Just... looking?

[Deleted]

tom mærket at Anyalina stak halen melmen bene " nej stop de fanger dig bare " men forsendt hun var blevet fanget i form af et net tom kunde ikke stå rat meget længer det krævet for meget Enagie det her tom skyde sig at telpote hen til hinden og skubbet de vagter som hadet fanget Anyalina væk hvad pokker tænke hun på han kunde mærke at han var ved at blive godt træt af hinden men det skuldes vis nok hun var et ondt væsen men tom var sikker på at han kunde om vende hinden lidt det ville self tag noget tid "nej stop dem " kom det fra en mand som så ud til at være overhovet han svinget armen så der kom pile ud af hånden tom prøvet for alt i verden ikke at blive ramt af den han tog Anyalina op på rykken nu skulde de væk han var lige glad med vor bare væk han to en telport sten og smed den ned i jorden så et huk åbnet sig det var hans sindets kræfter og så forsvandt de men tom bliv det svære ramt af en af deres pile han måtte bide tænderen sammen for ikke at skrige i smerte menst for ikke at gøre Anyalina bekymret eller noget i den sti l vis hun kunde det med et landet han ude i en skov men han viste ikke hvad for en skov han ramte ind i et træ men med sig selv først så han kom til skade og ikke kvinden Anyalina

[Deleted]

Anyalina røg i jorden lige så lang som hun var, hvilket faktisk var en tanke som direkte irriterede hende, også fordi at hun vidste, at hun ikke kunne gøre det største ved det. Uanset hvad, så var de mange og hun var.. kun en. At det så var denne forbandede mand som skulle komme hende til undsætning, forundrede hende jo faktisk, for han skulle bare holde sig langt væk fra hende! Han havde allerede forværret tingene langt mere end det som de behøvede at være, og det var en tanke som hun slet ikke kunne have med at gøre i den anden ende, og selvfølgelig var det noget som kun direkte måtte irritere hende som intet andet overhovedet! Svagt vred hun sig, også selvom det hurtigt gik op for hende, at.. det ikke bare var normale sorte tråde, men at de også begyndte at dræne hende for energi. Svagt missede hun med øjnene, som hun tydeligt vred sig igen, som Tom fik hende op på ryggen. ”Sæt mig ned!” hvæsede hun kraftigt af ham, også selvom det slet ikke var noget som han så ud til at have nogen interesse i.
Uanset hvor de endte henne, var Anyalina på ingen måder tryg på situationen, for de sorte tråde havde på ingen måder sluppet deres faste tag omkring hende endnu! Som han gled i jorden, så endte hun mere eller mindre lige ved siden af ham, hvor hun slap et mindre gisp. Hun trak vejret dybt, som hun vendte blikket mod ham. Han var ramt.. Det kunne hun tydeligt se, også selvom det ikke ligefrem gjorde hende bekymret, for det var så sandelig også hans egen skyld! Næverne knyttede hun og fortsatte med at vride sig, også selvom de stadig ikke slap! ”Få mig fri..” nærmest kommanderede hun, som hun vendte blikket mod ham med en yderst stålfast mine. Hun havde bestemt ikke nogen intentioner om bare at blive liggende på skovbunden, om hun ellers kunne blive fri for dette!

[Deleted]

Tom rejste sig lang som op han kunde mærke hans Engaie var færde " du må tage det med ro og hindes dig ned jo mere du hisser dig op jo mere Dræner de " tom sveget lidt og ville ikke hjælpe før hun slappet af " jeg skal nok få dig fri men så må du altså til gengæld også slappe lidt mere af " Tom visdte ikke helt om han skulde give hinden noget hun virket så meget vred eller om han skulde vente til det hadet drændet hinden lidt mens han tænke kunde han mærke smerte i sin skulder hun måtte slappe af tom måtte sætte sig lidt ned han ville ikke gøre noget før hun slappet af han vidste godt det var en måske var lidt dumt men jo mære hun kæmpet i mod det jo være ville det blive han kunde huske han hadet prøvet det for meget længe siden det var ikke nogle just sjovt op levdes på nogle måde han prøvet at slappe af så noget af hans Enagie kunde tage sig af de Snore han rysted stille han måtte prøve at holde fokus ellers var det ude med dem bække han sukket men åbnet så øjne for at se om hun var faldet til ro

[Deleted]

