Visiting

[Deleted]

Selvom Ilaria selvfølgelig var utrolig glad for at se sin familie og specielt sin lille pige igen, så havde hun faktisk svært ved at holde fast i den følelse for tid og evighed, også fordi at hun havde det som hun havde lige nu, og fordi at hun slet ikke vidste hvad det ville betyde for hende senere hen, for hun havde jo ikke nogen anelse om hvor hun stod med Sonic eller noget som helst. Som tøsen forsvandt ud af hendes åsyn, så famlede smilet allerede med det samme, så hun igen ikke behøvede at opretholde det skuespil, for hun kunne jo se at Sonic allerede nu havde set igennem det og set hvordan hun egentlig havde det på den anden side, ofr det var bestemt heller ikke fordi at hun havde det særlig godt. Billeder havde hun desværre ikke nogen af, selvom hun ville ønske at hun havde, men hun havde ikke haft muligheden til at få noget som helst med sig fra Procias, for hun havde jo slet ikke fået lov til at komme ind og hente noget som helst, hvilket næsten havde været det værste, for hun havde jo selv været af overbevisningen om at hendes kære datter havde været død og borte… og nu hvor hun stod med et kommende barn, selvom det endnu var ukendt for ham, så frygtede hun virkelig for at hun ikke ville være i stand til at klare det alene, også selvom hun slet ikke vidste hvad hun skulle stille op! ”Jeg beklager min pige, men jeg ville virkelig gerne have nogle, som du kunne se på,” svarede hun med et svagt smil på læben, inden hun igen vendte sig mod Sonic. Hans strøg over hendes arm, sagde hun ikke noget til, også selvom hun ikke forstod hvorfor han udviste den bekymring for hende, for det var slet ikke noget som ville gavne nogen af dem alligevel. ”Nej.. Jeg har det af helvede til, Sonic,” endte hun med en ganske sigende mine. Hun så jo trods alt heller ikke nogen grund til at skulle lyve for ham, for det var jo faktisk sådan at hun havde det. Blikket gled ned igen, som hun igen lukkede øjnene let. At han så skulle stryge hendes kind, gjorde det ikke just bedre. Hvad Evan havde fortalt ham, var hun for sit vis ligeglad med, for den mand kunne rende og hoppe! ”Jeg ved ikke hvad Evan har forsøgt at fortælle dig, men han skal bare holde sin mund og lade mig snakke min sag i stedet for alle andre,” endte hun med en spids tone, også selvom hun holdt den dæmpet. Hun ønskede jo heller ikke ligefrem at stå og råbe af ham. Desuden var hun også sikker på at hun bare ville ende med at kaste op igen, hvis hun hævede stemmen alt for meget! Det var skam ikke vinteren hun var præget af – heldigvis, for den havde været hård i år, men hun var isdæmon.. Der skulle heldigvis lidt mere til end det. Hun rystede igen på hovedet, inden hun tvang blikket mod ham. ”Du skulle slet ikke have taget hende med hertil.. Det er virkelig ikke det rigtige tidspunkt for mig at se hende på.. Hun skal ikke se mig sådan her..” afsluttede hun med en frustrerende tone.

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic havde tænkt sig at fortælle en lille pige, hvad han havde gjort af grusomheder i livet, for det ville da kun give hende onde drømme og det ønskede han trods alt heller ikke. Hun ville alligevel ikke forstå sig på det, så det kunne jo være ligegyldigt af den grund, for det eneste som talte, var det faktum at de var sammen og at der ikke var nogen som helst til at stå i vejen for dem eller forsøge at adskille dem, for de ville tage til Peula, hvor de ville leve et stille og roligt liv. At Hun så skreg nej, til at han ville kilde hende og spurtede ind på værelset for at hoppe op i sengen og gemme sig under dynen, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han rystede ganske let på hovedet af hende. ”Så må du hellere opføre dig ordentlig, ellers kommer den store stygge far og kilder dig!” råbte han drilsk efter hende, hvor hans blik hvilede mod tøsen inde på værelset, inden han roligt vendte blikket mod Ilaria, hvor han godt kunne se at hun havde det dårligt. At tøsen så ikke havde noget at kigge på, måtte også gøre ham lidt trist, selvom han havde nået at få alt med fra det hemmelige rum som han havde vist hende i pejsestuen, selvom det var ude ved hesten. Han valgte roligt at trække sin halskæde frem, den som bestod af en medaljon med et billede hvor Jacqueline var baby og med deres vielsesringe, hvor han roligt trådte ind i værelset og kastede halskæden hen på sengen. ”Du kan åbne halskæden, og så kan du gætte hvem det er som er på billedet,” svarede han roligt, hvor hun også kunne betragte sig af ringene. Han valgte roligt at lukke døren på klem, så hun ikke kunne se ud på dem, imens de talte, hvor han ellers vendte sig imod Ilaria. At hun havde det af helvedet til, fik ham svagt til at nikke, for det var da mere end tydeligt for ham! ”Se det var også hvad jeg mente, derfor så fejede jeg manden af banen, og derfor står jeg her nu med tøsen,” svarede han med et skævt smil. Han havde ikke ment at det var Evans ret til at fortælle ham omkring Ilarias problemer, det kunne hun jo sådan set selv gøre, desuden så var der ikke flere der skulle komme og adskille nogen af dem fra at se deres datter. At hun så begyndte på at det var et dårligt tidspunkt og at han ikke skulle tage tøsen med, fik ham til at ændre mimik, som han blev langt mere stiv i betrækket. ”For det første, så har tøsen ret til din opmærksomhed, hvornår det skal være, så du skal ikke sige at det er et dårligt tidspunkt, når hun er din datter og du ikke har set hende i.. Gud ved hvor længe! Du så selv hvordan hun strålede over at se dig igen!” svarede han i en fast og dog dæmpet tone, da han ikke ville have at tøsen skulle høre dem skændes. ”For det andet så er hun så lille at hun ikke engang kan se at du har det dårligt. Og jeg går ikke ud fra at det er for meget at for lange at se din datter. Desuden så behøver vi ikke blive længe, hvis du absolut ikke gider have besøg” tilføjede han afvisende og tydeligt skuffet. Han anede jo trods alt ikke hvad der var galt.

