Just... looking?

[Deleted]

Det var efterhånden ved at være en sen aften og de sidste handler var ved at gå for sig, også selvom det nu heller ikke var noget som Anyalina som sådan tog en del i, for hun vidste godt, at hun helst ikke måtte gå sig for meget på bare sådan uden videre. Med kutten godt trukket op over hovedet, så kunne hun snildt bevæge sig ned igennem markedet, uden at folk som sådan ville bide sig mærke i at hun i det hele taget var der, og det var noget som faktisk passede hende utrolig fint!
Det var efterhånden ved at være utrolig lang tid siden hun havde set så meget som en skygge til Ezekiel, også selvom det nu heller ikke forundrede hende. Hun savnede ham ganske vidst, men at regne med at han ville blive, var nok meget at kræve og forlange af ham, men.. det var vel bare sådan at det måtte være nu? Hun havde vovet sig ind i Dvasias, også selvom det efterhånden var ved at være lang tid siden hun havde sat sin fod der, og det var der frygtelig mange gode grunde til – grunde om hun bestemt heller ikke var meget for at snakke om, også fordi at hun havde fundet det yderst uretfærdig, men ikke noget som hun kunne gøre det største ved af den grund! Med kappen trukket godt omkring sin slanke skikkelse, så havde hun nu alligevel sanserne på stilk, og det var der i sig selv, forbandet mange gode grunde til, også fordi at hun faktisk ikke var ude på noget, men bare for at føle sig en smule.. hjemme igen, for det var noget som selv hun havde brug for. Der var hun skam heller ikke meget anderledes end så mange andre trods alt. Blikket gled mod dem som stod midt i deres sidste forhandlinger – de skændes højlydt, hvilket næsten var noget som i sig selv måtte få det frydende smil over hendes læber.

[Deleted]

Tom var på det Magiske Markes for at købe noget til sig selv langt om længe hadet han penge nok til en jern plade som han skulde burger til sin maske han hadet en tenige til hvordan den skulle se ud stille kikket han rundt for at se om han kunde finde en smed eller sådan noget nok var han blin men han kunde høre godt og se folks Arua i en meget lysen skær alt vad der var liv i kunde han se tom kikket på sin tegning han måtte male det med sit ejet blod ments fordi vis han tegnet med en blæk eller kolv ville han ikke kunde se hvad han sad med men det gik fint han var faktisk rat stoldt over den tenge han hadet lavet men smerten i hans hånd var der stade de meget lysne blå øjne skindet frem nu var hans pland om hævn ved at falde på pals han manglet bare den regtit våben og de regtit mennsker som han kunde stole på Tom hadet ikke en smil på læben men et meget koldt og lige glad udtryk i øjne skønt man ikke kunde se det


tom hadet nogle slidte støvler på og en lidt slit bosebusker man kunde se de var gammel og så en lang rakke som var sort som han hadet avnet efter sin far tom stoppet stille op da han faldt over en butik hvor man kunde købe magiske sten det ville blive en god samilinge i hans værk men han måtte først købe de dele han hadet at være her ments fordi der var worlok han kunde lige så godt være gået ind i en blok bank og bliv ædt op at de mange vampyrer han kunde husket sin første gang hvor han skulde hente noget til sin hr ikke noget han var særlige glad for måtte han ind rømme men det var lige meget snart var tiden inde til at få den Kontakt hjem så han kudne blive sadt fri fra sit slaver rig

[Deleted]

Da dette var et magisk marked, så var det også de mange magiske forhandlinger som gik for sig. Ikke fordi at det var noget som Anyalina ønskede at blande sig i, også fordi at hun ønskede at holde sig ude af det. Hun var jo trods alt forvist fra stedet her og fra Dvasias af sin egen leder, også selvom rygterne gik at hun var forsvundet eller sågar død, og det var en grund nok for hende til at søge tættere på og bevæge sig stort set direkte ind i løvens hule! De mørke øjne så frem for sig. Hvor Ezekiel efterhånden måtte befinde sig, vidste hun ikke, men hun kunne næsten gætte sig til at han måtte være så travlt optaget i den evige søgen efter sin egen krop måtte fylde ham så meget, at der tilsyneladende ikke kunne være plads til noget andet, så var det ikke noget som hun tog sig af, for det var jo trods alt bare typisk mænd at det foregik på den måde!
Med rolige skridt, bevægede hun sig igennem markedet, uden at vække alt for stor opsigt, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Med den mørke beklædning og den magiske og mørke aura ligesom så mange andre som befandt sig på et sted som det her, så var hun ikke meget anderledes end de andre, og vækkede derfor heller ikke den største opmærksomhed ved nogen af dem som hun måtte passere på sin vej. At hun så skulle passere en blind mand på vejen, ænsede hun jo heller ikke ligefrem, andet end at hun lige stødte ind i ham med sin skulder, så var det ikke noget som hun tænkte meget over i den anden ende. ”Se dig dog for!” endte hun med en langt mere sammenbidt stemme, inden hun jo egentlig bare valgte at fortsætte. Hun ønskede slet ikke at være i nærheden af nogen som helst!