Hvis der var noget Anyalina ikke var særlig god til, så var det at ligge fuldstændig fastlåst, for hun havde brug for at kunne bevæge sig, og så lang tid hun ikke stolede på denne mand, så havde hun slet ikke nogen grund til at slappe af! At han så direkte krævede af hende, at hun skulle falde til ro først, var noget som for alvor fik hende til at se rødt, for det kom da slet ikke på tale! At han vovede at beordre hende til at ligge stille, var kun noget som gjorde hende langt mere vred end hvad hun var i forvejen, go det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende! ”Du har ingen ret til at komme her og bede mig og beordre mig om noget som helst! Du skal slippe mig fri, o det skal være lige nu!” vrissede hun med en direkte dræbende stemme, som hun igen forsøgte at komme fri på egen hånd. At det drænede hende for energi, vidste hun godt, også selvom det slet ikke gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, og det var noget som hun bestemt heller ikke kunne have med at gøre, for hun ville væk derfra, og det skulle være lige nu! Selvom hun allerede nu var ved at blive kørt temmelig træt, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for et sted, så var det bare en tanke som.. gjorde hende bange et sted, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende. Tvært imod! Jo mere hun kæmpet imod, jo mere… træt blev hun, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hende af den grund. ”Lad mig gå…!” forsøgte hun endnu en gang. At komme fri, var slet ikke noget som hun kunne på egen hånd, og den tanke efterlod hende kun med en massiv frustration!

[Deleted]

Tom vente på hun slappet mere af før vill han ikke hjælpe hinden overhovet mens han prøvet at få de sidste kræfter frem han ville ikke slippet hinden fri får hun var faldet helt til ro og så det at hun væset af ham kunde de ikke komme langt med * skikke en kvinde * tænke tom for sig selv han hadet arldige nogle sinde set så hisse en kvinde som hinden det tyde på at hun måske var lidt inersandt hun måtte altså Temmes bare en smule vis de skulde kunde snakke sammen han hadet jo trods at næsten offert sit liv bare for at rede hinden han kunde ikke en gang vise sig der hvor hun kom fra eller hvor det end nu var tom prøvet at fokuser vis den kvinde ikke snart faldt ned på jorden så ville han lukke munden på hinden på den en månde eller den anden måde for så længe hun hisset sig op kunde tom ikke gøre noget den var for Kraftig " jeg kan ikke gøre noget så længe du hisser dig op det magie som er kaset på dig er for stærk for mig " svaret tom ærlige det var maige over hans standart vilket tom ikke brød sig om men ha måtte jo nok nød til at hjælpe hinden eller skulde han nu også det tom sukket stille og kunde mærke sig selv blive træt i skulderen pilen sad der stade han kunde ikke næsten ikke rejse sig op eller noget i den dur da smerten var for stor i hans skulder den var i værfald ikke tiltænkt Anyalina hvad hadet hun dog gjort siden hun var blivet bortvist fra om råde tom vidste ikke en gang hvor de var hænde men det var vel også tom kunde mærke af Anyalina midte flere of flere kræfter men han ville stade ikke men tom måtte også passe på med at træge for længe på den men han ville være helt sikker på hun bliv af slappet på en ene eller anden måde

[Deleted]

Anyalina var bestemt ikke den type kvinde, som man skulle sætte sig op mod, hvis man kunne blive fri for det, for hun var vred efterhånden.. hun brændt inde med en kæmpe og massiv frustration, og han gjorde den bestemt heller ikke bedre for hende, ved at lade hende ligge i de sorte tråde, som ikke gjorde andet end at tappe hende for energi, hvilket gjorde hende træt, og derved også gjorde hende langt mere hidsig, end hvad godt var i den anden ende. Tænderne bed hun fast sammen, som hun vendte blikket mod ham. Allerede nu var hun kørt tydelig træt, selvom det ikke just gjorde den største forskel af den grund, hvilket hun allerede vidste, men hvad pokker kunne hun gøre ved det? Ingenting! ”Hør.. Jeg har ikke lyst til at blive liggende her, kun fordi at du ikke vil give mig den hjælpende hånd, som jeg skal bruge for at komme fri! Det er din skyld jeg endte her, og så har du bare at hjælpe mig ud af det igen, er du med?!” hvæsede hun endnu en gang af ham. Hun knyttede næverne, som hun endnu en gang gjorde et forsøg på at komme fri, selvom det bare ikke ville som hun ville det, og selvfølgelig var det noget som ikke gjorde hende andet end direkte frustreret! At magien som var kastet over hende, lå over den standard som han havde, var selvfølgelig en tanke som kun gjorde hende forbandet hidsig.. Hun fandt sig slet ikke i det! Slet ikke! Jo mere hun forsøgte at komme fri nu, jo værre blev det, og det var noget som for alvor, faktisk måtte køre hende direkte træt.. Hun klemte øjnene fast sammen. ”Det skulle du måske have tænkt på, inden vi endte herude! Jeg har ikke tænkt mig at blive liggende her på grund af dig!” endte hun med en fast tone, som hun igen vendte blikket mod ham. Denne gang langt mere træt, end det som hun havde været til nu, og den tanke og den udvikling, var bestemt heller ikke noget som gavnede hende det mindste! Tvært imod, så gjorde det nemlig kun det hele værre!

