( TELEPORTEN SLOG Fejl )

[Deleted]

TELEPORT SLOG FJEL
efter af have været oppe og kæmpe Imandra og havnet unde i skoven Sammen med den kvinde tom kunde ikke andet ind Skabt lys det sveg i toms øjne med det stærke Arua det rystet i hans Krop mest på grund af smerten i skulderen han holdet sig for hovedet da det Føltes som en mærkelige stikken i ham da tom ikke hadet prøvet at rejse så langt med telport magi det føltes næsten som om han gik i Spåner i maven han måtte Stoppe " STOP " Skreg han til sidst og mærket af han fik stoppet men midt op i luften han kunde mærke Kræften tag fadt i hans arme og skybbe ham ned ad mod jorden " det her går glat " sagde han til sig selv han kunde værgen Fornemme hvor pokker han var eller vor han var men det var lige meget han kunde ikke stoppe faldet stille Lukket han øjne og tænke *nu dør jeg * tom tænkte på den hævn han ikke fik for sin mor eller far eller det at han ikke kunde få dat i den Kontrakt som der bliv lavet med ham jo længer han faldt jo mere tænke han på sin mor og så den også men så lige med et mærket Tom at han var ved at nå buden " nej PUHAARR " kom det ud fra hans mund da han landet ned i en bunke hø eller græs som hadet taget hans flad Tom lå bevidst løs mens folk ude tom kikket lidt med det ene øjne og nu kunde han ikke mærke sine tær og stille og rolige nærmet smerten sig til til maven og til Sidist armen " Hjælppppp!" Skreg han op og besvimet så han vidste ikke hvor han var men Tom var sikker på det var beder ind bare at ligge på jorden det ikke at kunde mærke ens krop eller gøre noget Irritere ham meget Utrolige meget

[Deleted]

Efterhånden så var Syrena temmelig langt hjemmefra, også selvom det nu heller ikke var noget nyt for hende. Hun var beskyttet af slottet, hvilket selvfølgelig gjorde hende glad, for hun havde jo selv sine skavanker at arbejde med, og som man ikke altid kunne gøre noget ved; hun var nemlig blind. Og hun havde ikke den egenskab, at hun kunne se omrids eller noget som helst, da det hele faktisk var skjult for hende. Selvom folk heldigvis ikke havde noget imod at hjælpe hende, når hun skulle hjem igen, så var det jo kun fordi at hun var en engel – fuldblodsengel efter sin mor og hendes biologiske far – den mand som hun faktisk betegnede som sin onkel, og det var ikke noget som gjorde hende det mindste i den anden ende.
Selv bevægede hun sig frem med rolige skridt. Hendes kære far havde ønsket at hun kom lidt udenfor og oplevede noget, og det var noget som hun faktisk forsøgte at efterkomme med de muligheder som hun nu havde, også selvom det ikke altid var lige nemt! Lyden af en mand som nærmest skreg for hjælp, var noget som fik hende til at stoppe op allerede med det samme. Hun havde søskende, som kunne fortælle hende, at det jo faktisk var farligt at søge ud på den her måde, også fordi at hun ikke havde noget at forsvare sig med sådan rigtigt, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. ”… Er her nogen?” spurgte hun med en dæmpet stemme, også mest fordi at hun ville være påpasselig og ikke komme til skade, ligesom ulykken havde en sjov tendens til at ramme deres elskede familie, og det ønskede hun jo heller ikke mere. Hun blinkede let med de helt tomme og blå øjne, for hun kunne jo absolut.. intet se, og derfor var hun jo også nødt til at være helt forsigtig med hvad hun gjorde, og hvad hun sagde, for end ikke i Procias, kunne man vide sig sikker på noget som helst længere!

