt videre op ad trappen. ”Det varmer mig at høre, men… det er vel næppe storslåede handlinger, jeg har gjort mig. Alle ville synes om dig, hvis blot de lod dig få et ord indført,” sagde hun stille.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Dominic havde særlig meget at kunne give hende, hvilket han jo faktisk var ked af, men så var det jo kun på tide, at han viste sig lidt mere fra den kreative side, for han kunne jo give hende så meget andet, end hvad der kostede penge, for det var selv i hans verden, slet ikke så personligt som alt det andet, hvilket naturligvis, også var noget som han vægtede frygtelig højt. Hovedet lod han søge let på sned. Han ville bestemt heller ikke være synderlig tilfreds, før han havde fundet noget, som hun virkelig kunne blive glad for, for ideer havde han skam mange af, men ikke noget som han direkte ønskede at dele med hende, da han jo ønskede, at det hele skulle være en stor overraskelse, når han endelig stod der med gaven til hende, også fordi at han vidste, at det ikke var noget som alt og alle kunne give hende! ”Jeg kommer til at fortsætte til jeg rammer fuldstændig plet, for jeg ønsker det skal være noget som du bliver frygtelig glad for.. Du skal også bare glæde dig.. Jeg kommer i hvert fald til at glæde mig til at give dig det,” sagde han med et let smil på læben, som han roligt blev stående tæt ved hende og med armene omkring hendes skikkelse. At hun strøg ham over hånden, sagde han slet ikke noget til, for han kunne jo faktisk godt lide at hun gjorde det, og samtidig viste, at han ikke var helt forkert på den. Hans livsstil var han så til gengæld vant til, og så rationel som han nærmest måtte være, så vidste han da hvad han skulle forholde sig til, hvor hendes syn på livet derimod, var noget som faktisk bekymrede ham, og var grunden til at han reagerede som han gjorde; netop ved bekymring. ”Hvis du siger det.. Jeg ønsker bare ikke at se dig komme galt af sted, Charliza,” endte han dæmpet, og næsten i et halvhjertet forsøg, bare på at få hende til at se det, også selvom det slet ikke så ud til at det ville virke i den anden ende. Han ønskede at være god ved hende, og han havde vel heller ikke ligefrem været andet? Selvom han måske havde virket så kold og afvisende tilbage i starten, så var det jo tydeligt og ikke mindst oplagt at der var sket en markant forandring siden dengang, hvilket jo faktisk var noget som passede ham selv helt fint. Nu hvor de var inde på det mere dybdegående af en samtale, så ønskede han jo bare at fortælle hende hvordan han havde det med det hele, for hun havde nok gjort mere for ham, end det som hun lige gik rundt i troen på, så selvfølgelig var han klar over, at det ikke just blev nogen nem ting, men ikke desto mindre, så var han alligevel af den overbevisning, at det hele nok skulle gå i den anden ende. ”Jeg tror ikke rigtigt du ved hvad du har givet mig og gjort for mig, som du sikkert har taget det hele som en selvfølge. Det er de færreste som lader nogen snakke og tale i det hele taget herude.. Du hørte mig.. Det er mere end hvad så mange andre har gjort.. Og jeg værdsætter det,” sagde han roligt og med en ærlig stemme, kun for roligt at slippe taget omkring hende, idet han tog omkring hendes hænder i stedet og med et let og stille smil på læben.

[Deleted]

Nysgerrig og spændt efter at se, hvad han havde fundet til hende, var Charliza. Hun havde skænket gaven en del tanker i et forsøg på at lure, hvad han havde i sinde at give hende, men intet reelt kom hun frem til. Når alt kom til alt, så vidste hun trods alt ikke, hvad hans kreative evner var. Der var meget man kunne fremstille, hvis bare man havde evnerne og redskaberne til det, og hvad han lige præcist havde indenfor sin rækkevidde af de to ting, havde hun ingen ide om. Det var nervepirrende at tænke sådan, men samtidig holdt det hende interesseret, og det var det vigtigste når alt kom til alt. Tænksomt lod hun sin tungespids stryge over de bløde læber, men nej … hun kunne stadig ikke gætte, hvad han havde i sinde. ”Jeg har altid kunnet lide en engageret mand.. Men du skal på ingen måde betvivle, at jeg ser frem til din overraskelse og dit næste visit, for det gør jeg uden tvivl,” sagde hun sandfærdigt og smilede. Det var skam ikke kun gaven hun så frem til, og det ønskede hun at pointere ved at sige, at hun også glædede sig til at se ham igen, for det gjorde hun virkelig. Han var nemlig noget ganske særligt i hendes øjne, og hun ønskede også at finde ud af noget mere omkring ham på det punkt. At han bekymrede sig for hende, glædede hende, da det i så fald betød, at man var i god jord hos vedkommende. Hun mente dog ikke, at han havde noget at bekymre sig over, men det var tydeligvis en almen ting at føle blandt dem der ikke delte hendes livsstil. Der var nemlig dem der mente, at hun sagtens kunne fortsætte uhæmmet, og så var der dem som Dominic der ønskede, at hun tog den med ro. Hun kunne dog ikke forholde sig ro, da hun havde brug for, at der konstant foregik noget stort omkring hende. ”Og det vil heller ikke ske,” forsikrede hun ham med en sikker mine, hvor hun endte med at klemme betryggende om hans hånd. Det var måske meget at sige for hende, eftersom hun ikke kunne styre de personer hun mødtes handlinger, men hun havde skam i sinde at tage sig i agt, hvis hun kunne ane, at der var noget skidt på færde. Som han slap taget omkring hendes krop, nåede hun at vende sig med fronten mod ham, inden de stod hånd i hånd. Hun anede ganske rigtigt ikke, hvilket omfang hun i virkeligheden havde hjulpet ham i, eftersom hun ikke just følte, at hun havde gjort noget synderligt ekstraordinært. Hun var trods alt bare sig selv, men hun var glad for, at det var faldet ham utroligt godt ind, og havde gået så vidt til at hjælpe ham fremad i livet. Når alt kom til alt, så ønskede hun kun det bedste for ham, da han var en god mand og mere end det. Hvad der helt præcist lå i det, kunne hun finde ud af under deres næste møde, og det så hun skam frem til. ”Hvis du bare har ønsket dig en at tale med, og en til at lytte til dig, må det hidtil have været min letteste opgave nogensinde. Jeg har nydt at tilbringe tiden med dig, og jeg ser frem til at gøre det igen.. Vær ikke i tvivl om det,” sagde hun varmt, inden hun lænede sig en anelse fremad, så hun blidt kunne skænke hans læber et kys.

