Out for some fun..

[Deleted]

Når alt endelig skulle komme til alt, så følte Dominic sig velsignet af Charlizas selskab, for han nød det så sandelig også, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sendte hende et mildt smil, som hun lagde hovedet mod hans hånd. Han kunne jo godt lide det, som han bestemt heller ikke havde noget imod at hun viste interesse og bekymring for ham på den måde, men det var han jo slet ikke vant til! Eniyah havde været en del af hans liv for frygtelig mange år siden, men nu hvor hun var væk, så var det jo en helt anden tilværelse som han skulle vænne sig til, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt, men det kom da stille og roligt. Tungen lod han let stryge over hans læber, som han betragtede hende med et nøje og meget indgående blik. ”Selvfølgelig kan du klare dig selv.. Det har jeg set utrolige mange tegn på min kære.. En ting er interesse og en anden er bekymring, og tro mig.. Du behøver ikke at bekymre dig om mig.. Jeg klarer mig altid,” lovede han med en rolig stemme. Hun havde sin familie, hvor han ganske vidst var alene, selvom han vidste, at det var hans egen beslutning, da han selv havde valgt at gøre det på denne måde. Hånden lod han roligt falde igen og med en rolig mine, også selvom hendes ord måtte få ham til at trække tydeligt på smilebåndet. ”Ligesom du kommer til at nyde de kommende nætter med en anden mand end mig? Dyret er bare ikke så en naturlig del af mig som sådan, som det har været før i tiden. Hvem ved.. måske det kan ændre sig, hvis selskabet er rigtigt..” påpegede han som han blinkede let til hende, for han kunne jo heller ikke lade være, nu hvor han alligevel havde en oplagt grund til at lave bare lidt sjov, for han forstod sig jo også på hendes humor! Som hånden let gled over hendes blottede bryst, da hun havde valgt at blotlægge sig, som guderne havde skabt hende, fik ham til selv at se hende an igen med et dyrisk og lystent glimt. Som hun selv rettede sig op og med hænderne mod hans bryst, som hun strøg, idet hun selv skænkede hans hals et kys, måtte han virkelig tage sig selv hårdt i nakken, for ikke at ende med at blotlægge tænderne igen. ”Selv en flot mand blegner side om side, med en gudeskøn kvinde..” De mørke øjne gled mod hendes ansigt igen, hvor tænderne alligevel var endt blottet, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne sige noget til. Hun rev virkelig i det dyriske som han aldrig havde oplevet det før! Hvorvidt om det jo så var en god eller en dårlig ting, vidste han ikke helt, men det fandt han vel ud af før eller siden? ”Tror du, du vil kunne lade mig være, selv i vandet, min kære?” spurgte han morende, som han let lod den ene hånd søge nedover hendes ryg, idet den tog en tur over hendes bagparti. De havde nydt hinanden engang før, og, så hvorfor skulle de ikke kunne gøre det igen? ”Men du har ret… Hvem kommer først?” tilføjede han morende.

[Deleted]

Forklaringen forstod Charliza sig ikke på, som hun blot følte, hvordan han skubbede hende fra sig. Det var dog intet hun kunne gøre ved, og hvis han ikke ønskede, at hun tænkte på ham, så var det sådan det måtte være. Selv kunne hun ikke se problemet i det, men det var vel fordi, at han ønskede at leve et liv helt alene, og det måtte hun i så fald respektere. Det var trods alt hans valg. Hun ville dog blive og nyde denne nat med ham, som han alligevel formåede at gøre hende veltilpas, og det var trods alt en følelse hun gode kunne lide at ligge inde med. ”Hvis det er sådan du ønsker det, så er det sådan det bliver,” sagde hun kortfattet, mens hun endte med at trække på skulderen. At han så skulle fortsætte med at skubbe hende fra sig, fandt hun dybt mærkværdigt, hvor hun slet ikke kunne finde hoved og hale i det længere. Tidligere havde han ikke haft lyst til at dele hende, samt han havde været en meget tilbageholden mand, men nu ønskede han morskab med flere fremmede kvinder, hvor også hun havde tilladelse til at søge rundt? Hun fugtede sine læber. Jagten havde i den grad givet Dominic et skub, som han nu måtte være langt mere fremme i skoene, men det var måske også kun godt for hans vedkommende? ”Ja, hvem ved? Jeg er dog sikker på, at du bliver vant til den side igen, hurtigere end du aner det. Desuden… hvis du har været sådan før, hvorfor skulle det så ikke kunne komme igen?” lød det stilfærdigt fra hende af. Som hun endte med at læne sig en anelse frem, som hun strøg hans brystkasse og kyssede hans hals, fornemmede hun godt, hvordan det rev i ham. Svagt fik det hende til at smile, som hun trods alt nød at få det tydeliggjort, at nød og ønskede hende. Komplimenten han fyrede af, røg også direkte i hendes gode bog. Altid havde hun nydt at modtage ord som dem, og denne her gang var bestemt ingen undtagelse! ”Du har ret.. Alle blegner, når de står ved siden af mig,” svarede hun drillende, som hun igen rettede sig op. Smilende faldt hendes blik på ham, hvor det hurtigt faldt i hendes åsyn, hvordan han stod komplet dyrisk overfor hende, som han blottede sine tænder med sit lystne blik. Det var nu et syn hun godt kunne lide, som hun nød at se, at han gav en smule slip og blot nød. Som han sagde, at hun næppe kunne lade ham være, om han stod i vandet eller oppe på landjorden, måtte hun slippe en munter latter. Han havde trods alt ret. ”Der er intet galt i at føle sig tiltrukket af en attraktiv mand.. Men jaa, du har nok ret,” sagde hun morende, inden et nydende suk gled over hendes læber, som han tog om hendes bagdel. At han så skulle foreslog en mindre konkurrence mellem dem, tændte straks kampgejsten i hende! Hun skulle nå først, og det var hun helt sikker på! ”Tsh, barnemad,” sagde hun morende, inden hun vendte om på hælen og satte af. Straks brugte hun sin vampyriske hurtighed, hvor hun på et splitsekund mærkede, hvordan hendes fødder blev våde og fik vandet til at plaske op omkring hendes skikkelse. ”Jeg vandt!” kaldte hun morende ud til ham, som hendes skridt stilnede af, så hun til sidst stoppede helt op, mens hun så efter ham.

