Big news!

[Deleted]

Det gjorde ondt på Denjarna, at hun havde været nødsaget til at gøre sig store omvæltninger i sit liv, grundet en mand der endnu ikke havde givet hende så meget glæde igen. Hun havde nemlig ikke gjort andet end at give sig helt og holdent hen til Derick, efter hans tilbagevenden, og hun vidste ærlig talt ikke, om var gået op for ham, hvilket ofringer hun havde gjort sig for hans skyld. Det var ofringer der gik hende på, men samtidig havde hun levet med det, fordi hun havde troet, at han kunne fylde hendes hjerte, som han engang havde gjort, men det havde han endnu ikke vist, at han kunne. At han så også endte trist over hendes ord, fik hendes hoved til at falde en anelse på sned, for der kunne hun alligevel ikke følge ham. Hun havde jo kun slået ting fra sig, der gik ham på. ”Jeg ønsker heller ikke, at du indtager mit liv fuldstændigt, Derick, men du har gjort sådan, så jeg har været nødsaget til at sige fra ved visse ting.. Blandt andet alle mine venner, fordi de gør dig utilpas. Og jeg ved godt, at det er grundet fortiden, og derfor vælger jeg også at respektere det, skønt jeg håber, at det kan ændre sig med tiden,” sagde hun ærligt. Hun ønskede ikke at skjule sandheden for ham, og når de endelig var inde på emnet, så kunne hun ligeså godt få talt højt om sine følelser. Let havde det ikke just været for hende, efter at han var kommet tilbage i hendes liv. Man kunne vel roligt sige, at hun havde haft det lettere før det, men det gad hun ikke sige højt, da det bestemt ikke kunne gavne deres forhold, og hun håbede jo stadig på det bedste for dem. Opmærksomt betragtede hun ham, som han måtte stå og sluge alle hendes ord, hvilket hun skam også gav ham tid til. Hun vidste godt, at det var svært for ham, men han var nødt til at vide, at dette betød noget for hende, og at hun ønskede, at han gav hende denne tilladelse. Retfærdig forekom det hende også, da hun gav ham mulighed for at se Vladimir, inden han besluttede sig for noget. Hvordan et møde ville gå mellem de to mænd, anede hun dog ikke, da begge mænd vel måtte være alfahanner, men hun tænkte, at Vladimir måtte savne hende nok til at opføre sig pænt. Han havde trods alt sagt, at han bare ønskede at være hendes ven, som han ikke ville miste hende. Da han så endelig gav sig, mærkede hun, hvordan hendes hjerte måtte blive lettet, samt hvordan hun knapt nok kunne tro sine ører. ”Det vil du ikke fortryde! Jeg vil skrive til ham og fortælle, at han er velkommen til at komme hertil,” sagde hun yderst begejstret, inden hun valgte at slå armene om hans hals, og trække ham ind i et dybt og taknemmeligt kys.
”Jeg tror i virkeligheden, at dette er et stort agenda fra din side af.. Et agenda for at mærke mig tæt igen,” beskyldte Denjarna ham med et smil på læben, skønt det faktisk måtte gøre hende trist. Hun var trist over, at han så kraftigt måtte længes efter hendes krop, når hun endnu ikke vidste, om hun kunne give sig hen til ham. Selv savnede hun at have ham tæt, men selv havde hun endnu ikke følt sig parat, og det at hun nu følte et pres fra hans side af hjalp ikke just på det. ”Løgene betyder da alt for denne ret!” udbrød hun muntert, skønt hun vidste at det ikke var tilfældet. ”Hvis ikke der havde været løg, havde retten mistet sin helhed og derfor været kedelig. Derfor skal du være ekstraordinært glad for, at jeg tog mig tid til at skære dem.”

