Big news!

[Deleted]

Derick kunne ikke komme udenom at han var frygtelig lysten, hvilket han altid havde været sammen med hende, for de havde jo aldrig holdt igen med det intime, skønt det var kommet på en længere pause nu, efter at han havde gjort hende ondt og det respekterede han, da han trods alt var synderen. Han havde det skam dårligt med det han havde gjort, da hans samvittighed var enorm, men han kunne jo ikke rigtig gøre noget, ikke andet end at fortsætte med at kæmpe og nu kæmpe for at få tilliden tilbage igen, selvom det nok blev temmelig svært. Han skulede let til hende ved hendes ord, skønt det morende glimt ikke forlod hans violette øjne. ”Åh ja? Jeg tror du er den mindst standhaftige af os to,” svarede han drillende igen. Ganske vidst havde han altid haft svært ved at holde sig fra hende, men hende elskede han trods alt også, når det kom til andre kunne han sagtens stå imod, for han havde jo altid haft det bedste ventende på ham hjemme. At hun så allerede måtte plante ham i kategorien ’smed’ og fik det til at lyde som om det var en dårlig stilling, fik ham til at hæve det ene øjenbryn i en sigende mine. ”Glem ikke at jeg var leder da du fik mig!” påmindede han hende i en drilsk anklagende tone, som han let prikkede hende på næsetippen, uden at smilet falmede. ”Og hvad skal jeg så sige? Jeg kunne få hvem som helst, men jeg har fået en.. fattig tøs,” begyndte han selv i en drilsk tone, som han kun trak på smilebåndet. Han havde dog intet imod at hun ikke havde noget arbejde, da han trods alt kom fra et samfund hvor det var mændene der tog sig af kvinden, skønt hun kom fra det stikmodsatte, derfor var det egentlig sjovt at de havde fået det til at fungere, men problemer havde de nu aldrig haft på den front. ”Men fordi du har levet så længe i afholdenhed, så burde du i princippet sagtens kunne have klaret en aften eller et helt årti til, men det kunne du ikke fordi det var mig, fordi jeg er uimodståelig!” svarede han kækt igen, som selvsikkerheden måtte stråle ud af hans violette øjne. Som hun slog armene omkring hans hals, førte han hende blot ind i stuen, hvor han satte hende fra sig på deres seng, så han kunne gå i gang med sin straf og give hende massage, som hun havde ønsket af ham. Om han kom til at tage alle huslige pligter, vidste han dog ikke, da han trods alt havde sit arbejde, der var noget vigtigere eftersom det var det der gjorde at de kunne bo her, fik mad på bordet og at de levede nogenlunde godt, da de klarede sig med det de havde. ”Måske,” svarede han blot gådefuldt, skønt smilet var morende på hans læber. Han havde dog aldrig haft noget imod at forkæle hende, da han altid havde nydt at tilbringe tiden med hende. Roligt gik han ud på badeværelset, hvor han fik hentet massageolien, inden han roligt søgte tilbage igen, hvor han så at hun havde tændt op og svøbt sig ind i tæppet. Han gik roligt over til hende og gjorde et nik mod sengen. ”Læg dig ned, så skal jeg forkæle dig lidt,” svarede han med et smil, som han roligt lod hende lægge sig, inden han satte sig med et ben på hver side af hende, hvor han trak tæppet ned til hendes lænd. Han betragtede sig roligt af hendes flotte nøgne overkrop, skønt det godt nok kun var ryggen han kunne se, inden han roligt hældte noget olie på hendes ryg, inden han begyndte med at tage fat i skuldrene i en blid massage.

[Deleted]

Begge savnede de det intime, da det skam ikke kun var Derick der var frygteligt lysten, men også Denjarna. Altid havde hun været vant til, at hun kunne tage ham tæt på daglig basis, og hvis ikke de havde været i et forhold, havde hun kunnet få hvem som helst i byen. Nu var hun igen røget på afholdenhed, som hun ikke længere følte sig tryk ved tanken om at være intim med ham, skønt hun inderligt ønskede at være det. Utroligt var det egentligt, hvor standhaftig hun egentligt var blevet på det seneste år. Hvis det havde været i gamle dage, havde hun allerede forsøgt at tage Mattheus eller Vladimir tæt, men det havde hun ikke, som hun for første gang ikke havde følt sig klar, eller fundet det moralsk at gøre. Sådan havde hun bestemt ikke været engang, og nu var der det med biddet.. Engang kunne det sikkert have været et godt grundlag for et sidespring, eller også havde hun været ligeglad, men igen … ikke længere åbenbart. ”Det var den gamle Denjarna.. Den nye kunne næsten leve i cølibat,” svarede hun morende, skønt det sidste ikke helt passede. Hun havde trods alt hele tiden kunnet mærke en lyst i sig, og for evigt havde hun garanteret ikke holdt den på af stand. Muntert slap hun en latter til hans ord, da han helt forsøgte at skubbe sig frem i de højere klasser. ”Glem ikke, at jeg også var leder, da du fik mig,” påpegede hun smilende. Begge havde de mistet deres titler rimelig fatalt, som han faktisk havde mistet sin på smukkeste vis. Han havde nemlig mistet den, som han havde reddet hende fra døden og taget pladsen selv. Selv havde hun mistet den, da hun var blevet forvandlet til vampyr, men nu var hun mørkelver igen, så nu måtte hun vente og se, hvad tiden ville bringe hende. ”Årh hold dog op! Du elsker at jeg ikke arbejder, for på den led kan du værne om mig, som du mener, at en mand skal værne om sin kvinde.” Selv ville hun ikke have haft noget imod en passende stilling til hende, som hun kom fra et folk, hvor kvinderne klarede ærterne. Hun var dog klar over, at Derick kom fra et andet samfund, hvor det var omvendt, og med tiden havde hun faktisk været i stand til at se sig til rette på den led. Smilende rullede hun med øjnene ad ham. ”Jeg vidste, at jeg aldrig skulle have taget dig tæt dengang. Det gjorde dig al for kæphøj, og det må jeg nu leve med,” sagde hun drillende. Hun havde forsøgt at stå imod ham blandt ruinerne, men som hun i forvejen havde været lysten, og hun nu havde stået overfor Derick, der engang havde været hendes mand, og som hun altid havde elsket, havde det været for svært at stå imod, for ikke at sige direkte umuligt. Som han gik over til hende, som hun sad halvnøgen i ’sengen’, smilede hun svagt til ham. Det var ufatteligt længe siden, at hun var blevet rørt på den måde, som han skulle til at røre hende på, men hun måtte ærligt sige, at hun så frem til det. Tavst adlød hun ham, som hun lagde sig ned på maven og med armen krydset over sit hoved, så han havde fuld lejlighed til at berøre hendes ryg. ”Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst har fået en massage..,” sagde hun stille og ærligt. Århundreder var det siden, og som hun mærkede, hvordan han hældte noget af olien ud på hendes ryg, gøs hun let. Køligt måtte det trods alt være. Da hans hænder så begyndte at arbejde blidt med hendes spændte skuldrer, måtte hun lade sine øjne glide halvt i.

