Kulden

[Deleted]

Kulde der bider det var mørkt og kold aften og tom var kommet på af veje igen for sin Hr han trosset ham på alle møder menst forde han hadet manden vis man kunde kalde ham det Tom hadet taget sin kabbe på så man ikke så nemt ville kend kende ham på men hans lysne blå øjne skindet i mørket tom kunde kun se hvad der linget mennske former så han renget med at han var i en by eller noget i den stil han kunde godt se husene det var lidt nyt for ham det hele han hadet ikke været så langt væk før men var sikker på at han nok skulde nå tilbage Tros kulden hadet Tom det ganske fint nok vis man så bort fra det han viste heller ikke vordan folk ville reager på sådan nogle som ham her i den her by og tom hadet foget fortalt hvordan nogle mennsker var så han lidt halbange for af dumme sig men med hans snyn kunde han ikke regtit se hvor han var

[Deleted]

Kulden var efterhånden begyndt at tage til, og kun mere jo længere man kom ind i Imandra og videre mod Peula hvor vinden tog til på grund af havnen. Eowathien tog kulden med stiv arm, for på trods af at den skar gennem marv og ben, så nød hun følelsen af lyset også selvom det skar en smule i øjnene efter de mange år i mørket. Det var ikke mere end blot et par uger siden at det var lykkedes hende at stikke af fra resterne af stammen med mørkelvere.. der var ikke mange af dem tilbage, hvilket kun havde gjort det lettere. Kappen puttede hun en smule tættere om sin krop i forsøget på at holde varmen en smule. De blonde lokker snoede sig i de smukke krøller, ned over hendes skikkelse. De fleste havde hun gemt under kappen, også fordi at hun ikke ønskede at blive genkendt, disse egne var temmelig velkendte for hende. Den oprindelige plan havde været at søge mod sit hjem.. der hvor livet var blevet hende skænket, mod den fuglesang som hun så inderligt havde længtes efter, på den anden side frygtede hun en afvisning. Hun havde hørt hvor forsigtig Procias var blevet med at lukke nogle ind, og man kunne trods alt ikke bebrejde dem. Med yndefulde skridt strøg hun op af en forladt gade.. på denne tid af aftenen var der ikke mange mennesker.. det var meget anderledes fra Dvasias hvor landet først egentlig vågnede efter solnedgang. Hun slap et dæmpet suk. Hun var efterhånden ved at være både træt og udmattet efter mange dages vandring, måske det var på tide at finde en kro et sted? Hun havde endnu en mindre sæk guld på sig som det var lykkedes hende at få med, og det kunne ligeså godt gøre hende gavn.

[Deleted]

Tom kunde nu ikke se noget da der kom for meget lys ind for and hans øjne han håbet på at han kunde komme ud af den her pøpel tænderen klapret sammen og han hadet ikke penge nok til at kunde købe noget form for mad eller noget som helst hvad nytte det også vis man ikke kunde se noget som helst stille kikket Tom hen mod det der linte en gade han kunde ikke se hvor han gik kom til at gå hen mod en lidt brader person med hovdet først mod hans mave manden kikket på Drenge " HOW HOW Se dog hvor du går Dreng kan du ikke se jeg står her " Tom prøvet at kikke på den person som skeldte ham ud men kikket i den anden regtit bag ham " det må de undskyld hR jeg viste ikke de stod der " tom kom til at sige hr til hans kone hvilket var lidt fin på den " hvad bilder de dem om at kalde mig hr når jeg er en Fry unge mand " manden bliv rød i hovedet " jeg undskylde mange gang men måske de kunde ha rykket dem lidt så ander personer måske kunde komme forbi i stede for de stod og fyldte helle vejen " manden bliv mere rød i hovedet og betraget som om tom sage at han var fed han slog ud efter tom og et højt Knal kom fra Toms kind som var helt rød " hvad bilder de dem ind at kalde mig fed Knægt " tom måtte gå tilbage og faldt over en kand sten som stod der han kunde ikke bruge sin maige her der var for mange " det var ikke det jeg sagde din døve æsel jeg sage bare de kunde måse rykke dem " nogle mennesker stod i rig og begyndte at snakke om drenge " hvor vover han at snakke til os på den måde " sagde en unger kvinde

[Deleted]

