Out for some fun..

[Deleted]

Et par gode timer inde i vinternatten var de, som Charliza og Dominic endelig nåede frem til deres destination; Den Sorte Sø. En hyggelig gåtur havde det været, set fra Charlizas øjne, som hun fandt den mandlige vampyrs selskab bemærkelsesværdigt behageligt og underholdende. Hun nød at befinde sig i hans selskab, hvor hun også havde følt sig underholdt fra kirkegården af og helt til søen, hvor de nu skulle søge efter et bytte. Med sin arm hvilende i hans, bevægede hun sig roligt fremad, som de havde gået i denne stilling gennem hele turen. På vejen dertil havde det hændt, at de til tider havde gjort brug af et lille holdt, så hun kunne rette på tøjet, da kjolen havde vist sig at have en tendens til at glide ned, når hun bevægede sig i længere tid af gangen. Alligevel havde det lykkedes hende at nå frem uden at tabe kjolen helt, hvilket også måtte være det vigtigste. Når hun engang nåede hjem, lå den desuden kun til udsmidning, og så var der ikke længere nogen grund til at tænke på den. ”Så er vi ved at være der..,” oplyste hun med et smil på læben. Blikket holdt hun på søen der strakte sig for øjnene af dem, som de nærmede sig den. Det var dog ikke kun søen der var deres mål, da de havde lagt til opgave for dem, at de skulle ud på en lille jagt sammen. Derfor krævede det ikke kun, at de nåede frem, men også at der var andre personer til stede, og ikke hvilken som helt. Det skulle specifikt være levende personer. Sanserne holdt hun derfor åbne, så hun kunne spotte, om de havde heldet med sig eller ej. Verdens undergang ville det ikke just være, hvis det ikke var til at finde, men en skam ville det klart være, da hun ikke kunne benægte, at hun havde set frem til jagten. Smilet bredte sig langsomt på hendes silkebløde læber. ”.. Og det tyder på, at jeg præcist får det, som jeg vil have det,” kommenterede hun kækt, som hendes blik pludselig fokuserede på to mænd omkring søbredden. Det letteste bytte var de ikke ligefrem, eftersom de begge var unge, hvor de hver især stod med et sværd i hånden, som de var i gang med at træne kampteknikker. Et svært bytte var det dog heller ikke, eftersom de ikke videre så professionelle ud, samt de blot kunne benytte sig af deres vampyriske færdigheder, gennem deres hurtighed og styrke. De skulle dog stadig tage højde for mændenes unge alder, samt det faktum, at de stod med våben i hånden. Dødeligt ville det måske ikke være, som de altid kunne heale, men afsindigt ondt kunne det stadig gøre. ”Du bakker ikke ud nu, vel?” spurgte hun drillende, som hun så på ham med sine kække øjne. Blidt valgte hun dog at trykke om hans arm, da hun vidste, at han ikke havde været meget for det dyriske. Hun var dog sikker på, at det hele nok skulle forløbe til deres velbefindende. Hun havde ikke i sinde at lade der ske ham noget ondt, så hun skulle nok beskytte ham, hvis det endelig kom til stykket. Hun tog desuden ansvaret på sig, eftersom det trods alt havde været hendes ide. Det havde nemlig været hendes ide, at de skulle ud på en jagt, hvorpå de kunne skaffe føde, samt hun kunne få hans dyriske jeg at se. Som han betagede hende, ønskede hun nemlig at se alle hans sider.

[Deleted]

Selvom det måske var ved at være utrolig sent, så vidste Dominic at de endnu havde mange gode timer sammen, hvilket helt klart var noget af det som han værdsatte mest. Det kunne være, at det var utrolig tidligt for ham at skulle sige det, men han elskede at tilbringe tiden med hende. Hun fik ham til at smile, som hun fik ham til at le, og hun forstod sig endda på hans humor, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele! Det var desuden også utrolig lang tid siden han havde været så langt væk fra Corvento, at han havde været i nærheden af søen, men det var vel også bare på tide, at han forsøgte sig med det? Og nu hvor han var i det mest perfekte selskab, som man overhovedet kunne forestille sig, så var det trods alt også kun det bedre selv for hans vedkommende. At de var ved at nærme sig, gjorde ham bestemt ikke det mindste, for det var næsten som om at han ikke kunne komme hurtigt nok frem! ”Endelig,” endte han med en rolig og stilfærdig stemme, som han let vendte blikket i retningen af hende som hun gik ved siden af ham. At de havde haft sine stop på vejen, for at hun kunne rette på tøjet, sagde han ikke noget til, for han ønskede jo heller ikke ligefrem at dele det syn med nogen! Selvom han havde en sjov tendens til at tro, at han ikke var en eneste ene for hende, men en i mængden, så var det ikke noget som han brokkede sig det mindste over. Ikke nu hvor det var ham som var velsignet med hendes selskab for denne nat. At der så tilfældigvis var to ved søen med et sværd i hånden i træningen om diverse kampteknikker, var bestemt heller ikke noget som gjorde ham det mindste, for det var ikke fordi at de direkte ville yde dem den største modstand, hvilket han allerede nu var klar over. Han smilede let tilfredst for sig selv. Han rystede let smilende på hovedet. Sammen med hende, så formåede han virkelig at holde sig ved utrolig godt humør, og selvfølgelig var det også noget som selv glædede ham, da det var noget som i sig selv, skete så frygtelig sjældent! ”Man skulle næsten tro at det hele var meningen.. Du får jo din vilje,” påpegede han morende. Synet af de to unge mennesker med deres våben, var en smal sag for dem, hvilket han vidste. Det eneste som han så kunne spørge sig selv om, var om det ville lægge op til en ordentlig jagt, for selv det var noget som han kunne savne, da det virkelig var ved at være lang tid siden sidst! Som hun drillede igen og klemte omkring hans arm, fik ham roligt til at vende de mørke øjne i retningen af hende. Han tog det på ingen måder særlig tungt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for han havde slet ikke nogen intentioner om at skulle bakke ud! Ikke på vilkår! ”Selvfølgelig ikke! Hvad tror da om mig? Jeg tror bare det er på tide at indlede jagten, min egen,” påpegede han morende, som han lagde den ene hånd roligt over hendes, hvor han gav den et let klem. Han var selv yderst spændt på dette! ”Kom.. Lad os endelig ikke spilde tiden..” Han trak hende med sig over mod en række buske og træer lige i nærheden af de unge mænd. Nu lod han for alvor dyret komme til udtryk i ham!

