Wounded..?

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det var en hel befrielse at komme ud, også selvom det ikke løfte problemerne af den grund, hvilket Malisha allerede var klar over. Hun havde brug for fred og ro, også selvom hun ikke havde nogen anelse om hvordan hun skulle få det, også fordi at han havde det at slås med som han havde, så var det virkelig meget oveni hinanden. Hun havde vist ham den gamle side af sig, så hun var der, for hun havde vel holdt ham lidt på måtten, også efter at han havde mistet sin arm? For det så ikke ud som om at det havde den største påvirkning af ham lige nu, hvilket var noget som faktisk passede hende fint, for det gjorde det hele langt nemmere og ikke mindst bedre for hende. Hun nikkede med en rolig mine. Et sted inderst inde vidste hun jo godt at det nok skulle lykkes for dem, for det gjorde det jo stort set altid, men det var ikke til at sige hvornår det ville blive, eller hvor meget de skulle kæmpe for at få det som de ville have, selvom det ikke altid gjorde det lige nemt. Nu hvor de lå og rodede rundt på jorden, så kunne selv hun ikke holde op med at smile, for det var virkelig rart! At smile og grine, ja sågar drille ham, hvilket slet ikke var noget som lå til hende normalt, så havde hun det jo et sted i sig – ligesom dengang de havde været børn. Barndommen havde ganske vidst ikke været nem for nogen af dem, men de havde jo alligevel gjort hvad de kunne for at få tingene som de ville have det, og det gjorde selvfølgelig også sit, og de havde endnu hinanden, og det var noget som hun bestemt ikke havde noget imod! Hun… elskede ham jo, også selvom hun ikke helt vidste hvordan man skulle vise den slags, men hun gjorde nu alligevel bare hvad hun fandt bedst for at vise ham det, selvom det ikke altid var lige nemt af den grund! Ved hans ord, så slog hun faktisk over i.. en latter. ”Det sagde du, ikke jeg!” endte hun ganske sandfærdigt, som hun roligt lagde sig til rette under ham igen. Hun vidste jo at hans arm skulle renses, også fordi at det var et massivt kødsår, og hun ville bestemt ikke lade infektionerne tage livet af ham, som hun et sted følte, at det var hendes skyld, at armen var røget. Hun brød sig på ingen måder om tanken, også fordi at det faktisk var noget som efterlod hende med en frygtelig ringe samvittighed, så ønskede hun selvfølgelig at hjælpe ham. Det skulle da bare mangle, efter alt det som han havde gjort for hende i årenes løb, for det var jo heller ikke fordi at det var så lidt igen. ”Selvfølgelig,” sagde hun med et let smil, idet han roligt rejste sig, hvor hun tog hans hånd og roligt kom op på benene igen. Hun børstede let sneen af sig, inden hun vendte sig mod ham. Armen lod hun let glide omkring hans, hvor hun tog omkring hans hånd. Hun forsøgte da om ikke andet, at vise ham det! ”Det lyder faktisk som en god idé,” sagde hun med et svagt smil.

[Deleted]

