Trying..?

[Deleted]

Let var det ikke for nogen af dem. Bekymringen som Anyalina udviste, var skam kun forståelig, da Ezekiel ville have det på præcis samme måde som hun havde det nu, for han elskede hende, så højt som hun elskede ham og han ville slet ikke have ladet hende gå igennem det han gik igennem alene, da han ville blive så stædig at han ville have hjulpet hende uanset hvad. Han var måske også dobbeltmoralsk lige ved det punkt, da han skam ville nægte at lade hende hjælpe ham, men det gjorde han ikke for at være urimelig, kun fordi han elskede hende og nægtede at se hende komme til skade på grund af ham! Hvis hun døde igen – igen på grund af ham – så ville han aldrig tilgive sig selv! Dog ville han naturligvis kunne genoplive hende igen, hvis det lykkedes ham at få sin krop igen, men som alkymist – og en frygtelig gammel en – så vidste han at døden ikke var noget som man bare uden videre skulle lege med. Det havde en pris, det var at ødelægge naturens balance og der var altid konsekvenser – nogle gange små andre gange frygtelig store. Han lagde roligt en hånd mod hendes kind, for at fange hendes opmærksomhed, som han vendte blikket mod hendes. ”Anya.. netop fordi jeg elsker dig så højt og vil gøre alt for dig, nægter jeg at lade dig hjælpe mig. Jeg ønsker ikke at se dig komme til skade på grund af mig og da slet ikke blive slået ihjel!” svarede han sandfærdigt, som han rynkede brynene ganske let, næsten bedende efter hendes forståelse. Hun plejede normalt altid at kunne se det fra hans synspunkt, så hvorfor skulle det være anderledes nu? Han ønskede bare at få sin krop og naturligvis håbede han på at det ville gå godt og uden at han ville miste livet af det, for det var han trods alt heller ikke interesseret i. At de så kom ind på Malisha, kunne han godt se at hendes mine måtte ændre sig. Han nikkede ganske let. ”Ja. Hun render rundt uden magi,” gentog han, for at bekræfte at hun havde hørt rigtigt, for løgn var det ikke, og han havde fået det fra en yderst pålidelig kilde. ”Det hun gjorde var uacceptabelt, men jeg kan ikke just sige at det kommer bag på mig, for sådan har hun altid været,” svarede han med et kort skuldertræk. Han var naturligvis ikke nogen stor fan af Malisha, men det var også kun fordi at den kvinde stod bag hans brud på ægteskabet med Anyalina, noget som havde knust hans hjerte og faktisk kørt ham psykisk ned, hvor Giovanni havde reddet hans liv. At hun så havde skiftet til det flotte korset, der viste hendes flotte og kvindelige former, måtte næsten irritere ham, for hun gjorde det jo så meget med vilje! Hun nægtede at lade ham få hende, da hun holdt ham på pinebænken, fordi han ikke var i sin egen krop og så lokkede hun ham samtidig. Fristet til at springe på hende, var han rent faktisk. Han trak let på smilebåndet, som han skævede efter hende. ”Du gør det så meget med vilje!” råbte han anklagende efter hende, skønt der var en drillende undertone. Han selv blev stående i køkkenet, for at kokkerere, så de kunne få noget ordentligt mad, hvilket var noget han altid havde nydt at lave til dem.

[Deleted]