[Jacqueline Isthar Demoniqz]

Jacqueline var en lille pige med godt humør lige nu! Hun elskede at være sammen og omkring sine forældre, også fordi at de ikke råbte og skreg af hinanden, så hun var egentlig ganske fortrolig med det hele, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun stormede ind i sin mors seng og gemte sig mere under dynen, da hendes far havde truet med at komme og kilde hende, hvilket hun ikke ville give ham lov til! Selvom hun slog ud i en let latter, så blev hun liggende under dynen og kun lige kiggede frem. Selvfølgelig gjorde det hende lidt trist, at hendes mor ikke havde nogen billeder, for hvad var en større bekræftelse end det? Hendes far havde jo trods alt vist hende mange forskellige som han havde gemt i de mange forskellige hemmelige rum i Procias, som hun jo faktisk havde forsøgt at lede efter i eftertiden, selvom hun ikke lige havde været så heldig igen, men det nede i pejsestuen, havde hun bestemt heller ikke vist for nogen som helst, for hun ville ikke have at Jacques og Camryn skulle tage de ting og billeder fra hende! Nej hun ville ej! ”Dadda ik’ kilde mig!” udbrød hun med sin barnlige latter, som hun igen hastigt gemte sig under dynen, og kun lige kiggede frem, selvom hun selvfølgelig håbede på at han ikke så hende. At de gerne ville snakke, havde hun det faktisk også helt fint med, for hvis det var noget som gjorde far glad og tilfreds, så var hun i den grad også glad og tilfreds. Selvom hun ikke helt forstod sig på hvad det var de skulle snakke om, så var det sikkert også nogle voksenting som det havde været mellem far og Evan. Hun var faktisk kun glad for at hun ikke var omkring den mand mere, også selvom hun faktisk savnede Zachary lidt.
Medaljonen som Sonic kastede hen på sengen, fangede hurtigt hendes interesse, for hun var jo trods alt frygtelig nysgerrig af sig, og det havde hun helt klart altid været! Hun kravlede frem og tog den til sig, kun for at studere den yderst nøje. Ringene viste hun dog ikke nogen synderlig interesse, da det jo bare var nogle ringe i hendes øjne. Med tungen ude af munden i ren og skær koncentration, så fik hun langt om længe halskæden op, hvilket efterlod hende næsten med en stolthed, for det havde altså været temmelig svært for hende! Billedet kiggede hun yderst nøje på, hvor tiøren langt om længe måtte falde. Hun fnes let for sig selv. ”Det jo mig, Dadda!” udbrød hun med en glad stemme, idet hun rullede om på maven og betragtede sig meget nøje af det yderst lille billede som gemte sig i den. At han havde det på sig, var en tanke som gjorde hende glad, for det indikerede jo trods alt, at hun havde en vigtig betydning for ham, og det kunne hun godt lide!

[Deleted]

Ilaria var virkelig glad for at se Jacqueline, og bare det at se hende være så stor, var en tanke som var svær for hende at begribe i det hele taget! Hun havde det bestemt ikke særlig godt, og derfor stod hun altså fast på, at det virkelig ikke var det bedste tidspunkt for ham at kigge forbi på, selvom det havde været ved de gode intentioner, hvilket jo faktisk var noget som hun godt kunne se! Hun var faktisk ikke ude på at afvise ham, selvom det måske havde været det nemmeste for hende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt, som hun betragtede ham med et næsten opgivende blik. Han forstod det bare ikke, og så selvom hun slet ikke var ude på at afvise nogen af dem, men Evan havde jo haft ret, da han havde sagt at Jacqueline ikke skulle have taget med, også selvom hun virkelig var glad for at se sin kære datter! ”Jeg tror ikke rigtigt du forstår, Sonic.. Selvom Evan slet ikke skal blande sig, så har han haft ret i, at du skulle have ladet hende blive..” forsøgte hun endnu en gang. Ved hans ord, så var det kun tydeligt, at han slet ikke var tilfreds med noget som helst, men selv hun magtede ikke at hidse sig op. Hun var proppet med hormoner, og havde mest af alt bare lyst til at ligge sig i sengen og tude! Men end ikke det, kunne hun gøre når deres datter lå i sengen og kiggede på billedet af sig selv som lille! Hun sendte ham en fast, dog meget træt mine. ”Jeg så udmærket godt hvor glad hun var for at se mig, og tro ikke at jeg ikke er glad for at se hende, for det er jeg! Tiden er bare ikke rigtig lige nu, Sonic! Forstå dog at jeg har det af helvede til og bare har brug for at ligge ned og ynke for mig selv! Ligesom da du valgte at skride sidst!” Selvom hun allerede nu følte at hun skulle kæmpe med tårerne, så var det udelukkende på grund af hormonerne! Hendes stemme var lav, som hun slet ikke ønskede at deres lille prinsesse skulle høre dem. Og nu hvor den lille familie var i færd med at vokse sig større, så vidste hun slet ikke om det var en god eller en skidt ting, for hun havde jo slet ikke nogen anelse om hvor hun stod med ham eller noget som helst! Stille gled hun ned langs væggen og satte sig på gulvet, mest af alt fordi at hun slet ikke magtet at stå op. Om hun skulle fortælle ham det, vidste hun faktisk ikke, også selvom hun af hjertet, var klar over, at han havde sin fulde ret til at vide det. Hun trak vejret dybt, som hun foldede hænderne ved hendes hjerte. ”Jeg har det af helvede til.. At hun ikke kan se at jeg har det sådan, er kun en god ting! For pokker, Sonic, jeg er gravid!” endte hun en kende frustreret, idet hun vendte blikket væk fra ham. Hun følte virkelig at hun skulle kaste op! Igen!