[Deleted]

Det morede virkelig Dominic, at se hende på denne her måde, også fordi at den nysgerrighed, var noget som tydeligt måtte gøre det hele for hans vedkommende, for det morede ham virkelig at se hvor svært hun havde med at styre det hele. Han trak muntert på smilebåndet, som hun lige så måtte bekræfte for ham, at hun faktisk så frem til at se ham igen, hvilket var noget som han uden tvivl godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen! Han lod hovedet søge let på sned. ”Det er jeg kun glad for at du siger, min kære. Jeg ønsker naturligvis at se dig igen.. Jeg ønsker at skænke dig denne gave, og jeg ønsker at tilbringe tiden med dig.. Det er noget som jeg trods alt nyder,” sagde han roligt, men dog med en ærlig stemme. At det ikke var nødvendigt for ham at bekymre sig, var udelukkende en grund for ham til at gøre lige netop det, også fordi at han ønskede at vise hende det bedste af sig, også fordi at hendes måde at leve livet på – i overhalingsbanen og det hele, for han ville da uden tvivl mene, at hun burde tage det lidt med ro, også selvom hun endnu virkede som en ung kvinde, som skulle have gang i den hele tiden, selvom det bestemt heller ikke just var noget som gjorde det meget bedre, for.. hvad nu når de skulle gå hvert til sit? Ville hun så smutte direkte i byen eller lignende? Selvfølgelig var det noget som faktisk bekymrede ham, så det i sig selv, var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig skulle være. Hun virkede en smule for sikker i hans øjne, så det i sig selv, var naturligvis heller ikke noget som han brød sig om som sådan. Han endte dog med at nikke, for det var tydeligt, at dette slet ikke var noget som de ville blive enige om uanset hvad. ”Hvis du er så sikker på det,” endte han roligt, som han lod hende vende sig mod ham, inden han tog omkring hendes hænder. Hvor lang tid de havde inden solen ville stå op, vidste han ikke, men han ønskede uden tvivl at nyde det så lang tid, som det nu skulle være ham menneskelig muligt! ”Der skal muligvis ikke meget til, men meget har du gjort, og mere end hvad så mange andre har ville gøre for en som mig.. Specielt folk af din klasse, som ikke nødvendigvis ønsker at omgå sig med min, men jeg er glad for at du viste dig at være anderledes.. Du er mig virkelig unik,” endte han roligt, som han tog imod hendes kys. Et sted så kunne det næsten more ham, at de nærmest fremstod der som havde de været et kærestepar, selvom det næppe var hvad man kunne kalde dem, for han var kun ved at stifte bekendtskab med hende, men med hende omkring sig, så var det bare så dejlig nemt at.. give efter, og det var næsten hvad han måtte se som det bedste af det hele!