[Deleted]

tom kunde høre meget tunge skridt hen i mod sig han kunde dog ikke se Aruaen af person men han prøvet lidt at rokke sig så han gav nogle lyde fra sig men det hjalp heller ikke noget hans Krop var lam fra hoved til føder det eneste der måske kunde være heldig var vis person måske fald over ham eller noget i den stil stil tom tænke vis han prøvet at bevæge sig kunde han miste al sin sidste engeai tom åbnet stille sine øjne og kunde se lidt aruar han prøvet at Rykke sin arm lidt og med noget Bevæge kom den lige hen til hinden så lavet han en vind pust ikke meget men så person kunde mærke hvor han var hende for som sagt tom kunde indte stille op mod det han hadet været for tom mærket en mærkelige varme sprede sig i Kroppen det var ved at være de sidste Kræfter han lå inden med tom and stænge sig igen med at prøve at sige noget selv om det helle lå i smerte " HER " råbte han af sine lunger fulde kræft men så døde han helt hen og lukket sine øjne stille og kunde værgen mærke eller noget mere han husket kun Aruaren det hadet form som nogle vinger bag sig eller noget i den stil han drømte om sin mor den gang hun lå på dødens rang hvor han sad ved siden af " du skal huske og leve " sagde hun til ham det husket tom " det nytter ikke at Drukne sig selv i sog så man Glemmer at vise sin Følser frem " tom vidste ikke hvad der forgik her lige nu det var som om det hele hadet været en slem drøm


Tom brød sig ikke om det øje blik han husket det alt for godt inde i sit hoved men jo mere han prøvet at huske jo minder husket Tom hvem han enlige var det var som om der kom et sort huld inde i ham han kunde ikke gøre andet ind at side ved sin mor og holde godt fast i hinden tom mærket en Dyster kulde komme hen over ham og nogle ting begyndte at blive slette fra hans Hukommelse da tom nu ikke kunde gøre andet ind at vente på noget hjælp ude fra vidste han godt at det var farlige at tag det på den måde men andet måtte han jo da tom værgen kunde se særlige godt eller mærke noget lige nu

[Deleted]

Det var i sig selv, yderst sjældent Syrena bevægede sig så langt hjemmefra, men hun ønskede jo faktisk at gør hendes far glad, og valgte derfor at søge en smule ud, så hun kunne få lov til at opleve lidt andre ting, også selvom det gik ganske langsomt for sig, men det var vel også bedre end ingenting: Selvom hun var af dem som desværre ikke kunne se andet end mørket, og det var det eneste som hun nogensinde havde set, også selvom det var noget som hun var blevet mobbet med igennem stort set hele hendes liv – specielt da det var gået op for hendes kære brødre, at hun ikke kunne se noget som helst, så var det næsten det som var det værste af det hele for hende, for hun kunne jo ikke gøre for det! At stemmen omkring hende, faktisk måtte råbe, var noget som fik hende til at sitre noget tydeligt, for hun kunne slet ikke lide det! ”Du må ikke råbe!” endte hun næsten med en febrilsk stemme, for hun kunne slet ikke lide når folk råbte og skreg, for det gjorde det ikke just bedre eller nemmere for hende af den grund, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre!
Med rolige skridt, så søgte hun frem. Selvom hun ikke var i stand til at se noget som helst, så gjorde hun nu alligevel alt det som hun nu kunne gøre det, og selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun bed sig svagt i læben, inden hun let ved hjælp af sine vinger, holdt balancen i de mange bakker, som hun nærmest måtte bevæge sig over, selvom det nu ikke var noget nyt. ”… Hvor er du..? Og hvem er du..?” fortsatte hun. Hun havde fået fortalt, at hun var nødt til at passe på uanset hvor hun gik, og selvfølgelig var det også noget som hun gjorde, for hun ville jo trods alt heller ikke gøre sin far ked af det, eller skuffet, da han havde nok at se til fra før af, det var da helt sikkert!

[Deleted]

det var svært for tom at sige hvem han var da, han ikke vidste om det var et godt væsen eller ondt et så han ville ikke sige sit Regtit navn stille åbnet han munden men smerten i hans skulderen på grund af pilen der sad gjord virkelige ondt " Mit...navn...er Kröton " tom måtte slappe af i kroppen. selv om Smerten han gik ud fra at person måtte være blin lige som ham da hun lød til at være tæt på " jeg....er Magiker" Tom måtte bide smerten i sig Tom prøvet at hive sig op men selvfølgelige kunne han ikke regtit få fat i noget han kunde begynde at mærke, sine krop give efter " jeg flad da min Telport gik galt og så faldt jeg flere metter ned og der fra kan jeg ikke huske mere jeg ved ikke engang hvor jeg befinder mig henne " tom tog sig til hvodet og måtte åbne sine øjne han kunde se en meget stærk Aura noget han ikke hadet slet linge før det kunde ikke en gang svage til den elver han støttede ind i for meget længe side tom kunde høre på Stemmen at det var en ung kvinde næsten sammen alller som ham slev tom vidste ikke vilke fare der var her men han kunne ikke lig tanke om at blive taget af en Trold eller en vampyr

