Trying..?

[Deleted]

Natten havde lagt sig over Manjarno, selvom det ikke var mørkt, for sneen der lå henover jorden som et smukt tæppe, hvilket var noget som lyste det hele op, ligesom skæret fra månen og stjernerne også gjorde sit for at lyse vejene op. Det var flere måneder siden at Ezekiel var endt i en hel anden krop, hvor han var blevet warlock, noget som han havde skullet vænne sig til. Meget var rent faktisk sket siden han var kommet ind i William Rozentas’ krop, såsom han var faldet over sin eks, som havde erklæret at hun rent faktisk havde elsket ham og at det hele dengang havde været ægte, de havde også tilbragt et par dage sammen efter deres genmøde, hvor hun havde forsøgte at hjælpe ham med magien som warlock og det havde ikke været så svært igen, eftersom han før havde været i lære hos warlockerne. Han havde dog søgt til Rozentas manor, hvor han havde stødt på Konstantin og manden havde fået det hele at vide, hvor manden også havde ladet ham gå og tilmed givet ham lov til at tage Williams livsværk med sig, som manden havde skrevet ned i sine bøger. Han havde på hjemturen, stødt på en vampyr, der havde hjulpet ham et skridt videre på at finde sin krop, eftersom manden havde arbejdet under hans morder og havde formørket vampyrens sind og ikke mindst hans liv, hvor han havde hjulpet vampyren lidt på vej, som omvendt. Siden da havde han brugt meget af sin tid på at forsøge at finde sin krop, hvor der var ingen spor efter at den var borte, så han gik ud fra at manden der havde dræbt ham, endnu måtte have hans krop og derfor havde han sat sin søgen ind på manden. Eftersøgningen havde bragt ham langt, men med kun et enkelt minde om hvordan manden så ud, var han ikke let at finde, da han slet ikke vidste hvordan han skulle finde ham. Svært var det, selvom hans mareridt af og til måtte give ham ledetråde, nogle var sikkert falske eftersom det trods alt var en drøm, men det var det eneste han snart havde at gå efter og han følte ærligtalt at han var ved at være tæt på, selvom der godt nok var gået flere måneder. Han vidste ikke hvor Anyalina var, faktisk havde han ikke set meget til hende igennem det sidste stykke tid, eftersom han ikke havde været meget hjemme. Han havde fundet en ny lejlighed, som han havde gjort til sin egen, den var dog på ingen måder noget at prale af, men han var her jo trods alt heller ikke meget. Den var lille, bestod kun af et lille soveværelse, et enkelt badeværelse, en meget lille entré, køkken og stue. Han havde skam vist Anyalina lejligheden … for nogle måneder siden og de dage eller nætter han havde været hjemme havde hun ikke været der, og da det ikke var mange, måtte det vel være hans skyld? Han efterlod dog sedler og noter fra sig, så hun vidste at han var okay og at han var ude på sin søgen. Han var i øjeblikket i lejligheden, hvor han sad i stuen i det ene hjørne som han havde gjort til sit kontor, et sted hvor det rodet af H til, eftersom der lå papirer over alt, papirer, skriftruller, dokumenter og bøger i lange stimer, hvor det meste var hans egne noter, i sin søgen på at finde sin morder. Han strøg let tungen over de rosenrøde læber, som han skriblede ned på et nyt stykke papir, inden han forsøgte at finde et særligt stykke papir i den store mængde, som lå på skrivebordet. ”Hvor er du?” mumlede han for sig selv, som han ikke kunne finde papiret han skulle bruge.

630 drops of ink for Anyalina

[/color][/i]

[Deleted]

Hvor lang tid der i det hele taget var gået, var Anyalina ikke i tvivl om. Efter hendes møde med Tom, havde det kun gjort det tydeligt for hende, at hun var nødt til at holde sig langt væk fra Dvasias lige nu. Hun følte sig.. afskærmet fra det hele og et sted også.. udnyttet. Ezekiel havde efterhånden fået god styr på magien, men så havde hun jo heller ikke ligefrem set noget til ham siden, som.. var det kun det som han havde haft brug for, og et sted, så var det en tanke som virkelig måtte irritere hende som intet andet, for det gjorde ondt at vide at det var sådan at det var. Hun var vel… glemt i den søgen og jagt efter hans krop? Den dumme krop, som tilsyneladende havde ødelagt det hele for hende, for hun havde jo også brug for ham! Men det kunne han selvfølgelig ikke se! Turen tilbage til Manjarno, havde hun taget stort set lige efter hun var kommet af med Tom. Hun havde aldrig mødt en mere irriterende mand end det som han var, og selvfølgelig var det noget som hun kun var glad for, at hun faktisk havde været i stand til at slippe til nu! Hun var vred… så vred, at hun faktisk forholdt sig rolig, og så var det virkelig også ved at være slemt! Hun trak vejret dybt, som hun nærmede sig hende og Ezekiels lille bo. Det eneste som hun havde set til ham i måneder, var små beskeder, som hun end ikke havde haft lyst til at afgive svar på, og det var ellers med frygtelig god grund, for hvis han ikke kunne vente på hende, så kunne det hele også bare være lige meget! Nu hvor hun endnu en gang var spottet i Dvasias, hvilket bestemt heller ikke havde været meningen, så var hun nødt til at holde lav profil – igen! Og det var næsten det, som var hende det værste af det hele, for hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Selvom hun kunne se, at der var lys i vinduerne; med andre ord, så var Ezekiel faktisk hjemme.. Det var jo nærmest en hel sensation! Så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Roligt nåede hun døren, som hun tvang op, kun for at smække den kraftigt i efter sig – med andre ord, så var hun bestemt heller ikke helt tilfreds med tingene. Hendes krop var præget af mærker efter de mørke tråde som hun havde ligget fanget i, i alt for lang tid, også selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. I det store og hele, så brød hun sig slet ikke om at være så fastlåst som hun følte at hun var, for.. hun kunne ikke vende tilbage til Dvasias, og hun vidste slet ikke hvor pokker hun stod med ham henne, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund, for det gjorde hende faktisk.. usikker, og det var slet ikke noget som lignende hende! Hun var beskidt, hun var træt, og det var efterhånden ved at være en tanke som kun gjorde hende langt mere irriteret, også fordi at hun havde ondt oveni! Hun strøg en hånd igennem det beskidte hår, idet hun bare valgte at søge direkte i retningen af badeværelset. Hun var nødt til at have et bad, og det skule være lige nu!

