Please talk to me!

[Deleted]

I Phoebes øjne var dette en yderst mærkværdig aften, det havde jo aldrig været hendes mening at lukke ham ind! Den lange tid med smerter var ovre, og hun var blevet så forfjamsket af at se ham, at hun ikke havde set hvad pokker hun ellers skulle gøre. Lige i øjeblikket fortrød hun ikke sin handling, de havde haft brug for at snakke ud, og i virkeligheden havde hun jo kun udsat det uundgåelige, for at lade ham vide hvor vred og skuffet hun var over fortidens handlinger. Fortid var fortid, og det var noget som også hun havde tænkt sig at holde fast i nu, desværre var denne mand frygtelig let at elske, og når alt kom til alt.. så var hun ikke i stand til at afvise ham til evig tid, og slet ikke med den ensomhed som hun havde svælget i, i mange år. Soveværelset var nok typisk hende. Det store vindue lukkede en del lys ind om dagen men holdt månelyset ude så det ikke generede hende. Sengen var stor så der var plads til at hun kunne boltre sig om natten, det med at ligge stille havde aldrig rigtigt været hendes tid. Derudover var der flere eksempler på kunst af forskellig art, det meste af det var gaver, for selvom hun tjente en god del penge, så gik langt de fleste til kirken og særligt nu hvor halvdelen af den var ødelagt og skulle renoveres. Hun smilede for sig selv ved hans ord og plantede atter et kys mod hans kind. ”Jeg har savnet at kalde dig det,” erkendte hun dæmpet. De mange vægge var atter brudt ned og et sted så var den tanke frustrerende, da det slet ikke havde været hendes hensigt! Et morende glimt trådte frem i hendes blik. Hun lod hånden blidt stryge ham over kinden. Tanken om at han skulle træde ind i hellighed morede hende lidt. ”Det lyder.. underligt når du siger det på den måde,” påpegede hun og kluklo let. Phoebe vidste udmærket hvordan hun skulle vække det dyr i hans indre, de havde levet sammen i tilstrækkeligt mange år til, at hun kendte ham på den måde.. ligesom han vidste at hun ikke bar samme grad af uskyld når det kom til dette, som hun gjorde i dagligdagen. ”Jeg er en kvinde.. med mange drømme, dem er jeg selvfølgelig nødt til at holde fast i,” svarede hun lidt drillende, som hun holdt fast i sin overbevisning om at hun var uskylden selv, også selvom hun vidste udmærket godt var klar over, at det ikke helt var tilfældet. Hånden lod hun hvile mod hans bryst, og lod ham selv ligge sig over den. Smilet falmede ikke. Phoebe så på deres hænder, hun følte langt om længe at noget om ikke andet var som hun ønskede det skulle være. ”Når vi står her. Så føles det næsten.. for godt til at være sandt, jeg er sikker på hvor vidt jeg drømmer i øjeblikket,” hviskede hun stille og lod panden møde hans, så vidt det var muligt, for han var trods alt højere end hun selv var. Hans hvisken lod kun varmen brede sig. ”Jeg har aldrig været langt væk,” hviskede hun blidt og lagde den frie hånd mod hans overarm

[Deleted]

Det var en yderst mærkværdig aften og nat, men Darryl måtte erkende, at han virkelig godt kunne lide den drejning som den havde endt med at tage. Når alt endelig skulle komme til alt, så følte han selv kun.. lettelsen ved det hele, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Han ønskede at være sammen med hende, og så var det fuldstændig lige meget for ham om hvad det krævede og kostede ham. Nu havde han indvilget en velsignelse, selvom han ikke vidste om han ville klare sig igennem det, men så fik de da om ikke andet et klart svar, hvilket de begge vel også havde brug for efterhånden? Han havde bestemt ikke nogen intentioner om at give afkald på hende, så lang tid han levede, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. At blive kaldt hendes kære, var en fornemmelse som Darryl virkelig godt kunne lide, for selvfølgelig var det også noget som gjorde ham fuldkommen rolig, og det at få bekræftet, at det var noget som hun havde savnet at kalde ham, var kun noget som gjorde det hele så meget bedre, selv for hans vedkommende! ”Hvis det ikke var fordi at ved at min race ikke kan drømme, så ville jeg næsten tro, at jeg ville være fanget i en,” endte han ganske sigende. Det kunne godt være at hun var frygtelig lys af race, så var det også tydeligt at se at hun havde fundet sig umådelig godt til rette her, og det var noget som selvfølgelig også glædede ham noget så voldsomt, også selvom han selvfølgelig håbede på at der ville være plads til ham, når det hele måtte falde godt til ro og rette igen. Han trak let på smilebåndet. ”Lyder det da så underligt? Det er jo kun rigtigt nok.. Tro mig kæreste.. Hvis det er hvad det kræver for at blive og komme sammen med dig igen, så gør jeg det glædeligt,” endte han med en rolig og ganske sandfærdig stemme. Hånden lod han roligt vandre over hendes, som han trykkede ganske let omkring endnu en gang. Han ønskede og han elskede at være i kontakt med hende. ”Alle har de deres tanker og drømme min kære.. Men dine er nok lige i overkanten,” påpegede han roligt, som han lod hovedet søge let på sned. Det kunne godt være, at han var utrolig.. død i blikket, så var der alligevel noget over hans tone og mine som indikerede det modsatte. Hun gav hans liv en mening, som han virkelig godt kunne lide, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Slet ikke! Panden lod han roligt møde hendes, idet at han roligt lagde den ene arm omkring hende, kun for at trykke hende tættere ind mod sig. Hovedet lod han søge let på sned, kun for at skænke hendes læber et dybt og intenst kys. Hånden mod hans overarm, kunne han faktisk godt lide, hvor han smilede let for sig selv, som kysset let blev brudt. Hun havde været langt nok væk, til at han ikke kunne stille noget op, hvilket han selvfølgelig håbede på muligheden for at lave om nu. ”Nu er du lige hvor jeg vil have dig..” endte han med en ganske sigende mine.