Det var helt en varm følelse som det måtte bringe Konstantin at Malisha havde det så godt, bare ved at komme ud, men det var jo også et tydeligt tegn på at det præcis var det som skulle til for at hun fik det bedre, selvom han også havde forsøgt at få hende med ud flere gange, men hver gang havde hun afvist ham, selvom det vel var tydeligt at han havde haft ret? Det var ikke fordi han gad hovere over det, for han måtte erkende at han bare var glad og lettet over at hun var taget med ham, så hun havde fået det bedre, for det var jo tydeligt at det havde hjulpet. Hun var glad, hun kunne smile, hun kunne grine og hun kunne tilmed drille ham, hvilket normalt aldrig var ting der skete for hende, da hun altid havde været meget hård og professionel, som hun også havde virket lettere humorforladt, men han måtte erkende at det også kun gjorde det mere særligt når disse øjeblikke så dukkede op, skønt det dog ikke ville gøre ham noget at hun var lidt mere glad generelt, for det skadede trods alt ikke. At hun så slap en latter igen, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, for det var jo som sød musik i hans ører! ”Årh man ved jo aldrig med dig,” svarede han drillende, som han sendte hende et sigende blik, skønt det også kun var et spil fra galleriet. I dårligt humør var næsten umuligt at blive, når det gik godt mellem dem, for glæden smittede trods alt af på ham. Han kom roligt op at stå, hvor han rakte hende hånden, så hun selv kunne få en hjælpende hånd op, skønt det nok snarere var ham der havde brug for en. Han måtte erkende at han for en kort stund havde glemt alle deres problemer, fordi de havde moret dem, som i gamle dage, hvilket var noget der bragte gode minder frem, selvom han dog ikke ønskede at problemerne skulle ødelægge deres humør og stemningen, ikke når den var blevet så god. At hun så lod sin arm glide ind i hans, samt hun tog om hans hånd, fik kun smilet til at brede sig på hans rosenrøde læber, hvor han roligt lukkede sin hånd omkring hendes, som han gav et blidt klem, inden han roligt gik tilbage mod hoveddøren. ”Selvom det var sjovt, så må jeg indrømme at det var koldt,” erkendte han, som man også kunne ane hans ånde i luften. Hendes milde vasker havde gjort hele hans ansigt rødt af kulde, hvor det derfor ville gøre godt med et varmt bad. Han slap roligt hendes hånd, så han kunne åbne døren – nu hvor han kun havde en enkelt arm at gøre brug af – hvor han trådte indenfor og holdt døren for hende, inden han lukkede den igen. Han kom roligt ud af støvlerne, fik kappen af, inden han roligt vendte sig mod en af tjenestepigerne. ”Gør et varmt bad klar i det store badeværelse,” svarede han kortfattet, hvor tøsen nejede inden hun smuttede op ad trappen, for at gøre sin pligt. Han vendte sig roligt mod Malisha, som han stillede sig bag, hvor han lod armen søge omkring hende. ”Jeg håber jeg må nyde badet sammen med dig,” svarede han i en hviskende tone mod hendes ene øre, som han blidt strøg hende over maven, imens han trykkede hende ind mod sig. Det ville jo ikke være det første bad de nød sammen, selvom det ville blive det første i meget lang tid, og det var også derfor han savnede det; kvalitetstid med hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det gjorde virkelig underværker for Malisha at komme lidt udenfor og opleve lidt andre ting end hvad hun havde gjort igennem de sidste måneder. Selvom Konstantin måske havde forsøgt at få hende med sig ud, så kunne hun næsten kun fortryde t hun ikke havde gjort det til nu. I det store og hele, så kunne hun jo godt lide at være ude sammen med ham, for han bragte virkelig kun det bedste frem i hende, og nu hvor hun følte at hun kunne more sig, grine og drille ham igen, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. Det var skam ikke fordi at hun havde noget imod at han bredte sig på den måde, også fordi at hun jo.. elskede ham. Det havde hun altid gjort, også selvom hun aldrig havde været den bedste til at vise ham det, og det vidste hun udmærket godt. ”Nej… Det er jo det,” påpegede hun med et drilsk glimt i øjet. Hun kunne faktisk godt drille, hvis det var det som hun havde lyst til! Som han hjalp hende op, så lod hun roligt hånden snige sig om hans, kun for at gribe den. Hun forsøgte virkelig at vise ham det, også selvom det nu heller ikke var noget som hun tog så tungt igen, for hun kunne faktisk godt lide at se ham smile på den måde! Når det endelig skulle være, så måtte det jo bare være sådan at det måtte være i den anden ende. Koldt var det ganske vidst, også selvom det først var noget som hun følte nu hvor de faktisk var kommet op at stå. ”Det er det faktisk.. Vi skal jo nødigt have at du bliver mere syg,” endte hun med en sigende mine, som hun roligt trådte med ind sammen med ham. Nu hvor de kom ind i varmen, så kunne hun da tydeligt mærke, hvor koldt der egentlig havde været udenfor! Hun kom hurtigt ud af støvlerne og fik pelskappen af, kun for at skænke den til tjenestepigen som hang den op for hende. At han ville have det store badeværelse gjort klart, sagde hun nu heller ikke noget til, for hun elskede det sted.. Selvom det var sjældent hun brugte det, udelukkende fordi at de var for stort for hende alene. Som han gik bag hende og lagde armen om hende, sagde hun ikke noget til det. Hun væmmes heller ikke ved den manglende arm, for han var jo trods alt stadig den samme mand, som han altid havde været. Hovedet lagde hun stille mod hans skulder, som hun stirrede let tænkende ud i luften. Tungen strøg let over hendes læber, som hun også lod ham stryge hende over maven. Det var rart… også selvom de aldrig havde trukket den hele vejen. Tanken om det, var stadig umådelig skræmmende for hende! ”Det vil jeg faktisk gerne, Konstantin..” endte hun dæmpet, som hun varsomt kyssede hans kind. Tanken om et bad og den tid sammen med ham, ville hun heller ikke have noget imod, også for at indikere for ham, at hun altså slet ikke væmmes ved synet af ham!

[Deleted]