[Deleted]

Dominic mente ganske vidst ikke at holde Charliza på afstand, da han jo faktisk rigtig godt kunne lide at tilbringe den tid med hende. Han gjorde noget andet end hvad han ville gøre i løbet af en dag normalt, og selvfølgelig var det noget som selv gjorde det hele langt mere spændende, selv for en som ham, hvilket også var noget som han havde det helt fint med! Han smilede let for sig selv, som han ikke rigtigt opfattede hendes ord som negative. Det glædede ham selvfølgelig at hun skænkede ham en tanke, men hun behøvede skam slet ikke at bekymre sig om ham. Han klarede sig som sagt altid.. Det havde han da om ikke andet, så formået at gøre frem til nu. Han nikkede roligt mod hende. ”Du skal som sagt ikke bekymre dig om mig.. Hvad du gør ellers, er skam op til dig,” endte han ganske roligt. Han blinkede let til hende. Han havde skam allerede det indtryk af hende, at hun var glad for selskab, så han regnede bestemt ikke med at han ville være den eneste som hun gjorde denne slags ting med. Selvfølgelig var den tanke temmelig deprimerende, hvor han jo også gjorde sit, for ikke at ende med at tænke over det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han havde dog ikke nogen planer om at tilbringe tiden på denne måde med enhver kvinde som han ville møde på hans vej, for normalt var han slet ikke så social anlagt som det han var nu. Han vidste ikke hvorfor det foregik på den måde, men det var bare som om at hun rev de sider frem i hende, hvilket var noget som han faktisk godt kunne lide, selvom det var noget som han helt klart skulle vænne sig til, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Skulle det vise sig at blive tilfældet.. Så er det ene og alene din fortjeneste, min kære,” endte han med en rolig og sandfærdig mine. At hun så til gengæld godt kunne lide hans kompliment forundrede ham nu egentlig heller ikke, hvor smilet kun bredte sig, selv på trods af det dyriske som hun atter en gang havde revet så voldsomt meget i, for det var bestemt heller ikke fordi at det var lidt på nogen måde! Slet ikke! ”Sågar den smukke måne over os, blegner side om side med dig, Charliza,” endte han roligt, som han lod hånden vandre let over hendes bagparti. Hun var bestemt heller ikke den eneste som havde og var lysten på den måde, for det var han så sandelig også selv! At hun så tog hans opfordring til sig og bare.. spænede af sted, fik en munter latter til at forlade hans læber, idet han stormede efter hende, også selvom hun skam også formåede at komme før ham selv. Han selv tog hurtige skridt ud i vandet med den vampyriske hurtighed, kun for at dykke direkte under vand og komme op igen. Vandet glinsede på hans krop i det smukke og klare måneskind, idet han vendte blikket mod hende igen. ”Du snyder!” påpegede han morende, som han plaskede mod hende. Han havde det virkelig godt sammen med hende!

[Deleted]

Personligt følte Charliza, at Dominic satte en stopklods imellem dem, og det forstod hun sig ikke på. Det ene øjeblik havde han nemlig ønsket at være en del af hendes liv, og i det næste ønskede han at holde dem adskilt. Det var sikkert bedst sådan, eftersom de kom fra to forskellige verdener, men alligevel kunne hun ikke lade være med at finde det hele en smule mærkværdigt. Hun kommenterede dog ikke sagen yderligere, som hun blot trak på skulderen til det. Selvom det ikke endte med noget større mellem dem, så kunne hun uden tvivl stadig nyde natten med ham, som det var det hun lavede med alle de mænd, hun stødte på og fandt attraktive. Hun morede sig med dem en enkelt nat eller to, og så hed det ellers videre til den næste. Hun burde formentligt stoppe den livsstil, men svært var det, eftersom det var hendes måde at afreagere på de adskillige voldtægter og smerte der var hændt hende i fortiden. ”Det er helt i orden, Dominic.. Så længe du er sikker på, at du klarer dig, så er det fint med mig,” sagde hun ærligt. Det kunne godt være, at hun gik fra mand til mand, med det betød nødvendigvis ikke, at hun ikke kunne lide ham, for det kunne hun jo, og derfor ønskede hun også, at han klarede sig. Det lød dog som om, at han ville klare sig ganske godt, når de engang skiltes, som han allerede snakkede om, hvordan han var en forandret mand. Et stort spring var det, men han havde åbenbart bare haft brug for et lille skub i den rigtige retning, og nu lignede det allerede, at det hele kørte på skinner for ham. ”Altid en glæde at kunne være til hjælp,” sagde hun morende. Glad så han ud for forandringen, og det var alt i alt det vigtigste. Som han fortsatte med komplimenterne, bredte smilet sig en tand mere på hendes læber, som det var ord hun nød at høre. Smigret blev hun trods alt, skønt det muligvis kunne føles som om, at han havde andre tanker i hovedet, som han sagde ordene samtidig med, at han tog hende på bagpartiet. ”Det lyder som hårde odds, som de efterfølgende kvinder i rækken vil blive udsat for,” kommenterede hun med et smil på læben. Det kunne dog godt være, at han blot havde et svagt hjerte overfor et kønt ansigt, og ville give de øvrige kvinder de samme komplimenter, men om end ikke, så nød hun dem, som hun fik dem lige nu. At han så stablede en udfordring på benene, var straks noget der tændte en gnist i hende, hvor hun ikke kunne gøre andet end at adlyde den. Med et morende smil på læben, tøvede hun ikke med at vende rundt og bare spæne derudaf. Hvis der var en konkurrence, så var det trods alt kun en selvfølge, at hun skulle vinde den! Det tog hende ikke mange øjeblikke at nå søen, som hendes skridt på et splitsekund brød overfladen og plaskede vand ud til siderne. Længe gik der dog ikke, før hun hørte, hvordan han fulgte trop, hvor hun smilede, som han dykkede ned i vandet. At han så beskyldte hende for at snyde, og plaske vand på hende, i det sekund han kom op igen, fik hende til at slippe en morende latter, hvor hun smilende plaskede vand tilbage i ansigtet på ham. ”Jeg er bare hurtigere og smartere end dig. Det er der intet galt i!” svarede hun morende igen.

