Troubles?

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Selv på trods af de uoverensstemmelser som til tider forekom dem, så fandt de jo alligevel ud af det, og selvfølgelig var det noget som virkelig glædede ham, for det var bestemt ikke noget som han havde det mindste imod i den anden ende. De smaragdgrønne øjne gled roligt mod hans skikkelse atter en gang. At han ville gøre sit bedste, var noget som selv Thranduil kunne stille sig tilfreds med. Han nikkede blot bekræftende i hans retning. ”Udmærket,” afsluttede han roligt. Selvom de ikke altid var gode til det med at komme til enighed, så fandt de som regel ud af det, hvilket også var noget som selv måtte passe ham særdeles perfekt. Så lang tid at det hele foregik uden at rygterne skulle løbe løbsk, for nu havde roen været relativ godt sat til her i byen, og specielt efter at skoven havde været nedbrændt, så havde folk haft det svært ved at skulle falde til ro og til rette, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, for han ønskede ikke at skulle drive folk fra hus og hjem igen! Den ene gang havde allerede gjort utrolig ondt på hans hjerte! Denne gang var de nået til enighed, også selvom han selv personligt ville foretrække at han tog af sted hurtigst muligt, frem for at vente.. Folk kunne sagtens se dem i ly af den oprejsende sol, og han ønskede ikke at der skulle stilles for mange spørgsmål inden. ”Det passer mig ganske glimrende, Draq. Jeg bringer dig alt held og lykke med på din færd,” afsluttede han roligt. Selv vidste han godt hvordan det var at være i krig, for han havde selv været på slagmarken, også selvom det efterhånden var ved at være forbandet mange år siden, så var det ikke noget som han tog så særlig højtideligt som det var lige netop nu. At han søgte mod døren og stoppet op igen, forundrede ham dog ikke, hvor han roligt nikkede mod ham. ”Uden tvivl. Jeg glæder mig til du atter engang hjemvender,” endte han roligt, som han lod manden tage af sted på den farefulde færd. Altid når det involverede mørkelvere på den ene eller den anden måde, så havde det en sjov tendens til at gå galt, også selvom det bestemt heller ikke var noget som han kunne gøre det største ved af den grund, og specielt ikke som det stod lige nu, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han selv vendte blikket mod brevet som han endte med at knuge mere fast i hånden. Lige hvad mørkelverne var ude på, vidste han ikke, men alene den tanke om at de faktisk var så tætte på, bifaldt han på ingen måde! Med rolige skridt, søgte han tilbage på sit arbejdsværelse. Uanset hvad han foretog sig, så gav han kongehuset besked, og specielt når det vedrørte noget som faktisk gjaldt Dvasias, så var han bestemt ikke en mand som holdt på sine hemmeligheder, da han ønskede et godt og ikke mindst stærkt samarbejde.

//Out