Big news!

[Deleted]

Det morede Denjarna, at han helt hemmelighedsfuldt måtte fortælle hende, at hun var noget ganske særligt, og at de andre mænd ikke måtte få nys om det. Hun vidste dog, at det med de andre mænd allerede var for sent, eftersom der allerede var nogen ude i verdenen det måtte ærgre sig over, at hun var hans. Det spekulerede hun dog ikke selv over, da hun vidste, hvor hun stod med hensyn til sin kærlighed. Derick var ejeren af hendes hjerte, hvilket han formentligt altid ville være. Det havde dog hændt, at hun havde spekuleret over, om han var den rigtige mand for hende, selvom han havde hendes kærlighed. Der var dog en stor sandsynlighed for, at den tvivl kun var dukket op, fordi de var inde i en hård periode, som den formentligt ville være væk igen, når det hele engang faldt i orden. ”Hvad gør vi, hvis jeg allerede har talt over mig? Hvad hvis de allerede har fået nys om, hvilken særlig kvinde du har dig?” spurgte hun i en dæmpet tone, som var det hemmelighedskræmmeri. At de så nåede ind på andre kvinder, var straks noget hun brød sig mindre om. Hun stolede ikke på ham, når det kom til andre kvinder, eftersom hun havde fundet ud af, at han altid havde løjet for hende. Personligt ønskede hun derfor ikke, at han havde nogen kvindelige veninder, men det var muligvis en egoistisk tanke, eftersom han lige havde gået med til at mødes med Vladimir. Det var en beslutning hun var afsindigt glad for, da hun savnede at have andre at snakke med, og især fordi problemerne fyldte så meget i hendes liv. Det var dog ikke ens betydning med, at hun var blevet mere åben overfor ideen om andre kvinder. Som han remsede de tre kvindelige navne op, vidste hun dog, at de var opdigtet og det gjorde også, at hun kunne tage let på tingene. ”Det vil sikkert ærgre dem, men jeg er sikker på, at det vil være for det bedste, hvis de ikke er en del af os,” svarede hun drillende, uden at smilede falmede det mindste. Blidt strøg hun ham over kinden, inden hun måtte afgive en munter latter. ”Selvfølgelig.. Jeg ville gå til grunde, hvis du ikke var her for at være min tro,” sagde hun med drillende ironi. Det varme skær i Dericks smukke øjne, måtte gøre hende en knivspids rolig, da hun i så fald kunne se, at han endnu var ved sine fulde fem. Nervøs var hun dog endnu, hvilket måtte betyde, at alle hendes sanser var på overarbejde, som de skulle nå at opsnuse det mindste hint, hvis det nu skulle vise sig, at han ikke kunne kontrollere blodtrangen. Brændende ønskede hun at være ham tæt, og derfor forsøgte hun sig frem, skønt det var til at mærke, at hun var bange og endnu ikke gav sig selv hundred procent. Det var dejligt at kunne mærke hans læber lidenskabeligt mod sine igen, samt følelsen af hans hånd mod sit ene bryst, da det var et område der ikke var blevet berørt i snart en måned. Hun kunne dog ikke finde ud af, om hun skulle tillade det hele eller ej, og derfor prøvede hun sig blot fremad. Som han trak tæppet over dem, hjalp hun til med at ligge det til rette, skønt det måtte afgive et par blandede signaler. De to dækkede krop varslede ofte, at der var intimitet på vej, men samtidig følte hun, at det var rart at føle sig en smule tildækket, eftersom hun trods alt kun lå i trusser, hvor han lå i sin fulde påklædning. Forsigtigt endte hun med at gribe fat i hans bluses stof, så hun langsomt kunne trække den af ham, hvor hun kortvarigt lod kysset brydes, som blusen smuttede over hans hoved, hvorefter hun igen trykkede sine læber mod hans.

[Deleted]

At der allerede var mænd, der vidste at de var sammen, var Derick godt klar over, da hun trods alt havde opgivet dem for hans skyld, skønt han havde indvilliget i at møde hendes ven Vladimir, hvor de så måtte se hvad han synes om manden og omvendt, for han måtte erkende at han ikke var meget for det, men kunne man bebrejde ham? Hun havde trods alt været ham utro før, hvilket endnu måtte stå tydeligt i hans sind, skønt han skam have tilgivet hende for det, men det havde gjort ham til en frygtelig overbeskyttende og jaloux mand, hvilket hun også havde erfaret under deres tidligere møder, da han trods alt var blevet ophidset, da hun havde nævnt andre mænd, selvom han egentlig ikke kunne bebrejde hende, da hun havde troet at han havde forladt hende og derfor havde hun forsøgt at komme over ham, som han også havde forsøgt, da han havde troet at hun var død. At hun så hviskede til ham, fik ham til at trække morende på smilebåndet, hvor han lænede sigt tættere mod hende, som fortalte de hinanden hemmeligheder. ”Ved du hvad? Så er det bare ærgerligt, så vil jeg nyde at se deres jaloux og irriterede ansigtsudtryks, når jeg har min særlige pige for mig selv,” hviskede han i en drillende tone. Han havde skam intet imod at vide at mændene var jaloux på ham, da han skam elskede og værdsatte denne særlige gudinde han havde ved sin side, noget som han altid havde været frygtelig stolt over, for det var ikke nogen anden mand der havde fået hende, men ham! Hun havde ganske vidst været tæt på at vælge ham fra til fordel til Gabriel, eller faktisk havde hun gjort det, men da hun så skulle fortælle ham det, havde hun ikke kunnet gøre det alligevel, hvor de var endt sammen, og de var taget til parken, hvor han havde friet til hende, og siden havde det været dem for evigt. ”Så det du siger er, at du godt må have mandlige venner, men jeg må ikke have kvindelige veninder?” spurgte han morende. Det fandt han ikke just fair, men da han ikke havde nogen veninder, som hun havde venner, så gjorde det ham intet, da han trods alt også vidste at hun var en jaloux kvinde, men hvis han engang fandt en kvinde han gerne ville være ven med, hvis det da overhovedet skete, så ville han kun finde det fair at hun også mødte tøsen. Som hun strøg ham over kinden, sendte han hende et varmt smil, skønt en munter latter hurtigt måtte bryde hans læber. ”Lige præcis, uden mig er du intet” svarede han morende, skønt det dog ikke var sandt, da hun sagtens kunne klare sig uden ham, men samtalen måtte alligevel more ham. At hun så blev nervøs, da det blev lidt mere intimt mellem dem, havde hun ingen grund til, da han skam ikke ville presse hende til noget, for han ville altid respektere hendes grænser, skønt han ganske vidst var frygtelig lysten, men nu havde de heller ikke været tæt i snart en måned. At hun dækkede sig bedre til med tæppet sagde han intet til, da han kun havde trukket det over hende, for at dække hende lidt til, så hun ikke følte sig for sårbar. At hun så valgte at gribe fat om hans bluse, måtte faktisk komme bag på ham, da hun alle andre gange havde afvist ham. Han gjorde dog ikke andet end at følge trop, hvor han løftede sig og hjalp hende af med den, inden han blev mødt af hendes gudeskønne læber igen, hvor et suk forlod hans egne. Han lod en arm søge omkring hende, kun for at trykke hende ind mod sig, så han bedre kunne mærke hendes nøgne og varme hud imod hans egen kølige.