[Deleted]

Endnu engang havde den forbandede mand, formået at bryde murene ned omkring hendes hjerte, selv efter han havde såret hende dybere end nogen anden, hun kunne ikke lukke ham ude og nu hvor de stod som de gjorde, så kunne hun ej heller fortryde, at hun havde åbnet døren for ham, og langt om længe lyttet til hans historie. Det store ar på hans ryg, beviste kun at han havde lidt ligeså meget som hun havde, og det var en smerte som hun var i stand til at fjerne, og hun kunne ej heller få sig til at gøre andet. Hånden lod hun hvile mod hans faste bryst. Selvom hans hånd hvilede over den, så formåede hun lige netop at stryge ham blidt med sin tommel. Det føltes rigtigt at stå med ham på denne måde igen, hun havde savnet at føle ham også selvom en præstinde slet ikke burde spilde tiden med at spekulere på fysisk kærlighed. Selv hun var jo en kvinde og havde ligeså meget brug for bekræftelse som alle andre havde, og den havde hun ikke fået i forbandet mange år. ”Man kan drømme uden for søvnen, min kære. Det burde du af alle vide, også selvom døden nægter dem adgang i søvnen,” påpegede hun lidt sigende og lod panden møde hans. Hans duft beroligede hende.. til tider var hun næsten bange for at hun ligeså bar på et skjult bæst, for hun var mindst ligeså påvirket af den slags som han var. Månelyset blev lukket ude, og det samme ville solen blive for en stund, men selv Phoebe vidste at han måtte søge ned i kælderen inden solopgangen, hvilket der heldigvis endnu var timer til. ”Nej jeg er.. bare glad for at du er villig til at gøre det for mig,” hviskede hun og sendte ham et stille smil. Blidt lod hun tomlen stryge hans overarm, som hvilede omkring hende. Hans arme var overraskende stærke, mere end hun huskede dem for mange år tilbage, men alt andet ville også være underligt, sådan som han var blevet testet på alle leder og kanter. Hun rynkede let på panden. ”Hvad snakker du om?” spurgte hun en smule bebrejdende også selvom det var ment i sjov. Hun havde altid været en kvinde af mange drømme og visioner, men hun havde til dels fået dem til at gå i opfyldelse, om ikke andet så for en stund. Læberne lod hun møde hans og gengældte kun kysset med største intensitet og længsel, også selvom det næsten var mere flygtigt end hun havde brudt sig om. ”Godt,” hviskede hun lidt kortfattet, inden hun atter lænede sig frem og kyssede hans læber, for hun var slet ikke færdig med dem! Det var så længe siden hun sidst havde smagt hans søde læber, det var mange år de skulle indhente på det punkt og hun agtede at gøre det. Måske de hastede sig frem, men på den anden side så havde de kendt ham i forbandet mange år, og han var trods alt ikke fremmede for hende på nogen måde. Hovedet lod hun let søge på sned, så hun atter kunne få fuld tilgang til hans kølige læber, der kun formåede at sætte en utrolig sitren i hende, som hun virkelig havde savnet.

[Deleted]

Endnu engang havde den forbandede mand, formået at bryde murene ned omkring hendes hjerte, selv efter han havde såret hende dybere end nogen anden, hun kunne ikke lukke ham ude og nu hvor de stod som de gjorde, så kunne hun ej heller fortryde, at hun havde åbnet døren for ham, og langt om længe lyttet til hans historie. Det store ar på hans ryg, beviste kun at han havde lidt ligeså meget som hun havde, og det var en smerte som hun var i stand til at fjerne, og hun kunne ej heller få sig til at gøre andet. Hånden lod hun hvile mod hans faste bryst. Selvom hans hånd hvilede over den, så formåede hun lige netop at stryge ham blidt med sin tommel. Det føltes rigtigt at stå med ham på denne måde igen, hun havde savnet at føle ham også selvom en præstinde slet ikke burde spilde tiden med at spekulere på fysisk kærlighed. Selv hun var jo en kvinde og havde ligeså meget brug for bekræftelse som alle andre havde, og den havde hun ikke fået i forbandet mange år. ”Man kan drømme uden for søvnen, min kære. Det burde du af alle vide, også selvom døden nægter dem adgang i søvnen,” påpegede hun lidt sigende og lod panden møde hans. Hans duft beroligede hende.. til tider var hun næsten bange for at hun ligeså bar på et skjult bæst, for hun var mindst ligeså påvirket af den slags som han var. Månelyset blev lukket ude, og det samme ville solen blive for en stund, men selv Phoebe vidste at han måtte søge ned i kælderen inden solopgangen, hvilket der heldigvis endnu var timer til. ”Nej jeg er.. bare glad for at du er villig til at gøre det for mig,” hviskede hun og sendte ham et stille smil. Blidt lod hun tomlen stryge hans overarm, som hvilede omkring hende. Hans arme var overraskende stærke, mere end hun huskede dem for mange år tilbage, men alt andet ville også være underligt, sådan som han var blevet testet på alle leder og kanter. Hun rynkede let på panden. ”Hvad snakker du om?” spurgte hun en smule bebrejdende også selvom det var ment i sjov. Hun havde altid været en kvinde af mange drømme og visioner, men hun havde til dels fået dem til at gå i opfyldelse, om ikke andet så for en stund. Læberne lod hun møde hans og gengældte kun kysset med største intensitet og længsel, også selvom det næsten var mere flygtigt end hun havde brudt sig om. ”Godt,” hviskede hun lidt kortfattet, inden hun atter lænede sig frem og kyssede hans læber, for hun var slet ikke færdig med dem! Det var så længe siden hun sidst havde smagt hans søde læber, det var mange år de skulle indhente på det punkt og hun agtede at gøre det. Måske de hastede sig frem, men på den anden side så havde de kendt ham i forbandet mange år, og han var trods alt ikke fremmede for hende på nogen måde. Hovedet lod hun let søge på sned, så hun atter kunne få fuld tilgang til hans kølige læber, der kun formåede at sætte en utrolig sitren i hende, som hun virkelig havde savnet.

