Out for some fun..

[Deleted]

Hvordan Dominic formåede at præstere, når det kom til at bejle til en kvinde, vidste Charliza ikke, men hun glædede sig til at se, hvad han kunne finde på. Hun vidste, at han ikke havde oseaner af muligheder at gøre brug af, da han ikke havde en øre på sig. Derfor anede hun heller ikke, hvad han kunne finde på at lave til hende, da det vel var relativt, hvor mange materialer og redskaber han kunne få fingrene i, samt hvad han ville lave, der rent faktisk var brugbart for hendes vedkommende. Frygteligt nysgerrig gjorde han hende, hvor hun ikke havde lyst til at vente og se, hvad han var i stand til at fiske frem. Hun havde derimod lyst til, at han kunne fremstille gaven på få sekunder, mens hun kiggede væk, og når hun kiggede, ville gaven ligge klar til hende. Desværre var den tanke ikke realistisk muligt, og derfor var hun nødt til at ligge bånd om sig selv. ”Det er måske rigtig nok.. Men jeg er mindre god til at vente, når jeg ved, at der sker noget spændende ude i fremtiden, men end ikke ved, hvornår det vil finde sted,” sagde hun sandfærdigt, men dog i en munter tone. Yderst spændt havde han gjort hende, og det måtte også være at ane i hendes fremtoning. Hendes hoved knirkede og knagede også allerede for at finde ud af, hvad han mon kunne fremstille til hende. Hvad hans talenter var, vidste hun ikke, men han måtte vel være god, siden han turde give et af sine egne værker til hende. Hun regnede i hvert fald med, at han gjorde sit bedste, og ønskede at imponere hende. ”Og jeg glæder mig til at modtage den,” sagde hun smilende. ”Og så kan vi sige, at du allerede har scoret et gensyn med mig,” tilføjede hun kækt.
Friskt og spændende var det at befinde sig i vandet under den åbne himmel. Alle og enhver havde muligheden for at gøre sig turen forbi, hvor de to vampyrer endnu engang var udsatte i deres nøgne tilværelse. Det var en stund Charliza nød at dele med Dominic, da hun ikke vad ked af sin krop, hvor han bestemt heller ikke havde noget at være utilfreds over! Purfattig var han, hvor det normalt ikke var en samfundsklasse hun mængede sig med, men for denne her gang nød hun det. Det havde nemlig vist sig, at hun sagtens kunne ligge fordommene bag sig, når det kom til Dominic. Han var nemlig ikke, hvad hun havde hørt de skulle være, og et sted var det vel en skam, for det var ikke passende, at hun havde det så godt med en mand fra den stand. Hun nød det dog, som hun nød ham og det at bøje reglerne. Let trak hun på silet, som han fortsatte sin hvisken, der helt måtte vække dyret i hende på ny. At han var med på hendes intime ide, glædede hende selvfølgelig, som det bestemt ikke havde været en kedelig omgang de tidligere havde delt. Frisk måtte hun være, som det endnu kun var deres første møde, og hun var allerede med på de diverse udfoldelser, men det var også bare hendes person. Forkert var det af hende, men det var der intet at gøre ved. Hun nåede kun at smile tilfredst, inden deres læber blev trykket imod hinanden, så de på ny kunne dele et intenst kys. Sukket gled kort tid over hendes læber, som han klemte om hendes bagparti, hvor hun selv trykkede sin krop begærende mod hans.

[Deleted]

Det kunne godt være, at Dominic ikke havde pengemulighederne, som så mange andre, men ikke desto mindre, så forsøgte han at gøre det så godt som muligt med de midler som han havde, og selvfølgelig var det også noget som han var ude på, selvom det på ingen måder var særlig nemt. Når hun omgås så mange andre med så mange andre muligheder, så måtte han jo forsøge at skille sig ud på de måder som han nu havde, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. I det store og hele, så håbede han selvfølgelig bare på at.. det ville gøre tingene en smule nemmere også for hans vedkommende, men også i det forsøg på at skulle skille sig en smule fra mængden, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt.. ikke i dette tilfælde om ikke andet. ”Jeg er næsten bange for at jeg sætter forventningerne en smule for højt..” Han blinkede let drillende til hende. Han havde nu altid været god med sine hænder. Han havde jo trods alt skulle tage sig af en kvinde tilbage før i tiden, og det gjorde man jo ikke ved bare at sidde og glo. Nej, han havde skam et talent, selvom det var utrolig lang tid siden han i det hele taget havde formået at stille noget op med det. At dette automatisk havde efterladt ham med en mulighed for at møde hende senere igen, var noget som faktisk passede ham ganske fint! Det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Det glæder mig..” afsluttede han dog med en rolig og ikke mindst ærlig stemme, for det var faktisk noget som betød meget for ham.
At gøre det hele under den store måne, var noget som kun efterlod Dominic med en følelse af ren og skær spænding, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Tvært imod, så nød han den mulighed, og det at have hende så tæt på sig, for det var noget som han næsten følte at.. han havde brug for. Han var måske ikke den som hun ville have gjort det med under normale omstændigheder, men han kunne slet ikke komme udenom, at han virkelig nød hendes selskab og det at have hende så tæt på, for det var noget som faktisk betød uendelig meget for ham! Det kunne godt være, at det i det øjemed, faktisk var strengt forbudt, så var det bestemt ikke noget som gjorde det meget nemmere for det vedkommende. Armene holdt han tæt omkring hendes krop, som han holdt kysset sammen med hende.. Den søde nektar som hendes læber bestod af, var næsten mere end rigeligt til at sætte hans egen krop i fyr og flamme, og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende! Slet ikke! Med en rolig bevægelse, hævede han hende en anelse, kun for selv at sætte hende på plads ved ham, hvor han valgte at forene deres kroppe endnu en gang. Med et dæmpet suk som tydeligt måtte bryde hans læber, påbegyndte han endnu en gang en akt.. Endnu en gang med hende i det iskolde vand…