[Deleted]

Der var mænd ude i verdenen der ærgrede sig over det faktum, at Denjarna var sammen med Derick. Der havde nemlig været dem der havde prøvet at få fat på hende, mens hun havde været enlig, og så var der dem der i øjeblikket brokkede sig over, at hun var sammen med ham. Lige let var det ikke altid, eftersom der var knas i forholdet, hvor hun derfor var mere tilbøjelig til at lytte til de andres ord. Hun forsøgte dog at holde det adskilt, som hun ikke ønskede at blive påvirket af omkringstående, som hun før i tiden havde. Det havde alligevel altid endt med, at hun lige meget hvad valgte Derick i den sidste ende. Så hvad end hun følte, og hvad end hun hørte, så tvivlede hun på, at hun bare kunne sige stop en dag. Hun havde engang forsøgt, som hun egentligt havde fortalt Gabriel, at hun ville blive hos ham, men som hun havde fortalt det til Derick, havde han fuldstændigt smeltet hendes hjerte, hvor hun i stedet for var fløjet i armene på ham. Derfor tvivlede hun på, at det kunne ændres, og det var vel kun godt? Når alt kom til alt, så var det trods alt et ufatteligt stærkt bånd. Morende trak hun på smilet over hans ord, hvilket automatisk gav hendes sølvgrå øjne en livlig gnist. ”Det er også et bånd du gør klogt i at værdsætte i al evighed. I så fald vil jeg nemlig ikke få ondt af alle de jaloux og irriterede mænd derude,” svarede hun morende. Det var dog en vis ærlighed i, at han burde værdsætte hende, da hun tidligere havde haft for vane, at hun søgte andre mænd, der kunne værdsætte hende, når Derick viste hende manglende interesse. Det havde nemlig startet utroskaben til at starte med, som hun havde følt sig alene, og så var Gabriel kommet ind i billedet, og han havde vist hende al interesse i verdenen. Det uheldige var bare, at som hun først var kommet i gang med at ligge udenom, havde hun ikke kun nøjedes med en elsker, som der faktisk havde været et par stykker. Det talte hun dog ikke højt om, da hun fortrød sine handlinger, og særligt dem der slet ikke havde betydet noget for hende. ”Tjah.. Nu når du selv foreslår det, så er det da en aftale, som vi to sagtens kan lave med hinanden,” svarede hun kækt og blinkede til ham. Sandheden var dog, at hun oprigtigt helst ikke så, at han havde kvindelige venner. Nok var Derick en jaloux mand, men sandheden var, at Denjarna var en endnu mere jaloux kvinde. Det havde drevet hende til vanvid, at han havde haft Elanya, og en ny veninde ville sikkert ikke hjælpe på det. Faith og Monique havde dog altid været anderledes, som hun havde stolet på dem, og selv holdt dem kært, som de faktisk alle sammen havde været en stor vennekreds. Let trak hun på smilet, som han brød ud i latter.
At han endte med at ligge ovenpå Denjarna, mens hun var halvnøgen, og de havde dynen over dem, havde hun bestemt ikke regnet med! Hun havde troet, at hun bare ville få sig en massage, men han havde tydeligvis haft bagtanker, og … nu vidste hun ikke længere, hvad hun skulle stille op. Som de lå og kyssede, og hun mærkede ham ganske tæt, kunne hun nemlig mærke, hvordan lysten rev i hende. Om hun burde besvare den, vidste hun ikke, eftersom de altid plejede at nå et punkt, hvor hun blev rædselsslagen og bakkede ud. Hun følte sig dog alligevel frem, og derfor endte hun med at trække blusen af ham, hvilket bestemt ikke var svært, eftersom han hurtigt selv hjalp til. Smilet endte hun med at trække glædeligt på, som hun hørte hans nydelsessuk, hvilket også kunne mærkes i kysset. Hun stoppede dog ikke endnu, som hun blot holdt kysset ømt, mens hun nu lod hånden stryge ham over ryggen. Hun gøs let, som hun mærkede, hvordan han trykkede deres nøgne overkroppe mod hinanden, hvor det i den grad var en fornemmelse hun skulle vænne sig til igen.

[Deleted]

Derick værdsatte skam Denjarna, selvom det måske ikke rigtig var at se i hans handling, da han havde gjort hende ondt, men det angrede han også, for det havde jo ikke været med vilje! Det havde ikke lagt i hans hensigt eller været hans intention at gøre hende fortræd fysisk, for det havde han jo aldrig gjort før! Han havde dog ikke kunnet styre sin blodtrang, hvor han simpelthen havde mistet fornuften og alt der hørte med. Nu forsøgte han at rode bod på det og gøre det godt igen, selvom det krævede rimelig meget, da han havde sat en frygt i hende og det var han på ingen måder stolt af. Men selvom han havde gjort hende ondt, så elskede han hende stadig højere end sit eget liv, da han ville gøre hvad som helst for hende. Han havde tilmed fundet et arbejde for hendes skyld, et arbejde han kunne stille sig tilfreds med, ligesom han havde fundet huset og gjort det i stand, så de kunne bo her, også for hendes skyld, han havde tilmed forsøgt at finde en kur på hendes vampyrproblem, så hun kunne blive mørkelver igen, skønt han ikke vidste om det ville have hjulpet, nu hvor hun allerede havde været mørkelver da han havde fundet hende, men det var vel også tanken der talte? Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Hvis det er sandt, så vil jeg ikke bare værdsætte dig, men også forgude dig i al evighed,” svarede han drillende, som han blinkede muntert til hende, hvor han lagde mærke til det livlige gnist i hendes eget blik, hvilket han fandt befriende og dejligt, eftersom det var lang tid siden at han sidst havde set det i hendes smukke sølvgrå øjne. Han forsøgte dog at gøre det så godt han kunne, og nu hvor han også indvilligede i at møde hendes nye ven, Vladimir, så håbede han at det kunne gøre hende lidt mere glad, da han trods alt heller ikke ønskede at fraholde hende fra alt og alle, for.. den ret havde han ikke. Så kunne de lige så godt gå tilbage til, hvor de skar sig af fra omverden som de havde gjort før, så det bare var de to. Han rystede smilende på hovedet til hendes ord. Det forundrede ham skam ikke at hun ville have det fint med at han ikke havde nogen veninder, men det tog han nu heller ikke særlig tungt, da han ikke havde nogen. ”Hvis det er sandt, hvorfor skal jeg så møde din ven?” spurgte han morende, som smilet bredte sig på hans læber, da han vidste at hun egentlig var uretfærdig på det punkt, for hvis hun måtte få en mandlig ven – som han egentlig var imod – så måtte han også få en kvindelig ven, men det brød hun sig dog ikke om. Han ville dog ikke gøre det til en diskussion, da han ikke havde nogen, så den snak kunne de tage hvis den dag overhovedet engang kom.
Det måtte helt krible i Derick, da hun valgte at lukke fingrene omkring hans bluse og trak den af ham, da hun normalt ikke plejede at gå så vidt at afklæde ham. Han nød dog fornemmelsen af hendes nøgne krop mod hans, hvor han også måtte slippe endnu et suk, da hun valgte at stryge ham over ryggen. Han ønskede ikke at de skulle stoppe, da han ønskede at mærke hende, for han var virkelig ved at være lysten! Dog var det en egoistisk tanke, da han på det led kun tænkte på sig selv, og han ønskede trods alt ikke at presse hende til noget, derfor valgte han roligt at bryde kysset, hvor han vendte de violette øjne imod hende, som han sendte hende et varmt smil. ”Er du sikker på at du vil?” spurgte han roligt, hvor han inderst inde frygtede at hun ville afvise ham igen, men han ønskede heller ikke at være egoistisk, når han vidste at han var skyld i det hele.