[Deleted]

Darryl var virkelig glad for at Phoebe alligevel havde valgt at lukke ham ind, for det var det som automatisk gjorde, at de havde muligheden for at snakke ud, hvilket de begge i den grad havde brug for at få på plads, og det var tydeligt, selv for ham, at det var noget som hun havde haft brug for, for hun var en helt anden kvinde lige nu, hvilket var en kvinde som han kunne genkende, og det var noget som han virkelig godt kunne lide! Hendes hænder mod hans bryst, var slet ikke noget som han havde noget imod, for han kunne virkelig godt lide, at hun faktisk gerne ville være i kontakt med ham – for ikke at glemme, at det lindrede ham for den smerte som han måtte gå rundt med til dagligdag, selvom han efterhånden måtte sige sig, at være vant til den. Det gjorde ikke nær så ondt nu, som det havde gjort tilbage i starten. Kærlighed havde han måske aldrig været ekspert på, men ikke desto mindre, så var det noget som han nød af.. Han havde set det gode i det, kun fordi at hun havde vist ham det, og det var skam også grunden til at han havde valgt at handle på den måde som han havde; Han havde gjort alt hvad han kunne for at komme hjem igen, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. ”Du har ret.. Du er drømmen i mit liv og i min tilværelse,” endte han med en sigende mine, som han lod panden roligt møde hendes. Han kunne virkelig godt lide det, også fordi at.. det føles så rigtigt at have hende ved sig igen. Han følte langt om længe, at han var kommet hjem igen. Uanset hvad det havde krævet af ham, så skulle han nok komme hjem, og det var han nu langt om længe kommet! Han lagde roligt armene omkring hende, kun for at bringe hende tættere på sig. Det kunne godt være, at han var et bæst, men efter hans mange år sammen med Phoebe, så havde han også fået sig et indblik i hvordan det var at leve menneskeligt, så han forstod sig faktisk på meget af det som skete. ”Uanset hvad det ville kræve af mig, så skulle jeg nok finde vejen hjem,” endte han dæmpet. Det kunne godt være, at hun havde gjort sit for at holde ham på afstand, og han havde jo accepteret det, selvom det var hårdt.. frygtelig, frygtelig hårdt. Han var nu bare glad for muligheden for at vise og bevise for hende, at han var hvem han altid havde været, og han kun havde handlet for at beskytte og passe på dem alle sammen. Uskyldig var helt klart noget af det sidste som man kunne kalde for Phoebe! Men igen – hvad det procianske folk ikke vidste, havde de vel heller ikke ondt af? Han kuklo svagt. ”Du er måske ikke helt enig med mig?” spurgte han roligt. Han elskede hende, og han var bestemt heller ikke bange for at fortælle hende det, for følelserne var han måske ikke god til at udtrykke, men de hvilede der. Som hun kyssede ham næsten med det begær og den længsel, så gengældte han det mere end glædeligt, hvor han yderst varsomt førte hende med sig til sengen, hvor han roligt lagde hende ned. Han kunne slet ikke få nok af hende! Armen hvilede godt og trygt omkring hendes krop, idet han holdt hende tæt ind mod sig. Kysset brød han på ingen måde. Han havde virkelig savnet hende!

[Deleted]

Phoebe havde i den grad haft brug for at snakke ud, normalt var hun ikke en kvinde der brugfte tid og energi på at hade, men det havde hun gjort i uendeligt mange år og det havde tæret meget på hendes krop, hendes sind og hendes energi. Det havde lettet hende betydeligt at kunne give afkald på dette, og i stedet bare.. være sammen med ham, som de havde været engang, også selvom hun et sted var bange for at dette var for godt til at være sandt, at noget måtte stikke under, eftersom han havde forsøgt så intenst gennem måneder nu. Hans ord fik et smil til at spille over hendes læber, for tanken om at være en del af hans drømme kunne hun faktisk godt lide. Hånden lod hun hvile mod hans overarm, som hun lod slanke fingrer lukke sig om for at holde ham endnu tættere på sig, lige nu var det som om at hun ikke var i stand til at få nok, hun havde brug for bekræftelsen på at han var der, og for at få den, så var hun nødt til at berøre ham. ”Se det var meget bedre. Jeg opfylder dit behov for drømme såvel som mareridt,” påpegede hun med et drilsk glimt i øjet, for sandt var det jo. Ligeså kærlig som hun kunne være, ligeså bidsk og hård kunne hun være og særligt når det kom til ham, hvis ikke han gjorde som det passede hende, så var han ikke i tvivl. Blikket lod hun glide en smule i og tog en dyb indånding. Ved at stå med ham sådan her kunne hun føle hele kroppen reagere. Selvom han var kold så følte hun sig varm, og selvom han var død så slog hendes hjerte hurtigere end ti vilde heste, hvilket hun var klar over at han kunne høre, ikke at hun sagde noget til det, for det var nu engang tilværelsen med en vampyr. ”Du er hjemme,” hviskede hun mod hans ører og trykkede sig lidt ind til ham, for at give ham den bekræftelse på det. Hun var glad for at han var vendt hjem, og selvom procianerne næppe ville værdsætte det, så vidste Phoebe at han ikke var synderlig mørk eller ond, han kunne ikke finde på at gøre nogle fortræd, lige på det punkt nærede hun tillid til ham, også selvom han var et bæst. Hun bed sig kort i underlæben med et lidt hemmelighedsfuldt glimt malet i de mørke øjne. ”Næsten.. men jeg gør mig helt andre tanker om hvor jeg vil have dig i øjeblikket,” erkendte hun hviskende, inden læberne mødte hans med den enorme intensitet. Hun vaklede langsomt bagud mod sengen, ført af ham. Det var ikke fordi hun selv følte hvor hun var på vej hen, for kysset opslugte hende fuldkommen. Med hans arm som støtte, gled hun ned i den bløde madras og et væld af puder stillet for pyntens skyld. Armene lagde hun roligt om hans nakke i stedet og trykkede ham ind mod sin krop, nu hvor de endte i sengen i stedet for. Det ene ben bøjede hun let, og lod det støtte sig op af hans krop, hvilket også skubbede kjolen en smule op over låret og afslørede silkeglat hud. Hendes læber legede med hans, hun nød følelsen af den sitren han plantede i hendes krop, ført gennem deres kys, men hun nød i den grad også smagen af ham, den i sig selv satte næsten en form for sult i hende, også selvom det bestemt ikke var af den morderiske slags.