Det irriterede virkelig Anyalina, at Ezekiel skulle være så dobbeltmoralsk hvad det her angik, for det var jo ikke fordi at hun havde lyst til bare at.. sidde og glo og bare vente på at miste ham igen, for det var jo det som hun var bange for, skulle ske, for det var jo hvad der var sket sidst! Det kunne vel heller ikke rigtigt forundre nogen at hun i det hele taget var bange for at miste ham..? Hun elskede ham, og hun havde jo allerede mistet ham en gang tidligere, og det var bestemt heller ikke noget som hun var interesseret i at skulle opleve endnu en gang, dersom det var noget som hun kunne blive fri for! Let vendte hun blikket væk fra ham. Hun forstod ham godt, hvilket var noget som irriterede hende, for.. det kunne jo være, at det gik hurtigere, hvis de var to om det hele? Selvom hun vidste, at det var risikabelt, så var hun bestemt ikke tilfreds med at blive ladt alene hjemme, uden at vide hverken til eller fra! At han så valgte at vende hendes blik mod ham, fik hende kun til at stirre på ham for en ganske kort stund, inden hun igen vendte blikket væk. Han ville ikke få hendes forståelse i denne situation! Også selvom hun skam godt kunne forstå at han gerne ville klare det på egen hånd, så var det ikke nødvendigvis fordi at det var noget som hun ville lade ham! ”Det vil jo ikke ligefrem være første gang, vel? Jeg har heller ikke lyst til at sidde her og risikere at miste dig endnu en gang, uden at vide noget som helst.. Sidst kostede det mig jo også livet..!” påpegede hun en anelse spidst, for det havde det jo! Det havde kostet hende livet, at han var gået i døden sidst, så hvad skulle gøre det anderledes nu, dersom han skulle miste livet i forsøget? Selvom hele den spidse stemning havde taget en markant drejning ved at lade hende vide, at Malisha gik rundt uden magi, så var det noget som uden tvivl, måtte ramme hende dybt. Kvinden havde hun altid næret den største respekt for, hvor hun jo faktisk også havde respekteret, at hun var blevet landsforvist – selvom det nu ikke var noget som talte for hendes vedkommende. ”Jamen… Hvordan er det sket?” spurgte hun. Ezekiel havde måske ikke rigtigt noget til overs for kvinden, men det havde Anyalina dog endnu. Hun havde jo altid været hendes leder, og hun havde fulgt hende i tykt og tyndt. ”Uanset hvad man siger om hende, så var hun en stor leder, og ikke mindst dygtig. Det er da forfærdeligt for hende.. Nu hvor man ved hvor meget det betyder for hende,” endte hun ganske sigende.
Det kunne godt være, at det påvirkede Ezekiel at hun havde valgt korsettet – hvilket skam også var grunden til at hun netop havde valgt at gøre det! Netop fordi at han var i den krop som han befandt sig i, så ville han slet ikke få lov til at få hende, så.. et sted, så var det jo mere eller mindre for at lokke ham ud af fjerene med det samme. Hun kuklo ganske let, som hun roligt vendte blikket i retningen af køkkenet i stedet for. Badet havde ikke mindst været forfriskende, og nu hvor han igen kunne få hende til at smile, så var det jo ikke andet end perfekt! ”Det er godt du kan lide det.. Jeg kommer til at befinde mig i det.. Lige ind til du finder den krop,” påpegede hun næsten helt drillende.

[Deleted]

Let sukkede Ezekiel, da hun tydeligvis ikke gav sig. Han vidste godt at han var dobbeltmoralsk i denne situation, men helt amoralsk ville han heller ikke mene at det var, da han rent faktisk kun gjorde hvad der var bedst for hende og det at var at holde hende ude af hans problemer, så hun ikke kom til skade, for han holdt hende ikke udenfor af nogen ond mening. Han elskede hende og det var derfor han ikke ville have hende med, for han ønskede ikke at hun skulle miste livet på grund af ham igen. Dog havde hun været såret dengang hun havde mistet livet, denne gang ville hun være i stand til at forsvare sig selv, selvom det at hun kom hjem med røde mærker ikke just hjalp på noget, for det beviste kun at hun godt kunne komme til skade og ikke var uovervindelig og han ville helst foretrække at hun holdt sig væk fra Dvasias, selvom han ikke kunne kræve det af hende, for hun var fri til at gøre hvad hun ville. ”Så hvad foreslår du at vi gør? At du tager med mig og hjælper mig?” spurgte han, selvom man tydeligt kunne høre at han ikke var med på den idé, for det var han på ingen måde! Han ville ikke have hende med under nogen omstændigheder, da han så hellere ville have at hun blev herhjemme, var irriteret på ham og kedede sin røv i laser, for det var langt bedre end at se hende komme til skade!
At Anyalina så faldt mere til ro, som Ezekiel nævnte Malisha, måtte alligevel glæde ham, da han ikke rigtig gad diskutere den anden sag med hende. Han tog ikke blikket fra hende, som hun spurgte indtil hvordan det var sket. ”Hun var dum nok til at sætte et angreb ind på Procias’ slot, under Silias og Gabriels bryllup, hvor Silia tog hendes magi,” fortalte han, hvor han ikke havde det mindste til overs for Malisha, hvilket han ikke ville lægge det mindste skjul på, da den kvinde kun havde været ham en torn i øjet, særligt når det kom til ham og Anyas forhold. At Anya så stadig måtte respektere Malisha forstod han vitterligt ikke, hvor det også halvt måtte irritere ham at hun kunne tage den kvinde i forsvar med alt det hun havde gjort mod dem. ”Du skal ikke sidde og forsvare hende overfor mig, da jeg vender det døve øre til. Jeg er fuldstændig uenig. Hun er en egoistisk, snæversynet og dumdristig kvinde. Nok hun var stærk med magi, men se hvor hendes hovmod førte hende hen; til rendestenene,” svarede han lettere kynisk. Det var måske hårdt sagt, men det var ærligtalt hans syn på kvinden, for hun havde ikke fortjent hans empati på nogen måde, da hun altid havde været indirekte imod ham ved at få Anyalina væk fra ham.
At Anyalina var blevet glad igen, var noget som alligevel måtte få Ezekiel til at smile, da han hadede, når der var kold luft mellem dem. Han elskede hende og ønskede hende trods alt kun det bedste, og han ville jo gerne have sin krop tilbage for hendes skyld. At hun så direkte skulle lokke ham ved at tage korsettet på, hjalp dog ikke just på hans længsel efter hende, hvor hendes ord fik ham til at ryste på hovedet af hende. ”Igen; du gør det så meget med vilje!” svarede han morende, hvor det var rart at høre hende drille ham, da det uden tvivl var noget som han havde savnet.

