Matthew Igleéias

[Matthew Igleéias]

Matthew | | Igleéias

Fulde navn: Matthew Igleéias
Alder: Ukendt – ligner dog en rundt de 40 år.
Race: Warlock
Job: Arbejdsløs – dog forhenværende leder af warlocks
Status: Ugift

Våben: Hans brug af telepatiske kræfter og de evner og egenskaber som er gået i den tydelige arv i familiens generationer som han dog håber at kunne videreføre. Telepati og ord er hans foretrækkende selvom den gamle og arvede oldstav hviler i hånden og selv klar til brug.
Selv med tiden hvor han er mere vant til brug af strategiske træk, kan han også forsvare sig fysisk og uden brug af den stærke magi som hviler i hans eget sind. Det telepatiske har han dog i en umådelig stærk kontrol. Magien som dog er det som han vil bruge som det første, selvom han dog altid har sin egen kniv på sig og siddende i det bælte som hviler omkring hans liv, den som han dog ikke går nogen steder uden, da man aldrig kan vide, hvornår magien vil kunne slå fejl og andre metoder må og skal tages i brug.

Udseende og tøj: Isblå og kolde øjne er det som er dominerende i dette døde blik. Og med mørkt hår, typisk kendetegn til den slægt som han er en del af og samtidig så frygtelig stolt af. En ret næse og marmorkold hud som typisk kendetegner nattens væsner som race. Hans læber er rosa og oftest trængt op som en streg i ansigtet. Blikket er dybt og gennemborende og hans bryn er slanke og let busket, han virker meget fornem af udseende og også af beklædning. Ofte i en mørk kappe, så han kan skjule sig i mørket, ellers meget middelalderlig og i de mørke farver.
Med de tunge klæder som kun er vær for en leder, er dette noget som han har kastet fra sig, det dog faste og dominante blik som han dog stadig har i fuld varetægt og med håret som er blevet en anelse kortere. De isblå øjne stadig lige så stærkt skinnende af den klare mordlyst og med de tynde læber. En fast og velplejet krop hvor selv at muskler er tydeligt fremhævet af det mørke tøj som han som så oftest vælger at skulle gå i. Kappen som dog er mere eller mindre lagt til side for en mere frakkelignende beklædning, stadig let anvendelig og specielt til brug af den mørke magi som må flyde så tungt og fast i hans egne årer.

Personlighed: Han er følelseskold, ejer ikke følelse for noget levende væsen i det hele taget. En kold attitude som han har benyttet igennem hele sin levetid. Han ved hvem han skal respektere og han er ikke en som man kan regne direkte med, kun hvis der er noget som i den anden ende vil tilfalde ham selv. Han kan til tider være mere venligsindet, dette afhænger så om han er irriteret eller ikke, eller hvem det er han står overfor. Han er stolt af sin race og ser på den som blandt de eneste som burde få lov til at vandre på jorden og specielt med ham selv som på en top selvom dem i landet er respekteret på helt andre vilkår. Han er meget skeptisk til nye, selvom de er af hans egen race eller ikke, det har ingen betydning, selv svigt opleves der jo der. Troen på lyset og ikke mindst kærlighed er noget som man længe skal søge efter for at finde i ham, det kolde hjerte må åbnes og det skal tvinges.
I hans eget indre, hvor han dog virkelig kan vise sig som at være en kærlig og omsorgsfuld fyr, selvom det er så frygtelig låst af vejen og gemt i hans eget iskolde hjerte og selv der hvor der til nu virkelig ikke er mange som er nået nok ind til at skulle se netop den side af ham. Med en utrolig trang til at skulle beskytte det som er hans og ingen andens! Selv der hvor han dog til en grænse, kan virke utrolig overbeskyttende og dog kan han alligevel virke så utrolig afvisende hvilket specielt gælder det kvindelige køn. Han nyder at skulle være den dominante og selv er han den type som tager det hele som det bare kommer til ham og selv der er han ikke bange for at skulle kunne kaste sig direkte ud i de mange stride som end skulle hvile og komme omkring ham og specielt hvad det gælder dem som han holder af som det nærmeste, hvor han dog ikke er bange for at skulle ofre sig for deres egen skyld. Han har en hurtig tendens til at skule virke utrolig overmodig og ellers kan det hurtigt ende med at hvile på grænsen til at skulle være så utrolig dumdristig for dem som måske ikke rigtigt kender ham. Han er virkelig en mand uden nogen former for tålmodighed af nogen som helst slags overhovedet, og er gerne af typen som vil have at det skal ske lige her og nu! Og selv der hvor man vel kan sige, at han er så ufattelig let på tråden og hvilket så specielt gælder en kvinde som tydeligt skal lægge op til det, måske at det er en af de største og klareste svagheder ved sig, så er det ikke noget som han kan fornægte, hvilket så har resulteret i afkom som han dog aldrig nogensinde har endt med at skulle vedkendes på nogen som helst måde overhovedet og aldrig nogensinde vil komme til det.

