Taking a ride in the dark woods

[Deleted]

Når alt endelig skulle komme til alt, så fandt Derick sig på ingen måder i den behandling som denne kvinde valgte at kaste ham under. Ikke fordi at det var noget som gjorde nogen forskel for hans vedkommende, så var det nu bare sådan at det måtte være. Øjnene kneb han fast sammen, som han tydeligt stod der med en utilfreds mine. Når det endelig skulle være, så var det ikke fordi at det gjorde nogen forskel for ham lige nu. Vreden boblede i hans indre, også selvom han virkelig forsøgte at bide det i sig i frygten for at det ville gå galt, for det ønskede han jo egentlig heller ikke. Han ønskede jo faktisk bare at passere lige her og lige nu virkede det bare ikke til, at det var det som ville flaske sig for ham, og det var selvfølgelig noget som virkelig måtte irritere ham som intet andet overhovedet! Han fnøs let. ”Du har lagt dig ud med en forkert mand, min kære.. Tro mig.. Det her vil kun resultere i dit fald,” endte han med en ganske kortfattet stemme, som han let kneb øjnene sammen. Han fandt sig ikke i hendes frembrusende attitude! Det var ikke fordi at han var bekymret for hende som sådan, for det havde han da slet ikke nogen grund til. ”Hvis du tror, at jeg er bekymret, så tager du i den grad fejl!” hvislede han fast. Han kunne slet ikke have med hendes fremgangsmåde, men det var nu bare sådan at det var, men han brød sig på ingen måder om det!
Derick havde ingen intentioner om at tage med denne kvinde hjem til hende, for han kunne jo kun gætte sig til hvad der måtte ske for ham, dersom det skulle blive tilfældet, og det var slet ikke noget som han var det mindste interesseret i på nogen som helst måde overhovedet! Tænderne bed han kraftigt sammen. ”Det kunne du lide, hva’? Jeg kan fint undvære et besøg i et mørkelvisk hjem.. Jeg nægter at underlægge mig en kvinde, og specielt en som dig..!” endte han med en fast tone. At det hele så skulle lægge op til en kamp og en strid i form af kamp, var noget som gav ham blod på tanden, også selvom det gjorde ham en anelse.. nervøs? Det var ved at være alt for lang tid siden at han havde stået i en lignende situation, og han vidste skam heller ikke altid hvordan han lige skulle tackle det, men nu var han jo for pokker nødt til at gøre noget ved det! Han kneb øjnene fast sammen og med et svagt fnys. ”Du vil meget hurtigt blive overrasket over hvad jeg faktisk er i stand til.. Kvinde,” hvislede han fast, som han skubbede hende fra sig, kun for selv at tage nogle skridt tilbage. Han nægtet at lade sig slå af hende! Det var det værste som kunne ske nu! Som hun svang sværdet mod hans side, smilede han skadefro. Helt dum var han altså heller ikke! Han lod klingen møde hendes, idet han drejede rundt, kun for at svinge sværdet med sig, for at hamre det i retningen af hendes hals. Jo hurtigere det blev overstået, jo bedre var det!

[Deleted]

Frygteligt stor i munden var denne mand, ifølge Tatiana, og det var absolut ikke på den gode måde. Alt i alt brød hun sig ikke synderligt om ham, eftersom han var imod hendes kvindelige position, som han mente, at en kvinde skulle være den stille type i hjemmet, og ikke overhovedet der havde styr på sagerne. Selv ville hun aldrig blive en hjemmegående husmor, hvor man heller aldrig ville få lukket munden på hende, som hun skam havde sine meninger, som hun nok skulle få ud på den ene eller anden måde. Tvivlende rystede hun på hovedet af ham, som han fortsatte med, at dette ville blive hendes fald. I hendes hoved var det næppe tilfældet, hvor hun selv helst så, at det var ham der kom ned og skrabe bunden. Fortjent det havde han i hvert fald. ”Sig mig… Kan du virkelig få dig selv til at slå mig ihjel? Jeg er trods alt en kvinde, og i dine øjne skal en kvinde beskyttes af manden, så må den vis vil du gå imod din egen tro, hvis du begyndte at gøre kvinder fortræd,” sagde hun legende. Det kunne godt være, at han ikke kunne lide hende, men i teorien var det irrelevant, når han mente at kvinder skulle beskyttes og ikke myrdes, som de ikke hørte til ude i marken, men i køkkenet. Selv funderede hun også over, om han overhovedet havde en kvinde i sit liv, og hvis han havde, så tænkte hun stakkels hende. Den kvinde måtte nemlig føle sig gevaldigt undertrykt, som hun i så fald ville være sammen med en kæmpe mandschauvinist, og det kunne næppe falde i en kvindes smag. Men hvis han i det hele taget havde en kvinde, så ville det også være en umådelig svag kvinde, eftersom hun i givent fald ville lade sig trynes af en mand som ham, og det fandt hun nu engang ynkeligt. Hovedet lod hun falde let på sned. ”Har du nogensinde stået overfor begrebet; sarkasme? Næppe, som du sikkert er ligeså luset og uvidende som en regnorm,” sagde hun hoverende. Hun vidste skam godt, at han ikke bekymrede sig for hende, som de indtil videre blot gik hinanden på nerverne.
Smilet hvilede køligt over Tatianas læber. ”Åh, lad du være med at være så mut. Jeg er sikker på, at jeg kunne finde noget underholdning i at gæste dig,” svarede hun legende, hvor det måtte være med en ond legende tone. Det ville nemlig ikke være ham, der ville blive underholdt, som det ville være hende, da det var hende der satte dagsordnen. Han ville desuden ikke være en gæst, som en gidsel derimod ville være et bedre ord for det. At de så endte med at krydse klinger, havde hun faktisk intet imod, da han god kamp altid kunne gøre godt. Hvordan udfaldet ville blive, anede hun ikke, men hun havde skam ikke tænkt sig at trække den så langt, at hun muligvis døde. Hun nægtede nemlig at falde for denne mands hånd! Det ville være et alt for sørgeligt syn. ”Det vil jeg glæde mig til at se,” sagde hun køligt. Som han fik hende skubbet fra sig, tøvede hun ikke med at slå til igen, som han bestemt ikke skulle have det så ligetil. Pareringen af det næste slag, fik hende til at knibe øjnene let sammen, inden hun så, hvordan han gjorde sig sit næste træk. Nakken og hele overkroppen lagde hun tilbage, så hun dannede en fin bue, som sværdets klingede svang over hendes hoved og ikke mod hendes hals. Som han endnu var i bevægelse gik hun en anelse ned i knæ, som hun stak ud efter hans lår med sværdet.