[Deleted]

Det havde taget lidt tid at nå frem til søen, som de havde valgt at gå hele vejen, frem for at bruge deres overnaturlige vampyrfart. Charliza havde dog nydt, at det havde fungeret på denne her måde, eftersom det havde betydet, at de under hele turen havde kunnet holde en samtale kørende. Selv nød hun nemlig at befinde sig i hans selskab, som hun nød at snakke med ham, da han fik hende til at føle en indre glæde. Hvor betydningsfuld den glæde var, vidste hun dog ikke endnu, eftersom hun før i tiden havde haft for vane at miste interessen efter blot et par timer eller nogle få dage. Om det var anderledes denne her gang, eller om det blot var det sædvanlige var derfor interessant at se. Det hændte dog, at hun funderede over det, eftersom hun var nysgerrig efter at vide, hvad han helt præcist tænkte om det. Selv vidste hun nemlig, at han havde efterspurgt en plads i hendes liv, skønt han tidligere havde haft sig en mage. Derfor fandt hun det en smule interessant at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Smilet trak hun let på, som de nåede deres destination, hvor hun måtte trække endnu mere på det, som hun hurtigt fik spottet to mandlige byttedyr. ”Dominic, min kære? Det er allerede skæbnebestemt, at jeg er født til at få min vilje. Jeg fik dig, nu får jeg jagten og senere vil jeg få min svømmetur,” svarede hun morende og blinkede kækt til ham. Selv rørte det ikke hende, at de to mænd var udstyret med våben, eftersom de havde deres vampyriske jeg, der kunne modstå det. Det kunne dog gøre det hele en smule mere interessant, eftersom et skvat modstand var bedre end ingen modstand. Om sværdene så virkelig var det eneste våben de havde på sig, vidste hun dog ikke, eftersom det kunne være, at de ikke blot var mennesker, men faktisk var warlocks eller dæmoner. Desværre var det oplysninger der først ville komme op til overfladen, når man havde gjort sig sit første angreb. ”Det ville i hvert fald have ærgret mig, hvis du skulle kyllinge ud nu. Jeg ville anse det for at være en skam, hvis jeg skulle finde en anden mand end dig, nu når jeg er blevet ganske tilfreds med dig,” sagde hun drillende. Mildt sendte hun ham et smil, som han valgte at trykke om hendes hånd. Smilet blev dog hurtigt erstattet med en munter latter, som han valgte at trække hende med ind bag nogle buske og en række træer. Fingrene lod hun pirrende stryge over hans arm, som hun sendte ham et helt flirtende blik. ”Det er ellers lige før, at du får mig på helt andre tanker,” oplyste hun ham dæmpet, inden hun flygtigt lod sine læber strejfe over hans i et kys. Det flirtende blik endte dog med at forsvinde ligeså hurtigt, som det var opstået, da det efter kort tid blev erstattet af et både kækt og sultent et. ”Hvad siger du til at skræmme dem lidt?” spurgte hun energisk. Hun ventede dog ikke på at høre hans svar, som hun i det næste øjeblik var sprunget op på benene, hvor hun farede imod de to mænd i en hastighed, som det normale øje ikke ville være i stand til at fange. Behændigt bøjede hun sig ned, som hun fangede den ene mands ben, hvor hun trak i det, så det knækkede og brækkede til mandens store forskrækkelse og smerte, som han hylede op. Benet slap hun i det sekund knækket lød, hvor hun på ingenting sprang tilbage i det skjul, hvor Dominic allerede gemte sig. "Hvad siger du så? spurgte hun smilende, som hun vendte de skinnende øjne i hans retning. Selv vidste hun ikke, hvordan han havde det med hendes voldelige handling, eftersom hun ærligt talt ikke vidste, hvad han var til. Hun håbede dog på, at den behagede ham, eftersom det bestemt ikke var hendes mening at skræmme ham væk! Hun kunne trods alt godt lide ham.

[Deleted]

