( TELEPORTEN SLOG Fejl )

[Deleted]

Tom vente sig hurtige om da han hørte en Fremdet Stemmen han skulde lige til at kaste en maig men heldig vis sagde manden hvem der sendt ham og han slappet lidt mere af Tom gik rolige og med en lidt krummet ruk da mange af hans Kræfter var ved at forsvinde " der er noget her ude med os vi er ikke af Lene....vi må se at komme væk jeg bryder mig ikke om det " tom begynde at gå han hoset lidt blod op tom kikket rundt igen for at være sikker på at De røde Agit øjne var væk tom kunde ikke se nogle lige nu " jeg kan kun beskyde os en lille


smule jeg har ikke meget Enagie tilbage " Tom gik hurtigere og veted på at Jackob skulde vise vej eller hvad og Hvordan " mit navn er Tom men kald mig hælder kald mig Kröton " Tom smilte lidt han var ikke sikker på at Tom ville være et godt navn at bruge her der kunde jo være Forræder her også det var der stor set alle steder hans Ansigt var helt Bleg " du er nød til at vise vej jeg kan ikke se hvor jeg går så godt da jeg er blin " svaret Tom ærlige han to stille mande på skulderen og smilte venlige og i møde Komne tom kunde nu se en slikkes bag manden og fyret en lys kulde hen i mod den så om rødet bliv lyst op det eneste man kunde høre var et skrig " lad os komme væk inden jeg falder helt sammen:::" ud Pustet tom med og måtte gøre alt for at holde sig vågen med den smule enagie han hadet tilbage i sin krop tom vidste ikke regtit vad for nogle magier han skulde bruge eller hvordan de virket han tænkte bare det hadet han gjord i hele sit liv

Tom lavet en ny lys kule over Jackob og ham selv mens tom begynde at gå men smerten var blevet så hår at Tom ikke kunde bruge sine ben radt meget mere hans syn var også ved at svækkes " jeg kan snart ikke mere Jackob " tom hoste atter en gang han prøvet virkelige at holde sig vågen en kold gensingen kom over ham alt ting bliv helt mørk for ham han kunde ikke se noget form for Enagie overhovet det Skræmte ham men han vidste godt det måske Skuldes den over Belastningen af sin magi at han ikke kunde gøre mere

[Deleted]

Jack vidste at det var en hastesag at finde denne mand med pilen liggende i kroppen. Ikke nødvendigvis fordi at der var noget at frygte herude, men det hændte jo i tide og utide, for selv ikke Procias var helt tryg endnu, selvom kongehuset virkelig kæmpede for det, hvilket naturligvis var en tanke som han var utrolig glad for. Nu hvor han endelig havde fundet manden, så genstod det store problem, det var at få ham væk herfra og til byen som lå ikke særlig langt væk fra dem, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Yderst forsigtigt tog han fat omkring ham, kun for at hjælpe ham op på benene. Han var skam ikke nogen forræder, da han jo egentlig bare ønskede at vise em, at han var en som man kunne stole på, og som han ønskede at yde denne hjælp, også på fordi at Syrena havde ønsket og bedt ham om at gøre det, og hun var en kvinde hvis selskab var utrolig værdsat i byen. Hun kiggede jo trods alt temmelig ofte forbi. ”Det er sjældent der er nogen herude, men du har ret.. Vi er nødt til at få dig tilbage til byen, så vi kan få den pil ud,” endte han alligevel med en ganske alvorlig stemme. Selv som det væsen han var, så var han ikke videre begejstret for mørket, da han jo trods alt var engel, og vel et sted ikke kunne tåle den slags? Den kugle som han sendte af sted og skriget som lød ikke langt bag dem, var noget som løb ham koldt ned af ryggen, for han brød sig slet ikke om modstandere som faktisk var svære at se! At han var blind, men.. alligevel var i stand til at se, var noget som uden tvivl forvirrede ham, men han spurgte ikke mere ind til det. ”En glæde at møde dig. Jeg er Jack,” svarede han endeligt, som han støttede manden godt, også for at være sikker på at han ikke faldt på vejen, for det var efterhånden ved at være umådelig vigtigt at de kom derfra! Han tog mere fat om manden som de nærmede sig byen. ”Vi er også ved at være fremme nu.. Kom med..” endte han, som han ydede manden den støtte, som han havde brug for, for at komme til byen. Han hjalp ham ned af gaden og direkte mod hans hjem, hvor han også vidste at Syrena ville sidde og vente på dem. ”Så er vi her,” endte han med en rolig stemme, som han førte manden med sig indenfor.