[Deleted]

Det glædede Charliza, at hun havde gjort et godt indtryk på Dominic, og at hun derfor havde givet ham lyst til at gøre noget ganske særligt for hende, samt skille sig ud af hendes mandemængde. Det var ikke just få mænd der havde forsøgt sig før ham, da hun - om man ville det eller ej - havde været en del omkring. Hendes liv var nemlig et liv i overhalingsbanen, som det var det færreste hun tog seriøst, hvor hun bare ønskede at more sig. Hun vidste godt, at hun burde ligge sin livsstil om, da den ikke just var en overklasses kvinde værdi. Det var dog svært, når hun ikke mødte nogen mænd, der kunne holde styr på hende, da hun altid formåede at skubbe dem væk igen, hvor de heller ikke forsøgte at komme nok ind under huden på hende, som det hele handlede mere om det overfladiske fremfor det personlige. Derfor kunne man også sige, at Dominic ikke havde nogen nuværende konkurrenter, da dem førhen lå i brugt bunken. ”Så er der jo kun en ting at gøre.. Så må du holde standarden høj,” svarede hun kækt, som om der ikke var nogen anden mulighed. Spændt var hun på at se, hvad han kunne fiske frem, hvor hun derfor glædede sig til at se ham igen. Det ville dog næppe ske lige foreløbig, da sådanne ting havde det med at tage tid, og der måtte hun bare binde sig med tålmodighed. Hun burde også være i stand til at finde sig noget underholdning i mellemtiden, da hun altid søgte morskab, da hun konstant havde brug for selskab. Det måtte desuden være en af hendes fejl, efter onklens tyranni, men det var der intet at gøre ved. Det var i hvert fald en livsstil hun havde kørt på frygteligt længe efterhånden.
Hvor forkert dette end måtte være, så nød Charliza det dobbelt så meget. Dybt tiltrukket måtte hun føle sig af ham, hvor hun derfor ikke kunne lade ham være, og hvorfor skulle hun også det? Tiltrækningen var tydeligvis gengældt, som han ikke afviste hende, men ligeså ønskede hende tættere igen. En fantastisk nat var det for hendes vedkommende, som den indeholdt meget af alt det hun kunne lide. Hun havde nemlig altid nydt en god jagt, og et samvær med en mand. Det var dog ikke kun det der var det gode ved natten, da Dominic alligevel havde størstedelen af fortjenesten. Han havde nemlig vist sig at have en skøn person, som de kom glimrende ud af det med hinanden, hvor hun nød at tale med ham. Det intense kys de delte, fik det helt til at krible i hendes krop, hvor hun ønskede mere af ham, som hans læber ganske enkelt ikke var nok for hende. Kælent gled hendes fingre over hans våde krop, som de søgte fra overkroppen, videre over skulderne og til sidst ned over hans ryg, alt imens hendes ben var slynget om hans liv, så de kunne forblive tætte på hinanden. Som han langsomt begyndte at bevæge hendes krop, mærkede hun, hvordan spændingen og intensiteten steg i hende, hvor den til sidst endte hun i et nydende støn, som hun på ny mærkede, hvordan deres kroppe blev til én. Det fik hende til, at trykke sine negle ind mod hans hud, som følelsen var fantastisk! Som han påbegyndte akten, slappede hun dog af i kroppen, hvor hun blot gav sig hen til ham og kysset igen, som hun lod ham lede dem igennem akten…

[Deleted]

At Charliza var vidt omkring, var egentlig ikke en tanke som forundrede Dominic som sådan, for så villig som hun havde været med henblik på ham, var de færreste af hendes klasse. Ikke fordi at han ønskede at dømme hende på det, for det var slet ikke noget som nogen af dem fik det mindste ud af i den anden ende. Han sendte hende et smil, som han roligt nikkede til hendes ord. Han var tilsyneladende nødsaget til at holde en høj standard, for ikke at ende med at skuffe hende, for det var da noget af det sidste som man ville, men det var jo heller ikke fordi at han kunne.. gøre andet end sit bedste, og så håbe på at det var godt nok, for det håbede han naturligvis! ”Du giver mig jo ikke rigtigt noget andet valg..” påpegede han sigende, som han let trykkede hende ind mod sig. At hun ønskede at mærke ham igen, havde han skam slet ikke noget problem med – slet ikke! Han elskede fornemmelsen, hvor han nu også ville nyde den sp lang tid, at det nu var ham menneskelig muligt! Kysset som hun havde valgt at skænke ham, og som han havde valgt at gengælde, og uden at tøve det mindste, så valgte han atter en gang at igangsætte den intense akt….