[Deleted]

”Forgudelse i al evighed? Du må hellere passe på med, hvad du lukker ud af munden, min kære.. Det kan være, at jeg elsker ideen lidt for meget, og tager dig på ordet angående det,” sagde Denjarna med et smil på læben. Fingrene lod hun blidt stryge fra hans hårgrænse i panden og videre ned over kinden. Hun elskede ham, og hun ønskede inderligt, at de ville finde ud af det hele. Hun var ked af mange ting, som det ikke just gik godt for deres kærlighed, men endnu havde han hendes hjerte, hvor hun håbede på, at de ville klare sig, som de altid gjorde. Hvordan deres fremtid så ud, havde hun dog ingen ide om, da hun havde et liv i sin mave, men hun vidste ærlig talt ikke, om hun brød sig om det, eller om hun overhovedet måtte føde det. Hun havde altid været rædselsslagen ved tanken om børn, som hun aldrig havde set på sig selv som en mor, skønt Derick op til flere gange havde sagt til hende, at det var sådan en familie han ønskede sig. Hende som sin hustru, og mor til hans børn. Nu så det meget vel ud som om, at han kunne få det, som han ville have det, da graviditeten i hvert fald var til stede. Selv forsøgte hun bare med en ting ad gangen, som hun ikke vidste, hvad hun mente om noget som helst, hvor hun også tænkte, at det ville gøre godt med noget nattesøvn, så hun muligvis kunne få afklaret sit sind og sine følelser. At de så nåede ind på snakken om venner og veninder, måtte hun smile skævt, som det alligevel var et af de svære emner. ”Fordi min ven er skøn, og du gerne vil glæde mig ved at have en ven. Han kan desuden også blive din ven. Han har ikke andre end mig i sit liv, og jeg ved, at han er interesseret i at have flere, og du vil vel også gerne have en, du kan snakke … mandeting med,” sagde hun muntert. Hun vidste godt, at hun var uretfærdig når det kom til det faktum, at hun ikke ønskede, at han havde en veninde. Det var dog sådan hun havde det, og om på det kunne hun ikke just lave. Han havde nemlig fyldt hende med jalousi, og nu blev den der.
Det var ikke kun Derick der nød fornemmelsen af deres nøgne kroppe, som det også måtte behage Denjarna. Det var meget muligt, at hun altid var den der slukkede for morskaben, men det var ikke ens betydning med, at hendes krop ikke hungrede efter hans, for det gjorde den. Hun havde lyst til ham, men samtidig med det, så frygtede hun også den lyst. Sidste gang hun havde følt den, havde det endt ragende galt for hendes vedkommende, som hun var blevet bidt af ham, og næsten blevet taget ind som kæledyr af to mandlige vampyrer. Hun vidste godt, at han sagde, at han havde klaret den anden omgang, men det havde også været den omgang, som hun ikke kunne huske, da hun havde været høj på hans blod, og derfor talte den ikke i hendes bog. Med et nydende suk lod hun deres læber skilles, hvorefter hendes varme blik endte på ham. Hans ord fjernede dog den varme, som hun i stedet blev forvirret og lettere skræmt ved tanken om, at hun lige nu og her skulle tage højde for, om de skulle elske eller ej. ”J-Jeg… Jeg ved det ikke,” sagde hun ærligt og forvirret, som hun endte med at slå blikket væk fra ham.

[Deleted]