[Deleted]

Charliza så frem til deres gensyn, som hun anså Dominic for at være en yderst betagende mand. Hun var fascineret af hans væsen, og det var en fascination hun ønskede at se nærmere på. Derefter måtte fremtiden vise, om det ville bære eller briste, skønt det ofte gik den sidste vej, da fascinationen af en mand havde det med at dale for hende, som møderne skred frem. Positivt indstillet var hun dog, som hun så fremad med spænding og interesse, som hun aldrig tænkte, at det alligevel bare ville briste. ”Det er noget vi begge nyder,” rettede hun ham med et smil på læben. ”Men du bør vel også snart se, hvor du skal møde op næste gang,” tilføjede hun roligt, hvor hun måtte hentyde til sit hjem. Han skulle vide, hvilken dørtærskel han skulle stå på, når han var klar til at se hende igen. Det ville desuden tage et stykke tid at gå, eftersom de havde bevæget sig væk fra Convento og rent faktisk skulle tilbage dertil igen. Derfor skulle de heller ikke vente med at gå til sidste øjeblik, medmindre de havde i sinde at ile dertil, og det tvivlede hun alligevel på var tilfældet. At han lod bekymringen omkring hende ligge, passede hende udmærket, da han ikke havde nogen grund til at frygte for hendes liv. Hun var ingen ung kvinde, og hun vidste derfor, hvordan hun skulle passe på sig selv, skønt hendes sind var en anelse specielt. Roligt nikkede hun med hovedet. ”Og det er jeg,” afsluttede hun roligt, som hun selv mente, at hun måtte sende snakken ud af vinduet med den sætning. Der var desuden ingen grund til at dvæle ved den, da de levede, som de gjorde, og det kunne man næppe lave om på. Hun havde i hvert fald ikke videre i sinde at lave om på sin livsstil, da den var dejligt enkel, selvom den formentligt ville have passet bedre til en yngre vampyr, end hvad hun egentligt var. Selv vidste hun udmærket, at hun havde gjort sig en unaturlig handling, da hun havde valgt at blive hos ham. Han var bestemt ikke af hendes stand, som han var af bunden, hvor hun sagtens kunne finde sig en mand med penge. ”Jeg må desværre sige, at jeg vel normalt er som de andre. Jeg omgås normalt ikke med folk fra slummen, men jeg følte vel, at du var anderledes.. Noget ganske særligt.. Jeg havde også ret. Derfor kan jeg desværre ikke sige, at jeg er den helgen, som du får mig til at fremstå mig som,” sagde hun ærligt, som hun ligeså godt kunne ligge kortene på bordet. Det gjorde han trods alt. Normalt hadede hun folk af hans slags, men ikke ham. Han havde vel rørt noget i hende, siden hun ikke så ham på den måde, og det var hun glad for, skønt det ikke videre var passende. Det var kysset de delte heller ikke, men ligesom alt andet, nød hun også det, hvor hun personligt ønskede ham tæt på sig. Kysset nød hun, som det svagt måtte sitre i hende. Hun holdt det dog ikke for evigt, som hun langsomt måtte bryde det efter et rums tid, hvor hun blidt strøg ham over hans hænder med fingrene, og sendte ham et blidt blik.

[Deleted]

I det store og hele, så kunne Dominic ikke rigtigt gøre andet end at se frem til at se Charliza igen, nu hvor han også vidste, at dette møde ville gå mod sin ende før eller siden, og det som han frygtede mest, var at det var noget som skulle ske ganske snart. Ikke desto mindre, så ønskede han jo bare at.. være sammen med hende. Han nikkede medstemmende til hendes ord, for han kunne bestemt heller ikke ligefrem se nogen grund til at skulle lyve for hende, når han jo var frygtelig glad for at have hende omkring sig og bare det at tilbringe den tid med hende. ”Det er det,” istemte han sigende og med et let smil på læben, da han heller ikke så nogen grund til at lyve for hende. De følgende ord, var dog hvad der hurtigst måtte fange hans opmærksomhed, som hun næsten fik det til at lyde som om at han faktisk.. måtte se hvor hun boede. Ikke fordi at det gjorde ham det mindste. Tvært imod! Det betød jo at han kun ville være i stand til at opsøge hende og hendes hjem med gaven når han ville få den færdig, hvilket han jo faktisk glædet sig frygtelig meget til! ”Det er selvfølgelig rigtigt.. Så kan jeg sågar få lov til at følge dig til døren, inden solen vil gøre krav på dig,” påpegede han roligt, da det jo faktisk ikke gjorde ham noget. At være bekymret for hende, var tydeligt for ham, ikke var noget som virkede på nogen måde. Han sukkede næsten tungt, som han roligt nikkede. Hvis hun var så sikker på at hun ville klare sig, så.. ville hun vel også? Det håbede han i hvert fald, for han ville da slet ikke kunne lide hvis hun skulle komme til skade! Slet ikke! ”Udmærket..” endte han med en ganske dæmpet stemme. At hun var ligesom alle andre, havde han ganske vidst set komme, også selvom det et sted gjorde ham trist, så var han nu alligevel glad for at hun havde vist sig at være en smule anderledes, hvilket jo faktisk passede ham selv ganske godt i længden. Han trak let på smilebåndet, som han blev stående med hendes hænder i sine, for han kunne jo virkelig godt lide at stå der sammen med hende. ”I mine øjne er du jo næsten en.. tro mig min kære.. Det er bestemt ikke fordi at dette er nemt for mig, for jeg har aldrig åbnet mig for andre end min mage, men du… Jeg ved ikke hvad du gør, men jeg kan åbne mig og jeg kan være mig selv.. Det er rart,” sagde han roligt, som han slap hendes ene hånd. Før solen ville komme op, og før stedet ville tiltrække andet end bare deres væsen, så var det måske også ved at være på tide at komme bare en smule videre? Ikke fordi at det var noget som han ville have noget imod, for han ville jo også rigtig gerne have hende i tryghed og ikke mindst i sikkerhed, inden det ville gå galt i den anden ende. ”Skal vi komme videre? Så jeg kan se hvor jeg skal søge dig næste gang?” spurgte han med et mildt smil på læben.