[Deleted]

Dominic regnede ikke med at han ville få noget som sådan med Charliza at gøre. Han kunne skam godt stille sig tilfreds med et venskab, så det ikke bare var ensomheden som han skulle være sammen med, for det var det eneste som han havde normalt. Umiddelbart regnede han faktisk ikke med at hun forstod sig på ham. Når alt endelig skulle komme til alt, så kom de fra hver deres klasse og hver deres andel af et samfund, hvor hans var betydeligt værre end hvad man kunne sige, at hendes måtte være i den anden ende. Han nikkede sigende mod hende. Han havde ikke brug for hendes bekymring, også selvom han skam slet ikke havde noget imod at hun skænkede ham en tanke i ny og næ. ”Jeg har klaret mig til nu, og jeg regner skam ikke med at det skal forandre sig.. Ikke når jeg har fundet og stiftet et bekendtskab med en smuk og behagelig kvinde som dig,” endte han med et kækt glimt i øjet, som han lod hånden vandre let over hendes bagparti. Han ønskede ikke at stå og dvæle ved det, som de ikke kunne gøre noget ved uanset hvad, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun havde allerede været ham en hjælp med det lille puf som han havde haft brug for, hvilket han faktisk var utrolig taknemmelig for, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Svagt trak han på smilebåndet til hendes ord igen, hvor han let valgte at nikke til hende. ”Til langt større hjælp end hvad du går og aner,” endte han med en rolig stemme. Han lod hovedet søge let på sned. ”De vil slet ikke kunne måle sig med dig..”
Charliza var uden tvivl en kvinde som i den grad var præget af sit evige konkurrenceinstinkt, hvilket ikke gjorde ham det mindste, for han kunne virkelig godt lide at hun var en kvinde som handlede i stedet for bare at sidde stille og ventede på at en mand gjorde det hele. Ja, mange af de ting som hun bar inde med, var noget som helt klart faldt i hans gode bog, selvom han vidste, at det ikke var noget som ville hjælpe ham i den anden ende uanset. Han kunne som sagt slet ikke tilbyde hende noget. Selv tog Dominic turen direkte i vandet, hvor han dykkede ned for en kort stund, kun for at komme op igen. Vandet var fantastisk, og det var dejligt at føle sig bare en smule ren igen! Hendes ord fik ham kun til at slippe sin egen latter, for det morede ham i den grad også! ”Det er vidst noget du tror!”endte han morende, som han vendte blikket mod hende. Med de rolige svømmetag, så tog han roligt i retningen af hende, kun for at lade den ene arm søge omkring hendes skikkelse, kun for at trykke hende tættere ind mod sig. Han lod hånden stryge let over hendes bagparti. ”Nu vandt du jo.. så skal du jo også have din præmie,” påpegede han med et kækt smil på læben.

[Deleted]

Sandt var det vel, at Dominic ville klare sign, når de engang skiltes. Det var trods alt et liv han var vant til, og derfor var overlevelsen blot en dagligdag for hans vedkommende. Det var et liv Charliza havde svært ved at forstå, eftersom hun aldrig havde levet et liv i underklassen. Hun havde altid fået, hvad hun havde ønsket sig, som hun aldrig havde manglet noget. Det måtte også ligge til grundlag for, at de to formentligt ikke passede sammen, som de kom fra hver sin del af verdenen. Samfundsforskellen behøvede dog ikke at tage nydelsen fra dem, som de sagtens kunne nyde hinandens kroppe for en nat, uden at det ville koste dem noget. Derfor havde hun ikke tøvet med at charmere ham fra start af, som hun havde fundet ham attraktiv ved første glimt, hvor hans personlighed også havde gjort hende nysgerrig. Nu havde det endt, som hun havde ønsket, igen igen. ”Og hvordan tror du, at det vil hjælpe dig for fremtiden? Når jeg går, tager jeg trods alt al det smukke og behagelige med mig,” spurgte hun ham drillende, som hendes blik hvilede legende på hans ansigt. Rimelig uforandret ville hans liv vel forløbe, når hun engang drog hjemad. Han var trods alt stadig på det samme ståsted som før, bortset fra, at han var mere udadvendt nu. Det lød dog ikke som om, at det var en personlighed man kunne få noget som helst ud af på kirkegården, hvor han holdt til. Han havde nemlig fortalt, at en sådan person kun tiltrak ballade. ”Hvem ved, måske kan vores møde være med til at hjælpe dig ud af de problemer, du førhen har siddet i,” sagde hun med et svagt smil på læben. Personligt ønskede hun, at det ville gå ham godt for fremtiden, da han ifølge hende kun havde fortjent det. Hånden lod hun blidt søge over hans kind. ”Hvis du har det sådan, hvordan har du det så med det faktum, at jeg ikke kan blive her for evigt?”
Charliza var skam et konkurrencemenneske, og hun gik altid efter sejren. Det kunne godt være, at hun i tide og utide skulle tage feje tricks i brug, men det vigtigste var trods alt, at hun vandt. Det havde hun også gjort denne her gang, som hun end ikke havde ventet på ham, men blot spænet af sted i det sekund han havde lagt duellen ud på bordet. Nu befandt hun sig ude i søen, som vandet omgav hendes nøgne skikkelse. Den våde Dominic fik latteren til at bryde morende ud af hendes læber. Hun nød nu at tilbringe tiden i hans selskab, og det kunne hun bestemt ikke se bort fra! ”Det er typisk taberen at sige således,” sagde hun drillende. Hendes blik fulgte nysgerrigt hans bevægelser, som han svømmede i hendes retning. Hendes sindsstemning ændrede sig dog hurtigt, som han blev helt forførende i sin væremåde. Flygtigt bed hun sig selv let i læben, som hun mærkede, hvordan hun blev trykket ind til ham, mens hans strøg hende over et af de private områder. ”Husk på.. at hvis det er en præmie til mig, så er det kun mig der må få nydelse og brug af den,” svarede hun kækt, skønt hun lod armene glide om ham, så hun ligeledes kunne trykke sin krop ind til hans.