[Deleted]

Denne kvinde gjorde så sandelig ikke andet end at irritere Derick, hvilket nok ikke var det mest smarte på nuværende tidspunkt, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han var stødt på hende, og det var tydeligt, at han ikke havde nogen chance eller mulighed for at komme forbi hende uset, hvilket heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere for ham af den grund. Han var faktisk en rolig mand under normale omstændigheder, men ikke omkring denne kvinde! Og det var ene og alene hendes egen skyld! ”Såfremt, jeg ikke fremstår som din mand, har jeg ingen verdens grund til at yde dig nogen former for beskyttelse,” påpegede han vrissent. Det var en anden mand som skulle have den opgave, og det var så sandelig ikke af den slags, som han havde nogen intentioner om at skulle påtage sig på nogen måde! Han var ikke meget anderledes ned de fleste mænd nu til dags, så det var faktisk ikke noget som hun tog så tungt igen, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hovedet lod han søge let på sned. Hun lød næsten til at ønske en mandlig beskyttelse, siden hun ville argumentere med det? Eller var det kun fordi at hun gjorde grin med ham igen? Den tanke i sig selv, var mere end nok til at gøre ham rasende! ”Hvad var det du kaldte mig..?” endte han med en direkte vred stemme. Alene det at hun kunne få sig selv til at omtale ham på den måde, var en tanke som gjorde ham rasende!
Nu hvor kampen var i gang, så var Derick ikke den som tøvede med at slå fra sig, for hun skulle bestemt heller ikke have muligheden for at få ham ned med nakken! Det var på ingen måder en tilfredsstillelse, som han ønskede at give hende! ”Det bliver over mit lig..!” endte han med en direkte fast tone. Han havde skam ingen intentioner om at tage med hende til hendes samfund, for han ønskede på ingen måder at blive fanget i det, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for! Lige hvordan det hele skulle flaske sig for dem, vidste han ikke, men han havde skam heller ikke nogen intentioner om at ligge sig som en taber i denne situation! At han så skulle ramme ved siden af, var noget som direkte måtte irritere ham, hvor han vrissede han med en yderst irriterende stemme. ”Glæd dig nu ikke for meget!” vrissede han med en fast tone. At hun så svang sværdet på den måde, så nåede den lige at glide over hans lår, hvor han næsten automatisk måtte gå i knæ, for det gjorde jo ondt. Han mærkede kun vreden boble i det indre, idet han kraftigt vendte sig i retningen af hende. Nu var det nok! Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han var meget til det med kamp og krig, da han jo altid havde været imod det.. Men nu bad hun altså om det! Med sværdet i hånden, tvang han sig op på benene. Han kastede hånden i hendes retning, hvor kulsorte tråde forlod hans ærme, og søgte direkte mod hende, i et forsøg på at fange hende ind. Han havde fået nok!

[Deleted]