Fortid: Fortid: Han kom til verden på en stor regnvejrsdag, storm og det stod ned i tykke stænger, voksede op som enebarn og allerede i en tidlig alder lærte han omkring familien. Altid lærte han hvilke racer han kunne stole på og hvilke han burde holde sig så langt væk fra som det var overhovedet muligt, hvilket kun indskrumpet det meget og har ført til dagens kolde facade.
Hans far behandlede ham med en hård hånd og var slet ikke bange for at skulle slå hvis der ikke skete det som han selv ønskede det skulle være selvom det var godt mod det samfund som han voksede op i at børn skulle blive slået selvom Matthew selv blev slået næsten daglig og meget hårdt selvom han med årene blev hærdet selvom det en dag kom frem i det offentlige og de endte med at måtte søge flugten for den skændsel som de var for dette samfund.
Matthew tog sit snit i denne ungdommens tid til at søge så langt væk fra sin familie som muligt, som barn havde et liv uden at skulle blive slået været et paradis, dog med kroppen præget med de samme dybe mærker efter hans fars slåen med diverse midler havde også sat sig på hans egen sjæl og i hans dybe sind. Hans hjerte endte med at lukke og lade mørket roligt trænge ind i ham. Han endte livet som en enspænder til han nåede sine 400 år hvor han stødte på forældrene og sin egen familie som slet ikke havde ændret sig, selv med udseendet som en lille dreng på ikke mere end 19, tog hans far ham igen til sig og lod ham gennemgå den nøjagtig samme behandling selvom Matthew var blevet en del bedre til selv at stå imod og denne gang var det ham blot en tand for meget. Familien som indebar selv hans mor, far og mindre søster måtte ende sine dage inden han selv igen rejste videre inden han nåede til Dvasias hvor han slog sig ned og selv fortsatte med den samme lave profil.
Her hvor alt jo gik med en fryd og gammen, med et hurtigt venskab som han fik til en mand ved navn Alester, hvilket virkelig er noget af det som satte det mørke for alvor i ham. Med år med misbrug af hans egen kvinde Eniqa allerede dengang inden han endte med at skulle miste den endelige kontakt. Et møde som dog skete kun 4 år senere hvor han endte med at skulle støde på Eniqa på den store strand i Manjarno, hvor selv det at skulle genkende hende, virkelig ikke var noget som faldt ham ind sådan direkte heller. Med et klart løfte til at han lovede at skulle gribe hende, som han gjorde der efter det som var endt som en ekstrem ubehagelig genkendelse af ham og hende for hans del, var noget af et voldsomt chok.
Med tiden som dog endte med at skulle gå og med de yderst ukendte følelser som selv måtte melde sig i hans eget stille sind for denne kvinde som hun var for ham. At de så endte med at skulle danne et par, selvom det virkelig ikke havde været noget let for dem på nogen som helst måde overhovedet eller på noget som helst tidspunkt. Matthew havde det alt for let med at skulle ende i seng med andre kvinder, hvilket dog endte med at skulle gøre det endeligt, da han blev fanget sammen med en under det som var endt med en forfærdelig voldtægt. Det som endte med at skulle lade ham selv sidde med følelsen af at være knust til det rene ingenting, som han i den grad ikke brød sig om. Hans færd til Procias og igennem de utallige skove for at skulle kunne finde sig vejen frem til hende, skønt at han vidste at det var der at hun holdt til i sit normale, var noget som han så hurtigt endte med at skulle tage til sig. En forklaring uden lige og så ende med at skulle tage tilbage til Dvasias igen, drukne sine sorger og endte i det med en sensuel dæmon – Eniqa som havde endt med at skulle opsøge ham lige netop i den tid, igen hvor de endte med at skulle give det en chance, skønt at Matthew for sig selv, havde anerkendt, at han ikke klarte det uden hende ved sig, så genstod så den sværeste ting, nemlig det at skulle vise og sige det til hende. Med de utallige op og nedture og med Tara som endte med at skulle komme alt for tæt på ham og mere end denne ene gang. Med et uheldigt møde med Jaqia som vel var det som først skulle ende med at lade ham falde i mørket og samtidig også var det som skulle bringe ham tættere på Eniqa også, da han pludselig endte med at skulle dukke op til sin egen begravelse – vendte den mest elendige og forfærdelige dag til det stik modsatte, da han endte med at skulle falde ned på knæ foran hende og bede om hendes hånd. Et ja og den første smag af den pure lykke som virkelig måtte ramme ham på denne måde også. Men selv efter det, at problemerne med Tara stadig skulle være ham det eneste enorme hinder i hans egen tilstedeværelse, var noget som han dog tydeligt havde mærket sig af på dette punkt, en sidste gang hvor hun endte med at skulle lokke ham hen af den samme vej som alligevel havde skænket ham en søn som han ikke har kendt det mindste til på nogen måde overhovedet, endte han med at skulle slå hende ihjel, også på grund af de følelser som var under udvikling, det som han særdeles ikke måtte lade ske, dog mest på grund af den pragt som han er bundet af til Nathaniel, alkymisternes egen leder.