[Deleted]

Når alt endelig skulle komme til alt, så gjorde det naturligvis Anyalina ked af det, at hun skulle holdes så meget i bås, for hun kunne altså godt passe på sig selv! Det var slet ikke fordi at hun ønskede at han skulle være sådan over hende, selvom hun naturligvis var glad for at han gerne ville passe på hende. ”Hvis jeg ville sige det, ville du benægte det, for det ville du aldrig give mig lov til, vel?” endte hun ganske kortfattet og med en tydelig og ikke mindst utilfreds, for hun kendte ham jo godt nok til at vide at det slet ikke ville være tilfældet, også fordi at han ikke ville have at hun skulle komme til skade.. Selv hun måtte erkende, at hun ikke havde noget imod nogen knobs, for hun kunne altså godt tage det! Hun vendte blikket let væk fra ham, også selvom det udelukkende var fordi at hun slet ikke var tilfreds med tingene som de måtte være i den anden ende, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
At vide hvad der var sket med Malisha, var noget som hurtigt måtte fange hendes opmærksomhed, også selvom hun faktisk fandt det trist at det var sket, selvom det slet ikke forundrede hende, at Malisha havde taget sådan et valg og havde handlet uden at tænke sig om, for det var jo bare typisk hende, selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det var fortjent! Uden tvivl! ”Jeg erkender gerne, at jeg slet ikke er forundret over det, men at konsekvenserne har været så store.. Den ville end ikke jeg have set komme,” endte hun ganske sigende, som hun let vendte blikket ned mod sine hænder. Uanset hvad, så ønskede hun jo faktisk at følge sin leder, og om det var Malisha eller nogen anden, så måtte man jo give tøsen, at hun havde været frygtelig dygtig, og det var jo slet ikke noget som nogen af dem ville komme det mindste udenom. At han så blev.. irriteret eller hvad han blev, var slet ikke noget som hun kunne tage sig af som sådan. ”Det kan godt være, at hun er endt i rendestenen, Ezekiel, men hun har aldrig været bange for at forsøge i det hele taget, og den credit, vil jeg faktisk gerne give hende. Hun blev leder af en grund, så noget har hun gjort rigtigt.. Jeg forsvarede hende, selv i min død, og jeg respekterer hende stadig som min leder, frem til der er fundet en ny,” fastholdt hun ganske stædigt.
Anyalinas humør var faktisk blevet en anelse bedre, også selvom der faktisk manglede en hel del endnu. Selvom korsettet udelukkende var fordi at hun ville tirre ham lidt, også fordi at han vidste, at han slet ikke ville komme i nærheden af hende, før han havde fundet sin krop, hvilket næsten var det som morede hende mest. Roligt åbnede hun balkondøren, kun for at træde udenfor i den kolde luft. At det var iskoldt, tog hun sig ikke af som sådan. Den kolde luft gjorde faktisk godt. ”I så fald, må du hellere finde kroppen og få gjort noget ved det,” påpegede hun med et let smil på læben. Løgn var det jo trods alt heller ikke.

[Deleted]