…. Med de dybe støn og de faste stød, udelukkende på grund af modstanden som fandtes i vandet, så havde Dominic formået at få dem helt ind mod bredden, hvor hendes ryg hvilede mod kanten, så han kunne formå at gøre sig færdig. At komme over den store afgrund endnu en gang, kun for at trykke sig helt tæt ind mod hendes skikkelse, idet han færdiggjorde sig selv igen, kun for at nærmest kollapse ind mod hende. Han sukkede tungt, som han roligt trak hovedet til sig igen, inden han roligt hævede den ene hånd, som han strøg ganske let og stille over hendes kind. Det kunne godt være, at det var tidligt at sige det, men.. han holdt af hende. Han ønskede og han elskede at bringe hende til de store højder, kun for at bringe hende tilbage på jorden igen, også fordi at.. det var noget ganske særligt, selv i hans øjne! Han smilede ganske let, som han roligt trak sig, kun for at holde sig tæt på hende. ”Du er mig virkelig en fantastisk kvinde, Charliza..” endte han med en rolig stemme, som han roligt skænkede hendes kind et roligt kys. To gange på en aften, var ganske vidst noget som ville køre langt de fleste fuldkommen flade for energi, men selv han følte sig.. levende som han aldrig nogensinde havde følt det før, og den fornemmelse var virkelig fantastisk at sidde igen med! Selvom han naturligvis var bange for at de inden alt for lang tid skulle skilles, så ønskede han slet ikke at det skulle gå mod sin ende! Ikke endnu!

[Deleted]

… En liggende stilling befandt Charliza sig nærmest i, som Dominic havde ført hende over til bredden, uden de havde forladt vandet. Hun mærkede, hvordan den mudrede bund hvilede imod den øverste del af hendes ryg, og derfor gav dem begge en form for støtte. Det blonde hår var blevet helt gennemblødt, hvor det indeholdt nogle brune plamager grundet den mudrede jord, som det til tider blev mødt af. Det lå dog ikke indenfor hende bekymringer, som hun end ikke spekulerede over, hvordan hun så ud, da hun var i himlen. Metaforisk set. De nydelsesrige suk havde hyppigt forladt hendes let skilte læber i de sidste sekunder af akten, som hun havde mærket, hvordan hans bevægelser havde steget i intensitet, og bragt dem begge op til skyerne. Euforisk summede det i hendes krop, som perfektion, himmelsk nydelse og fuldkommenhed skyllede igennem hende. Hendes krop spændtes, mens ryggen svajede elegant, som hun knugede sig ind til Dominics krop, som den nærmest kollapsede over hendes. Tungt af ren og skært behag, valgte hun at trække vejret, skønt det ikke var behøvet. Et tæt greb havde hun om hans krop, som hun langsomt måtte blive sig selv igen, efter den umådelige nydelse de sammen havde gennemgået. Med behag søgte hendes krystalblå øjne tilbage på hans ansigt, som han talte. ”Jeg ville ønske, at jeg kunne tage æren for denne omgang, men den ret tilfalder ikke mig..,” sagde hun stile og helt kærligt. ”Det var dig alene der må være den fantastiske denne her gang.” Roligt løftede hun sin ene hånd, som hun blidt valgte at lade sine fingre stryge over hans kind, efter at han havde tildelt hende det ene kys. Fantastisk havde det uden tvivl været! Hun kunne dog ikke tage æren for det, som han havde styret forløbet denne her gang, men det havde hun absolut ikke haft noget imod, da han uden tvivl havde vidst, hvad han havde foretaget sig. Dejligt havde det også været for hende, at hun bare havde kunnet nyde denne her gang, som han havde styret overhandlingerne. Tilfredst hvilede hendes blik på ham, som hun blot forholdt sig i ro og slappede af, som hun endnu havde ham ind til sig. Hun havde egentligt heller ikke lyst til at slippe, da hun havde endt med at nyde hans selskab og person utroligt meget. Blidt lod hun sin hånd glide strygende over hans ryg, der endnu måtte befinde sig under vandoverfladen. ”Nogen ønsker for resten af tiden med mig?” spurgte hun dæmpet, inden hun valgte at trykke sine læber mod hans i et flygtigt kys. Tid havde de endnu sammen, som hun skam havde i sinde at trække mødet så langt ud, som overhovedet muligt. Hvad de skulle fordrive tiden med, vidste hun dog ikke, men mon ikke de fandt på noget? Det havde trods alt lykkedes dem yderst udmærket indtil videre, som der endnu ikke havde gået et minut, hvor hun havde kedet sig i hans selskab.

[Deleted]

At de var røget mere ind mod bredden, var slet ikke noget som Dominic skænkede så meget som en eneste tanke, da hans fokus hvilede helt andre steder, end derpå alene. Han følte næsten hvordan hjertet måtte slå mod hans bryst, også selvom det slet ikke var tilfældet.. Det var mere eller mindre bare den følelse som hun skænkede ham, og det var en følelse som han slet ikke følte, at han kunne slippe igen. Han sukkede tungt, som han blev forblev tæt på hende, næsten som han forsøgte at bevare den kontrol over sig selv, selvom det hele føles som det var ved at glippe for ham! Hendes strøg mod hans kind, fik ham til at lukke øjnene nydende, som han lagde hovedet hen mod hendes hånd. Han ville næsten ønske at dette øjeblik ville forblive for evigt, selvom han vidste, at det slet ikke var tilfældet. ”Giver du virkelig mig æren for det hele? Havde det ikke været for dig, så havde jeg aldrig skænket dig det.. Du er mig en fantastisk kvinde, Charliza.. Og ikke bare i sengen,” påpegede han morende, som han let blinkede til hende. Han mente det dog.. Hun var virkelig en fantastisk kvinde, også fordi at hun havde haft så meget fat i ham, at han havde brudt ud af sin trygge havn, da han ikke ligefrem kunne gøre det vilde ved det af den grund. Hvor lang tid de havde sammen, vidste han dog ikke, selvom han ikke havde andre intentioner, end at skulle nyde hvert eneste sekund sammen med hende, nu hvor det var noget som han havde muligheden for! Med et let og stille smil til at passere hans læber, så tog han imod hendes flygtige kys, også selvom hendes ord var noget som gjorde ham en anelse trist, for han vidste jo udmærket godt, at det var begrænset, hvor meget tid han havde sammen med hende, og det var jo en tanke som jo faktisk gjorde ham.. utrolig trist, for han ønskede jo faktisk slet ikke at give slip på hende! Slet ikke! Tungen strøg han let over læberne med en let tænkende mine, selvom han nu heller ikke havde noget imod at hun berørte ham og hans ryg under vandet. Han kunne faktisk godt lide det, også fordi at det gav ham en fornemmelse om ikke at være alene, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Næsten som at bede en mand om hans sidste ønske..” påpegede han sigende. Det var jo næsten sådan som han havde det, og det var ikke fordi at han havde lyst til at blive pladderromantisk, for det var han slet ikke ude på! Han smilede let for sig selv. ”Bare at ligge og nyde den med dig, under den store måne, er mere end rigeligt for mig.. Jeg vil jo gerne lære dig lidt bedre at kende,” svarede han ærligt, som han roligt trak sig en anelse, kun for at komme op ved siden af hende og trak hende i stedet ind i favnen. Hun skulle jo nødigt ende med at blive mudret helt til.