Det var faktisk rart at se Malisha drille Konstantin, eftersom det ikke skete særlig tit, faktisk kunne han ikke huske hvornår det sidst var sket, for det lå jo normalt ikke til hende, da hun normalt var meget seriøs og alvorlig, men sådan havde hun altid været, foruden da hun havde været en lille pige, men med den opvækst hun havde haft, så var der intet at sige til det, for hun havde altid skulle bevise sit værd, særligt fordi hendes far aldrig havde været særlig meget tilfreds med hende, da manden havde ønsket en søn og ikke en datter, og derfor havde forventningerne været langt større til Malisha. Han måtte dog erkende at han godt kunne lide denne muntre og glade side af hende, da det gjorde ham varm indeni at se hende glad, men det var også fordi at hun havde været nede så længe, hvor det kun var på tide at de tog lidt ud, for der var altså intet at frygte i deres egen have! Han endte med at slippe en munter latter til hendes ord, som han blot rystede på hovedet af hende. Det var rart at se hende smile og være glad, da det betød meget for ham. At hun så også sneg sin hånd ind i hans, da de kom op, var noget som gjorde ham glad, for han kunne godt lide når hun rent faktisk bød ham velkommen på den måde, da hun normalt plejede at afvise ham ved disse mere romantiske og kærlige handlinger, da hun altid gerne ville fremstå som en stærk og stolt kvinde, der ikke havde brug for nogen, men selv disse små handlinger, var bekræftelser i sig selv og det havde han brug for. Varmen som de kom ind i, var helt behagelig efter deres tur udenfor. ”Jeg klarer mig nok, et bad vil desuden gøre underværker,” svarede han stilfærdigt og med et varmt smil. Løgn var det trods alt ikke. Måske han var syg, men både frisk luft og et varmt bad ville kunne slå feberen kraftigt ned, hvilket han allerede følte at den havde, ligesom det også havde hjulpet at sove de par timer ekstra. At hun lagde hovedet mod hans skulder, da han stillede sig bag hende, fik ham til at smile, hvor han blot fortsatte de blide strøg over hendes mave. At hun så sagde at hun gerne ville have et bad med ham og tilmed kyssede hans kind, fik varmen til at sprede sig i hans krop, hvor han roligt trykkede hende tæt ind til sig, hvor han selv drejede hovedet og skænkede hendes kind et blidt kys. ”Det glæder mig at høre,” svarede han sandfærdigt, som han roligt trak sig tilbage, skønt han endnu engang tog omkring hendes hånd, inden han gjorde et hovedkast mod trappen, som han roligt trak hende med sig. Han gik roligt op ad trappen og ned ad gangen, indtil de kom til det store badeværelse, hvor han slap hendes hånd for at åbne døren og træde ind. Stort var det, hvor der var et stort badekar i midten af rummet, hvor der i venstre hjørne også var en stor brusekabine, samt mange skabe, hvor de fleste håndklæder og generelle ting til pleje og hygiejne lå. Der var også en fornem håndvask med skabe under, hvor det egentlig lignede et normalt badeværelse, foruden at det var tre gange så stort. Han låste roligt døren, så de ikke blev forstyrret, inden han roligt gik i krig med at fjerne sin uldbluse og T-shirt indenunder.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det havde aldrig været et nemt eller let liv for Malisha på nogen måde. Hendes far havde ønsket en søn, men havde fået hende, og det var noget som helt klart var gået ud over hende. Altid havde hun skulle bevise sit vær, altid havde det været hende som skulle knokle for at bevise at hun var god nok, og manden havde aldrig nogensinde været tilfreds. Der havde aldrig rigtigt været nogen som havde været.. tilfreds med hende som hun var, hvilket var noget som selvfølgelig frustrerede hende. Nu hvor hun var slået så meget i jorden, så følte hun kun at det bekræftede hvad hun altid havde fået at vide; At hun ikke var god nok, og selvfølgelig var det noget som gjorde utrolig ondt på hende selv at skulle tænke på, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu var hun kommet ud, så var det ting som hun kunne glemme lidt. Det kunne godt være, at hun var et barn på indsiden, men det var også fordi at hun slet ikke havde fået lov til at opleve det igennem hendes barndom. Hun havde mere været vant til slag og nærmest tortur af sin far, og ikke direkte haft nogen mor at søge trøst ved, men det var nu bare sådan at det var. Svagt med et smil på læben, lod hun hånden glide i hans, kun for at søge indenfor med ham, for det var efterhånden ved at være koldt udenfor. Selv den korte tid udenfor, havde i den grad også gjort sit for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At komme ud af tøjet, og mærke hans arme omkring hende, var noget som hun faktisk godt kunne lide. Lige nu var hun måske inde i det som man måske kunne kalde ofr en fin tid, men det kunne jo sagtens nå at ændre sig igen, og det vidste de jo udmærket godt begge to. ”Det vil det nok gøre for os begge to,” sagde hun endeligt. Kysset som han tildelte hende, tog hun mere end glædeligt imod. ”Godt..” endte hun dæmpet. Hun ville faktisk ikke have noget imod at hoppe i bad med ha, også fordi at det ikke ligefrem var noget nyt, for han havde jo set det hele flere gange, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle være i den anden ende. Døren lod hun ham låse, idet hun stille løsnede kjolen igen, kun for at lade den glide direkte til jorden ved hendes fødder, hvor hun nærmest endte med at stå fuldkommen blottet for ham. Hun havde ganske vidst ikke noget at skjule, selvom.. hænderne næsten automatisk endte med at glide op omkring brystet alligevel, for hun følte sig jo endnu ganske ynkelig at kigge å, og det var bestemt heller ikke fordi at det gjorde det nemmere altid for hende. Den frie hånd gled igennem håret og førte det over den ene skulder, inden hun vendte sig mod ham. Den manglende arm, var ganske vidst noget som hun selv skulle vænne sig til, men det var ikke fordi at det vækkede nogen direkte.. væmmelse i hende, for det gjorde det ikke.

[Deleted]