Tatiana nærede skam intet ønske, om at have en mand til sin beskyttelse. Hun var ingen svag kvinde, og derfor ville hun sagtens kunne forsvare sig selv, skønt det var en tanke denne mand ikke brød sig om. Ifølge ham var det kvindelige køn nemlig det svage køn, og ikke den kriger, som hun var. Forældet fandt hun hans tankegang, da han hang fast i oldtidens regler, hvor hun mente, at verdenen var klar til en smule nytænkning. Det var formentligt en ideologi kvinderne ville se lyst på, men ikke mændene, da de hver og en var et bundt mandschauvinister, der ønskede det hele for dem selv, som de ville havde kvinderne ned og ligge i støvet. Det irriterede desuden tydeligvis denne mand, at hun ikke bare var en kvinde der makkede ret, men faktisk en kvinde der turde svare igen, hvilket hun et sted fandt underholdende. ”Behandler du alle kvinder, som du behandler mig? Det skulle ikke undre mig, men må jeg give dig et tip? Det skræmmer dem formentligt væk,” sagde hun kækt, som hun nød at stikke til ham, da han tydeligvis ikke kunne klare det. ”Men heldigt for mig, så har jeg ikke brug for din beskyttelse. Det er nærmere dig selv, du skal bruge den på.” Hun var skam i stand til at forsvare sig selv, som hun havde set mange krige, hvor det ikke var til at sige, om denne mand havde eller højst havde prøvet et par slåskampe. Hun ville næsten skyde på det sidste. Det skulle dog ikke undre hende, at han på den vis havde set en del kampe, da han var ufatteligt snæversynet og dybt irriterende at høre på. Svagt smilede hun, som han igen hidsede sig op. ”Jeg kan høre på det, at jeg kan føje døv til listen,” svarede hun hoverende, som hun end ikke sagde, hvad hun oprindeligt havde sagt. Gentagelser havde hun nu heller aldrig været meget for.
Kækt, men ondt, smilede Tatiana. ”Det kan vi sagtens få arrangeret,” sagde hun koldt. Ragende ligeglad var hun med denne mand, så derfor gjorde det hende intet, hvis han endte som et lig. Det måtte desuden være en handling, der ville hjælpe en masse, da denne mand var ufatteligt irriterende at høre på. Hvordan han nogensinde var kommet så langt, begreb hun vitterligt ikke, men det var bare, hvad det måtte være. Fornemmelsen af klingen der søgte over hans kød, gjorde hende næsten sejrrig, da det i sandhed var en fantastisk følelse! Hun mærkede, hvordan klingen fik fat, og skadede hans ben, hvilket måtte være et af de værste steder at blive ramt, eftersom det derefter kunne være afsindigt hårdt at holde sig oprejst. ”Du kunne tage ved lære af dine egne ord,” hvislede hun hoverende. At han så valgte at bruge magi mod hende igen, irriterede hende blot, hvor det gav hende lysten til at tage skridtet videre. De kulsorte tråde der skød ud af hans hånd, viklede sig om hendes venstre arm og ben. Irriteret kneb hun øjnene sammen, som hun nu måtte svinge sværdet over trådene for at få sig selv fri, frem for at angribe ham lige på igen.

[Deleted]

Det var ikke nødvendigvis fordi Derick ville fremstille kvinderne som det svage køn, for han vidste udmærket godt at de ikke behøvede at være det, men af den grund, så vidste han da, at langt de fleste, faktisk godt kunne lide det at have stærke arme at søge til i løbet af natten eller bare i løbet af dagen, et sted at søge bekræftelsen, og det var slet ikke noget som han anså som slemt, og så måtte hun jo kalde hans tankegang for gammeldags, hvis det var det som hun ville, for hun var virkelig en pestilens i hans øjne, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Svagt slap han et fnys ved hendes ord. Det gjorde ham selvfølgelig voldsomt irriteret! ”Sjovt som du skulle udtale dig om ting, når du ikke kender til sagens omfang.. eller mig for den sags skyld.” Han kneb øjnene let sammen. At han burde tænke mere på at beskytte sig selv i denne situation, kunne han jo kun give hende ret; hun havde ikke brug for hans beskyttelse, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde nogen intentioner om at skulle skænke det til hende, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende! ”Jeg har skam heller ikke nogen grund til at skænke dig så meget som en eneste følelse af beskyttelse, kan jeg fortælle dig.. Du har på ingen måder fortjent den..!” endte han fast. Direkte havde han jo heller ikke ligefrem noget som han kunne true med, og derfor måtte han jo bare bruge hvad han havde; munden.
At det hele skulle lægge op til kamp og strid, var slet ikke noget som Derick havde regnet med, også fordi at det var ved at være utrolig mange år siden, han havde stået i den samme givende situation. Han kneb øjnene næsten dræbende sammen. ”Må du brænde op i helvede..!” endte han med en fast tone. Det var noget som de sagtens kunne arrangere, hvis han bare fik lov til at ramme helt rigtigt, for han nægtede da at lade hende fælde ham bare sådan uden videre, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, for han fandt sig bestemt heller ikke i det! At hun så til gengæld skulle ramme hans ben, havde han ikke ligefrem regnet med, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hans del, for han vidste, at det kunne gøre det besværligt for ham senere, men det var ikke lige det som han tænkte over lige nu. At de mørke tråde fik fat, men ikke hurtigt nok til at tvinge hende i jorden, var noget som for alvor måtte irritere ham, for han fandt sig ikke i det! At hun så igen måtte svinge sværdet mod ham, fik ham hastigt til at trække sig flere skridt tilbage, også selvom benet måtte svigte under ham, hvor han røg ned på knæ alligevel. Nu var han først for alvor ved at blive vred, for han fandt sig bestemt heller ikke i dette! Slet ikke på nogen måde! ”Elendige lille mide..!” hvæsede han med en fast og ikke mindst kraftfuld stemme, idet han dannede sig to kugler, som han kastede direkte efter hende. De delte sig i mange små på vejen – udelukkende for at ramme og gøre skade!