Morende måtte Derick slippe en latter til Denjarnas ord. Han var skam ikke bange for at hun ville elske ideen lidt for meget, da han ikke havde det mindste imod at forgude og værdsætte hende, elske hende til sine dages ende, for.. sådan havde det jo altid været. Han havde altid været betaget af hende, som han altid havde været forelsket i hende, og selv efter flere års adskillelse, fandt de igen sammen, så de måtte jo være tiltrukket af hinanden? De var som magneter, der konstant fandt hinanden igen, uanset hvad de gik igennem. Selv efter at han havde været fyldt op med et tungt og forgiftende mørke, havde hun formået at holde det nede i ham, hvilket hun endnu gjorde, for selvom han havde fået et mærke, så kunne han stadig mærke det i sig. ”Åh min skat, det gør jo intet. Vi ved begge at jeg har forgudet dig, siden den dag jeg mødte dig på kroen i Rimshia,” svarede han morende, som han blinkede let til hende. At hun strøg ham fra hårgrænsen og over kinden, fik ham til at smile, som han nød hendes berøringer, hvor det også var rart at få bekræftet at hun ikke frygtede ham så meget at hun slet ikke turde stå ham nær, for sådan havde det jo næsten været til at starte med. Han ønskede bare at de skulle finde ud af det hele, selvom han godt vidste at det var svært, men han nægtede at give op og det ønskede han heller ikke at hun gjorde. ”Skøn? Men han visner ved min skønhed!” svarede han selvsikkert og med et morende smil, selvom han nu ikke brød sig om at hun kaldte manden for skøn, da han ikke brød sig om konkurrence, da han altid havde ønsket at være den eneste mand i hendes liv, men.. han kunne godt se ideen i det. ”Du har ret. Jeg er nød til at have en mand jeg kan snakke med mandeting omkring, og så jeg ikke skal høre på din lange talestrøm og kvindeting,” svarede han drillende, som han grinte ganske let. Det kunne måske blive godt med en mandlig ven? Det var jo faktisk lang tid siden at han sidst havde haft sådan en.
Sukket der forlod hendes læber, da Derick brød kysset, fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han godt så hvordan hendes smil falmede og hvor forvirret hun blev. Morende trak han på smilebåndet, da hun valgte at fjerne blikket, hvor han løftede den ene hånd og lagde den mod hendes kind, for at vende hendes blik imod ham igen, hvor han sendte hende et varmt smil. Han gav sig til at stryge hendes kind. ”Denjarna, jeg elsker dig højere end noget andet, og jeg kunne ikke drømme om at presse dig til det mindste. Men det er vidst ingen hemmelighed at jeg savner at mærke dig tæt, og hvem siger at det ikke vil hjælpe på en masse af vores problemer? Så kan vi få bekæmpet din frygt lidt på afstand,” svarede han roligt, som han kyssede hende flygtigt, inden han lagde sin pande mod hendes, så han havde frit udsyn til hendes krop. ”Og hvis du selv har lyst, men din krop stritter imod, må vi jo bare vise at der ikke sker noget, eftersom jeg nok skal være nænsom og blid.” Han lod en hånd stryge hende blidt over låret som han talte. ”- desuden vil vi gøre det i dit tempo, og hvis det kræver at du skal styre showet, har jeg intet imod at underkaste mig dig. Samt mine læber vil være beseglet med dine, og for bare en kort stund vil alt være perfekt, da jeg vil føre dig til paradis og bekræfte dig, som ingen anden mand kan,” hviskede han i en blid tone, som han igen kyssede hendes læber.

[Deleted]

Denjarna vidste godt, at han næppe var bange for at forgude hende, da han altid havde nydt at værne om hende. Det hændte selvfølgelig, at de ramlede ind i nogle perioder, hvor det haltede lidt på den front, men det var kun naturligt. Især når man havde været sammen så længe, som de to havde. ”Er du sikker på, at det er klogt af dig at sige således? Det kan trods alt være, at jeg bliver utroligt krævende, når nu du siger, at du ikke har noget imod at forgude mig,” kommenterede hun drillende, uden hun tog blikket fra ham. Han behøvede dog ikke at frygte, at hun ville kræve noget nyt fra hans side af, da hun endnu var den kvinde, som han for århundreder tilbage havde giftet sig med. Meget var muligvis hændt i al den tid, men primært elskede hun ham, som hun altid havde gjort, hvor hun ønskede det samme for deres forhold, som hun dengang havde gjort. Som hun strøg ham over ansigt, smilede hun blidt til ham, som hun nød at se behaget i hans blik, samt hun nød, at hun kunne røre den mand, hun elskede det. Det havde bestemt ikke forløbet sådan hele denne måned, da hun havde frygtet ham, men hun forsøgte sig trods alt frem, og allerede nu var det tydeligt at se, at det gik dem bedre. Det var det også nødt til at være, eftersom hun var gravid med hans barn, og de derfor skulle til at være en rigtig familie. ”Er du jaloux, min kære?” spurgte hun drillende, inden hun blev mild igen. ”Men jeg har allerede forsikret dig om, at du intet har at frygte. Hvis jeg havde ønsket ham, havde jeg stræbet efter det, mens du var væk, men det gjorde jeg ikke, og nu er jeg din igen, og kun din.” Intet behøvede han at frygte, som hun ikke så Vladimir på et romantisk plan, som hun gjorde med ham. At han var en smule påpasselig, forstod hun derimod godt, da hun ville have været det samme, men så længe han faldt ned igen og så fornuften i det, ville det passe hende fint. Morende rullede hun med øjnene ad ham. ”Pas hellere på med, hvad du siger. Det ender jo måske med, at jeg aldrig stopper med at tale om mine evindelige kvindeting,” truede hun ham drillende.
At al intimiteten skulle stoppe, fordi Derick ønskede at snakke om, hvad hun følte og ønskede, brød Denjarna sig ikke just om. Hun vidste nemlig ikke, hvor hun ville hen med al dette, som hun blot prøvede sig frem og afviste ham, når hun ikke havde lyst til mere. Hendes fremgangsmåde var måske ikke synderlig retfærdig, da han altid blev ladt tilbage i uvisheden, hvor det også var ham der blev mødt af de utallige afvisninger. Det var dog hendes måde at tackle problemerne på, og det kunne hun ikke just ændre på. Blikket rettede hun mod hans, som han strøg hendes kind. ”Du mener måske ikke, at du presser mig, men jeg føler, at du presser mig med dine ord. Jeg kan ikke sige, om det vil hjælpe eller forværre hele situationen at være dig tæt, og jeg ved ikke, om det er en risiko jeg tør løbe,” sagde hun stille. Hendes sølvgrå øjne så direkte ind i hans violette, som han lagde panden mod hendes. Det gjorde ondt på hende at diskutere dette, da hun vidste, at de begge havde lyst, hvor Derick også virkede træt af ventetiden. Hun vidste dog ikke, om hun ville ende med at gå fuldstændigt i baglås, hvis de var hinanden fysisk tætte, og det var ikke en risiko hun havde lyst til at løbe. På den anden side ville hun måske aldrig få tacklet sin frygt, hvis hun ikke bare sprang ud i det. ”Det er lettere sagt en gjort, Derick.. Jeg har lyst, men det skræmmer mig at være dig tæt. Hvis du nærmer dig min hals, tror jeg, at jeg enten er død eller vampyr det næste øjeblik. Og hvis vi prøver at være hinanden tætte … så ja … så er det rimelig meget det samme. Jeg ved ikke, om det ville hjælpe bare at gøre det, men det føles forkert, når jeg ikke føler mig tryg ved situationen.”