[Deleted]

Derick vidste godt at han ikke havde gjort det let for Denjarna, og det var noget som han godt kunne se i øjeblikket, hvor de kunne stå og snakke stille og roligt om det. Han havde det dog dårligt med det, for han havde jo aldrig ønsket at bestemme over hende, hvilket han nu heller ikke som sådan følte at han gjorde, for hun havde jo altid været fri til at gå hvor hun ville, hvor han ikke bestemte hvad hun skulle og ikke skulle, men han kunne godt høre at hun havde gjort en masse for hans skyld, mange ofringer og selvom det varmede ham at hun tænkte på ham og tog hensyn til ham, så gjorde det alligevel ondt at hun havde gjort de ofringer for ham, da han godt kunne høre at selv det tog på hende. ”Jeg vil så heller ikke mene at jeg har bestemt over dig, for jeg har ikke sagt hvad du skulle og ikke skulle, og det glæder mig skam at du tager hensyn, men.. jeg håber også at det er noget at vi kan ændre på, så du ikke skal føje dig efter mine følelser konstant, desuden kan du altid snakke med mig om det,” svarede han og sendte hende et prøvende smil, som han løftede hånden og lod en finger stryge hende blidt over kinden og videre mod hagen, uden at hans violette øjne veg fra hendes smukke sølvgrå. Han elskede hende og han ville jo gerne lytte til hende, så de kunne gå på kompromis, for det gik et forhold trods alt også ud på. Det var også derfor han gik med til at møde hendes såkaldte ven Vladimir, hvor det vel ikke skadede at se hvilken mand han var og selv danne sig et indtryk af ham? Og så kunne han jo altid bedømme hvor nobel mandens intentioner var. Det ville han klart også have det bedre med. Han nåede dog slet ikke at svare hende, før hun havde kastet armene omkring hans hals og trukket ham ind i et dybt kys, hvor han blinkede overrasket med øjnene, inden han valgte at besvare det og lægge armene omkring hende. Han holdt kysset i lange sekunder, inden han brød det og vendte blikket mod hende med et smil – det føltes godt at gøre hende glad. ”Jeg tror jeg skal give dig din vilje noget oftere, hvis det er sådan her du reagere,” svarede han morende, som han blinkede let til hende, inden han flygtigt måtte kysse hendes læber igen.
Derick kunne ikke komme udenom at han følte en kæmpe længsel efter hende, da de aldrig havde holdt igen ved det intime, dog forstod han hende godt og han havde også valgt at respektere hendes afvisninger, skønt det godt nok ikke hjalp på hans lyst. Hendes beskyldning fik ham blot til at trække på smilebåndet, hvor han ikke tog de muntre øjne fra hende. ”Du får det til at lyde som en dårlig ting, men jeg har dog ikke sagt jeg havde nogen hemmelig agenda,” påpegede han roligt, som han tog om sit vinglas, hvor han tog en slurk, uden at han fjernede de intense øjne fra hendes smukke ansigt. Han ville ikke have noget imod at tage hende tæt, men det ville han heller ikke haft noget imod at gøre i går, eller forgårs eller for en uge siden, men sådan stod landet ikke til. Han slap en munter tone til hendes ord omkring løgene, hvor han kort rystede smilende på hovedet af hende. ”Åh jamen jeg er skam også glad for dine delikate løg, det stegte kød, sovsen og de kogte kartofler, betyder jo ikke noget,” svarede han morende og dog ironisk igen, som han spiste videre.