[Deleted]

Det lå skam i Charlizas hensigt, at Dominic fulgte hende hjem. Både så han kunne kysse hende tak for natten, og så han vidste, hvor han kunne finde hende næste gang. Hun tænkte desuden, at det næppe kunne være en fejltagelse af hende at vise, hvor hun boede, for hvad ondt kunne han bruge oplysningen til? Hun var stærkt beskyttet, så snart hun var indenfor deres ejendomsareal, så hun havde bestemt intet at frygte. Hun troede dog heller ikke, at han ønskede hende noget ondt, da han virkede som en ganske reel mand. Derfor valgte hun at stole på ham, hvor han også ville være nødsaget til at vide, hvor han senere hen kunne finde hende, da de trods havde aftalt et gensyn. ”Lige mine tanker.. Et farvelkys på min dørtærskel ville være den perfekte afsked, hvis du spørger mig,” sagde hun roligt, skønt hendes ord indikerede, at hun forventede, at det var, hvad der ville ske, når de kom så langt. Hun var dog sikker på, at det ikke var for meget at forlange, da det var tydeligt for hende, at Dominic var interesseret i hende på den måde, så hvorfor skulle han sige nej til et afskedskys? Hun smilede blidt til ham, som hun ganske enkelt så frem til alle deres planer. Hun glædede sig til resten af denne skønne vinternat, samt hun glædede sig til at se ham igen, som han havde lovet hende, at han ikke kun ville medbringe sig selv, men også en gave til hende. At han næsten anså hende for at være en helgen, måtte han være ene om, da hun vidste, at alle der kendte hende anså hende for at være en ustyrlig ballademager. Det måtte også være sandheden, da hun havde en vild livsstil, som man næppe kunne kalde for artig. Derfor fandt hun det sjovt, at han så hende i et helt andet billede, men det kunne hun af en eller anden grund godt lide. Inderst inde var der trods alt også mere i hende end festerne, men det havde hun bare svært ved at lade komme til udtryk, da det betød, at man skulle være personlig og inderlig med en person, som man rent faktisk skulle åbne op og lukke ind. ”Det ville jeg gerne høre dig fortælle min familie,” kommenterede hun kækt, inden hun blev mere alvorlig igen. ”Men dit positive billede af mig, glæder mig. Det glæder mig også, at du føler, at jeg gør en positiv forskel hos dig. Men … nu hvor du selv bringer din mage på bordet. Vil alt i forhold til hende ikke være skuffende så?” spurgte hun en anelse forsigtigt. Personligt troede hun ikke på, at der fandtes en mage til alle, men at nogen mente, at de fandt sin, accepterede hun skam. Ud fra hvad han og mange andre havde fortalt hende, kunne hun dog ikke lade være med at tænke, at intet nogensinde ville kunne hamle op med hans tidligere kvinde, og på den led ville man altid være en toer og næst i køen. Som han spurgte, om de skulle søge videre, nikkede hun let med hovedet, mens hun blidt gav hans ene hånd et blidt klem, som tegn på, at de skulle begynde at gå. ”Det vil nok være en god ide.. Jeg kan fortælle så meget, at vi skal tilbage til Convento,” sagde hun roligt, som hun gav sig til at gå, hvor de denne her gang gik hånd i hånd, og ikke bare arm i arm.

[Deleted]