[Deleted]

At se tøsen spurte ind på værelset og gemme sig under dynen, gav et sted Sonic lyst til at løbe efter og kilde hende, men det var tydeligt at det slet ikke var et øjeblik de kunne dele i denne stund, eftersom han godt kunne se at Ilaria var syg, da hun var langt mere bleg end hvad der var normalt for en isdæmon, da hun uden tvivl så dårlig ud, hvilket måtte gøre ham bekymret. At hun så skulle tale afvisende til ham igen, var noget som gjorde ham vred med det samme, for han var kommet her med hendes datter, hvor han egentlig bare kunne være skredet direkte til Peula og så have været ligeglad med Ilaria, men det var han ikke! Men hun skulle jo være lige så egoistisk som hun altid var! Måske det var forståeligt når hun var syg, men i hans øjne, var det kun rimeligt at hun gav tøsen sin opmærksomhed, da de ikke havde set hinanden i lang tid. At hun så valgte at give Evan ret, fik ham til at bide tænderne sammen. ”Nå, men nu valgte jeg at være så ond at komme med hende alligevel, så du kunne få lov til at se din datter, men hvad? Jeg går ud fra at du er så egoistisk at du kun tænker på dig selv ikke sandt?” svarede han sarkastisk og tydeligt afvisende, som det irriterede ham at hun kun tænkte på sig selv hver gang, selvom det mest af alt handlede om at hun havde afvist ham sidst de havde været sammen, for det havde han skam ikke glemt og han var trods alt en mand der bar nag, ligesom med hendes utroskab, som på ingen måder var glemt! Men han elskede hende dog og han ønskede rent faktisk et liv med hende, og derfor gjorde det ham kun endnu mere sur – og ked af det – at hun afviste et liv med ham og Jacqueline, så de igen kunne være en familie, for det fandt han egoistisk og det kunne han ikke have med at gøre! At Jacqueline havde gættet at det var hende på billedet, fik han ikke tid til at svare på, da han stod og diskuterede og halvt skændtes med Ilaria igen, skønt det var i et dæmpet og hviskende tempo, kun fordi tøsen ikke skulle høre noget, for det ønskede han trods alt ikke når hun var så glad. ”Jeg skred sidst, fordi du gjorde det tydeligt at du ikke var interesseret i mig!” bed han hende af, skønt det dog var sandt, for han havde nærmest tigget og bedt hende om at komme med ham, hvor hun bare havde givet ham den kolde skulder og vendt ham ryggen, hvilket naturligvis havde såret ham, og det var vel egentlig også tydeligt i denne stund? For det var jo egentlig derfor han hidsede sig op. At hun så gled ned at sidde, fik ham til at følge hende med blikket, for han kunne godt se at hun ikke havde det dårligt, men han måtte indrømme at han ikke vidste om han skulle sætte sig ned og hjælpe hende eller blive stående og.. gøre ingenting, men det virkede måske latterligt at udvise bekymring, når de halvt skændtes. Han blev derfor stående, hvor han lagde armene over kors, selvom hendes ord måtte gøre ham helt bleg i hovedet, hvor han blot stod og stirrede på hende i det første lange stykke tid. Hun var gravid..? Han åbnede flere gange munden, selvom han ikke vidste hvad han skulle sige. Han endte med at vende blikket bort. ”Nå.. og hvem er så faren?” spurgte han næsten med jalousi i undertonen, som han borede neglene ned i hans arme. Om hun havde været andre tæt vidste han ikke, men eftersom hun havde været ham utro, kunne hun vel godt have lagt i med andre efterfølgende? Skønt de to ganske vidst havde delt en nat sammen og.. det havde været perfekt.

[Deleted]

Det glædede selvfølgelig Ilaria at se at Sonic endnu havde sit fantastiske forhold til deres datter, også selvom det gjorde ondt på hende selv, for hun vidste, at det var noget som hun slet ikke kunne hamle op med, og nu hvor hun stod i den situation, at være gravid igen, så frygtede hun jo kun på en gentagelse fra det andet, og det var jo slet ikke noget som hun ønskede! Hun var ikke en god mor, og hun vidste det jo godt! At de jo så nærmest skulle stå og mundhugges igen, var jo heller ikke ligefrem noget nyt for dem, selvom hun selvfølgelig tiggede og bad til at det ikke var noget deres lille prinsesse skulle lægge øre til. Det var dumt at han havde taget hende med sig, sådan som hun havde det, for hun magtet virkelig ikke det skuespil for deres datter lige nu! Hendes tilstand var kendt for rådet, også fordi at hun ikke ligefrem kunne skjule den intense kvalme, som hun havde gået med det sidste stykke tid, og hun vidste ikke hvad pokker hun kunne gøre ved det, hvilket næsten var det værste af det hele! ”Du ved slet ikke hvordan jeg har haft det siden du gik sidst, Sonic! Selvfølgelig er jeg glad for at se hende, og se at hun faktisk er i god behold!” endte hun med en dæmpet, dog meget fast tone, for hun fandt sig slet ikke i at blive behandlet og snakket til på den måde! Hun vendte blikket væk fra ham igen. Det var ikke fordi at hun magtet at stå der og skændes med ham. Hun følte sig elendig nok som det var i forvejen, og hun vidste jo godt, at hun slet ikke kunne klare en baby alene, så selvfølgelig frygtede hun lige så for sin egen fremtid, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun stille gled ned og satte sig på gulvet i stedet for. ”Ikke interesseret i dig?! Hvad pokker er det du snakker om?!” endte hun fast. Det eneste som hun havde nægtet, var at tage med ham. Det var endnu for usikkert mellem dem, og når de tilsyneladende ikke kunne gøre andet end at råbe og skrige af hinanden, så var det vel også tydeligt, selv for hende, at hun havde taget det rigtige valg, selvom det faktisk havde været et hårdt et af slagsen? At meddele ham at hun var gravid, var egentlig i frygt, for hun frygtet lidt hans reaktion. At han så reagerede på den måde, var ikke just den som hun havde håbet på, da han kun indikerede for hende, at han gik rundt og troede at hun var sammen med gud og hvermand, selvom det slet ikke var tilfældet! Tårerne vældede op i hendes øjne, som hun svagt rystede på hovedet. Hun havde virkelig bare lyst til at kyle det hele i jorden, også selvom det kun var hormonerne som gjorde at hun reagerede på den måde som hun gjorde, selvom det bestemt heller ikke var noget som hjalp hende lige nu! ”Hvad pokker tror du om mig, Sonic?! Det er dig! Det er dig som skal være far igen!” Hun forsøgte at komme op på benene igen, også selvom det ikke rigtigt ville som hun ville. En brækrefleks meldte sig i hendes hals, også selvom hun slet ikke havde lyst.. Hun var træt af at have det så skidt!