[Deleted]

Tom tog Jack på Skulderen og hosedt lyset over dem forsvandt lidt og toms Angiset var videt " nej jeg kan ikke dø ny " svaret han svagt og holdet sig op Rejst han måtte ikke dø ikke nu hvor han enlige var der hvor hans hjem var han nåtte holde sig svart oppe at de Snart var der glædet kun Tom meget man kunde godt se han var fra en slave familie han va tynd " ikke nu hvor jeg er så tæt på at få min frihed " tom hoset atter en gang og måtte støtte sig til manden " kvinden som fandt mig hvad var hun " sagde han stille og husket en skab Arura som han ikke hadet set før tom gik med lidt tunge skridt og et til for at følge med lyset fra kulden over dem svaget svagt som en nat lygete over dem som et skjold mod mørket men da de var ved at være det kom en skygge hen mod dem men stoppet så op da lyset bliv kæftiger " skygge væsner " hoste tom og tog sig til hjerte det føltes som om pilen bare boret sig længer og længer ind i mod hans hjerte ellers var det nok bare den følse af at han kunde tom måtte gå lidt hurtigere han ville ikke bruge flere kræfter ind høst numalt men han måtte falde sammen det var for meget for hans Kærft " år nej " kom det fra tom som faldt til jorden ikke så langt fra hvor jack om bart bodet stille og rolige faldt han i søvnen alle hans kræfter var væk lige pt men han vidste de ville komme igen tom kunde kun mærke en dunken men den forsvandt også langsomt og tom begynde langsomt at Dømme at han Fløj i Gemmen tid og rum og vider hvor der kom et lyst med en stav agtit ud gave det føltes varmt at røger ved virkelige varmt tom føltes sig Fristed til at tag den men selv om han prøvet at løbe efter den var det som om Tom ikke kunde få fignerne i den han hadet lyst tøj på

[Deleted]

Lige hvad der var derude, vidste Jack ikke, men han brød sig slet ikke om den tanke! Han vendte sig mod Tom, som han lod ham støtte til sig, så han kunne holde sig på benene, da det også var noget som han anså som at være vigtigt. Han trak svagt på smilebåndet. Syrena havde været en kærkommen gæst i deres by igennem mange år. Specielt efter hendes moder var afgået ved døden for mange år siden. ”Tænker du på Syrena? Hun er en engel.. I bogstavelig forstand,” forklarede han roligt. Det var sjældent man så engle på jorden på den måde, også fordi at de som regel var fuldkommen fejlfrie, men den arme pige var blind og kunne ikke se andet end det mørke som hun var forbandet til at gå i for resten af sit liv. Han bed sig svagt i læben, som han så sig omkring, også selvom han slet ikke kunne se noget som helst. ”Vi må til byen hurtigt.. kom,” endte han fast, som han begyndte at trække lidt mere med ham, for at få ham frem, også selvom han vidste, at det kunne være fatalt med den pil som han havde i ryggen.
Byen tårnede sig for øjnene af dem, ikke så langt fra, hvilket var noget som passede Jack helt fint. Han bragte manden med sig til hans eget lille hjem, hvor han også vidste at Syrena måtte vente – hvis hun havde gjort som han havde bedt hende om selvfølgelig, selvom det var noget som han regnede med. At Tom kollapsede inden de overhovedet nåede ind, var noget som kun vakte ham en gevaldig uro. Han bed sig svagt i læben, som han tog mere omkring ham. ”Vi skal ind,” mumlede han med en mere fast tone, som han fik manden op på sine skuldre, kun for at komme indenfor med ham. Syrena rejste sig hastigt fra sofaen, hvor hun havde siddet. ”Er han okay..?” spurgte hun bekymret. Jack nikkede og lagde forsigtigt Tom ned på sofaen. ”Han skal nok klare det, Syrena..” endte han dæmpet. Han fik bakset Tom om på siden, hvor han undersøgte pilen nærmere, inden han knækkede pilespidsen, kun for at få pilen ud af såret igen, som han lukkede til med sine egne healende evner, inden han lagde Tom godt til rette i sofaen, så han ville ligge godt. ”Jeg henter noget vand, Syrena.. Så kan du sørge for at han ikke bliver for varm ved hals og i ansigtet,” sagde han roligt, idet han roligt rejste sig. Syrena nikkede, hvor hun stille satte sig på kanten af sofabordet, hvor hun tog om kluden som Jack kom med, kun for at dyppe den i vandet, inden hun roligt tørrede den over Toms pande.