det gøs lidt i ham det var svært at fatte at der måske også var en der var blind lige som ham selv skønt at han kunde se folk Enagie tom måtte holde sig lidt for øjne" Sæk din Aura jeg kan ikke noget som helst " sagde tom stille det ende med at tom kunde ende med at blive mere blind ind han enlige var hvilket ikke ville gavne nogle af dem tom smilte lidt da han ikke måtte råbe " det gør det lidt svært når man har en pil sindene i skulderen og man ikke kan få den af selv " men tom prøvet at være stille mens han kikket rundt nevøs han vidste ikke hvad der skulde kunne han mund stole på kvinden det måtte han jo

[Deleted]

Hvor meget Syrena faktisk var i stand til at hjælpe denne mand, vidste hun faktisk ikke. Hun var jo trods alt blind, og det var yderst sjældent at hun i det hele taget bevægede sig udenfor slottet, da hun vidste, at det kunne være farligt, men hun kunne jo heller ikke blive siddende der for tid og evighed, selvom hendes far var der til at passe på hende. Hun var nødt til at komme lidt ud, også fordi at hun ønskede at gøre sin far glad, for der skulle efterhånden en hel del til, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Svagt bed hun sig i læben. Lige hvad hun skulle forvente sig af denne mand, vidste hun ikke, men selv hun kunne ikke tage chancer! ”Kröten? Okay… Jeg er Syrena,” præsenterede hun sig med en rolig stemme. Det var vel bare høfligt? Stille stoppede hun op igen, også mest i et forsøg på at orientere sig bare en smule. Hun kunne jo bogstavelig talt ikke se noget som helst! At det var en magiker som hun var faldet over, gjorde hende da om ikke andet, så en smule mere rolig, for så var det jo et lyst væsen, og det passede hende jo egentlig ganske fint! ”Okay.. godt..” endte hun mere roligt for sig selv, for hun brød sig slet ikke om disse stressende situationer!
At han henvendte sig til hendes aura, var noget som hurtigt gjorde Syrena en anelse usikker, for hun vidste da ikke hvordan man sænkede den! Hun var som hun var, og det havde hun jo trods alt også altid været, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”… Hvordan gør jeg det..?” spurgte hun stille, som hun vendte blikket mod hans stemme, inden hun tog nogle skridt tættere på, også selvom det var mere fumlende, da hun jo trods alt heller ikke ønskede at skulle falde over ham, hvis hun kunne blive fri for det! At det var en teleport som var gået galt, forundrede hende ikke. Det hørte man jo trods alt om til tider. ”Du er temmelig langt væk fra Den Lyse Cirkel, så meget ved jeg da.. Og det må da gøre ondt med en pil i skulderen.. Kan jeg gøre noget..?” spurgte hun dæmpet. Hun vidste da slet ikke hvad hun kunne gøre for at hjælpe ham med noget af det!

[Deleted]

det at hun ikke vidste hvordan man sæket den var svært at forklar tom åbnet øjne igen den var meget skab men smuk " det lige meget " svaret tom stille mens han kikket rolige om kræng sig for at sikker sig at der ikke var nogle ande " jeg kunde ikke styre min transport magi og så havnet jeg her..jeg ville bare godt af med pilen i min ryk " sagde tom skambidt og peget ombag den " ja undskyld jeg ikke Rejser mig op men kan ikke se noget " tom smilte stille op i mod person der lige var kommet ind han kunne mærke at der var kommet meget blod ud på hans skulder stille prøvet tom at komme op på bene han kunde næsten men det var for meget for ham men han måtte prøve at holde sig i op rejst menst for at hjælpe kvinde der lige var kommet for at hjælp ham stille gik han hen til hinden " jeg er lige her " svaret tom mest for ikke at Forskere hinden men toms ben kunde ikke holde oppe mere han var ved at falde baglands men noget heldige vis at lande på maven "og nuu er jeg så nede igen min Krop har brugt for meget Engeagi til at jeg kan gå særlige langt " tom sukket ikke lige det han hadet lyst til for han hadet et mål det var slut han ville være fri om det så koste ham livet så skulde han nok komme vider med det på en eller anden måde tom prøvet igen at nå med sin hånd om mod rykken han kunne lige nå den her gang men det gik