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic gad skændes med Ilaria, men han havde jo heller ikke regnet med at hun ville være syg, som hun tydeligvis var, da han egentlig bare havde troet at det var det sædvanlige som var galt med hende og at hun derfor var i dårligt humør og hakkede på folk, for det kunne jo godt ligne hende, fordi hun var den bestemte person som hun var, men det var tydeligvis ikke tilfældet. Måske det havde været dumt at tage tøsen med, men han vidste jo at tøsen inderst inde savnede sin mor og at hun frygtede at Ilaria ikke kunne lide hende, men det var vel blevet lavet om nu? Han fnøs let til hendes ord. ”Jeg gik på grund af dig!” bed han hende af, hvor han slet ikke svarede på det med Jacqueline, fordi han vidste at hun havde ret, selvom det også kun viste at han netop var sur over deres forrige møde, fordi han faktisk var såret over at hun havde afvist ham helt, hvilket han havde svært ved at acceptere, særligt når han inderligt ønskede at de skulle blive en familie igen. At hun så gled helt ned at sidde, indikerede kun at hun havde det dårligt og selvom han godt ville tale ordentligt med hende, så var det bare som om det var.. umuligt. Når de ’snakkede’ skændtes de, hvilket egentlig bare var normalt for dem, fordi den anden først fik det slået ind i knolden når den anden råbte, det var deres måde at kommunikere på og sådan havde det jo rent faktisk været fra dag ét af. Men selvom de altid havde skændtes så havde de også altid elsket hinanden, og det gjorde han jo endnu, ligesom han også var bekymret for hende, selvom hun også havde afvist hans omsorg. At hun så spillede dum, gjorde ham kun mere vred, for hvad bildte hun sig egentlig ind?! ”Hvad jeg snakker om? Jeg snakker om at du udnyttede mig! Du tog mig tæt og da jeg så nærmest bad og tiggede på mine grædende knæ om at du tog med mig, så vi blev en familie igen, gav du mig den kolde skulder og var skide ligeglad! Ja tag det ikke ilde op, men det er i hvert fald ikke at vise interesse! Du er ligeglad med mig! Du er ligeglad med din familie, for du gider os jo tydeligvis ikke. Hvad er der galt? Er du pludselig blevet for fin, nu hvor du har fået et højtstående arbejde her blandt artsfællerne?” spurgte han sarkastisk, som han var såret og vred over at hun havde afvist sin familie for at beholde sit job, for det ville han aldrig gøre! Men hvis hun ville gøre solo, så måtte hun om det, han tog tøsen med sig til Peula og han skulle nok sørge for at hun fik et ordentligt og sikkert liv! Hun ville blive forkælet som en sand prinsesse! At hun så fortalte at hun var gravid, måtte alligevel slå ham ud. Sidst hun havde fortalt ham det, havde han grinet hende direkte op i ansigtet og slet ikke troet på hende, nu troede han på hende, men var dog i tvivl om det var ham der var faderen. At det så var ham, måtte et sted alligevel lette ham, selvom.. hun var gravid? Han sukkede let, som armene gled ned langs hans sider, hvor han faldt ned på knæ ved hendes side. ”Skal jeg være far igen?” Det kunne han jo slet ikke begribe! Han sad blot og stirrede mod hendes mave, hvor man endnu ikke helt kunne se det. ”Men.. hvorfor har du ikke sagt noget?”

[Deleted]