[Deleted]

Det havde efterladt Charliza med en fantastisk fornemmelse at udføre akten ude i vandet. Til forskel for den forrige gang, havde hun givet sig fuldkomment hen til ham, som hun blot havde ladt ham styre showet, mens hun havde nydt med hele sin krop. Tænderne havde hun ligeledes holdt for sig selv, som hun havde holdt det intimt og mere ’normalt, hvor de denne her gang havde været forseglet mod hans. Han havde ret i, at det havde været fantastisk, hvor hun ikke kunne lade være med at smile over, at han også fandt hende fantastisk. Det var for det meste meget overfladisk, når hun mødte en fyr, men det virkede som om, at han så hende. Det var en tanke der glædede hende, da hun et sted gerne ville være mere end bare et knald. På den anden side var del vel hendes egen fejltagelse, eftersom hun havde en tendens til at skubbe folk væk fra sig ganske kort tid efter. ”På den vis kan vi da godt sige, at jeg spillede en betydningsfuld rolle i stykket,” endte hun morende. ”Men du siger det ikke bare fordi, at jeg er den første kvinde du er sammen med i umindelige tider?” spurgte hun stille. Det varmede, at han fandt en fantastisk og anså hende for at være speciel, men på den anden side kunne hun ikke lade være med at tænke, at han ville have sagt det samme, hvis en anden kvinde havde gjort for ham, som hun havde gjort. Han var trods alt en ensom mand, der levede et hårdt liv, så han følte sig muligvis bare tiltrukket af det allerførste, der faldt ham positivt ind. At det gjorde ham trist, at hun nævnte realiteten om, at de på et tidspunkt skulle skilles, var ikke just hendes mening. De havde lige delt et fantastisk øjeblik med hinanden, og derfor var det klart, at hun mente, at de blot skulle være glade og fulde af nydelse, selvom det selvfølgelig var trist, at det ikke kunne fortsætte for evigt. Blidt og en anelses fortrøstningsfuldt smilede hun til ham, som hans ord måske lige var i overkanten. Hun havde trods alt sagt til ham, at dette ikke ville blive et farvel for altid, som hun havde sagt, at hun gerne ville se ham igen. ”Det må vel også være fantastisk at nyde en dag, som var det ens allersidste,” sagde hun roligt, som om hun så det positive i det. At han ønskede, at de blot nød hinanden og muligvis kom hinanden nærmere ved, forekom hende ufatteligt almindeligt, men på den anden side var der måske heller ikke noget galt i at tage den med ro, og bare være almindelige. ”Hvis det er det du vil, så er det det vi gør,” sagde hun roligt, mens hun lod armene lukkes om hans krop, som han trak hende ind i sin favn. Hovedet lod hun blidt søge mod hans skulder, så de forekom helt afslappede og næsten romantiske. ”…men ville det ikke være en ide for os at gå op igen, frem for at flyde rundt i vandet så?”

[Deleted]

Selvom Dominic vidste, at de meget snart skulle skilles, så forsøgte han at forholde sig en anelse optimistisk, for han var virkelig glad for hendes selskab, også selvom han knap nok kendte hende, så var det noget som han faktisk ønskede at gøre noget ved. Han mente det dog, når han sagde at hun var fantastisk, for det var hun, hvilket han nu heller ikke ville lægge det mindste skjul på i den anden ende. Når det nu skulle komme til stykket, så stod han nu fast på sine ord og udtalelse omkring hende, for fantastisk var hun uden tvivl, også selvom han bestemt heller ikke var typen som lagde skjul på sine holdninger og meninger. ”Jeg siger det skam ikke kun fordi at du er den første igennem frygtelig lang tid.. men fordi jeg mener det,” begyndte han sandfærdigt. Under normale omstændigheder, så ville han slet ikke lade en kvinde komme ham så tæt på, udelukkende på grund af. Hånden hævede han let, så han var i stand til at stryge hendes kind, selvom det hele skete ganske roligt og forsigtigt. Han ønskede at nyde stunden sammen med hende.. Uden tvivl. ”Du har spillet en betydelig rolle.. Ikke bare i de intime stunder vi har delt, men lige så også med hvad du har gjort for mig bare i aften og i nat,” påpegede han med en ganske rolig stemme. Hvorfor lyve? Han ønskede jo faktisk bare at fortælle hende sandheden. At hun så skulle påpege at det hurtigt ville gå mod sin ende mellem dem, vidste han godt, men han ønskede jo heller ikke ligefrem at det skulle gå mod sin ende! Han ønskede jo faktisk at.. tilbringe tiden sammen med hende, selvom det var tydeligt og ikke mindst oplagt for hans vedkommende om ikke andet. ”Gør du da ikke det.:? Det ville være en skam at gå til sengs med noget som man vil fortryde i den anden ende.. sådan er det for os herude i hvert fald,” sagde han ganske sandfærdigt. Han ønskede at ligge og bare.. nyde det sammen med hende. Armene søgte roligt omkring hendes krop, som hun lod hovedet søge mod hans skulder, som de var endt med at komme ganske tæt på hinanden. Han nød virkelig den fornemmelse af at have noget at beskytte og.. passe på, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han trak svagt på smilebåndet, som han roligt endte med at nikke til hendes ord. Hun havde nok ret, også selvom det ikke ligefrem var noget som de kunne gøre det største ved alligevel. ”Det har du nok ret i, kære Charliza..” endte han med en rolig mine, idet han let gik ned i knæ, kun for at samle hende godt op i sine arme, og hævede hende derved i sine arme, kun for at bære hende op af vandet igen og tilbage på bredden. Han sendte hende et let og stille smil. ”Hvor smed du tøjet henne?” spurgte han med en næsten morende stemme.