Ezekiel sukkede let. Hun havde skam ret i sine ord, da han ikke ønskede at hun tog med ham. Måske han var meget dobbeltmoralsk på det punkt, da han aldrig ville have ladet hende gå ud alene, hvis det var byttet rundt, hvor han nægtede at tage hende med sig nu, hvor det var ham det gik ud over. Men det var også fordi han var manden, han var bygget som det store stærke køn, der skulle kunne klare det, hvor hun var kvinden, der var den fine og skrøbelige genstand der ikke måtte gå i stykker. Sådan så han naturligvis ikke på hende, da han vidste at hun ikke var skrøbelig, for hun havde altid været en kriger, men han var stadig gammeldags, han kom fra før landene var blevet skilt, også selvom et så langt liv med en masse udvikling, kunne forandre en, så det var ikke fordi han var en mandschauvinist, men derfor ønskede han stadig at passe på sin kvinde, ligesom han ikke ønskede at se hende komme til skade. ”Du ser det nok ikke som fair, Anya, men jeg elsker dig og ønsker ikke at du skal komme til skade på grund af mig,” svarede han roligt, da han trods alt ikke mente noget ondt med det. Hvad hun selv lavede var op til hende og hvis hun ville kæmpe for at få sin plads tilbage i warlockernes samfund, jamen så ville han naturligvis støtte hende i det, så længe hun bare passede på sig selv, for det var trods alt ikke smertefrit.
At de kom ind på Malisha og Anyalina viste sin blinde tillid til kvinden, var noget som måtte irritere Ezekiel voldsomt, da han aldrig havde kunnet lide kvinden, men det var så også kun fordi hun var skyld i at han og Anyalina var gået fra hinanden, hvor han generelt ikke kunne lide Malisha som person, for nok hun havde været dygtig med sin magi og stærk, så var hun stadig en snæversynet person, der havde ødelagt alt for sig selv. ”Det var da kun fortjent,” mumlede han blot, som han på ingen måder var enig med Anya omkring Malisha, hvor han heller ikke kunne forstå at hun fortsatte med at respektere kvinden, når hun havde gjort Anya uret og forvist hende fra samfundet, for noget der ikke var hendes skyld. Nej, han brød sig bestemt ikke om Malisha. ”Ha! Hun er en kujon. Hun tør ikke engang vise sig. Folk tror hun er død, fordi hun nu lever i skam, og det er velfortjent i mine øjne. Desuden finder jeg det kun naivt at du stoler så blindt på hende, særligt efter det hun har gjort mod dig,” svarede han lettere arrogant, da han slet ikke ville lægge skjul på at han slet ikke kunne lide Malisha, hvor han også fandt det tåbeligt af Anya at hun stolede på kvinden, for Malisha havde ikke fortjent Anyalinas respekt.
“Åh bare rolig. Jeg skal nok få den igen, og så slipper du ikke for mig,” svarede Ezie kækt igen, som han blot fortsatte med maden, hvor han lod hende få lidt frisk luft, selvom det var tydeligt at mærke helt ud i køkkenet at balkondørene var åbne. Det tog ham dog ikke så længe at få gjort maden klar, da han havde været kok før i tiden, så dette havde altid været et af hans mange specialer. Han fik det hele op i skåle og på fad, inden han stillede det hen på det lille spisebord, hvor der akkurat kun var to stole, så de havde en plads overfor hinanden. Det duftede godt, hvor han roligt stillede sig i døren ind til stuen. ”Kommer du? Maden er klar,” svarede han roligt, som hans honningfarvede øjne betragtede hende ude på balkonen.

[Deleted]

Ezekiel var ikke andet end dobbeltmoralsk i denne situation, og det var noget som mildest talt formåede at pisse Anyalina af, for hun ville altså ikke bare sidde her og bare.. glo! Det var altså slet ikke hende, og det vidste han udmærket godt! Hun vendte blikket direkte fast væk fra ham og med en ganske kortfattet mine. Det gjorde hende selvfølgelig ked af det, at hun ikke måtte hjælpe ham, når hun jo gerne ville, og det var sjældent hun direkte følte for at hjælpe andre individer, og så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun fnøs ganske let, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Han kunne komme med så mange undskyldninger som han ville, og hun kunne trygt love ham, at det slet ikke var noget som ville hjælpe ham det mindste, det var helt sikkert! Hun havde før mistet livet på grund af ham, hvor hun havde søgt ud efter ham i en temmelig dårlig forfatning, uden at hun kunne gøre noget ved det, og det havde jo trods alt også endt med at koste hende livet i den anden ende. ”Det er alt sammen meget fint, Ezekiel, men hvis du tror jeg vil sidde her og bare glo, så tager du altså gruelig fejl. Jeg søgte ud for at finde dig i en forfatning, som jeg slet ikke burde.. Og hvis du ikke tror jeg vil lede bag din ryg… Så kender du mig ikke.. Enten søger vi hver for os eller sammen..” endte hun med en kortfattet stemme.
Tanken om at der var sket så meget med Malisha, var noget som uden tvivl kom bag på Anyalina, for det var jo slet ikke noget som hun havde hørt noget om! Umiddelbart, så var det tydeligt, at de havde hver deres syn på Malisha, for hun anså stadig kvinden som sin leder, da der ikke var andre, og hun var en utrolig loyal type, og det havde hun altså også altid været! ”Det er stadig en frygtelig hård straf.. Uanset hvem det var,” endte hun med en ganske kortfattet stemme. Det var ikke fordi at hun fandt sig i at snakke sådan om hende, for det var jo trods alt sin leder endnu! ”Jeg stoler ikke på hende.. Jeg er min leder, som jeg er min race loyal i forhold til så mange andre, Ezekiel, og idet ligger der en massiv forskel!” endte hun med en fast tone. Hun fandt sig slet ikke i at blive talt til på den måde!
Den kolde vind, var noget som fik Anyalinas nakkehår til at rejse sig. Ikke fordi at det var ubehageligt, men fordi at det faktisk var rart. ”Jeg er mere spændt på at se om det sker.. før eller efter interessen ryger,” påpegede hun med en tydeligt morende stemme, som hun vendte blikket mod ham, som han havde fået båret tingene ind på bordet. Hun måtte erkende at det så frygtelig godt ud, og langt bedre end meget af det som hun havde spist igennem de sidste mange dage. Hun trådte roligt indenfor igen og lukkede døren efter sig, inden hun trådte hen til bordet. Hendes tænder føles nærmest som de løb i vand!