[Deleted]

Dominic var vant til et helt andet liv end hvad Charliza var vant til, så det at hun ikke forstod sig på hans, forundrede ham slet ikke, også selvom han nu heller ikke tog det så tung. Det eneste som egentlig genstod i længden, var at finde ud af, hvorvidt om hun var en af dem som han faktisk ville møde igen senere.. eller om det bare var denne ene gang, det vidste han jo trods alt heller ikke. Han lod hovedet søge let på sned. Ganske rigtigt, så forsvandt alt det gode og det smukke, når de skulle skilles, men det var jo heller ikke ligefrem det som han havde lyst til at gå og tænke over, for det fik ingen af dem noget som helst af! Han gjorde i hvert fald ikke! Han trak svagt på smilebåndet. Det var jo trods alt de små glæder i livet, som gjorde det værd at leve – selv for en mand som ham, selvom han selvfølgelig håbede på at han ville finde den slags, som han kunne have ved sig permanent før eller siden, også selvom han vidste, at hun var helt ude af hans rækkevidde, hvilket jo faktisk var en tanke som kunne gøre ham en anelse trist. ”Du tager det smukke med dig, når vi skal skilles herfra. Jeg kan kun håbe på at jeg igen vil få muligheden for at nyde dit skønne selskab og smukke ydre,” endte han roligt. Han mente det skam. Han kunne jo virkelig godt lide at tilbringe den form for tid sammen med hende. Han betragtede hende med en rolig mine. Hvem ved? Ja, han regnede ikke med det, så lang tid, at det var det sted som han skulle være på. ”Hvem ved? Det vil jeg jo finde ud af.. Meget har du i hvert fald gjort for mig..” endte han med en sandfærdig mine. Hovedet lod han let glide mod hendes hånd, som hun strøg hans kind. Han ønskede jo bare at nyde det så lang tid som han havde muligheden for det. ”Som sagt, så beder jeg til muligheden for at tilbringe tiden med dig igen.. Jeg ved godt, jeg ikke kan skænke dig noget, som du ikke selv kan skaffe andre steder fra, men..” Han trak let på skuldrene.
At komme i vandet, var helt klart beroligende og ikke mindst dejligt for Dominic, for det hjalp ham nærmest også med at dulme nerverne bare en smule, så det var noget som passede ham selv ganske fint! Han trak morende på smilebåndet, som han vendte blikket mod hende, kun for at søge i hendes retning. Hun havde snydt, for han havde jo ikke været klar, før hun var endt i vandet! ”I din verden måske,” påpegede han sigende, som han roligt nåede hende, kun for at lade armen glide omkring hendes skikkelse, kun for at føre hende tættere på hans egen skikkelse. Han smilede let for sig selv ved hendes ord. Det kunne godt være, at det var sådan at hun havde det med det hele, men han var jo slet ikke ude på at gøre hende ukomfortabel eller noget lignende. En præmie kunne hun vel godt få? Og af slagsen, som han selv ville være i stand til at nyde af? Selvom det slet ikke lød sådan. ”Hvad ønsker frøkenen da som en præmie?” spurgte han med en nysgerrig stemme.

[Deleted]