[Deleted]

Det var til at sætte spørgsmålstegn omkring Dominics følelser, eftersom han tidligere havde gjort det klart for Charliza, at han ikke havde været sammen med en kvinde i flere år. Derfor kunne hun spekulere over, om han blot sagde, hvad han sagde, fordi han var blevet overvældet af de gamle fornemmelser. Hun smilte dog til ham, som han forsikrede hende om, at det bestemt ikke var tilfældet, men at hun virkelig var kommet ind under huden på ham. ”Det varmer mig at høre,” sagde hun mildt. Hovedet lod hun blidt falde mod hans hånd, som han strøg hendes kind. Hun nød fornemmelsen af den blide omsorg, som det ikke behøvede at være ekstremt hele tiden. Det var behageligt at mærke ham sådan, hvor hun blot ønskede at nyde det så længe det varede. ”Jeg kunne trods alt ikke have, at du rendte ensom og alene rundt på kirkegården. Så der var jo en eller anden der blev nødt til at hjælpe dig op,” sagde hun lettere drillende, uden at smilet falmede på hendes læber. Hun huskede godt, hvilken tilbageholden mand han havde været, da de lige havde stødt på hinanden. Hun huskede også hans historier, hvor hun vel havde følt medlidenhed med ham, da han oplevede det hun selv havde været en del af alt for længe. Det var dog ikke et liv hun havde oplyst for ham, da det generelt ikke var oplevelser hun snakkede højt om. ””Hver dag er skam en nydelse for mig. Forskellen er vel bare, at jeg ved, at jeg har bedre odds end dig, og derfor kan tage den mere med ro,” sagde hun ærligt, som hun på ingen måde frygtede for sit liv, hvilket han vel gjorde. Der var dog ikke en nat, hvor hun ikke nød livet, som hver nat var en fest for hende. Problemet var bare, at de var meget ensformige, men det havde hun selv valgt. Roligt forholdt hun sig, som hun blev trykket ind i hans trygge favn, hvor hun tillod sig selv at slappe af. Hun nød fornemmelsen af den tryghed og omsorg det gav hende, som hun ligesom alle andre havde brug for at føle således. Det var følelser hun behøvede at føle, skønt hun udmærket vidste, at hun selv satte en stopper for det, da hun ikke lukkede folk ind. Da han pludselig gled ned i knæ, for at løfte hende op i sin stærke favn, slap hun en munter latter. Armene lod hun søge om hans hals, som hun holdt sig tæt ind til ham, som han bar hende tilbage på land igen. ”Det ligger vidst derovre… ved siden af liget,” svarede hun, som hun måtte pege et par meter væk fra dem. Ganske rigtigt lå deres tøj også sammenkrøllet på jorden, ved siden af den mand han havde slået ihjel. Det måtte også minde hende om, at han havde udtalt, at han ville lede efter noget nyt tøj, efter at hun havde ødelagt hans. Det virkede dog som om, at de to unge mænd var oplagt at tage fra, men det fandt han vel selv ud af.

[Deleted]

Dominic havde måske en helt anden måde at opfatte tingene på, end hvad Charliza måtte have, selvom det nu heller ikke forundrede ham. I det store og hele, så var det heller ikke noget som gjorde ham noget, for han kunne faktisk godt lide at se hvordan hun tænkte og hvordan hun så på tingene. Det kunne godt være, at hun havde hjulpet ham lidt ud af den hårde skal, hvilket han naturligvis var frygtelig glad for, og han sagde det skam ikke bare fordi at det var første gang i lang tid, men fordi at hun virkelig havde formået at kravle ind under huden på ham. Han lod hovedet søge let på sned. Den effekt som hun havde på ham, var i sig selv, ikke noget som han var vant til, men noget som han derimod, faktisk var utrolig glad for, og virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Tilværelsen alene, er jeg nu alligevel blevet vant til, må jeg erkende, men selv jeg kan lide at få det krydret en smule.” Han blinkede let til hende og med et smil på læben. Han holdt af hendes måde at være på overfor ham, også fordi at hun var.. åben overfor hans samfundsklasse, som hun var åben overfor ham som person, og det gjorde automatisk, at han havde nemmere for at åbne sig og bare.. vise og fortælle hende hvordan det var, og hvordan han havde det, for han havde jo fundet en som faktisk var i stand til at lytte til det, også selvom hun ikke nødvendigvis havde forståelsen for det. Nu hvor de var i vandet, så følte han sig næsten.. træt. Det var skam også to gange på samme aften, selvom det nu slet ikke var noget som gjorde ham det mindste! Han ville nyde denne aften med hende, som havde det været hans sidste, også fordi at han ikke havde nogen anelse om hvorvidt om det var en mulighed som han ville få igen senere, eller hvad det ville være. ”Du har måske bedre odds og en helt anden levestandard end hvad jeg har, men du burde nu alligevel tage dig i akt.. Jeg ønsker jo heller ikke at du skal komme galt af sted,” endte han med en ganske sigende mine, for løgn var det trods alt heller ikke. Med armene omkring hende, så kunne han heller ikke lade være med at smile af hendes latter, idet han roligt trak hende med sig op af vandet og op på bredden igen, så de kunne finde deres tøj. Han havde ganske vidst kun sine bukser, da han skulle finde en ny skjorte, selvom det nu heller ikke var noget som han tog så tungt igen. ”Godt.. Lad os komme i tøjet,” endte han roligt, som han gik derhen med hende, inden han roligt satte hende ned. Hånden strøg han let over hendes krop og en tur over brystet, let med et uskyldigt smil på læben, inden han greb ud efter sine bukser, som han hurtigt kom i.