[Deleted]

Hvad Anyalina havde rendt rundt og lavet i al den tid, hvor Ezekiel selv havde været væk, anede han virkelig ikke, selvom han skam savnede hende. Han havde bare været så optaget af at finde sin krop, at han ikke følte at han kunne spilde tiden, for så snart han fandt et nyt spor, gjaldt det jo om at komme videre til det næste, så han ikke mistede sporet af den. Han følte at han var tæt på, selvom han ærligtalt ikke vidste om det var sandt eller falsk, for selvom han hele tiden fandt nye spor at gå efter og selvom han skrev det hele ned, så kom han aldrig så langt at han rent faktisk kunne sige at han havde fundet sin krop eller den mand som havde slået ham ihjel. Problemet var jo så også bare det at han skulle finde ud af hvordan han kom fra Williams krop over i sin egen og det vidste han endnu ikke hvordan han skulle gøre. Han rodede roligt papirstakkerne igennem, som lå på bordet, da han ledte efter nogle noter som han skulle bruge, skønt han stoppede, da han hørte nogen smække med dørene. Opmærksom blev han, selvom han hurtigt opfangede den velkendte aura; Anyalina. Det var ikke så svært at være warlock igen, ganske vidst var hans magi ikke den mest avancerede, men den mindede ved visse ting om alkymistens magi, skønt den alligevel var anderledes. ”Hey Anya..” Han nåede kun lige at få et glimt af Anyalina, før hun var væk igen, hvor det slet ikke lignede at hun registrerede ham. Munden lukkede han, som han så en anelse tænksomt ud i luften, hvor han gik ud fra at hun var sur på ham, og han bebrejdede hende ikke, da han godt vidste at han ikke havde været så meget værende, men hun havde jo selv været usikker på hvad hun ville, så ja, han havde jo bare givet hende tænketid og det måtte hun vel også have fået nok af nu? Han himlede let med øjnene og rystede svagt på hovedet, da han ikke gad til at skændes med hende, skønt det vel var uundgåeligt? Han ledte roligt stakken videre igennem, inden han fandt det som han ledte efter, hvilket fik ham til at lyse helt op. Han lagde roligt en lysebrun læderindbundet bog på bordet, hvor han bandt snørerne op som holdt den lukket, hvor han bladrede op på siden han var kommet til, inden han tog om fjerpennen, dyppede den i blæk, inden han begyndte at skrive ned. Det var hans lille dagbog/opdateringsbog, hvor han skrev hele sin proces ned i, som han jo altid havde gjort igennem hele sit liv. Det var først da han blev færdig, at han lukkede bogen igen og bandt snørerne sammen, inden han roligt gik ud af stuen. Skægget var ved at blive fyldigt på hans læber, ligesom håret var blevet en del længere, da han ikke engang havde tænkt på det i sin søgen efter sin krop – et tydeligt tegn på at han var besat af det. Han gik roligt hen til badeværelsesdøren, som han roligt åbnede og smuttede ud på badeværelset. ”Anya? Er du okay?” spurgte han roligt. Det kunne trods alt også godt være at der var sket hende noget i den tid han ikke havde været der, så han måtte jo alligevel blive en smule bekymret, da han trods alt elskede hende.

[Deleted]

Anyalina tvivlede på at Ezekiel i det hele taget skænkede hende så meget som en tanke, så optaget af jagten på sin krop som han var. Ikke fordi at hun klandrede ham, for.. hun kunne bedre lide ham i hans egen, frem for det som han gik rundt i nu, men han var der, og det var det som hun var endt overbevist om, også selvom det bestemt heller ikke havde været nemt som sådan, men det var sket, og det var vel også det som var det vigtigste i det store og hele? Det var med tunge skridt hun kom hjem. Hun var træt, hun var udmattet og ikke mindst.. skuffet, vred og ked af det. Det var utrolig mange følelser på en gang, og hun var virkelig ikke god til det med at skille den ene fra den anden, så det hele kom egentlig bare i en kæmpe pærevælling, og det var bestemt heller ikke behageligt for hende. Døren smækket hun i, som hun kom ind, hvor hun fik et kort glimt af ham på hans kontor. Ikke fordi at det forundrede hende at se ham sidde der, for der var han jo stort set altid når han var hjemme! Hun fnøs fast, som hun vendte om på hælen, for at komme ned til badeværelset. Hun havde brug for at lufte tankerne og brug for et bad ikke mindst, for lige nu, var hun temmelig sikker på, at det var dumt af hende, at stå ansigt til ansigt med ham, selvom det vel heller ikke gjorde den største forskel af den grund lige nu? Hun nåede døren, som hun trådte ind i og bare lukkede efter sig. I det store og hele, så havde de ikke nogen grund til at låse andet end fordøren her i huset, og det var faktisk noget som hun godt kunne lide. Hun følte faktisk at hun kunne bevæge sig frit og hun kunne få luft, så selvfølgelig var det noget som passede hende særdeles fint! Et sted bad hun til at Ezekiel ville komme efter hende, også selvom.. det slet ikke så sådan ud. Han var vel bare optaget af hans arbejde og hans evige søgen? Det var noget som efterhånden var ved at irritere hende temmelig voldsomt, også fordi at hun ikke kunne gøre det største ved det af den grund, og det var næsten det som irriterede hende mest! Hun himlede med øjnene og fik kjolen af sig, kun for at træde ud af den. Hun var fuldstændig møget til og de tynde mørke tråde som hun havde været fanget af, havde efterladt sig grimme mærker stort set over hele kroppen, da de havde klemt godt til omkring hende. Fuldstændig udmattet, så fik hun karret fyldt op med godt varmt vand, kun for stille at træde op i det og lade sig synke ned i det. Hun sukkede tungt, som hun lagde hovedet mod kanten. Det gjorde hende ked af det, at Ezekiel ikke kunne afsætte noget tid til hende, da det andet jo faktisk kun bekræftede for hende, at der ikke var plads til hende, når han var så optaget med alt mulig andet. Hans stemme på den anden side af døren, fik hende til at vende blikket mod den. ”Vend du bare tilbage til dit vigtige arbejde,” bed hun ham af. Det var jo for pokker det eneste manden havde i hovedet! Hun var ikke okay! Men det kunne han være ligeglad med!