[Deleted]

Tatiana anså skam manden for at være gammeldags, men det havde hun vidst også allerede givet udtryk for. Det kunne godt være, at hun ikke kendte denne mand, som de kun havde mødt hinanden i et vredes øjeblik, men af den grund havde hun skam allerede dannet sig et godt billede af, hvem denne mand var, og hun kunne bestemt ikke lide det billede. Han gav hende et ønske om at sætte ham på plads, og hun satte tydeligvis det samme ønske i ham, da han havde gjort det klart for hende, at han ønskede at sende hende tilbage til køkkengryderne, hvor han mente, at hun hørte til. Dybt irriterende var det, men sådan endte hendes møder ofte med det mandlige køn, når det gjaldt de fremmede racer. ”Og du kender muligvis mig?” spurgte hun sigende, mens hendes gennemtrængende blå øjne hvilede på hans ansigt. Helt morende endte hun dog at slippe en latter, da han talte som om, at hun ville finde det sørgeligt, at han ikke ønskede at beskytte hende. Sådan lå landet skam ikke, da hun sagtens kunne passe på sig selv, som hun havde været rundt omkring længe. ”Buhu for mig eller hvad? Tror du virkelig, at jeg vil løbe hjem og græde snot, fordi en mand har sagt til mig, at han ikke vil beskytte mig? Du kender mig slet ikke, min gode herre,” sagde hun nedladende. Hun higede skam ikke efter hans beskyttelse, som hun mere higede efter hans forsvinden. Han gik hende godt og grundigt på nerverne, og derfor kunne hun sagtens være foruden ham. Hun gad dog ikke vende ryggen til det hele og bare gå, da hun i så fald ville fremstå svagelig, og det var hun bestemt ikke!
Hvor det kom bag på manden, at det hele skulle ende i kamp og strid, undrede det bestemt ikke Tatiana. Hun var nemlig vant til, at det endte galt, når hun søgte udenbys. Det burde måske være en god grund til, at hun helt stoppede med at komme og blot holdt sig til sit eget samfund, men det nægtede hun at gøre! Hun skulle have muligheden for at befinde sig, hvor end hun ville, og det kunne mænd som denne mand ikke stoppe hende i. ”I så fald vil jeg huske at nyde varmen, frem for denne kulde,” svarede hun flabet, som var det en god ting at ende i helvedet. Hun sagde det dog kun for at gå ham på nerverne, og det ville formentligt lykkedes, da det havde vist sig, at der ikke skulle meget til for det. Rebene der bandt sig fast til hendes arm og ben, væltede hende ikke om kuld, men var derimod et umådeligt irritationsmoment. Derfor gav hun sig også hurtigt i kast med at skære dem over, hvilket tydeligvis fik manden til at falde til jorden. Hun troede, at det ville give hende tid, som hun fik rebene skåret over, men i det næste sekund blev hun smidt i jorden, som kuglerne rammede ind i hende. Nogle af dem havde fløjet forbi, men andre havde ramt hende, såsom ved kravebenet, hvor den havde brændt hul i læderet og givet hende et kødsår, hvor hun havde et andet i siden. Hun brummede af smerte, da det gjorde ondt, men mere end det gjorde hun ikke, som hun derimod bed tænderne sammen, og besluttede sig for sit næste træk. Hun trak sig selv et lille stykke hen af jorden, inden hun skubbede sig en anelse om, så hun kunne sende en knyttet næve i hans hoveds retning, da han efterhånden havde pisset hende af!

[Deleted]

Det kunne godt være Derick var gammeldags af væremåde, tankegang og personlighed, men det behøvede skam slet ikke at være nogen skidt ting. Han kunne slet ikke se problemet i at ønske at passe på og beskytte sin kvinde, for det var noget som han faktisk ønskede at gøre det, selvom det var tydeligt en tankegang som hun ikke var enig i. Han anerkendte hende skam for at være selvstændig, selvom det var dødeligt for det kvindelige køn efterhånden, så det var bestemt heller ikke noget som han ville blande sig i. Uden tvivl, så gjorde hun ikke andet end at gøre ham voldsomt irriteret, og det var naturligvis en tanke som frustrerede ham som intet andet overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Nok ikke.. Men jeg er bestemt heller ikke interesseret i det..” endte han med en ganske så kortfattet stemme. Alene den måde hun bevægede sig frem på, var en tankegang som direkte måtte irritere ham, også fordi at han ikke ligefrem kunne gøre det største ved det bare sådan uden videre. ”Din tankegang, såvel som din races, vil blive Jeres bortgang før eller siden.. Bare vent og se.. Det er de færreste mænd som vil acceptere en lignende behandling som den du udsætter mig for,” endte han med en ganske kortfattet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han fandt sig bestemt ikke i det!
Såret som Derick havde fået over låret, var bestemt heller ikke noget som talte for hans vedkommende, og det vidste han udmærket godt. Det var skam også en tanke som måtte efterlade ham med en frygtelig frustration som intet andet overhovedet! De flabede kommentarer, var noget som uden tvivl måtte irritere ham noget så frygtelig voldsomt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. At kuglerne så til gengæld måtte ramme hende, var noget som efterlod ham med en fryd uden lige. Han gispede ganske let, som han gjorde et forsøg på at komme op på benene, selvom han meget hurtigt opgav det, da hun knyttede næven og gav ham den direkte i ansigtet, hvor han nærmest måtte dreje rundt omkring sig selv, idet han røg direkte ned i jorden i stedet for. Han tog sig til kæben, som den næsten føles som at være røget af led, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for ham, og det var noget som selvfølgelig gjorde ham noget så frygtelig irriteret! ”Det er nok…!” endte han med en direkte vred stemme, som han igen forsøgte at komme op på benene. Nemt var det ikke ligefrem, når man havde skadet sit lår på den måde, og det var noget som kun for alvor gjorde det meget nemmere for ham! Tvært imod!