[Deleted]

Tom tog sig lidt på bryste og kikket i en lidt forkert ragtit " de må de Undskylde fru jeg så ikke den arm var der " tom kikket lidt ned man kunde se hans gløden blå øjne i dem og man kunde se han hadet magie i blodet viste ikke noget frygt men stade det lidt kolde ansigt ud Tryk i hovet Tom Vidste at vis han gjord noget forkert så ville han vække op sigt men som sagt måtte tom vider til smeden han måtte give penge for den maske også selv om han skulde bløde for det eller slås om at få den lavet så ville han heller ind gæren gøre det tom holdet om papiret det betød noget for ham men tom kunde godt se den mørke aura det gøs lidt i ham men der for kunde person jo godt være en god en af slagsen eller ikke det viste han ikke regtit i nu stemmen lød ikke til det og det gjord ham utilpas han var sikker på at hun ville kunde mærke hans had og sog det frygte han meget vis nogle fand ud af hans planner var han færdig som slave så han lukket dem tit inde i sær falser følers og andet som kunde gennemskue ham tom hørte efter en vær lyd fra person og han kunde ikke helt finde ud af det hvad han skulde gøre men nu hvor han hadet fadt i en person kunde det måske være nemmer at finde ud af hvor smeden var hende "undskyld men du kan vel ikke sige mig eller vise mig hvor Smeden ligger vis der overt gør det jeg er ny her? " tom Følte sig dum at spøger men kvinden kunde vist ikke se han var blind

[Deleted]

Anyalina vidste godt, at det kunne være farligt for hende at vække for megen opsigt, men et sted måtte hun vel også erkende, at hun håbede på at finde Ezekiel, nu hvor han rendt rundt i kroppen til en stor warlock? Selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del, for han var så optaget af hans opgave.. hans personlige opgave, at hun følte sig.. glemt. Et sted nagede tanken hende, også fordi at hun var nødt til at være påpasselig med hvem hun stødte ind i, for hvis det var nogen som havde nogen relation til Malisha, så kunne det hurtigt gå hen og blive farligt.. alt for farligt, og det var noget som hun slet ikke var videre interesseret i! At hun så skulle støde direkte ind i en mand som ikke kigget hvor han gik, så var det selvfølgelig noget som direkte måtte irritere hende og noget så voldsomt som intet andet! Som han undskyldte, himlede hun kun med øjnene, for at fortsætte videre og væk fra ham, også selvom hans spørgsmål direkte måtte tvinge hende til at stoppe op, kun for at vende sig i retningen af ham endnu en gang. Selvfølgelig var det en tanke som ikke gjorde andet end at irritere hende, for det var et marked! Selvfølgelig var der ikke nogen smed her umiddelbart! ”Jeg ved ikke hvad du går og tror om et magisk marked, men her findes ikke nogen smed,” svarede hun med en yderst kortfattet tone og tydeligt også med en meget irritabel undertone. ”Find dig nogle andre at genere, for jeg gider det ikke,” vrissede hun fast. Hun var bestemt ikke den type som ønskede at blande sig i den slags, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for! Hun ønskede slet ikke nogen relation til nogen som helst!