[Deleted]

Ezekiel endte med at knibe øjnene sammen til Anyalinas ord. Han vidste godt at hun ville gå bag hans ryg og lede efter ham eller gøre noget andet, selvom han bad hende om det stik modsatte, for sådan var hun bare. Han forstod dog godt at hun ikke gad sidde og glo og det forventede han egentlig heller ikke af hende, for hun var velkommen til at gøre hvad hun nu end ville og forsøge at få sit gamle liv tilbage, så hun blev en del af samfundet igen, men han havde sin egen mission og det måtte et sted irritere ham at hun ikke kunne se at han kun gjorde hvad der var bedst for hende, da han rent faktisk tænkte på hende og hendes velbefindende, for han ønskede heller ikke at miste hende igen og han ville da slet ikke have at hun kom galt af sted eller til skade på grund af ham! ”Så hvad er det du siger? At du slår op med mig, hvis jeg fortsætter alene?” spurgte han sagte, som han kneb øjnene sammen og betragtede hende med et afventende blik, da han krævede et konkret og specifikt svar. Han ønskede på ingen måde at miste hende, hvorfor kunne hun ikke se det?! Hun plejede ikke at være sådan, da hun altid havde fundet forståelse for ham, så hvorfor kunne hun ikke denne gang?
Ezekiel endte blot med at trække let på skuldrene til hendes ord. Det var måske en hård straf, men i hans øjne var det stadig velfortjent, da Malisha lå som hun havde redt, hvor han på ingen måde brød sig om den kvinde, for hun var da noget af det mest egoistiske som han kendte til! Desuden var han også indebrændt over at kvinden var kommet mellem ham og Anyalinas ægteskab, selvom det vel egentlig var Anya han skulle være sur på? For det var trods alt hende der havde valgt Malisha frem for ham. Han var måske lidt spydig og bidende, når de talte om Malisha, men det var fordi det var et ømt punkt for ham, netop på grund af deres fortid, for hun havde forladt ham, hvilket havde kørt ham psykisk ned, hvor Giovanni havde reddet hans liv. ”Det er meget fint Anya, men hvor var din loyalitet overfor mig, da du valgte at forlade mig? Og for hvad? En kvinde som alligevel ender med at forvise dig fra racen uden nogen gyldig grund. Det er ikke din skyld at hendes fætter var et pjok og et skvat. Tag det ikke ilde op, men jeg kan på ingen måder lide den kvinde, og det kommer jeg nok aldrig til, så min empati finder du ikke, når det kommer til hende og det hun har gjort overfor dig. For os,” svarede han i en ærlig tone, da han ikke gad lægge skjul på det.
Let rystede Ezekiel på hovedet af hende. ”Vi ved begge at din interesse aldrig vil ryge, ellers ville du jo nok ikke hænge på mig endnu, efter alle de år,” kommenterede han med et skævt smil. Hun var aldrig stoppet med at elske ham, som han heller ikke var hende, så hvorfor skulle interessen nogensinde ryge? Desuden havde det lettet ham at vide at deres ægteskab ikke bare var baseret på en løgn, men ægte følelser, for det hele havde jo været ægte for ham, selvom det havde virket som en leg for hende. Det var dog ikke tilfældet og det varmede ham oprigtigt. Han trak roligt stolen ud for hende, som de kom ud i køkkenet, hvor han lod hende sætte sig, inden han selv tog plads. Der stod skåle med forskellige grøntsager og tilbehør, der var en lækker sovs, samt nogle saftige, møre bøffer, hvor det hele næsten var luksusmad.