[Deleted]

Det glædede Charliza, at hun havde hjulpet Dominic op fra sit sorte hul, da hun rent faktisk kunne lide ham. Det var måske forkert af hende, da hun i virkeligheden ikke burde hænge ud med ham, men nu hvor hun var startet på det, kunne hun ikke lade være med at fortsætte. Han udfyldte hende nemlig med en masse positive følelser, hvor hun generelt kunne lide at tilbringe tid med ham. Det var måske hurtigt sagt efter det allerførste møde, men hun var trods alt også en åben person, når det kom til at lære nye personer at kende. At hun havde formået at bringe den åbensindighed ud, glædede hende blot, da hun bestemt ikke mente, at han skulle rode rundt i sit eget lille æg af en skal. Han havde nemlig en fantastisk person, og hun var glad for, at hun havde været i stand til at spotte den. ”Det virker som en kedelig ting at være vant til. Du må se at finde dig en ny ting, som du kan se dig tilfreds med,” kommenterede hun kækt. Hun mente det dog, som hun mente, at det kunne være mere i hans liv end bare ensomheden. Hun vidste dog, at det ikke var en ligetil opgave, da han kom fra et sted af elendighed. Hun havde nemlig set hans triste mausoleum, samt hun havde hørt hans mindst ligeså triste beretninger, om hans liv. Hendes hoved søgte på sned, som han udtrykte sig bekymring for hende. Hun tog vel let på livet, som hun blot morede sig og tog ingenting seriøst, men hun regnede ikke just med, at der ville hænde hende noget fatalt. Det var længe siden, at der sidst havde hændt hende noget ondt, så hvorfor skulle det ske nu? ”Du er for fuld af bekymringer, min kære. Du behøver ikke at bekymre dig for mig.. Slet ikke når det er dig, der befinder dig i en risikabel levevis. Jeg klarer mig, som jeg altid gør, og jeg nyder livet, som jeg altid gør,” sagde hun mildt. Det var på sin vis rart, at han ønskede at bekymre sig for hende, men det var ikke ligefrem noget hun følte, at hun kunne vænne sig til. Trist var det, men af erfaring vidste hun, at det var unødvendigt, eftersom hun aldrig nåede at få en plads hos en person, hvor man kunne sige, at sådanne tanker og følelser var i orden. Rolig forholdt hun sig dog, som han bar hende over til deres klæder, hvor hun blev sat ned. ”Er du da allerede træt af synet?” spurgte hun drillende, som han hurtigt ville tilbage i tøjet igen. Det passede dog bedst, at de blev påklædte, eftersom intimiteten var blevet lagt på hylden efter to fantastiske omgange, og siden det forekom mere seriøst, at tale med en påklædt person, frem for en nøgen. Behaget viste sig i hendes krystalblå øjne, som han blidt strejfede hendes krop med hånden. Hun tog dog opmærksomheden fra ham, da han stoppede op, så hun på ny kunne iklæde sig sin iturevne kjole og pels.

[Deleted]

