Visiting

[Deleted]

Sonic havde svært ved at se det fra Ilarias synspunkt, når han selv vidste hvad han ville have; at hun tog med dem. Han kunne ikke se problemet i det, og hvad gjorde det at hun tog med dem? Hans mor havde sagt at han var velkommen og hun ville vel være glad for at han havde fundet sammen med Ilaria igen? Selvom det jo så ikke var tilfældet, men hans mor havde jo set hvor deprimeret og knust han havde været sidst han havde besøgt hende, for der havde han jo også troet at hans lille pige var død, men det var gudskelov ikke tilfældet. ”Du vil jo heller ikke fylde det hele, desuden.. vokser den heller ikke bare lige med det samme. Men hvis du ikke gider med, så kommer vi herhen,” svarede han kortfattet. Maven ville jo ikke bare vokse uden videre, da det tog tid, for det var jo ikke lang tid siden at de havde delt en hed tur under dynen med hinanden. At tøsen så mente at hun var finere end mor, fik ham til at trække morende på smilebåndet. Det forundrede ham ikke at tøsen ikke anede hvad de talte om, selvom hun nok kunne mærke at der var noget galt, særligt sådan som Ilaria havde trukket hånden til sig, men så måtte det jo blive sådan. ”Dig og mor er de smukkeste i verden, jer er der ingen som kan slå,” svarede han bestemt. Jacqueline var hans lille prinsesse, men Ilaria var og blev hans isdronning, hans livs kærlighed, hvor hun klart måtte overgå enhver i skønhed, men uden tvivl havde deres datter arvet sin mors skønhed. Han svarede dog ikke Ilaria, som han på ingen måder var tilfreds. Det kunne godt være at tøsen bedst kunne lide ham, men det var ikke ensbetydende med at hun var ligeglad med sin mor, da hun jo tydeligvis var bekymret, desuden anede Ilaria slet ikke hvordan tøsen havde strålet helt op, da hun havde fået at vide at mor havde savnet hende og elskede hende. Han lod tøsen kramme sin mor og omvendt, hvor han roligt førte Jacqueline ned på gulvet, som han rejste sig, da hun blev færdig. Han lænede sig roligt ind over Ilaria, hvor han kyssede hendes pande ganske blidt. ”Vi kommer og besøger dig snart,” svarede han roligt, inden han kyssede hendes læber, kun for at skænke hendes mave et blidt kys, som han rettede sig op igen. Han sendte hende et svagt smil. Han var ikke meget for at lade hende blive her alene, for så kunne han jo ikke holde øje med hende eller hjælpe hende. ”Jeg skal nok passe på hende, så længe du bare passer på dig selv,” svarede han med et sigende blik. Han vendte sig roligt mod Jacqueline, som han gik ned i knæ og løftede hende op. ”Kom min skat,” endte han roligt, som han så mod Ilaria igen. ”Vi ses snart. Vi elsker dig, farvel min skat,” svarede han henvendt til Ilaria, hvor han med ’vi’ mest mente sig selv, som han trods alt ikke løj. Han valgte roligt at forlade hendes værelse, hvor han lukkede døren bag sig, inden han gik tilbage samme vej de kom fra, hvor han satte Jacqueline på hesten og pakkede hende ind i tæppet igen. Han selv kom op at sidde, hvor han vendte blikket mod hende med et smil. ”Er du klar? Nu skal vi møde farmor. Men rejsen er lang, så vi skal nok overnatte nogle steder, inden vi kommer dertil,” forklarede han, som han roligt valgte at forlade Appolyon.