[Deleted]

Anyalina ville bestemt ikke bare sætte sig ned og vente på at han kom hjem igen, for hvad nu hvis det slet ikke skete? Det var da slet ikke en tanke som hun kunne bære, og derfor ønskede hun da slet ikke at det var sådan det skulle være! Hendes ord var måske lige lovlig hårde, men det var ikke fordi at hun ville slå op med ham. Tvært imod, så var det slet ikke det som hun havde lyst til! Tungen strøg hun let over sine læber, som hun sendte ham en fast mine. Normalt var det ikke forståelsen som var hendes problem, men at han så skulle være så dobbeltmoralsk, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, da hun kendte ham som en langt mere rationel mand. Desuden de to sammen.. hvad kunne der da gå galt? Hun ville jo heller ikke ende med at miste ham, men det var noget som næsten lød til at han var ligeglad med? Hans spørgsmål gjorde hende direkte bleg i ansigtet, for hvordan pokker kunne han få sig selv til at sige det? Det var jo slet ikke det som hun havde udtalt sig om! ”Hvordan pokker kan du få dig selv til at sige det?! Selvfølgelig vil jeg ikke det! Det eneste jeg siger, er hvis du søger ud, så søger jeg efter. Leder du i øst, så vender jeg snuden mod vest. Jeg vil for pokker bare gerne have dig hjem..” endte hun med en mere fast og spids tone, for hun ville slet ikke høre tale om noget andet!
Med henblik på Malisha, så var det tydeligt at de på ingen måder kunne blive enige, for Malisha havde uanset altid været hendes leder, så hvorfor skulle det da forandre sig? Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun var blevet sat i et utroligt ultimatum og hun havde været tvunget til at tage et valg, selvom det bestemt ikke havde været nemt, og det var også derfor hun havde gjort det mens han havde ligget og sovet; Simpelthen fordi at det faktisk havde gjort ondt for hende at skulle forlade ham, og derfor var hun glad for, at have ham ved sig nu. Næven knyttede hun en anelse, hvor hendes mine endte direkte advarende. ”Jeg blev sat i et ultimatum og var nødt til at vælge ud fra det, Ezekiel. Desuden ligner du en som fint har formået at klare sig uden mig i de år. Jeg er her jo nu ikke, og selvom jeg måske nærer den loyalitet for hende, så er det jo stadig her jeg er, ikke sandt? Hun valgte at forvise mig på grund af et skvat af en fætter som gik bort, udelukkende på grund af tabet af sin egen kæreste.. Tro mig.. Det var selv en opvækker for mig,” endte hun fast. Hun var enig i at behandlingen af dem ikke havde været respektabel på nogen måde, og derfor var hun da kun glad for, at hun havde muligheden for at gøre bare lidt op for det, hvis han lod hende, for det virkede jo heller ikke ligefrem sådan!
At maden kom på bordet, var bestemt ikke noget som Anyalina havde noget imod. Den måtte hun jo give Ezekiel, så var det jo det faktum, at han var god til madlavning, og det var noget som hun faktisk så utrolig meget frem til, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Let tog hun pladsen ved bordet, som hun vendte blikket mod ham, denne gang med et kækt glimt i øjet. Han havde dog ret. Interessen for ham ville aldrig ryge, også fordi at hun jo elskede ham.. Det gjorde hun virkelig, og nu hvor hun havde muligheden for at vise det, så ville hun bestemt heller ikke takke nej til den mulighed som hun nu havde fået. ”Det er noget du tror,” påpegede hun med en morende stemme, som hun roligt begyndte at tage for sig. Hun måtte virkelig erkende, at hun var frygtelig sulten!

[Deleted]