Dominic havde skam ikke det fjerneste imod at skule følge Charliza hjem, da det skulle ske ved hans største glæde! I det tilfælde, så kunne han samtidig få lov til at se hvor hun boede, samtidig med at det ville blive en mulighed for ham at finde ud af hvor han skulle opsøge hende senere, da det jo faktisk lød til at hun gerne ville se ham igen, hvilket han skam heller ikke havde det fjerneste imod, da det jo faktisk var en tanke som han virkelig godt kunne ide. Med et stille og roligt smil på læben, endte han med at nikke til hendes ord. ”Det ville bestemt heller ikke gøre mig noget.. Jeg ønsker at udnytte hvert et sekund som jeg har sammen med dig,” erkendte han roligt, som han let blinkede til hende. At fortælle hende hvordan han havde det med det hele, var faktisk ikke noget som han havde noget imod som sådan, da han jo faktisk ønskede at hun skulle vide helt præcist hvordan han havde det med det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han kuklo ganske let til hendes ord. ”Fortælle din familie helt præcist hvad, min kære?” spurgte han morende, som han let hævede den ene hånd, kun for at stryge den roligt og stille over hendes kind med en ganske rolig mine. At hentyde til hans mage, tog han nu ikke så tungt igen, for han vidste at hun var død og borte, og aldrig ville komme tilbage til ham. Han forsøgte jo trods alt bare at.. klare sig bedst mulig med de muligheder som han nu havde, også selvom det ikke altid var lige nemt, men han forsøgte det nu så godt som muligt! ”Min mage er død og borte, og hun vil aldrig komme tilbage til mig.. Jeg kan heller ikke blive ved med at dvæle ved fortiden.. Selv jeg må komme videre på de måder jeg nu kan.. Og du har været mig en frygtelig stor hjælp.. Og det er jeg dig utrolig taknemmelig for,” endte han med en rolig og ganske ærlig mine, da han heller ikke så nogen grund til at lyve for hende, nu hvor hun havde været så frygtelig god ved ham, så var det også noget som betød frygtelig meget for ham! Som han selv havde lagt op til, at de måske skulle videre, så var det også mest for at få hende med sig, for de fik jo trods alt ikke noget ud af at blive stående her og lavede stort set.. ingenting. Han smilede let for sig selv, som han lod hendes arm glide på plads i hans igen. Han nikkede til hendes ord, som han roligt gik ved siden af hende. ”Du må jo bare vise vej, min kære,” sagde han roligt, som han lagde sin frie hånd over hendes igen. At de havde slået ihjel, badet nøgen og sågar været intime med hinanden, var slet ikke noget som rørte ham det mindste.. Han måtte vel erkende, at det havde været en af de bedste dage i frygtelig lang tid.

[Deleted]

”Og det vil ingen stoppe dig i at gøre,” lovede Charliza med et smil på læben. De ville få rig mulighed til at nyde hinandens selskab, ligesom de indtil nu havde gjort. Ingen havde været der til at forstyrre dem på noget som helst tidspunkt, hvor ingen af dem ej heller havde holdt sig tilbage overfor den anden, og det var den stil hun havde i sinde at køre. Hun ønskede blot for dem, at de hyggede sig med hinanden, for begge kunne de trods alt godt lide den anden. Hende selv var betaget af hans person, som han ikke kun var en utrolig flot mand, men også var en mand der besad en strålende personlighed, samt der var det faktum, at hun rent faktisk kunne referere til hans liv. Det gjorde, at hun havde en dybere forståelse for ham, skønt han ikke havde noget kendskab til det. ”At jeg er en helgen.. Jeg har på fornemmelsen, at de næppe vil dele samme synspunkt, og vil se til med store øjne,” kommenterede hun ærligt i en kæk tone. Det ville faktisk heller ikke undre hende, at de direkte ville grine ad ham, som de formentligt blot ville mene, at hun havde forblændet ham med sit væsen. Det blide strøg over sin kind, fik smilet til at udspile sig varmt på hendes læber. Søgende lod hun også sit hoved falde en anelse på sned, som hun ikke kunne lade være med at søge hans hånds berøring, når hun nød det så meget, som hun nu engang gjorde. Det ønskede hun ej heller at lægge skjul på, da hun skam ikke havde et problem i at udvise, at hun var interesseret i ham og nød, hvad han gjorde ved hende, for det gjorde hun. Nysgerrigt lyttede hun til, hvad han havde at sige om sin afdøde mage. ”Jeg kan skam godt se og forstå, at du skal videre med dit liv. Personligt tænker jeg bare, at en ny kvinde for dig, altid vil være ringere stillet end din forrige, eftersom du så på hende, som din eneste ene, og hvis man tror på magetingen, som du gør, passer du kun til denne afdøde kvinde. I mit hoved forekommer det mig ufatteligt tragisk, og derfor ser jeg ingen grund til, at man skal tro på, at et sådant bånd eksisterer,” sagde hun roligt. ”Men jeg er glad for, at jeg formår at vise dig glæden ved livet igen. Det skal du skam vide.” Hun ønskede det bedste for ham, da hun rent faktisk kunne lide ham, men af den grund ville hun ikke lyve og sige, at hun ikke fandt hans liv besværliggjort, eftersom han troede på, at man havde én mage. Det betød nemlig, at han aldrig ville blive så lykkelig, som han engang havde været, og det var i sig selv en dybt sørgelig tanke. Især når hun ikke havde den forestilling, at ham og hans mage havde haft et godt forhold til hinanden. Det havde nemlig lydt som om, at hans kvinde godt og grundigt havde skidt på ham, og for det havde hun ondt af ham, da han igen havde fortjent bedre. ”Og det vil jeg,” sagde hun med et smil på læben, mens hun roligt fulgte ham væk fra søen og i den retning de tidligere var kommet fra. ”Du vil desuden elske mit hjem.. Det har alt, hvad du kunne drømme om. Jeg glæder mig til at vise dig det på et senere tidspunkt.”