At turen havde taget tid, var ikke noget som gjorde Dominic det mindste, hvor han jo faktisk havde nydt den tid sammen med hende, så det var bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod. Selv nu hvor han var så tæt på søen, så kunne selv han mærke, at han var påvirket af den kommende jagt, for det var noget som han faktisk savnede og havde brug for efterhånden. At hun var vant til at få sin vilje, forundrede ham på ingen måde, for til nu så havde hun jo fået alle tingene som hun ville have dem, så det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var noget som forundrede ham som sådan, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han trak svagt på smilebåndet. ”Jeg er bange for, at det er noget du allerede er blevet lidt for vant til det,” påpegede han morende, som de langt om længe måtte komme frem til søen. Umiddelbart så han ikke nogen stor trussel i dem, selv på trods af at de jo faktisk stod med deres våben i hænderne, for de havde jo en helt anden fordel; Tænder og hurtighed. Det kunne sagtens gå så hurtigt hvis det var det som de ville, også selvom han helt klart bedst kunne lide at få den ordentlige og den gode jagt ud af det, så selvfølgelig var det også målet i dette tilfælde! Hendes ord fik smilet til at brede sig tydeligt på hans læber, hvor han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Han blinkede let til hende. ”Hvis du tror jeg er sådan en bangebuks, er jeg bange for at du har det det helt forkerte indtryk af mig, min kære Charliza.. Jeg har jo mit dyriske bæst at bevise for dig, ikke sandt? Og nu hvor du er så tilfreds med mig, så ser jeg ikke nogen grund til at skuffe dig..” endte han ganske sandfærdigt, som han fik hende revet med sig ned mod buskene, mest af alt for at se mændene en smule an, men også for at indlede jagten på en ordentlig måde. Det at ligge på lur som et rovdyr, var helt klart en del af oplevelsen, og selv det var noget af det som han faktisk bedst kunne lide. Hendes ord fik ham til at himle lidt med øjnene, idet han let vendte sig mod hende igen. ”Jeg ved godt, at jeg er god i sengen, min kære.. Så må du få en tur på et andet tidspunkt,” påpegede han morende, som han let blinkede til hende igen. Selvom han ikke nåede at svare, før hun allerede var ude og have fat i den ene, hvor hans skrig næsten måtte indikere at hun havde valgt at brække noget. Han rystede smilende på hovedet.. Hun var jo lige en kvinde efter hans smag, og han kunne helt klart også godt lide det! ”Er du ikke lidt voldelig synes du?” spurgte han morende, som han roligt foldede hænderne bag på ryggen, idet han trådte forbi hende og med blikket hvilende på manden som tydeligt var præget af rædsel. ”Jeg tæller til ti..” endte han ganske sigende. Manden tøvede ikke med at vende om og bare løb, hvilket var noget som morede Dominic. Han vendte sig mod Charliza igen. ”Det er altid så sjovt når de løber,” påpegede han morende, inden han igen vendte sig mod manden som løb, idet han selv løb efter. Det tog ham ikke særlig lang før han nåede manden, hvor han tog fat i ham med et greb omkring hans hals, kun for at trække ham tæt ind mod sig, hvor tænderne satte sig i hans hals. Manden skreg og vred sig, selvom det meget hurtigt døde ud.

[Deleted]

Charliza var uden tvivl vant til at få tingene, som hun ønskede dem. Sådan havde det fungeret helt fra barns ben, som hun altid havde haft en charmerende personlighed, hvor hun også altid havde vidst, hvordan hun skulle gribe forskellige situationer an. Mænd havde dog altid været hendes letteste mål, da de godt kunne lide hendes kønne ydre og kække person, så de havde aldrig været det store problem for hende. Det havde også altid haft sine fordele, som hun var vokset op i et hjem med mange mandlige figurer, hvor de alle havde haft lyst til at glæde hende. Uskyldigt sendte hun Dominic et lille smil. ”Det kan du umuligt mene! Er det desuden ikke rart at gøre mig glad?” spurgte hun stille, som hun måtte holde den uskyldige mine. Uskyldig var dog noget af det sidste hun var. At de så spottede to mænd, der glimrende kunne passe som deres byttedyr, passede hende ganske perfekt! Det var muligvis ikke den største udfordring at indfange dem, men sådan var det ofte, når det kom til jagten. De havde trods alt fået pålagt sig nogle utrolige evner, der tillod dem at gøre fantastiske ting. De var hurtigere og stærkere end nogen anden levende race, samt deres nattesyn var formidabelt! Derfor var mændenes chancer ringe, men det kunne være ligegyldigt.. I den sidste ende var de alligevel ikke andet end føde. ”Det ville skam være en skam, hvis du skulle skuffe mig nu, når nu vi er nået så langt. Men jo, det er vidst et af de øjeblikke, du har lovet at vise mig,” svarede hun kækt og blinkede til ham. Hun glædede sig til at se bæstet i ham, da det var en af vampyrernes naturlige egenskaber. Selv nød hun at lade øjeblikke som dem hænde, da man i det øjeblik var ét med sit væsen. Det skulle dog være kontrollerbart, skønt hun godt vidste, at hun ikke altid selv var en af de bedste indenfor det punkt. Det hændte nemlig at hendes hoved slog klik, og en mere psykotisk side steg op i hende, hvor hun til tider legede med føden til det vanvittige. Kortvarigt og helt sultent lod hun blikket vendes mod byttet, som de var nået ind bag buskene, inden hun måtte kaste sin flirtende kommentar på Dominic. ”…Aftale,” svarede hun kækt og blinkede til ham, som han måtte love hende en ny omgang. Hun blev dog ikke og dvælede ved ham efter det, som hun ønskede at få sat skub i sagerne! Det var meget muligt, at hendes tankegang var voldelig, men det var blot en af de sider hun indeholdt. Tilfredst smilede hun ved lyden af det brækkede ben, og rædselsskriget, da det var en velkommen lyd for ethvert rovdyr! Stående blev hun dog ikke, som hun søgte tilbage til Dominic, hvor hans ord fik hende til at smile skævt. ”Han har alligevel ikke brug for benene, så det kan være hips som haps,” svarede hun roligt med et kort skuldertræk. At han så påbegyndte en nedtælling, fik smilet til at glide lystigt over hendes læber. Det var ganske rigtigt komisk, når de forsøgte at stikke af, da det alt i alt var komplet irrelevant for deres overlevelse. De ville blive fanget lige meget hvad. ”Det mest fornøjelige er, at de rent faktisk tror, at de har en chance,” medgav hun morende, inden hun så, hvordan Dominic satte af efter den skadede mand. I det sekund han satte tænderne i manden, pillede det selv ved hendes sanser, hvor hun selv var ovre ved dem på et splitsekund! Tænderne blottede hun dyrisk, inden hun greb om mandens håndled, som hun lod dem finde pulsåren. Dyrisk var det, som de begge måtte suge blodet til sig, skønt Charliza personligt ville mene, at der også måtte være noget sensuelt over at dele den samme mad.