[Deleted]

Lige hvad det var Syrena stod ansigt til ansigt med i denne stund, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hendes vedkommende. I og med at hendes verden bestod af komplet mørke, så var hun nødt til at tage sig ekstra i akt, ofr selv hun vidste, at man end ikke kunne være tryg i Procias alene, for selv der kunne mørket og det onde formå at trænge ind, så selvfølgelig var hun forsigtig! At hendes aura tilsyneladende måtte være for stærk og for skrap for ham, kunne hun ikke rigtigt gøre noget ved, for hun kunne jo ikke gøre noget ved den! Hun var en renracet engel, og det var selvfølgelig noget som hun var utrolig stolt af. Selv stoppede hun op, som hun kunne høre at mandens stemme faktisk var temmelig tæt på hende, også selvom hun bestemt ikke var så rolig som det han var. Tanken om at han lå med en pil i ryggen, gav hende en ringe smag i munden, for så burde han altså ligge helt stille! ”D-du burde ligge stille så.. Det kan godt være farligt..” Hun vendte blikket omkring sig, også selvom det slet ikke hjalp hende på nogen måde. Jovist kunne hun høre at han puslede rundt i græsset, men det var ikke fordi at hun fik noget andet ud af det end det som så. Hun kunne heller ikke høre andre, hvilket ikke ligefrem gjorde det meget bedre, for hun kunne jo heller ikke ligefrem hjælpe ham, når hun ikke kunne se noget! ”Jeg ved ikke hvor du har været på vej hen.. Men du burde nok ligge stille. Jeg… jeg kan hente hjælp..” Byen her i nærheden, var hun ganske godt kendt med, så hun håbede selvfølgelig og bad til at de ville kunne hjælpe dem i denne situation, så selvfølgelig var det heller ikke noget som hun ville tøve med. Det sidste som hun ønskede sig, var selvfølgelig at lade ham ligge der. Det ville hendes hjerte slet ikke kunne bære!

[Deleted]

Tom kikket på kvinde som stod for and ham hindens stemmen lød varm i hans øre først tænke han lidt og kikket rundt for at sikker sig for at det helle var oki han kunde mærke hun var Navøs men så slappet han af og lage hovedet ned i et suk for han kunde jo ikke vende med rukken Tom kunde mærke at han stille bliv Svimle igen og hvordan en Kvalme kom op i ham Tom " oki men Skynd dig tilbage jeg ved ikke hvor meget længer jeg kan holde mig vågen? " tom smilte og bed tænderen lidt sammen da han mærket en Smæret i hans Ryk han håbet bare hun kunde finde vej tilbage stille lukket han øjne menst for at spare på sine Kræfter stille så Tom ind i Syrenas Arua han smilte stille og tog det lidt mere Rolige han hadet ikke set så Ran en Arua i lange tider Tom hoste lidt han prøvet at slappe af men han vidste ikke helt om han kunde stole på denne Kvinde han hadet jo Trods alt været lidt været slave længer ind han husket tom hvordan kunde noget så rant og fint inde i en person han håbet bare at han kunde vågne op igen så Tom ville kunne møde denne Syrena igen han håbet inder liget at der ville være en ny dag han håbet virkelige at der var nogle her som kunde hjælpe ham og at han kunde hjælpe sig selv med at blive dannet som en fin Troldmand så hans forælder ville kunde være Stoldet af ham for Tom var en Dragon en Dragon stod for ære og Rat færde hed Tom måtte holde sig stærk nok og Rask nok

[Deleted]