[Deleted]

Dominic var faktisk trist over tanken ved at de før eller siden, skulle gå hvert til sit, da det slet ikke var noget som han ønskede sig på nogen måde. Nu som det var sagt, så ville han bare nyde muligheden for at være sammen med hende, nu hvor han havde den chance og den storslåede mulighed for det. Han lod blikket roligt betragte sig af hende, som smilet let hvilede på hans læber, da han slet ikke så nogen grund til noget andet. Ingen skulle have lov til at afholde ham fra denne mulighed, hvilket var noget som han gav hende helt ret i! Smilet bredte sig tydeligt på hans læber alene ved hendes ord, da han heller ikke så nogen grund til at skulle lyve for hende. En helgen var måske lige meget sagt, men hun havde alligevel været reddende for hans vedkommende, og naturligvis var det noget som han var frygtelig glad for. ”Jeg er lidt ligeglad med hvordan de vil se på dig, eller om de vil se det fra mit synspunkt, for det er sådan jeg ser det.. Og tro mig.. Du har gjort meget for mig. Om de vil tro på det eller ikke, er jeg i princippet ligeglad med,” endte han med en rolig og ganske sandfærdig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han ønskede hende jo bare det bedste, og han ønskede vel et sted også at kunne give hende noget hen af det? At hun ikke troede på det med magen, var kun et oplagt og tydeligt tegn til at hun ikke havde fundet sin, hvilket han jo bare måtte slå sig til tåls med og bare acceptere, for det var jo heller ikke rigtigt fordi at han havde noget andet valg, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Hovedet lod han søge let på sned, som han roligt betragtede sig af hendes skikkelse. Hun tænkte meget, hvilket han udmærket godt kunne se, men ikke desto mindre, så ville han jo bare gøre det klart for hende, hvordan han havde det med tingene. ”Det kan godt være, at jeg har mistet min mage, men.. tro mig, det gør ikke nogen forskel. Selv jeg kan sagtens slå mig til ro med en anden kvinde, velvidende om at det ikke er den som påvirker og præger dyret mest, så kan en anden kvinde sagtens fremme det samme ved mig.. Jeg har accepteret, at hun er mistet og jeg klarer mig jo trods alt fint, ikke sandt?” endte han roligt. Tragisk kunne det godt være for mange, og det havde han også synes for frygtelig mange år siden, selvom det nu var dengang. Det var ikke nu og han var allerede kommet videre, hvilket var noget som han faktisk havde det helt fint med når det endelig skulle være i den anden ende. Han havde haft et frygtelig godt forhold til Eniyah, selvom det nu heller ikke var hvad han ønskede at tænke på, men snarere.. hende. Det var det som faktisk betød mest for ham, og det var noget som han havde det ganske fint med når det endelig skulle være i den anden ende. Han lod hende mere end glædeligt føre ham. Han slog ud i en let latter. At han ville elske hendes hjem, var han faktisk slet ikke i tvivl om! ”Det er jo næsten det jeg er bange for. Jeg er slet ikke i tvivl om at dit hjem, besidder alt hvad jeg drømmer om.. og mere til,” påpegedeh an morende.

[Deleted]

Som Charliza talte, nød hun at se glæden der udformede sig på hans ansigt. Hun nød at se det brede smil på hans læber, som det måtte lyse hele hans ansigt op, hvor en af goderne var, at hans glæde skyldtes hende. Hun kunne godt lide, at hun gjorde noget godt for en person, så længe hun kunne lide vedkommende, og hun brød sig uden tvivl om Dominic! Hans ord fik hende ligeledes til at smile, som hun godt kunne lide, at han ønskede at danne sig sit eget indtryk – især når det var fabelagtigt – da hun næsten kunne fornemme, at folk ville begynde at tale om dette. Hendes familie ville i hvert fald grine over, hvor positivt et lys han satte hende i, og så ville de formentligt bede hende om at lade være med at hænge ud med en undermåler. ”De vil uden tvivl have en mening om det hele, men det må de nu om. Jeg kan lide, hvordan du ser på mig, og jeg ønsker for intet i verdenen, at du laver om på det.. Så skulle det kun være fordi, at du så mig i et endnu bedre billede,” sagde hun stille, uden at smilet falmede, for det syntes at være helt umuligt. Charliza gjorde sig skam sine tanker om, at alle vampyrer havde en mage, men hun kunne ikke videre sige, at hun forstod sig på det, for det gjorde hun ikke. Der havde nemlig aldrig været en mand, der havde påvirket hendes dyr på ekstraordinær vis, samt været en, som hun havde følt, at hun ikke kunne leve uden. Derfor tvivlede hun lidt på, at der virkelig var en mage til alle, da man burde tænke, at med den høje alder hun havde, så burde hun havde fundet sin. Hun fandt også tanken trist om, at man igennem hele sit liv kun passede hundred procent med én person, for hvad nu hvis man aldrig mødte vedkommende, eller hvis personen blev taget tidligt fra en, som Dominics mage. Hun fugtede sine læber, inden hun igen vendte blikket mod ham, som hun lyttede til ham. Jeg ved nu ikke.. Det hele forekommer mig underligt, at man sagtens skulle leve uden, samtidig med, at den person skulle have været bedst for en. Jeg tror bare, at jeg skal være glad, at jeg kun har mig selv.. Men jo.. Du klare dig udmærket. Jeg har i hvert fald fået dig til at klare den perfekt,” sagde hun kækt og blinkede til ham. Han havde ønsket at føle sig levende igen, og hun ville mene, at hun havde gjort det rimelig godt. Hun kendte selvfølgelig ikke til hans inderste følelser og tanker, men hun syntes, at hun kunne se på ham, at han havde det langt bedre end før. Smilet bredte sig på hendes læber, som hun ikke kunne andet end at nyde den latter han slap. ”I så fald må vi se, om jeg er gavmild og lader dig overnatte en dag,” sagde hun i en munter tone. Hun tvivlede ikke på, at hendes hjem ville falde i hans smag, da selv de velstående måtte nyde omgivelserne der. Om han en dag kunne få lov til at blive der i længere tid var muligt, men det ville ikke blive i dag, som hun ønskede at holde scenariet om, at han ledte hende til sin dør og kyssede hende farvel, hvor han ville vende tilbage på et andet givent tidspunkt.