[Deleted]

Muntert måtte Derick slippe en latter til hendes ord, da hun sagde at hun var så standhaftig at hun kunne leve i cølibat, hvilket han alligevel tvivlede på, eftersom hun altid havde været en lysten kvinde, der aldrig havde lagt skjul på det intime og nærværet, ligesom hun også i skoven havde ønsket ham tæt med det samme og gøre det et så akavet sted, som de havde gjort før i tiden, desværre havde han så bare ødelagt det hele, hvilket faktisk gjorde ondt at tænke på, eftersom det havde været meningen at det hele skulle have været perfekt, men han havde så også regnet med at stå overfor en vampyr og ikke en mørkelver, så meget havde slet ikke været som ventet. ”Så nu er du blevet min lille nonne? Det håber jeg at du kan tjene mange penge på,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Han vidste dog at det ikke var sandt, for cølibat var hun nok ikke kvinden der kunne leve i. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Sandt. Vi var begge store og stærke ledere og nu er vi begge to fattige lus,” svarede han morende, som smilet ikke falmede. Måske de ikke boede i et prægtigt palæ, som der ikke var det mindste luksus over dette sted, for de havde knap nok fået møbler ind i huset, men altid havde klaret sig med hinanden og huset her var trods alt større end deres forrige træhytte, så han var faktisk tilfreds. Igen måtte han slippe en munter latter til hendes ord, hvor han kort måtte tænke over det, inden hans læber spillede ud i et muntert smil. ”Korrekt. Jeg nyder at jeg kan værne om dig,” medgav han efter den korte tænkepause, da han trods alt altid havde været gammeldags i sin mening, da det var manden der skulle tage sig af kvinden, skønt hun ganske vidst kom fra et stik modsat samfund, men det var jo også noget af det som havde fanget ham under deres første møde, det at hun havde været en dominant kvinde. Da hun så måtte rulle øjne af ham, kunne han ikke lade vær med at smile. ”Ja du må så,” medgav han til hendes ord om at hun måtte leve med at han var kæphøj. ”Men jeg vil nu mene, at du er mindst lige så kæphøj og selvsikker, da du trods alt tror at du er den mest charmerende af os to og det er jeg ikke så sikker på,” tilføjede han drillende, som han blinkede let til hende. Som hun lagde sig ned, tog han roligt plads ovenpå hende, som han fik lidt olie hældt ud på hendes ryg, inden han gik i gang med at massere hende. ”Det kan jeg godt mærke. Du har mange spændinger, men det er der så heller ikke noget at sige til, med alt du har gået igennem på det seneste,” svarede han roligt, som han masserede hendes fra skuldrene og bevægede sig ned ad hendes ryg og stoppede ved lænden, inden han roligt tog samme tur op igen. Han startede ud med at gøre det mildt, også fordi han besad en vampyrs styrke og det var trods alt ikke meningen at hun skulle have ondt, men at hun skulle ligge og nyde det. Som han dog fik kørt op og ned ad hendes ryg et par gange, tog han alligevel en smule hårdere fat, så han ordentlig kunne få løsnet hendes spændinger.

[Deleted]

Cølibat kunne Denjarna skam ikke leve i, men det var vel også kun til Dericks glæde. Hun havde altid vægtet det intime ganske højt, som hun altid havde plejet den del af forholdet, medmindre de var i et skænderi, som de faktisk var i i øjeblikket. Hvornår det ville være overstået, vidste hun ikke, men selv håbede hun selvfølgelig på snart, skønt hun vidste, at det ville være ovre i det sekund hun sagde det. Det var nemlig hende der havde magten over deres nuværende problem, da hun var offeret, og derfor ville det hele først falde i orden, når hun mente det. Det var dog ikke så let igen, da det var et større problem, hvor hun ærligt talt ikke vidste, hvornår det ville være ovre. Hun kæmpede nemlig for at klare skærene, men hvad end hun gjorde, så følte hun alligevel, at hendes eget væsen tyngede hende ned igen. ”Hvornår har man nogensinde tjent styrtende på at være nonne? Jeg troede desuden ikke, at det ville henligge i dine ønsker, at jeg skulle leve et sådant liv,” indskød hun med en morende attitude. Selv var hun ingen nonne, og det ville hun med garanti heller aldrig blive. Hun var nemlig ikke stærkt troende, hvor hun ej heller kunne holde sig fra det intime i al evighed, da hun allerede kunne mærke nu, hvordan den evige lyst efter intimitet rørte på sig i hendes indre. ”Når du stiller det op på den måde, synes jeg, at det er gået drastisk ned ad bakke for os to, min kære. Det er ikke gode odds vi lever i, hvis vi engang har været uovervindelige, men nu har mistet al den magt,” kommenterede hun med et glimt i øjet. Selv fandt hun det trist, at de begge havde mistet deres titler, men på den anden side havde de fået noget uvurderligt i stedet for. Nemlig hinandens kærlighed. Den måtte være stærkere og mere betydningsfuld end alt andet i verdenen, som han kunne elske hende og gøre hende lykkelig, hvor en ledertitel var et selvopnået og selvstændigt mål med et medfølgende ansvar. Tilfredst trak hun på smilet, som han gav hende ret i, at han nød hendes arbejdsløse tilværelse. ”Og jeg nyder at blive værnet om,” endte hun med et smil på læben. Det havde taget hende tid at vænne sig til det faktum, at han gerne ville beskytte hende, men nu var hun blevet afklaret med det, og nu kunne hun kun sige, at hun nød det. Hun kunne nemlig godt lide, at hun havde den betydning for ham, at hun var noget dyrebart der skulle passe på. Han havde også værnet om hende fra det sekund, de havde mødt hinanden, som han altid havde stillet sig ind foran hende og beskyttet hende, hvis det havde været muligt. Muntert rystede hun på hovedet ad ham, som han sagde, at hun måtte leve med hans kæphøje attitude. At han så skulle give hende ordene igen, fik hende bare til at smile selvsikkert. ”Hvornår lærer du, at jeg ikke tror ting, men ved ting? Min charme er skam ikke indbildning fra min side af, som du ellers går så fint og tror,” svarede hun selvsikkert, og dog drillende. Som han satte sig på hendes tildels nøgne krop, sagde hun intet. Det var dog underligt at mærke, hvordan han sad på hende, da hun ikke længere var vant til det. Hun prøvede dog at slappe af, som der også skulle lidt tilvænning til, men hun mente nu selv, at hun klarede det ganske godt. ”Nej, der er sket meget på det seneste,” medgav hun stille, mens hun mærkede, hvordan han begyndte at løsne hendes muskler op. En overgang måtte hun let knibe øjnene sammen, da han passerede noget ømt, hvor hun slappede mere af igen, som hans hænder søgte videre ned. ”…Og vi kan desværre ikke sige, at problemerne er overstået endnu.”