[Deleted]

Tom Rysted lidt og snakket lidt om det han Drømte om efter Noget tid vågnet Tom op med et Z og kikket sig om kring han kunde ikke husket så meget hvad der var sket eller hvordan han var kommet her han tog stil stille til skulderen da han mærket noget der gjord ondt " når ja Worloken " svaret han med en sur mine han lage sig stille ned og kikket op på Lofted han hadet det sært i Kroppen han Huske en kvinde Tom lukket stille øjne igen han hadet klaget det med nød og næppe stille kikket han rundt han vidste ikke hvor længe han hadet sjovet kun at det måtte være nogle dage eller to Smasked stille han kunde ikke regtit føle sin tunge dem Føltes tør de dyp blå øjne kikket på kandet af Sofaen og kikket selv om han ikke kunde se det han smilte stille og Faldt Stille i søven igen han kunde mærke af han var hjemme her kunde indet gøre ham ondt selv om det svar svært at sove så hørte han efter alle mulige nye lyde det var sjovt ar kunde høre ander Mennsker ellers var tom vand til stil hed hvor han boget stille hosted han gid han kunde få at vide hvor meget han hadet Sovet det gjord ham lidt Utryk men også bare Skøndt bare at sjove for en gang skyld uden at være bange for at blive Angrabet eller noget meget være ind det måske skulde han spøger om han kunde få sig et bad her han kunde godt tænke sig et bad han hadet hørt at det skulde være så Skønt

[Deleted]

Syrena blev siddende på bordkanten ved siden af Tom, hvor hun lod ham ligge og slappe af, for det at han var træt og udmattet efter hvad han nu havde været igennem, var slet ikke noget som forundrede hende det mindste. Nu som det var sagt, så var hun vel.. bekymret for ham? Også fordi at hun kunne fornemme at han havde været slemt tilskadekommen, og det var slet ikke noget som hun brød sig om, for det gjorde hende jo faktisk bekymret! At han vågnede med et sæt, var noget som fik hende til at slippe et gisp. For det gjorde hende jo nærmest forskrækket. ”Du.. du burde blive liggende, Tom.. Du har feber..” sagde hun med en næsten bekymringsfuld mine, for hun kunne slet ikke lide at se ham ligge der, og specielt ikke på denne her måde, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Kluden dyppede hun stille i vandet som stod ved siden af hende, inden hun forsigtigt vred den op. Det gjaldt at føle sig frem, selvom det bestemt heller ikke var så nemt igen, når man absolut intet kunne se, men noget var hun jo trods alt nødt til a stille op, og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt på nogen måde, men det var nu bare sådan at det var. ”Du er i sikkerhed her.. Det kan jeg trygt love dig,” fortsatte hun roligt, hvor hun forsøgte at sende ham et smil, velvidende om at han måske selv ikke kunne se det, men igen.. Han så jo trods alt langt mere end det som hun selv kunne, for det eneste som hun kunne se, var mørke.. og ikke noget andet.

[Deleted]

Mar 6, 2013 9:52:00 GMT 1 @tom said:

Tom Hørte en stemmen stille åbnet han Øjne og kunde kende stemmen stille og rolige kikket han op på Syrena han smilte til hinden " tak " visket han blidt hans øjne var stade meget Trætte og vidste ikke Helt hvad han skulde gøre om han skulde sove noget mere eller hvad han skulde rolige sukket han træt " du redet mit liv "Tom faldt stille i søven lige så hurtige som han var kommet op meget af det hadet også koste mange Kræfter for ham han hostet lidt igen han kunde godt mærke at han lidt feber det enste han kunne nu var at blive hurtige Rask han vidste ikke hvor lang tid det ville tag men hhan håbet lidt på det ikke kom til at tage for langtid Tom hadet noget han Skulde nå stille åbnet han sine øjne igen og så op på Syrena igen han kunde godt mærke at hun ikke så godt da hindens Fingere Fumlede en hel del han smilte stille " ser du ikke så godt " kom det spøgeren fra Tom mens hans Arua blå øjne kikket lidt Rundt hans Værtrækinger var lidt høre da der sad Slim nede i hans Hals Tom husket ikke hvornår Sidst han hadet så selm en syge Dom rolige tog han om sin dyne og tog den stille op til sin hals og vented ellers på at Syrena Skulde svare ham Tom vidste ikke helt hvordan og hvorledes men han hadet meget og takke den kvinde for unde hinden kunde han ville han nok ikke hadet klaret det