Det var ikke fordi Ezekiel ønskede at miste hende, fordi han ville lede efter sin krop og derfor ikke var meget hjemme, for det var vel kun forståeligt at han gerne ville have den igen? Han ville gerne være sig selv igen, så han ordentlig kunne være hendes kæreste igen, så han kunne få hele pakken og ikke bare det halve, ligesom han også kunne give igen. Han ønskede det bedste for dem, for ingen havde han elsket som han havde hende, skønt han ganske vidst havde været gift tre gange før hende, men han var også en gammel mand, så det var næsten kun klart. At hun så blev bleg i hovedet til hans spørgsmål og blev mere sur, forstod han ikke, da det havde lydt som om hun ville slå op med ham hvis han søgte ud alene, for det var han jo ikke interesseret i, så det burde være ham der var den chokerede! Derfor måtte det også lette ham, da hun sagde at det ikke var tilfældet, men at hun ville søge sammen med ham, og det var han naturligvis glad for, at han havde hendes fulde støtte og at hun ikke var ligeglad men bekymrede sig for ham, desværre så ønskede han bare ikke at have hende med sig, kun fordi han ikke ville have at der skulle ske hende noget. ”Det er ikke mig der siger det! Det er dig der får det til at lyde som om du vil forlade mig, hvis jeg ikke tager dig med mig. Desuden så ved du at jeg ikke vil have dig med mig. Jeg ved at du er stærk og du ville sikkert uden tvivl kunne hjælpe mig, men jeg vil ikke have at du skal hjælpe mig hvis det koster dig dit liv, for så mister jeg dig og det har jeg ikke lyst til,” svarede han ærligt og med et stædigt blik, da der skulle ufattelig meget til før han gav sig på det punkt, for han ville bare have at hun var i sikkerhed om hun så kedede sig eller ej.
Ezekiel endte med at fnyse let til hendes ord, som han vendte blikket bort fra hende. Selvfølgelig var han glad for at det hele havde været ægte, som han var glad for at have hende her igen, men det ændrede ikke på at hun havde forladt ham til fordel for Malisha og det gjorde endnu ondt at tænke på. ”Du blev sat i et ultimatum ja, og du valgte mig fra. Din egen ægtemand, kun for at følge en kvinde, der alligevel vælger at forvise dig i sidste ende. Desuden aner du slet ikke hvad det gjorde ved mig! Jeg ledte efter dig i flere måneder, fordi jeg ikke kunne tro på at det var slut, indtil det til sidst gik op for mig at jeg ikke fik dig at se igen. Jeg var døden nær, fordi du gik fra mig! Havde det ikke været for Giovanni, så havde jeg været død for længe siden,” svarede han sandfærdigt, hvor han ikke kunne skjule den sårede undertone, da det gjorde ondt at tænke på. Han burde måske slet ikke give hende en chance til? Hvad nu hvis hun igen blev sat i et ultimatum? Ville hun så vælge ham fra igen? Det ville da først og fremmest knuse hans hjerte, der i forvejen var skrøbeligt, da han ikke havde lukket nogen tæt siden hende.
“Nix. Det er noget jeg ved” svarede Ezekiel selvsikkert, som smilet bredte sig, inden han selv tog for sig af maden, hvor han diskede en stor portion op. Han var trods alt en stor mand og havde brug for megen mad for at blive mæt. God til mad havde han altid været, selvom hun også af og til havde lavet mad til ham, hvis det havde været til særlige lejligheder eller for at glæde ham, hvor han altid havde nydt når hun havde gjort ting for at glæde ham, da det altid virkede. Han begyndte roligt at tage noget kød og nogle grøntsager i munden, som han begyndte at spise. ”Hvad vil du have at drikke?” spurgte han roligt, som han kom i tanke om at han havde glemt drikkelsen.

[Deleted]

Anyalina var på ingen måder ligeglad med Ezekiels farefulde færd hvorhen det nu var han ville hen, også fordi at hun var bange for at miste ham igen. Hun forstod ham ganske vidst godt at han ville finde sin egen krop, o derved også finde sig selv igen, for det var jo noget som hun selv ønskede noget så brændende, men ikke desto mindre, så var det slet ikke fordi at hun ønskede at lade ham tage af sted alene, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han gav hende noget andet valg, og det var en tanke som gjorde hende direkte hidsig! Det var slet ikke fordi at hun var ude på at slå op med ham, for i det tilfælde, så havde hu valgt at smutte allerede for lang tid siden, og ikke bare fortsætte med at vende hjem, for det var jo tilsyneladende slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af, uanset hvad! Hun knyttede næverne let, også fordi at det var tydeligt for hende, at de bare ikke ville blive enige hvad dette angik. ”Hvis det var fordi jeg ville slå op, tror du så jeg ville være blevet her? Tror du virkelig jeg ville forsøge at overtale dig til at lade mig tage med dig?! Nej! Jeg har for pokker ikke lyst til at sidde her uden at vide noget som helst, ligesom jeg gjorde sidst!” endte hun med en tydelig frustreret stemme, for det var faktisk en tanke som gjorde hende direkte hidsig at tænke over, for dengang havde hun jo mistet ham, uden egentlig at vide hvad pokker der var sket!
Det så i den grad ud som om at stemningen fuldstændig var ødelagt med de emner som de var kommet ind på. Selvfølgelig var Anyalina sin leder loyal, og det var da uanset hvem det var! Magten var hun slet ikke ude på, da hun egentlig kun ønskede anerkendelsen for hvad hun havde gjort, og accepten for at hun faktisk havde forsøgt at gøre sit bedste, selvom det bare ikke havde virket, og det var hun jo faktisk ked af. Hun kneb øjnene direkte advarende sammen. Tanken om at han havde været så tæt på at miste livet, var… skræmmende selv for hende, for hun havde jo slet ikke ment at gøre ham noget ondt! ”Uanset hvad, så er jeg min race og min leder loyal, og jeg acceptere hvad jeg har valgt! Jeg er her jo nu, ikke sandt? Så må du jo sætte større pris på det, og lade mig hjælpe dig, i stedet for at lade mig sidde hjemme og bare glo, ikke? Du har selv ikke nogen anelse om hvad det gjorde ved mig, selvom jeg ved det ikke retfærdiggøre noget som helst. Jeg gjorde det udelukkende for at beskytte dig!” fastholdt hun med en yderst stålfast mine, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var nogen løgn.
Maden var noget som gav Anyalina en mulighed for at fokusere på lidt andre ting, for hun vidste hvor god Ezekiel var i et køkken, så det at spise af hvad han lavede, kunne hun gøre med god samvittighed! Selvom hun forsøgte at spise med måde, og uden at virke som en gris uden lige, så tænkte hun ikke rigtigt over drikkelsen i det hele taget. Hun betragtede ham med en ganske sigende mine. ”Tror,” rettede hun med en ganske sigende mine, inden hun roligt satte sig tilbage på sin stol. Det smagte virkelig godt! Hun elskede hans evner i et køkken! ”Et glas vin lyder faktisk ganske udmærket for mig,” sagde hun endeligt, efter en kort betænkningstid.