[Deleted]

Derick selv tvivlede på at Denjarna kunne leve i cølibat, eftersom hun altid havde været en kvinde der nød af en mands nærvær, hvor det havde været sådan helt tilbage fra start og tilmed før det. Aldrig havde de holdt igen med den intime del, så han tvivlede ærligtalt på at det ville ændre sig. Ganske vidst holdt de pause, hvilket de havde gjort i nogle uger, men det var hans egen skyld, eftersom de var i en mindre krise, så det var vel kun forståeligt? Han havde skræmt hende ved det punkt og det havde han det frygtelig dårligt med, selvom han forsøgte at gøre det godt igen, men han vidste at det ikke var noget som bare sådan ville blive fikset, for det tog tid og så måtte de se hvor lang tid det tog. ”Jeg ønsker skam heller ikke at du bliver nonne, det var trods alt dig der sagde at du var så standhaftig at du nærmest var blevet nonne og kunne leve i cølibat,” påpegede han morende, som han blinkede let til hende, som tanken måtte more ham, for han kunne på ingen måde forestille sig Denjarna som nonne, hvor han tvivlede på at hun selv ville undvære intimt nærvær resten af sit liv. At de var gået fra at stå med en flot ledertitel til at være fattige folk, var måske ikke noget at være stolt af, men på den anden side fortrød han ikke udfaldet, for nok havde de begge mistet deres ledertitler, men de havde til gengæld haft et fantastisk liv sammen, som de havde været gift i flere årtusinder og nu havde de fået en ny chance til at starte helt forfra, hvor der tilmed var en lille på vej, skønt han ikke vidste om de kunne beholde det endnu, da han skulle tale med Alexander, så han ønskede ikke at tænke på tanken, da han ikke ønskede at ende skuffet eller såret. Han trak let på smilebåndet til hendes ord. ”Vi er stadig uovervindelige, vi står her trods alt endnu, selv på trods af oddsene,” svarede han, hvor der alligevel var en anelse stolthed at fornemme i hans tone og blik, da han skam ikke var ked af udfaldet, for han havde hende endnu hos sig, skønt han godt vidste at det var gået ned af bakke for dem. ”Godt.. for jeg tror ikke at jeg kan stoppe med at værne om dig,” svarede han med et morende smil, skønt han dog mente det, for han havde altid nydt at værne om hende, hvilket han endnu gjorde, og han havde skam intet imod at han var den der skulle forsørge dem, selvom han vidste at hun kom fra et kvindedomineret samfund – noget som han altid havde nydt ved hende. At hun så blev helt selvsikkert igen, fik ham til at himle let med øjnene, som han rystede smilende på hovedet af hende. ”Jeg tror skam ikke at det er indbildning, jeg kan godt lide din charme, den er.. charmerende,” svarede han drillende, som han fortsatte med at massere hende. At hun var øm og havde mange spændinger, forundrede ham ikke, da hun var gået igennem frygtelig meget. At problemerne ikke var overstået endnu vidste han godt, men det ville han nu ikke lade sig gå på af. Han lænede sig roligt ned, hvor han plantede et kys mod hendes nøgne skulder. ”Måske, men lige nu er der ingen problemer, i dette øjeblik er der kun dig og mig. Og lige nu har du kun tilladelse til at slappe af og nyde stunden,” svarede han roligt, hvor det sidste blev tilføjet lettere drillende. Hans blik gled roligt på hendes mange ar og plamager, som kun indikerede at hun havde haft det hårdt, hvor det gjorde ondt at han ikke havde fundet hende, selvom der ikke havde været nogen spor efter hende.

[Deleted]