[Deleted]

Det havde forskrækket Syrena en anelse, at Tom så brat havde sat sig op, også selvom hun hurtigt var faldet til ro igen. Ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være, for hun ville helt klart og uden tvivl anbefale ham at blive liggende, for han var træt og udmattet ikke mindst, også selvom det ikke var noget som kom bag på hende med det som han åbenbart havde været igennem, for det havde vel næppe været behageligt. Selvom hun slet ikke var i stand til at se ham, så kunne hun fornemme ham, samt at hun havde en formaning om hvor han ville være henne i forhold til hende. ”Jeg har ikke reddet dit liv.. Det er Jack som gjorde det,” sagde hun med en rolig stemme. Der var ikke noget særligt ved hende. Slet ikke. Kluden fik hun roligt dyppet i vandet, inden hun atter en gang fik den vredet op, så hun kunne lade den stryge over hans pande. At han ikke havde det særlig godt, var ikke til at sige, for det kunne hun skam godt forstå til gengæld. At han så spurgte ind til hendes syn, fik hende til at trække svagt på smilebåndet. ”Jeg kan intet se, Tom.. Jeg er født blind.. Det eneste som jeg kan se, er ren og skær mørke,” påpegede hun med en rolig mine. Hun havde efterhånden affundet sig med det, også selvom hendes brødre stadig drillede hende med det, og det var slet ikke noget som hun brød sig om i det hele taget! Kluden lagde hun roligt mod hans kind som hun strøg blidt, og videre over hans pande, så han kunne køles lidt ned. ”Du burde bare hvile, Tom. Det er hvad du har brug for lige nu. Her kan du slappe af, og her er du i sikkerhed,” forsikrede hun ham og med et mildt smil på læben.

[Deleted]

Tom missed øjne " så...må... jeg husket at takke Jack... det gør indet at man ikke kan se jeg kender alt for godt til det " svaret han stille og lukket øjne mens han tog om Syreanas hånd den var Blød for ham og den gav ham også en vis Tryk hed han faldt i søven igen han ville nødige sove rat meget mere han ville godt op og stå på sine ben igen for tom kunde ikke Lig at likke for længe det gjord ham utelbas bare at ligge mens ander gjord noget for ham der gik heller ikke langtid så Sov han Tungt og godt Tom smilte stille i søven og vidste at det som Syrena sagde passed ellers ville han ikke bare sove Vider men der gik heller ikke langtid det måtte være sent på Efter middagen eller sådan noget lingen så vågnet tom og kunne ikke sove mere han kikket ud igen runden lyste op som en vindue Til den anden siden men tom vidste det bare var solen der spille ham et pus rolige Ratte han Rykken op han ville godt have noget Rant tøj på eller noget iden stil ikke fordi tom hadet de store penge men nyt tøj var altid rat at have på sig i sær når man ikke Vidste hvad der skulde " hvor længe har jeg sovet ?" Spurte Tom stille og tog sig stille til panden som han måtte tøre noget sved væk det Føltes Klamt og vådt hans mave Rumlet lidt han var blevet Sulten hans øjne søgte Syrena og et stille og glad smil bredet sig over hans læbe

[Deleted]

Syrena sendte Tom et stille og roligt smil. Selv var hun blevet vant til at kun se mørke og sort, også fordi at hun aldrig havde set noget andet, så det var ikke fordi at hun savnede det som sådan, også selvom det naturligvis var svært for hende, når de konstant skulle køre på hende. Hun trak svagt på skuldrene. ”Jeg kunne da fornemme, at du kunne se min.. aura? Ikke at jeg ved hvad det er, men i det tilfælde, så kan du se mere end jeg. Jeg har lært at leve med det.. Så lang tid mine kære brødre ikke driller mig med det,” fortalte hun roligt. Det var uden tvivl Jack som han skulle takke, for hun følte ikke rigtigt at hun havde gjort alverdens, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. At han så alligevel faldt i søvn, var ikke noget som hun sagde noget til, for det var uden tvivl til det bedste i den anden ende. Svagt blev hun siddende, også selvom hun valgte at rejse sig til sidst, bare for at lade ham sove.
Der var efterhånden gået et par timer, hvor Syrena til tider, lige havde været nede for at tørre ham over panden, så han ikke skulle ligge og bade i sved, for det var slet ikke en tanke som hun brød sig det mindste. I det øjeblik, han vågnede, så satte hun sig endnu en gang på sofabordets kant, så hun kunne sidde der sammen med ham. I det store og hele, så burde hun nok snart søge hjemover inden hendes far ville sende hele kavaleriet efter hende, for hun plejede slet ikke at være væk for så lang tid af gangen, også fordi at indtrykkene var utrolig mange og de var hårde for hende i længden. ”Du har sovet for et par timer, Tom, men det har jo været nødvendigt. Hvordan har du det?” spurgte hun videre og med sin uskyldige englestemme. Hun var jo faktisk bekymret.