[Deleted]

Darryl var selvfølgelig utrolig glad for at han havde fået muligheden for at tale ud med Phoebe om det hele, også for at markere for hende, at hun bestemt ikke var den eneste som havde haft det hårdt. Selvom han ganske vidst ikke havde været kendt med hvordan tingene skulle være, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. De mørke øjne hvilede på hende. Ganske rigtigt kunne hun være en drøm såvel som et mareridt.. Det havde været et mareridt for ham, at skulle undvære hende, ås det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han lænede sig roligt frem, hvor han skænkede hendes pande et blidt kys. ”Det gør du… I større grad end hvad du aner..” Hovedet trak han til sig, så han lige var i stand til at betragte sig af hendes skikkelse. Smuk var hun virkelig, og han følte sig utrolig heldig ved tanken om at hun endnu var hans! Nu var han kommet hjem, også selvom han vidste allerede nu, at hans tilstedeværelse i hjemmet, ikke var helt ufarlig eller uset, for han vidste at procianere havde været meget efter ham, også fordi at han havde været der. Han havde dog alligevel god nok kontrol over hans bæst, og han kunne slet ikke drømme om at sætte tænderne i et uskyldigt individ! Han nikkede roligt. ”Nu er jeg endelig hjemme..” endte han dæmpet, som han roligt trykkede hende tæt ind på sig. Selvom han måske var et dyr, så kunne man faktisk stole på ham, hvilket han håbede på at hun vidste? Hovedet lod han søge let på sned, som han kyssede hendes mundvig. Han kunne ikke få nok af hende, og nu hvor han var så tæt på hende, så kunne han slet ikke lade være med det, for det var virkelig noget af det bedste af det hele! At selv hun kunne være hemmelighedsfuld, var noget som var alt for lang tid siden, han havde set, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Og hvor er det du vil have mig..?” endte han ganske sigende, som han roligt lod læberne møde hendes i det dybe og direkte intense kys. At have hende tæt på sig, var noget som helt klart rev i de gamle følelser og helt klart også i det dyriske, for han kunne da slet ikke styre det! Som han fik hende hen og ligge i sengen, lagde han sig roligt over hende. Han følte slet ikke at han kunne komme tæt nok på hende! Øjnene var allerede for længst gledet i, som han gav sig hen til Phoebe og hen til det mørke som de måtte ligge i. Hånden trak han roligt til sig, kun for roligt at vandre op af hendes lår. Hendes hud var så dejlig varm, som han selv kunne mærke hvordan hendes blod løb igennem kroppen i takten til hjertets faste slag. Det var den dejligste og bedste lyd som han nogensinde havde hørt, og han elskede den! Kysset brød han roligt, kun for at fortsætte over hendes kind og videre over halsen. Selovm han var umådelig fristet til at lade tænderne glide i hende, så gjorde han det ikke – endnu.

[Deleted]

Pheoebe var ikke kun lettet over at de endelig havde fået snakket, men hun var ligeså lettet ved tanken om i det hele taget at have ham der. Det føltes naturligt at være sammen med ham selv efter alle de års adskillelse. De mørke øjne mødte hans. Måske der ikke var mange følelser at sporer i hans blik, men selv hun havde lært at lede andre steder, som for eksempel i hans tone. Smilet hvilede på hendes læber, hun kunne ikke lade være ej heller selvom han stod og kaldte hende for et mareridt. Hun lod blikket glide i ved det stille kys han skænkede hendes pande. ”Det.. ved jeg ikke helt om jeg skal tage som et kompliment eller som et alvorligt diskompliment,” påpegede hun og rynkede en smule eftertænksomt på panden. Direkte tog hun det ikke som en skidt ting,f or hun var skam udmærket klar over, at hun kunne være lidt af et mareridt, og at hun ikke ahvde gjort det nemt for ham. Hvad angik dyret, så frygtede hun det ikke på nogen måde, hun havde set ham have kontrol, hun vidste at han ikke nærede sig på menneskelige individer, hvilket passede hende fint. Selv når hendes hjerte bankede hurtigst, når hendes krop føltes mest varm som den gjorde under de intime stunder, så var hun ikke bange for at han ville lade tænderne synke i hendes hals. ”Endelig” hviskede hun blidt og lod hånden søge gennem hans mørke hår. Hun var glad for at have ham tilbage, nu håbede hun bare af hele sit hjerte, at han ikke havde tænkt sig at gå nogle steder igen, for hun ønskede ham hos sig. I det han kyssede hendes mundvige, vendte hun hovedet, således at han i stedet mødte hendes læber i et flygtigt kys, hvilket efterlod hende med hende et særdeles tilfredst glimt i øjet. Hun var kendt for at være hemmelighedsfuld, det havde hun altid været og for hende var det bare morsomt, men hun var ret sikker på at de fleste andre ville finde det ekstremt irriterende. ”Lige nu? Lige nu vil jeg have dig så tæt på som overhovedet muligt,” hviskede hun i hans ører, inden læberne mødte hans i det intense og dybe kys. Phoebe lod sig glide ned i sengen med ham over sig. Følelsen af den kølige hånd mod hendes lår fik hende til at skælve, for det føltes som evigheder siden hun sidst havde følt den slags. Uskyldigt lod hun hånden vandre ned over hans nøgne ryg, hen over arrene som hun kunne føle under sine fingerspidser til hun langt om længe nåede hans ende. Hendes hjerte bankede spændt. Uden at tøve endte hun med blotte halsen for hans søde kys, der fik hårene til at rejse sig udelukkende fordi han læber føltes som is mod hendes tynde, varme hud og det i sig selv var frygtelig pirrende! Hun stolede ganske vidst på at han ikke ville sætte tænderne i hende, også selvom det som sådan ikke ville gøre hende noget, det eneste der var vigtigt for hende, var at han ikke havde intentioner om at slå hende ihjel eller omgøre hende, så var resten egentlig fristillet. En smule bestemt endte hun med at skubbe ham fra sig i et forsøg på at få ham om på ryggen så hun selv ville være i stand til at kravle over ham, men han var en temmelig fast mand, og ikke nem at vende selv, så hun håbede vel bare at han.. forstod en hentydning?