[Deleted]

Denjarna rynkede let på brynene af ham, for skønt det var gode nyheder, at han ikke ville bestemme over hende, så havde han ikke givet hende et valg. Han var jo blevet direkte modbydelig, når hun var kommet ind på de mænd, hun havde etableret venskaber til, og det kunne hun ikke klare, hvilket også burde være forståeligt for ham. ”Det gør du jo indirekte, når du bliver ond over for mig, og siger, at jeg er dig utro, og at du ikke bryder dig om det.. Så du kan ikke bilde mig ind, at du på den led ikke har bestemt over mig, for du ved, at du sårer mig, når det kommer så vidt, samt jeg heller ikke ønsker at gøre dig ubehageligt til mode. Og hvordan har jeg kunnet snakke med dig om det før nu, når du fuldstændigt har lukket af for mig hver gang, og bidt af mig?” spurgte hun sigende, mens hun lod armene glide over kors og let hævede øjenbrynene. Hun syntes bestemt ikke, at han talte retfærdigt lige nu, da han på ingen måde havde gjort det let for hende, og det kunne han ikke slippe udenom, skønt han forsøgte. Strøget over sin kind var en behagelig følelse, skønt det ikke var nok til at redde ham ud af suppedasen. Det kunne en bekendelse kun gøre, men den ville vel også kun være, hvis han så sig enig i hendes ord, og det kunne meget vel være, at han ikke gjorde det. Da han så indvilgede i at mødes med Vladimir, kunne hun ikke benægte den glæde, hun måtte føle, hvor hun også uden tøven lod den komme til udtryk gennem et kys. Hun så ikke hans overraskelse, som hun selv havde lukket øjnene i og blot koncentrerede sig om kysset. Da det så blev brudt igen, måtte hendes sølvgrå øjne helt stråle, da han virkelig havde formået at glæde hende med den besked. ”Jeg synes allerede, at det lyder som en rigtig god ide,” svarede hun morende, inden hun blidt besvarede det flygtige kys. Det havde aldrig gjort hende noget at få sin vilje, og hun havde skam heller ikke noget at give noget glæde tilbage i retur, som hun også gjorde nu.
Derick havde måske intet hemmeligt agenda, men af den grund tvivlede Denjarna ikke på, at han stadig ville blive ovenud lykkelig, hvis hun valgte at give sig hen til ham i nat. Han havde trods alt vist op til flere gange, at han savnede at mærke hende tæt, hvor det eneste der satte en stopper for det var hende. Hvornår det ville komme igen, kunne hun ikke give en dato på, men hun gik da ud fra, at der ville komme en dag, hvor hun igen følte for at tage ham tæt. Et sted måtte hun også frygte, hvad han kunne finde på at gøre, hvis hun blev ved med at afvise ham. Han havde jo lyster, og som hun engang havde gjort, så kunne han måske også finde på at søge til en anden kvinde, hvis han ikke fik, hvad han behøvede derhjemme. ”Det siger du måske nu, men det ændrer sig sikkert senere,” svarede hun drillende, inden hun roligt spiste videre, hvor hun også allerede måtte være godt igennem sin portion. Smilet bredte sig en anelse på hendes læber, som han grinte. ”Det er lige præcis det jeg siger! Så det er også heldigt, at du ikke ødelagde dem, da du mistede fokusset over maden,” sagde hun muntert, som hun hentydede til det tidspunkt, hvor vandet havde kogt over.

[Deleted]