Ilaria og Sonic kunne tilsyneladende bare ikke snakke sammen, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde hende ked af det, og specielt nu hvor det var hormonerne som raste i hendes krop, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre, selvom hun virkelig forsøgte at gøre det så godt som det hun nu kunne! Hun havde aldrig været en mor af drømme, og det var hun jo udmærket godt klar over, selvom det bestemt heller ikke just var noget som forbedret hendes situation. Hun havde det bestemt ikke særlig godt, og selv hun vidste, at hun bestemt heller ikke havde været mild ved Evan i løbet af dagen, for hun havde godt nok også været efter ham! Hun vendte blikket direkte mod Sonic igen. Hvis han kun var kommet for at råbe og skrige af hende, så kunne han altså godt gå igen, for det var slet ikke noget som hun havde styrken eller magten til eller noget som helst! ”Tror du ikke at jeg ved det?!” endte hun sammenbidt, som den første tåre trillede ned af hendes kind. Hun havde det ikke særlig godt, og det at han skulle stå der og råbe og skrige af hende, var ikke just noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! Det var ikke fordi at hun havde lyst til at rende rundt og spille dum, for det vidste hun udmærket godt, at hun ikke fik det mindste ud af, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende. Hun havde det skidt, og følte konstant at hun skulle kaste op, og det var alt sammen noget som hun skulle finde ud af på egen hånd, selvom det nu heller ikke just var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende! Hans ord slog hårdt, for nu talte han kun i vrede, for det var slet ikke fordi at hun ikke ville vise ham interesse, for det ville hun faktisk gerne! ”Hold nu op…” bad hu med en dæmpet stemme, som tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun havde nydt den aften og den tur i lagnerne sammen med ham, og det var bestemt ikke fordi at hun ville udnytte ham eller noget som helst! At fortælle ham at hun rent faktisk var gravid, og at det var ham som skulle være far igen, var vidst kun på sin plads, nu hvor hun ikke rigtigt havde noget andet valg, da han jo havde stået på hendes dør! Hun vendte sig væk fra ham og med siden til. Hun følte virkelig at hun skulle kaste op! Igen lagde hun hånden mod sin mund, næsten som hun frygtede at det kom op. Hun kunne efterhånden ikke holde noget som helst i sig, hvilket selv vækkede hende en bekymring, for babyen fik vel heller ikke næring så? Hun nikkede blot til ham, som han satte sig i knæ ved siden af hende, selvom hun ikke rigtigt gjorde noget. Hun var bange for at gøre det hele forkert igen, for hun kunne jo tilsyneladende slet ikke gøre noget som helst rigtigt, selvom det jo heller ikke ligefrem var noget nyt! Den anden hånd lagde hun mod sin mave. Der var kommet en lille bule.. Den var lige til at se og mærke, men den var der. ”Hvorfor skulle jeg..? Jeg udnyttede dig jo kun, ikke sandt? Jeg gik ikke ud fra, at du ville have mere med mig at gøre.. Som jeg heller ikke regnede med at se dig igen..” Hun var faktisk kun ærlig. Tårerne trillede let ned af hendes kinder, som hun igen kom med fornemmelsen af at skulle kaste op. Hun havde det bestemt ikke særlig godt!

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic som sådan var sur på Ilaria, da han mere var skuffet og ikke mindst ked af det, for han ønskede jo at de skulle blive en familie igen og efter deres tur under dynen, så havde det hele bare føltes så.. rigtigt. Det havde vækket alle de gamle følelser, hvor han havde været helt forelsket i hende igen, og så havde hun bare afvist ham og givet ham den kolde skulder, hvilket var det samme som at rive et barns drømme itu eller rive hjertet ud af hans bryst for at stikke en kniv i det, for det havde knust ham at vide at hun bare var ligeglad. Eller hun havde ikke decideret sagt at hun var ligeglad, men sådan virkede det, som hun virkede fuldstændig ligeglad og uinteresseret i ham, hvilket gjorde ondt, når han elskede hende. Og nu hvor han havde fået Jacqueline igen og hun havde set at mor ikke var ligeglad, men rent faktisk havde savnet hende, gjorde kun at han endnu mere ville have hende med sig. Hun var den første person og eneste kvinde han nogensinde havde elsket, hvilket han ærligtalt ikke havde lyst til at lave om på, for han havde jo altid set på hende som sin eneste ene, da hun simpelthen var den perfekte kvinde for ham. Han vidste godt at de tit havde skændtes, men af den grund havde hun skam gjort ham lykkelig, ellers ville hun da aldrig få en kvindeglad, kæk og egocentreret mand som ham til at fri! Hun havde jo faktisk gjort ham til en bedre mand. Hun var decideret god for ham. ”Godt!” svarede han blot fast og dog i en dæmpet tone, som han trods alt ikke ville have at tøsen skulle høre dem, eller ane uro, for han havde jo set hvor glad tøsen var blevet, da hun nærmest ville blive til en stjerne, hvis hun strålede mere, for det var jo tydeligt at hun var lykkelig. Hun havde fået lov til at lege med Zachary igen, hendes far var kommet efter hende og hun havde fundet ud af at mor elskede hende højt, så det måtte vel være et rent paradis for tøsen i øjeblikket? Og det havde han ikke lyst til at ødelægge for hende. At hun så bad ham om at holde op, fik ham dog alligevel til at tie, for.. han ønskede jo ikke at skændes. Kort måtte han skæve mod døren. Egentlig var han selv egoistisk, for han ønskede jo mest at Ilaria tog med for hans skyld, selvom det dog ikke var onde intentioner, for han ønskede jo bare at de skulle være lykkelige og være en familie, hvilket vel ikke var meget at forlange? At familien så rent faktisk skulle blive større, måtte komme bag på ham, for.. det havde han ikke just set komme! Han gled roligt ned på knæ, hvor han blot stirrede på hendes mave, selvom han ikke kunne se det for den løse kjole. Var hun virkelig gravid? Det var jo.. utroligt! Han satte sig roligt ved siden af hende, hvor han lagde en arm omkring hende, kun for at trykke hende ind mod sig, så hun havde en trøstende skulder at græde ud ved. Han kyssede hende blidt mod håret. ”Men du ved da at jeg ønsker at du får et forhold til tøsen, så selvfølgelig kom jeg med hende, så snart jeg fandt hende! Men.. hv-hvad gør vi så nu?” spurgte han en anelse usikkert, som han vendte blikket mod hende igen.