[Deleted]

Darryl havde altid haft den intention om at komme hjem igen, også selvom hun bestemt heller ikke havde gjort det nemt for ham. Ikke fordi at det var noget nyt, for han forstod godt, hvorfor hun havde valgt at lukke af for ham. Ikke desto mindre, så ønskede han den mulighed for at være sammen med hende, for hun var den i hans liv, som efterlod ham med følelsen af at være komplet.. Og det var den som han kunne føle nu, hvor de endelig var kommet tæt på hinanden igen, de havde snakket ud om tingene, og hun havde fået lov til at fælde de tårer, som hun havde haft brug for, hvilket også var noget som faktisk passede ham selv ganske fint. Ganske vidst kunne hun være et mareridt, som hun kunne være det modsatte, og det var skam slet ikke fordi at han havde ment sine ord som noget negativt, for det havde han altså slet ikke! Han smilede let til hende, også selvom det var frygtelig sjældent det skete. Roligt hævede han hånden, som han lod den stryge mod hendes kind. ”Det siger vel også lidt om din påvirkning af mig? Uden dig, lever jeg i et mareridt, og sammen med dig, så lever jeg i en drøm,” endte han med en rolig stemme. Han mente det dog.. Hvis det ikke havde været for hende, så vidste han slet ikke hvor han var endt henne i livet. Med hende ved sin side, så havde han lært meget om det menneskelige, som det sikkert også var gået den anden vej, selvom det slet ikke var noget som han havde det fjerneste imod. Nu hvor han langt om længe var kommet hjem igen, så følte han sig også hjemme, selvom han vidste, at problemerne slet ikke var overstået endnu. Han havde en utrolig selvkontrol, også fordi at det var noget som han havde taget til sig som noget af det første, efter han havde mødt hende, og det var noget som han havde holdt fast i siden. Han nikkede roligt mod hende, som hun strøg ham over håret, for han kunne virkelig godt lide, når hun var i berøring af ham! ”Endelig..” medstemte han roligt, som han roligt lagde sig ned i sengen sammen med hende. Det var bestemt heler ikke fordi at han kunne få nok af hende, for det kunne han da slet ikke! Kysset og det at være hende så nær, var for alvor noget som efterlod ham med følelsen af at være.. komplet. Selv med hendes kraftige hjertebanken og hendes varme krop tæt på sin, så rev det ikke i lysten efter at dræbe eller at slå ihjel, men.. at markere det ejerskab, som han ikke ønskede at gøre overfor nogen anden end hende. Hun var og blev i sandhed også det eneste som han ønskede at være sammen med – blev det ikke hende, så var det tilværelsen alene, også selvom det nu så ud som om at de var nogenlunde enig; At det skulle være hinanden, hvilket var noget som uden tvivl passede ham fint! At hun skubbede til ham, var skam en hentydning som han kendte og forstod, så han lagde sig om på ryggen, kun for at rive hende med op over sig. Kyssene fortsatte roligt over hendes hals og kraveben, også selvom han måtte bide det kraftigt i sig, at markere hende.. Han ville jo nødigt gøre hende sur! ”Tættere end det her..?” spurgte han med et næsten kækt glimt i øjet, som han let lod hånden stryge over hendes lår og over hendes bagparti.

[Deleted]