[Deleted]

En kold munterhed gled over Tatianas ansigt, som han afslog ideen om et nærmere bekendtskab med hende. Det var bestemt ikke et bekendtskab hun var interesseret i, da hans personlighed ikke gjorde andet end at irritere hende, og det kunne hun på ingen måde arbejde med! Hun havde bestemt ikke brug for en mand som ham i sit liv, som hun faktisk ville klare sig fortræffeligt uden mænd i sit liv generelt. De gjorde intet andet end at provokere hende, hvor de en sjælden gang imellem kunne bringe hende en smule nydelse, men det skete også kun sjældent. Det var nemlig ofte som to mure der mødte hinanden, og derfor havde hun svært ved at komme på bølgelængde med det mandlige køn. Derfor foretrak hun også det kvindelige, men det måtte nu engang være, hvad det var. ”Så dømmende..,” sukkede hun i en sukkersød tone. Det var dog, hvad han var. Hun var måske selv fordomsfuld, men det var han i den grad også! Ifølge ham, var det kun hende der havde et problem, men hun mente i den grad også, at han havde et. Han var nemlig fasttømret i den tankegang, at mændene stod med overtaget, og sådan var det bare, og sådan skulle det altid forblive. ”Hvis min tankegang, skulle blive min bortgang, så vil jeg dø med glæde. Jeg vil langt hellere dø, grundet min stærke tro, end at jeg skulle dø ulykkelig i en verden, jeg ikke ville føle mig tilpas i,” sagde hun sandfærdigt, inden hun blev nødt til at fnyse ad ham, for drev han gæk med hende? ”De færreste mænd vil acceptere min person? Og du mener måske, at du er en god og accepterende mand?” spurgte hun mistroisk, da hun direkte havde lyst til at grine. Det var jo bare en direkte løgn han forsøgte at læsse af på hende!
De magiske kugler ramlede ind i Tatiana, hvor de måtte svide noget så forfærdeligt i hendes kød! Åbne sår havde de nemlig givet hende, som de havde formået at svitse hendes dragt, og derfor nået ind til hendes hud, hvor nogle af sårene var værre end andre. Ondt gjorde det, men trænet gennem krig og tortur, var hun blevet lært i at ignorere smerten, og det gjorde hun så sandelig også i denne stund! Hun ville nemlig ikke lade denne højest irriterende mand løbe af sted med sejren, og derfor tvang hun sig over til ham. Slaget hun fyrede af mod hans ansigt var en tilfredshed uden lige, som hun så, hvordan hendes styrke sendte ham direkte tilbage i jorden. Ingen svag kvinde var hun, og det måtte være tydeligt at se nu, som hun formåede at få en fuldvoksen mand ned med nakken. Da hun så anede, hvordan han forsøgte at komme op på benene igen, måtte hun være hurtigere, som hun selv skubbede sig tilbage på benene. Det var tydeligt for hende at se, at han var i smerte, og derfor brugte hun foden til at trykke ham ned i jorden igen, inden hun placerede den på hans skadede lår. Bare så de begge kunne se, hvem af dem der havde bukserne på. ”Giver du op!?” spurgte hun med en fast stemme. Det havde lydt som om, at han havde valgt at kaste håndklædet i ringen, men hun skulle være helt sikker, hvis hun skulle overveje at trække sig.

[Deleted]

Denne kvinde gjorde så sandelig ikke andet end virkelig at irritere Derick, og det var noget som ganske enkelt måtte drive ham til vanvid! Selvom han virkelig forsøgte at holde igen, så var det hendes fremtoning og hendes måde at tiltale ham på, som han ikke brød sig om. Umiddelbart skilte han sig ikke meget fra resten af den øvrige befolkning og deres syn på kvinder – det var mændenes arbejde og opgave at beskytte og passe på dem, og det var jo ikke nødvendigvis fordi at de skulle være de svageste, for det var jo slet ikke det som han havde sagt! Og det var en tanke som virkelig formåede at irritere ham så frygtelig voldsomt, så det var i sig selv, heller ikke noget som sagde så lidt. Han fnøs. ”Og det skulle du ikke forestille dig at være?” endte han med en kortfattet stemme. At hun hellere ville dø i sin stærke tro, var noget som han sagtens kunne hjælpe hende med, for på den måde, så ville alle jo være storslået tilfredse, og det var vel også hvad man ville definere som det vigtigste? I alle fald i hans øjne, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Slet ikke! ”Det kan vi sagtens få arrangeret, hvis det er hvad du vil,” endte han med en ganske kortfattet tone, for det var jo heller ikke fordi at det var helt løgn i den anden ende. Han kneb øjnene direkte fast og næsten dræbende sammen, som han ko fast i retningen af hende. Et kynisk smil bredte sig let på hans læber. ”Jeg er nok mere accepterende end hvad de fleste normalt ville være, kan jeg fortælle dig. Hvis man er accepterende overfor mig vel at mærke,” påpegede han med en yderst fast tone.
Det var allerede for længst gået op for Derick, at denne kvinde på ingen måder var svag, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Han fandt sig bare ikke i hendes opførsel, selvom han tydeligt kunne se, at han havde ramt hende, så måtte det da uden tvivl også gøre ondt. Ikke fordi at det var noget som han sagde det mindste til, for det var jo bare sådan at det var. Den knyttede næve som hun skænkede ham direkte i ansigtet, var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for det var noget som faktisk formåede at gøre ham temmelig vred! Som han forsøgte at komme op, så kunne han udmærket godt mærke, at hun trykkede ham direkte ned i jorden igen og med grebet omkring hans sår i låret, hvor han spændte allerede med det samme, for det gjorde virkelig ondt! ”Slip mig, kvindemenneske!” nærmest råbte han af hende, for det gjorde ondt, for det var jo trods alt også temmelig dybt! Han fnøs fast af hende, idet han fast endte med at vende sig i hendes retning, kun for at gribe omkring hvad hun nu havde mod hans lår, for at få det væk, i et forsøg på selv at tvinge hende selv direkte ned i jorden, for han fandt sig på ingen måder i det! Slet ikke!