Selvom det var aften, så var der flere mennesker her end Eowathien først havde antaget at der ville være. Hun så ikke hvad der skete, blot at de alle flokkedes mod et bestemt sted. Deres tilråb og buhen indikerende kun, at det var en slåskamp.. det var trods alt noget hun genkendte fra Dvasias. Modsat de andre,. Så udviste hun hverken nysgerrighed eller interesse for kampen, det var ikke en som var op til hende at kæmpe. I stedet trak hun kappen tæt omkring sig. Det gav hende en rig mulighed for at snige sig igennem menneskemængden uden at nogle ville opdage hende, fordi de nu var optaget af noget andet. Hun undrede sig over hvor pokker hun kunne finde kroen på dette sted, for hun synes at huske at der engang havde været en, hun havde besøgt med sin nu afdøde ægtemand, nu var det blot et spørgsmål om at finde den igen. Hun slap et dæmpet suk, og lod kort de skovgrønne øjne, rettes mod menneskekredsen idet hun alligevel passerede. Hun kunne ikke se hvem der havde skabt problemer, og i virekligheden var det heller ikke noget som hun ville blandes ind i. Roligt strøg hun forbi menneskemængden der mere eller mindre alle stod samlet på det ene sted. Netop på grund af tidspunktet, så var der ikke mange af de små sidegader. Der var lys i visse af de små huse, men mere eller mindre alt var gudsforladt, det var heller ikke underligt eftersom det var begyndt at blive koldt, folk fortrak det indenfor frem for det andet. Eowathien strøg blot ned af gaden i søgen efter sin kro, uden at lade sig friste af sin nysgerrighed til at se hvad der foregik. Hænderne foldede hun roligt foran sig nu hvor hun ikke længere behøvede at søge samme skjul bag sin kappe, det var vigtigt at hun kom væk fra gaden inden det blev dag og hun igen måtte blive genkendelig i solens, varme, smukke lys.

[Deleted]

manden der ombart hadet valgt at det , Skulde ud hvilkes sig til en slås kam tog tom i Kraven og hans buske liv og smed ham over mod Eowathien. Tom selv stoppet næsten ved hindens fødder med næsen. Der var kommet små sår mest fordi tom ikke ville kæmpe i mod dem ments fordi. Det var jo et uheld at tom hadet gået ind i den mand " du kan godt glædet ig din fattigt lus det her er kun lige blevet lidt sjover " ARRG jeg har jo sagt det.....jeg kom til at gå ind i dem jeg ser ikke så godt forstå det dog !" Tom kunde mærke noget var brækket inde i sig han bed tænderen sammen og prøvet at komme op men det var for hård for ham de meget blå øjne kikket lidt op da han kunde se en meget stærk Arua. Tom hadet ikke se så meget lys på et sted denne person måtte være virkelige Ran i sident tom måtte lukke øjne og sukket mens han bøje hvodet for person han viste det måtte være en af stor betynget siden person selv hadet så meget lys inden i sig
Manden der hadet kasete Tom kom løbene hen mod ham men Tom fik nok og vente sig mod ham og Råbte " STOP " en stærk Bølge kom synes ned mod ham og kaste manden tilbage Toms Øjn lyste Kraftigt op tom hadet foget nok og gik hen mod manden for at samle ham op " jeg prøver ikke at Skade dig men prøver at lader dig forstå at jeg ikke så dig " manden kikket op på ham med vrede øjne og slog hans hånd væk men gik så stille sammen med rejsten af flokken

[Deleted]

Eowathien havde ingen idé om hvad kampen reelt set gik ud på, og hun var også ligeglad. Hun havde lært at vælge sine kampe med omhu, og dette var ganske simpelt ikke en af hendes. Tværtimod så gjorde det, det kun nemmere for hende at komme væk fra mængden af folk, hvilket i sig selv var underligt på denne tid af aftenen. Det gibbede lettere overrasket i hende, da den unge mand der havde været centrum for folks øjne, pludselig endte for hendes fødder. Hun gispede en smule overrasket og bakkede omgående et skridt bagud, også selvom de intense, grønne øjne betragtede ham en smule overvejdende. Der var noget i hende som bad hende om at hjælpe ham ud af hvad end en suppedas han var endt i, men der var noget andet i hende som bad hende om at flygte. Dog havde hun på sin vej endnu ikke set så meget som en eneste velkendt skikkelse, så det kunne vel ikke være så farligt for hende at stoppe op et øjeblik? Inden hun selv nåede at gribe ind, så havde manden allerede reageret. Magien kendte hun.. efter så mange år i Dvasias, vidste hun at den ikke var mørk, med andre ord måtte han være en søn af lyset. Hendes hjerte sprang et slag over. Det var et skridt på vej mod hjem. Idet manden rejste sig og forlod dem sammen med resten af flokke, gik hun forsigtigt i knæ, for at gribe om hans arm og hjælpe ham tilbage på benene. Hun sagde intet, og afslørede ikke sit ansigt bag hætten, det ville være for risikabelt for hende. ”Jeg håb...” hun rystede på hovedet. Det færreste forstod det elviske sprog og da særligt ikke dem som end ikke var af den race. ”Jeg håber ikke De kom til skade,” rettede hun sig selv og slap ham efter at have sikret sig at han ville blive stående på benene, hun vidste jo ikke hvor mange slag de havde nået at skænke ham, i realiteten burde hun være ligeglad, og komme væk hurtigst muligt, men det lod til at skæbnen havde fanget hende med denne fremmede for en stund.