[Deleted]

Det gjorde selvfølgelig Ilaria ked af det, at vide at hun ikke kunne snakke ordentligt med Sonic, for igen lød det jo bare til at han var sur på hende, og så kunne han jo lige så godt bare holde sig væk og gøre dem begge den tjeneste i stedet for alt det andet. Hun var ked af det, og hun havde det skidt, samtidig med at hendes hormoner løb igennem hendes krop på den måde, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, også fordi at det berørte hende, at han faktisk var omkring hende, og det var noget som gjorde sit alligevel en hel del. Hun vendte blikket en anelse væk fra ham atter en gang. Hun rystede stille på hovedet, for hun gad virkelig ikke skændes med ham, og specielt ikke hvis deres elskede datter var lige inde ved siden af, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt, og det at han nærmest skulle trykke hende op af væggen go med kniven for struben, som hun følte det, var bestem heller ikke noget som gjorde det meget bedre af den grund! Hun elskede virkelig sin datter, selvom hun bestemt ikke var nogen særlig god mor, så var det ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund, for hun kunne jo kun se at det var Sonic som deres datter altid ville gå til, og det var ikke fordi at hun var forundret over det, for hun ville have gjort det samme, hvis det var sådan at hun havde det med det hele. Tænderne bed hun fast sammen. ”Fint!” endte hun med en fast tone, som hun igen vendte sig væk fra ham.
At fortælle Sonic at hun var gravid, var udelukkende for at stille den nysgerrighed, nu hvor han alligevel havde været så tæt på hende, så kunne hun jo alligevel gøre noget ved det. Selvom det ikke just ændrede på det faktum, at hun virkelig havde det skidt, for hun følte virkelig at hun skulle kaste op hele tiden! Maven var der og bulen var på vej.. Hun kunne mærke den under hendes hænder, og et sted så vidste hun ikke om det var en god eller en dårlig ting, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun lukkede øjnene igen. At han tog omkring hende og trak hende ind i favnen, var noget som fik hende til at sitre noget voldsomt, for hun havde det virkelig skidt, og skulle helst ikke bevæge sig alt for meget! ”I-ikke for meget..” bad hun, inden hun igen følte at hun var ved at kaste op. Hun krøb forsigtigt ind mod hans favn, nu hvor han alligevel havde lagt op til det. Lige hvad de skulle gøre, vidste hun virkelig ikke, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hende af den grund. Tårerne trillede ned af hendes kinder, og nu uden at det ville stoppe, nu hvor hun igen sad ved ham. ”Jeg ved det ikke.. Jeg ved det virkelig ikke.. Sonic, jeg har det virkelig, virkelig skidt..” hviskede hun med en dæmpet stemme.

[Deleted]

At Ilaria var gravid, var noget som slog Sonic hårdt, for.. ja, han vidste ikke helt hvordan han skulle tackle det, for det var ikke just en nyhed han havde regnet med at han skulle høre. Han følte pludselig at han blev slået ned i jorden igen, efter at han lige havde fundet vejen op, hvor han nu skulle til at finde en ny vej, for.. han kunne jo heller ikke bare efterlade Ilaria her alene, ikke når hun bar hans kommende barn! Han havde altid gået højt op i familie, og den eneste grund til at han altid havde været meget over Jacqueline, var fordi han netop ikke havde ønsket at svigte sit barn, som han selv var blevet svigtet og.. nu havde han endelig lige fået Jacqueline og så skulle der komme en til lille på vej? Den tanke var virkelig.. urealistisk! Det var ikke just hvad han havde regnet med. Han kunne dog ikke svigte det kommende barn, for det var jo også hans! Derfor følte han sig helt hjælpeløs, selvom de vel godt kunne finde ud af noget? At hun så brød sammen på gulvet, gjorde det ikke just bedre, selvom det nok var fordi han havde trukket den for langt, men hun var jo ikke den eneste som var såret, for det var han jo også! At hun så sagde ikke for meget, da han tog fat i hende, fik ham til at stoppe, da han heller ikke ønskede at hun skulle kaste op. Han rynkede let brynene, som han lod hende krybe ind til ham i sit eget tempo. ”Sig til hvis jeg skal hente noget til dig,” svarede han roligt, som han blidt begyndte at stryge hende over håret, imens han lagde sit hoved ind mod hendes, hvor han igen kunne opfange hendes søde duft, der hang i hendes hår. Rart var det naturligvis at sidde med hende igen, efter deres sidste nat sammen, der både havde været god og dårlig, for deres tur under dynen havde klart været perfekt, og øjeblikket op til og de korte minutter efter, lige indtil alt naturligvis var gået galt igen, som kun var en typisk hverdag for dem. Han måtte dog indrømme at han ikke vidste hvad han skulle gøre, for han kunne ikke svigte Jacqueline, men han kunne heller ikke svigte Ilaria og det kommende barn! Det ønskede han jo slet ikke! Han elskede hende trods alt, uanset hvad han så end sagde af dumme ting, men det var jo også bare typisk ham. At hun så heller ikke vidste hvad de skulle gøre, gjorde det ikke just bedre. ”Hvis du virkelig.. bære mit andet barn, så har jeg ikke lyst til at svigte dig. Men jeg ønsker heller ikke at Jacqueline skal vokse op i Dvasias, mulighederne ville være perfekte i Peula. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..” svarede han lettere frustreret og dog dæmpet, som han følte sig helt hjælpeløst og som om han blev trukket i hver sin retning. Han lagde roligt hovedet tilbage mod væggen og stirrede op i loftet. ”Og du vil stadig ikke med os til Peula? Så kan vi blive en familie igen, så kan vi begge være der igennem graviditeten,” spurgte han roligt, som han vendte blikket mod hende igen, hvor han alligevel var en smule håbefuld, selvom han frygtede endnu en afvisning, som også var det han gjorde sig parat til.