[Deleted]

Denjarna var en kvinde der altid havde nydt at blive forgudet af mænd, hvilket egentlig aldrig havde ændret sig, selvom det dog havde ændret sig til at hun kun holdt sig til Derick og ikke gik ud til alle mulige fremmede, som hun havde gjort dengang hun havde været ung og de lige havde mødt hinanden. Begge havde de været vilde som unge, men det var vel kun forståeligt? Han havde først taget sig sammen, da han for alvor havde mærket ansvaret ved et forhold, for når alt kom til alt, var hun jo faktisk det første forhold han havde været i. Hun var den første kvinde han havde åbnet op for, og det havde vist sig at være det bedste han nogensinde havde gjort. Morende blev smilet på hans blege læber, som han ikke veg de glimtende violette øjne fra hendes smukke ansigt. ”Hvad er der i vejen, skat? Du lyder helt som om du forsøger at få mig til ikke at forgude dig, når det normalt altid har været noget du har nydt,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han havde intet imod at forgude hende, værdsætte og elske hende, selvom grænsen nok gik ved tilbedelse, da hun trods alt ikke var hans gudinde, men kvinden der ejede hans hjerte, hvilket hun altid havde gjort og altid ville gøre. Ingen og intet kunne ændre på det som de havde været igennem, hvilket havde gjort deres bånd og kærlighed frygtelig stærk. Han løftede hånden og strøg den mod hendes kind ganske blidt. ”Selvfølgelig er jeg jaloux. Den smukkeste og bedste kvinde på hele jorden, hende har jeg bestemt ikke lyst til at dele med nogen,” svarede han med et skævt smil. Han vidste dog godt at det ville være en egoistisk tanke at fraholde hende fra alle andre og derfor gik han også med til at møde hendes ven. Hendes ord fik kun smilet til at brede sig, hvor hans øjne fik et varmt skær. ”Ligesom jeg kun er din, min egen, også selvom jeg skal leve med din kvindesnak,” svarede han drillende, som han blinkede morende til hende.
Derick endte med at bide tænderne let sammen, som han slog blikket ned og derfor ikke længere så hende i øjnene, da hendes ord gjorde ondt. Han vidste godt at det ene og alene var hans egen skyld, hvilket han havde en frygtelig samvittighed over, da han følte sig ussel og at han havde fortjent en straf der var værre end døden, men han kunne ikke ændre på hvad han havde gjort, hvor han forsøget at gøre alt hvad han kunne for at gøre det godt igen, selvom det virkede helt umuligt. Lang vej var der, og at hun faktisk havde fjernet hans bluse, havde han alligevel troet var et tegn til at hun godt gad, men hendes ord var blot endnu et stik i hans hjerte, selvom han heller ikke følte at han kunne tillade sig at blive såret eller stødt af hendes ord, når han var synderen og skyld i at det var som det var. Hendes følgende ord hjalp dog overhovedet ikke på det, som han ved hver afvisning, følte at hun rev hjertet ud af hans bryst, skønt han aldrig lod det vises, da han hver gang måtte påminde sig selv at det var hans egen skyld. Han havde vel slet ikke fortjent at være hende tæt? Han vendte roligt blikket mod hende igen, som han sendte hende et smil. ”Så venter vi,” svarede han roligt, som han kyssede hendes læber flygtigt, inden han blot lagde sig om på ryggen og dermed ikke længere lå over hende. Han stirrede blot op i loftet, som han havde foldet hænderne på sin mave, der lå halvt skjul af uldtæppet. Det gjorde ondt at han skulle afvises hele tiden, da han på ingen måde blev bekræftet, men til gengæld kunne han heller ikke forvente det af hende, når han vidste at han havde skabt en frygt i hende og derfor måtte det hele egentlig bare frustrere ham. Det var dog dette, der gjorde at han ikke havde lyst til at ligge der en hel nat, for han kunne bare ligge og mærke længslen efter hende og tænke over alt ondt han havde gjort hende, selvom han havde lovet at blive der, hvor han blot måtte bide i det sure æble.

[Deleted]

Ligesom Derick havde Denjarna også først taget deres forhold seriøst, som hun havde fornemmet alvoren i det, samt fået de væmmelige følger at mærke. Begge var de hinandens første seriøse forhold, og mange ville nok spørge dem om, hvorfor de havde valgt at finde sammen til at starte med – især Denjarna – da de ikke just havde taget alvoren til sig. Hun havde nemlig selv ligget til højre og venstre med fremmede mænd, som hun havde haft Derick, hvor han selv havde flirtet rundt med et par kvinder. Det var først, da hun havde set ind i sit hjerte og valgt imellem Derick og Gabriel, at det var gået op for hende, hvad hun egentligt ville have. Sent havde det været, men bedre sent end aldrig, som man sagde. De havde haft et rystet forhold indtil da, men efter det havde det gået bedre for dem, hvor de også havde valgt at være hinanden tro. Det havde hun været siden den dag. Muntert forblev hendes blik på hans ansigt. ”Jeg forsøger skam ikke på noget. Jeg ser helst, at du er en god mand og forguder mig, da jeg er en kvinde der bør forgudes. Jeg er bare så elskværdig, at jeg rent faktisk advarer dig ved at fortælle, at det ikke er en simpel opgave du står for,” kommenterede hun morende. Blidt gled smilet over hendes læber, som han ganske blidt strøg hendes kind. Hun nød at mærke hans små kærtegn, da de gjorde hende varm og fik sig til at føle elsket, oveni alt det svære der herskede for tiden. Hun afviste ham måske meget, men stadig nødt hun at mærke, at han endnu stod ved hendes side, og endnu elskede og værdsætte hende. ”Åh ja. Så sandt, som det er sagt, så er det jo mig,” lød det morende fra hende, inden hun fortsatte i en mere varm og mild tone. ”Men mit hjerte deler du ikke med nogen, og det må vel være det vigtigste.” Hendes tid ville han komme til at dele med en anden mand, som hun havde fået lov til at beholde Vladimir som sin ven. Hendes hjerte havde han dog for sig selv, som det endnu kun bankede for ham, hvor han ikke behøvede at frygte, at hun ville give det til Vladimir. Hvis hun havde tænkt i de baner, havde hun slet ikke søgt tilbage til Derick, som hun blot havde kørt sin livsstil videre og skyndt sig væk fra ham, som hun havde hørt ham ved ruinerne. Et ganske fantastisk møde, skønt det både måtte være på godt og ondt, da det ikke kun havde været julelys. Muntert slap hun en latter. ”Det glæder mig at høre, at den ikke skræmmer dig væk.”
Dårlig samvittighed ulmede i Denjarna, som hun så, hvordan hendes ord påvirkede ham. Hun havde ikke sagt sin mening for at være ondt, som hun ganske enkelt havde talt fra hjertet, men det skulle hun måske have ladt være med. Nu kunne hun nemlig se, hvor ulykkelig det gjorde ham, og det var bestemt ikke et rart syn, som det faktisk skar i hendes hjerte. Hun vidste godt, at situationen var ham selvforskyldt, da han enemand havde valgt at ødelægge deres bånd, men alligevel gav han hende dårlig samvittighed, som han fik hende til at føle sig som en slyngel. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, da hun havde ment sine ord, men da hun så, hvordan han sagde det hele var i orden, og lagde sig tomt væk fra hende, mærkede hun, hvordan hendes bryst klyngede sig sammen. Det gjorde ondt, som hun blev helt ked af det, da hun ikke havde ment at såre ham med sine utallige afvisninger. Derfor bed hun sig selv usikkert i læben, inden hun forsigtigt lagde sig ind til ham. Den ene arm lagde hun blidt om ham, mens hun bøjede sit hoved forover, så hun kærligt kunne begynde at kysse hans hals. Klar følte hun sig ikke just, men hun følte trods alt en lyst til ham, og det smertede hende at se ham trist til mode, så måske var det bare for det bedste at kaste sig ud i det? Hun forsøgte i hvert fald at presse sig selv til det yderste.