[Deleted]

At Charliza var vant til at få sin vilje, var slet ikke noget som Dominic betvivlede, selvom han faktisk ikke havde noget imod det som sådan. Han kunne se og mærke på hende, at det var noget som hun var vant til, og desuden ønskede han jo selv muligheden for at se hende glad, så det var selvfølgelig ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv, som han rystede på hovedet. Hun var virkelig alt for vant til at få sin vilje! Han vendte sig mod hende, kun for let at lade hånden stryge over hendes kind. ”Det vigtigste for mig, er at se dig glad,” lovede han ærligt, for det var jo rigtigt. Hvorvidt om han så ville være i stand til at bibeholde hendes interesse, måtte dette møde jo bevise, for han håbede faktisk på muligheden for at få lov til at se hende igen, da det var noget af det som han satte som det vigtigste, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Mændene som stod og øvede teknikker og kamp, var ikke nogen umiddelbar trussel, selv i hans øjne, da det var på tide at få sat gang i jagten! Som han fik hende mere hen i det skjulte i buskene og træerne, og hendes kommentar og det at hun faktisk gik med til det, forundrede ham faktisk meget, men dog, så var det også en tanke som faktisk måtte vække en form for glæde i ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Selv valgte han at forblive så rolig som det nu var ham menneskelig muligt. ”Perfekt,” medstemte han sigende, som han let blinkede til hende. ”Jeg lovede at vise dig det, og jeg er en mand af mine ord.. Og selvfølgelig skal du få lov til at det det, som en af de yderst få,” påpegede han med en ganske sandfærdig mine, som han let blinkede til hende igen. Han holdt af hende og hendes person, for ikke at glemme, at hun ikke var af typen som var bange for at tage fat, hvilket helt klart var noget af det bedste af det hele! Lyden af de høje knæk og de smertende skrig, var som sød musik for hans ører, idet han selv trådte frem og den anden valgte at løbe. Selvom det måske var en psykotisk måde at indlede jagten på, så var det faktisk kikke noget som han kunne gøre for! ”Du er voldelig… Og jeg kan lide det..” Tænderne blottede han, idet han selv satte efter den anden mand, hvor hans greb om ham og tænderne som gled direkte i hans hals, som en kniv igennem smør, hvor han bed sig fast og begyndte at suge. At selv Charliza kom op for at tage del i måltidet, var bestemt ikke noget som han havde noget imod, selvom det resulterede i at han selv efter ganske få mundfulde, valgte at bryde sin indtagen af føde, kun for at lade hende få i stedet for. Hans løber var røde af blod og med tænderne blottet, så betragtede han selv hende med et direkte sultent blik. Blot hvor han lod hende nære sig.. Lige nu var hun det vigtigste for ham.

[Deleted]

Hånden over sin kind, fik Charliza til at smile ganske blidt, som hun nød at mærke hans berøringer. At han også måtte sige, at han bare ønskede at se hende glad, var noget der glædede hende endnu mere, for det blev man da aldrig træt af at høre! Han klarede desuden sin opgave ganske godt, som hun følte sig utroligt underholdt og veltilpas i hans selskab. Hun var dog ikke så egoistisk, at hun kun ønskede den glæde for sig selv, da hun skam også ønskede den for ham. Hun betvivlede dog ikke, at det var en gengældt følelse, som han bestemt ikke havde lignet en, der havde følt sig utilpas på noget som helst tidspunkt i hendes selskab. ”Det er noget jeg godt kan arbejde med,” sagde hun kækt, skønt glimtet i de krystalblå øjne var blidt og roligt. Hun nød inderligt at være i hans nærhed, hvor hun derfor så frem til at bruge hvert et minut på ham, indtil de engang skulle skilles. Hun spekulerede dog ikke over deres adskillelse, som hun bestemt ikke så frem til det! Hun ønskede derfor blot at nyde og leve i nuet, og for nu var han den vigtigste del af nuet. At der så blev lagt op til, at jagten skulle indledes, var straks noget der fik hendes fokus flyttet. Spændt var hun, hvor hun helt kunne mærke, hvordan det kriblede i hende for at komme i gang! En jagt havde altid tiltalt hende, som hun elskede at få stillet sin sult, samt udfolde sig på det dyriske plan. Desuden gjorde Dominic det kun bedre, som hun hermed fik lov til at se bæstet i ham, og det var en side hun inderligt ønskede at se af ham. Hun ønskede nemlig at opleve ham fra alle sider og kanter, hvor dette bestemt ikke var en undtagelse! ”Som en af de få? I så fald er det mig i sandhed en ære!” sagde hun med et smil på læben. Hun vidste godt, at han var imod det dyriske, eftersom det før i tiden var endt galt for ham. Derfor glædede det hende kun, at hun alligevel fik ham presset ud i det, hvor hun også selv måtte tænke, at det var en handling der ville være god for ham. Ifølge hende var man nemlig nødt til at være i kontakt med sit indre væsen, hvis man skulle være i ét med sig selv. At han så sagde, at han nød at se dyret i hende, glædede hende faktisk, da hun vidste, at der var visse vampyrer der fandt hendes metoder en smule makabre. Det var også en side af hende, der kom bag på folk, eftersom hun trods alt var en fin kvinde, selvom hun var festligt anlagt. Det var dog den person hun var, og så måtte man vælge imellem, om man kunne lide hende eller ej. Som Dominic indfangede det første bytte, dukkede hun op ved siden af ham efter kort tid. Selv lod hun sine tænder glide igennem mandens kød, så også hun kunne få del af goderne, samt få stillet sin sult. At Dominic stoppede for hendes skyld, lagde hun end ikke mærke til, som hun var fuldt ud fokuseret på det blod, der gled ned i hendes system. Det var først da kroppen dinglede dødt i luften, at hun trak tænderne til sig og løftede blikket. ”Du er sulten, min kære,” bemærkede hun roligt, som hun lod manden falde slapt til jorden, som hun fuldstændigt havde rippet ham for blod. Med læberne der var malet i blod, tog hun et skridt tættere på Dominic, så hun blidt kunne stryge ham over kinden. ”Det er heldigt, at der stadig er en tilbage.. Leg med ham.. Drik hans blod.. eller omgør ham,” foreslog hun med et dyrisk glimt i øjnene, som jagten og blodet måtte præge hendes person. Hvor den anden mand helt præcist var, vidste hun ikke, som han var løbet. Hun kunne dog sanse, at han ikke var noget langt.