Charliza havde uden tvivl hjulpet Dominic op af hullet, og op i luften igen, og nu hvor han kunne høste goderne af det, så var det bestemt noget som han ønskede at nyde så godt, som han nu havde mulighederne for det, og ikke mindst så længe, som han nu kunne gøre det. Blikket gled stille mod hendes skikkelse, som det blide smil passerede hans læber. Han var ganske vidst en mand fanget i en utrolig ubehagelig situation, også fordi at det på ingen måder var noget som kunne hjælpe ham i længden, men ikke desto mindre, så ønskede han nu bare at gøre hende glad og tilfreds.. og nu hvor han havde en tanke i hovedet omkring den kommende gave, som han ønskede at få lavet til hende, så vidste han da, hvad han skulle bruge det næste lange stykke tid til, hvilket skam også var noget som passede ham helt fint! Han blinkede let til hende. ”Med mit talent med hænderne.. så mon ikke jeg skulle være i stand til det? Det er jo heller ikke til at vide, om det er en, to, eller tre gaver du vil få af mig,” påpegede han sigende, og en anelse drillende, da han også vidste, at hun var temmelig nysgerrig af sig. At hun så til gengæld tog så let på tingene, var ikke en tanke som han brød sig om, for det var der, det som regel kunne gå hen og gå galt, hvilket han på ingen måder, kunne siges at være synderlig interesseret i! Han ønskede slet ikke, at der skulle ske hende noget, og han vidste, at selv i de fine kredse, skete der meget i krogene! Han lod hovedet søge let på sned. Hendes vilkår var måske meget bedre end hvad man kunne sige at hans måtte være, men af den grund, så vidste han, at selv hendes kaliber, var nødsaget til at passe på sig selv, også fordi at det var farligt at færdes ude, og selv for dem! ”Min levevis er måske frygtelig risikabel, men din måde at betegne livet og meningen med det på, er urovækkende, min kære.. Jeg ville da ikke tilgive mig selv, hvis der faktisk skulle ske dig noget..” påpegede han ganske sigende. Det var skam heller ikke fordi at han var ude på at irritere hende med hans lidt mere følelsesmæssige side, men han kunne ikke gøre for det. Det kunne godt være, at det var livet i overhalingsbanen, som automatisk gjorde, at hun tog så let på tingene, men det var nu heler ikke rigtigt noget som han ville blande sig i.. andet end en forhåbentlig påvirkning fra sidelinjen, hvis hun selvfølgelig var villig til at tage imod det. Ved hendes ord, så måtte han nu alligevel trække en smule på smilebåndet. ”Jeg tror ikke jeg kan blive træt af det.. Jeg vil da bare ikke dele det med alverdens andre,” påpegede han roligt, som han fik bukserne på. Roligt stillede han sig bagved hende, hvor han varsomt lod armene søge omkring hendes slanke liv, kun for at trykke hende ind mod sig i stedet for. Aldrig kunne det falde ham ind at gøre hende ondt. ”Du bliver vel heller ikke træt af mig?” forsatte han ganske sigende.

[Deleted]

Nysgerrigheden slog øjeblikkeligt ned i Charliza, som han drog snakken tilbage på gaven, eller … gaverne? Hun havde ikke just skænket gaven en tanke med henblik på sine ord, men som han lod snakken summe omkring den, kunne hendes tanker ikke lade være med at flyve af sted. Det hjalp heller ikke på sagen, at han sagde, at hun muligvis fik mere end en, som det alt i alt gjorde hende til et spændt lille barn. Ufattelig utålmodig var hun, når det kom til overraskelser, og Dominic gjorde det bestemt ikke lettere for hende, når han legede med hendes hoved! Hvad han kunne finde på, havde hun dog ikke en ærlig ide om, da hun måtte indrømme, at hun var fuldkommen blank når det kom så vidt, for … hvad kunne han mon selv lave? Hvis det havde været en købegave, havde hun uden tvivl haft sine ideer, men ikke når den var selvfremstillet, og når hun ikke kendte til hans passioner og talenter. Hun bed sig selv i læben. ”Du ved godt, at du ikke er særlig sød, ikke? Hvad der ville være rart ville være, at du spolede natten et par nætter frem, til den nat, hvor du er at finde på min dørtærskel. Det ville være en sød handling,” kommenterede hun i en morende tone. Umuligt vidste hun dog, at det var, som der ikke fandtes tidsmaskiner. Derfor måtte hun ærgrende acceptere, at hun måtte binde sig med tålmodighedens dyd. Hun anede dog ikke, hvilken tidsramme han ville bevæge sig indenfor, som hun ikke vidste, hvad denne gave krævede af ham. Uudholdeligt var det at tænke på, men hun måtte bare finde noget andet at fokusere på i mellemtiden. At han så valgte at gå over til et mere bekymrende jeg, undrede hende, da hun ikke just mente, at han havde noget at være nervøs over. Ikke for hendes vedkommende i hvert fald. Hun sukkede dæmpet. ”Der er intet i vejen med min livsstil. Du er blevet ramt af for megen paranoia af at leve i slummen. Du behøver slet ikke at bekymre dig for mig, for jeg klarer mig skam. Det gør jeg altid,” sagde hun lettere afvisende. Helt uden betydning var hans frygt ikke, da det ikke var første gang, at hun hørte en fugl synge om, at hun burde lægge sin levevis om, men altid vendte hun det døve øre til. Hun levede på en måde, som hun kunne rumme, og så var det vel det. Hun gad desuden ikke diskutere med ham, da det i så fald bare ville ødelægge deres nat sammen, og det var hun på ingen måde ude efter. Tøjet trak hun på igen, hvor hun måtte trække tilfredst på smilet til hans ord. ”Hvis der skulle komme andre, må du jo bare sørge for, at de lider den samme skæbne, som de to kæmpende mænd,” sagde hun med en uskyldig mine. Øjnene lod hun roligt søge i, som han kom bagfra og tog hende ind i sin favn. Hun nød fornemmelse af hans greb, som hun fandt sig selv tryg og veltilpas i det. Hovedet drejede hun en anelse, så hun blidt kunne kysse hans kind, inden hun tog hans ansigt til syn igen. ”Hvorfor skulle jeg blive træt af dig?” spurgte hun roligt, skønt hun selv var klar over, at hun havde svært ved at hægte sig til faste personer.

