I need to say 'I am sorry'.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Tanken om at blive afbrudt i dette, var slet ikke noget som Mattheus havde regnet med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han så til gengæld skulle stå og nærmest mundhugges med Cecilaya, var ikke ligefrem en tanke som behagede ham, for han var træt af at skændes med alt og alle lige nu! Nu hvor han havde oplevet det at have hendes tandsæt i halsen, så havde hans dyr mere eller mindre fået ro, selvom der stadig manglede en smule, som han umiddelbart ikke kunne gøre noget med, udelukkende fordi at det var noget som hun havde valgt at ødelægge! Næverne knyttede han ganske let og med en tydelig irriteret mine. Han forstod skam godt, at han ikke var den mest populære lige nu, men det gjorde slet ikke nogen forskel for ham! Han trak vejret dybt endnu en gang, også mest i et forsøg på at holde sig bare en smule på måtten, for han var måske ikke helt rolig, og specielt ikke nu hvor hans dyr ikke fik lov til at stille sig tilfreds, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde sagerne meget nemmere for hans vedkommende. Bevist valgte han at blive stående, kun for at stirre på hende med en yderst kortfattet mine, for det kunne godt være, at det var hendes hjem, men ikke desto mindre, så var han konge, og han agtet at blive tiltalt med en respekt! ”Mig og Aliyah har allerede ordnet op i den fejde, og der er ingen sure miner.. Du har bare at tiltale mig med respekt,” advarede han med en yderst og kortfattet mine, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han vendte blikket mod Aliyah. Han kunne sagtens følge med i deres samtale, hvor han heller ikke havde noget imod at hun var en kvinde som faktisk kunne stå op og forsvare sig selv, for det var faktisk noget som han havde den største respekt for. Han fnøs let, som han igen vendte blikket mod Cecilaya som hun direkte vovede at true ham, var noget som gjorde ham rasende, for det var bestemt heller ikke noget som han fandt sig i! Dog af den grund, så skulle han nok søge derfra. ”Du kommer til at høre for det her, Cecilaya.. Mærk dig mine ord..” advarede han fast, som han roligt gren omkring sin kappe og fik den endnu en gang kastet om sine skuldre. Uanset hvad, så kunne han ikke blive der nu, hvilket var en utrolig frustrerende tanke for ham, men han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund. Blikket gled igen i retningen af Aliyah, hvor han nikkede mod hende. #Jeg glæder mig til atter at se dig. Jeg venter dig ved månens frembrud.# endte han ganske sigende, som han roligt nikkede mod hende, som havde det været en form for et buk eller noget lignende. Han vendte blikket igen i retningen af Cecilaya, hvor han holdt øjenkontakten til han passerede hende, kun for at forlade Marvalo Mansion. Han frigjorde sin mørke hingst som stod bundet udenfor, idet han greb om seletøjet, kom op på dyret og hastigt forlod stedet.

//Out

[Deleted]