[Deleted]

Tatiana vidste godt, at hun var en fordomsfuld kvinde, men det hjalp ikke denne mand, da han var mindst ligeså fordomsfuld! Hun nedgjorde måske ham, men han nedgjorde også hende, som de alt i alt trådte på hinanden, indtil en af dem blev drevet til vanvid og tog det næste skridt, hvor den anden gange enkelt ville følge op. Han irriterede hende voldsomt, hvor hun ganske enkelt ikke gad snakke med ham længere, men hun følte ikke just, at hun bare kunne vende ryggen til ham og gå. Det ville nemlig forekomme svagt, selvom hun ikke længere gad denne samtale. De kom heller ikke videre i den, da det var tydeligt, at de ikke kunne komme til enighed. ”Det vil ikke stille dig i bedre lys, om jeg er dømmende eller ej,” sagde hun kortfattet. Hun himlede med øjnene ad ham, som han nærmest gav sig til at true hende, som om han tog hende op på ordene. Det var meget muligt, at hun fandt det bedre at dø for, hvad man troede på, men det var ikke ens betydning med, at hun fandt det værdigt at falde for hans hånd, for det gjorde hun bestemt ikke! I øjeblikket kunne hun faktisk ikke komme på en værre person at dø for hånden af, da han var en plage uden lige. ”Et mordforsøg ville højst sandsynligt have den modsatte effekt af, hvad du ønsker,” svarede hun køligt. Øjnene kneb hun en anelse sammen, som han valgte at nærme sig hende. Hvis han virkelig gjorde sig et angribende forsøg, havde hun trods alt i sinde at stå klar. ”Og ligesom dig, kan jeg være ganske accepterende, hvis man er accepterende over for mig! Men det vil jeg ikke ligefrem mene, at du er,” påpegede hun med et kort skuldertræk. Latterlig fandt hun ham, eftersom han mente, at hun skulle danse efter hans fødder, uden han havde givet hende noget, men sådan legede hun ganske enkelt ikke!
Det irriterede Tatiana, at han rent faktisk havde fået ram på hende. Derfor endte hun også med at straffe ham, ved at give ham et slag, for derefter at håne ham en tand mere, som hun skubbede ham tilbage i jorden, for derefter at bringe ham mere smerte gennem det allerede åbne sår. Foden holdt hun placeret på hans lår, så hun selv kunne bestemme, hvilket tryk han skulle straffes med. Det frydede hende, at det virkede, som hun blot smilede køligt ned til ham, da han begyndte at råbe op grundet smerten. Smilet forsvandt dog, som hun langsomt mærkede, hvordan hun mistede balancen. Som han vendte sig om og rev i hendes ben, endte hun med at snuble over ham. Armene nåede hun at bruge som dække til hendes ansigt, som hun kom i sammenstød med den hårde jord. Ondt gjorde det, da vinteren havde gjort den forfrossen. Intet var der dog at gøre ved det, som hun som ønsket røg i jorden. Hun endte dog halvt over manden, som hendes ben lå over ham, da det var hans krop hun havde snublet over.

[Deleted]