[Deleted]

Det var ikke fordi Ezekiel var ligeglad med Anyalina, for hun var jo faktisk den vigtigste person i hans liv. Han elskede hende og han ville gøre alt for hende, selvom han naturligvis gerne ville tilbage i sin egen krop og det kunne man vel ikke bebrejde ham? Han ville jo også gerne vise William lidt respekt, da det jo var hans krop som han rendte rundt i og det var Williams krop der blev skadet hvis han kom til skade, så det ville han jo helst undgå. Meget var også sket på det sidste, selvom han ikke rigtig vidste hvad Anyalina havde lavet, men det var jo også hans egen skyld da han havde været optaget af sit eget og det var ikke altid at hun havde været hjemme, da han selv havde været hjemme, så det var jo ikke kun ham der ikke havde haft tid, og han havde altid efterladt en seddel, når han var gået ud igen. At hun så bare ignorerede ham, var noget som gjorde ondt, selvom han godt vidste at det var hans egen skyld. Det han godt kunne lide ved Anyalina var dog at hun altid havde været fornuftigt og hun havde aldrig været særlig svær at tale med, fordi hun var typen der talte lige ud af posen omkring alt, om det så var følelser eller ej, for hun lagde ikke skjul på når hun var vred, når hun var oprevet eller når hun var glad for den sags skyld, hvilket altid havde været dejligt ved hende, og vred kunne han næsten regne ud at hun var, selvom han ikke vidste om der var mere galt med hende.
Som Ezekiel blev færdig med at skrive søgte han roligt mod badeværelset. At hun så bare bed ham af, fik ham til at sukke en smule. Han tog roligt fat i dørhåndtaget, som han åbnede døren og gik ud på badeværelset, hvor han så hende ligge i badekarret. ”Du er sur på mig,” konstaterede han roligt, som han lukkede døren bag sig. De låste aldrig dørene her i huset, foruden fordøren naturligvis, men de havde jo også set hinanden nøgne flere gange, ligesom de kendte hinanden, så der havde aldrig været grund til andet. Han gik roligt hen og satte sig på badekarrets kant. Han selv kunne snart ligne en hulebeboer med det fyldige skæg og de halvlange logger, skønt hans tøj var den samme stilfulde beklædning som han altid havde på, skønt hans stil altid havde været noget anderledes, da han altid havde været til de mere underlige og unormale farver, hvor han i øjeblikket bar en mørkelilla skjorte med forskellige mønstre, hvor han bar nogle mørkeblå bukser til. Han skulle til at åbne munden og undskylde, da hans blik faldt på hendes mærker, hvor han rynkede brynene i en uforstående mine, inden den hurtigt blev erstattet med et bekymret blik. ”Hvad er der sket med dig?” spurgte han bekymret, som han vendte sig mere mod hende. Mærkerne var jo helt tydelige! Hvad hun rendte rundt og lavede anede han virkelig ikke, men han ville da bestemt ikke have at hun skulle komme noget til! Han vidste at Malisha havde forsøgt at invadere Procias, selvom det var fejlet og hun havde mistet sin magi – Konstantin havde fortalt ham det hele – plus at han selv havde hørt om det andet steds fra, da det efterhånden var en kendt sag i alle lande.

569 drops of ink for Anyalina

[Deleted]

Anyalina havde altid været åben og direkte omkring sine følelser. Hun vidste så til gengæld godt, at det ikke var noget som man fik noget ud af, at skjule for nogen som helst, så det var bestemt heller ikke noget som hun havde nogen intentioner om, og han skulle helt klart vide, at hun bestemt ikke var tilfreds! Han var alt for besat af opgaven med at finde sin krop, også selvom det var noget som hun selvfølgelig godt kunne forstå, men ikke desto mindre, så gjorde det faktisk tingene sværere for hende, for så vidste hun da slet ikke hvor hun havde ham henne, når de ikke engang kunne finde tid til hinanden, og nu hvor han så sjældent var hjemme fra før af, så var det selvfølgelig noget som gjorde hende langt mere usikker, og hun var for pokker ikke usikker af sig! At han så stod udenfor døren og trådte ind, sagde hun ikke noget til, for det var bestemt ikke første gang, at han så hende i ingenting. Hun havde ikke noget at skjule, og specielt ikke for ham. Han var så også den eneste som til gengæld havde set hende på den måde, og det var faktisk sådan at hun ønskede at forholde det, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Skulle jeg da være andet Ezekiel? Det eneste som jeg har hørt fra dig i måneder, er igennem sedler, som jeg ikke kunne bruge til noget som helst..!” endte hun med en fast tone. At han satte sig på kanten, var ikke noget som hun sagde noget til, hvor hun blev siddende under vandet, hvor selv det hele var synligt at se.. selv på trods af det let mudrede vand, for det var jo selv ved at være lang tid siden hun havde været hjemme, så hun var godt beskidt, og de mærker som de mørke tråde havde efterladt hende med, sad jo stort set over det hele, så stramme som de havde været, og som de havde drænet hende for energi, så var hun også temmelig træt, og så skulle der ikke meget til, før hun blev pirrelig! Hun vendte atter de mørke øjne i hans retning endnu en gang. Han spurgte, så skulle hun skam nok svare. ”Siden du nu spørger; En uheldig tur til Dvasias.. Warlockerne så mig, og.. de husker selvfølgelig stadig, at jeg er forvist.. Selvfølgelig husker de det! Det er det eneste som de kan! De fangede mig i mørke energidrænende tråde.. Ikke tænk på det.. Jeg har det fint..” endte hun ganske sigende, som hun igen lagde sig tilbage i karet. Det var ikke engang fordi at hun gemte sig eller dækkede sig til under vandet for ham, for hvorfor skulle hun? Hun hævede stille den ene hånd over vand, hvor hun stirrede på de røde mærker. Selvfølgelig irriterede det hende, for det fik hende jo et sted til at se.. grim ud, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig særlig meget om i det store og hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Det får mig kun til at se grim ud.. Jeg slår den skide magiker ihjel..” mumlede hun vredt for sig selv.