Cecilaya havde på ingen måde tænkt sig at finde sig i dette fortsat! Meget få regler havde hun kastet over dette hus, men hun nægtede at se deres dyriske lege udfulde sig inden for disse vægge og særligt når hun var til stede, hvad de så måtte gøre derefter var hende fuldkommen lige meget. Det forundrede hende ikke at Mattheus reagerede på hendes ord, det burde en konge trods alt, men selv hun vidste ligeså at han aldrig ville turde at røre hende eftersom hun var en kvinde man ikke skulle lege med, hun gjorde alvor af sine trusler og når det kom til evner inden for kamp, så var hun ret sikker på at hun ville vinde stort! Hun kneb de grønne øjne sammen, således at hun næsten kun måtte fremtræde mere koldt. De mange tab hende gjort hende kold som is, trængt varmen ud af hendes sind og hendes sjæl hvilket tydeligt kunne mærkes. ”Med den ringe respekt du viser mig i mit eget hjem, så vil jeg ikke mene at jeg har nogen grund til at vise dig noget som minder om respekt,” svarede hun kort for hovedet, for det var de tanker hun gjorde sig omkring det hele, og det ønskede hun heller ikke at ligge skjul på. Han fik hende blot til at himle med øjnene for det at han truede hende tog hun bestemt ikke alvorligt. ”Så siger vi det,” svarede hun lidt ligegyldigt. Det der fangede hendes opmærksomhed, var det faktum at Aliyah stod op. Hun havde aldrig haft for vane at blande sig meget i noget som helst, også selvom hun blev både rolig og stolt ved tanken om at hun kunne tale for sig selv. ”Vi tager den senere, Aliyah,” endte hun dæmpet og med langsommere ord for at hun ville kunne mundaflæsning det. Idet Mattheus besluttede sig for at forlade dem nikkede hun blot mod ham. ¤Vær venlig at rydde dette rod op,¤ bad hun en smule irriteret før hun uden videre vendte ryggen til. Hun kunne mærke at hun havde behov for at afreagere og selv det havde hun jo det bedste middel for. Med bestemte skridt forlod hun stuen, kun for at søge op af trappen til den mørke gang. Det var ikke fordi hun følte for at være selv i øjeblikket, det gjorde hun aldrig og hun følte sig til dels utilstrækkelig i mange henseender, nogle skulle det jo gå ud over. Det flammerøde lokker dansede om hendes ellers uskyldige udseende, idet hun strøg direkte forbi det værelse der altid havde været hende, for i stedet at søge ned på det kammer som hun havde tildelt Maurus. Nøglen hang omkring hendes hals. Hun bukkede sig ned og låste op frem for at fjerne den, kun for i stedet at skubbe døren op indtil ham. Han var et let offer og nu hvor han om ikke andet havde fået en seng at ligge i så lod han til at have det bedre. Et glas vand stod på sengebordet, mens pisken lå ved siden af, den hårde behandling var bestemt ikke stoppet!

[Deleted]

Selvom Maurus havde været fanget i søvnen, så var det noget som han for alvor var revet ud af, idet at Cecilaya var kommet hjem. Han havde ganske vidst hørt lyden af det knuste glas i stuen – gik han ud fra om ikke andet, men det kunne vel have været et uheld? At kongen havde været til stede, vidste han ikke, hvor han også vidste, at Aliyah kun kiggede til ham i tide og utide, når det var klart at Cecilaya ikke ville se det. Det var en hemmelighed som han havde lovet at holde, og det var noget som han agtet! Alene tanken om selskab som ikke var ude på at piske og torturere ham, var noget som var ham særdeles kærkommen! Selvom han måske havde det lidt bedre, eftersom han var komet ned at ligge, så lignede han stadig noget som var løgn! Hans håndled var blå og det samme med hans ankler, og han havde ondt i ryggen, udelukkende fordi at han ikke kunne få lov til at vende og dreje sig, men selv det, var ikke noget som han brokkede sig over, for han var skam glad nok for at have en seng at sove i og en dyne at få kastet om sig! Han sukkede tungt, som øjnene svagt gled i. Det eneste som han egentlig ønskede var at få lov til at bevæge sig.. Uanset hvad, så havde han slet ikke kræfterne som magien krævede, så han kunne jo ikke gøre noget som helst alligevel! Lydene op af trappen, indikerede kun for ham at han skulle til i gang igen, hvilket næsten var noget som vækkede ham mere, for han havde jo slet ikke lyst! Han lagde sig blot til rette i sengen, idet at døren gled op. Hvad han allerede kunne se med det samme, var at hun var oprevet. Selvom han ganske vidst ikke havde nogen anelse om hvad set havde handlet om nedenunder, så var han i princippet også en smule ligeglad, for han ønskede jo bare at tænke på sit eget velbefindende i stedet for det andet her, for det var slet ikke noget som nogen af dem kunne bruge til noget som helst i den anden ende. ”Du ser mig noget oprevet ud,” kommenterede han roligt. Hans stemme var hæs. Han brugte den jo ikke rigtigt mere, og når Aliyah var oppe ved ham, så foregik det jo via tankerne.. Selvom han selvfølgelig var glad nok for de små kærtegn som fik i tide og utide i form af et strøg over kinden eller et strøg igennem håret, for han var efterhånden kun vant til at det efterlod ham med en form for smerte ved berøring, og selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hans vedkommende i den anden ende. Selvom hendes tilstedeværelse alene var noget som kunne gøre ham en anelse nervøs, så var det altså slet ikke noget som han kunne gøre for. De mørke øjne gled træt mod hendes skikkelse.. Selvom han havde sovet i efterhånden et godt stykke, så følte han sig stadig fuldkommen smadret!