Phoebe havde afvist ham til denne aften, og hun var pludselig glad for at have lukket ham ind. For første gang i lang tid, så følte hun sig ikke ensom, for selvom hun som oftest havde selskab som præstinde, så var hun alene når alting for alvor brændte på. De fleste opsøgte hende i sorg eller i glæde, ikke for at give hende selskab, men for at søge svar eller accept, der var ingen som kom for hende og det var gået op for hende, i den tid hvor hun havde været syg og ikke havde set en sjæl, hun havde klaret sig selv, hvilket hun var stolt af. Taget i betragtning af at han netop havde kaldt hende for et mareridt, så var det temmelig godt reddet. Hun smilede varmt til ham med et let glimt i blikket. ”Den var flot reddet,” påpegede hun lidt drillende, også selvom det faktisk varmede at høre. ”Jeg plager dig alle timer på døgnet og det vil jeg altid gøre,” hviskede hun næsten som havde det været en trussel. Hånden lod hun let løbe ned over hans nøgne ryg, og nød følelsen af at have hans krop tæt ind til hendes. Hun følte ikke at hun kunne få nok af hans kærtegn eller hans kys, desuden var det alt for længe siden hun havde været nogen mand så nær, også selvom hun altid havde været en kvinde med et forholdsvist stort behov, selv på trods af hendes erhverv, hvilket selvøflgelig gjorde at hun havde været tvunget til at holde lav profil og endnu var det. De mørke øjne gled i ved de søde kys hans skænkede hendes ømtålelige hals. Den sitrende følelse fik hendes hjerte til at banke hurtigere, fik hende til at hungre efter mere. Ganske vidst var hun ikke bange for hans bid, for det havde kun været en intens oplevelse den ene gang hun havde fået lov til at føle det, men hun vidste hvor meget kontrol han havde over sig selv, så det ikke ville ske direkte spontant. Phoebe ønskede at være sammen med ham, ikke kun nu men også fremover, de havde jo allerede undværet hinanden i alt, alt for mange år, hvilket ikke var noget hun ville igennem igen. Det glædede hende, at han frivilligt lod sig skubbe om på ryggen, for normalt ville hun slet ikke være stærk nok til at vælte rundt med ham. Med et lumsk glimt i blikket, kravlede hun over ham med et ben på hvert side. Hun lænede sig ned over hans krop så de atter endte krop mod krop, mens hun lod ham fortsætte rækken af kys mod den blottede hans. Hans ord satte en let rødmen i hendes kinder. Hun trak sig en smule, blot så hun i stedet kunne se ham i øjnene, for et øjeblik inden hun bukkede sig og kyssede hans bryst, kun for selv langsomt at bevæge sig mod hans hals. ”Langt tættere end det.. Krop mod krop.. hud mod hud. Jeg vil kysse dig til mine læber svulmer og mit hjerte smelter. Jeg vil blive ét med dig, Darryl, endnu engang,” hviskede hun intenst i hans ører og plantede et engleblidt kys på hans hals. Hånden førte hun ned over hans bryst som havde det været en fjer, så let og blidt som hun i det hele taget var i stand til. Måske det var mange år siden, men hun huskede endnu hans punkter, hun vidste hvordan han kunne lide at blive rørt og hvordan han kunne lide at blive kysset, og hun havde ikke travlt, denne gang ville hun nyde hvert øjeblik med ham.

[Deleted]

Darryl var selvfølgelig glad for, at Phoebe havde valgt at åbne døren for ham for en gangs skyld, også fordi, at det åbnede muligheden for ham, til at fortælle hende hans side af historien. Nu følte han for alvor at han var kommet hjem, hvilket han virkelig var glad for, og det var bestemt heller ikke noget som han ønskede at lægge det mindste skjul på, når det endelig skulle være i den anden ende. Nu hvor det var sagt, så følte han sig for en gangs skyld.. komplet igen. Også selvom pigerne var væk, så var det som om at de gik lidt i baggrunden nu, også selvom det slet ikke var med vilje. Han ønskede nu alligevel at sætte Phoebe foran og forrest, da det var hende som havde brug for det. Hun var ikke alene mere.. Ikke længere. Yderst svagt trak han på smilebåndet. ”Det er jo såmænd rigtigt nok,” påpegede han sigende. Hun ville for altid plage hans tanker, også selvom det ikke altid behøvede at være negativt, for det var det altså ikke i dette tilfælde! Med hende så tæt på hende, så følte han sig rolig… Det var næsten som om at det var noget som automatisk satte dyret i ro i hans krop og sind, hvilket var noget som han virkelig godt kunne lide! ”Det har du altid gjort.. Altid er det dig og vores elskede små piger jeg har haft i tankerne.. Altid været Jer, jeg ville hjem til..” endte han med en ganske sigende mine, da han heller ikke så nogen grund til at lyve for hende. Desuden var hun præstinde, og det var noget som han faktisk havde den store respekt for, også selvom det var en sådan høj placering, som under normale omstændigheder, faktisk måtte irritere ham.. men ikke med hende. Han strøg roligt hånden over hendes lår og med et kækt smil på læben. Hans kontrol gjorde automatisk at han kunne holde igen, også selvom han virkelig var fristet til bare at hamre hele tandsættet i hende, men han ønskede jo heller ikke at skræmme hende. Nu hvor han røg om på ryggen, så vendte han blikket mod hende. Den røde farve i hendes kinder og hans ord, var selv noget som fik hans smil til at brede sig tydeligt på hans læber, hvor selv de spidse hjørnetænder var at spotte i hans mundviger. Hånden hævede han let og lagde mod hendes nakke, som han nærmest gav sig til at massere. Han ønskede at have hende tæt på.. Han ønskede at have hende helt tæt på sig! ”Jeg kan ikke få dig tæt nok, min kære..” hviskede han med en dæmpet stemme, som han roligt lod hånden stryge op over hendes lår, også selvom det var ganske roligt. Hånden lod han roligt søge op under hendes kjole i stedet, kun for roligt at trække den med sig. Smuk var hun så sandelig, og han ønskede at markere det hele med kys, som var det hans ejendel. Han ønskede bestemt heller ikke at dele hende, og det var noget som gud og hvermand nu skulle vide! ”Jeg elsker dig, Phoebe.. Længtes efter dig..” hviskede han med en dyb, dog intens hvisken tæt ved hendes øre.