[Deleted]

Ezekiel forstod godt at Anyalina var vred på ham, da han jo ikke just havde været særlig god ved hende ved nærmest at holde sig væk uden at give hende tid, så han forstod godt hvis hun var blevet usikker på hvor han stod henne, selvom hun burde tro på ham når han sagde at han elskede hende, for det havde han jo altid gjort, han havde altid været betaget af hende, helt tilbage fra dag et, hvor de havde mødtes på en kro her i Manjarno, hvor han ikke havde kunnet tage sine øjne fra hende siden. Det havde også lettet ham at høre at det hele havde været ægte fra hendes side af og at hun rent faktisk havde givet ham et ægte ’ja’, da han havde friet til hende, og det var noget som havde fået alle varme følelser for hende til at komme tilbage til ham igen. Han elskede hende. Det ville han altid gøre. Han nikkede forståeligt til hendes ord, som han havde sat sig på kanten, hvor han godt kunne se at hun havde været helt beskidt, fordi vandet var blevet helt brunt. ”Undskyld.. jeg ved godt at jeg ikke har været værende, men jeg tror virkelig at jeg er ved at være tæt på!” svarede han med begejstring i stemmen, hvor det var tydeligt at høre at han faktisk var opsat på opgaven hundred procent, skønt han skam mente sin undskyldning, for han ønskede jo at kunne finde ud af det med hende, men han vidste til gengæld at hun også gerne ville vise denne William ære, og derfor ville han gerne ud af kroppen og ind i sin egen, hvilket man vel ikke kunne bebrejde ham? At hun så nævnte Dvasias og alt muligt, fik ham til at åbne og lukke munden flere gange, for hun havde det fint? Ja det kunne han jo et sted se, men alligevel så var de mærker jo ikke bare ingenting! Nogen havde gjort hende ondt og det gjorde ham faktisk vred! ”Hvad pokker lavede du dog også i Dvasias?” spurgte han, som havde det været direkte tosset af hende, inden han så en anelse tænksomt frem for sig. ”Desuden havde jeg håbet at den forvisning ikke gjaldt længere, nu hvor Malisha er forsvundet,” svarede han for sig selv, skønt det var højt nok til at hun ville kunne høre ham. Han havde skam intet imod at Malisha havde fået frataget sig sin magi, da han anså det for at være en passende straf, han brød sig generelt ikke om den kvinde, men det var jo så også fordi det var den kvinde som var skyld i at det var gået galt mellem ham og Anya. Hans blik gled over de røde mærker på hendes arm, da hun løftede armen, hvor han let rynkede brynene. ”Magiker?” gentog han forvirret, som hans hoved søgte let på sned. Han vidste jo ikke helt hvad hun snakkede om, foruden hun havde taget en tur til Dvasias. ”Men grim har du nu aldrig været, jeg er tilmed fristet til at springe i, hvis ikke det var for det beskidte vand,” svarede han en anelse drillende, som han trak morende på smilebåndet. Altid havde han været en mand der tog let på tingene, selvfølgelig kunne han godt være alvorlig og professionel, ligesom han kunne blive vred, men der skulle normalt meget til, hvor han også hurtigt blev glad igen.

568 drops of ink for Anyalina

[Deleted]

Anyalina var skuffet.. Utrolig skuffet over, at Ezekiel havde været så optaget af sin opgave, at hun virkelig følte at hun havde været glemt i opløbet, og selvfølgelig var det faktisk noget som gjorde hende ked af det, men også usikker på, hvor hun egentlig havde ham, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende. Hun vendte blikket mod ham. At han skulle fortælle at han var så tæt på det hele, som et led i hans undskyldning, var selvfølgelig en tanke som ikke gjorde andet end virkelig at irritere hende, for det var slet ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst! ”Betyder det så, at der snart også er tid til mig, eller hvad? Eller skal jeg stadig blive siddende her og kun få besked igennem dumme sedler, som jeg kan være heldig at finde?” mumlede hun med en spids tone, for hun var på ingen måder særlig tilfreds med hvordan det hele var foregået igennem det sidste stykke tid! At fortælle ham hvordan det hele var sket, og hvad hun havde gjort, var noget som hun gjorde ganske fint uden at tøve, for nu spurgte han, så kunne han vel også godt klare svaret, ikke sandt? ”Jeg keder mig i Manjarno, Ezekiel. Jeg.. kiggede bare en tur forbi det magiske og mørke marked,” fortalte hun ærligt, som hun vendte blikket stille ned mod sin arm, som hun havde holdt den oppe over vand, hvor hun kiggede på det. I det store og hele, så brød hun sig slet ikke om at se sådan ud, men det var kun fordi Tom selvfølgelig skulle have blandet sig, så var det noget som selvfølgelig måtte irritere hende som intet andet i det hele taget! Malisha var forsvundet, hvilket hun vidste, og det forundrede vel heller ikke nogen, at hun sagde, at hun frydede sig ved tanken? ”Det står ved lige frem til en leder trækker det tilbage.. Til nu står den plads jo ledig..” Hun ønskede jo bare hjem, og det var vel heller ikke så svært at forstå? Nu hvor Ezekiel tilsyneladende slet ikke havde tid til hende, så var hun jo trods alt nødt til at gøre noget andet, for hun ville ikke bare sidde og glo, når hun ikke vidste hvad hun havde at forholde sig til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Spørg mig ikke hvorfor.. Jeg mødte en magiker der.. Han er nok det største tågehoved jeg nogensinde har været i nærheden af..” mumlede hun let for sig selv. Det havde desuden også været hans skyld, at det hele var gået som det var gået, og det var en tanke som virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var hun virkelig ligeglad! At det var vandets beskidte farve som afholdt ham fra at hoppe i, sagde hun ikke just noget til, for det var nu bare sådan at det måtte være. ”Bange for en smule snavs og smuds, Ezekiel?” spurgte hun med en ganske sigende mine, som hun hævede det ene bryn. Tanken måtte hun erkende, faktisk morede hende lidt.