[Deleted]

Tom kikket mund lam på kvinden den måde hun talte til ham var ikke just over rasken kunde hun virkelig kke se han han var blind han kikket ned på sin tegning han hadet det her sted som pesten og han skulde nok prøve på at holde skak med dem som prøvet at Irritere ham tom viste ikke beder da han hadet været som slave det meste af sit liv han sukket let og satte sig lidt fortab på trappen og kikket rundt alt ting var så mørkt og dystert her selv kulden var dyster han ville ikke kunde bruge sine penge på den maske " hvad gjord jeg galt ?" tom viste ikke helt hvad han skulde fortage sig måske købe de der magiske rune sten han var stød på tidliger stille rejste han sig men kikket dog tilbage på kvinden som virket Irerte over et eller andet tom ville gøre noget han gik hen mod butikken og prøvet at gå ind i butikken men gik det svære ind i en mur i stede for " for pokker da jeg hader mit syn af og til " tom fik nu Fadt i den regtit og gik ind en ælder mand kom ind han var vist også Warlock tom kunde næsten se alt det soret Arua komme ud ham ham han gøs lidt igen men tænke på noget andet " kan jeg Hjælpe den hr med noget " svaret manden bag Disken tom prøvet at skule at han var Magier eller noget andet i den stil for han var ikke glad for det tom prøvet at bevage roen " jeg kikket på dem der hvad gør de eller kan de fortelle mig hvad de gør " manden kikket først dumt på ham og han rynket lidt på næsen " de der spiger ting i luften og de andre sætter ild til folk... hvorfor er en magier som dig interesser i det " Tom svaret ikke manden men vente blot hovedet for at sige " hvor meget koster de?? " tom lage hovedet på skrå " om Kræng 2 sølv mønter" manden kikket lidt mis troisk på tom som bare virket fredelige "jeg tager 20 af dem og kan de skaffe telpot sten?" manden kikket igen på tom jjeg har 5 stykker liggen men det er stærke sager dreng du kan komme slemt til skade med dem der " Ti stille jeg bestemmer selv hvad der er stærk " tom kikket igen på stne han måtte løbe den risiko for at få ramt på den vampyr der hadet slave bindet ham og hans familien alt for længe

[Deleted]

Der skulle ikke særlig meget til, før Anyalina blev irriteret, og det at gå ind i hende, var mere end nok til at gøre hende direkte vred og nærmest forarget, for hun tog det som en fornærmelse, at hun ikke engang var i stand til at gå på gaden, uden at folk skulle vade direkte ind i hende, så var det ikke noget som gjorde det meget bedre. At han så virkede så direkte forvirret, var noget som kun fik hende til at himle med øjnene, for bare at være gået ind i hende, kunne hun remse en god del ting op som faktisk måtte irritere hende ved ham! ”Skal jeg virkelig til at remse op for dig, eller er du bare for dum til at regne det ud på egen hånd?” bed hun ham af, inden hun igen så til at han rejste sig, og kun for at gå ind i en mur? Havde han problemer med synet, eller hvad pokker skete der for ham? Det var ikke fordi at hun kunne gøre det største ved den tanke uanset, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke.
At han så gik ind i en butik, fik hende blot til at ryste på hovedet af sig selv, for umiddelbart, så havde hun jo heller ikke nogen grund til at skulle følge efter ham, for han var joikke noget andet end direkte irriterende, og det havde hun vel allerede nu også valgt at give sit udtryk for? ”Magen til underlig fyr..” mumlede hun let for sig selv, inden hun kun lige nåede at vende sig om, for at stå ansigt til ansigt med en mand, som hun ikke kunne undgå at vade direkte ind i. Hun slap et kraftigt gisp, idet hun røg direkte i jorden for fødderne af ham og kutten røg af hendes hoved, kun for at afsløre den let blege hud og det mørke hår – og derved afsløre hendes skikkelse for dem som nu skulle se det. ”Det er Anyalina Embelowni! Den forviste warlock!” råbte den ene. Anyalina kom hastigt tilbage på benene. Det var ganske vidst ikke noget som hun havde regnet med på nogen måde! ”Ti’ stille!” hvæsede hun fast. Det havde slet ikke været hendes mening at blive opdaget!