[Deleted]

Det som betød mest for Dominic, var faktisk at Charliza var glad og tilfreds, og det var også det eneste. Når alt endelig skulle komme til alt, så var hendes velbefindende faktisk det vigtigste selv for hans vedkommende. Allerede nu måtte han erkende, at han faktisk glædede sig til jagten, også fordi at det efterhånden var ved at være så utrolig lang tid siden, at det var sket sidst, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Godt..” endte han med en rolig og dæmpet stemme, som han let lod hovedet søge på sned. Hvad denne kommende jagt angik, så virkede hun virkelig som havde hun været et lille barn, og den tanke morede ham kun noget så voldsomt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Med henblik på det dyriske, så var han ikke den som normalt viste denne side af sig på den her måde, da han primært foretog jagten alene, så han vidste, at han selv havde kontrol over det. Når alt endelig skulle komme til alt, så ønskede han at hun skulle vide og kende til den side af ham, da det jo faktisk også var noget som betød meget for ham. ”Som en af de yderst få, ja,” påpegede han med en morende stemme. At det glædede hende så meget, var helt klart noget som han kun måtte more sig over!
At jagten var i gang, glædede virkelig Dominic, hvor det var dyret, som stod stærkest og mest tydelig i ham, for han var virkelig, virkelig sulten efterhånden! Tænderne var gledet i mandens hals, også selvom hun var kommet tættere på og selv havde sat tænderne i hans håndled, hvilket fik ham til at stoppe med at nære selv. Med blod stort set i hele hans ansigt, hvor selv han blev stående med tænderne blottet, til hun selv gjorde sig færdig, og de lod manden falde til jorden. Tør som Sahara. Han lod hovedet søge let mod hendes hånd, som han faktisk søgte hendes kærtegn. ”Du skulle mættes først, min kære..” endte han med et helt dyrisk glimt i øjet. Han vidste, at der lå en mere, og at hun gav ham frit spil til at gøre hvad han ville med ham, var noget som fik ham til at smile. Der var måske noget sensuelt over det dyriske, og han måtte selv erkende, at han virkelig godt kunne lide det. Han vendte sig roligt mod den anden mand med det brækkede ben. Han kom helt klart ikke nogen vegne, og det vidste han udmærket godt, hvilket i den grad var noget som efterlod ham med en frydende tanke uden lige, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tænderne blottede han med en direkte hvæsen, idet han søgte mod ham. Han havde ikke nogen intentioner om at skulle omdøbe nogen som helst, for det havde han da slet ikke nogen grund til. Med en vampyrisk hurtighed, så endte han hurtigt med at nå op til manden, som havde forsøgt at løbe væk. Han kom bestemt ikke langt. Med et kraftigt spring, hoppede Dominic direkte på ham, hvor han satte sig direkte i hans hals og tvang ham ned i jorden, kun for kraftigt at suge til sig af hans blod. Det var næsten… idyllisk!

[Deleted]

Dominics jagtmetoder var Charliza ukendt med, så spændt var hun på at se, hvordan han lod dyret vise sig for hende. Selv havde hun sine mere voldsomme metoder, der til tider kunne forekomme hæmningsløst og legende, som hun for eksempel havde fundet det sjove i at brække den ene af mændenes ben. Det var på ingen måder humant, men på den anden side var hun også et rovdyr, hvilket derfor krævede, at hun kun tænkte på sig selv. Det var dog ikke altid, at hun drog til jagter, da der var en kæmpemæssig blodforsyning derhjemme, men når hun endelig var ude, så skulle det også gøres med stil. At hun så fik følgeskab denne her gang, gjorde hende såmænd intet, da hun sagtens kunne gøre plads til ham. At det så var en utrolig sjældenhed, at han jagtede i par, var der intet at sige til. Beæret var hun dog over, at han lod hende være en del af hans jagt, da det vel betød, at han havde en vis tillid til hende, siden det var en handling han sjældent benyttede sig af. Hun betragtede ham, som han indfangede den ene af mændene. Det blev dog hurtigt tydeliggjort, at hun fik mest fornøjelse af fangsten, eftersom han slap manden, som hun viste interesse for byttet. Direkte delikat var det at få fornemmelsen af det unge og friske blod, som mændene klart var i deres perfekte alder. Bedst måtte det nemlig være, når offeret var forholdsvist ungt, men det var samtidig ens betydning med, at man tog en persons liv, der ikke havde nået at opnå sit fulde potentiale, frem for hvis man tog en aldrende der allerede havde set og prøvet alt. Ingen medfølelse havde hun for sine ofre, og derfor sugede hun ham også fuldstændigt tør. At hun så skulle opdage, at han havde stoppet blodindtagningen for hendes skyld, forundrede hende direkte, for … det havde han da slet ikke behøvet. Mild gjorde bekendelsen hende dog, da han havde gjort det med sine bedste hensigter. ”Du behøver ikke at bekymre dig for mig på den front, Dominic. Jeg klarer mig.. Du har derimod brug for at jage dagligt, hvor jeg blot kan gå hjem og snuppe det på flaske, hvis det endelig er,” sagde hun roligt, som hun blidt strøg ham over kinden. Hånden trak hun dog til sig, som hun gav ham tilladelse til at jage det bytte, som hun selv havde gjort for handikappet. Manden var derfor ikke længere et svært bytte, som det eneste han kunne koncentrere sig om, var smerten fra det brækkede ben. Det rørte hende dog ikke, og som hun så, hvordan Dominic satte af efter manden, bredte smilet på hendes læber. Med dyriske øjne betragtede hun hans færd, som han nedlagde manden, som han havde nedlagt den anden. Det glædede hende at se ham få føde, som hun nød at se, hvordan han mæskede sig gennem manden, som havde han været et dyr. Hun valgte dog ikke at nærme sig ham, da hun ikke ønskede at forstyrre ham, som hun tydeligvis havde gjort tidligere. I stedet valgte hun derfor at gribe om sit døde offers ben, som hun ganske uanfægtet trak ham men over til buskene, hvor hun kastede ham ind, så mordet var knap så synligt. Tungen lod hun stryge over sine blodrøde læber, så hun kunne opfange hver en dråbe, hvor hun også strøg en finger over ansigtet, hvis der skulle sidde noget der.