[Deleted]

Dominic henvendte sig en smule til den kommende gave, som han skulle til at lave til hende, hvor han allerede havde fundet ud af, at hun var frygtelig nysgerrig, og det var noget som selvfølgelig morede ham i den anden ende! Med det drilske smil som passerede hans læber, for det morede uden tvivl også ham! Han vendte blikket roligt mod hende, som han lod hovedet søge næsten helt uskyldigt på sned. Hendes ord fik ham kun til at bryde ud i en latter, hvor han kuklo ganske let. Han var ikke særlig sød? Han kunne ganske vidst ikke se hvorfor han ikke skulle være sød, men det var nu heller ikke så underligt, dersom hun var så frygtelig nysgerrig på at finde ud af hvad han kunne finde ud af! ”Siger du jeg ikke er særlig sød? Jeg kommer til at bruge dyrebar tid på at lave ting til dig, og så er jeg ikke særlig sød? Du må bare smøre dig med tålmodighed, min kære.. Jeg kunne ikke drømme om at lave ting, som faktisk ville ende med at skuffe dig,” endte han med en ganske sandfærdig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han holdt af hende, også selvom der kun var gået frygtelig kort tid, så havde hun jo allerede vist ham så meget.. Så meget som han havde afholdt sig selv fra igennem de sidste rigtig mange år, så naturligvis var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hans bekymring var bestemt ikke uden grund, for han vidste, at der selv skete frygtelig meget, selv i de fine kredse, som han ikke rigtigt kunne gøre noget ved det, og han ønskede jo heller ikke ligefrem at der skulle ske hende noget! ”Jeg ønsker bare ikke at der skal ske dig noget, og den livsstil som du lever.. Ja, jeg frygter lidt for konsekvenserne, min kære..” Et sted, så var han selvfølgelig bange for, at det var en tankegang som ville gå hende på nerverne, så han ikke ville se hende igen senere, og det var slet ikke noget som han ønskede! Som han kom i bukserne, så stillede han sig roligt bag ved hende, som han roligt trykkede hende mere ind mod sig. ”Tro mig.. Det ville jeg. Jeg vil ikke dele det syn med nogen som helst,” påpegede han ganske sigende, som han strøg hånden roligt over hendes mave. Kysset mod hans kind, tog han mere end glædeligt imod, hvor smilet på ingen måder var til at tage fejl af, for han nød selvfølgelig af den fornemmelse som hun efterlod ham med! Han lagde roligt hagen mod hendes skulder, også selvom han nu ikke gjorde det med vægt, for han ønskede ikke at det skulle blive ubehageligt for hende. Ikke nu hvor han endelig havde fået hende lært bare en smule at kende. ”Det ved jeg ikke.. Det er vel bare en naturlig frygt som jeg sidder inde med.. Jeg holder af dig, Charliza.. og jeg ser frem til at se dig igen,” endte han med en rolig stemme mod hendes øre. Han så skam slet ikke nogen grund til at skulle lyve for hende!

[Deleted]

Det var ingen hemmelighed, at Charliza var en nysgerrig kvinde, som hun end ikke kunne lægge skjul på det. Det rev i hende, når der lå noget udenfor hendes kendskab, og det var lige præcis det denne gave eller gaverne gjorde i øjeblikket. Hun var spændt på at se, hvad han kunne finde på, skønt hun helt måtte frygte, at der ville gå uger før han kom. Underligt var det, eftersom hun ikke havde regnet med, at hun ville se frem til et gensyn med ham, da hun først havde stødt på ham, men ting ændrede sig tydeligvis. Smilet bredte sig ved lyden af hans ord. Hun mente skam ikke, at hun ikke fandt ham sød, da hun trods alt godt kunne lide ham. Det irriterede hende blot, at hun i en længere periode skulle gå i uvished, som det var en direkte forfærdelig følelse. ”Du kan sagtens sige, at jeg bare skal smøre mig med tålmodighed. Det er trods alt ikke dig der spændt skal rende rundt i uvished, men mig.. Men du ved slet ikke, hvad min stil og smag er, så hvordan ved du, at jeg ikke vil blive skuffet?” lød det fra hende, hvor hun først startede ud i en munter tone, hvor hun endte med et nysgerrigt spørgsmål. Frygteligt nysgerrig måtte han sikkert finde hende, men hun havde ganske enkelt svært ved at lære være. At han så begyndte at tale højt om sin bekymring for hende, undrede hende, da hun vitterligt ikke mente, at han havde noget at være bange for. Hun levede måske et vildt og grænseoverskridende liv, men hun klarede sig altid.. Selv når det gik galt, for så havde hun altid en, der kunne komme hende til undsætning. Hun så dog absolut ingen grund til, at lige præcis Dominic frygtede for hende, da han levede et miserabelt liv i slummen, som han hellere burde tage højde for. Når det så var sagt, så nød hun dog hans bekymring, da det vel betød, at hun havde en eller anden god form for betydning for ham. ”Du behøver ikke at frygte noget, Dominic.. Jeg er mere bekymret for, hvordan du vil klare dig, når du vender tilbage til dit liv. Jeg lever måske et liv med tryk på, men det er ingenting ved siden af dit,” sagde hun ærligt, da hun klart måtte anse hans liv for at være værre end hendes. Han var trods alt i fare hver dag, og det havde han også fortalt hende om, som han havde nævnt disse kliker for hende. Det var bestemt ikke en tanke hun var tryg ved, da hun mente, at han havde fortjent bedre. ”Hvilken mand jeg har fundet..,” sagde hun stille med et smil på læben. Positivt skulle hendes ord faktisk tages, da hun godt kunne lide ideen om, at han ikke ønskede at dele hende med nogen. Desværre havde hun svært ved at udleve en sådan tankegang, da hun havde svært ved at holde på enkle personer, skønt hun inderst inde godt kunne lide ideen ved roen og følelserne omkring at have en person, der elskede en, og muligvis en familie med vedkommende. Sin hånd lagde hun blidt over hans, mens hun trygt lænede sig mod hans krop, uden det blev for meget. ”Og hvordan holder du af mig?” spurgte hun roligt med en dæmpet stemme. Hun mente sit spørgsmål, eftersom hun vidste, at han allerede havde mødt sin mage, og derfor var hun nysgerrig efter at høre, hvordan han så på hende.