[Deleted]

Tom vente sig stille om og kikket på kvinden lød det til som gav ham en hånd for at komme op stille tog han fadt hans hånd var is kold mens han kom på bene igen lage han sin hånd på sin kind " men han gav en god næve.... hvem er de enlige deres Aura lyser jo næsten op af godhed " tom kikket lidt på skå han hadet ikke set eller hørt om elver da den magiske verden stade var ny for ham hans øjne lyste Blåt op kikket på hinden tom hadet ikke set så meget lys ikke andet ind den gang han var Faret vild i skoven tom kikket hinden lidt over skulderen da han ikke kunde se hvor hindens Ansigt var og et smil kom frem fra hans læber det lange sorte hår sad lidt Krøllet hist og her men tom kikket tilbage og så den fede mad spise løs med et eller andet " er folk altid sådan her ? " tom var ikke bange af sig for at spøger Galt rig dom virkelige om at være den mest Dum Drastit og hade folk eller var det bare et Tilfældet at tom var kommet i slås kamp med ham stille sukket tom og vente sig om mod kvinden tom hadet lidt blod i hovedet men det kunde han ikke se også lidt Snavs

[Deleted]

Eowathien hjalp roligt manden på benene. Selvom hendes øjne lyste intenst af varme, så udviste hun ikke yderligere bekymring ved hans sår, eller det faktum at han havde fået en hel del slag, som sagt var det ikke hendes kamp, hun var blot blevet tvunget ind i den på den måde. Lettere vurderende betragtede hun ham, med hænderne høfligt foldet foran sig og en rank holdning, der kun udtrykte stolthed. ”Jeg håber at de klare Dem.. mit navn er Eowathien, jeg er et barn af lyset,” bekræftede hun med et stille nik. Hun ville ikke sige at hun var direkte god, de mange år i Dvasias havde hærdet hende, og samtidig præget hende, men at hendes aura endnu var lys... lettede hende kun, det måtte vel nødvendigvis betyde at hun endnu havde en plads i lyset? Selvom hun kunne se at han spejdede efter hendes ansigt, så forblev hun i skjul bag hætten, hun ville ikke bryde sig om at blive set på et sted som dette, hun havde været her for mange gange, nogle ville måske genkende hende. På trods af at hun burde være agtpågivende, så betragtede hun ham med et indgående blik, det var mange år siden hun havde stået ansigt til ansigt med en magiker, på sit vis var hun fascineret over hans evner. Hun nikkede sigende. ”Dem jeg har mødt til nu er. Jeg er bange for at det er ulempen, ved ikke at være pålagt love. Jeg går ikke ud fra at du er herfra?” spurgte hun en smule nysgerrigt og hævede et slankt øjenbryn. En magiker på disse kanter.. han måtte være forholdsvis meget på afveje, hvilket forundrede hende en hel del. ”De har noget på Deres kind, Sir,” påpegede hun roligt. Det var ikke fordi hun ville fjerne det uden videre,selv for hende var han jo komplet fremmede.

[Deleted]

tom kikket på kvinden lød det og bukket høflige for hinden " Kröton Dragons " tom tyrdet ikke sige sit fulde navn i nu han tog sig på sin kind han kunde mærke en smerte komme frem "ar " tom smorte det lidt væk og kikket på Eowathien igen " er det så af slåerne " han tog sig lidt i armen vis ikke der var så meget blod i hovedet på ham så ville man kunde se hans lidt flov hed han sukket igen og nogle triste øjne kom frem " nej..nej det er jeg ikke Frøken " tom var født som slave og han ville vist stade være slave for den vampyr der tom knunnet sine hænder lidt han kunde ikke gå nogle steder unde hans hr ikke kunde finde ham eller bringe nogle i fare det var også der for tom ikke knutten sig særlige meget til mennesker " jeg...jeg kommer fra Imandra" tom viste godt det var et mørk land der men hvad kunde mand gøre nogle var bare født til Slaver rig tom trode ikke selv på han Nogle sinde ville blive til noget stort neej den eneste Chanse tom headet var den kontrakt som hans mor og far lavet med hans hr bliv Brandt eller brut men han vidste igen at han ikke kunde gøre så meget ved det