[Deleted]

Dominic jagede for det meste alene, når han endelig havde muligheden for det, også selvom det nu heller ikke skete så ofte igen, for man kunne som oftest finde ofre rende rundt i Corvento – enten dem som ønskede at lade livet, eller gik rundt i håbet om at de ville finde en vampyr som ville omdøbe dem. Selvom det stort set aldrig skete, så var han fuldstændig ligeglad, for så lang tid han fik sin næring, så var han jo ganske godt tilfreds med det hele. Som de fik tømt den ene af de to som de havde udset sig for ofre, så valgte Dominic at lade ham glide direkte død i jorden, kun for at vende sig mod hende. Når alt endelig skulle komme til alt, så ønskede han jo bare at hun fik det bedste, og derfor havde han ladet hende tage det sidste, hvor han vel bare havde valgt at nøjes? Han var slet ikke vant til at skulle tage hensyn til nogen som helst hvad dette angik, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hovedet lod han roligt søge mod hendes hånd, som han tydeligt søgte hendes kærtegn. Det føles rart, også selvom han stod fast på at hendes velbefindende, faktisk var hvad han vægtede højst. Tungen strøg han let og roligt over de blodige læber. ”Jeg formoder at end ikke flasken kan leve op til hvad en ordentlig jagt kan gøre og formå, min kære Charliza.. Jeg ønsker kun dig det bedste, da jeg tænker på dit velbefindende.. Jeg kan sagtens nå at finde nok til at klare mig til næste nat,” endte han med en rolig stemme, inden han vendte om og søgte direkte efter den anden mand som var på vej væk, selvom det slet ikke gik, hvilket skam også var noget som passede ham selv helt fint! Tænderne satte sig direkte i mandens hals, hvor han tvang ham helt ned i jorden, kun for at høre ham tigge og bede for sit liv, selvom det var ord og bønner som hurtigt holdt inde, som døden måtte gribe ham. Selv tømte han ham roligt, kun for at slippe ham i jorden og roligt rejste sig op igen. Tungen strøg let over hans læber, inden han roligt hævede hænderne og tørrede af i hans ansigt, for han brød sig slet ikke om at blive så blodig, selvom han måtte erkende, at det var en frihed uden lige, faktisk at sidde inde med, også fordi at det var så stor en del af ham, og selvfølgelig var det noget som betød utrolig meget selv for ham, endelig at kunne få lov til at komme frem med det, frem for at skulle holde det i det skjulte, for det var næsten noget af det værste af det hele! Han smilede let for sig selv, inden han vendte sig mod Charliza igen. Denne gang med det dyriske så meget fremme i blikket.. Han havde jo næsten helt glemt hvor fantastisk en jagt kunne være!

[Deleted]

Direkte nødvendig havde jagten ikke just været for Charlizas vedkommende, eftersom hun havde fået et glas, inden hun var draget ud til kirkegården. Dog sagde hun aldrig nej til muligheden for en jagt, og derfor befandt hun sig med Dominic ved Den Sorte Sø i dette øjeblik. Manden de havde fået indfanget, havde de hurtigt fået tømt for blod, skønt størstedelen af fortjenesten vidst faldt til hende, eftersom det var gået op for hende, at Dominic havde trukket sig i det sekund hun var trådt til. Det undrede hende, at han havde handlet således, eftersom de begge sagtens kunne have drukket af manden, da der var nok til dem begge. Da han så fortalte hende, at han havde undværet for hendes velbefindende, fandt hun det helt charmerende. Let måtte hun også helt trække på smilet, som hun så, hvordan han søgte hendes kærtegnende hånd. Hun nød at skænke ham disse kærtegn, som hun følte, at han var god ved hende, samt at hendes berøringer var ham ønsket. ”Der er intet der kan sammenlignes med en ægte jagt.. Min bekymring er dog, at jeg har lettere ved at finde føde end dig, og jeg ville ikke have det godt med, at der skete dig noget på den front,” sagde hun ærligt. Hun vidste ikke, om han altid havde lige let ved at få stillet sin sult, men hun spekulerede over det, og derfor ønskede hun ikke, at han muligvis skulle lide under det. Derfor endte hun også med at tilbyde ham den anden mand. Hun smilede helt, som hun så, hvordan han dyrisk kastede sig over den anden mand. Selv tog hun sig af det andet lig i mellemtiden, så han fik sig en smule fred, mens han mæskede sig. Længe gik der dog ikke før hun så tilbage mod Dominic, hvor hun så, hvordan han havde gjort kål på den anden mand. Selv herfra kunne hun se, hvordan dyriske hvilede over hans ansigt, hvor det var det samme med hendes blik. Sanserne drev endnu rundt i hende, som hendes væsen måtte befinde sig på det højeste i dette øjeblik. Lysterne vældede også op i hende, efter den blodige indtagen, hvor han faldt hende ufatteligt attraktiv i dette øjeblik. Afstanden mellem dem kvalte hun derfor på et øjeblik, hvor hun betragtede ham med et begærende og dyrisk glimt i de krystalblå øjne, inden hun pressede sine læber mod hans i et krævende kys. Nydende måtte hun helt sukke, som hun blot ønskede ham, som hun nød ham. Blodet kunne hun endnu svagt smagt, skønt de begge havde tørt stumperne af, men de førte blot mere til nydelsen. Hænderne strøg hun kærtegnende over hans blottede overkrop, der forekom ekstra markant i månestrålerne. Langsomt brød hun kysset igen, hvor hendes blik faldt tilbage på ham. ”Var det en jagt efter din smag, eller har du brug for mere?” spurgte hun kækt, inden hendes blik blev mere flirtende. ”Eller er du klar til svømmeturen?” spurgte hun, hvor hun ligeså stille og roligt endte med at trække pelsen af, så hun langsomt kunne blotlægge sig selv for ham igen.