[Deleted]

Tom løfte høret da han kunde høre stemmer uden for han vente hovet tilbage til manden og og betalte ham for de sten nu skulde han bare ha smulet dem ind på sit lille værlse uden at blive op daget Tom lage den ind til sin inder lomme han måtte se hvad der forgi uden for noget skete der Tom kikket rundt for at finde ud af hvad folk snakket om han måtte jo stade holde skuldt men han kunde ikke være her man kunde let se ham og folk her var Mobydlige i sær mod deres ejen Tom prøvet at und gå de mange mennsker som var kommet til tom vidste ikke hvad eller hvem der var blivet så op hidste men tom stoppet op længer fremme da han kunde mærke det var den der kvindes Arua igen han sukket lidt hun kunde vist også skabe Problemmer han prøvet at forbeder sin syn lidt men det gjord ondt i toms øjne og han måtte holde den for den Ene øje han var lige glad med hem hun var men tom kunde se nogle vagter kom og Røbte " HOVR ER DEN Forviste warlock!" så nu var Tom også på den vis de vagter kunde så meget for nemme ham ville hans pland om at få hævn være Spildt han bed tænderen sammen og forsvandt lidt længer ind i mægten tom var ikke til at tage fjel af hans øjne lyste Kræftit inde bag den mørke hætte som han hadet taget på vis hun kom i Problem kunde Tom ikke gøre andet ind at prøve at rede hindens liv

[Deleted]

At Anyalina var afsløret, var ganske vidst ikke ligefrem noget som hun havde regnet med, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund! Hastigt fik hun kæmpet sig op på benene igen, også selvom det alligevel foregik for langsomt. Førend hun vidste af det, blev hun grebet og direkte tvunget op af væggen – med andre ord, så stod hun fuldkommen fastlåst. Hendes hjerte startede fast med at hamre mod hendes bryst, også selvom hun ikke decideret var bange som sådan, for selv hun havde fået med sig, at deres leder var forsvundet, så de kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved hende, for der henlå jo trods alt ikke nogen ordre! Næverne knyttede hun fast, som hun gjorde et fast ryk i kroppen for at komme fri, også selvom det slet ikke ville som hun ville have det, og det var noget som virkelig formåede at gøre hende direkte arrig! ”I har ikke retten til at gøre noget som helst ved mig! Jeg ved udmærket godt at Malisha er væk, og hun gør klogt i at forblive væk! SLIP MIG!” hvæsede hun med en direkte fast tone. Det var bestemt heller ikke fordi at hun havde nogen intentioner om at blive hængende her, dersom det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Det så dog ikke ud til at de havde i sinde at slippe hende, for enhver warlock vidste at hun var forvist fra stedet her, og det var jo også derfor hun slet ikke havde været interesseret i at indgå nogen former for social relation med nogen som helst! Svagt fik hun dannet sig en mørk kugle i hånden, også selvom de for hurtigt fik øje på den. Den ene warlock lukkede sin næve godt omkring hendes hals, hvilket tvang et gisp frem på hendes læber. Koncentrationen endte brudt og kuglen forsvandt lige så hurtigt som den var kommet. ”Du kan lige vove, Anyalina,” advarede han med en fast og iskold tone.

[Deleted]

tom lavet onde øje mod den mand der tog om halsen på " Anyalina han dækket huttit sin mund så man kund kunde se hans øjne og skyndte sig u bemærket at sætte en Spring rune sten i vær af vagterens lommer men en af dem fik øje på Tom " STOP STYV " kom det fra vaget som trode at tom stjal skønt Tom ikke hadet nolge stav lige nu måtte han bruge sin fornyft blikket bliv ratte mod Anyalina han sagde ikke noget til hinden ikke andet ind " hold fast eller søg dækning " vikset han tom ratte hænderen om og man kunde se nogle et rune teng i hans ene hånd " jeg ad vare jer lad mig går ellers bliver det værst for jer selv " vagteren grindet af Tom og sigte med deres stave i mod ham " hvad tror en Troldmand som dig kan gøre du er jo i undertal her " Manden vente sig mod sine mænd og ragte hænderen ud " en forvist Warlock og en trold kal på en og sammen dag drenge det må da være det man kalder en god fangst " tom kikket bare tom på dem og visket så et ord og ragte hånden frem " ëndpërnus " og med det sprang de flestes af vagterns lommer og noget af dem selv tom selv løb hen mod Anyalina og tog sin hånd frem og sagde " Stol på mig jeg er ikke som de ander...." tom smilte venlige til Anyalina og håbet på hun ville give ham en Chanse hun kunde også vægle at følge med vagteren for at blive hængt eller noget der er være ind tom vente mens man kunde høre ander vagter komme Løbne

[Deleted]