Det turbulente liv som Matthew skulle kæmpe sig igennem, har været med til at forme ham til den mand som han blev. Eniqa og ham fandt sammen langt om længe, selv på trods af et ægteskab som pludselig synes at være Matthew en direkte tung byrde. Nyheden om det kommende barn som han skulle have, var noget som gjorde ham direkte lykkelig! Han var langt om længe klar til at slå sig ned med hende. At slå sig ned med den kvinde som han måtte elske og holde af. Lykken så dog endnu ikke ud til at skulle smile i deres retning, da Matthew blev indkaldt til Arenaen til kamp og modstanderen fik modet til at synke dybt i hans sind; Kimeya. Med løfterne om at gøre hvad han kunne for at klare sig igennem den kamp på liv og død, så han kunne komme hjem til hende og deres kommende lille, så tog han af sted, velvidende om at Eniqa ville følge med og holde sig ude af arenaen.
Mit i kampens hede på liv og død, var der hvor det gik galt for alvor. Matthew var allerede kørt forbi punktet af ren og skær udmattelse til andre warlocks frie beskuelse. Tilråb både positive og negative fik han kastet direkte i hovedet, også selvom han ikke havde nogen intentioner om bare at lade sig falde! Med det sidste træk som selv kostet ham den sidste energi, måtte han alligevel bøje sig i støvet for den sande vinder af den store duel, og give sig hen til det evige mørke, som døden måtte bringe med sig…

Minder:
- Det turbulente liv
- Den hårde træning allerede fra han var ganske lille
- Tvangægteskabet med Gina
- Mødet med Alaster og kontakten som han fik med Eniqa
- Følelsernes blomstren for Eniqa, og da de efter megen turbulens endelig måtte få hinanden
- Kampens hede i Arenaen, som han måtte give sig tabt til

Styrker:
1# Charmerende
2# Ekstrem viljestyrke
3# Kæmper altid for at nå sit mål.
4# Udspekuleret og gennemtænkt.
5# Omsorgsfuld, dybt i hans eget indre.

Svagheder:
1# Forfængelig.
2# Manglende respekt over for andre.
3# Rapkæftet.
4# Stædig.
5# Følelser, han klarer virkelig ikke at skulle snakke om det åbent, ikke uden at det skal blive problematisk
6# Frygten for at skulle miste alt det som han har ved hånden
7# Den enorme frygt for at fejle

Kendetegn: De isblå øjne

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Arene som sidder igen efter hans hårde barndom vil for evigt sidde som de minder om det mørke som han var tvunget til at vokse op i, uden tegn til medlidenhed - Selv noget som man må søge ekstrem godt efter i ham.
Med familie i Dvasias - kongefamilien, hvor hans egen niece Jaqia, er den som har taget tronen, selv med hans nevø Samuel ved sin egen side. Selv foruden det, har han en større familie, hvilket gement består af brødre, deraf Fabian og Daramirr. Og selv har han en datter, Marian og en søn, Eirikur.

Signatur: Jonathan Rhys Meyers

[Silia D. Diamaqima]

Godkendt! ;D