[Deleted]

Det morende skær lagde sig over Dericks øjne, ved Denjarnas ord, hvor han ikke kunne lade vær med at smile. Hun var skam en kvinde, der skulle værdsættes, hvilket han slet ikke ville sætte spørgsmålstegn ved, men ligefrem forgudes? Han havde skam intet imod det, da han nød at værne om hende og få hende til at føle sig som noget specielt, hvilket hun også var i hans øjne. Han elskede hende af hele sit hjerte, hvor bare tanken om at de var sammen igen, måtte få hans hjerte til at flamme op, skønt de var i en alvorlig krise. ”Tror du at jeg kan klare det?” spurgte han, hvor han fik det til at lyde som om han var nervøs for at han ikke kunne, skønt det kun var et spil fra galleriet, hvilket det morende smil også måtte afsløre. Han ville dog gøre sit bedste for at værdsætte og forgude hende, da det jo netop var noget han havde savnet ved deres forhold, en man kunne give sig fuldstændig hen til og som man kunne gøre alt for. Let himlede han morende med øjnene, inden han så mod hende igen. ”Selvfølgelig er det mig det vigtigste. Du er det vigtigste for mig i mit liv,” medgav han sandfærdigt, som han sendte hende et varmt smil. Han ville gøre alt for hende, og at møde hendes ven var også kun for hendes skyld, selvom han mest af alt ville have hende for sig selv, men det var måske godt at de begge fik en ny vennekreds? Og hvis hun absolut ville være venner med en mand, måtte han jo bare se dem an. Hendes muntre latter, måtte få ham til at trække på smilebåndet, da det gjorde ham godt at høre. ”Jarna.. intet ved dig, kan skræmme mig væk, du er trods alt ikke så farlig igen,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende.
At Denjarna fik det dårligt, var ikke Dericks mening, selvom hendes ord måtte gøre frygtelig ondt på ham, og skønt han vidste at det hele måtte være hans egen skyld, gjorde det stadig ondt at hun ikke engang ville lade ham forsøge at gøre det godt igen. Og hvem sagde ikke at det ville blive meget bedre, hvis de faktisk kunne være hinanden tætte? Så kunne han bekræfte hende, som omvendt, så viste hun også at hun stolede lidt mere på ham efter hans dummeste og største fejl nogensinde. Det var ikke for at afvise hende at han trak sig væk fra hende, men han ønskede heller ikke at hun skulle se ham såret, skønt det nok ikke var så svært at gætte igen, men ondt gjorde det. At hun så lagde sig ind til ham, måtte nu alligevel gøre ham en smule glad, da det selvfølgelig altid var rart at hun ikke afviste ham helt, for til tider frygtede han rent faktisk at hun ikke elskede ham, særligt når hun fortalte ham at hun overvejede at smutte, for det ville da først knuse hans hjerte, hvor hendes ord også havde plantet en frygt i ham. Det løb ham koldt ned over ryggen, da han så pludselig mærkede hendes læber mod hans hals, hvor han følte at det slog pusten ud af ham. ”Jarna..” bad han hviskende. Det var jo ikke fordi han ville presse hende til at være ham tæt og at hun følte at han gjorde med sine ord, havde jo heller ikke været meningen, da han tværtimod bare ville vise at han også tænkte på hende og ikke var ligeglad, for han ønskede ikke at være egoistisk på dette punkt. Han endte med at gribe fat omkring hende, for at trække hende over sig, så hun lå øverst, hvor han lagde hænderne mod hendes kinder, så han kunne fraholde hendes fra at kysse ham, men også se hende i blikket. ”Jeg mente det, da jeg sagde at jeg ikke ville presse dig. Og jeg vil heller ikke have at du skal gøre det bare for at gøre mig glad. Jeg vil hellere have at du stoler på mig.” Han endte med at slå blikket ned, så han ikke så hende i øjnene.

[Deleted]

”Hmm.. Jeg ved ikke om du er røget ud af træning.. Min sværhedsgrad i forgudelse ligger trods alt i toppen, så det er ikke en ligetil opgave,” sagde Denjarna eftertænksomt med et drillende skær i de sølvgrå øjne. Hun var bestemt ikke en svær kvinde at behage, da hun nød det, så længe hun blev behaget og værnet om, hvor det gav en ekstra bonus, hvis man performede en romantisk gestus. Svag havde hun trods alt altid været, når det kom til en mand der blot ønskede at glæde hende, som hun på ingen måde kunne sige nej til det, men derimod blev umådelig glad. Derick vidste desuden præcist, hvordan hun skulle charmeres, så på den vis var det vel den simpleste opgave han nogensinde kunne komme ud på. På det punkt havde hun trods alt ikke ændret sig med tidens løb. Kærligt trak hun på smilebåndet, som han udtalte, at hun var det vigtigste i hans liv. Det varmede at høre, da hun havde været usikker på ham, siden de havde genfundet hinanden. Der var trods alt sket en del ting der gjorde, at man kunne sætte spørgsmålstegn ved det hele. ”Det varmer mig at høre, for du er ligeledes det vigtigste for mig,” sagde hun kærligt, inden hun blidt lod sine læber strejfe hans i et flygtigt kys. Skønt de havde deres problemer, så ville han trods alt altid være den mand, der betød mest for hende. Han havde vundet hende ved første øjekast, og det ville aldrig blive glemt eller ændret på. Hun huskede måske ikke natten til fulde, som hun havde glemt det egentlige mødested, men ellers huskede hun rimelig godt, hvad der havde forløbet, som hun kunne huske, hvordan de havde kysset ved et uheld, hvor de derfor ikke havde været i stand til at holde fingrene fra hinanden. ”Jeg tror, at tiden med dig har gjort mig al for blød. Vi må hellere holde et par dages adskillelse, så jeg kan genvinde mit hårde ydre,” sagde hun drillende, da hun bestemt ikke havde tænkt sig at gå nogen steder lige foreløbig. Han ville vel heller ikke lade hende gå langt, nu når han vidste, at hun var med barn, skønt han ikke virkede så glad ved tanken, som hun havde troet, at han ville blive. Inden de to århundreders adskillelse havde hun nemlig ikke betvivlet, at tanken ville have gjort ham ellevild, hvor han ville have hoppet og ned og ikke været til at få ned igen, men nu virkede det som om, at de havde den samme holdning til børn.
Derick gav skam Denjarna dårlig samvittighed, som han tomt vendte sig væk fra hende. Hun følte, at hun nærmest havde ødelagt ham med sin afvisning, og det gjorde, at hun havde lyst til at gøre det hele godt igen, skønt hendes frygt strittede imod. Hun følte sig trods alt ikke klar til at have ham tæt endnu, men tanken om at gøre ham glad fyldte mere i hende, skønt hun på ingen måde følte sig tilpas ved situationen. Kyssene lod hun blidt glide over hans hals, som et tegn på, at han godt måtte alligevel. Det lød dog ikke til, at han havde lyst længere, som hun kunne fornemme på hans stemme, at han ønskede hende væk. Hun fortsatte dog, imens hun blidt lod sine fingre stryge over hans maveskin. Det var først da han vendte dem om, og holdt hendes hoved stille, at hun helt stoppede op, hvor hun vendte blikket mod hans. ”Jamen jeg ønsker at se dig glad.. Det piner mig at se dig, når jeg afviser dig, som det ligner, at jeg ødelægger dig. Jeg vil gerne se dig stråle igen, og derfor vil jeg gerne give mig selv hen til dig,” sagde hun stille, skønt hendes blik var blevet trist. Hun følte bestemt ikke, at hun gjorde noget rigtigt for tiden, for når hun fulgte sit hjerte og afviste ham, blev han ked af det. Når hun ikke fulgte sit hjerte, og forsøgte at give sig hen til ham, blev han også ked af det. Hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op, eftersom det var de to eneste veje hun kunne gå lige i øjeblikket.