[Deleted]

Tom åbnet sine øjne i fuld af af en blåt Flamme agtit sker " du skal ikke be mig om noget din forbandet Warlock nok er jeg ikke stærk i nu men jeg har kræfter nok til at gøre en ende på dig " tom suset hen til hinden og Grab fadt om hindens hals mens han så hinden ind i øjne med sine fuld kommen mørke " jeg har indte i mod at Hjælpe dig men jo mere du kæmper i mod og jo vredet du bliver jo mere driner de dig " han hadet foget nok af hinden det var hans vrede der hadet ud løst den Enagie inde i ham han hadet lidt svært ved at styre den og den formeret sig til hans hænder " du skal ikke tro jeg er en ting der kan hundes rundt med det der kun en i verden der kan her " tom kunde mærke sine hænder ryste han skar hinden fri mens han smed hinden ned på jorden og slog ind i det nærmets træ "JEG hader den her Verden " råbte han mens han hånd slap han stille og faldt ned på Knæ og hovedet ind i træet det var hans sidste kræfter han var lige glad med den Warlock hun kunde gå vis hun kunde han var da lige glad med vad der skete med hinden vis hun selv ville finde tilbage kunde hun bare smutte nu han prøvet at hisse sig ned og prøve at få Kontrol over sine krop igen det var som om han gipset efter været og at hans Krop brandet det var noget han ikke ville prøve igen lige med det samme Tom ville bare have en manual dag hvor kan kunde gøre sit arbardt færdit og nu kan han ikke en gang finde ud af hvor han er henne men det var meget beder ind før

[Deleted]

Anyalina brød sig ikke om følelsen ved at stå fanget som det hun gjorde lige nu, for hun kunne for pokker slet ikke bevæge sig! Et sted var det vel for alvor gået op for hende, hvor dum en idé det havde været at søge til Dvasias? Men igen, så var det bestemt heller ikke fordi at hun havde regnet med at hun skulle støde ind i en forbandet mand som ham, og det var bestem heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre! Det var noget som kun gjorde hende direkte hidsig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Er det en trussel, Tom?” hvæsede Anyalina kraftigt. Han kunne sagtens gøre en ende på hende? Ja, når hun lå bundet der måske, men det var der jo for pokker ikke nogen retfærdighed i! Grebet omkring hendes hals, fik hende svagt til at gispe, også selvom det ikke just gjorde hende bange. Det gjorde hende kun.. mere vred end hvad hun var i forvejen, for hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre, og selvfølgelig var det noget som gjorde hende direkte hidsig, og mere end det som hun måtte være i forvejen! At han ikke ville kostes rundt med, forstod hun faktisk godt, men så kunne han da bare binde hende op, når hun bad ham om det første gang! At han så endelig valgte at binde hende op, men kun kastet hende i jorden igen, fik hende til at vende sig mod ham, fuldkommen omtumlet. Hendes krop rystede.. Den var allerede drænet godt for energi, selvom det nu heller ikke var noget som gavnede hende på nogen måde. ”Jeg skider på hvor meget du hader den her verden. Det er kun på tide, at du finder ud af, at der ikke er noget retfærdighed tilbage mere! Tag dig sammen!” hvæsede hun fast, som hun forsøgte at komme op på benene igen. Det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt, men her ville hun ikke være mere end det som måtte være højst nødvendigt!

[Deleted]

Tom vente hovdet hun kendte ham ikke så han rejste sig svagt og vente sig om han hadet foget nok han hadet aller mest lyst til bare at forsvinde men han kunde godt se at hun ikke bliv beder " du må selv finde din vej her jeg har foget nok af dig " tom lavet lidt støv fra grasset og forsvandt i det her han var totalt kold hvad and gik det her han kunde ikke tale til Fornuft overhovet han sukket og forsvandt ind i skoven med de sidste kræfter han var lige glad med hvor han landet hænder bar det var langt nok væk til hun ikke kunde finde ham igen tom var ikke den helte agtit tybe og han gad da ikke hjælpe sådan en menneske væk så kunde hun bruge lidt tid på at finde rundt inden i skoven for han var sikker på at han ikke ville mødes med hinden igen / OUT

[Deleted]

Det var kun tydeligt for Anyalina, at hun havde drevet denne mand til vanvid, for han havde tilsyneladende fået nok af hende, også selvom det slet ikke gjorde hende det mindste! Han var bare.. irriterende, og der var ikke mere at sige om den sag i den anden ende! Hun fnøs ganske let, som han valgte at forsvinde for øjnene af hende. Finde vejen hjem selv? Det skulle ikke blive det største problem, for så skete der da i det mindste noget for hende, hvilket var noget som passede hende helt fint! Tungen strøg hun let over sine læber, som hun fik det mørke og beskidte hår om på ryggen. ”Svækling af en magiker..” mumlede hun let for sig selv, idet hun bare valgte at vende om og bare begyndte at gå. Helt præcist i hvilken retning dette ville føre hende, havde hun faktisk ikke nogen anelse om, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog så frygtelig tungt igen. I det store og hele, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han havde irriteret hende, og han havde ødelagt hendes formål ved hendes besøg på det magiske marked! Lige nu ville hun egentlig bare gerne hjem.. Det var jo i det store og hele, også en smule spændende at se om Ezekiel i det hele taget var kommet hjem, eller om han endnu var ude på hans latterlige mission.

//Out