Anyalina vidste udmærket godt, at det ikke var til hendes fordel at blive opdaget på den her måde, men hun måtte vel bare tage det som det måtte komme? I det store og hele, så vidste hun skam godt, at det ikke var en heldig situation som hun var endt i, men hvad var der at gøre ved det? Hun kunne jo ikke gøre det vilde, når de faktisk valgte at holde hende fast og ikke ville slippe hende! Hun gispede svagt. Det var skam ikke fordi at de klemte eller noget som helst, men det var bare yderst distraherende! Hun nåede ikke rigtigt at reagere, før warlockerne havde kæftet op om det som måtte være.. en tyv? Her? Det var nok noget af det dummeste som hun nogensinde havde hørt, men ikke noget som hun kunne gøre det største ved. At det så skulle vise sig at være den selv samme mand, som hun var stødt ind i en gang tidligere, var noget som svagt fik hende til at himle med øjnene, for hun ønskede slet ikke at have noget som helst med ham at gøre! Slet ikke! ”Hvad pokker er det du har gang i?!” vrissede hun med en fast tone. Hun nåede dog knapt at reagere, inden lommer eksploderede og trusler kom fra alverdens vinkler. Hun var måske forvist, men hun havde altså stadig sin værdighed, og det var slet ikke noget som nogen ville kunne tage fra hende! Hun vendte blikket direkte trodsigt i retningen af denne mand som havde valgt at komme hende til undsætning. Hans navn var hende ganske vidst ukendt, men selv hun måtte være ekstremt påpasselig med at gøre noget som helst når det kom til mænd og specielt af de magiske, for hun var jo forvist af en grund, og derved også forhadt! ”Og hvad mener du med ikke at være som de andre?” endte hun med en tydelig mistroisk stemme. Det gjorde hende faktisk vred at han var kommet hende til undsætning på den måde, for hun kunne sagtens passe på sig selv! Blikket gled kort i retningen af dem som valgte at storme mod dem. Hun rystede fast på hovedet. Han havde reddet hende, så måtte hun vel næsten gøre det samme mod ham, også selvom hun jo egentlig ikke havde lyst. ”Kom,” endte hun fast, som hun bare tog omkring hans hånd og.. løb. Hun løb alt hvad hun kunne. Det havde sine fordele at være forvist, for hun kendte temmelig mange af skjulestederne!

[Deleted]

tom prøvet at følge efter hinden men da han kun kunde se sort lige nu måtte han prøve at sig tæt "STOP TYVE DRENGE OG DEN FORVISTE Warlock " tom så sig tilbage og en Hr af stor herr af Sorte masse fløj lige hen mod tom han kunde næsten mærke den død og sog de alle sammen og det gjord ham Utilpas tænk noget så ond kunde gå på jorden her " vi må prøve at forvire dem på en eller anden måde de er stade efter os og der kommer flere og flere af dem" tom bed tænderen sammen og lukket øjne mens han sate fode af og prøvet at løbe hurtiger han tog hurtit fadt i Anyalinas hånd han måtte tage sig sammen i sær vis han skulde være singe modder Tom løb bland de mange mennsker der hoppet til sideren værgang han skubbet til en tom så sig til bage de måtte komme i læ så de ikke bliv opdaget han hadet det her og nu trodet alle han var en tyv de skulde de få betalt en dag stille klimte han Anyalinas hånd men stoppet op da han så en barikade af Vagter stille kikket han bag sig "vi fanget er vi ikke ?? " tom lød forpuset og måtte prøve at tænke sig om der måtte være en sted han kunde slippe fri stille kikket han rundt men der var ikke noget til stede så gik han tæt på Anyalina og visket til hinden " er der nogle former for tage i nærheden?"

[Deleted]