Let trak Denjarna på smilet, som han sagde, at han ikke ønskede, at hun blev nonne. Det var ikke just en sandhed der kom bag på hende, da hun vidste, at han nød deres intime udfoldelser, og det ville en titel som nonne sætte en bræt stopper for. Det var dog heller ikke et erhverv, hun nogensinde havde overvejet til sig selv, og sådan var det stadig. Hun fandt det ikke værdigt til sig selv, hvor det ej heller var en levestil hun kunne sætte sig ind under. ”Aha.. Jeg tror, at du spiller lidt for smart lige i øjeblikket,” svarede hun drillende, da han rent faktisk havde ret. Det havde trods alt været hende, og ikke ham, der havde nævnt nonnelivet til en start. Det var dog ikke noget de behøvede at tale højt om, så hvis hun kunne tale sig ud af det igen, passede det hende ganske fint. At de så nåede ind på deres gamle erhverv, var der intet at sige til. Det var en skam, at de begge havde mistet deres titler, da de begge havde nydt at stå med ansvaret over et folk. På den anden side havde de fået noget der var langt vigtigere end nogen som helst titel … nemlig hinandens kærlighed, og den ønskede hun ikke at bytte for noget i verdenen! Hun havde måske sine mange tvivl, som hun var såret og skræmt, men når alt kom til alt, så måtte han være hendes livs kærlighed, hvor hun ikke kunne undvære ham. Hun elskede ham, skønt hun ikke kunne sige, om det var en god eller dårlig ting, for de havde trods alt været udsat for meget dårligt. ”Det gør vi, til alles irritation.. Men ja, man kan vel næsten sige, at vi er uovervindelige,” sagde hun med et lille smil på læben, mens hun ikke kunne lade være med at nyde stoltheden i hans stemme. Et stærkt par havde de altid været, hvor de også altid havde elsket hinanden, så det kunne umuligt være noget at skamme sig over. Smilet bredte sig også en tand mere, som han sagde, at han altid ville værne om hende. Det var noget der passede hende helt fint, som hun bestemt ikke ønskede det anderledes. Hun følte sig nemlig elsket, når han værnede om hende, og hvem ville ikke sidde inde med den følelse? Desuden kunne hun også godt lide tanken om, at en af de mest eftertragtede mænd ønskede at værne om hende. Hovedet holdt hun roligt hvilende imod puden, mens hun valgte at strække armene ned langs siden, fremfor over hovedet, så der kom en bedre afslappelse i hendes krop. ”Selvfølgelig er der noget om sagen, som det ikke bare er indbildning. Det at du selv indrømmer, at jeg er charmerende, siger jo heller ikke så lidt,” svarede hun selvsikkert igen. Masseringen lod hun blot fortsætte, som hun nød at blive rørt på den led igen, skønt det endnu krævede tilvænning, samt hun til tider følte smerte, som hun måtte være ufattelig øm og spændt i kroppen! Det var flere års spændinger hun skulle have løsnet, som hun ikke havde haft et let liv, efter at de var blevet adskilt. Nydende slap hun et suk, som han kyssede hendes skulder. ”Hvis du siger det… Jeg vil gøre mit bedste for at slappe af og nyde det du giver mig,"” sagde hun dæmpet. Hun kunne ikke love det, da det ikke var lidt hun gik inde med. Særligt efter at hun havde fundet ud af, at hun var gravid, hvor hun endnu ikke anede, hvad hun skulle stille op. Frygtelig var følelsen, men hun kunne ikke gøre andet end at trække vejret og lade tiden gå, hvor svarene forhåbentligt ville komme med tiden.

[Deleted]

Denjarna som nonne, var på ingen måde noget som Derick kunne forestille sig, selvom han også tvivlede på at det nogensinde kunne ske, da han kendte hende og hun have altid været en kvinde der nød af intime udfoldelser. Hendes drillende ord om at det var ham der spillede smart, fik ham til at slippe en munter latter, eftersom det var hende der havde startet samtalen og at hun kunne leve som nonne, fordi hun var så standhaftig, skønt de begge vidste var tilfældet, for han ville kunne charmerende og forføre hende til hver en tid! ”Det siger du kun, fordi du ved at jeg har ret,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende, hvor smilet ikke falmede det mindste. Han ønskede dog ikke at hun skulle blive nonne, da han ønskede hans kæreste for sig selv med alt, præcis som det altid havde været mellem dem, skønt han godt vidste at lige det intime var blevet sat på pause, fordi han havde dummet sig frygtelig meget, da han havde gjort hende ondt, hvilket smertede ham selv, for det havde aldrig været hans mening, da sulten havde styret ham og hans handlinger. Han håbede dog at han med tiden kunne gøre det godt igen, eftersom han ikke ønskede at hun skulle frygte ham, og han ville gøre alt hvad der stod i hans magt for at de kunne gå tilbage til det gamle, for hun betød alt for ham, og mere end hans eget liv. Han ville ikke bytte deres kærlighed væk for at få sin ledertitel igen, for det var titlen alligevel ikke værd, for hun var det vigtigste i hans liv, hvilket hun altid havde været, og altid ville han sætte hende før sig selv. Hendes ord fik ham til at trække muntert på smilebåndet. ”Ja.. men vi kan jo godt lide at irritere andre. Os to. Dig og mig. Imod verdenen,” svarede han morende, som smilet kun bredte sig på hans læber. Altid havde de klaret sig, skønt mange havde forsøgt at skille dem ad, men aldrig havde de taget sig af det, hvilket han rent faktisk var stolt af. Nu var de igen sammen og selvom de stod i en alvorlig krise, som han uden tvivl var skyld i, så var han skam ikke i tvivl om hvad han følte for hende, hvor han altid ville være der for hende, værne om hende og beskytte hende, for hun var hans livs kærlighed, hans et og alt, det bedste i hans liv. Han sagde intet til at hun lagde armene ned langs siden, da han blot ville have at hun slappede af. Han rystede blot på hovedet af hende, skønt hun ganske vidst ikke ville kunne se det. Nej.. men vi ved begge at du forguder min charme, for den kan du slet ikke stå for,” svarede han drillende igen, som han trak på smilebåndet, uden at han stoppede massagen af hendes ryg, hvor han var nået ned til lænden og var på vej op igen. At hun sukkede da han kyssede hendes skulder, fik ham til at smile, da det var rart at hun kunne lide noget af det han gjorde. ”Godt! Desuden ved vi begge at du elsker det jeg kan give dig, eftersom jeg giver dig det bedste,”” svarede han drillende, som han lod hænderne kort stryge hende over ryggen, inden han genoptog massagen.

[Deleted]