[Deleted]

Tom missed lidt med øjne og så på ´mens han lage rykken lidt på sofane " jeg føler mig Dranedet for Enagie der går nogle dage føre jeg kan begynde at gå igen " tom tog still sin hånd op og kunne mærke den rysted helt " men ellers er jeg i live " tom smilte op til hinde hun lød til at være en Venlige person og en rag personlighed han sukket træt og kikket sig om kring han følte sig sulten og træt på sammen tid Tom var bare glad for at Telpoten spelen ikke hadet stoppet højer op elles var han sikkert død lige nu " meen jeg har set beder dage " tom kunde ikke lade være med at Grine men han holdet hurtige op igen " jeg skylder dig vis en Middag og Jack med " han ville self finde et arbarde som passet ham han Elskede at bruge magie måske kunde han lave under Holing for andre han vidste jo nogle magier som ander ikke vidste noget om men måske var det ikke lige det folk hadet brug for her måske en stav mager han kunde jo se Arua altså Enagie ja det kunde måske være noget men først og fremste måtte Tom blive fri på en eller anden måde selv om det kunde være svært " er du ikke sød at kalde mig Kröton her jeg er bange for at nogle folk ville finde ud af hvad jeg hedder jeg kan ikke forklare det lige nu....men jeg ville forklare dig det på et tidspunkt "

Tom kikket op på hinden og han virket nok også lidt bange for han hadet ikke den store Tilied til redt mange i sær ikke i en by hvor han ikke kendte nogle som helst over hovet stille stå Tom ned af sig selv og men Raste hovedet op han idste ikke helt hvordan han skulde bager sig ad i nu men det kom vel nok på et eller andet tid punkt han var jo også lige and kommet der tom smilte lidt igen det var en rag følse af at han kunde snakke med nogle uden at blive bange for at der skete noget indten blive sadt i en enge Rum eller noget i den stil han kunne ikke klare tanken om at skulde vende tilbage der til

[Deleted]

Naturligvis glædede det Syrena at se Tom vågen, også nu hvor han havde haft det så skidt som han havde haft det, og med den pil i sig, som Jack heldigvis havde fjernet, så var det kun noget som gjorde, at hun faktisk formåede at slappe godt af, og det var efterhånden tiltrængt. Når man absolut intet kunne se, så var det skam heller ikke underligt, at man hurtigt blev lidt paranoid, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Du skal bare slappe af, så skal det hele nok ordne sig. Jeg ved, at du kan være i sikkerhed her,” sagde hun roligt. Uden at tøve, ville hun stole på Jack, også fordi at han havde været der for hende i de stunder, hvor hun helt klart havde haft brug for det, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Han var i live, og det var vel også det som i princippet faktisk betød noget? Hun rystede let på hovedet og med et glad smil. Selvom hun måske kunne virke temmelig deprimeret, så var hun faktisk munter af sig, i forhold til hvad hun ellers kunne have været. ”Det er umådelig sødt af dig, men jeg tror altså ikke at en stor middag er nødvendig. Vi faldt vel bare.. tilfældigvis over dig,” endte hun med en rolig stemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var løgn i den anden ende. Nu som det var sagt, så ønskede hun jo bare at se ham på benene igen. At han så ikke ville have at hun skulle kalde ham for Tom, fik hende til at rynke lidt på panden, for.. hvorfor ikke, når det var det navn som han selv havde valgt at præsentere sig med? ”Hvorfor ikke..?” spurgte hun med en dæmpet stemme, for det var slet ikke noget som hun forstod sig det mindste på.
Det gjorde Syrena en anelse usikker på hvor hun havde Tom, også fordi at hun slet ikke måtte kalde ham ved det navn. Hun sukkede dæmpet og tørrede igen hans pande med den største forsigtighed, også fordi at han jo var vågen nu. ”Er der noget jeg kan hente til dig?” spurgte hun videre, også mest for at finde på noget at snakke om, uden den akavede tavshed.