Charliza smilede over hans ord, som det var svært at gøre andet. Hun nød den måde han fremstillede hende på, som han helt beskrev hende som en ekstraordinær skabning. Hun nød derfor at stå med ham, da han fik hende til at føle sig veltilpas og ønsket. Derfor havde hun indtil nu intet imod at se ham igen. Han var muligvis ikke i hendes samfundsklasse, men alligevel formåede de at more sig med hinanden, og andet havde hun alligevel ikke brug for. Det behøvede ikke at blive seriøst, som hun aldrig havde fundet en mand, hun kunne blive seriøs med. Derfor stræbte hun ikke særligt højt på det punkt, som hun var vant til, at det ikke blev til mere end et par timers hyggen. ”Og til det har jeg sagt, at jeg blot er en søgen væk. Du er måske ikke, hvad jeg er vant til, men ikke desto mindre nyder jeg dit selskab,” sagde hun ærligt og smilede let til ham. Hun havde indvilget i at lade ham følge hende hjem, og derfor blev hun mulig for ham at finde. Om han i så fald ville gøre brug af det, og dukke op ved hendes dør, som han sagde, vidste hun ikke, men indtil videre var hun åben for muligheden. I hendes verden kunne det trods alt ikke skade, og så var det sådan det måtte være. ”Det ville i hvert fald ikke være et skidt håb at gøre sig,” sagde hun roligt. Personligt håbede hun for ham, at han trådte en bedre tid i møde, da ingen var tjent med de voldtægter han blev udsat for. Det vidste hun alt om, skønt hun ikke talte højt om det. ”Fra første øjekast vidste jeg, at du ikke ville være i stand til at tilbyde mig noget materielt. Derfor forventer jeg heller ikke andet, end dit gode selskab, fra din side af.” Hun nød materielle ting, hvor hun elskede at modtage gaver, men desværre vidste hun, at han ikke havde muligheden for at skænke hende noget i den stil. Derfor forventede hun kun af ham, at han var positiv og åben omkring hende, når de sås, da det var det eneste han kunne skænke hende.
Kækt blinkede Charliza til Dominic, som han ikke anså dysten for at være fair. Det var bare ikke hendes problem, som hun var kommet først og det var det vigtigste. Hun havde måske startet før tid, men det var ikke andet end en mindre detalje. Han havde desuden udtalt, at han bare ønskede at se hende glad, og det gjorde hende glad at vinde, så alle burde derfor være fuldt ud tilfredse med showet. At han så valgte at føre deres kroppe tætte i vandet, havde hun absolut intet imod. Armene lod hun smyge sig om halsen på ham, mens hendes ben viklede sig om hans liv, så deres nøgne kroppe blev helt sammenklynget. ”Hvad er du i stand til at tilbyde mig, som vil behage mig?” spurgte hun med en kæk stemme. Det var ham der havde begyndt på det med præmien, så var det også ham der måtte beslutte sig for en. Hun tvivlede dog på, at det blev noget andet end en kropslig gave, da han ikke kunne tilbyde hende noget af pengemæssig værdi. Det kropslige fejlede dog heller ikke noget, som det bestemt ikke ville være galt i hendes bog, da hun endnu havde lyst til ham.

[Deleted]

Charliza var noget særligt, selv i Dominics øjne, og det var noget som han holdt fast i, også fordi at han kunne se, at hun godt kunne lide at se hende med den glæde i sindet, og den gnist i øjnene, som tydeligt indikerede at han havde sagt det rigtige, og det var noget som uden tvivl faldt selv i god jord ved ham, for han kunne virkelig godt lide, at han var i stand til at gøre hende så glad og så tilfreds, som det hun måtte være i denne stund, så det var noget som faktisk også passede ham helt fint! ”Er man vant til ensomheden, så er alt det andet her, mere end hvad jeg er vant til. Jeg kan nu godt lide det af den grund. Det føles utrolig rart at være omkring hende og i hendes selskab, også selvom han vidste, at han slet ikke var i stand til at skænke hende noget som helst, som hun ikke kunne få andre steder, hvilket selvfølgelig var noget som frustrerede ham som intet andet i det hele taget, men han kunne jo ikke ligefrem gøre det mindste ved det af den grund. ”Præcis,” endte han med en dæmpet stemme. Han lod hovedet sænke en smule. Selvfølgelig var han ked af, at han ikke var i stand til at skænke hende noget som helst, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Så lang tid mit selskab er godt nok, er jeg tilfreds.. Selvom jeg ville ønske, jeg kunne skille mig lidt ud og skænke dig mere end det,” sagde han med en rolig, og ikke mindst ærlig stemme, for det var sådan han havde det. Der var vel ikke ligefrem noget særligt ved ham?
At komme ud i vandet, var bestemt ikke noget som Dominic havde det mindste imod, for det var selvfølgelig rart. At hun var kommet først, var noget som tilsyneladende gjorde hende glad, og det var nu heller ikke noget som gjorde ham noget, for det var jo i bund og grund det eneste som faktisk betød noget som helst for ham i det hele taget. Armene slog han roligt omkring hendes slanke liv, som hun kom helt tæt på ham, og slog sine ben omkring hans liv. Ikke fordi at han havde noget imod det, for det havde han da slet ikke! Han smilede let for sig selv ved hendes ord, som han let lod hånden vandre nedover hendes bagparti med det samme kække glimt i øjet, som han havde haft frem til nu. Det var det dyriske som hun satte i ham.. Han tænkte helt anderledes når han var omkring hende, end hvad han ville have gjort under normale omstændigheder, men det behøvede heller ikke at være nogen skidt ting trods alt. ”Lige hvad du har lyst til.. Kan jeg give dig det, så vil jeg,” endte han roligt, som han lod hovedet søge let på sned, kun for at skænke hendes kæbe et let kys. Han kunne jo slet ikke lade være, nu hvor han havde muligheden for at være så tæt på hende, og omkring hende, og mens det endnu var mørkt og nat, så ville han nyde det, så meget som det han nu var i stand til!