[Deleted]

At Anyalina var skuffet og sur på Ezekiel, havde han den fulde forståelse for, hvor det ikke ville forundre ham, hvis hun selv hadede hans lille mission om at få sin krop tilbage igen, da han vidste at hun gerne ville have at han gav hende tid og viste at han gerne ville hende og det ville han jo gerne! Han elskede hende trods alt og han ønskede det bedste for hende. Han lukkede let munden til hendes ord, hvor begejstringen også måtte forsvinde, da han godt kunne høre at hun var sur på ham og skuffet, hvilket han godt forstod. Han sukkede en smule, som han kort kørte blikket rundt, som han nærmest ledte efter en undskyldning, men der var jo intet at sige til hendes reaktion, da han jo forstod sig på det, så han var jo kun en tåbe hvis han troede at han kunne undskylde sig ud af det. ”Tilgiv mig Anya.. det hele har bare været så hektisk, og jeg frygter at jeg aldrig får min krop tilbage igen, hvis jeg ikke følger alle spor jeg kan imens de er friske. Den mand er meget påpasselig og det at tydeligt at se på det hele. Men jeg det er skam ikke fordi jeg ikke vil dig eller forsøger at undgå dig, for jeg er glad for at have dig i mit liv igen, jeg elsker dig. Og jeg vil gerne give dig alverdens tid, men du må vel også være enig i at det er bedst at jeg er i min egen krop frem for Williams?” Han håbede naturligvis på at få lidt forståelse igen, da hun normalt altid havde kunnet se fornuftigt og retfærdigt på tingene, men derfor forstod han godt at hun var skuffet over ham og sur, da det ikke var noget at sige til, når han havde opført sig som et fjols overfor hende. At hun så sagde at hun kedede sig og derfor havde søgt dertil, fik ham igen til at åbne munden, skønt der igen ikke kom nogen ord ud, for igen; han kunne ikke bebrejde hende. Han endte med at sukke opgivende. ”Du er da umulig,” mumlede han for sig selv, selvom hun altid havde gjort hvad der passede hende og det havde han jo også altid nydt ved hende. Han nikkede roligt til hendes ord. ”Du skal nok klare dig, det har du altid gjort, du er trods alt kløgtig og stærk,” svarede han opmuntrende. Man kunne jo så bare håbe på at det var en retfærdig leder der kom til, næste gang og som kunne se Anyalinas uskyld, da hun jo faktisk ikke havde gjort noget galt, som det kun var Malisha der så det sådan fordi hun var så forskruet som hun var. Han trak morende på smilebåndet, da hun fortalte om denne magiker. ”Og du viste ham vel hvem der bestemte?” spurgte han morende, som han kort grinte. Hun havde altid været bestemt af sig og aldrig været bange for at tale sin mening eller slå fra sig, og det havde han jo også altid kunnet lide ved hende, da hun simpelthen var en fantastisk kvinde! At hun så nærmest fremstillede ham som forfinet, fik ham til at trække på smilebåndet. Han knappede roligt sin skjorte op, inden han kastede den ned på gulvet. Han stak roligt hånden ned i karret og trak proppen op, så vandet roligt forsvandt. ”Ja.. jeg er frygtelig forfinet, men jeg tager gerne et nyt bad med dig,” svarede han morende, som han blinkede kækt til hende, da han lod vandet rende ud, inden han puttede proppen i igen og tændte for vandet, så det blev rent igen, hvor han roligt begyndte at afklæde de sidste klæder.

[Deleted]