Denjarna vidste, at han havde ret, og derfor havde hun skudt skylden på ham. Hun vidste dog, at der intet problem var i det, når det blot holdt det på dette plan, som det kun var drillerier. Dybt useriøst var det trods alt, at hun skulle blive nonne, eftersom det på ingen måde var en livsstil for hende! Det var meget muligt, at hun var blevet utroligt standhaftig, men så standhaftig havde hun heller aldrig været. ”Jeg tror bare, at vi lukker samtalen nu.. Det er heller ikke vigtigt, hvem der har ret, når samtalen alt i alt er ligegyldig,” svarede hun morende. Ligegyldigt var det, som hun aldrig ville overveje at blive nonne. For det første var hun ikke religiøs på den front, hvor hun for det andet også nød det intime alt for meget til, at det helt skulle stoppe. Hun vidste godt, at hun ikke havde været Derick tæt i snart en måned, men en måned var trods alt ikke det samme som for evigt. Hun ville nemlig forhåbentligt komme sig over frygten med et tidspunkt, som hun vidste, at han gjorde en indsats for at gøre det godt igen. Der var trods alt både hans skam, og hans øvelser med blodindtagningen, der hjalp på det. Smilet trak hun på. ”Vi er uden tvivl gode til at irritere andre.. og dig og mig imod verdenen vil det nok altid være, men altid har vi klaret os igennem det på mærkværdig vis,” sagde hun, hvor stoltheden nu måtte vise sig hendes tone. Det var trods alt ikke lidt de havde været igennem, så de kunne roligt smile over deres evindelige kamp. Slut var den ej heller, som det faktisk var få nætter siden, at hun var blevet rådet til at forlade Derick. De havde også deres andre problemer endnu, som der både var bidet, den ikkeeksisterende tillid og graviditeten. Hun ønskede dog ikke at forlade ham, som hun ønskede at blive og kæmpe, som de altid gjorde, skønt det helt syntes håbløst for hende i øjeblikket. Det var i hvert fald ikke mange glæder hun havde i øjeblikket, men hun håbede så sandelig på, at de snarligt ville komme. Muntert slap hun en latter. ”Jeg nyder i hvert fald at have en charmerende mand.. Og jeg nyder at værdsætte det faktum, at du er min,” sagde hun ærligt, som hun bestemt ikke så det anderledes. Han var hendes og ingen andens! Ufattelig besidderrisk var hun, når det kom til ham, men det var der vel heller ikke noget at sige til? Hans hænders masserende bevægelser over hendes ryg, var en fornemmelse hun nød, som det var skønt at blive rørt igen. Hun savnede kærtegn, som hun inderligt savnede at mærke ham, men hun vidste godt, at det var hende selv der stoppede ham, når han forsøgte at komme tæt på. Hun kunne bare ikke gøre for det, og hvis først de begyndte at skændes over det, ville hun først blive endnu mere indelukket. ”Det er svært at sige, at du er helt dårlig, når nu jeg har holdt på dig i så mange år.. et eller andet må du vel gøre rigtigt,” sagde hun i en drillende tone, hvor smilet ej heller var til at tage fejl af.

[Deleted]

”Du tør bare ikke indrømme at jeg har ret,” svarede Derick morende igen, som han måtte ryste smilende på hovedet af hende. Ligegyldig og tosset var diskussionen dog, da de begge vidste at hun aldrig ville blive nonne for så standhaftig blev hun nok aldrig, hvor hun heller aldrig havde været decideret troende, så det ville nok forundre hele verden hvis hun gik hen og blev nonne, hvilket han naturligvis heller ikke ønskede, da hun var hans elskede kæreste og han ønskede naturligvis at hun blev hans og var hans for evigt. At hun så talte om dem med stolthed i stemmen, var noget som fik smilet frem på hans læber, ligesom varmen måtte sprede sig i hans indre, for det glædede og behagede ham når hun talte om dem på den måde, særligt når hun tidligere på dagen havde sagt at hun overvejede at forlade ham, fordi de mødte modstand, hvilket ville knuse ham, for der fandtes ingen kvinde som hende derude, hvilket han vidste og derfor havde han altid værdsat hende, og derfor gjorde det også ekstra ondt at han havde ødelagt det hele, da han oprigtigt måtte angre sin handling, ligesom han fortjente at blive hadet, men han ville gøre alt for at gøre det godt igen, da hun betød alt for ham, hun havde altid og ville altid være meningen i hans liv. ”Det er fordi vi er skabt for hinanden,” svarede han i en kærlig tone, som smilet blev muntert på hans læber. Han vidste godt at det hele kunne forekomme umuligt og håbløst, men det var jo kun fordi de stod i en krise nu, når det hele havde lettet sig lidt – hvilket han håbede på at det ville gøre før eller siden – så burde det hele også se lysere ud. Endnu engang måtte både hendes latter og hendes ord, få smilet frem på hans læber og berøre noget i hans ellers så kolde indre, da det glædede ham oprigtigt at høre. ”Godt.. for jeg værdsætter også dig, min gudinde,” svarede han muntert og dog sandfærdigt. Hun var alt for ham, hvilket hun altid havde været, lige fra første møde til nu havde han aldrig stoppet med at elske hende, da hun simpelthen var.. den skønneste kvinde han nogensinde havde mødt og hvordan kunne han give slip på det? Ganske vidst havde han forsøgt sig med en anden kvinde, da han havde troet at hun havde været død, men havde han vidst at hun havde været i live, så var det jo aldrig sket! Hun var og blev hans livs kærlighed, hvilket ingen kunne tage fra hende, desuden så havde et liv med en anden kvinde også kun gjort det tydeligt at det bedste var lige her og det ønskede han ikke at miste eller at give slip på igen. Han slap en munter latter til hendes ord, hvor hans eget smil slet ikke var til at tage fejl af. ”Selvfølgelig.. jeg er jo en fantastisk mand,” svarede han selvsikkert og drilsk igen, som han roligt lænede sig ind over hende. ”Og jeg har lært nye tricks, ser du.. jeg er blevet bedst til at massere med mine læber,” hviskede han hende kærligt i øret, inden han begyndte at kysse hende blidt og lidenskabeligt fra den nøgne skulder og nedover hendes ryg.

[Deleted]

”Jeg tør simpelthen ikke? Hvad skulle helt præcist skræmme mig, ved at give dig ret? Du ville trods alt ikke give mig en straf, hvis det endelig skulle være, så jeg kan ikke se problemet i det,” sagde Denjarna med et smil på læben. Hun vidste dog godt, at hun kunne have gjort det ganske enkelt og blot givet ham ret, hvis det var så simpelt. Det havde hun dog ikke, men sådan var spillet bare mellem dem. De gav ikke blot den anden, hvad de ville have, hvor de ofte endte i ligegyldige diskussioner, men sådan var det blot mellem dem. ”Ligefrem skam for hinanden? Er du sikker på, at det ikke er at gå lidt for vidt? Vi er muligvis sammen, men direkte at være skabt for hinanden?” lød det drillende fra hende. Hun var dog enig i det faktum, at de måtte være skabt for hinanden, for hvordan fanden kunne deres forhold ellers have varet ved så længe, som det havde gjort? Ustoppelig virkede deres kærlighed nemlig, som mange havde forsøgt at skille dem ad, hvor mange andre problemer også havde hængt dem over hovedet. Tankerne gled igennem hendes sind, skønt han havde sagt, at hun blot skulle ligge stille og nyde. Svært var det dog, som hun ikke længere var vant til at slappe af, og blot have det godt og være lykkelig. Hun var vant til problemerne, hvor hun konstant skulle være på banen på den ene eller anden måde. Hun gjorde dog sit bedste, hvor hun også nød massagen, skønt hendes sind muligvis ikke var helt tavst. Smilet trak hun tilfredst på, som han sagde, at også han nød at værdsætte hende, samtidig med at han kaldte hende for sin gudinde. Det var alt sammen noget der faldt i god jord hos hende, hvor smilet også blev ved med at ligge på hendes læber. ”Jaa, du er ganske nydelig,” medgav hun muntert. Noget særligt var hun uden tvivl, eftersom han var den eneste ud af mange mænd, der havde været i stand til at holde på hende. Hun elskede ham også, hvor det var en kærlighed der ej heller skulle betvivles, skønt folk garanteret mente, at deres forhold var forkert lige nu. Det havde Mattheus i hvert fald så fint påpeget for hende, som han havde ment, at Derick var skidt for hende. Skidt fandt hun ham dog ikke, skønt han sikkert ikke var perfekt, men selv var hun ej heller perfekt, som hun skam havde sine mangler, og det var mangler han altid havde båret over med. Hun vidste trods alt, at hun havde været noget så ond ved ham før i tiden, men det havde han set bort fra, og hvilken anden mand kunne det? Hun skævede til ham, som han lænede sig ind over hendes krop. ”Massere med dine læber? Er det et andet ord for at kysse, min kære?” spurgte hun anklagende med et glimt i øjet. Øjnene lod hun dog trille i, som han begyndte at kysse hendes krop, hvor det var en følelse hun nød. Dejligt var det, som kyssende var ganske blide og dog kærlige. Hun stoppede ham heller ikke, hvor hun også gik ud fra, at han før eller siden gik tilbage til den håndlige massage igen.