[Deleted]

Det ville ikke være svært at charmere Denjarna, da Derick kendte hendes punkter ud og ind. Godt nok havde han ikke været sammen med hende i to århundreder, men før det havde han været sammen med hende i over tusind år, så han vidste uden tvivl hvordan hun skulle forkæles, behaget, værnes om og forføres, da han altid havde vidst hvor han skulle trykke, og så var der det faktum at han var ham, for det var ham der ejede hendes hjerte og sjovt nok havde hun altid haft en svaghed for ham, som han havde for hende. Han fnøs let til hendes ord med et lettere skulende blik. ”Jeg er da bestemt ikke faldet ud af træning! Jeg kender dig trods alt bedst, så jeg ved præcis hvordan du skal tøjles, smukke,” svarede han stædigt og bestemt, hvor han ikke kunne lade vær med at smile muntert. Han ønskede at gøre gode ting for hende, ikke bare i et forsøg på at gøre sin fejltagelse god igen, men mest for at glæde hende og se hende smile, da han altid havde nydt at gøre gode ting for hende, romantiske ting, da han vidste at hun altid havde nydt af det. At hun gengældte hans ord om at han var det vigtigste for hende, fik hans smil til at brede sig yderligere, for det fik varmen til at sprede sig i hele hans krop, hvor selv hans violette øjne måtte få et særligt skær over sig. ”Godt.” Mere nåede han ikke at sige, før han mærkede hendes fløjlsbløde, gudeskønne læber, hvor han kort lukkede øjnene og sukkede let, og helt måtte forbande at det ikke havde varet længere. ”Så synes jeg at vi skal lade det forblive den vej,” tilføjede han med et muntert smil og varmt skær i øjnene. Han ønskede at være det vigtigste for hende, netop fordi hun var det vigtigste for ham og det ville nok aldrig ændre sig det mindste. Som hun foreslog de skulle holde sig adskilt for nogle dage, fik ham til at skyde det ene bryn i vejret, skønt han godt opfangede hendes drilske tone. ”Du kan tro nej, kan du! Du bliver lige her hos mig, så jeg kan tage mig af dig, forkæle dig, værne om dig og forgude dig,” svarede han muntert, som han trykkede hende ind til sig uden at smilet falmede det mindste.
At Denjarna valgte at lægge sig ind til Derick og begynde at kysse ham, måtte han på sit vis nyde og så alligevel ikke. Han savnede mere end noget andet at mærke hendes krop og hendes kærlighed, men det ville ske på de forkerte principper, hvis de fortsatte. Han så godt overraskelsen og tristheden i hendes blik, da han stoppede hende, selvom han bed det i sig. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet, da det naturligvis måtte varme og glæde ham at hun endnu også tænkte på ham og at hun ikke var ligeglad, for det var netop det han havde brug for at vide. Kærligt gav han sig til at stryge hendes kinder med sine tomler. ”Dine afvisninger gør ganske vidst ondt, men det er kun fordi jeg altid har været vant til at jeg kunne lægge op til det, og så ville du ikke engang tøve med at kaste dig over mig. Dog.. ved jeg at det er min egen skyld og jeg angrer det mere end noget andet, og jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen. For jeg vil også se dig stråle igen, og det gør jeg ikke ved at presse dig til dette. Jeg vil ikke have at du skal give dig hen til mig, bare fordi du vil gøre mig glad, jeg vil have at du skal gøre det, når du føler dig klar til at prøve. Jeg elsker dig Jarna og jeg vil bare se dig glad igen,” svarede han sandfærdigt, som han trak hendes hoved ned til sig, imens han løftede sit, for at trykke sine læber imod hendes i et dybt, krævende og begærligt kys, som han holdt for lange sekunder, inden han brød det igen og sendte hende et varmt smil. ”Jeg synes at du skal hvile dig, så ligger jeg og holder om dig hele natten.”