[Deleted]

Cecilaya sparkede roligt døren i med hælen og vendte sig mod ham med de samme kølige øjne som sædvanlig. At hun var oprørt var ikke svært at se, men det burde heller ikke være underligt i et erhverv som hendes, det var bestemt ikke altid nemt at sidde som leder for en hel flok. Langsomt bevægede hun sig tættere på sengen. ”Arh du er vågen.. godt,” endte hun lidt kortfattet. Det var tydeligt at han var energi forladt, men det var trods alt heller ikke meningen at det skulle være motiverende eller inspirerende at ligge der, han var en fange af hende, og hun gjorde bestemt heller intet for at ændre det. Hans ord fik hende til at bide tænderne mere fast sammen. ”Det er jeg,” erkendte hun. På trods af kulden i hendes blik, så havde hendes tone en tendens til altid at være varm og indbydende. Hun satte sig roligt på sengekanten og greb om det lunkne glas vand, som hun med de bare næver gjorde koldt ved at lave et frossent lag på bunden af glasset. Hånden lagde hun stille i hans nakke. ”Kom,” opfordrede hun. Der var megen vrede hun skulle af med, så han ville få brug for væsken uanset, og lige der var hun jo faktisk bekymret for ham, også selvom hun ikke viste det på nogen måde. Månen stod ind af vinduet og faldt på hans skikkelse, ikke at hun sagde noget til det, for selv han havde behov for lyset i løbet af dagstimerne, og hun gik uanset ud fra at det til enhver tid ville være bedre end den kælderen. Glasset satte hun for hans læber så vandet kunne glide mellem, også selvom hun gjorde det med forsigtigt, for det var heller ikke meningen at sengen skulle ende gennemblødt. Hun slap et tungt suk og rystede på hovedet for sig selv. Selvom hun allerede nu vidste at Mattheus ikke havde tænkt sig at gøre noget ved de mange trusler, så kunne hun alligevel ikke lade være med at føle sig forarget over den ringe respekt han udviste hende, eftersom hun trods alt ydede et kæmpe arbejde til fordel for ham. Igen slap hun hans nakke, for at sætte glasset på bordet igen. I en elegant bevægelse rejste hun sig og tog i stedet om t stykke læder, som hun tvang mod hans læber. ”Bid i denne. Jeg har gæster og jeg ønsker ikke at nogle skal høre dig skrige,” påpegede hun køligt, og dog ærligt. Aliyah ville stille alt for mange spørgsmål og udvise en bekymring som ville være direkte unødvendig og det ønskede hun jo heller ikke ligefrem. Dynen endte hun med at fjerne fra hans krop, også selvom han lå fuldkommen blottet inden under dynen, hun havde jo heller ikke planer om at slå ham ihjel med hedeslag, desuden var det praktisk som han lå, i og med at han allerede lå fastspændt i sengen. De flammerøde lokker strøg hun bag ørene før hun greb om pisken der lå på bordet. Den smerte hun følte i sit indre var ikke til at bære, der var derimod langt nemmere at overfører det til en anden – i dette tilfælde ham.