[Deleted]

At Anyalina hidsede sig op, kunne Ezekiel ikke rigtig tage sig af, da de ikke så sig enige ved dette punkt og han var jo ikke egoistisk, for han gjorde det netop fordi han ikke ønskede at hun kom noget til. Måske hun var en stærk kvinde, hun var en kriger og hun var vant til spionarbejde, men han ville ikke kunne bære at se hende komme til skade, han elskede hende trods alt. Det gjorde det dog ikke lettere at hun så skulle råbe og skrige af ham, fordi han satte sig op imod hende, for han kunne godt se at det måske blev lettere at finde hans krop hvis de var to, men tænk hvis hun døde i forsøget på at hjælpe ham, så ville han aldrig tilgive sig selv, da han så ville hade sig selv resten af sine dage, for så var det jo på grund af ham og det ville han ikke kunne bære. Han elskede hende højere end noget andet og han ville snart hellere have at hun blev herhjemme og så måske var ensom og kedede sig, men så var han i det mindste sikker på at hun var i sikkerhed, skønt hun havde til vane at gøre dumdristige ting. ”Men for pokker Anya. Jeg vil ikke se dig komme til skade på grund af mig!” svarede han i en fast tone. Hvorfor kunne hun ikke bare se det?! Han gjorde det jo netop for hendes skyld!
At komme ind på Malisha og Anyas tillid til kvinden, var noget som uden tvivl ødelagde Ezekiels humør. Det gjorde også ondt at de kom ind på det at hun havde forladt ham, for det havde dengang knust hans hjerte, og han havde rent faktisk været tæt på at miste livet, fordi tabet af hende og det at han havde troet at det hele havde været falsk havde gjort ham deprimeret. Det havde derfor også lettet ham, da hun rent faktisk havde erkendt sine følelser for ham og det at hun altid havde haft det sådan. Han fnøs let til hendes ord. ”Du har ret; det retfærdiggøre på ingen måde din handling, for jeg var dig tro til det sidste, hvor du bare dolkede mig i ryggen. Desuden har jeg allerede sagt at jeg ikke har brug for beskyttelse og da særligt ikke fra en gås som Malisha! Se hvor hendes dumdristighed har bragt hende, og jeg finder det kun fortjent, og hvis jeg ser hende, vil jeg nok kun håne hende for det, svarede han køligt, hvor det måske var hårde ord, men det var mere for at irritere Anyalina, da han hadede den tillid hun nærede til Malisha, når kvinden ikke havde gjort andet end at udnytte hende og så dolke hende i ryggen og det gav ham kvalme at tænke på!
Maden fik Ezekiel op på sin gaffel, hvor det var rart at spise lidt igen, for så meget havde han heller ikke fået i sin søgen på sin krop, hvor det kun var når de stødte på hinanden herhjemme at han lavede god mad til hende og selv fik noget i det hele taget. Han vidste godt at han havde været fraværende og det var han skam også ked af, men alligevel følte han at han var tæt på! ”Nej jeg ved det, for ellers ville du ikke sidde her hos mig i aften,” svarede han selvsikkert igen, som han roligt rejste sig, da han kom i tanke om at han havde glemt hvad de skulle have at drikke. Han nikkede roligt til hendes ord, hvor han gik hen i skabet og hev en rødvinsflaske frem, hvor han gik over skænkede op i hendes glas, inden han satte sig og hældte op i hans eget. Han løftede glasset i en skål. ”Skål for.. dig, fordi jeg elsker dig højere end noget andet, fordi du kan leve med min tossede personlighed, og fordi du uanset hvad, finder tålmodighed til mig,” svarede han med et muntert smil, hvor han blinkede let til hende.

[Deleted]

//Out