Hvordan mødet var endt med at blive så negativt, kunne Derick mildest talt ikke huske, da han faktisk var en mand med frygtelig meget i hovedet, så det var ikke noget som gjorde det meget nemmere eller bedre. Hun havde startet med at nedgøre ham, så selvfølgelig fulgte han trop! Dømmende var hun uden tvivl, også selvom han vidste, at han kunne være lige så, så var det udelukkende på grund af måden som hun selv gik frem på, for han var normalt og under normale omstændigheder, en ganske rolig og fornuftig mand.. Denne kvinde havde så valgt at pisse ham af, og det var så ikke noget som han kunne gøre noget ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det giver mig om ikke andet, en grund til at handle som jeg gør,” mumlede han spidst, og tydeligt med en utilfreds mine. Bange var han på ingen måder for hende, og det var skam også det som han ønskede at vise hende. At slå ihjel, gjorde han som regel kun hvis det virkelig skulle vise sig at være nødvendigt, og eftersom hun havde taget det første skridt og trådt ind i kamp, så var det også uden tvivl noget som hun selv havde bedt om, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Næverne knyttede hun med en næsten dræbende mine, for det gjorde ham faktisk vred, at hun skulle være sådan overfor ham! ”Det ville da gøre det hele nemmere,” endte han kortfattet. Normalt set var det måske en trussel, men hun gjorde det jo ikke nødvendigvis bedre for ham, ved at opføre sig på den måde! ”Hvis du ikke kan respektere mig, så ser jeg absolut ingen grund til at skulle respektere dig!” endte han fast. Det var jo meningen, at det skulle være gensidigt, og ikke noget som man bare kom og forlangte!
At ryge direkte i jorden, var slet ikke en tanke som Derick brød sig meget om, også fordi at det var for hendes fødder, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere! At hun så bevidst valgte at lægge pres på det åbne sår som hun havde givet ham i låret, var ikke just noget som gjorde det meget bedre, for det gjorde ondt som bare pokker! At råbe og skrige op, var udelukkende på grund af smerten, for den kunne jo faktisk være utrolig svær for ham at bide i sig, for det var den da også uden tvivl! Som han fik fat i hende, og hun direkte faldt ned.. over ham, var ikke just noget som han havde regnet med, hvor han let blinkede med øjnene, for det havde han ikke just regnet med! Han gispede svagt, som han lagde hovedet ned i jorden, inden han tog fat omkring hendes ben, kun for at fjerne hende. ”Forsvind med dig..!” endte han fast, som han igen forsøgte at komme op på benene. Selv ønskede han ikke at miste livet – ikke på den her måde i hvert fald, og da slet ikke til en kvinde som hende, så hvorfor ikke bare udnytte sig af den mulighed og.. komme videre?

[Deleted]

Tatiana var vant til, at hendes møder med det mandlige køn endte galt, så derfor tog hun ikke deres sammenstød synderligt højtideligt. Skænderier, kampe og mord var ingen nyhed for hende, og derfor valgte hun at tage så let på det. Det var muligvis en skam, at det var sådan, men det gad hun ikke ændre på, for hvorfor skulle det være hende der ændrede sig, og ikke manden? At han mumlede et par ord, hørte hun skam godt, men hvad han helt præcist sagde, anede hun ikke. Hun tog desuden hans mumlen for at være et nyt tegn på svaghed, siden han ikke turde mande sig op og udtale dem højt og tydeligt, men det var trods alt også hans valg. Hun anså ham alligevel ikke for at være en mand, men et skvat, da han ikke gjorde andet end at irritere hende med sin person og mandschauvinistiske holdninger. ”Muligvis,” sagde hun kortfattet. Han ville uden tvivl nyde at tage hendes liv, men det ville hun bestemt ikke lade ske! Hun nægtede nemlig at falde for denne mands hånd, om det så betød, at hun faldt fordi, at hun holdt fast i sin tro. Han var ganske simpelt ikke det værd. ”Jeg respekterer skam kun de personer, der har fortjent min respekt, og kæreste? Det har du ikke, og du vil næppe være i stand til at få den,” sagde hun med et skuldertræk, hvor hun mest af alt fremstod med en ligegyldig mine, men det var også sådan hun så på ham. Hun tvivlede på, at det nogensinde ville blive bedre mellem dem, og det valgte hun ganske simpelt at godtage. Hun ville desuden blive sindssyg, hvis hun skulle forsøge at gøre det godt igen med alle dem hun skændtes med, da listen bestemt ikke var kort!
Det irriterede Tatiana grænseløst, at han fik trukket hende ned i jorden, som han nærmest spændte ben for hende. Sammenstødet med jorden var hårdt, men bestemt ikke noget hun ville flæbe over. Derfor tog hun det i stiv arm, som hun blot dækkede for sit ansigt, som hun ramte den hårde og kolde jord. At det irriterede ham, at hun endte med at ligge halvt over ham, tog hun sig bestemt ikke af, da det måtte være den mindste detalje nogensinde. Hun mærkede dog, hvordan han fjernede hendes ben, så de lå adskilt. At han ikke valgte at rejse sig op, men i stedet bad hende om at gå, forstod hun nu ikke, men det måtte hun vel bare fortælle på sin egen spydige måde. Hun gad nemlig ikke danse efter hans pibe, hvor meget han end forsøgte! ”Forsvind selv!” bed hun af ham. I sin liggende stilling – ganske tæt på ham – valgte hun at sparke ud efter ham, for at få ham til at stikke af. Hun ville ikke være den der stak af med halen mellem benene, så hvis han ønskede denne duel stoppet, måtte han hellere tage sig sammen og få rejst sig op, for derefter at løbe væk.