[Deleted]

Pigerne var det sidste som Pheoebe skænkede en tanke i øjeblikket. Det var ganske vidst startet med dem, men nu havde hun valgt at lukke Darryl helt tæt på sig. Tanken om at han havde lidt mindst ligeså meget som hende, og det faktum at han ønskede at ofre en del frihed for at være sammen med hende, havde formået at bløde hende en hel del op, hvilket også havde ført til at de lå der nu. Hun lo blidt og rystede på hovedet. Lige den havde han været lidt for god til at hale i land, hvilket morede hende lidt. Den mand havde altid vidst hvad han skulle sige og hvornår han skulle sige det. ”Som du har været i vores tanker.. hver dag, altid. De elskede dig.. ligesom jeg gør det,” endte hun dæmpet. Måske det var store ord at give ham, men hun tøvede ikke med at gøre det, eftersom det var sandt, det sagde jo lidt at hun havde holdt sig fra enhver mand siden, Darryl havde været særlig og unik for hende, hun havde været villig til at give ham alt. Med ham så tæt på sig, så bragte det ligeså hende selv i ro, ligesom hans dyr lod til at falde til ro. Aldrig havde hun været bange for ham eller hans væsen for han havde altid udvist dyb kontrol, og selvom hun ganske vidst fik indblik i dyret.. særligt i de intime stunder, så skræmte det hende ej heller. Hånden mod hendes lår fik hårene til at rejse sig, udelukkende fordi han var ligeså kold som hun var varm. Indvendigt følte hun flammen blusse, og det påvirkede ligeså hendes krop også eftersom hun endnu lå fuldt påklædt. Hendes hjerte hamrede igennem hendes bryst og mod hans, så hårdt som det bankede, ville han næsten ikke kunne undgå at bide sig fast i det, men det var alt sammen hans fortjeneste. I månens lys var han noget af det smukkeste som hun nogensinde havde set, det var noget hun måtte holde fast på. En skælven løb igennem hendes krop, ved de næsten masserende fingre i hendes nakke, ikke nok med at det var pirrende, det var ligeså behageligt og beroligende. ”Du kan prøve,” hviskede hun lidt drillende også ment som en udfordring. Måske hun var en engel i sig selv, men når det kom til dette.. så havde hun en lidt skjult djævel i sig. Jo længere han trak kjolen, des mere af hendes krop kom til syne bag. Hendes hud var uberørt og fin, lige der havde hun fået sig en gave, selv på trods af det miserable liv hun havde levet så havde det aldrig påvirket hendes udseende. Armene strakte hun let, så han fik mulighed for at få den helt af hende og dermed blotlægge kroppen helt foruden trusserne som måtte skjule hendes underliv. Da først stoffet forlod hendes krop, lænede hun sig atter ind over ham , og banede sig vej ned over hans bryst og mave med en lang række af flygtige kys. De mørke lokker gled roligt ned efter hende, og strøg hen langs hans side. Det føltes som evigheder siden hun sidst havde berørt den krop, markeret den som sin, for det var det hun ønskede. ”Som jeg længtes efter dig.. og jeg har ikke længere tænkt mig at holde det tilbage,” hviskede hun dæmpet og førte hånden til hans buksekant, kun for at fumle en smule med knappen. Det var ikke fordi hun havde travlt, ikke i aften.

[Deleted]

Darryl havde virkelig forsøgt at give alt hvad han kunne og alt hvad han havde, for at beskytte sin familie, og han havde derved også skænket sig selv en evig smerte, som han skulle rende rundt med, som han også havde ofret meget af sin frihed og mulighed for at være sammen med hende, for hun havde endelig valgt at lukke ham ind, hvilket han naturligvis var frygtelig glad for, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han sagde kun ting som han mente, og specielt overfor hende. De havde virkelig været det eneste som betød noget for ham; hans lille familie. Uanset hvad det krævede, så gjorde han det, hvis det beskyttede dem, og det havde været hans hensigt ved det hele, også selvom det desværre var gået galt, og det var han frygtelig ked af. ”Jeg ved det godt.. Jeg er bare glad for at få det bekræftet.. Jeg forgudede dem begge.. Og det gør jeg stadig.. Som jeg forguder dig,” sagde han roligt, også fordi at han mente det. Han kunne slet ikke få nok af at komplimentere hende, for han havde frygtelig mange år, at skulle gøre op for det i. Han ville aldrig kunne få nok af hende, så det var bestemt heller ikke noget som hun skulle være bange for.. Slet ikke! Han elskede hende, hun var hans mage, og han ville gøre hvad han kunne også for at hjælpe hende, men også at være der for hende. Frem til han havde fået folkets respekt og accept, selvom han ikke ligefrem regnede med det, så var det sådan at det måtte være i den anden ende. Han rystede let på hovedet. ”Nok vil jeg aldrig kunne få af dig, min kære.. Så det skal du slet ikke være bange for,” lovede han oprigtigt. Uanset hvad, så ville han aldrig få nok. Selv hun kunne jo se, at han slet ikke havde været i stand til at lade hende være, selv da hun havde afvist ham gang på gang, hvor han havde holdt deres piger ved selskab i stedet for, for han havde jo ikke rigtigt.. anden mening i livet, og han følte at han havde frygtelig meget at gøre op for, for han havde jo slet ikke været der, da de havde mest brug for ham, og det efterlod ham kun med en frygtelig ringe smag i munden, som han ikke ligefrem kunne gøre det største ved af den grund. Roligt fik han fjernet hendes kjole, hvor han godt kunne lide, hvor villig hun var, selvom det slet ikke kunne falde ham det mindste ind, at gøre hende noget ondt, selvom han virkelig var forbandet fristet til at sætte tænderne i hende, så gjorde han det ikke.. Ikke endnu om ikke andet. ”Det kan jeg trygt love dig for, at jeg heller ikke har..” endte han dæmpet, som han lod hende fumle med hans bukser. Det var ikke fordi at han rendt rundt med tøj af nogen værdi, så det var nok ganske nemt at få af ham. Som hun fik knappen op, så hævede han sig ved at sætte fødderne lidt ned i sengen, så hun var i stand til at sparke dem af ham. Hånden lod han roligt stryge langs hendes side, for nærmest uskyldigt at tage turen over hendes bryst. Han havde virkelig savnet hende!