Den korte tid ude havde gjort godt for dem begge, hvor badet kun ville hjælpe på Konstantins sygdom, for det ville sikkert slå feberen langt mere ned, hvilket han bestemt ikke ville have det mindste imod! Han følte sig allerede langt mere frisk, men det var måske også kun fordi Malisha var i et humør, for det hjalp naturligvis også på hans eget, eftersom det smittede af på ham, ligesom det var rart at se hende glad og munter, for det var lang tid siden at han sidst havde set hende sådan, hvor det var endnu sjældnere at han havde set hende drille ham, men det var kun forfriskende når hun gjorde det, for så beviste hun jo kun at hun havde lidt humor, hvilket han alligevel var glad for. Som de kom indenfor og han stillede sig bag hende, nød han selv den korte stund, for han havde altid nydt at have hende tæt på sig, hvor det ikke betød noget at de ikke havde trukket den længere før. Ganske vidst var han blevet ufattelig lysten af sig efterhånden, eftersom han ikke havde været en kvinde tæt i snart et helt år, så man måtte vel sige at han havde slået en rekord? Dog var det også kun fordi han gerne ville vente på hende, og netop vise at det var hende som han ville have hos sig. Og så havde han også været optaget af en masse igennem året, så det var ikke fordi han havde haft så meget tid til at tænke over det. ”Enig” hviskede han kærligt, som han sendte hende et varmt smil, efter at han havde kysset hendes kind, inden han roligt valgte at tage om hendes hånd, så de kunne komme op på det store badeværelse. Det var sjældent at han brugte det, da han jo normalt brugte badeværelset der tilhørte hans eget værelse, for der havde han jo også både badekar og bruser, selvom det var mindre end det større. Som de kom ind og han fik låst døren – så de ikke blev forstyrret – gik han roligt i gang med at komme ud af tøjet igen, selvom det var en mindre krig, eftersom det ikke var så let igen, når han kun havde en arm. Han fik dog både sin sweater og T-shirt af, hvor det blot faldt til gulvet, inden han gik i gang med at løsne bæltet, så han også kunne få sine bukser af, hvor han i samme omgang også fik sine underbukser af, så han stod fuldstændig blottet. Han var ikke særlig blufærdig, ligesom hun også havde set det hele utrolig mange gange efterhånden. Han gik roligt over til hende, hvor han lagde mærke til at hun endnu manglede at fjerne sine trusler, samt hun stod og nærmest forsøgte at skjule sig. Han løftede hånden og strøg hende blidt over armen, for at lade den glide omkring hende, så han kunne trykke hende ind til sig. ”Skal jeg nu have æren af at afklæde dig helt?” spurgte han morende, som han blinkede let til hende, inden han lod sin hånd vandre ned til hendes lænd, hvor han roligt lod fingrene lukke sig om hendes trusser, som han begyndte at trække af hende. ”Du behøver ikke at skjule dig for mig,” hviskede han stilfærdigt, som han lænede sig mod hende og trykkede sine læber imod hendes i et blidt og dog lidenskabeligt kys.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det var rart at komme ud og trække noget luft, men selv Malisha kunne godt se, at de ikke kunne være ude i alt for lang tid, for det ville ikke just gøre godt for nogen af dem, hvilket hun allerede var klar over. Hun ønskede jo heller ikke at han skulle blive mere syg, end hvad han i forvejen var, så derfor ønskede hun hellere at se ham ved godt vel frem for alt det andet, for den tanke bekymrede hende faktisk. Altid havde hun været den som skulle kæmpe for at bevise sit værd, og det var slet ikke nødvendigt omkring ham, selvom det var noget som hun havde svært ved at finde ud af altid. Hun trak vejret dybt, som de endelig kom indenfor og op på badeværelset, også selvom det faktisk var rart at komme indenfor igen. Det var dejlig varmt, men det var ikke altid noget som gjorde sagerne meget nemmere af den grund! Stille lod hun kjolen falde fra sin egen krop, hvor hun lod ham bakse med det hele på egen hånd. Hun ville heller ikke hjælpe ham, hvis han ikke bad hende om den hjælp, også fordi at hun selvfølgelig helst så at han klarede det hele på egen hånd, hvilket vel heller ikke var så underligt igen? Tungen strøg hun let over sine læber, som hun lod den ene hånd og arm glide op, så hun kunne skjule sig en anelse, også selvom han havde set det hele før. At han så kom hende i møde og slog armen om hende, sagde hun ikke noget til, også selvom det faktisk føles utrolig rart. Hun forsøgte om ikke andet, så at undgå at afvise ham, for hun vidste godt, at det slet ikke var noget som nogen af dem ville få det mindste ud af. Hans ord fik hende kun til at smile. ”Du kan jo så godt lide når det endelig sker.. Har jeg ikke ret?” endte hun med et svagt, og alligevel let så kækt et smil på læben. Som han tog fat om trusserne og fik dem af hende, var det ikke noget som hun sagde noget til som sådan. Han havde set det hele og efterhånden temmelig mange gange, så det var ikke noget som hun tog særlig tungt igen. Som han kommenterede at hun skjulte sig, fik hende svagt til at bide tænderne sammen, inden hun stille lod hånden falde i stedet for. Blikket gled stille ned af sig. Nej.. I det store og hele, følte hun end ikke at hun havde noget som helst at være stolt af som sådan, for hun havde jo… ikke rigtigt noget, som ingen anden også havde. ”Jeg… jeg ved det jo godt.. Det er bare ikke lige nemt altid,” forsøgte hun, som hun vendte blikket mod ham. Det var svært for hende, at finde sin plads i disse ting, og specielt når det kom til ham, også fordi at det endnu var så nyt og så fremmed for hende, så forsøgte hun faktisk at gøre det så godt, som det nu var hende menneskelig muligt, og hun havde.. brug for hans hjælp til det, for hun ville virkelig gerne lære at finde ud af det hele her! ”… Jeg har brug for din hjælp, Konstantin..” endte hun med en varsom og stille stemme, som hun igen vendte blikket mod ham.

[Deleted]