Anyalina havde altid været lige ud af posen, så hvorfor skulle det her være noget andet undtag i den anden ende? Hun vendte blikket direkte mod ham. Det var ikke fordi at hun ønskede at frarøve ham den store motivation og det iver efter at finde kroppen, for det var jo tydeligt selv for hende, at han var utrolig begejstret over det, selvom det slet ikke var noget som rørte hende som sådan. Hun kneb øjnene en anelse sammen. Til tider var hun heldig at finde hans sedler, og til tider var hun ikke.. til tider var hun heldig at kunne læse dem og til tider, så kunne hun slet ikke! Han skrev dem jo så hurtigt, at hun knapt kunne læse dem som regel! Hun var en kvinde som var lige ud af posen, og spurgte man hende om noget, så fik man også klare svar.. hvorfor skulle hun da ellers gøre det anderledes end det? Hun knyttede næverne omkring kanten på karet. ”Skal jeg være helt ærlig, Ezekiel? Så er jeg lidt ligeglad med William.. Du elsker mig? Det kan jeg slet ikke se efterhånden. Du er jo aldrig hjemme! Det eneste jeg får, er forhastede beskeder om at du allerede er ude, og det kan jeg ikke bruge til noget som helst!” endte hun med en næsten bestemt og fast tone. Hun var på ingen måder tilfreds med tingene, men.. det var hun jo heller ikke generelt. At han så reagerede på den måde omkring hendes lille besøg i Dvasias, morede hende et sted. Hun kedede sig jo, når hun bare sad her og ventede på ham, så hun var jo nødt til at foretage sig et eller andet. ”Jeg ved ikke om det er gået op for dig, hvor kedeligt, det egentlig bare er, at sidde og vente på noget man ikke ved hvornår kommer, Ezekiel.. Jeg blev træt af at vente hjemme på dig,” endte hun med et ganske kort træk på skuldrene. Kløgtig og stærk havde hun nu altid været, og hun var jo kommet levende derfra, så der var en grund til at hun ikke tog det mere tungt end hvad hun gav udtryk for. Hun var nok mere sur, end det som hun var noget andet. Hun trak svagt på smilebåndet ved tanken om den kære magiker. ”Jeg tror han blev træt af mig til sidst.. Han fik tilsyneladende nok af mig og.. gik,” endte hun med en næsten morende stemme.
At vandet var for beskidt for ham, forundrede egentlig ikke Anyalina. Hun havde været utrolig beskidt, men igen, så havde hun jo også været kastet i jorden utrolig mange gange, så det var vel heller ikke noget som kom bag på nogen som sådan, var det? Som han trak proppen op og vandet forsvandt, afslørede det egentlig kun de røde mærker som hun havde stort set over det hele, efter de mørke tråde, som havde siddet temmelig stramt omkring hende. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, hvor hun let blinkede med øjnene. Hun væmmes ikke just ved synet, men det var bare tanken om at se sådan ud som hun gjorde, selvom mærkerne på ingen måder var kønne at kigge på! At han så fyldte det op igen, sagde hun ikke noget til. Vandet var dejlig varmt! ”Du er mere forfin end hvad jeg mindes at du har været,” påpegede hun ganske sigende, som hun vendte blikket op mod ham igen.

[Deleted]

Ezekiel vidste godt at han havde haft frygtelig travlt, så han havde ikke været meget hjemme og han forstod godt at det gjorde hende sur og utilfreds, hvilket hun også havde al ret til at være, men han ville gerne have sin egen krop tilbage og kunne man bebrejde ham? Desuden måtte hun vel også foretrække den ægte vare frem for en ’kopi’? Det gjorde han i hvert fald, hvor han også følte at han var tæt på, så det var vel ikke nogen dårlig ting? Han vidste faktisk ikke hvad han kunne forvente af det, så han måtte erkende at han nok også burde fokusere at træne lidt mere med sin magi, så han var stærk og kunne klare sig, hvis det endelig skulle gå galt igen, for det nyttede jo heller ikke at han bare gik efter sin krop og så døde igen uden at have gennemtænkt noget som helst, så der var mange ting han skulle have med sig og opveje og vurdere, så det ikke endte med at gå galt igen. At hun så var utilfreds med hans fravær forstod han godt, hvilket han heller ikke kunne sige noget til, da hun havde. ”Og det er jeg ked af Anya. Undskyld. Men jeg er nød til at finde min egen krop. Jeg savner at være … mig,” svarede han dæmpet, som han også håbede at hun kunne forstå ham, selvom hun var sur og utilfreds, for han var jo faktisk ikke sig selv, selvom han måske var ham. Han var ham fanget i en anden krop, hvilket var lettere frustrerende mange gange. At hun så også var træt af at vente på ham, forstod han også godt, hvor han også blot endte med at nikke. ”Men derfor bør du stadig passe på dig selv, så du ikke ender skadet,” svarede han dæmpet, da han trods alt heller ikke ønskede at der skulle ske hende noget. At hun så også havde mødt en magiker, som var blevet træt af hende, fik ham til at trække morende på smilebåndet, inden han endte med at slippe en munter latter. ”Det er jo lige dig!” svarede han morende, som han grinte igen. ”Du er ikke særlig god til at få nye venner, hva?” tilføjede han morende og lettere drilsk, som det morede ham at hun var sådan en bestemt kvinde, en kvinde som ikke mange kunne klare og håndtere.
Vandet var virkelig for beskidt for Ezekiels vedkommende, da det jo ikke bare var lidt, men meget! Derfor endte han også med at tømme karret, hvor hans blik kort faldt på hendes krop, der bar de røde mærker. Han fyldte dog også roligt karret op igen, så hun heller ikke skulle sidde og fryse, for et bad ville han skam rigtig gerne tage med hende! Han trak også morende på smilebåndet til hendes ord. ”Jeg har jo altid været speciel,” svarede han blot med et træk på skulderen og et morende smil, som det jo rent faktisk ikke var løgn. Han rejste sig roligt, hvor han begyndte at knappe den mørkelilla skjorte op, som han smed, inden han knappede bukserne op og trak dem og underbukserne af, så han stod helt splitter nøgen, da han også trådte ud af skoene. Ked af sin krop havde han aldrig været, hvor han heller ikke var særlig blufærdig. Han slukkede roligt vandet, inden han trådte ned i det, hvor han lagde sig ind til hende og kyssede hendes læber blidt, kun for at sende hende et varmt smil. ”Perfekt.”