[Deleted]

At fortælle Sonic det under disse omstændigheder, var ganske vidst ikke noget som hun gjorde med vilje, men hun kunne jo heller ikke ligefrem fortsætte med at skjule det for ham eller noget som helst, og nu hvor det hele havde lagt op til yderlige skænderier, men hun havde åbenbart formået at tage det hele i opløbet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være. Hun lukkede øjnene let, inden hun stille valgte at krybe ind til ham, hvor han nu alligevel havde valgt at lade hende komme tæt ind til sig. ”Jeg kan ikke holde noget i mig.. Så det nytter nu ikke noget som helst,” endte hun sigende. Et sted så var det en tanke som… Faktisk skræmte hende en smule, for så slemt havde det heller ikke været da hun havde været gravid med Jacqueline. Hun bed sig svagt i læben. Lige hvad de skulle gøre herfra, vidste hun desværre ikke, for hvad skulle hun da kunne gøre? Hun havde sit her, som han tydeligt var i gang med at ordne sit i Peula, og det var bestemt ikke noget som hun ville komme i vejen for, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun trak vejret dybt, som hun let rystede på hovedet. Hun havde det virkelig ikke særlig godt, og sådan som hun havde det, så ønskede hun bestemt heller ikke at tage nogen steder, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. ”Du svigter ikke mig eller barnet ved at tage Jacqueline med til Peula, Sonic.. Jeg vil ikke lade hende vokse op her,” fastholdt hun med en dæmpet stemme. De havde været enige om at bringe tøsen væk fra Dvasias, og det var så også det som skulle gøres! Som han igen spurgte om hun ville med, fik hende kun til at ryste på hovedet. Hun havde det virkelig elendigt, og tanken om at skulle alle mulige mærkelige steder hen, var slet ikke noget som faldt hende ind på nogen måde! ”Jeg skal ikke nogen steder sådan som jeg har det.. Jeg ligger søvnløs om natten, jeg kan ikke holde noget i mig, og jeg ligner noget der er løgn.. Jeg skal ikke nogen steder..” Igen rystede hun på hovedet, inden hun lagde hovedet tæt ind mod hans bryst. Det føles faktisk utrolig rart at have ham tæt på sig igen, også fordi at det stadig føles rigtigt, og det kunne hun mene, uden at ville udnytte ham! Hun trak vejret dybt, inden hun lagde hånden mod den lille bule mod hendes mave. Hun vidste jo ikke engang om hun kunne tillade sig at være glad for graviditeten eller hvad hun skulle være, også selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende af den grund, og hun kunne virkelig ikke fordrage det! Hun var ikke en født mor, og frygten for at begå de samme fejl endnu en gang, var en tanke som nærmest gjorde hende panikslagen!

[Deleted]

Selvom chancen var der for at gøre kvinden gravid, når man var dem tæt, så var det jo ikke just fordi Sonic havde regnet med at det ville ske, hvis han var Ilaria tæt, for det var jo kun sket den ene gang! Om det så var heldigt eller uheldigt var jo så spørgsmålet, for man kunne ikke just sige at det kom på et godt tidspunkt, da de to var en i en personlig krise, da de slet ikke havde løst noget, ikke engang med det barn som de allerede havde, selvom de dog var enige om at hun ikke skulle vokse op her i Dvasias, men han kunne heller ikke svigte Ilaria hvis hun var gravid, for så havde hun vel brug for ham? Og så ville han jo gerne være der i løbet af barnets fødsel, for han var trods alt dets far. Men han måtte jo nok indse at det på ingen måde blev som da hun var gravid med Jacqueline, selvom den tanke gjorde ondt, for dengang havde de jo været en familie og der havde han været meget over hende, men det kunne han ikke være, hvis hun blev her i Dvasias og han så skulle tage tøsen med til Peula. Han lod hende blot krybe ind til ham, hvor han holdt armen omkring hende. ”Det var nu også mere om jeg skulle hente en spand til dig,” svarede han morende, som han roligt kyssede hende mod håret, inden han lagde hovedet ind mod hendes. Hvis hun skulle kaste op ville han foretrække at hun gjorde det i en spand, frem for på ham eller på gulvet, hvilket hun nok også gjorde. At hun så igen måtte gøre det klart at hun var enig med ham i at Jacqueline ikke skulle vokse op i Dvasias, gjorde kun at han måtte tage hende med til Peula, hvilket han også ville have det bedst med, selvom han stadig følte at han så svigtede Ilaria og det kommende barn, for han ville jo gerne være her og tage sit ansvar, for det ønskede han skam ikke at løbe fra. Men på den anden side kunne han jo heller ikke gøre meget igennem graviditeten, men han hadede bare det at familien var splittet, for det gjorde ondt at han ikke kunne være der til at holde om hende, stryge hende over maven og tale til den som havde barnet faktisk været der. ”Men jeg vil jo gerne være her igennem graviditeten, og fødslen og når barnet vokser op,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. Han ville rigtig gerne være der, ligesom førhen, selvom alt slet ikke ville blive som første gang, for nu havde de jo allerede en lille pige og.. hvordan ville hun ikke tage det? ”Hvad med Jacqueline? Skal vi fortælle hende det?” spurgte han roligt, som han vendte blikket mod Ilaria igen, inden han kort måtte skæve mod døren, hvor Jacqueline befandt sig inde på den anden side og sikkert var i færd med at kigge på billedet af hende selv, selvom han vidste at der nok ikke ville gå længe før hun kom ud. ”Jeg vil ikke have at du skal blive her, bare fordi du er stædig og forfængelig. Jeg ønsker at vi skal blive en familie igen, og jeg ønsker at vi skal kunne finde ud af det, for begge børns skyld. Desuden kan du alligevel knap nok arbejde, når du er gravid, så du kan lige så godt tage med os til Peula, hvor vi alle sammen kan være sammen,” svarede han roligt og dog tydeligt bestemt, for han ville jo gerne have hende med!