At tage et bad med Malisha, var klart noget som Konstantin ville se frem til, eftersom det var lang tid siden at de havde givet sig hen til hinanden på den måde, for der var jo gået måneder, hvor hun bare havde afvist ham, og afvist ham og afvist ham, de havde knap nok holdt om hinanden om natten, fordi hun enten ikke havde kunnet sove, eller også så var en af dem gået senere i seng end den anden og så havde den allerede sovet, men hele tiden var det som om hun var gået en kæmpe bue uden om ham, hvilket gjorde ondt, når han egentlig bare ønskede at være der for hende og hjælpe hende, for han elskede hende trods alt. Han holdt af hende og han ville gøre hvad som helst for hende. Derfor betød det også uendelig meget for ham at hun faktisk havde valgt at åbne sig op for ham denne dag, for hun havde ladet ham tage hende med udenfor, som tydelig havde hjulpet på hendes humør, da hun var blevet helt glad, hvor hun også havde valgt at være åben overfor de mere romantiske handlinger og berøringer, som hun heller ikke afviste ham der og nu ville hun også gerne tage et bad med ham, så det kunne vel snart ikke blive bedre? Han var kun glad for at hun for en gangs skyld lukkede ham ind i varmen, for det ville jo kun hjælpe dem begge to, da det gav dem begge den bekræftelse de havde brug for. Som han gik over og slog armen omkring hende, kunne han ikke lade vær med at smile. Han havde måske set det hele før, men derfor var det alligevel lang tid siden. Hendes ord, fik et næsten helt uskyldigt smil til at glide over hans læber. ”Og som altid har du ret.. men jeg er vidst heller ikke særlig svær at regne ud på det punkt,” svarede han morende, som han blinkede let til hende, inden han roligt trak ned i hendes trusser og fik dem af hende, så hun stod helt nøgen som ham selv. At hun så lod armen falde, så han kunne se det hele, da han bemærkede at hun skjulte sig, gjorde ham glad, da hun aldrig havde haft behov for at skulle skjule sig for ham, for han havde allerede et syn på hende og det syn ville aldrig ændre sig. ”Malisha, du er gudesmuk, det vil i det mindste aldrig ændre sig, Du har aldrig haft behov for at skjule dig for mig, jeg nyder synet og det har jeg altid gjort,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et lille charmerende smil, uden at han veg de mørke øjne fra hende. Han elskede synet af hendes krop, hvilket han altid havde gjort, og selvom hun ingen magi havde, så havde det trods alt ikke ændret hendes udseende, som endnu var helt smukt og perfekt. At hun så sagde at hun havde brug for hans hjælp, kom bag på ham, for det første lignede det ikke hende at spørge om hjælp og for det andet, hvad var det hun havde brug for hjælp til? ”Til hvad?” spurgte han roligt, som han lod hovedet søge let på sned. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at håne hende for det, for han elskede hende og han ville altid hjælpe hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha ville selvfølgelig ikke have noget imod at være så tæt på Konstantin, også fordi at han nu havde markeret hvor meget han selv havde brug for den bekræftelse, for det samme havde hun nu hvor han havde fået hende til det, som hun gerne ville et sted, så var det selvfølgelig også en tanke som gjorde hende utrolig glad. Hovedet lagde hun ind mod hans skulder, som han igen havde taget placeringen bag hende, hvilket hun faktisk ikke havde noget imod. Hun var måske ikke særlig god til det med par, romantik og bekræftelse, men hun ønskede faktisk at gøre et forsøg, så han også kunne se hvor hun gerne ville hen. Selvom tanken om at skulle knytte sig til et enkelt individ, var noget af det mest skræmmende, som man kunne tænke sig til, for hun var ikke meget for den tanke i sig selv! Hun trak vejret dybt og bed sig svagt i læben, som smilet svagt bredte sig på hendes læber. ”Du er en mand.. ligesom enhver anden mand, har du intet imod at skulle afklæde en kvinde,” påpegede hun med en ganske sigende mine, som hun let blinkede til ham igen. Som han fjernede trusserne, så hun stod lige så blottet, som han selv gjorde, lod hun stille hænderne falde. At han fandt hende smuk, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende frygtelig glad, også fordi at hun ikke rigtigt følte sig særlig smuk, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, når det endelig skulle komme til stykket. ”Synes du virkelig at jeg er så smuk..?” spurgte hun ganske dæmpet. Det var ikke fordi at det var sådan hun selv havde det med det hele. Alene det faktum, at hun faktisk spurgte efter hans hjælp, var kun fordi at hun slet ikke var komfortabel med alt det med at knytte sig. Det havde hun aldrig været særlig god til det, men hun havde jo aldrig fået at vide, at hun var god nok af sine forældre eller noget som helst, så man kunne jo heller ikke ligefrem sige at hun havde haft nemt ved at knytte sig, selv til sine forældre. De var heldigvis væk nu.. Døde og borte, også selvom det ikke altid gjorde det meget nemmere for hende af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det gjorde hende selvfølgelig frygtelig ked af det, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt med noget af det! Hun vendte blikket stille ned mod sine fødder, næsten med en tydelig usikker mine, for hun kunne virkelig ikke fordrage at være så usikker! Hun trak vejret dybt, også mest i et forsøg på at tage sig sammen, inden hun igen vendte de mørke øjne i hans retning, for det var bestemt heller ikke fordi at det var så nemt igen, men hun gjorde da hvad hun kunne! ”Jeg… jeg elsker dig, Konstantin… Jeg vil bare gerne finde ud af det hele..” forsøgte hun med en dæmpet stemme. Det var måske ord som yderst sjældent forlod hendes læber, og det skræmte hende.. meningen bag dem skræmte hende!

[Deleted]