[Deleted]

Charliza havde uden tvivl en positiv påvirkning på Dominic, og han måtte erkende, at han virkelig godt kunne lide det. Det var noget som samtidig fik ham til at slappe af, og det var noget som han faktisk også havde brug for i længden, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen når det endelig skulle komme til stykket. Han betragtede hende med et let smil på læben. Hendes familie ville uden tvivl have sin egen mening hvad dette angik, hvor han også vidste, at han slet ikke var noget som hun burde mænge sig med normalt, og derfor ønskede han naturligvis muligheden for at kunne nyde det oprigtigt, og det var noget som han var noget så frygtelig glad for i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Jeg tvivler da frygtelig stærkt på at hvad jeg føler og hvad jeg ser, er noget som bare vil ændre sig sådan uden videre. Jeg har bestemt ikke troen på det, og det kan jeg trygt love dig for, min kære,” endte han med en rolig og ikke mindst sandfærdig stemme. Nu som det var sagt, så var det næsten som om at det lå ganske naturligt til ham at skænke hende de kælenavne, selvom det slet ikke var noget som han gjorde med vilje, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han holdt af hende, også fordi at hun havde gjort så meget for ham, og samtidig også vist ham at han endnu kunne fortsætte med humøret højt efter at han havde mistet sin mage. Han havde ganske vidst klaret sig til nu, men.. som hun selv sagde, så havde hun jo faktisk sørget for og været ham behjælpelig med det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. ”jeg ved godt, at det kan være svært at forstå, når man selv ikke har mødt sin mage.. Til tider ville jeg næsten have ønsket at jeg havde mødt dig og aldrig hende, og kunne leve livet som altid.. Det ville have hjulpet mig betydeligt mere,” sagde han roligt, for han mente det jo faktisk. Nu som det var sagt, så ønskede han faktisk muligheden for at sidde inde med en form for ro omkring det hele, og nu hvor de var på vejen mod hendes hjem, så vidste han da også at hun kom godt hjem, og det var noget af det som han uden tvivl måtte værdsætte mest, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Ved de sidste ord, så måtte han slå direkte ud i en latter. Ikke fordi at han regnede med nogensinde at skulle overnatte på et sted som det. Ikke kun fordi at han ikke vidste, om det var noget som han havde lyst til i det hele taget, kun fordi at han var bange for at blive for vant til det. ”Mener du virkelig det? Eller siger du det bare for at give mig noget at kæmpe mod?” spurgte han drillende, som han blidt trykkede omkring hendes hånd. Hun var i sandhed noget ganske særligt!

[Deleted]