[Deleted]

Tom kom med et smil til Syrena da hun lage kulden på hans Pande " undskyld jeg bare lidt ude af den " sagde han stille og tog hindens hånd lige så stille lige så snart den var over hans pande han vidste ikke hvad han skulde sige lige nu for det hadet været hård bare det at at løfte sin krop op igen han kikket Rundt lidt " det ville være rat med noget at spise og Drikke " sagde tom stille da han holdet lidt om sin mave han hadet ikke spidst siden den dag med Salvator og det gjord ham godt sulten han holdet om maven og trak en mine lidt han vidst ikke hvad han skulde gøre kun ikket andet ind at side her og kukkelure lidt han sukket tirst Tom hadet at side stille og ikke kunde gøre noget som helst han følte sig så Hjælpe løs eller Rastløs Tom sukket lidt igen han var meget venlige vis man gjord noget for ham var det Typisk at Tom ville gengælde det han håbet bare ikke at han skulde vente for meget for tom hadet en hel del han ville se inde han tog op til konge huset selv om det var en lang vej at gå han hostede lidt igen og tog sig til munden men det med at finde et sted kunde han vel snakke med Jack om ind til han lige fandt sit eget han håbet ikke at han kunde gøre meget sakdet her han lukket stille øjne bare for at få vilde hans øjne lidt han vidste ikke hvad for en vej han skulde gå men det kom vel hen af vejen håbet tom da

[Deleted]

Det forundrede egentlig ikke Syrena at Tom var lidt ved siden af sig selv, men at hun pludselig ikke måtte kalde ham ved hans fornavn, var da slet ikke noget som hun forstod sig det mindste på, og det gjorde hende usikker. Kluden tørrede hun let og stille over hans pande og med et svagt smil på læben. De havde reddet hans liv, og det var naturligvis en tanke som gjorde hende glad, for det fortjente han da, for ingen fortjente at dø på den måde! Slet ikke! ”Det er slet ikke underligt med alt det som du har haft at slås med, Tom.. Bare lig dig ned, og slap af.. Det har du fortjent,” sagde hun med en rolig stemme. At han tog omkring hendes hånd, sagde hun ikke noget til, også selvom hun slet ikke var vant til at nogen var i kontakt med hende på den måde, når hun ikke kendte dem, men.. det var vel bare sådan at det var? Hun smilede let forfjamsket for sig selv, inden hun trak hånden til sig. Hun var slet ikke god til den slags, også fordi at hun jo slet ikke kunne se noget som helst, så hun vidste slet ikke hvordan hun skulle forholde sig til den slags. Hun trak vejret ganske dybt. ”Jeg.. jeg skal nok finde dig noget at spise og drikke.. Bare bliv liggende,” opfordrede hun med et stille smil på læben, for det mente hun faktisk. Selv valgte hun roligt at rejse sig, inden hun havde lagt kluden tilbage i skålen, så hun vidste hvor den stod henne, så var det jo egentlig ikke noget som gjorde hende noget som sådan. Hun forlod ham igen. ”Jack? Har I noget at drikke og spise?” spurgte hun med sin syngende røst. Jack gik straks i gang med at hjælpe hende med at finde noget.

[Deleted]

tom vidste ikke om han hadet For tjent at slapppe mere af oven på den her tur det var virklige mærkliget for ham at de var så søde mod ham han vidste ikke helt om han brød sig om det eller ej han sukket stille men lente sig tilbage der var vel ikke så meget andet at gøre lige nu ikke med den her tid han kunne ikke vente så længe han ville ikke være slave mere på nogle måde ikke når han vidste han kunne få et beder liv sammen med ander som ham og nogle som forstod ham stille Vippet tom med sine tær og tænke sig om hvad han måske ville gøre når han bliv en fri mand stille kikket han lidt op og ned af syrena for at se hindens former som for ham ikke så helst værst ud han smilte lidt og lage sig ned i sengen godt nok kunde han jo ikke så det hele men han kunne da se noget tom hadet lidt ondt af syrena at hindens bøder Drillede hinden med det for der var Faktis mange gode ting med ar være blin han Kløde ig i nakken og tænke på hvad han kunde gøre for han vidste ikke hvad han skulde gøre lige nu det vat ikke til at holde ud for ham at han skulde være i den her seng han måtte op og lavet bare et eller andet stille rejste han sig op han ville lave ting til Syrena det hadet han bestemm sig for og så måske inviter hinden ud og spise ikke fordi han vidste hvordan man gjord det med piger for det hadet jo været svært for ham