[Deleted]

I det store og hele, så havde Maurus det bestemt ikke særlig godt, også selvom han kunne fornemme.. bekymringen i Cecilaya i tide og utide, hvilket jo faktisk var noget som virkelig formåede at frustrere ham, ofr det var ikke mindst også frygtelig forvirrende! Hun virkede yderst oprevet, også selvom han normalt ikke var den som åbnede munden, så kunne han jo tydeligt se, at hun virkede langt mere oprevet, end hvad hun gjorde normalt, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for ham. Det var allerede for længst gået op for ham, at hun opsøgte ham, når hun havde brug for at afreagere… Og selvom det måske ikke var positivt ment, så kunne han ikke rigtigt gøre det vilde ved det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg han ganske let over sine læber, som han blev liggende. Han lå temmelig udstrakt, så det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre det største ved det af den grund. ”Med den larm nedenunder, kan ingen sove..” endte han sigende. At hun så gav ham ret i at hun var oprevet, nikkede han blot til, hvor han lod hende tage omkring hans nakke, hvor det hjalp ham med at hæve det, så han kunne få noget at drikke. At hun tog sig den frihed at gøre det koldt, gjorde det kun klart for ham, at det på ingen måder ville blive behageligt for hende, selvom det nu heller ikke var en tanke som gjorde det meget nemmere for ham, for han brød sig slet ikke om at skulle underlægges den behandling! Han tog de slurke som han nu kunne nå at få fat i, inden han var tvunget til at lægge sig ned igen. Efterhånden havde han virkelig brug for at bevæge sig, og det var bare ikke noget som han fik lov til, og den tanke i sig selv, var frustrerende! At hun tvang læder i hans mund, fik ham kun til at bide omkring det. Han vidste allerede nu, hvad han havde at se frem til, hvilket heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for ham af den grund, for den tanke i sig selv, var yderst frustrerende! Hans vejrtrækning blev en anelse dirrende, som han lagde hovedet ned, hvor han bare blev liggende, idet hun fjernede dynen. Selv uden tøj på, og med den, kunne det blive varmt, når middagssolen stod direkte ind af vinduet, så var det ikke noget som han kunne gøre noget ved. Han vendte blikket væk fra hende, som hun tog omkring pisken. Direkte ud fra hendes måde at reagere på, så gik han ikke ud fra, at det var et slag eller to, men sikkert flere.. Og det gjorde altså ondt! Næverne knyttede han, som han spændte mere eller mindre i hele kroppen. I et indre, tiggede og bad han bare til at hun fik det overstået.. For det andet var virkelig ved at blive ulideligt!

[Deleted]

Cecilaya ville næppe bekende hvor meget hun var ved at løbe af sporet. Der var ingen som turde at sætte hende på plads, og på grund af hævnlysten i hendes sind så var hendes sind farvet rødt og mere end det burde. Skaden skulle overførers på nogle, og eftersom Maurus ej heller var i stand til at holde hende i snor, så måtte hun jo fortsætte som hun havde gjort hele tiden. ”Det giver jeg dig ret i,” medgav hun og nikkede sagte idet hun hævede hans hoved så han kunne få en tår at drikke. Glasset stilte hun fra sig for i stedet for at blotte ham. Meget var der at sige, men han var en umådelig flot mand, hvilket ikke var underligt han var trods alt en Igleéias. De grønne øjne løb ned over hans krop som hun betragtede den smukke muskulatur og hans lem som var et symbol på hele manddommen. Tanken om at hun dominerede den, fyldte hende med en følelse af at have magt. Både hendes far og hendes bror ville vende sig i graven om de havde kendskab til hendes gøren, hvor mor derimod nok ville være stolt over, at hun var i stand til at håndtere og tæmme den slags mand, uden at røre ved ham i det hele taget. Den lille pisks kost af læder, lod hun roligt glide hen over sin flade hvilket kildede blidt. Det var ikke første gang at han ikke gjorde noget, men blot afventede hvad der skulle komme og forsøgte at skjule smerten ved at spænde i hele kroppen. ”Jeg vil gøre mig kortfattet i dag,” endte hun dæmpet. I hjertet lystede hun jo ikke at gøre skade på ham som sådan, men hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle håndtere det, desuden havde hun en.. formodning om de forventninger der var til hende og det var også nogle som hun var nødt til at forsøge at leve op til. Pisken hævede hun over sin skulder, hvorefter hun slog den fast ned over det muskuløse bryst. Slaget udløste en hvis form for følelse af kontrol hvilket fik hende til at glemme de forbandede problemer der fulgte med den stilling hun besad. De mange tanker gled gennem læderet i hendes hånd og blev overført til ham i form af smerten, og måske det ikke var retfærdigt at holde ham på den måde, men hun følte sig et sted tvunget til det. Igen hævede hun pisken og slog den ned over hans krop, lod den rive i hans ellers køkken hud, og i stedet skabe røde og irriterede mærker på hans krop. I tide og utide forsvandt kulden fra hendes blik og mildnede for sekunder når hun vidste at smerten måtte påvirle ham, derefter blev det hårdt igen inden hun slog pisken mod ham igen. Måske han anså hende for at være lidt af en uregerlig heks, men hun var langt mere end det, når alt kom til alt, var hun en simpel ung kvinde, der havde alt for meget at leve op til og for lidt overskud eller støtte til faktisk at gøre det muligt, hun havde brug for en støtte af en eller anden art, og den sidste rest af familien kunne ikke yde den, for de vidste for pokker ikke hvad det var hun gennemgik. Samtidig ønskede hun jo at gøre sine forældre stolte fra graven, om dette så var den rette måde, det vidste hun ikke.