589 drops of ink for Anyalina

[Deleted]

Anyalina forstod til gengæld godt at Ezekiel havde travlt, og hun forstod faktisk også godt, at han ønskede at finde sin krop igen, men hvad hun ikke fandt sig i, var at hun skulle glemmes i opløbet! Slet ikke! Hun vendte blikket direkte mod ham. Det var slet ikke fordi at hun ønskede at ødelægge hans over eller glæde, udelukkende fordi at han var så tæt på tingene, som han selvfølgelig følte det, men selv hun havde svært ved at finde den tålmodighed som det krævede selv for hendes del, og han gjorde det bestemt heller ikke nemmere! Hun kneb øjnene en anelse sammen, kun for at sende ham en direkte fast mine. Hun var lige ud af posen, og nu hvor han selv havde valgt at spørge ind til det! Hun trak let på skuldrene, som hun alligevel vendte blikket mod ham igen. Hun forstod han jo til gengæld godt. ”Det forstår jeg godt Ezekiel, men du forstår vel også mig? Jeg gider ikke at sidde hjemme og bare vente på noget, når jeg ikke engang ved hvor længe jeg skal sidde her.” Det kunne godt være, at det ikke lignede hende bare at sidde stille og vente, for det var hun altså ikke! Hun kedede sig jo bare! ”Jeg har det jo fint.. Jeg sidder jo her, og ikke i en dvasiansk fangekælder et eller andet sted, ikke?” endte hun ganske kortfattet. Det var jo ikke engang fordi at det var en løgn eller noget som helst, for hun sad jo trods alt her i stedet for! Svagt trak hun på smilebåndet. ”Tja… Han beviste jo bare, at han ikke kunne tackle mit væsen.. Han var virkelig også ussel og blind.. Forstår ikke hvad han lavede der, så han ødelagde faktisk det hele for mig,” endte hun med en ganske utilfreds stemme. Han havde bestemt ikke været hendes venskab værdigt!
At Ezekiel var blevet så fisefornem, var slet ikke noget som hun havde set komme. Ikke i denne grad om ikke andet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket op mod ham, som han tømte karet, også selvom det faktisk var noget som påvirkede selv hende, for det blev faktisk koldt at bare sidde der! At han så fyldte karet op igen, gjorde hende bestemt ikke noget. ”Det skal jeg da lige love for,” påpegede hun sigende. At han smed tøjet, sagde hun ikke noget til, selvom hun selv tydeligt kunne se, at det ikke var den rigtige krop som han var i, og selvfølgelig var det noget som faktisk måtte… irritere hende en smule, så hun kunne jo faktisk godt forstå ham. At han kravlede op i vandet til hende, kom hen til hende og kyssede hende, fik hende blot til at gengælde det, også selvom.. der fra hendes side af, ikke lå meget i det, kun fordi at hun skulle være sur på ham, og han skulle vide det! ”Synes du nu?” spurgte hun ganske sigende, som hun let hævede det ene bryn. Umiddelbart skubbede hun ham ikke væk, for det havde hun jo heller ikke ligefrem lyst til.

[Deleted]

Ganske roligt nikkede Ezekiel med hovedet. Han forstod hende jo godt. Han ville også være utilfreds hvis rollerne var byttet om, for de havde endelig lige fået hinanden, hvor hun tilmed havde erkendt at det hele havde været ægte, at han var den eneste person hun havde elsket, og at hun endnu elskede ham, for det havde virkelig lettet og varmet hans hjerte at høre, som alle de gamle følelser var vældet op i ham igen. Han elskede hende og han ville gerne være sammen med hende, for han ville jo gerne have det til at køre, da han gerne ville have hende i sit liv igen, så havde det været ham der skulle sidde og vente på hende, når de lige havde fundet hinanden igen, så ville han bestemt også blive utilfreds, hvis det var hende der bare var ude og lave et eller andet arbejde, for han ville jo ønske hende her hos sig. At hun så forstod ham, glædede ham dog, da han trods alt gjorde det for hans egen skyld og lidt også for hende, da hun trods alt kyssede en anden mand. ”Jeg forstår dig udmærket godt Anyalina. Jeg håber bare at du kan bære over med mig, for det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan få min krop tilbage igen,” svarede han sandfærdigt, som hans honningfarvede øjne hvilede mod hendes smukke ansigt. At hun så bare fik det hele til at lyde som ingenting, måtte også irritere ham en smule, for de mærker var jo ikke bare ingenting! ”Har det fint? Du kom til skade, hvilket jeg bestemt ikke anser for ’at have det fint’,” mumlede han lettere irriteret. Hun burde passe på sig selv, når hun endelig søgte ud og da særligt når hun søgte til Dvasias! Hun vidste jo hvad Malisha havde gjort! ”Men så er det jo kun godt at du slap af med ham. Desuden.. så er jeg den eneste der kan finde ud af at tackle dig,” svarede han selvsikkert, som han blinkede let til hende.
Ezekiel ville nu ikke anse sig for at være helt fisefornem, eftersom han sagtens kunne tåle at være beskidt, men vandet ville jo nærmest gøre det til et mudderbad frem for et ordentligt bad og hvis han skulle ligge og nyde hende, så ville han da klart foretrække at gøre det i et rent varmt vand, i stedet for i et beskidt et, som det ødelagde det romantiske ved øjeblikket. ”Så slemt er det da heller ikke!” svarede han morende, som han fik fyldt karret op igen, hvor han roligt trådte ned i det varme vand og lod sin krop forsvinde under vandets overflade, hvor sæben måtte skjule deres nøgne kroppe. Det at hun ikke gjorde meget ud af kysset beviste kun at hun var utilfreds endnu, selvom han ikke tog det som et tilbageslag. ”Mhm,” mumlede han roligt, som han begyndte at kysse hende mod kinden, ned mod kæben og videre ned over halsen. ”Jeg forguder dig,” hviskede han begærligt mod hendes ene øre, som han lod den ene hånd stryge hende blidt over det ene nøgne lår med en fast hånd, som han ikke trak sig væk fra hende, for han nød jo selv at være sammen med hende, særligt nu hvor de endelig begge var til stede her.