Det glædede Charliza, at han ikke havde i sinde at lade sig påvirke af andre folks meninger, skønt de andre formentligt havde ret. Hun var trods alt ingen engel, som hun derimod var en forkælet pige, der blot brugte livet på at more sig, hvor hun til tider blev betaget af noget eller nogen for et par dage, men kort tid efter smed hun alligevel det væk og fortsatte sit useriøse liv. Sådan havde hendes livsstil været indtil nu, som ingen havde været i stand til at ændre på den, og ærlig talt tvivlede hun på, at den kunne ændres. Den var trods alt overfladen til et dybere problem, da hun tidligere havde været en ødelagt kvinde, og nu var hun blevet samlet forkert, som hun ikke havde haft den rette støtte og vejledning. ”I så fald vælger jeg at tro på dit ord. Det må desuden behage mig langt mere, end vad det andet vil,” sagde hun roligt. Som de var kommet ind på hendes familie, måtte hendes tanker igen løbe af sted med hende, for … det var vel bedst at holde Dominic skjult for de andre? De ville trods alt ikke forstå, hvorfor hun havde valgt at spendere tid på en fattig på ham, og det klandrede hun dem nu heller ikke for, da hun selv var overrasket over det. Hun brød sig nemlig ikke synderligt om de fattige, hvor hun heller aldrig havde haft noget med dem at gøre, men lige præcis Dominic havde valgt at betage hende, og derfor havde hun valgt at se bort fra lige netop den fejl. Overvældet endte hun, da han direkte sagde, at han foretrak hende frem for sin mage. Det var selvfølgelig ikke til at sige, om det bare var fordi, at hans mage var død og borte, men stort fandt hun det nu. Hun havde måske ikke selv mødt sin mage – og hun tvivlede på der fandtes en til hende – men hun havde hørt historier om, at ens mage ville være alt for en. Derfor var hun mundlam i et stykke tid, indtil hun fik munden på geled igen. ”Det er ufatteligt store og smigrende ord du skænker mig, Dominic,” sagde hun ærligt, mens hun blidt var begyndt at nusse hans hånd med sin tommel, som de gik hånd i hånd på vej hjem til hende. ”Jeg bryder mig måske ikke om din tidligere kvinde, ud fra hvad du har fortalt mig, men jeg har hørt, at det ellers skulle være et ubrydeligt bånd. Men jeg er glad for, at vi fik chancen for at møde hinanden nu.” Glad var hun, hvor tanken om hans ord også måtte få hende til at smile. Det var på ingen måde en nyhed for hende, at en flot mand bejlede til hende, med det var en nyhed, at han følte mere for hende, frem for sin mage. Det kunne selvfølgelig godt være, at det var ord han blot sagde, men hun ønskede at tro på dem, og derfor stillede hun ikke videre spørgsmål til det. Smilet bredte sig en tand mere på hendes læber, som hun hørte lyden af hans latter, hvor hun roligt vendte blikket mod ham. ”Tror du da ikke, at jeg kan lide tanken om at blive holdt om en hel dag? Men vi får at se, om jeg er ligeså tiltrukket af dig, når vi ses igen næste gang,” svarede hun morende. Hun kunne godt lide ideen om, at hun ville blive holdt om igennem en hel søvn af en mand, som hun godt kunne lide, og derfor måtte det da være en mulighed.

[Deleted]

Dominic så slet ikke nogen grund til at lade sig påvirke eller skue af andre, da det slet ikke var noget som han fik det mindste ud af. I det store og hele, så var han en mand af egne holdninger og meninger, og det ville aldrig nogensinde forandre sig – hverken på den ene eller den anden måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Blikket gled mod hendes skikkelse. Hvad hendes familie ville sige kontra ham selv, kunne han ikke bruge til noget, for det var denne side som han havde set hende fra, og derved også det som han ønskede at holde fast i når det nu endelig skulle komme til alt. ”Hvad andre mener, er slet ikke noget som jeg kan bruge til noget, da det slet ikke er min opfattelse af dig, min kære..” påpegede han med en ganske sandfærdig mine. Tabet af hans mage, havde uden tvivl været frygtelig knusende, og det havde været utrolig svært for ham at komme over det, men dog af den grund, så havde han virkelig forsøgt at gøre hvad han kunne, også selvom det bestemt heller ikke havde været nemt for ham. Han havde formået at slå sig til tåls med tanken og nu hvor han havde mødt Charliza, så.. var det som om at han kunne se en smule frem igen og det var noget som han uden tvivl, havde haft brug for. Blikket gled mod hendes skikkelse, som han nærmest lod hende kærtegne hans hånd. Han kunne faktisk godt lide det, også fordi at det ikke føles.. falskt, men at hun faktisk ønskede at gøre det ved ham, hvilket han bestemt heller ikke havde det fjerneste imod, for det havde han da slet ikke! ”Jeg mener dem,” fortalte han ganske sandfærdigt, som han roligt fortsatte sin gang ved siden af hende. Tanken om at det hele skulle gå mod sin ende, var han faktisk ikke meget for, men han ville jo hellere være sikker på at hun havde det godt, end det skulle være modsat eller anderledes, for det var da slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre! Han ville jo også være sikker på at han ville få hende at se igen, da det uden tvivl, var hvad han værdsatte mest! Han nikkede sigende. Båndet til sin mage, var ganske vidst ubrydeligt, og selv vidste han, at han nok aldrig ville være i stand til at slippe hende helt, men.. det var vel noget som man bare måtte tage til efterretning og så se at få gjort? Død var hun jo, og hun ville ikke komme tilbage, og det vidste han. ”Hun var god nok på bunden, Charliza. Jeg elskede hende.. Det er bare på tide, også for mig at erkende, at hun er mistet, ikke kommer tilbage, og det burde jo heller ikke ligefrem afholde mig fra at leve mit liv.. Og nu har jeg jo trods alt også mødt dig,” påpegede han med en rolig stemme, som han vendte blikket i retningen af hende. Selvfølgelig håbede han da på at hun ville se ham igen, og at det var en oprigtig interesse, for det andet, var da slet ikke noget som han ønskede på nogen måde! Han rystede smilende på hovedet, for hun formåede virkelig at gøre ham i et utrolig godt humør! ”Selvfølgelig vil du være tiltrukket af mig! Altså.. det er jo trods alt mig, ikke sandt? Om det er i aften, eller om det er om en uge, hvis ikke mere, så er jeg jo stadig den samme,” påpegede han med et let smil på læben.