//Out

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline havde ganske vidst ikke nogen anelse om hvad de snakket om, men hvad hun vidste, var at det hele var alvorligt, og at der var noget galt, for det var jo tydeligt, nu hvor hendes mor havde valgt at tage hånden til sig. Når alt endelig skulle komme til alt, var hun måske meget vant til at høre dem råbe og skrige af hinanden, hvilket nok også gjorde at hun ikke rigtigt reagerede på det. Selvom hun stod fast på at hun var finere end sin mor, så kunne hun skam også godt leve med at hende og mor var de smukkeste i verden, for det v ar selv noget som passede hende ganske fint! Hun nikkede og fumlede let med sin nye halskæde. Selvfølgelig ville hun gøre alt for at passe på den, for hun ønskede da slet ikke, at den skule gå i stykker! Den tanke alene, brød hun sig ikke om, for hun ville jo heller ikke have at hendes far skulle blive sur eller ked af det, så selvfølgelig ville hun passe rigtig godt på den! ”Okay… Men mig stadig finest!” endte hun ganske bestemt, som hun vendte sig mod ham. At give sin mor et kram og bede hende passe på, gjorde hun helt fint, inden hun igen søgte hen til sin far, som tog hende op i armene efter han selv havde sagt farvel. At se ham kysse mors pande, mund og.. mave? Hun rynkede let på næsen, for det var jo helt forkert! ”Man ikke kysse maven, altså!” sagde hun med et smil, inden hun lod sin far fiske hende tilbage på armen, hvor hun slog armene omkring hans nakke. ”Vi komme og besøge dig snart mor!” sagde hun med en glad stemme. At vide at hendes mor elskede hende, gjorde hende glad, for ikke at glemme, at hun også lovede at passe på far, for hun ville jo heller ikke have, at han skulle komme galt af sted, så det kunne hun altså godt love! ”Elsker dig mor!” endte hun efter hende, som de forlod mors værelse. Selv var hun bekymret for hende, også selvom det var en tanke som hurtigt blev erstattet med en anden, som de igen kom ud til hesten, hvor hun blev placeret på den og med tæppet omkring sig, hvilket var noget som hun godt kunne lide. Selv valgte hun at læne sig ind mod sin far på hesten, så hun havde noget at ligge op af. Det hele passede hende ganske udmærket, så lang tid hun havde sin far, så kunne det vel heller ikke gå helt galt igen? ”Okay Dadda,” endte hun med en rolig stemme, som hun lagde sig godt til rette, da de endelig forlod Appolyon.

//Out

[Deleted]

Det forundrede virkelig ikke Ilaria, at Sonic ikke forstod sig på hende, selvom det selvfølgelig var noget som gjorde hende langt mere frustreret, for hun forsøgte faktisk at gøre det på en ordentlig måde, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt altid, men det var nu bare sådan at det måtte være når alt endelig skulle komme til alt. Hendes blik gled direkte mod hans skikkelse. Han forstod hende ikke, selvom hun nu bare måtte bide det kraftigt i sig. ”Det gør den måske ikke nu, men jeg vil ikke være en pest eller en byrde for hverken dig, Jacqueline eller din mor, Sonic.. Hvis du er så bekymret for mig, så må du komme hertil,” endte hun dæmpet. Et sted var sagen vel også at hun var bange for at tage det endelige skridt videre? Frygtede at det endnu en gang ville gå galt, for det var det jo gjort hver eneste gang, de havde stået ansigt til ansigt med hinanden, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. Svagt bed hun sig i læben, og rystede på hovedet. Hun havde slet ikke lyst til at diskutere det når deres datter sad der, for det irriterede hende fra før af, at hun ikke kunne snakke ordentlig ud med ham, men hun ønskede jo heller ikke ligefrem at blande deres lille pige ind i det! At hun så stod fast på at hun var finere end hendes mor, morede hende faktisk også en hel del. ”Du er den smukkeste af os, min pige,” medstemte hun med et stille smil på læben, for det var vel heller ikke så slemt igen, var det? Hun tog afskeden med dem begge, hvor hun faktisk.. gengældte Sonics kys, hvor hun alligevel morede sig ved tanken om at han faktisk kyssede hendes mave. Hun nikkede mod dem. ”Mor elsker også Jer,” endte hun dæmpet, for løgn var det jo heller ikke ligefrem, for.. hun elskede dem jo. Det var hendes familie, og nu hvor den skulle til at blive større, så vidste hun jo endnu ikke om det var en tanke som skulle have lov til at glæde hende eller hvad det nu skulle være. Svagt bed hun sig i læben, som hun blev ladt alene. Det var måske hendes eget valg, men det var nu bare sådan at det måtte være. Igen lagde hun sig stille om på siden, hvor hun lagde sig godt til rette i sengen. Øjnene gled stille i. At se hendes lille prinsesse havde været lettende, for det var jo tydeligt at se at hun havde det godt, og det var noget af det vigtigste for hende! Nu hvor hun igen var ladt alene til sine mange tanker og sin ensomhed, så endte hun alligevel med at glide tilbage i den søvn som hun havde ligget i, før de var endt med at komme på deres lille visit.

//Out