550 drops of ink for Anyalina

[/color][/right]

[Deleted]

Anyalina var ikke tilfreds med omstændighederne, også selvom hun faktisk forstod sig på Ezekiel, for det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at være sammen med en anden mand, end den som hun jo faktisk ønskede at være sammen med. Det havde altid været ægte fra hendes side, for måske hun kunne være svinsk, manipulerende og det som var værre end det, så var det altså ikke dårligt ment! Når det kom til følelser, så var der helt andre ting som spillede ind for hende, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes del. Hun vendte blikket ganske sigende op mod ham endnu en gang, kun for at sende ham en lige så fast mine. Måske at det ikke var helt retfærdigt, men hun var bestemt ikke tilfreds med disse omstændigheder! ”Du giver mig ikke ligefrem noget andet valg, gør du? Jeg er bare træt af at sidde alene herhjemme, når jeg ikke engang ved hvad jeg kan forvente eller noget som helst, Ezekiel. Jeg er træt af det,” påpegede hun med en tydelig spids tone, som hun igen vendte blikket direkte mod ham. Det var ikke fordi at hun ønskede at være uretfærdig eller noget, men hun var utilfreds, og det skulle han vide! Hun vidste udmærket godt hvad Malisha havde gjort ved hende, og at det på ingen måder var retfærdigt eller noget sådan, men af den grund, så ville hun stadig mene at det var den forbandede magikers skyld, at det var gået så galt som det var! ”Jeg kan udmærket godt passe på mig selv. Hvis det ikke havde været for den skide magiker, så var det aldrig sket, kan jeg love dig for.. Jeg har kun været uheldig.. Og nu leder de sikkert hele landet igennem efter mig," endte hun med en tydelig utilfreds mine, for selvfølgelig var det noget som virkelig irriterede hende som intet andet overhovedet! Hun smilede let for sig selv. ”Og hvordan ved du det?” spurgte hun ganske sigende og med en sigende mine.
Anyalina var stadig utilfreds, også selvom Ezekiel var endt med at hoppe i vandet til hende. At han havde fyldt karet op, var ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for det var jo bedre at sidde i et rent kar med vand, end det andet, også selvom hun slet ikke følte sig ren og fin med alle de mærker, og selvfølgelig var det en tanke som i sig selv, virkelig måtte irritere hende mere end det som hun kunne sige med ord. Kysset gjorde hun ganske vidst ikke det største ud af, udelukkende fordi at hun endnu var utilfreds med tingene, så hvorfor skulle hun da gøre det? Hånden mod hendes lår, fik hende til at sitre ganske let. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. Det var den forkerte krop, og.. hvis det hele var forkert, og hun vidste at han havde det på nøjagtigt samme måde. ”Er du sikker på at du har lyst til at gøre det der..? Jeg har ikke ligefrem lyst til at være.. dig utro,” påpegede hun som hun blinkede let til ham. Det havde kun været ham som havde været tæt på hende.. Ikke i den krop som han var i nu. Det var bare.. underligt!

[Deleted]

Den faste mine var ikke just noget som gjorde det bedre for Ezekiel, for han vidste godt at han havde svigtet hende, hvor han også havde dårlig samvittighed ved at være så fraværende som han havde været, men det havde jo ikke været ondt ment! Han elskede hende, hvilket hun vidste, selvom han jo bare ville have sin krop tilbage igen og det var for begges skyld, nok mest hans egen, men det kunne man vel heller ikke bebrejde ham, for han havde jo været i den krop altid, som han altid havde været alkymist og han måtte erkende at han savnede det. Han savnede at være sig selv, for når han ikke var i sin krop, så var det hele forkert, ligesom han følte sig forkert. Han sukkede en smule til hendes ord. ”Og jeg forstår dig jo godt Anya, det gør jeg! Men jeg vil gerne have min krop tilbage igen og selvom du kunne hjælpe mig, så ønsker jeg ikke at du skal komme til skade på grund af mig. Det er ikke just nogen mild mand jeg har at gøre med,” svarede han sandfærdigt, som han ikke tog blikket fra hende. At de så måtte lede efter hende, forundrede ham egentlig ikke, for hun var trods alt bandlyst og forvist fra Dvasias, selvom det jo så kun var godt at hun ikke boede der, så hun havde intet at bekymre sig om. ”Bare lov mig at du vil være forsigtig. Du har nok altid klaret mig, men et lille uheld kan hurtigt blive større og du ved det,” svarede han stilfærdigt. Han ønskede ikke at se hende komme til skade og at se de røde mærker på hendes krop, var noget som gjorde ondt, for han ønskede jo ikke at hun havde ondt. Smilet bredte sig roligt morende på hans læber, som hun spurgte hvordan han vidste det. ”Årh hold op, Anya. Jeg er den som kender dig bedst og jeg er den eneste der har formået at erobre dit hjerte,” svarede han morende, som han blinkede kækt til hende.
Dejligt var det at mærke det varme vand omslutte kroppen, kun for at mærk hendes under sin egen, da Ezekiel altid havde nydt af hende på alle måder, for hun var trods alt en fantastisk kvinde. Det var også rart at mærke hende på denne måde igen, selvom de ikke havde trukket den videre, ikke siden de havde været gift, hvor sidste gang havde været den nat hun havde forladt ham med ringen og afskedsbrevet. At hun så kommenterede det, fik ham til at stoppe op, hvor han sukkede let. Tal om at ødelægge et intimt øjeblik! Og dog havde hun ret. ”Nu er det ikke fordi jeg er den første mand du har været tæt, desuden så er du ikke mig utro, nok snarere.. min krop. Det er trods alt hundred procent Ezie der gemmer sig herinde og ingen anden,” svarede han sandfærdigt, som smilet bredte sig på hans læber. Han havde også kastet en besværgelse, så hun så ham og ikke William. Han lænede sig mod hende og kyssede blidt hendes læber. ”Men er det for underligt for dig?” spurgte han roligt. Hendes mening var trods alt også vigtig for ham, skønt han måtte erkende at han savnede at mærke hende, og uanset hvad så var det jo trods alt ham hun var sammen med.

561 drops of ink for Anyalina

[/color][/i]