Anyalina vidste udmærket godt, at det her næppe tegnede godt for hendes del. Hun var en forvist warlock og hun burde slet ikke være i nærheden af byen på den her måde, også selvom hun vidste, at hun ikke ligefrem kunne gøre det største ved det nu, og det var noget som hun alt sammen kunne takke ham for, hvilket i sig selv, var en tanke som måtte irritere hende noget så voldsomt, for hvis han ikke var gået direkte ind i hende, så var det her aldrig sket! Uanset hvor de løb hen, så vidste hun at de ville komme og at de ville finde hende,, selvom det bestemt heller ikke var en tanke som hun måtte bifalde på nogen måde! ”Hold da kæft!” nærmest udbrød hun med en fast tone, som hun kort så sig over skulderen og bare fortsatte med at løbe frem. Uanset hvor de løb, ville folk finde dem, og det vidste hun. Det var egentlig bare at udsætte skæbnen lige nu, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hende af den grund! Hun vendte blikket direkte mod ham, hvor de nærmest måtte løbe direkte ind i en blokade af store mænd som næppe ville lade dem komme forbi. Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun havde bestemt ikke tænkt sig at ende i Dvasias’ fangekælder, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var helt sikkert! ”Der er ingen vej ud herfra.. Og mange tak for at have afsløret mig..!” endte hun sammenbidt. Hvis det ikke var fordi at han havde vandret direkte ind i hende, så var det her aldrig nogensinde sket! Blikket hævede hun, kun for at tage sin hånd til sig igen. Umiddelbart så hun kun en vej ud – og i så fald, så skulle de være forbandet heldige. Hun dannede sig en lille, dog kulsort kugle i sin hånd. ”Vi må kæmpe os ud..” påpegede hun stift. Der var ikke andre gemmesteder!

[Deleted]

Tom kiket rundt " er eller af din art sådan.... jeg har sagt undskyld og ja inde du siger det jeg er faktisk blind på en måde " Tom as lave en ild boldt han hadet ikke kunde se noget som helst " og jeg af slået dig ikke men en anden mand " tom ømmet sig lidt han kunde se nogle stærke lys længer fremme mere ind de andre det måtte være vagterne han tog hånden og puste til ild kulen og der kom flere ild kuler ud af hans hånd det var som sæbe bobbel som bevæget sig rund mod de Uskyldig mennesker 3 af dem gik der ild i mens 2 der var tilbage gik lidt i panik Tom gridet lidt og vente sig om for at sikker sig ander ikke prøvet på noget så han bliv ved med puse ild ud ind til ild kulen forsvandt " dit træk " Sagde han og gjord klar til at lave en Skjold magi rundt om dem vis de skulde finde på at Andgribe nogle af dem tom holdet sig let tæt på Anyalina for at sikker sig hun var der tom fatte ikke at han Hjalp en Wrlock han hadet hørt sin mor fortælle om dem af de var onde måske var det regtit eller måske ikke tom kikket rolige usikker rundt man kunde høre dem med deres tunge skridt det her ville tag en Evige hed

[Deleted]

Anyalina var stort set ligeglad med hvad denne mand havde gjort og hvad han ikke havde gjort, for hun var warlock af hjerte, krop, sind og sjæl og det ville hun for altid være! Selvom hun var forvist og det hele, så var hun jo selv af typen som faktisk længtes efter at komme hjem, og dette var bestemt ikke noget undtag på nogen måde! At han var blind, kunne hun ikke tage sig af. ”Det er walocks for pokker, hvad går du da og regner dem for at være? Blide?” vrissede hun fast. Det var hans skyld at hun var endt afsløret, kun fordi at han havde vadet direkte ind i hende, så det havde frarøvet hende for hendes koncentration, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for hun vidste at straffen faldt tungt, hvis de fik fat i hende, selvom.. nej, det gjorde nok ikke nogen forskel af den grund, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund, for det gjorde hende faktisk kun langt mere frustreret end hvad hun allerede følte det. Ikke bare forvist, men også ladt alene, og det var noget som kun gjorde hende vred, men faktisk også ked af det. Hun trak vejret dybt, som hun selv kastede sine mørke kugler direkte efter dem som gik forrest, idet hun bare satte i løb. Det var bestemt heller ikke fordi at hun havde nogen intentioner om at redde hans røv, for det var han skyld, at hun sad fanget i den situation som hun nu gjorde, og alene, kunne hun jo heller ikke ligefrem slå alle disse mænd som tilsyneladende var så opsat på at få fat i hende! Som hun løb, dannede hun sig nye kugler, som hun kastede direkte efter dem som formåede at stille sig i vejen for hende, for hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre på nogen måde! Den lille flok af mænd kom hun hurtigt og hastigt forbi, også selvom hun kun lige nåede forbi dem, idet hun følte hvordan de sorte, tynde tråde hastigt lukkede sig omkring hendes krop. Hendes arme blev tvunget tæt ind til hendes krop og anklerne samlet, så hun hastigt røg direkte ned i jorden lige så lang som hun var. Hun slap et smertende gisp.