[Deleted]

Det kunne godt være Charliza havde nemmere for jagt og at indtage den føde og næring som de havde brug for, end hvad Dominic selv måtte have. Ikke fordi at det var noget som han sagde noget til som sådan, for det var jo bare sådan omstændighederne måtte være. Hans lod i livet, var på ingen måder med ham, men det var nu bare sådan at det måtte være. Nu hvor han selv kunne indlede jagten som han plejede at gøre det, når han var alene, så var det bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Smilet bredte sig en anelse på hans læber, som han roligt betragtede sig af den døde krop som han smed ned i jorden foran ham, kun for at rette sig op. Ganske vidst havde hun flasker hvilende i hendes kælder og med en oplagt mulighed for at nære sig, uden at jage, men det var helt klart jagten som gjorde det hele så meget bedre, selv for hans vedkommende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Blikket gled roligt mod hende. At hun faktisk var bekymret for ham, var bestemt ikke noget som han havde noget imod, for han kunne jo faktisk godt lide det. Med det dyriske så tydeligt i hans ansigt, så lod han let hovedet søge mod den ene side. Kysset som hun nærmest krævede af ham, gengældte han mere end glædeligt, også selvom det nærmest var som at.. veksle blod, for han havde sikkert noget hvilende på læberne endnu. Den ene arm søgte omkring hendes skikkelse, kun for at have ham tæt på sig, inden han roligt brød det, for at betragte sig af hendes smukke ansigt. ”Du behøver endelig ikke at være bekymret for mig,” begyndte han roligt, som han lod hovedet søge let på sned. Han hævede hånden, kun for at fjerne en lok fra hendes ansigt, så han var i stand til at se det hele. Bekymring var slet ikke noget som han var vant til, da han var vant til at klare tingene på egen hånd. ”Jagten var fantastisk og lige hvad jeg havde brug for.. Jeg kan godt undvære for nu,” endte han roligt. Blikket gled kort i retningen af vandet. Han ville faktisk ikke have noget imod at få sig en dukkert efterhånden. Som hun trak pelsen af, så hun nærmest blotlagde sig for ham igen, fik ham til at skæve let til hendes krop. Smuk var hun virkelig, og selvfølgelig var det noget som han virkelig godt kunne lide, for smuk var hun helt klart! ”Svømmeturen lyder fint for mig.. Hvis du er klar,” endte han ganske sigende, som han roligt begyndte at løsne sine bukser. Han var som sagt ikke skamfuld over at vise sig blottet, for han havde ikke noget at skjule. Han var en flot mand, og han vidste det jo godt, også selvom han ikke just var typen som plejede at spille på det, for han havde jo ikke rigtigt nogen at spille på det overfor – før nu om ikke andet.

[Deleted]

Dyrisk føltes det hele, som de lige akkurat havde nedlagt to kæmpende mænd, hvor nu Charliza følte sig lysten efter Dominic, som hun fandt hele oplevelsen forførisk, hvor han forekom hende ubeskriveligt attraktiv i denne stund. Derfor kunne hun ikke dy sig, som hun skyndte sig over til ham, og krævede et kys fra hans læber. Hun nød det hele, hvor det kun blev forbedret, som han glædeligt besvarede det. Alle følelserne og de forskellige fornemmelser fik det helt til at summe i hendes krop, hvor hun blot gav sig hen til øjeblikket. Armen om sin krop, fik hende automatisk til at søge nærmere på ham, indtil hun fik sin nye ide og brød kysset. Hendes hoved søgte let på sned. ”Fortæl mig, hvorfor jeg skal stoppe med at bekymre mig for dig, når nu du godt må bekymre dig for mig. Så vil jeg se, om det er noget jeg vil overveje at lade vær’ med,” sagde hun roligt, som hun ikke forstod det. Der var jo intet ondt i, at hun tænkte på ham på den måde, så han burde vel bare være glad for det. Svagt smilede hun til ham, som han fjernede lokken fra hendes ansigt. Det at jagten havde gjort ham godt, gjorde hende alt i alt ganske tilfreds. Det havde heller ikke kun gjort godt for ham, som også hun havde vundet på det, da hun havde følt noget af friheden ved jagten, samt hun havde fået hans dyr at se, hvor de også begge havde fået føde og rigeligt af det. Det var de to lig trods alt et tydeligt bevis på. ”Det glæder mig at høre,” sagde hun ærligt. Vellykket havde det været, så bedre kunne det umuligt være. ”Nu kan du også se, at man sagtens kan lade sit væsen komme frem, uden noget dårligt nødvendigvis behøver at komme til at ske,” tilføjede hun kækt og blinkede til ham. Han var endnu i sikkerhed, selvom han havde været på jagt. Ingen andre end dem havde været til stede, og jagten havde fungeret ganske kontrolleret. Som hun trådte ud af hans favn, og begyndte at trække sin pels af, betragtede hun ham med sit flirtende blik. De havde fået deres jagt og måltid, så nu kunne de uden nogen bekymringer nyde en intim svømmetur i måneskinnet. Helt alene var de også, så de behøvede end ikke at spekulere over de mulige vampyrer ved kirkegården, som de havde gjort tidligere. Smilet trak hun kækt på. ”Jeg er født klar,” svarede hun drillende. Tydeligt burde det nu også være, som det var hende der havde startet med afklædningen og efterspørgselen, men det var jo, hvad det måtte være. Blikket lod hun søge over hans krop, som han igen måtte blotlægge sig for hende, hvor det var et syn hun i særdeleshed nød! Han var en utroligt flot mand, hvor hun ikke kunne være gladere over, at det lige netop var ham hun var stødt på i nat. Det var heller ikke et syn hun ønskede at dele med nogen, men som hun ikke kunne fornemme andre, tog hun det selv ganske roligt. Med et smil på læben skubbede hun let den tilbageværende strop ned ad skulderen, så den ødelagte kjole kunne falde ned omkring benene på hende. Roligt trådte hun ud af den, blot så hendes trusser kunne ryge den samme vej, alt imens hun holdt sit klare blik på hans ansigt.