[Deleted]

Som denne fremmede mand endte med at bukke for hende, så bukkede Eowathien hovedet i en respektfuld hilsen. At naje var kun noget hun gjorde for dem der for alvor krævede den dybe respekt, såsom en leder eller ej konge såvel som dronning. ”Godaften Tom. Mit navn er Eowathien,” svarede hun høfligt og sendte ham et stille smil, selvom hendes blik flakkede omkring, næsten som holdt hun øje med nogle. Ligesom ham, så gav hun ham ikke sit fulde navn, hun måtte helst ikke blive genkendt eller fundet for den sags skyld og man kunne ikke stole på andre end sig selv i dag. Hun nikkede forstående, og et sted så var hun sikker på at hun forstod hans sorg. Han kom tydeligvis ikke herfra, det kunne være at han ligesom hende længtes efter at finde sit hjem? Hun havde endnu ikke taget sig modet til at søge mod Procias, det var ganske simpelt for risikabelt. Eowathien sukkede en smule opgivende, hun kunne allerede se at hun ikke ville kunne komme væk lige foreløbig. ”Lad mig hjælpe Dem, jeg er en healer,” informerede hun roligt. Måske hun ikke direkte var healer, men hun havde viden om den slags også fordi hendes mor havde været en. Hans ord fik hende kun til at hæve et slankt øjenbryn. Han kom fra Imandra, hvilket jo faktisk lå lige ved siden af. Hun ville til enhver tid hellere være i Peula end i Imandra! ”Undskyld. Jeg gik ud fra at de var fra lyset. Tager jeg ikke meget fejl, så var det lys magi du gjorde brug af?” endte hun lidt spørgende, for andet kunne hun ikke få til at passe!

[Deleted]

tom kikket på hinden da hun sagde han brugte lys magie " hmme lys magie hvad er det ?? " tom var lidt usikker på det han sagen til Eowathien men det var sandt han vidste ikke om det var lys eller mørk magi han brugte for vis han følte sig vred nok kunde det følse som mørk og så kunde han ikke se forskel overhovet værke på ven eller Frende han hadet kun prøvet det to gange stille så han ned " oki fyr bare løs " kom det fra ham da Eowathien snakket om at hele ham stille lukket han øjne for at være bange for at nu ville der komme en smerte han ikke hadet følt før tom knutted nævneren sammen det kunde vel godt se lidt Dumt ud det her men han var også født som slave og kendte kund til ondt og Vrede den her Følse af et andet væsen som faktisk bekymret sig om han var kommet til skade underet ham faktis også en del for hjemme i Imandra var folk stor set lige glade med vis en tilkom skade han øbnet øjne for at se hvad hun gjord for lidt nysgerrige var han dag og vidste ikke helt hvad han skullde fortage her det var lidt sjovt men gad vide hvad hun var siden hun hadet så meget lys inden i sig han sukket stille

[Deleted]

Det forundrede meget Eowathien, at denne mand ikke vidste hvad lys magi var, når han var magiker. Igen hævede hun det slanke øjenbryn og betragtede ham lidt overvejende, det virkede næsten for surrealistisk. ”Det.. det burde du vide eftersom du er magiker. Men det er magi der bruges i lysets tegn, til formål der støtter dets værdier,” forklarede hun lidt opgivende. Det forundrede hende virkelig at han ikke havde nogen idé om hvad det var, men som han sagde så var han ikke fra Procias, også selvom den tanke gjorde hende en smule skuffet. Hun nikkede roligt, som han gav hende lov til at hjælpe. Den slidte kjole var flænset forneden af den lange rejse også fordi de var en slidt en af slagsen. Hun bukkede sig ned og rev et stykke af det nederste, før hun greb omkring hans arm der hvor det blødte. ”Er du i stand til at give mig vand?” spurgte hun roligt. Eftersom han var magisk anlagt, så ville hun om ikke andet tro at han kunne gøre det, hvad end han gjorde brug af lys eller mørk magi. Det ville ikke tage hende lang tid at rense hans sår og derefter forbinde hans arm, og så ville hun kunne søge til et sted hvor hun ville være i stand til at finde lidt hvile mens hun overvejede hvor vidt hun burde forsøge at tage til Procias eller om det bare var bedst at holde sig væk.