Syrena vidste allerede med det samme, at hun ikke ville være i stand til at gøre noget som helst for denne Tom, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, når det nu endelig skulle være, så ønskede hun jo heller ikke at lade ham ligge der, for det reddede ham da slet ikke! Tænderne bed hun svagt sammen, som hun så sig omkring, også selvom hun slet ikke var i stand til at se ham. Hun kendte området her, for hun havde været ude og vandre i det igennem så mange gange, så det var heller ikke ligefrem fordi at det var noget nyt som sådan, men hun klarede det da om ikke andet. Hun nikkede til hans ord. ”… O-okay.. Jeg skynder mig..” lovede hun. Selvom hun måske var en ren engel, så kunne hun jo sagtens heale sår, men når hun ikke var i stand til at se hvad hun gjorde eller hvad hun lavede, så var hun jo nødt til at tage det hele et stille skridt af gangen, for hvis hun rev den pil ud, så ville det da først for alvor ende med at gå galt, og det var hun da slet ikke interesseret i!
Syrena søgte væk fra Tom og videre ind mod byen, hvor hun selv valgte at kalde efter hjælp. Hendes stemme og hendes tilstedeværelse derude, var jo ikke noget nyt for dem at se hende, men at hun kaldte på hjælp, var uden tvivl noget nyt for dem. En mand kom hende hurtigt i møde. ”Jamen Syrena kære.. Hvad laver du dog herude, og hvad sker der?” spurgte han bekymret. Syrena genkendte stemmen. Det var en af de få som faktisk havde accepteret hende på trods af hendes handicap, og det var hun faktisk utrolig glad for. ”Der ligger en mand ude i markerne.. Han har en pil i ryggen og kan ikke komme op. I er nødt til at hjælpe ham,” påpegede hun med en bekymret stemme. Manden lagde hånden mod hendes skulder. ”Jeg tjekker op på det. Gå du bare indenfor.. Du ved hvor..” sagde han med et mildt smil, som han hastede ud i marken for at finde denne såkaldte mand som skulle ligge med en pil i ryggen.

[Deleted]

Tom lå stade på Jorden og mærket nogle Renge Dryp Ramte ham på hans næse Tom hoste lidt og kunde mærke en smerte i sin Krop som han ikke vidste hvordan han skulde takel men han kunde ikke helt lide det at ligge af lene her i ingen mands land og den eneste som kunde hjælpe ham var lige Gået for at hente hjælp vis han altså kunne stole på hinde Krillede lidt ned at ryggen på ham men hvordan kunne alt det her være sket han hadet ikke i sinde at sige hvordan det var sket for så ville de mis tænke ham for noget ondt stille sukket tom han skulde ha sagt sit navn hvorfor sagde han det dog også højt her han skulde bare ha sagt sit melme navn Kröton det var så meget nemmer og så kunde han skjule sig vis hans Hr fandt ud at hvor han befandt sig nu ville han nok ikke kun skåne nogle af dem som Tom kendte

det kunde han ikke byde folk det var også der for at han måtte finde et sted at være hvor han kunne lægge planner unde at frygte for sit liv men han vidste også godt hvordan hans liv ville være han måtte have Hævn han måtte gøre alle de ander slaver Frie de skulde ikke lide ikke mere han sukket lidt og mærke nogle kom i mod ham stille tændte han en ild kulde op i Luften da han regnet med at det var en som kom for at hjælpe ham tom var for af kræfter til at rejse sig mere op og Tom kunne mærke hvordan han begyndte at Fryse helt vildt det brød han sig ikke regtit om overhovet han hadet det

men tom måtte bide det i sig og måtte prøve på at holde sig vågen på en eller anden måde men hvordan vidste han ikke helt kun at det var meget svært for ham da tom hadet miste meget at sin blod Oven i det ville Blive godt at få noget ville han ville helst glemme det alt men så heldig var han vidst ikke overhoved ikke Tom kendte ikke nogle former for magi der kunne slette ens Hukommelse overhovet det ville også være en mærkelige til fælde syntes han

[Deleted]

Feb 7, 2013 15:10:08 GMT 1 @tom said:

Tom lå stade på Jorden og mærket nogle Renge Dryp Ramte ham på hans næse Tom hoste lidt og kunde mærke en smerte i sin Krop som han ikke vidste hvordan han skulde takel men han kunde ikke helt lide det at ligge af lene her i ingen mands land og den eneste som kunde hjælpe ham var lige Gået for at hente hjælp vis han altså kunne stole på hinde Krillede lidt ned at ryggen på ham men hvordan kunne alt det her være sket han hadet ikke i sinde at sige hvordan det var sket for så ville de mis tænke ham for noget ondt stille sukket tom han skulde ha sagt sit navn hvorfor sagde han det dog også højt her han skulde bare ha sagt sit melme navn Kröton det var så meget nemmer og så kunde han skjule sig vis hans Hr fandt ud at hvor han befandt sig nu ville han nok ikke kun skåne nogle af dem som Tom kendte

det kunde han ikke byde folk det var også der for at han måtte finde et sted at være hvor han kunne lægge planner unde at frygte for sit liv men han vidste også godt hvordan hans liv ville være han måtte have Hævn han måtte gøre alle de ander slaver Frie de skulde ikke lide ikke mere han sukket lidt og mærke nogle kom i mod ham stille tændte han en ild kulde op i Luften da han regnet med at det var en som kom for at hjælpe ham tom var for af kræfter til at rejse sig mere op og Tom kunne mærke hvordan han begyndte at Fryse helt vildt det brød han sig ikke regtit om overhovet han hadet det

men tom måtte bide det i sig og måtte prøve på at holde sig vågen på en eller anden måde men hvordan vidste han ikke helt kun at det var meget svært for ham da tom hadet miste meget at sin blod Oven i det ville Blive godt at få noget ville han ville helst glemme det alt men så heldig var han vidst ikke overhoved ikke Tom kendte ikke nogle former for magi der kunne slette ens Hukommelse overhovet det ville også være en mærkelige til fælde syntes han

[Deleted]

Syrena var selvfølgelig glad for at der var nogen som ville yde hende den hjælpende hånd, specielt fordi at hun ikke selv var i stand til det. Hun nikkede til manden som søgte ud i marken efter Tom, hvor hun også var sikker på at manden ville være i trygge hænder, for hvis der var nogen som hun stolede på – som ikke var hendes far, så var det denne mand. Hun sukkede stille. Lige hvad der var sket med Tom, gjorde hende selvfølgelig utryg, for det var jo ikke til at sige, hvad der var sket eller hvorfor, og det var en tanke som selvfølgelig gjorde hende utrolig usikker, for hvad nu hvis der var nogen som ønskede at udsætte hende for det samme? Hun kunne jo ikke ligefrem forsvare sig, hvis hun skulle stå ansigt til ansigt med en som ville gøre hende ondt!
Syrena søgte ind til det hus som hun vidste var det som denne mand, hvor hun satte sig til at vente på at de igen ville komme hjem. Lige hvor langt tid det ville tage ham at finde Tom, vidste hun ikke, men selvfølgelig håbede hun da på at det ville lykkes ham at finde ham ude i marken, også fordi at det nu også tydeligt måtte lægge op til regn, hvilket nu heller ikke ligefrem var en tanke som hun var synderlig begejstret for, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Manden som gik under navnet Jack, havde søgt ud i marken efter den mand som eftersigende, skulle have en pil siddende i ryggen, så var det bestemt heller ikke underligt, at han ikke kunne rejse sig. Han sukkede tungt, som han så sig omkring. Selv var han en healer, hvilket selvfølgelig gjorde det hele nemmere for ham, for han ville sagtens kunne hjælpe ham – hvis han kunne finde ham for den sags skyld. Han endte med at stoppe op, kun for at klø sig bag i nakken, for han kunne ikke ligefrem finde nogen. ”Er her nogen?!” kaldte han med en fast tone. Markerne var jo store, og det at finde et enkelt individ som skulle ligge i det høje græs, gjorde det jo ikke ligefrem nemmere for ham!