Det var rart at Malisha for en gangs skyld valgte at give sig hen til Konstantin i stedet for at afvise ham, ligesom det var rart at hun valgte at give sig hen til ham, for det var trods alt en bekræftelse i sig selv. Det var også sjældent hun valgte at være så åben som hun var i dag, men efter at hun havde været helt nede, så var det faktisk rart at se hende prøve og forsøge, for det beviste jo bare at hun gerne ville og at hun ikke havde givet helt op endnu, og så var det også kun rart at hun valgte at lukke ham ind i varmen, for det havde han brug for, ligesom han hele tiden havde ønsket at hjælpe hende, det havde bare ikke været så let fordi hun ikke havde ønsket han hjælp, så derfor gjorde det ham glad at hun var taget med ham ud og nu også gerne ville tage et bad med ham. Hendes ord fik ham til at slippe en munter latter. Lige ved det punkt, var han som enhver anden mand; han kunne godt lide at afklæde en kvinde, selvom han måtte erkende at han kun ønskede at holde sig til Malisha, hvilket han rent faktisk også kun havde gjort i næsten et år efterhånden, for han havde jo faktisk ikke været nogen anden kvinde tæt, siden hun havde valgt at flytte ind, efter at den unge vampyr havde efterladt hende til at dø i den mørke skov, hvor han havde fundet hende, og siden var hun jo egentlig blevet her på stedet og det var også efterfølgende at de var blevet langt mere seriøse, hvilket han godt kunne lide. ”Skyldig. Men kom ikke og sig at du ikke kan lide det,” svarede han morende, som han blinkede kækt til hende. Det var desuden ikke første gang at de tog et bad sammen, de havde også sovet helt nøgne sammen, skønt de aldrig havde trukket den videre, så derfor ville dette jo ikke være første gang. At hun så valgte at skjule sig selv, plejede hun normalt ikke at gøre, hvilket derfor forundrede ham, men han vidste jo godt at hendes selvtillid havde taget sig et ordentligt dyk efter at hun havde mistet sin magi. At hun så spurgte for at få bekræftet om han synes hun var smuk, fik ham til at lægge hovedet let på sned. ”Naturligvis! Malisha, du er uden tvivl en af de smukkeste kvinder jeg nogensinde har mødt, hvis ikke den smukkeste af alle,” erkendte han sandfærdigt. Hun var jo fantastisk smuk! Det var også derfor han faktisk følte sig velsignet over at have hendes som trolovede, hvilket han faktisk altid havde følt, for hendes udseende havde aldrig fejlet det mindste! Hendes skønhed ville da kunne slå både mange mænd og kvinder i gulvet, fordi hun strålede over alle kvinder og lokkede alle mænd. At hun så også måtte spørge om hjælp, forundrede ham også, selvom han godt kunne lide denne nye Malisha der valgte at åbne sig op, for det gjorde ham helt varm indeni! Hendes ord fik smilet til at brede sig, som hans mørke øjne fik et helt kærligt skær. ”Jeg elsker også dig, min skat. Og jeg skal nok hjælpe dig på vej, vi skal nok klare det hele,” hviskede han i en kærlig tone, som han lænede sig mod hende og kyssede hendes læber flygtigt, inden han tog omkring hendes hånd. ”Kom, lad os tage det bad, inden vandet bliver koldt,” opfordrede han med et skævt smil, som han trak hende med hen til det store badekar, der stod i midten, hvor der var plads til mindst 7 personer.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha vidste jo gerne hvad hun ville, også selvom det på ingen måder var nemt for hende, men hun var jo så heller ikke helt bange for at prøve sig frem. Lig nu, ville hun faktisk bare gerne… vise hvad det var hun ville, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hende, men hun ville jo gerne! Hun havde vel altid været vant til at få at vide, at hun aldrig havde været god nok eller noget lignende? Konstantins svaghed for det kvindelige køn, havde altid gjort det nemt for hende selv at holde afstand til ham, også selvom det kun var blevet en hel del mere besværligt nu. Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes vedkommende, men nu hvor han havde holdet sig på måtten og faktisk.. holdt sig til hende igennem så lang tid, så var sagen faktisk lidt en anden. Selvom hun måske ikke følte sig værdig til noget som helst, så var det bestemt heller ikke fordi at det var nemt som sådan. Hans fascination for hendes krop, havde hun altid nydt af, også fordi at den havde været s tydelig og let at læse, også selvom… hun havde vel brug for at få det bekræftet, på andet måde end hans fascination for hendes krop, for hun var jo mere end bare det kropslige hylster. Hun smilede svagt for sig selv. Han havde ganske ret, også selvom hun måske ikke sad inde med den samme selvtillid som hun havde gjort førhen, hvilket jo faktisk var noget som gjorde en hel del for hendes vedkommende. ”Det gør jeg.. Men det jeg bedst kan lide, er at blive bekræftet for andet end min krop..” påpegede hun med en sigende stemme. At han manglede en arm, rørte hende virkelig ikke, som det heller ikke rørte hende at de skulle have så mange ekstra ting at slås med, men det som faktisk plagede hende mest, var det faktum var svært for hende, var at det var utrolig meget, og det stadig var helt uklart mellem dem, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, og selvfølgelig var det noget som gjorde det hele en smule værre, men de fandt vel ud af det? Han havde jo trods alt ret, for det gjorde de altid. ”Nu er det vel ikke bare noget som du siger..?” spurgte hun med en sagte stemme, som hun roligt betragtede sig af ham. Selvom hun måske forsøgte at vise, at hun var selvsikker, så kendte han hende vel også bedre end det? Det at skulle spørge ham om hjælp, var bestemt heller ikke noget som hun var særlig meget for i længden, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund. Hun ønskede at finde ud af det hele på en ordentlig måde, selvom det slet ikke var nemt for hende år det kom til det her! At fortælle at hun elskede ham, var vel altid et godt sted at starte? Hun tog imod hans kys og hans ord, for det var faktisk noget som hjalp hende utrolig meget! Hun nikkede blot stumt, for.. hvad skulle hun da sige? Roligt tog hun omkring hans hånd og søgte hen til karet inden hun roligt krøb op i det. Vandet var endnu varmt, hvilket faktisk var noget som passede hende helt fint! ”Det er stadig godt varmt.. kom op i,” opfordrede hun med et svagt smil.