[Deleted]

Sandt var det, at Derick var den person på jorden der kendte Denjarna bedst. Han var den person, som hun havde spenderet allermest tid med, som de havde levet sammen i årtusinder, samt der var det faktum, at hun altid havde haft ham i sit hjerte, og altid havde været i stand til at tale med ham om alt. Hun tvivlede på, at der var én ting han ikke vidste om hende, og det var nu engang rart, da det faktisk var fantastisk at have en person, som man havde så kært. ”Tøjles? Er jeg et dyr eller hvad? Men det er heldigt, at jeg vil lade dig bevise, om du er i stand til det eller ej i de kommende dage,” svarede hun kækt og smilede til ham. Hun tvivlede end ikke på, at han endnu havde charmen i sig og kunne sparke benene væk under hende, da han havde forsøgt sig siden de havde genfundet hinanden. Han havde i den grad charmeret sig ind i hendes hjerte, dengang ved ruinerne, som han havde været hende uimodståelig. Senere hen havde han også forsøgt sig, men med tilbagegang desværre, da hun var blevet ked af det, når han forsøgte, da hun ikke havde kunnet klare det, efter bidet. Hun håbede dog, at det hele snarligt ville falde i orden igen, da hun savnede, at de kunne være romantiske med hinanden. Som hun trykkede sine læber mod hans, mærkede hun godt nydelsen han følte, hvor det naturligvis smittede af på hende. Det forblev dog kort, hvor hendes hjerte nærmest helt måtte smelte, da hun så varmen i hans øjne. ”Det er der heller ikke nogen der hindre os i,” sagde hun mildt, skønt det ikke var helt sandt. Hun var nemlig blevet rådet til at gå fra ham, og det kunne vel kun betyde, at det var en hindring. Muntert slap hun en latter. ”Ro på! Det var bare et forslag,” svarede hun morende uden at smilet falmede.
Det forvirrede Denjarna, at han ikke brød sig om noget som helst af det hun gjorde. Det var meget muligt, at hun ikke hoppede ind i det med krop og sjæl, hvis de var hinanden intime nu, men det kunne trods alt være, at han havde ret i, at det hele muligvis ville blive bedre igen, hvis de bare prøvede. Det var hvad hun håbede på, for klar følte hun sig ikke just, og hvornår hun nogensinde ville føle sig klar, anede hun vitterligt ikke. Svagt gled smilet over hendes læber, som han begyndte at stryge hendes kinder. ”Jeg ved godt, hvordan tingene var engang, og jeg savner inderligt de dage. Jeg savner, at vi er uden problemer, og blot kan give os hen til hinanden. Jeg ved også, at du angrer din handling, men alligevel er det svært for mig. Det er noget der er udenfor min kontrol, skønt jeg ville ønske, at jeg kunne styre det og glæde os begge,” sagde hun ærligt, som frygten ganske rigtigt bare overvældede hende på ubelejlige tidspunkter. Det helt krævende kys kom fuldstændigt bag på hende, hvor forbløffelsen også måtte vise sig i de sølvgrå øjne. Det endte dog med, at hun besvarede det, skønt hul haltede en anelse med begæret, grundet overvældelsen. Hun nød dog at mærke, hvordan han ønskede det, hvor hun slap et nydende suk, som deres læber dansede med hinanden. Som han langsomt fik brudt kysset efter de lange sekunder, vendte hun kærligt sit blik mod hans. ”Hvis du synes det,” sagde hun roligt. Det passede hende egentligt helt fint at krybe til køjs nu, da det havde været en hård dag for hendes vedkommende. Hun havde måske ikke udført noget fysisk arbejde, men psykisk var der blev tæret godt på hende med henblik på graviditeten. ”Godnat elskede,” sagde hun med en varm røst, inden hun ømt trykkede sine læber mod hans i et blidt godnatkys. Med et lille smil på læben valgte hun at lægge sig ned ved siden af ham igen, hvor hun lagde sig med ryggen til ham, så han kunne holde om hende i løbet af natten. Hun glædede sig faktisk til at sove, som han havde givet hende lovning på at blive igennem hele natten. Øjnene gled langsomt og trætte i, som sekunderne gik, hvor det ikke varede længe før hun befandt sig i en tryg søvn.

// Out

[Deleted]

Muntert trak Derick på smilebåndet til hendes ord. Et dyr ville han nu ikke sammenligne hende med, da hun var langt mere værd end det. Han elskede hende, selvom han dog havde set bæstet i hende, og det havde han nu også nydt, da han aldrig havde haft noget imod hende som vampyr, men det var nok også fordi han altid havde været en. Han måtte dog erkende at hun så bedst ud med en glød i huden, da hun altid havde været perfekt som mørkelver, desværre havde der bare været problemer ved det, da han havde skulle vænne sig til blodtrangen og det var gået galt, da de havde mødt hinanden første gang. Problematisk var det nu, selvom han forsøgte at gøre sit bedste for at gøre det hele godt igen. ”Ikke et dyr. Men jeg har set bæstet i dig og det kan jeg lide,” svarede han sandfærdigt, med et kækt smil om læberne, som han blinkede let til hende. Han elskede hende og ville gøre hvad som helst for hende, hvor han også ønskede at de skulle komme igennem denne krise, hvilket han også var sikker på at de nok skulle, hvis bare de holdt sammen. Han trak varmt på smilebåndet til hendes ord. Ingen ville kunne forhindre dem i at de var de vigtigste for hinanden, selvom han kunne regne ud at hun havde fået indflydelse ude fra, siden hun fortalte ham at hun overvejede at smutte, hvilket han ikke brød sig om. Det var klart at dem ude fra ville forsøge at skubbe hende fra ham, eftersom de var jaloux og så ned på deres forhold, men hvis hun troede på dem, måtte hun næsten have glemt hvor godt de havde det sammen, når det gik godt, eftersom intet nogensinde havde kunnet skille dem fra hinanden og sådan ville han gerne have at det fortsatte. At hun slap en latter, fik ham til at smile ganske let. ”Et dårligt forslag, min egen, jeg vil jo slet ikke kunne undvære dig i mere end en dag,” svarede han drillende, som han blinkede muntert til hende. Nok var det ikke helt sandt, men han måtte erkende at han ikke havde lyst til at undvære hende, nu hvor han havde fået hende igen.
”Du behøver ikke at forklare dig, Jarna. Du har ikke gjort noget galt, og derfor er jeg heller ikke sur på dig, selvom du afviser mig,” svarede Derick ærligt, da han vidste at han slet ikke kunne bebrejde hende det mindste, for det hele var hans skyld, så længe hun bare ikke hadede ham og så længe hun vidste at han fortrød sin handling til det inderste. At kysset så kom bag på hende, måtte et sted more ham, skønt han blot ville vise at han ikke var sur, men at det var okay. At hun sukkede fik ham til at smile, hvor han vendte de varme øjne mod hende. Han nikkede ganske let til hendes ord ord uden at det blide smil falmede. ”Godnat min skat, hviskede han kærligt, som han tog imod hendes ømme godnatkys, som han besvarede med største fornøjelse, inden han vendte blikket mod hende med et smil på de blege læber. Roligt lagde han sig om på siden og mere ind til hende, som han puttede dem under uldtæppet, hvor han lod armene søge omkring hende, så han kunne holde om hende og trykke hende ind til sig. Han blev liggende, hvor han lod hende falde i søvn, hvor han lå og strøg hende kærligt over huden, imens han lyttede til hendes tunge åndedrag.

//Out