[Deleted]

Maurus vidste allerede nu hvad han havde i vente, og det var skam ikke fordi at det var en tanke som behagede ham på nogen måde i det hele taget. Han havde allerede fundet ud af, at der var mere end kulde og mørke i Cecilaya, for når alt endelig skulle komme til alt, så gjorde hun jo faktisk noget og.. passede på ham. Selvom det ikke var meget væske eller mad han fik, og han skulle ligge bundet, hvor han allerede nu var ved at være sikker på at han var offer for liggesår, så kunne han jo ikke rigtigt gøre det største ved det af den grund, sådan som det stod lige nu, så var det nu bare sådan at det måtte være. Han trak vejret dybt, som han tog de dråber vand, som han nu kunne få fat i, inden hun sænkede det, og derved tvang ham til at lægge sig ned i sengen igen. Han var bestemt ikke meget for at blive pisket, men han kunne jo ikke ligefrem stille noget som helst op mod det, hvilket nok næsten var det værste af det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han nikkede. ”Du burde nu alligevel slappe lidt af..” endte han dæmpet, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han regnede ikke med at det var noget som gjorde den største forskel uanset, men man kunne jo prøve? Det lille stykke læder tog han bare til sig, hvor han vendte blikket væk, som hun hævede pisken. Han lå allerede klar til at tage imod, også selvom han vidste, at det ville gøre forbandet ondt, uanset hvad han ville gøre ved det! Som hun svang pisken over ham og piskede ham over brystet, fik ham til at slippe et kraftigt gisp, idet han kraftigt spændte i hele kroppen, hvor han af ren og skær vane, forsøgte at trække hænder og fødder til sig, selvom det bare ikke hjalp ham på nogen måde, for han kunne jo ikke! Som hun slog igen, inden den anden smerte havde fået lov til at aftage, tvang endnu et kraftigt gisp, for det gjorde jo forbandet ondt! Selv nu hvor han havde oplevet frygtelig mange piskeslag efterhånden, så var han allerede præget af temmelig mange ar efter hendes mange slag af hans krop, så han følte slet ikke at han havde det samme udseende som før, hvilket heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for ham! Tårerne samlede sig i hans øjne.. Han blev kun drevet længere og længere ud, og det var svært mentalt i det hele taget at følge med, og det var ikke noget som just gjorde det bedre. Det lille stykke læder fik han dog hurtigt ud af munden igen. Det kunne godt være, at han kun havde fået to slag til nu, men det gjorde altså forbandet ondt og som intet andet overhovedet! ”Stop Cecilaya.. Stop..!” bad han med en dæmpet stemme. Hun havde gæster, og han vidste, at han skulle være stille, ellers blev det kun værre, og det var slet ikke noget som han var ude på! Der måtte da være andre måder hun kunne afreagere på!