[Deleted]

Hvordan denne kvinde var vant til at møder med det mandlige køn gik, vidste han ikke, og et sted var han også ligeglad. Derick havde egentlig bare været på gennemfærdsrejse, hvor han var stødt på denne kvinde, selvom det ikke nødvendigvis var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for ham, for det var bestemt ikke disse problemer, som han havde regnet med at skulle bakse rundt med når det endelig skulle være, og den tanke var faktisk noget som kunne gøre ham hidsig, for han havde slet ikke bedt om at få lov til at stå i denne situation eller overfor hende for den sags skyld! Hans mumlen var ikke et tegn på svaghed, men irritation, for hun gjorde bestemt heller ikke andet end virkelig at irritere ham! Han fnøs ganske kortfattet. Hun ville aldrig kunne respektere ham? Han ville bestemt heller aldrig kunne respektere hende, så det var noget som han havde det fint med, at hun heller ikke ville være i stand til at give ham! ”Som om at det skulle rage mig, for det gør det ikke. Du har på ingen måder fortjent min respekt, og du vil aldrig nogensinde få den..!” endte han med en fast tone. Hun kunne lige så godt gå i døden for hendes tro, for hun ville ikke komme nogen steder med det uanset hvad!
At Tatiana skulle falde direkte over ham, var på ingen måder noget som Derick havde regnet med. Et svagt gisp måtte han slippe, idet hun faktisk landede over hans ben, og derved lagde mere pres på hans lår, og det sår var alts dybt nok som det måtte være i forvejen! At hun så vendte sig direkte mod ham og sparkede ud efter ham, fik ham hastigt til at trække sig, selvom det var svært, når han knapt nok følte at han kunne gå på sit skadede ben, for det gjorde altså ondt! At slå en kvinde ihjel, var dog noget som lå under hans værdighed, og specielt hvis de allerede måtte ligge i jorden. Han havde ramt hende, og han havde derved også skænket hende den endelige advarsel, hvilket han faktisk også havde det helt fint med, for.. han var altså ikke en morder.. Hans oldgamle liv i Procias var endnu noget som hvilede derinde et sted, og noget som måtte påvirke ham som den person han nu måtte være. ”Vær du glad for at jeg ikke tager dit liv, kvindemenneske.. Smut du hjem til dit folk og bliv der..” vrissede han med en fast tone, idet han vendte ryggen til hende. Det kunne godt være at han gik derfra som.. den tabende vel? Men han gik derfra med sit liv i behold, og det var jo næsten det som han måtte anse som det vigtigste, for han havde endnu ting som han skulle have gjort, og en masse som han slet ikke havde formået at gøre endnu! Selvom hans skridt var haltende og næsten… helt vaklende, så formåede han faktisk at komme fra stedet med livet i behold.

//Out

[Deleted]

Tatiana tog det på ingen måde særligt tungt, at denne mand ikke havde i sinde at give hende sin respekt. Han havde uden tvivl fortjent et par prygl, hvor hun hellere end gerne ville give ham dem, men det måtte være, hvad det nu engang var. En anden ting var dog sikkert og det var, at hun aldrig ville respektere ham. Det ville være hende fysisk umuligt at gøre, da han i hendes øjne ikke var andet end et mandschauvinistisk, irriterende skvat, og det kunne hun absolut ikke bruge til noget. Hun kunne altid forsøge at sætte ham på plads, men det fandt hun ham næsten for yndelig til, da hun havde den ide, at han var barnemad at nedbryde psykisk. Der skulle i hvert fald ikke meget til for at ophidse ham, så hvorfor skulle han have en stærk psyke? ”Det eneste jeg ønsker fra dig af er, at du holder kæft, men det gør du tydeligvis ikke. Det ender med, at du mister tungen, hvis du bliver ved med at åbne munden, for du er ufatteligt irriterende og dum at høre på, og det er der næppe nogen der gider høre på,” sagde hun kynisk, hvor hun helt overvejede, om hun selv burde påtage sig jobbet, men måske skulle hun lade være..
Faldet afværgede Tatiana ved at bruge sine arme. Det var dog stadig til at mærkes, da jorden var hård, og hun landede halvt ovenpå den klagende mand. Hun mærkede dog hurtigt, hvordan han begyndte at skubbe hende væk fra sig, hvor hun besvarede handlingen ved at sparke ud efter ham. En handling han desværre undveg. ”Du ville aldrig være stærk nok til at tage et liv, og da slet ikke et som mit,” fnøs hun ad ham, da hun fandt ham fuldstændigt til grin! Han levede i en illusion, hvor han troede, at han var den bedste, men det var han altså langt fra. Han var ingenting, og det måtte hun vel også have vist ham, eftersom hun ikke havde veget tilbage for ham på noget som helst tidspunkt, men konstant angrebet, og faktisk givet ham en ganske mindeværdig skade. Hun frydede sig i hvert fald helt op til himlen, som hun så, hvordan han vaklede væk fra hende, hvor hun endda måtte slippe en kold latter over synet. Han var ynkelig og bestemt ikke det værd, som denne her gang end ikke havde givet hende synderligt meget. ”Rhavaniel,” kaldte hun ud, hvor hendes hoppe måtte besvare hendes kalden med et vrinsk, inden et par kommende hovslag lød. Noget jord børstede hun let af sin læderdragt, inden hun fik skubbet sig tilbage på benene igen. Hendes krop var øm, men bestemt intet hun ville klage over, da hun havde prøvet det der var langt værre. Som den mørke hoppe nåede over til sin ejer, skubbede den kærligt til hendes arm med mulen, hvor Tatiana tilsvarende strøg den over mulen. ”Lyë auta éskä,” sagde hun stille, inden hun satte foden ind i stigebøjlen og trak sig op i sadlen. Kun så de kunne sætte ruten hjemad.

// Out