[Deleted]

“Det skræmmende ved at give mig ret er.. at du tager fejl,” svarede Derick drillende, som han trak morende på smilebåndet. Det var sjældent at de gad give hinanden ret, da de altid kørte den langt ud før de gav sig, selvom de begge vidste hvornår den anden havde ret og de selv havde tabt, for sådan gik det trods alt tit. Det måtte dog more ham at de endnu havde disse.. tåbelige diskussioner, når de var blevet nået mere voksne end hvad de havde været dengang de havde fundet sammen, hvor de bege havde været oprørske og levet det vilde liv, det var også utroligt at de rent faktisk havde holdt sammen, da de begge havde flirtet til højre og venstre selvom de havde været sammen, skønt det dog var noget som var gledet bort med tiden, særligt efter at de havde valgt at isolere sig, hvor de for alvor havde valgt at give sig hen til hinanden. Hendes drilske svar, måtte få ham til at himle let med øjnene, som han også rystede let på hovedet af hende. Hvis ikke de var skabt for hinanden, så kunne han næsten ikke se hvordan de ellers havde holdt så megen modgang og ondhed ud, da det på ingen måder var lidt! Det var utroligt hvad de var gået igennem sammen og for hinanden, og de var her endnu, selvom mange odds var imod dem, men sådan havde det jo altid været, hvor man næsten kunne tro at deres forhold var forbandet, men det var også det som gjorde deres kærlighed ekstra stærk, netop fordi de formåede at holde ud og komme igennem kriserne og problemerne, hvilket han var sikker på at de også nok skulle gøre denne gang. ”Ti stille..” mumlede han drilsk, som han lænede sig mod hende og kyssede hendes læber, inden han kyssede hendes kind. ”Du er min og det vil du altid være,” svarede han dæmpet og dog bestemt, skønt det ikke var på en besidderrisk måde, men mere med stolthed i stemmen, for hun havde jo altid været hans, og han havde skam ikke tænkt sig at give noget så fantastisk op bare sådan uden videre. Desuden så mente han skam at de var skabt for hinanden, selvom han ikke vidste om hun var enig i det, men hvad kunne det ellers være? De havde holdt sammen siden første møde med hinanden. At hun så sagde at han bare var nydelig, fik ham til at sukke ganske let. ”Jeg synes aldrig at du giver mig den ros jeg fortjener,” påpegede han lettere anklagende og med et drilsk smil på læberne, som han fortsatte massagen. Det var tit hun gav ham ret, når han blev selvsikker, selvom han vidste at hun elskede ham og fandt ham fantastisk, for hvorfor skulle hun ellers være blevet hos ham igennem alle disse år? Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Mhm,” lød det blot fra ham, som han kyssede hende ned ad højre side, imens han lod hånden stryge hende over venstre. Han kyssede hende langs lænden, inden han fortsatte op ad venstre side, hvor han lod den anden hånd følge med op i den anden side. Han gav sig god tid med kyssene, også fordi hun ikke stoppede ham, hvor han roligt kyssede hende i nakken, inden han kyssede hendes kind, som hans hånd måtte lukke sig blidt om hendes skulder, hvor han roligt og næsten helt forsigtigt valgte at vende hende om, så hun kom til at ligge på ryggen, hvor han forblev over hende. Han sendte hende et mildt og dog varmt smil, hvor hans violette øjne hvilede i hendes smukke sølvgrå. ”Der var min smukke kæreste jo,” svarede han stille, som smilet gled muntert over hans læber, hvor han lænede sig mod hende for at trykke sine læber imod hendes i et lidenskabeligt kys.

[Deleted]

