Thinking of you

[Deleted]

Hvor mange som var kendt med Amadeus’ tilstedeværelse ved Yessica, vidste han ikke, men på den anden side, så var han der jo trods alt slet ikke for at gøre nogen ondt eller noget som helst, for det var faktisk det sidste som han ønskede. Han var måske præget af mange mørke racer, men han var ikke en typisk dvasianer. Han ønskede bare at gøre det bedste for dem som han holdt af, og om hun ville det eller ikke, så var hun altså røget under den beskrivelse, selvom det i sig selv, nok var noget som ville gøre hende vred, og derfor valgte han at holde mund om det. Han sukkede tungt. ”Du behøver ikke forsvare dig.. Jeg ser jo bare hvad jeg kan se, og af mit indtryk af dig i drømmene, så ser jeg lidt andre ting end hvad du giver udtryk for.. Men nok om det..” endte han med en fast tone. Selvfølgelig var han glad for at hun havde sin søn, men ikke desto mindre, så var det slet ikke meningen at det var knægten som skulle holde enden oppe på hende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak vejret dybt, inden han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hvordan hun var i drømmene, var faktisk hendes egen beslutning. Det eneste han faktisk sørgede for, var scenariet og det var faktisk også det eneste! ”Jeg tvinger dig faktisk ikke til noget som helst.. Jeg vidste faktisk ikke at du tænkte på mig, før du nu har afsløret det for mig,” endte han med en ganske sigende mine, som han let betragtede hende med en kortfattet mine. Det irriterede ham og det gjorde ham faktisk også ked af det, når hun konstant skulle hakke på ham. Han nikkede blot stille, som han lagde sig næsten helt ude på kanten af hendes seng, og endda ovenpå dynen, så hun kunne have lov til at sove og have pladsen, for det var noget som hun tydeligvis havde brug for. At han så ikke måtte lægge armen om hende, var noget som han så til gengæld måtte stille sig ganske tilfreds med. ”Udmærket..” endte han en anelse utilfreds, også selvom han ikke gjorde mere ved det end som så. Han lagde vingerne let om sig, også mest for at holde varmen en anelse selv, for det var noget som selv han havde brug for. ”Godnat Yessica,” endte han ganske dæmpet, som han roligt lagde sig ordentligt til i hendes seng, og med afstand til hende, da det tilsyneladende var noget som hun havde haft brug for, og han forsøgte jo bare at efterkomme de ufattelig mange regler og restriktioner som han nu skulle til at blive offer for. Selvom det var svært for ham at sove i det hele taget, så forsøgte han da bare at gøre det bedst muligt, og hvis han kunne formå at give hende den form for ro som det kræves, for at hun skulle sove ordentligt og uden mareridt, så var det vel også det værd?

[Deleted]

Yessica vidste ej præcis hvor mange der vidste at hun i tide og utide fik besøg af et mørkets væsen, og særligt ikke eftersom han åbenbart dukkede oftere op end først antaget. Der var aldrig nogle som havde kommenteret det, dog vidste hun at Silia og Gabriel udmærket var velkendt med hans tilstedeværelse, og det gjorde hende til tider en anelse utilfreds at de ikke gjorde mere ved det end som så. Hun lagde sig til rette i den bløde seng og pakkede dynen godt om sig, for nu hvor døren havde stået åbnet så havde kulden også fået lov til at trænge ind, hvilket hun slet ikke var god til. Ved hans ord blev hun pludsleig glad for at hun lå med ryggen til ham. Den røde farve blussede i hendes kinder, for hun vidste skam godt hvilken kvinde han så i drømmene, hvilket netop var grunden til, at hun ikke brød sig om tanken om at han så hende i det hele taget. ”Jeg har ikke kontrol over mine drømme, Amadeus eller hvilken kvinde jeg fremstår som deri. Desuden er de som sagt toldfrie, du bør end ikke kigge i mit hoved,” påpegede hun tydeligt irriteret. Hænderne lagde hun under hovedet som en støtte, hvilket nærmest fik hende til at ligne et lille barn der forsøgte at falde i søvn. Yessica var glad for at hun havde sin søn, han havde på mange områder reddet hende, på sit vis var hun nok mere afhængig af ham end han egentlig var af hende. Hvad hun skulle gøre ved det vidste hun ikke, for i hendes øjne var alt jo fryd og gammen! Nu hvor han havde afsløret for hende at han rodede med hendes hoved, så undskyldte hun næsten sine mange beskidte tanker overfor sig selv, for så kunne det kun være ham der skabte dem! Hun trak benene en smule mere op under sig, og lå mere sammenkrøbet hvilket efterhånden bare var blevet en vane. Hun himlede med øjnene, et sted irriteret over sin egen dumhed, hun skulle aldrig have afsløret at han fandtes i hendes drømme i de hele taget. Dynen føltes pludselig varm. ”Det skal du jo sige,” vrissede hun i et svagt forsvar, udelukkende fordi hun ikke vidste hvad pokker hun ellers skulle sige. Bare det at han lå i sengen skænkede hende en form for tryghed som hun ikke havde følt i mange år. Udmattelsen kom pludselig over hende efter de mange arbejdstimer, hvilket langsomt lullede hende ind i en drømmeverden, også selvom hun flere gange tog sig selv i at tvinge blikket op, blot for at sikre sig at hun endnu var i den virkelige verden og ikke i drømmene, hun skulle nødig lade sig friste til syndige ting bare fordi hun havde verdens flotteste mand liggende i sin seng, lige ved siden af hende. Til sidst endte det dog med at hun måtte give op. Hans ord endte med blot at blive noget forstyrrende baggrundsstøj. Lige inden hun for alvor faldt hen, vendte hun sig rundt ud at tænke over det, og rykkede lidt tættere på ham. Et dybt suk brød hendes læber, idet hun rakte hånden frem og lod den komme i en blid berøring med hans mave inden den faldt hen i madrassen, næsten som en tiggen om at tage hende i favnen på trods af at hun havde frasagt sig det. Ikke lang tid efter endte hun langt om længe med at give sig hen til søvnen og glide ind i den drømmeverden som hun både måtte frygte og elske.

//Out