[Deleted]

”Ens hverdag har også til tider brug for at blive rystet en anelse,” kommenterede Charliza kækt, uden smilet falmede på hendes læber. Det var skam ikke til at tage fejl af, at hun morede sig, selvom hun var blandt en samfundsklasse, som hun ellers aldrig mængede sig med. Det tog hun dog ikke særligt tungt, da hele hendes liv handlede om at more sig. Der var desuden heller ingen der så dem, så der var ingen til at dømme hende, for hendes nuværende valg af selskab, og det bragte hende alligevel også ro. En skam var det, at Dominic ikke var bedre stillet, end det han nu engang var, men det var der intet at gøre ved. Hun kunne måske altid bruge ham som et velgørende formål, og hjælpe ham ud af sin elendige tilværelse, men det havde aldrig været hendes stil. Egoistisk var hun vel, som hun godt kunne lide at modtage og spendere penge på sig selv, men aldrig til andre. Hovedet lod hun falde en anelse på sned, som han nærmest forekom hende en anelse … trist. Det var bestemt ikke hendes hensigt, at han skulle have det sådan, som hun kun tænkte for dem, at de skulle more sig. ”Hvis du ønsker at skille dig ud for min skyld, må du jo søge et arbejde, så du på den led kan skænke mig noget. Jeg er desuden den bedste person at give gaver, samt lignende ting, så det ville du bestemt ikke fortryde,” svarede hun i samme kække tone som før. Sandt var det dog, at hun var en god person at give gaver til, som hun altid blev umådeligt begejstret, når hun endelig modtog dem.
Både arme og ben lod Charliza snos om Dominics krop, som de nåede vandet, og han fik ført dem tættere på hinanden. Behageligt var det at være ude i vandet, som det forekom hende helt idyllisk og intimt, skønt det ikke ligefrem var årstiden til det. Bedre kunne det ikke være for hende i øjeblikket, som hun uden tvivl følte sig tilpas med hændelserne. Berøringen af hendes bagparti, fik hende til at trække på smilet, som hun nød den form for kontakt. Tænksom blev hun for et øjeblik, som han sagde, at han ville give hende alt, så længe det var ham muligt. Fingrende lod hun blidt nusse hans nakke, som hun strøg ham over huden og de våde mørke lokker der. ”Lige hvad jeg har lyst til?” gentog hun tænksomt. Hun smilede let, som han kyssede hendes kæbe, inden hun valgte at lade sine egne læber strejfe mod hans i et flygtigt kys. ”Jeg vil have, at du er min til jeg siger andet,” sagde hun roligt. Det lød muligvis meget fast, men det var det i virkeligheden næppe, som hun allerhøjest hang sig til en enkelt person et par dage ad gangen. Det burde desuden også være noget han hellere end gerne ville give hende, eftersom han allerede havde udtalt, at han gerne ville blive hos hende, frem for at de skulle skilles på et tidspunkt.

[Deleted]

Charliza var som sagt slet ikke af den samfundsklasse, som Dominic som regel ville mænge sig med, også selvom det bestemt heller ikke behøvede at være nogen negativ ting. Han elskede og han nød skam hendes selskab, også fordi at det slet ikke var noget som skete så ofte igen, for han var den som normalt ville holde sig på afstand og væk fra alt og alle, men denne gang.. Hun havde virkelig formået at få ham ud af skallen, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Jeg skal da lige love for, at du formåede at ryste min,” sagde han med en rolig stemme, som smilet let bredte sig på hans læber, for han kunne jo virkelig godt lide det! I det store og hele, så ønskede han jo at behage hende, selvom han vidste, at han var en.. ussel mand i forhold til hvad hun måtte være vant til at færdes omkring, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han bed sig svagt i læben, også selvom det var en sindsstemning som hurtigt forduftede ved hendes ord. Gid det var så nemt, for det var det på ingen måde. ”Noget siger mig du er typen som er rigtig glad for gaver? Jeg gør hvad jeg kan.. Det ville være utrolig rart med en mening med det evige liv igen. Hvem ved..? Måske jeg en dag, kan stå på din dør med en gave til dig,” tilføjede han med et kækt glimt i øjet.
Dominic sparkede let og fast med benene, for at holde dem begge oppe, også selvom det foregik så roligt og stille, at det knapt nok kunne mærkes. Med den ene arm omkring hendes krop, som han holdt hende tæt ind mod sig selv med, og den anden som han slap hende med, kun for at hjælpe lidt med at holde dem oppe, så vendte han blikket roligt mod hende. Der var noget ved hende, som han ikke kunne sige sig at have oplevet før.. Hun gav ham en chance til at bevise hvem han var som person, og selvfølgelig var det noget som selv ikke gjorde så lidt for hans vedkommende. ”Lige hvad du har lyst til,” gentog han roligt, som han skænkede hendes kæbe et let kys. Ikke fordi at han kunne lade være, for han elskede simpelthen den effekt på ham som hun havde, også fordi at det var noget som i sig selv, skete så frygtelig sjældent, at han følte sig så godt tilpas omkring andre. At hun ønskede ham som sin, var noget som passede ham særdeles perfekt! Han ville mere end glædeligt være hendes i løbet af natten her, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det flygtige kys tog han mere end glædeligt imod. ”Det passer mig fortrindeligt..” påpegede han ganske sigende, som han lod sin hånd glide lidt længere ned, hvor han endte med at tage godt fat i hendes bagparti. Han ville være hendes, hvis det var hvad hun ville, og han skulle bestemt ikke brokke sig over det!