[Deleted]

Selvom Pheobe var dybt uenig i hans måde at håndtere situationen på, så havde hun indfundet sig med at det var sådan det var. De havde savnet ham, men han havde elsket dem.. også selvom han havde fortalt hende andet, noget som hun tvang sig selv til at glemme, for ellers ville hun nok bide sig for meget fast i det. Hun var glad for at have ham ved sig, hvilket hun ej heller ville mene at hun lagde synderligt meget skjul på. ”De forgudede dig.. og det samme gør jeg, det har jeg altid gjort,” erkendte hun sandfærdigt. Hun havde altid elsket ham og det var selvfølgelig ikke noget hun kunne give slip på uden videre. Måske Darryl aldrig ville være i stand til at få nok af hende, som hun ikke ville kunne af ham, men de kunne om ikke andet prøve, en start var jo det at markere ham med alt hvad hun havde, kys såvel som kærtegn. Hun følte sig virkelig varm og særligt mod hans kølige hud. Hvor hendes krop næsten allerede var blevet fugtig, så var hans endnu ligeså glat som den havde været hele tiden, han lod sig jo ikke påvirke af den slags. ”Jeg er ikke bange for det,” erkendte hun med et glimt i øjet. Hun ville aldrig få nok af ham. Hverken hans krop eller hans kærtegn, eller hans blotte tilstedeværelse. Kjolen lod hun let glide af hendes krop, hvilket blottede hende og afslørede kvinden bag. Det fyldte bryst fik hurtigt luft, og blev afsløret for hans blik, også selvom hun ikke tog sig af det, for han havde trods alt set hende blottet mere end en gang før. Blikket faldt på hans ansigt, hvilket fik hende til a se de blottede tænder. Hun reagerede ikke på dem med frygt, for det var jo bare en del af ham, desuden vidste hun hvor fristende det var i disse stunder, når hjertet pumpede hurtigere og hårdere, hvilket fik blodet til at flyde. ”Godt,” hviskede hun og smilede for sig selv. Det lykkedes hende hurtigt at få bukserne op, eftersom det langt fra var det dyreste han gik i. Med hjælp fra ham baksede hun dem af ham og kastede dem ned på gulvet. Igen kravlede hun over ham og lagde sig over på ham, for at bringe deres kroppe tættere. Den uskyldige hånd ned over hendes bryst var noget som vækkede enhver nervecelle i hendes krop. Hun sukkede dæmpet og dog sagligt ved følelsen i sig selv. Hænderne lagde hun på hans bryst mellem dem, også selvom den ene hurtigt bevægede sig ned, og tog en fjerlet vandring hen over hans krop og hen over hans nedre dele også selvom det ikke varede mere end bare et kort øjeblik. Hun havde virkelig savnet at føle ham så tæt på sig. ”Du vil slet ikke vide hvor meget jeg længtes efter dig,” hviskede hun i hans ører og lod næsetippen løbe hen over huden på hans hals. Duften var stærkere nu hvorhan mere eller mindre lå afklædt for hendes blik. Det at være så tæt på ham bevidnede også kun at han var der, udelukkende fordi hun fik lov til at føle ham på alle måder.

[Deleted]

Darryl havde handlet i sine gode intentioner, også selvom det slet ikke havde virket, selvom det slet ikke havde virket, og det var faktisk noget som gjorde ham direkte… trist et sted, for han havde virkelig gjort det i bedste hensigt! Han elskede og forgudede hele sin familie.. Begge børn og hans elskede Phoebe, og det ville aldrig nogensinde stoppe fra hans side af, og han ville gøre alt hvad han kunne for at værne om det, nu hvor han endelig havde fået muligheden for det! ”Det er jeg glad for at høre dig sige,” sagde han med en rolig og ærlig stemme, for han mente det faktisk! Han elskede hende og han forgudede hende, som sine små piger, og det var slet ikke noget som han ønskede at lave anderledes på nogen måder! Nu hvor han lå der tæt på hende, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre for hans vedkommende, for det efterlod ham med en form for.. ro, og hans dyr fandt en ro, også selvom han virkelig lystede at skulle markere hende endnu en gang! Han lænede sig roligt mod hende, som han let kyssede hendes kind og med et let smil på læben. ”Godt min kære..” hviskede han med en rolig stemme. Han elskede hende og nu hvor han havde fået muligheden for at komme tæt på hende igen. Som tøjet måtte komme af, og han selv let lod hånden stryge over hendes bryst, så kunne han jo selv tydeligt mærke og ikke mindst se, hvordan hendes krop reagerede på det hele, og det var noget som uden tvivl måtte gå direkte i dybden, selv for ham. Med et tilfreds smil på læben, så lod han roligt hovedet søge på sned. Hun gjorde ham nysgerrig og hun vækkede en utrolig nysgerrighed selv i ham, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde ham det mindste! Hendes hamrende hjerte, var dog uden tvivl noget, som rev voldsomt i ham, så formåede han dog at bide det i sig, for det var ikke ligefrem fordi at han havde noget andet valg, for han ønskede jo heller ikke at gøre hende ondt! Og han var bange for at han ville ende med at gøre det, og derved forspilde denne chance, og det var slet ikke noget som han ønskede! ”Hvad så med at fortælle mig det..?” hviskede han igen, som han let fik hende vendt, så han igen røg over hende. Hånden lod han denne gang tage mere fat omkring hendes bryst. Han var en bestemt mand i sengen, og det vidste Phoebe udmærket godt. Hendes kys og hendes kærtegn, var noget som omgående satte en sitren i ham, for hun kendte hans punkter, og hendes måder at behandle ham på, sad lige i skabet! Han slap et tungt suk, som han roligt sænkede sig nedover hende, hvor han roligt lod tungen stryge let over hendes hals, inden han skænkede den et let og roligt kys. Den ene spidse tand lod han roligt stryge langs med den, uden at skære hul. ”Fortæl mig det..” hviskede han nærmest opfordrende.