[Deleted]

Efterhånden måtte Cecilaya næsten forvente at han kendte til hvad der skulle ske, for det var bestemt ikke første gang hun tvang ham igennem den behandling. På en eller anden måde skulle hun få bugt med de mange frustrationer. Hun havde lidt mange tab, hun havde mistet mere eller mindre hele sin familie, og hun stod med ansvaret for at styre en hel gruppe, uden erfaring og uden nogle til at guide hende, selv Ilaria begyndte at svigte på grund af den nye graviditet. Hun hadede Ilosonic, den mand kunne godt have ventet med at bolle hende tyk! Hun rynkede på panden og betragtede ham som havde han været et klamt lille insekt der krøb hen over gulvet. Han havde absolut ingen grund til at udvise omtanke overfor hende, hun havde langt fra været sød ved ham, så han burde slet ikke være det ved hende. ”Jeg slapper af.. ved at gøre dette,” tilføjede hun køligt og sendte ham et lidt stift smil. Selv det havde hun glemt hvordan man gjorde med tiden, og det var selvom hun engang havde været den mest den mest livlige og glade pige.. dengang der havde været behov for det vel og mærke. Hovedet søgte let på sned mens hun svang pisken hen over hans muskuløse krop. Hun kunne godt lide måden alle hans muskler spændtes på når hun ramte, det fik ham til at se.. stærk ud.. Cedric havde set sådan ud, og den eneste grund til hun huskede det, var fordi at han havde holdt om hende og hun havde strøget hans bryst, siden hun overhovedet havde været gammel nok til at forstå det. Hun kunne se at han havde ondt, hun kunne se hvilke mærker hun satte på hans krop.. hvilke hun allerede havde sat, men det var svært at stoppe når først hun fornemmede den lettelse ved at fører det hele over på ham, gennem det redskab hun holdt i sin håb. Hans udbrud forskrækkede hende en smule.. nok til at få hende til at stoppe netop inden hun skulle til at svinge den mod ham. I stedet endte pisken med at glide hen over hans krop uden nogen form for kræft eller noget, men bare glide langsomt mens hun atter trak den til sig. Det lignede ham bestemt ikke at afbryde hende i det.. det havde han aldrig før gjort. Hun åbnede munden, men ikke en lyd kom, hvilket fik hende til at lukke den igen og i stedet rynke på panden lettere chokeret. ”Shh.. du vækker hele huset,” mumlede hun vredt. I virkeligheden havde hun slet ikke lyst til at slå ham, men hans selskab ville kun være der så lang tid han var i fangenskab og hun var bange for at være alene, og særligt nu hvor det også lod til at Aliyah ville tage tilbage til slottet.. hun ville være fuldkommen alene igen. ”Jeg har ingen grund til at stoppe. Stik det i kæften igen og sørg for at være stile, eller så skal jeg nok sørge for at du bliver det,” advarede hun vredt. Aliyah ville bekymre sig for meget, hun ville blive for nysgerrig, desuden var hun ikke tryg ved det tætte forhold hun tydeligvis havde fået til kongen, han ville næppe blive glad hvis han vidste at hun holdt en warlock som fange. Igen hævede hun pisken for at svinge den hårdt mod hans krop næsten for at tvinge sig selv til at fortsætte.

[Deleted]