[Deleted]

Smilet trak Charliza på, som han erkendte, at hun havde rystet hans verden. Det var ord hun nød at høre, da man skulle være noget ganske særligt, hvis man kunne udrette en sådan bedrift. ”Du siger bare til, hvis den skal rystes noget mere,” sagde hun drillende. Hun havde dog ingen vilde planer for resten af natten ind til nu, eftersom hun endnu kun var nået til det punkt, at de skulle nyde en stund ved søen. Det var vel også fint nok taget i betragtning af, hvad de ellers havde nået på denne ene nat og allerførste møde. For nogen var det utroligt, hvad de havde formået at nå, men ikke videre for hende. Hun var nemlig vant til, at der var fart over feltet, om hun mødte en ny eller en bekendt. Hun nød det dog, som hun bestemt ikke klagede over de bedrifter, hun havde opnået, samt den glæde hun havde fundet ved hvert et minut. ”Du kan jo prøve at give mig en og se, om jeg er glad for den eller ej.. Jeg tror desuden, at det kunne være et nydeligt syn at se dig ved min dør med en gave til mig,” kommenterede hun kækt, som hun absolut ikke havde noget imod tanken. Det var vel en skam, at han ikke havde midlerne til at give hende noget som helst, da hun var en kvinde, der havde brug for at blive værnet om på den vis. I dette scenarie var hun dog nødt til at undvære, da Dominc end ikke ejede en skilling.
De små spark han lavede, rørte end ikke Charliza, som hun blot nød fornemmelsen af deres sammensluttede kroppe, der var omgivet af det kølige vand. Spidserne af de blonde lokker flød elegant i vandoverfladen, som hun end ikke havde været helt under endnu, men holdt sig med hovedet oppe. Tanken om sin præmie, fik hende til at se tænksomt frem for sig, da mulighederne var temmelig indskrænket. Han havde ingen pengemæssige værdier og det gjorde, at han kun kunne skænke hende, hvad alle ville være i stand til. Derfor slog det hende, at han kunne være hendes, indtil hun tabte interessen for ham. Smilet bredte sig charmerende på hendes læber, som han godtog hendes ønskede præmie. ”Perfekt,” sagde hun dæmpet, inden et suk forlod hendes læber, som han tog om hendes bagparti. Handlingen gav hende desuden et videre ønske, hvor hun var sikker på, at han også havde lyst til at indfri det. Både med de mange intime berøringer og det faktum, at han ønskede at være hendes. ”I så fald har jeg allerede et videre ønske til dig..,” sagde hun stille, mens hun tog den ene hånd, og strøg et par våde lokker væk fra hans ansigt. Flot var han i den grad, hvor det egentligt kom bag på hende, at der fandtes så smukke personer i den ringeste samfundsklasse. ”Jeg ønsker, at du får mig til at nyde helt ud til skyerne igen.. Her.. i vandet.” Blikket blev langsomt lystent igen, som hun erkendte overfor ham, at hun havde lyst til hans krop igen. Hånden lod hun kælent vandre over hans krop, inden den igen måtte lægge sig om hans nakke.

[Deleted]

Charliza havde i sandhed formået at ryste meget af Dominics verden, også selvom det slet ikke var noget som han betegnede som nogen negativ ting – tvært imod, så havde det været godt og ikke mindst sundt for ham, at det var sket! Han trak svagt på smilebåndet. ”Jeg skal nok sige til, hvis det er tilfældet,” endte han med en ganske sigende mine, for løgn var det nu trods alt heller ikke. Ganske vidst kunne han ikke give hende noget som helst, hvilket jo faktisk var en tanke som han fandt en kende trist, også fordi at.. han ønskede at skille sig ud fra mængden, så han også kunne vise sig som noget særligt, men det var nu heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det af den grund. Nu som det var sagt, så var han slet ikke i tvivl om at hun var en kvinde, som godt kunne lide at få gaver, for det var da noget som enhver kvinde kunne! Han trak muntert på smilebåndet, så de sylespidse tænder måtte vise sig i hans mundviger. ”Hvorfor er jeg ikke forundret? Det er jo lige før jeg skal forsøge det.. At stå på din dør med en gave i hånden.. Noget som jeg har lavet med mine egne næver..? Hvad ville du da sige til det?” spurgte han med en rolig mine. Han havde som sagt ikke den største økonomi.. Faktisk havde han jo slet ikke nogen.. Men af den grund, så kunne han sagtens lave fantastiske ting med sine hænder, bare han fik muligheden for dette.
Dominic var skam nødt til at sparke let med benene for at holde dem begge oppe, også selvom han forsøgte at gøre det så roligt og stille, som det var ham menneskelig muligt, da han slet ikke ønskede at det skulle blive ubehageligt for hende på nogen som helst måde i det hele taget. Han betragtede hende med en rolig og sigende mine. Han ønskede naturligvis at gøre hende glad, også fordi at det var noget som kun kom ham til gode, det havde han jo allerede fundet ud af, og det var noget som han virkelig godt kunne lide! At hun så allerede havde et videre ønske til ham, fik ham til at vende blikket direkte mod hende endnu en gang. ”Virkelig..? Hvad skulle det være?” spurgte han sagte, og med en næsten nysgerrig mine, for det var sådan noget som faktisk gjorde ham utrolig nysgerrig! Hvad hendes ønske så var, var noget som for alvor fik det tilfredse smil til at glide over hans læber. Han slap hende roligt med sine hænder, kun for at lave de rolige svømmetag baglæns hen i retningen af kanten, så han ville være i stand til at finde fæste under fødderne, for ellers kunne han jo ikke ligefrem gøre meget! Hendes kærtegn af ham, sagde han intet til, for det var virkelig en utrolig fantastisk følelse at skulle sidde igen med, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt.. tvært imod! ”Lige her.. Lige nu..? Hvor alle faktisk vil kunne se os..? Tro mig.. Jeg elsker det..” hviskede han næsten kælent mod hendes øre, som han tog sit sidste rolige svømmetag, til han kunne mærke den mudrede bund under dem, hvor han roligt blev stående, denne gang kun for at lade armene glide omkring hendes smukke og slanke krop.