Aldrig gav de hinanden ret, hvor man vel kunne sige, at det var deres ’ting’. Det var en leg de havde kørt med hinanden, siden deres første møde, så derfor tvivlede Denjarna på, at det ville nå sin ende nu. Hun nød desuden det faktum, at de kunne reagere helt barnligt overfor hinanden, som de altid havde kunnet drille hinanden, uden den anden fandt det underligt. Muntert forblev smilet også blot på hendes læber, som det hele måtte more hende, og forekomme hende ufatteligt vant. Det var nemlig sådan her, at de altid havde opført sig overfor hinanden, og befriende måtte det være at gå inde med den viden, at de endnu var dem selv. ”Der er slet intet der kan skræmme mig, kæreste. Selv dette kan umuligt skræmme mig,” sagde hun drillende. En løgn var det dog, som hun bestemt ikke var frygtløs, men det var også blot sådan det måtte være. Hun mente desuden, at hvis man overhovedet skulle være stærk, skulle man kunne føle frygt, da det andet blot ville føre til ens undergang. Dæmpet lo hun stille, som han bad hende om at tie. Han behøvede dog ikke at overbevise hende om, at de måtte være skabt for hinanden, for det troede hun allerede. De havde overlevet knobs, som mange andre ville have løbet skrigende fra, og det sagde ikke så lidt om deres kærlighed. Kysset der tilfaldt hendes læber, besvarede hun blidt, skønt det ikke var ligetil, som hun endnu måtte ligge på maven. ”Og du vil altid være min.. En anden kvinde ville slet ikke være ligeså god ved dig, som jeg er,” sagde hun stille med et lille smil på læben. De tilhørte hinanden, hvor hun ikke så ham med nogen anden end sig selv. Deres kærlighed havde måske ikke altid været ligetil, hvor hun heller ikke altid havde troet på den, men det gjorde hun inderst inde, som hun oprigtigt elskede ham af hele sit hjerte. Morende trak hun en tand mere på smilet, som han sagde, at hun aldrig gav ham den fortjente ros. Det var meget muligt, at hun ikke altid gav ham den fulde beskrivelse af sine følelser, men det var også kun for sjov. Desuden vidste hun også, at han vidste, hvad hun inderst inde følte for ham. ”Så er det heldigt, at jeg ved, at du kan klare det, om jeg giver dig den fulde sandhed eller ej,” sagde hun muntert. Som han begyndte at kysse hendes krop, forlod et nydende suk hendes læber, mens smilet på hendes læber tog til i styrke. Følelsen af hans læber fik hendes hjertebanken til at stige, som det alligevel måtte berøre lysten og behaget i hende. Hun var trods alt ikke immun over for intime berøringer, skønt hun forsøgte at jage dem på flugt. Stille og tavs lå hun, som hun blot mærkede, hvordan hans læber strøg over hele hendes ryg, imens hans hænder strøg hende. Grebet om hendes skuldre, fik vendt hende om, så hun lå med sin blottede overkrop og ansigtet mod hans front. Hendes hjerte begyndte automatisk at banke endnu hurtigere, som hun lå ganske sårbar, skønt han ikke fokuserede på hendes krop, men på hendes ansigt. Blidt lod hun sine fingre stryge over hans kind. ”Og jeg som troede, at jeg bare skulle have massage i nat,” sagde hun stille, inden han lukkede munden på hende med sine læber. Øjenlågene gled blidt i, som hun valgte at ligge armene om ham, og derfor trykke ham ned til sig, som hun ømt besvarede kysset, som han tildelte hende.

[Deleted]

Barnlige havde deres diskussioner altid været, hvor de til tider også opførte sig som små tossede børn, hvilket Derick altid havde nydt ved deres forhold, da de simpelthen kunne alt sammen uden at de behøvede at have hæmninger, for de var aldrig blevet dømt af den anden. Hendes ord om at hun nærmest var frygtløs og uovervindelig, fik ham til at ryste på hovedet, som et tydeligt tegn til at han ikke var overbevist, for det vidste de udmærket godt begge to ikke var sandt, det var dog ikke noget han ville gå i detalje med, da det kun fik ham til at tænke på at han havde skræmt hende, og den tanke gav ham en frygtelig dårlig smag i munden, eftersom det aldrig havde været hans hensigt eller intention at gøre hende ondt. Han elskede hende og aldrig havde han lagt en fysisk hånd på hende, end ikke da hun havde været ham utro, derfor måtte det gå ham frygtelig meget på at han havde gjort hende ondt, fordi han havde mistet kontrollen over sin blodtrang, noget som normalt aldrig var sket, men det var også fordi han var gået fra flere år som levende til vampyr, hvor det hele så var anderledes. ”Ak ja.. min frygteløse kæreste, der kan klare hvad som helst,” medgav han i en drilsk højtidelig tone, hvor han ikke kunne skjule en morende latter. Frygtløs var hun ikke, det var der ikke mange der var, da alle nok havde et eller andet som de frygtede. Som hun besvarede hans kys, trak han let på smilebåndet, inden han trak sig tilbage igen. Det var rart at han fik lov til at berøre hende, skønt det måske kun var en omgang massage, men det betød allerede at hun ikke frygtede hans berøringer, som hun havde gjort til at starte med, så det gik uden tvivl i den rigtige retning. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet, hvor hun skam ikke behøvede at frygte noget, da han kun var hendes og ingen andens. ”Korrekt. Ingen kan give mig det, som min gudinde lige her kan,” medgav han roligt og med et muntert smil. Han ønskede ingen anden, da han kun ville have hende og der behøvede hun skam ikke at frygte noget, da han elskede hende og det ville han altid gøre, da hun fra første møde havde haft hans hjerte. ”Sandt nok, inderst inde ved jeg jo at du forguder mig,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. At hun nød hans kys over hendes ryg, glædede ham kun, selvom han godt lagde mærke til at hendes hjerte valgte at slå en tand hurtigere i hendes bryst. Blikket vendte han mod hende, da han langsomt fik vendt hende om, hvor hun måske lå sårbar under ham, men han havde skam ikke tænkt sig at gøre hende det mindste, for den fejltagelse begik han ikke igen! Han trak let på smilebåndet til hendes ord, selvom han ikke nåede at besvare dem, før han havde trykket sine læber imod hendes i et lidenskabeligt kys. Han måtte sukke nydende, da hun valgte at slå armene omkring ham og trykke ham tættere på sig, da det var frygtelig rart at mærke hende på denne måde igen! Hans egne øjne lukkede sig, hvor han gjorde kysset en smule dybere, imens han nænsomt og helt varsomt måtte stryge hende ganske blidt og kærligt op over siden, inden han forsigtigt lod hånden komme i kontakt med hendes ene blottede bryst, som han gav sig til at stryge ganske kærligt.