Maurus vidste udmærket godt hvad der skulle ske, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for ham, for det gjorde ondt.. han var træt, sulten og direkte udmattet, selvom det selvfølgelig var meget bedre at ligge i en seng, frem for at hænge på den kolde væg nede i den dystre kælder, for det havde han skam heller aldrig brudt sig særlig meget om, og så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Let lukkede han øjnene og vendte blikket væk fra hende. Hun slappede af ved at pine ham? Det var ikke fordi at det var en tanke som forundrede ham som sådan ikke rigtigt, også fordi at hun havde tvunget ham igennem det, stort set hver gang hun havde været frustreret. Et sted så.. var den tanke faktisk bekymrende for ham, også fordi at han ikke kunne gøre det største ved det af den grund, hvilket jo næsten var det værste af det hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det bekymre mig..” endte han med en dæmpet stemme, som hun begyndte at slå ham. Hans krop spændes hver eneste gang hun ramte ham, for det gjorde for pokker da ondt! Aliyah vidste han godt, slet ikke kunne høre ham, for hun havde været oppe for at snakke med ham et par gange, hvilket han naturligvis var frygtelig glad for, så det var bestemt heller ikke noget som han havde noget imod, når det endelig skulle være i den anden ende. At hans udbrud, faktisk fik hende til at stoppe, så pisken kun gled let over ham, fik ham til at sitre voldsomt, for det var.. rart ikke at blive slået! Han vendte blikket træt mod hende endnu en gang, og med en yderst kortfattet mine. De var jo stort set alene i huset.. Hvem der havde været nedenunder, vidste han ikke, men han vidste, at det nok var dumt af ham i det hele taget, at spørge ind til det, men det var nu bare sådan at det var. De mørke øjne gled stille mod hendes skikkelse. Han brød sig slet ikke om at ligge der, men han kunne slet ikke lade være med at bekymre sig, og det var næsten det værste af det hele for hans vedkommende! ”Undskyld… Men det gør altså ondt..” endte han dæmpet, også selvom han ikke ligefrem regnede med, at det ville gøre nogen forskel alligevel. At hun så truede ham, forundrede ham ikke, for hun havde truet med alt muligt, siden han var ankommet her. Han greb ud efter stykket med munden igen, kun for at have det at bide i, idet hun igen begyndte at hamre mod hans krop med pisken. Han gispede kraftigt, som han igen kraftigt endte med at spæne, for det gjorde jo ondt! Og nu hvor hun slog endnu hårdere end hvad hun havde gjort til nu, også selvom han vidste, at det måtte være hans egen skyld. Tårerne samlede sig i hans øjenkroge.. Han havde slet ikke energien til at holde det ud!

[Deleted]

Cecilaya vidste hun ikke plejede at afreagere på denne måde, faktisk havde hun aldrig rigtigt været modbydelig af sig, det var bare noget hun i tide og utide havde været tvunget til at lade som om netop fordi hun havde et ry at leve op til. Faith og Kimeya... to af de største mennesker som nogensinde havde eksisteret og hendes forældre, det lagde et kæmpe pres på hende, men hun vidste jo godt at hun aldrig ville kunne hamle op.. hun var ingen god leder også selvom mange ihærdigt forsøgte at hjælpe hende, det var ikke det hun ønskede at gøre, noget som hun var tvunget til at gøre. Et sted så ønskede hun ikke at gøre Maurus ondt, men hun følte ikke at hun som sådan havde et valg. De grønne øjne stirrede intenst på ham for hvert slag hun skænkede den markante overkrop. Hun vidste at hun burde være forsigtig eftersom han havde fået denne behandling i frygte lang tid, men hun kunne ikke få sig selv til at stoppe, ikke før alt den vrede og frustration var væk. Faith havde altid været en stærk kvinde og hun havde holdt samling på familien, hvilket hun følte at hun virkelig havde forsøgt på, men huset stod stadig tomt, og nu var Aliyah blevet desperat nok til at gå til kongen.. tanken om at se dem suge hinandenn på den måde, vældede en beskytter i hende og særligt overfor Aliyah, eftersom de altid havde skullet passe på hende. Hun stirrede direkte forbavset på ham.. tanken om at nogle bekymrede sig om hende, var hun bestemt ikke vant til mere. Tårerne ressede sig på også selvom Cecilaya nægtede dem at lade komme frem, det ville jo bare ødelægge det hele. Igen hævede hun pisken og slog den hårdt ned over hans overkrop der efter hånden var begyndt at bløde igen under de mange slag. Der var snart flere ar end der var egentlig hud, hvilket gjorde ondt på hende, i sidste ende ønskede hun virkelig ikke at gøre ham ondt, men tanken om de mange tab hun havde lidt, gjorde hende vanvittig.. desperat kunne man ligefrem sige, nu om dage var hun alene og den slags havde hun aldrig været særlig god til. Deres øjne mødtes. Hun bed sig let i læben.. før eller siden ville hans held løbe ud og denne pine ville tage livet af ham, og det ønskede hun sådan set ikke, skulle ske. ”Jeg har ikke brug for din bekymring, Maurus. Og jeg er ærlig talt ligeglad med hvor ondt det gør, det er trods alt hele pointen,” endte hun spidst. Hendes hjerte hamrede fast mod brystet, for et sted kunne hun godt lide tanken om at stå overfor en som ikke var fuldkommen ligeglad! Pisken hævede hun og fortsatte perlerækken af slag han over hans krop også selvom vreden langsomt forlod hende gennem den lange læder. Det var hårdt at opretholde en facade som slet ikke tilhørte hende. Pisken slap hun og lod den falde til jorden inden hun gled på sengekanten ved hans side. Det hårde blik mildnedes og fyldtes med tårer. ”Jeg kan ikke gøre det.. Undskyld, Maurus,” endte hun dæmpet og gav sig til at løsne hans reb mens tårerne trillede lydløst ned over kinderne. At være så ond.. det var slet ikke hende!