[Deleted]

Egentlig var Konstantin ved at være vant til at Malisha konstant måtte afvise ham, så det at hun rent faktisk valgte at åbne op for ham denne dag, kom både bag på ham og overraskede ham positivt, for det havde han nu ikke just regnet med, særligt ikke med alt det som var galt, hvor de begge havde fået noget som de skulle kæmpe med, for han havde lige mistet sin arm og skulle til at lære at leve livet kun med en enkelt, hvilket allerede havde gjort alt mere besværligt for ham, eftersom han ikke engang kunne binde sin egen kappe mere og det havde også været besværligt at få tøjet af og på. Han lod hovedet søge let på sned til hendes ord, hvor hans mørke øjne betragtede hende med et varmt skær. ”Så håber jeg at du ved, at jeg ikke kun kan lide dig for din krop, men for den du er,” svarede han roligt og med en ærlig undertone, men det gik han også ud fra at hun vidste, eftersom de havde kendt hinanden siden de var helt små, hvor de havde været bedste venner og det havde de trods alt altid været, så hun af alle burde vide at han kunne lide hende for hendes person og ikke bare fordi hun var smuk, for han havde jo både hjulpet hende i det private og i det professionelle. Desuden med alt det han havde gjort for hende, så burde det var tydeligt at han kunne lide hende for den hun var og ikke bare for hendes krop, selvom han godt vidste at hendes selvtillid havde taget et stort dyk, men man kunne vel heller ikke ignorere det som var så tydeligt? Og han havde aldrig lagt skjul på at han kunne lide hele pakken ved hende. At hun så næsten også blev helt mistænksom, fik ham til at ryste let på hovedet af hende, da det var helt unødvendigt! Han elskede hende, simpelthen alt ved hende, selvom det var svært at vise med handlinger frem for ord, desuden så havde han jo faktisk kun holdt sig til hende i snart et år, så hvad mere kunne han bevise? Han ønskede jo at det skulle være dem, så han vidste snart ikke mere hvad han kunne gøre for at overbevise hende. ”Selvfølgelig er det ikke det. Jeg har altid fundet dig smuk, både udvendig og indvendig,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Han havde altid elsket alt ved hende, netop fordi hun altid havde været en stærk kvinde. At hun så gik med hen til karet og trådte op i, fik ham til at trække let på smilebåndet, hvor han selv kom op i det store badekar, hvor der var god plads til at udfolde sig. Han sukkede ganske let, som varmen måtte omsluge hans krop, hvilket var rart, da han følte at det måtte dampe bakterierne ud af ham. Kort tog han et dyk under vandet, inden han kom op igen og bevægede sig over mod hende. ”Dette var klart en god ide,” svarede han med et skævt smil, som han lod armen søge omkring hende, for at trykke hende ind til sig, hvor han skænkede hendes læber et lidenskabeligt kys.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Det følelsesmæssige mellem Malisha og Konstantin, var faktisk utrolig meget for hende, også selvom hun virkelig forsøgt at finde ud af det, men nemt var det ikke, når man havde alt det andet at slås med samtidig, hvilket var noget som hun faktisk forsøgte at gøre noget ved. Hun ville jo gerne åbne sig for ham, og hun ville jo gerne have og finde ud af det hele, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende, men det var jo tydeligt at det påvirkede ham positivt, og det var noget som selv gav hende blod på tanden, for hun ønskede jo så brændende at vise ham det på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans ord var noget som alene, fik hende til at smile let for sig selv, idet hun roligt nikkede til hans ord. Det vidste hun jo faktisk godt og med det forhold som de havde haft stort set siden de var helt små, så var det jo kun en bekræftelse, for han havde været den eneste som havde set mulighederne i hende. End ikke hendes far havde været i stand til det. ”Det ved jeg godt.. Du har været den eneste som jeg kunne regne med,” endte hun ganske dæmpet. Foruden hendes søster selvfølgelig, men selv den kvinde havde altid været utrolig selvstændig, så det var jo heller ikke ligefrem noget som sagde så lidt igen i den anden ende. Det var slet ikke hendes mening at blive mistroisk eller noget lignende, men det var bare det som faldt hende mest naturligt når det kom til denne slags. Smuk følte hun sig ikke direkte efter hendes selvtillid havde lidt et forfærdeligt dyk, for hun kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun var vel bare blevet for vant til at skulle passe på sig selv efterhånden. Lige hvad det var han så i hende, havde hun svært ved at se og forstå, men det måtte vel kun være godt og positivt når det endelig skulle være? Hvilket selvfølgelig var noget som passede hende utrolig fint, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg erkender gerne, at jeg ikke forstår hvad du ser i mig, Konstantin.. Specielt ikke nu..” endte hun ganske usikkert, for det var vel også den slags som hun faktisk havde det sværest med? Nu hvor hun havde valgt at krybe op i karet, så vendte hun blikket i retningen af ham som han kom efter hende. At han dykkede under vandet, kun for at komme hen mod hende, havde hun nu ikke noget imod. Selv hun havde godt af varmen, og hun så helst at han blev frisk igen, frem for at skulle ligge syg på den måde! Det var slet ikke noget som hun kunne lide! Hans ord fik hende til at smile let for sig selv, idet hun roligt vendte blikket i retningen af ham igen. ”Jeg er enig,” endte hun roligt, som han tog omkring hende, trykkede hende ind mod sig, hvor hun selv glædeligt gengældte hans kys. Hun selv havde brug for at vide, at hun var god nok!