[Deleted]

Tom tænke efter *lyst Maige* det lød mere som noget kun fantes i folks fantasi men igen kvindes Arura her var Lys agtit ren han hadet Arlige tænk over at hans Even hvar at lys så det forkalket han han måske ikke helt kunne sammen med ander Mennesker fra der vor Tom fra han kunde se hvorfor nogle folk ikke kunde Tag ham. Tom sukket lidt da Eowathien Spurte om han kunde lave vand det var længe side men han prøvet stille lage han sin hånd mod Hindens for at føle stoffet og prøvet at gøre det bare lidt vådt hans hænder var kolde det på grund af at Tom Altid var I mørke og Sjælndet lys meget var nyt for Tom selv Venligheden fra Eowathine kom med var ny han var Altid bange for at blive slået vis han gjord noget galt eller et sur mine eller tone tom lukket så øjne og prøvet med alle hans Kræfter at lave vand efter et lille minut tid kom der noget frem og det bliv mere ind han han hadet renget med så noget af Eowathiens kjole bliv lidt våd tom tog sig i nakken lidt og Rødmet "Undskyld jeg er ikke vand til at bruge min maige så meget " tom var god til det når han var vred eller følte sig Troet af ander så ville han kunde gøre det beder lige som som Eowathine hadet set ham gøre med den anden mand han var kommet op at slås med tom ville godt gøre hindens Kjole tør men han tyrdet ikke tænk nu vis han satte ild til person i stede

[Deleted]

Det var virkelig en mærkværdig tanke at denne magiker ikke kendte til sin magi, men hvis han ikke kom fra landet så gav det jo lidt sig selv. De andre mennesker ignorerede hun fuldkommen, mest fordi hun slet ikke ønskede at de skulle ende med at genkende hende, hvilket hun jo risikerede ved at stoppe op for at hjælpe ham. Eowathien lod ham ligge sin hånd over hendes for at fugte klædet, der var ikke den mest avancerede form for magi heldigvis, for han lod ikke ligefrem til at være den mest lovende magiker, det var helt sikkert, det var der ikke nogen tvivl om. Idet det lykkedes ham at fugte kluden og tilsyneladende også hende, gispede hun en smule overrasket. Hun rystede dog hurtigt på hovedet også selvom hun havde bidt tænderne frygtelig hårdt sammen. Allerede nu var hun kold og våd så formåede vinden kun at køle hende endnu mere ned end hvad godt var. ”Det.. det gør ikke så meget, tænk ikke på det,” svarede hun lidt ligegyldigt, før hun lod den nu våde klud glide hen over såret for at rense det.
Så dårlig kontrol som han havde over sin magi, så ville hun næppe nyde noget som helst af, at han skulle begynde at tørrer hendes kjole, der var der ingen tvivl det, ville jo bare ende med at hun var den som gik op i flammer. -tungen holdt hun lige i munden, mens hun strøg såret med yderste nænsomhed og forsigtighed, det var jo heller ikke meningen at det skulle gøre ondt på ham overhovedet. Idet hun fik renset hans år, begyndte hun i stedet at binde det fugtige klæde, stramt om det så han ikke ville miste mere blod end han allerede havde gjort, for det var jo heller ikke meningen!

[Deleted]

Feb 15, 2013 12:33:12 GMT 1 @tom said:

det Gøs lidt i Tom da hun Rødte hans kind han hadet næsten glemt hvordan den Føles at bliv Behandlet godt Tom kunne ikke få sig selv til at sige hvor han kom fra det ville måske Skramme person væk han lukket øjne stille det kilde ned af hans nakke ikke fordi det gjord så meget ondt men det var en Ra følse af hav et stille smil kom over ham men Tom åbnet sine øjne stille op igen og kikket på Eowathin han kikket i hindens øjne eller prøvet at få øjne kontakt selv om det var svært når man ikke kunne se hvor de sad hans øjne var som blåt Arua der lyste op igen gad vide om hun hadet Regnet ud at Tom ikke kunne se så godt eller det ville sige han kunde jo kun se de personer som gik forbi i sær fra meget lang af stand af han lag en hånd på hindens og smilte " tak jeg hadet glemt hvorddan det føltes " sagde han stille og med et glad og varmt smil alt den had i Imandra hadet taget lidt på ham

og han hadet glemt hvordan en føls som den kunne være ra at være i nærheden af stille tog han sin enge hænder til sig igen og kikket lidt rundt " jeg kan i det mindste byde lidt hus ly eller varme så du ikke bliver for kølet eller syg eller fryser " sagde han det var det i det mindste tom kunne gøre for denne person og vis hun ikke ville ind nogle steder måtte han jo i det mindste prøve at lave hindens kjole om til ny igen det var Mest småt magien han hadet styr på for tom hadet Ardlige læst eller lært sig til noget af det støre men Tom var sikker på at han nok skulde lære det en dag