[Deleted]

Maurus havde allerede gættet sig til, at det var frustrationerne som hun lod gå ud over ham, også selvom det på ingen måde, var en tanke som han bifaldt, så var det ikke noget som han kunne gøre det største ved. Et sted kunne man vel næsten sige, at det var et rent mirakel, at det endnu ikke havde taget hans liv? Hans hjerte hamrede let mod hans bryst. Det kørte ham langt forbi punktet af udmattelse, og han vidste, at det ville gå galt før eller siden, selvom.. han kunne vel ikke rigtigt gøre noget ved det? Hver gang han udstødte en eller anden form for protest, havde han kun erfaret, at hun slog langt hårdere, og det var slet ikke noget som han var det mindste interesseret i. Svagt bed han sig i læben, som han knyttede næverne. Det bekymrede ham at se hende på den måde, også fordi at det var noget som gik udover ham, og det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre i den anden ende. Han knyttede næverne let, som han kort forsøgte at trække hænderne til sig, selvom det var uden brug eller nytte, for han kunne slet ikke få dem fri! Han rystede let på hovedet, også selvom han denne gang forblev tavs. De mange piskeslag gjorde ham direkte dårlig, også fordi at det jo mere eller mindre var det som man kunne se på ham, og ikke noget af alt det andet, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre af den grund! Han sukkede tungt, som hun igen begyndte at piske ham, hvor han bed kraftigt i det klæde som han nu havde fået i munden i et forsøg på at abstrahere bare en smule fra det, for han ønskede slet ikke at ligge der og være offer for den behandling! Han var bekymret for hende, og det var faktisk ikke bare noget som han sagde, men noget som han jo faktisk mente! At hu så alligevel valgte at.. holde op, var noget som direkte overraskede ham, hvor han vendte blikket direkte forvirret mod hende. Hun kunne ikke..? Hun havde jo formået at gøre det helt fint til nu om ikke andet! At hun satte sig ned ved siden af ham og løsnede ham, samtidig med at tårerne trillede ned af hendes kinder, var næsten ikke noget som han registrerede, udelukkende på grund af den smerte som han selv måtte brænde inde med, for det gjorde virkelig, virkelig ondt! ”Du.. du kan ikke..? Undskyld..?” endte han med en næsten forvirret stemme, for det var jo slet ikke noget som han lige havde regnet med at skulle høre fra hendes læber af, når hun altid havde spillet så kold og spydig overfor ham, hvilket han bestemt heller havde regnet med anderledes. Armene trak han stille til sig, også selvom det alene at bevæge sig, gjorde utrolig ondt! Hans mange sår blødte voldsomt, også selvom det ikke ligefrem var noget nyt, så han tog det ikke så særlig højtideligt igen. Blikket gled mod hende. Bare at underlægge sig den behandling, var faktisk hårdt for ham, for det var tungt og det gjorde ondt!