[Deleted]

Det glædede faktisk Charliza, at hun havde formået at vende Dominics liv i en positiv retning. Hun kunne lide ham, samt hun fandt hans nuværende tilværelse trist, hvor det derfor glædede hende, at hun kunne være med til at peppe den en smule op. Det var dog ikke meget hun havde gjort, da hun blot havde været sig selv under hele mødet, hvor det derfor ikke havde kostet hende noget. At det i så fald havde været nok til at hjælpe ham, var intet andet end positivt, da hun nu engang mente, at han havde fortjent bedre, end det han var vant til. Hun trak let på smilet ved hans muntre fremtoning, som det var et syn hun nød. ”Der er i hvert fald ikke kommet den dag endnu, hvor jeg har afvist en gave,” sagde hun muntert. Mange gaver havde hun modtaget igennem årenes løb, som der havde været hendes mange bejlere, og de gaver hun modtog fra familien. Hver enkelt nød hun, da hun nød tanken om, at folk havde lyst til at spendere penge på hende, og ønskede at glæde hende, eller i visse tilfælde – få noget fra hende. Hun nød fornemmelsen af at pakke gaven op, og glæden ved at se den gældende ting, men det var vel helt normalt? Alle nød vel en overraskelse, og tanken om at være noget ganske særligt. Det gjorde hun i hvert fald. ”Hvad ville du være i stand til at fremstille? Og endnu vigtigere … ville den være brugbar for mit vedkommende?” spurgte hun nysgerrigt, skønt hun selvfølgelig ønskede, at det skulle være en overraskelse. Interessant var tanken dog, som der var en vis charme ved, at vedkommende havde fremstillet noget selv og ganske personligt. ”Men der lyder som en interessant gave at få,” endte hun roligt.
Som de befandt sig ude i det rolige vand, poppede en ny ide allerede op i Charlizas hoved. Nytænkende var den ikke just, men brugbar var den, som den ville være i stand til at behage dem begge, og hvem ville kunne sige nej til det? Hun var i hvert fald ikke vant til at få afslag, og efter udfoldelserne ved kirkegården tvivlede hun ærlig talt på, at han havde i sinde at afvise hende nu, og hvis han gjorde, så vidste hun, hvordan hun skulle føre sig frem. Som han endte med at slippe hende, valgte hun at svømme efter ham, så de begge genvandt fodfæste. Arme og ben lod hun igen snos omkring hans krop, som de stoppede igen. Hun bed sig selv let i den bløde underlæbe, som han helt fik det til at krible i hende med sin kælne hvisken. ”Det stoppede os ikke sidst..,” svarede hun lavmælt, som de trods alt allerede havde været intime et sted, hvor gud og hvermand kunne finde dem. Det var derfor ikke en tanke der stoppede hende, som hun derimod blev mere tændt ved ideen, da der var noget utroligt ved at gøre det under åben himmel. ”Jeg tænkte nok, at du ville kunne lide det,” sagde hun tilfredst, som han sagde, at han elskede ideen. Charmerende smilede hun til ham, inden hun valgte at føre deres hoveder tættere på hinanden, så deres læber til sidst mødtes i et dybt og inderligt kys.

[Deleted]

Charliza havde formået at vende Dominics synspunkt på sin egen tilværelse en smule, bare ved sin blotte tilværelse, og det var naturligvis noget som han var frygtelig glad for, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Nu hvor det var sagt, så havde han ikke noget imod at forkæle en kvinde på den måde som han nu havde til rådighed. Selvom han ikke kunne gå ud og spendere en masse på hende, hvilket han til dels faktisk måtte finde en anelse trist, så havde han sine egne muligheder at gøre brug af, og det var naturligvis også noget so han ville ønske at han havde gjort brug af, allerede for lang tid siden. Han betragtede hende sigende. Hun kunne lide at få gaver? Han var bestemt ikke overrasket over at vide dette! ”Det letter om ikke andet mit hjerte,” sagde han med en rolig stemme, som han roligt betragtede sig af hende. At hun så til gengæld havde fået mange gaver, var heller ikke noget som kom bag på ham, men så måtte han vel bare lave sig noget. .specielt til hende? Noget som man ikke kunne få alle mulige andre steder? Han blinkede let til hende og med det drilske smil på læben, for det morede ham o faktisk at hun var og blev så nysgerrig af slagsen! ”Hvis jeg skulle ende med at fortælle dig det, så er det jo ikke længere en gave, vel?” spurgte han med et kækt glimt i øjet, for det morede ham, at hun var så nysgerrig! Også selvom han måske nu satte forventningerne en anelse højt, så agtet han jo faktisk at gøre hende glad ved det! ”Jeg glæder mig allerede til at skænke dig den,” afsluttede han sandfærdigt.
At Charliza ønskede at føle det hele atter en gang, var bestemt ikke noget som gjorde Dominic det mindste, for det var en idé som han snildt kunne følge hende i, og som han mere end gerne ønskede at føle endnu en gang! Med de rolige svømmetag, så søgte han roligt ind mod bredden igen, så han kunne genvinde fodfæstet. At gøre det under åben himmel, var en spændende ting, og det var noget som han uden tvivl godt kunne lide, også fordi at.. det var spændende, det var anderledes og det var jo aldrig til at vide, om nogen ville kigge forbi, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hans vedkommende. Han lod roligt armene glide omkring hendes slanke skikkelse, kun for at holde hende godt og tæt ind mod sig. ”Du har ganske ret,” endte han med en dæmpet hvisken tæt ved hendes øre. Ideen faldt uden tvivl i hans smag, og han nød tanken om at det om ikke andet, var noget som han kunne skænke hende noget, også selvom han naturligvis var klar over, at der var så mange andre, som kunne give hende det samme. ”Uden tvivl,” hviskede han roligt, som han lod læberne møde hendes i det intense kys, som han gengældte uden tvivl. Den ene hånd gled roligt nedover hendes bagparti, kun for at klemme om det. Han kunne slet ikke få nok af hende!