[Deleted]

Feb 9, 2013 18:00:28 GMT 1 @tom said:

mens Syrena var gået ind lå Tom stade ude i det lidt Trune vær og håbet på at få hjælp Tom,kunde mærke hvordan hans Krop langsom bliv kold han kunne knap nok høre manden jack kalde kun Snevert stille rejste tom op og Sendet en ny magi af sted den her gang et Skabt Lys Glimt op det bliv ved i 3 minuter han ville ikke ende sine Sidste dage her Tom hadet noget han skulde og hadet lovet sig Sælv nej nej han kunde ikke ende som en Grønsag nede i jorden på den her måde Tom prøvet at rejse sig op men kræfterne var Allder rade brugt op tom fladt sammen i Græsset tom mærket hvordan jorden bliv våd og Slimet da Rengen gjord det stille vente Tom sit hoved om for at se da han syntes at høre fod Trin han hadet ikke kræfter til at blive Andgrabet han ville kunde forsvar sg særlige godt lige nu vidste tom at han and stenget for meget og kørte på sin sidste Enagie han vidste det nok hadet lokket andre Skabninger til men han rystet lidt han syndste at han kunde se Skygger Rende rundt om sig han måtte forsvare sig på en eller anden måde vis han brugte mere Enagie kunde han Risiker at dø af det men han måtte prøve også selv om det koste ham livet han tænke sig længe om og håbet bare at Hjælpe fra Syrena kunne se det han hadet lavet Tom prøvet på at at komme op igen og Gå stille væg fra det mørke og prøve at finde Vejen men Skygger var hurtigere ind ham han kunde se de røde brnaden øjne det minde meget om det sted han kom fra Mork og dyster men da deres Arua var mørk meget meget Mørk så kunne han kun se de lysen prikker det låb om kræng ham hvad var det for noget tom hadet Aldrig se noget så Skumlet som det mund hans magien kunde holde dem hen vis det nu Skete tom tænke tilbage på Hvordan visse Mørke væsner ikke kunde lide lys han måtte gemmen sin enagie til radinge ville komme han tænke sig længe om hvad han kunne gøre for at und gå dem lige nu kunne tom kun se 3 af dem en flok måske men han var sikker på at det ville ende galt på et eller andet tid Pnukt

[Deleted]

Syrena vidste skam godt, at det var noget af en chance at løbe, ved at lade Tom ligge, men nu hvor han lå med en pil i kroppen, så kunne hun ikke stille det mindste op, når hun slet ikke var i stand til at se noget, og det kunne hun da om ikke andet, så godt se! Og det var vel egentlig også derfor at hun havde valgt at løbe den risiko som hun havde? Hun selv forblev i teltet, hvor hun nærmest bare sad og trillede tommelfingre, da hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle give sig til ellers. Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at lade han ligge når han havde det sådan, for det var faktisk slet ikke noget som hun kunne lide, men ikke rigtigt noget som hun ligefrem kunne gøre det største med af den grund! Svagt bed hun sig i læben, som hun ellers efterlod sig et let suk, som hun blev siddende på sengen. Hun havde jo ikke ligefrem noget at give sig til ellers.
Selvom Jack nøje fulgte Syrenas instrukser, så havde han endnu ikke været så heldig at finde denne Tom som efter sigende skulle ligge der med en pil i ryggen. Naturligvis var det en gruopvækkende tanke at nogen var kommet til skade, også fordi at man virkelig forsøgte at genetablere den ro og orden som var her i landet, og som havde været det for frygtelig mange år tilbage. Det skarpe lys som pludselig dukkede op, var noget som kun indikerede, at vedkommende måtte ligge derovre. Med hastige skridt, så nåede han ham hastigt, kun for at søge på knæ ved hans side. Ikke fordi at han ønskede at gøre ham bange eller noget lignende. ”Syrena har sendt mig.. Du må være Tom?” spurgte han med en rolig og ikke mindst varm røst, som han kort lod blikket glide over manden, hvo det hurtigt måtte falde på den pil som han havde siddende i sin krop. Svagt måtte hans ansigt ende i en voldsom grimasse, for det var bestemt heller ikke fordi at det så særlig kønt eller godt ud på nogen måde. Her kunne han bestemt ikke blive, for det ville ingen gavn gøre for ham. Andre omkring dem, var der heldigvis ikke, da det som regel var fredelige omgivelser heromkring – heldigvis. ”Jeg kan ikke hjælpe dig herude.. Kom.. Lad mig hjælpe dig op på benene, så vi kan få dig tilbage til byen,” endte han dæmpet, dog alligevel med en frygtelig alvorlig stemme. Den pil skulle ud og såret skulle renses!