[Deleted]

Det var tydeligt for Denjarna at høre, at han ikke troede på, at hun var frygtløs. Fair var det også, eftersom hendes udsagn end ikke passede, da hun bestemt ikke var frygtløs. Hun havde sit liv kært, hvor hun også havde Derick, som hun elskede og ikke ønskede at miste, så derfor ville hun aldrig være i stand til at blive frygtløs. Det var heller ikke engang en måned siden, at hun sidst var blevet bange, da hun var blevet bange, da han havde gjort hende fysisk fortræd. Bange over det faktum, at han for første gang havde gjort hende ondt, hvor det særligt var forfærdeligt, når han var den mand hun elskede, og hun endelig havde et skrøbeligt sind. ”Jeg er trods alt en særlig kvinde, som du har fundet dig,” svarede hun i en munter tone, som om hun havde troet, at han havde ment sine ord. Så dum var hun dog ikke, som hun vidste, at han bare havde sagt det i dril. Det tog hun dog ikke spor tungt, da hun var vant til, at de drev gæk med hinanden. Den seneste måned havde måske ikke været så munter, som den kunne være, men det gik skam allerede på bedringens vej, skønt hun havde sagt, at hun havde overvejet at gå fra ham. Det passede dog også, da deres forhold havde taget umådeligt hårdt på hende, men i øjeblikket gik det da allerede bedre igen. Det ville måske også automatisk blive bedre nu, hvor han havde givet hende tilladelse til at se Vladimir. Hun vidste godt, at det endnu ikke var sikkert, om de to mænd kunne lide hinanden, men hun var sikker på, at hun nok skulle få dem til at behage sig. Hun havde trods alt altid været god til at få, hvad hun ville, når det gjaldt mænd. ”Godt, at du selv kan se det.. Det gør allerede sagen lettere for mig,” kommenterede hun med et smil på læben. Altid havde han sagde, at hun intet havde at frygte, når det kom til ham og andre kvinder. Før i tiden havde hun dog aldrig lyttet, men nu når han havde fået sig en lærestreng med hensyn til Elanya-fejlen, troede hun ham lidt mere. I øjeblikket følte hun dog ikke, at hun havde noget at frygte, da han meget bekendt ikke havde nogen kvindelige veninder lige i øjeblikket, og det måtte automatisk lette hende. Hvordan det ville ende, hvis han fik sig en lille veninde, vidste hun ikke, men altid havde hun haft en enorm jalousi, og den var vel næppe forsvundet med tiden? Særligt ikke når hun befandt sig i et stadie, hvor hun gevaldigt havde brug for omsorg og tryghed. ”Åh ja.. Jeg behøver ingen religion, som du er min religion, og min gud, kære,” sagde hun i en drillende tone. Som han fik dem vendt om, var hendes blik en anelse nervøst, men alligevel valgte hun at besvare kysset, da hun også selv ønskede det inderst inde. Det nydende suk der forlod hans læber, nød hun at høre, da det glædede hende, at hun stadig kunne bringe ham en smule nydelse og glæde, nu når hun havde afvist ham så længe. Som han kom i kontakt med hendes ene bryst, føltes det helt som om, at hendes hjerte sad helt op i halsen. Ufattelig bevidst var hun omkring det hele, hvor hendes hjerte også måtte slå endnu hurtigere, skønt man næsten ikke skulle have troet, at det var muligt. Hun var nervøs for, om hendes hastige hjerte ville friste ham, da det betød, at blodet blev pumpet hurtigere og mere fristende igennem hendes system. Hun prøvede dog at slappe af og lade ham, da hun kunne mærke, hvordan hun savnede at mærke ham på denne måde, hvor hun trods alt også havde lyst til ham.

[Deleted]

Ingen var helt frygtløs, selv den mørkeste mand havde noget som han frygtede, hvor Derick selv heller ikke var frygtløs, og han vidste at det heller ikke var tilfældet ved Denjarna, da han selv havde sat en frygt i hende, en frygt han skam ikke var stolt over at have givet hende, da han tværtimod skammede sig frygtelig meget, netop fordi det var hans pligt at passe på hende, at gøre hende tryg og holde hende sikker, men alt det havde han brudt, da han havde bidt hende, hvilket han var frygtelig ked af, da det aldrig havde været hans mening at gøre hende ondt. At hun så spillede med på hans ord som om han var overbevist, fik ham til at trække morende på smilebåndet. Måske han vidste at hun ikke var frygtløs, men til gengæld var hun noget ganske særligt og det var hun selvom hun havde noget som hun var bange for. ”Det har jeg, jeg tror tilmed jeg er verdens heldigste mand, men sch.. det må du ikke sige til nogen, de skulle nødig blive jaloux,” svarede han i en drillende tone, skønt han dog mente det første, for hun var noget ganske særligt, og han værdsatte skam deres forhold og ikke mindst hende, da hun var hans et og alt, de havde holdt sammen fra første møde, hvilket vel måtte betyde noget ganske særligt? Han havde altid elsket hende, hvilket han altid ville gøre og han ønskede ikke at leve uden hende, da hans liv simpelthen ikke var det værd, hvilket han havde fundet ud af på den hårde måde, for hun var den eneste der kunne gøre ham lykkelig. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Han havde skam ikke brug for nogen anden kvinde i sit liv, da den enkelte han havde, var helt perfekt, om han ville få nogle veninder igen, vidste han ikke, da han tidligere havde haft Moniqe og Faith, selvom Faith var død og Moniqe så han ikke noget til, så han vidste faktisk ikke om den kvinde endnu var i live, men det var nu ikke fordi han havde haft i tankerne at få en ny vennekreds, da han ærligtalt havde nok i Denjarna. At hun så gerne ville have en mand på besøg, var noget som han glædede sig til at se hvordan endte ud, for hvem sagde at de ville kunne sammen? Hun havde dog intet at frygte, da han kun havde øjne for hende. ”Men.. så må jeg hellere sige til Jane, Lucy og Loreen at de ikke skal komme forbi,” svarede han i en eftertænksom tone, skønt det hele var i dril, da det var tre pigenavne han lige sådan kom på, hvor han desuden ikke kendte nogen ved de navne. Han vidste desuden godt at hun var lettere jaloux anlagt, så hvordan hun ville reagere hvis han rent faktisk fandt en god veninde, det vidste han ikke. ”Åh ja, jeg styrer din verden, skat,” svarede han i en drilsk selvsikker tone, som hun sagde at han var hendes religion og gud, hvilket måtte more ham. Nervøsiteten så han godt i hendes blik, selvom hans egne violette bar det samme varme og kærlige skær, så hun vidste at han var sig selv. At hun så kun blev mere og mere nervøs, da han lod hånden søge over hendes ene bryst, kunne han godt mærke og høre, hvilket han ikke tog tungt, tværtimod glædede det ham at hun ikke afviste ham. Han fjernede langsomt hånden fra hendes bryst, som han lod den stryge nedover hendes krop i stedet for, inden han valgte at gribe om tæppet og trak det over dem, mest af alt så hun var dækket lidt til, da hun trods alt var den eneste der lå blottet af dem. Han lagde sig roligt mere ind over hende, uden at han brød kysset, hvor han var lidt i tvivl om hvor langt han måtte trække den, da hun normalt plejede at afvise ham.