[Deleted]

Konstantin vidste godt at Malisha ikke var så god til det med følelser og bekræftelse, selvom han altid havde taget det så tungt. Han måtte dog erkende at han havde brug for hendes bekræftelse, han havde brug for at vide hvad han kunne forholde sig til, hvilket han kun kunne, hvis hun valgte at fortælle ham hvad det var hun ville, for han var skam helt seriøs, når han sagde at han ønskede hende hos sig, når han ønskede at gøre trolovelsen til alvor, for ellers havde han ikke holdt sig væk fra nogen anden kvinde i snart et helt år og han var altså blevet frygtelig lysten af sig! Svært var det, hvor det næsten også var fristende at springe på en anden kvinde, bare for at få stillet sine lyster, men det ville han kun miste Malisha af og det ønskede han trods alt heller ikke, derfor så bed han i det sureste æble og holdt sig på måtten. Men fordi han var nød til at holde sig på måtten, var han også nød til at vide at hvad hun ønskede, ligesom han havde brug for at vide at hun ønskede ham og at de skulle blive seriøse, for ellers så holdt han sig jo på måtten for ingenting, hvis hun alligevel bare var ligeglad med ham. Det varmede ham derfor også at vide at hun elskede ham, og at hun gav sig hen til ham denne dag, for det var jo en bekræftelse i sig selv og det var det som han havde brug for. ”Jeg ved nu ikke om jeg er den eneste du har kunnet regne med, men uanset hvad så vil du altid kunne regne med mig, for jeg vil aldrig svigte dig med min gode vilje,” svarede han sandfærdigt. Han kunne naturligvis ikke vide om der kom en dag hvor han ikke ville være i stand til at hjælpe hende, da uheld trods alt skete, men hun skulle vide at han altid ville være der for hende og at han uanset hvad ville prøve at gøre alt for at stå bag hende, når noget skete. Som han dykkede under vandet og kom hen til hende, sendte han hende et varmt smil, hvor han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. ”Det kan godt være at du føler dig ynkelig uden din magi, men i mine øjne er du stadig den selvsamme smukke og stærke kvinde, og det viste du mig jo også tidligere på dagen. Den gamle Malisha er stadig i dig. Desuden, så er du den kvinde jeg elsker og det kan ingen tage fra dig,” svarede han roligt, som han sendte hende et kærligt smil, inden han trykkede læberne imod hendes, hvor han også holdt hende tæt ind til sig. At hun besvarede kysset, glædede ham kun, da han nød når disse stunder skete, for det var netop alt dette som han måtte savne og længtes efter. Roligt brød han kysset, hvor han i stedet for begyndte at kysse hende rundt omkring i ansigtet. ”Desuden er du gudeskøn,” hviskede han blidt, som han trak hovedet til sig igen, hvor han vendte de mørke øjne imod hende, kun for at sende hende et varmt smil. Han strøg hende blidt over ryggen, inden han valgte at trække sig en anelse væk, kun for at gribe om sæben. ”Vil du vaske mig?” Han ville ikke engang kunne vaske sig selv eller hende for den sags skyld ordentligt mere, fordi han kun havde en arm, hvilket måtte irritere ham grænseløst!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Selvom Malisha måske ikke var særlig god til det med følelser, så var hun skam heller ikke bange for at forsøge, så godt som det nu var hende menneskelig muligt. Så lang tid at han vidste hvad hun ville, så var det hele vel også fint når det endelig skulle være i den anden ende? Når alt endelig skulle komme til stykket, så ønskede hun jo bare muligheden for at finde ud af det hele, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt. Selv nu hvor hun ikke havde sin magi og hun holdt sig en smule på afstand, også fordi at hun vidste, at han kunne finde en masse som ville være meget bedre end hvad hun var, hvilket heller ikke gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Når alt endelig skulle komme til alt, så havde hun svært ved det hele. ”Det ved jeg udmærket godt, Konstantin.. Du er en af de yderst få som altid har været mig i ryggen, og det er jeg taknemmelig for.. Men.. Det er svært at finde ud af det hele,” endte hun med en dæmpet stemme, som hun stille vendte blikket mod ham. Hun havde ikke sin magi, og derved havde hun heller ikke sin selvtillid, for den havde virkelig lidt et gevaldigt styrtdyk, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun vidste slet ikke hvordan det hele skulle foregå eller hvad hun skulle gøre herfra endnu! Hun vendte blikket stille ned af sig, tydeligt næsten med en usikker mine. ”Jeg er glad for at du siger det, når jeg ikke selv kan se det.. Jeg er ynkelig, Konstantin. Jeg har ingen magi, jeg kan ikke gøre modstand mod et magisk væsen.. Den gamle Malisha er der måske, men jeg ved ikke om hvor lang tid hun vil være der mere..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun let vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. Nu hvor de var kommet op i vandet, så følte hun godt at hun kunne gemme sig lidt under vandet, hvilket hun faktisk havde det fint med, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han skulle påpege at hun var gudeskøn, fik et smil til at passere hendes læber ganske let. Når alt endelig skulle komme til alt, så kunne hun jo godt lide at få komplimenter, da det jo trods alt heller ikke skete så ofte, at hun faktisk ville tage vel imod dem på denne her måde. Hun vendte blikket mod ham. ”Det skal du jo sige..” endte hun med et stille smil på læben, som hun lod ham komme hende helt i møde. Hun havde skam slet ikke noget imod det, også fordi at hun godt kunne mærke at han var der. At han så greb efter sæben og spurgte ind til om hun ville hjælpe ham, fik hende roligt til at nikke og tage imod den. ”Sæt dig med ryggen til..” bad hun roligt, som hun gjorde sæben våd og sæbede sine hænder ind.