[Deleted]

Ilaria havde ikke direkte overvejet chancen for at blive gravid, da hun havde været Sonic tæt, også selvom hun slet ikke kunne fortryde det, også fordi at hun faktisk ikke regnet med at det var noget som nogensinde skulle ske igen, sådan som det var gået for sig på den her måde. Hun trak vejret dybt, som hun stille valgte at trække sig ind i hans favn. Det var ikke fordi at hun havde noget imod at ligge i den, men nu hvor hun stod der, at hun virkelig havde det elendigt og langt værre end da hun havde været gravid med Jacqueline, så havde hun stort besvær ved at holde noget i sig, og det gjorde hende faktisk bange, for barnet fik vel heller ikke rigtigt noget næring? Hvorvidt om Sonic nu kunne se, hvorfor det havde været dumt at medbringe Jacqueline ved det her besøg, vidste hun ikke, men hun stod fast på at det bestemt ikke havde været under de rette omstændigheder, sådan som hun havde det, men det var nu bare sådan at det var, for hun kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det lige nu. ”Jeg skal nok sige til, hvis det er nødvendigt.. Jeg har en spand inde på værelset,” svarede hun endeligt. Hun fandt det bestemt ikke særlig sjovt, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt. Slet ikke!
At Sonic gerne ville være der, forundrede hende egentlig ikke, men om det ville blive aktuelt, vidste hun jo så heller ikke. Det hele var så uklart, at hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre ved det eller ikke, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg ved det godt,” endte hun med en dæmpet stemme. Hånden gled let mod maven. Hun kunne virkelig ikke fordrage at have den kvalme lige nu, for det var virkelig skidt for hende! Hun sank klumpen i halsen. Hun var mere eller mindre smidt ud af mødet, udelukkende fordi at hun ikke havde det særlig godt, og sådan som hun havde det, så var det faktisk ikke noget som hun havde noget imod igen. ”Hun skal vel vide, at hun skal være storesøster.. Men.. Er det rigtig tid..?” Blikket gled kort i retningen af døren. Den lille pige lød faktisk til at være blevet ganske stille, hvilket egentlig passede hende fint, for hun ville ikke kunne snakke det ud med Sonic, hvis tøsen kom rendende hele tiden, for det i sig selv, var faktisk en tanke som ville frustrere hende yderligere og mere end hvad det gjorde i forvejen! Hans ord varmede hende et sted, men det gjorde hende så til gengæld også mere ked af det, for hun var altså ikke hjælpeløs, og hun kunne sagtens arbejde frem til maven blev for stor! Den var jo ikke ligefrem i vejen endnu! Det var jo kun den forbandede kvalme som hun skulle stresse med, og det irriterede hende virkelig også! ”Du fremstiller det som var det så nem en ting at tage fat i, men det er det altså ikke.. Jeg kan godt arbejde til maven bliver for stor.. Hvis kvalmen tillader mig det selvfølgelig.. Jeg vil ikke nogen steder.. Jeg vil ikke have at din mor skal se mig sådan her..” Hun følte sig ganske komfortabel og tryg i Appolyon, og selv vidste hun at hun slet ikke kunne give Jacqueline noget, som Sonic ikke kunne.

[Deleted]

Det var uden tvivl tydeligt at se at hun havde det dårligt, hvilket Sonic også havde den største forståelse for, selvom han nu ikke fortrød at han havde taget tøsen med sig, for tøsen var ikke dum, hun ville sagtens kunne forstå hvis mor var syg, hvor han nok skulle forklare hende det hele, så hun ikke blev bekymret, men hun virkede dog til at være endt stille inde på værelset, men det var måske fordi hun var faldet i søvn? Eller også var hun bare helt optaget af billedet. Men nu hvor han vidste at Ilaria var gravid, så var han nød til at tale med hende, for så havde de jo mange ting som de skulle finde ud af, selvom han ikke vidste om de overhovedet ville komme til enighed, for det gjorde de jo rent faktisk sjældent. Det kunne godt være at det var sket et par gange, men tit var det ikke, da de havde en vane med at være uenige i alt og kom op at skændes over selv en lille ting. Han nikkede roligt til hendes ord om at hun havde en spand inde på værelset, hvilket han næsten godt kunne forstå. ”Udmærket, prøv ikke at tænke for meget på det og slap lidt af,” svarede han stilfærdigt, som han strøg hende ganske blidt over håret, uden at han tog blikket fra hende. Hun var mere bleg end hvad hun normalt var, hvor han ikke helt kunne se om hun havde tabt sig, for den kjole hun bar, var frygtelig løs, men det var vel på grund af den kommende mave? Han ville jo gerne være der igennem det hele, ikke kun for barnets skyld, men også for Ilarias, så hun ikke var alene om tingene, for det kunne godt være at han i princippet ikke kunne gøre noget, men af den grund kunne han jo stadig hjælpe hende og støtte hende igennem det. ”Men så må du heller ikke afvise mig, jeg er trods alt barnets far, og jeg ønsker også at være der for dig,” svarede han sandfærdigt. Han vidste godt at de var gået i vrede sidste gang, men derfor elskede han hende jo stadig, hvilket han nok ville gøre til den dag han døde. Han nikkede roligt til hendes ord. Jacqueline burde få nyheden at vide, men om det var det rette tidspunkt, vidste han så til gengæld ikke. ”Jeg synes at vi skal vente med at sige det. Der er sket så meget i hendes liv på det seneste, så jeg tror at selv hun har brug for et pusterum og at finde sin plads igen, inden vi fortæller hende det, desuden vil det jo lidt være uundgåeligt, når hun ser maven blive stor,” svarede han roligt. Det var nok bedst at vente med det, hvor de heller ikke vidste hvordan tøsen ville reagere på det. ”Selvfølgelig er det nemt og lige til, for det er på ingen måder svært, det er trods alt bare at tage med os! Desuden så hentyder jeg ikke til maven, men netop til kvalmen, hvis du konstant har kvalme og knap kan sove, så har du ingen energi til at arbejde. Og desuden så er min egen mor syg, hun har mistet sin mand, og jeg vil næsten tro at hun ser værre ud end dig, så hende skal du i hvert fald ikke tage dig af,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. ”Og hvad er der med dig? Hvorfor er det så svært for dig at tage med? Hvorfor gider du ikke? Eller er det netop det? At du ikke gider? Vi er din familie, men du foretrække måske arbejdet og dit liv her alene, frem for med os?”