[Deleted]

Det dyriske havde for alvor fået lov til at overtage Dominic, hvilket bestemt heller ikke skete hver eneste gang, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Når det endelig skulle være, så kunne han jo.. faktisk godt lide det. Kysset gengældte han uden at tøve det mindste på nogen måde. Armen gled omkring hende, hvor han gengældte det næsten.. sultent. Lysten efter hende, ville for altid være til stede, specielt nu hvor han var sammen med hende, så var det ikke noget som han bare kunne glemme bare sådan uden videre, det var nu ikke noget som gjorde ham det vilde, for han følte sig virkelig heldig over at hun havde valgt ham frem for enhver anden for denne nat. Hånden hævede han roligt, som han lod den stryge mod hendes kind og med et svagt smil på læben. ”Skulle jeg da undlade at bekymre mig for dig, min kære..? Jeg har altid passet på mig selv, så du skal ikke bekymre dig for mig..” afsluttede han med en rolig stemme, for han mente det skam. Der var slet ikke nogen grund til at bekymre sig for ham, for selvom han måske levede under lidt hårdere odds, end hvad hun gjorde, så gjorde det ikke nogen forskel for ham som sådan, og det var nu bare sådan at han ville have det. Hendes følgende ord, fik kun smilet til at brede sig en anelse på hans læber, inden han lod tungen glide over disse, for at fange eftersmagen af hendes. Et sted bad han til at denne nat aldrig nogensinde ville stoppe igen! ”Du har været en af de få heldige at få lov til at se det.. Du har virkelig været privilegeret, min kære.. Det er måske ikke slemt i det rette selskab.. Og det skal jeg da huske,” sagde han med en rolig stemme. At hun var den som skulle til at klæde sig af først, var ikke noget som gjorde ham det mindste, for han kunne faktisk godt lide at se hende på den måde, for hun havde bestemt heller ikke noget at skamme sig over, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han smilede let for sig selv, som hun hoppede ud af tøjet, hvor de stod der i det rene ingenting. Det var dyrisk et sted at kunne få lov til at fremstå på den måde, og han måtte erkende, at han virkelig godt kunne lide det! Hovedet lod han søge ganske let på sned, som han roligt hævede den ene hånd, som han let lod vandre over hendes ene bryst med et drilsk og dyrisk skær. Nu hvor det var fremme alligevel, så… hvorfor ikke? ”Du er mig i sandhed en smuk kvinde, Charliza..” endte han med en dæmpet stemme, som han roligt betragtede sig af hende. At stå der i ingenting midt i det åbne, var egentlig ikke noget som rørte ham som sådan. Ikke når han havde en som hende, at dele de stunder med.

[Deleted]

Glad var Charliza over, at deres veje havde valgt at krydse hinanden. Hun nød nemlig hans selskab, som han havde en utrolig person, men på den anden side … havde hendes nat været anderledes, hvis hun havde fundet en anden mand? Det var trods alt ikke første gang, at hun morede sig med en fremmed, og det var også derfor, at det var interessant at se, hvad hun ville føle, hvis hun så ham igen. For det meste var det nemlig kun øjeblikket hun nød, hvor manden hurtigt røg i glemmebogen igen, men om Dominic var anderledes, var hun spændt efter at se. Hun kunne i hvert fald rigtig godt lide ham. Hendes hoved søgte blidt hans hånd, som han strøg hende over kinden. ”Og tror du ikke, at jeg kan klare mig selv? Kan du ikke lide, at der rent faktisk er nogen derude, der tænker på dig?” spurgte hun en kende nysgerrigt. Selv kunne hun ikke se problemet, for det var trods alt rart at vide, at der var nogen der bekymrede sig for en, og at man derfor ikke var alene. Det var i hvert fald hendes overbevisning, men måske hun var alene med den. Hun troede dog ikke, at han var så meget anderledes, eftersom han havde fortalt hende, at han engang havde haft en kærlighed i sit liv, og derfra var det vel naturligt, at de to individer havde et bånd til hinanden, og beskyttede hinanden? Selv havde hun ingen kærlighed i sit liv, men hun havde en familie, og de gik vel næsten ind for det samme? ”Jeg værdsætter skam også, at du havde lyst til at dele den side med mig, efter at du har fortalt mig, at det er et punkt der skræmme dig.. Men siden du er nået frem til den konklusion, at det ikke er så slemt igen. Har du så i sinde at finde andre kvinder ligesom mig, og gentage denne nat bare med dem?” Roligt startede hun ud i stemmen, hvor den afsluttede drillende, som hun stillede ham sit spørgsmål. Hvad han havde i sinde at gøre med denne nyfundne viden, anede hun dog ikke. Derfor kunne det godt være, at han ville dele disse oplevelser med mange andre i fremtiden. Det var dog ikke noget hun havde lyst til at spekulere over lige i øjeblikket, da hun for stunden vel mente, at han var hendes. Hun ønskede ikke at dele ham, da han var hendes fantastiake fangst, som det kun var hende der havde tilladelse til at nyde ham i øjeblikket, og omvendt gik det skam også. Som hun, som hun var blevet skabt, gled et lystent glimt over hendes krystalblå øjne, som han strøg hende over det blottede bryst. Det kriblede helt under hendes hud, og det var en følelse hun uden tvivl nød! ”Og du er i sandhed en flot mand,” sagde hun ærligt, inden hun trådte tættere på ham, så de stod hinanden helt tæt. Håndfladerne lagde hun blidt imod hans brystkasse, som hun lod hovedet falde let på sned, så hun kunne plante en række kys på hans hals. ”Vi må hellere se at komme i vandet.. ellers tror jeg ikke, at jeg an lade dig være,” hviskede hun, skønt hun ikke stoppede sin milde berøring af hans krop.