Hånden trak Derick til sig, næsten ved starten af hendes ord, hvor det var hans tur til at hæve det ene øjenbryn. ”Men at du begynder at angribe mig, hjælper i hvert fald ikke på det, når jeg rent faktisk forsøger at være åben! Jeg har ikke sagt hvad du måtte og ikke måtte, jeg har ikke sat nogen regler for dig! På den måde har jeg ikke bestemt over dig, og jeg forsøger at undskylde overfor dig, fordi jeg netop har opført mig som jeg har, når du har forsøgt at tale med mig om det,” svarede han sagte igen, uden at han veg blikket fra hende. Han forsøgte at undskylde for sin måde at have behandlet hende på, selvom han ikke kunne gøre for at han blev jaloux, ligesom hun selv gjorde, så snart han bare nævnte en anden kvinde. Han vidste dog godt at han havde været slem, for så snart hun bare havde forsøgt at komme ind på det, havde han hidset sig op og det var netop det han forsøgte at fortælle hende at han ville lave om på, men at hun så skulle begynde at træde i det, hjalp i hvert fald ikke, som han kun så det som et angreb og at hun skulle til at bide af ham, og så lukkede han fuldstændig i, når han forsøgte at undskylde. Han havde også stået og lyttet på hende og bidt i det sure æble, hvor han tilmed havde indvilliget i at mødes med hendes ven, så han selv kunne danne sig et billede af manden, og han gjorde det kun for hendes skyld og for at vise at de godt kunne snakke om tingene, at han ikke var helt umuligt og ikke mindst at han også gerne ville tage hensyn til hende, for han havde det skam ikke godt med at hun på grund af ham, havde ofret så meget, hvilket han gerne ville lave om på, hvis det kunne gøre hende glad. Han kunne også tydeligt se glæden i hendes øjne, da han faktisk havde valgt at være lidt medgørlig. Han fnes blot kort til hendes ord og rystede mildt på hovedet. Han ville gerne gå på kompromis med hende, da det trods alt var noget som hørte med til et forhold, så for hendes skyld ville han se bort fra hans egne følelser.
Lysten var Derick skam ved at blive, hvilket han ikke kunne eller ville benægte, for han savnede at have hende tæt, men han respekterede også at hun ikke ville, da han vidste at det i sidste ende var hans egen skyld, men derfor gik det ham stadig på hver gang hun måtte afvise ham, selvom han blot måtte acceptere det. Han ville skam ikke have noget imod at få hende tæt nu og her, men alligevel så var det ikke så slemt at han ikke kunne holde sig tilbage, hvor han heller ikke havde nogen skjult agenda. Han måtte også blot ryste muntert på hovedet til hendes ord, hvor smilet ikke falmede det mindste, som han spiste videre. At hun så mente at løgene var det som udgjorde hele retten, morede ham kun, selvom de vidst begge vidste at det ikke var tilfældet. Selvfølgelig kunne løgene gøre en del, men uden det andet, ville det ikke være meget ved. ”Se at jeg mistede fokus, var jo rent faktisk din skyld, så havde maden brændt på, ville det også være din skyld,” svarede han drillende, som han tog den sidste mundfuld, inden han skyllede det ned med vinen.

[Deleted]

Det var måske hårde ord Denjarna kom med, men det var sandheden, og det var trods alt sandheden de var i gang med at snakke om, så hun kunne ikke se, hvad der skulle være galt i at sige det nu. Det var vel også en god ting at fortælle ham, at hun igennem de sidste to måneder havde følt, at han havde trådt på hendes ønsker, og kun tænkt på sine egne behov. De var trods alt i et forhold med hinanden, så tvunget var han før eller siden til at høre på hende. At han så følte sig angrebet, kunne hun ikke just gøre noget ved, for hun havde selv følt sig angrebet, når han var blevet arrig ved tanken om venskaber i hendes liv. Armene lod hun langsomt løsnes og falde ned langs siden igen, som hun ikke ønskede at forekomme angribende over for ham, og det kunne den holdning meget vel fremtone. ”Jeg forsøger ikke at angribe dig, Derick! Det jeg fortæller dig om er mine følelser, og mine oplevelser af din person. Hvis du ikke kan klare at høre om det, burde du måske ikke være i et forhold, for jeg ønsker at blive lyttet til, uden at få hovet kappet af hver gang. Du har måske ikke direkte dikteret, hvad jeg må og ikke må, men dine holdninger har klart vist mig, at du fandt det uacceptabelt, og siden du har skullet tage dig til at overveje, om jeg må se Vladimir eller ej, så betyder det også blot, at du stadig ikke er helt fortrolig med tanken. Grunden til, at jeg har cuttet mine venskaber af, har udelukket være for din skyld, fordi du var utilpas med det. At du undskylder nu og giver mig lov til at se Vladimir, glæder mig selvfølgelig afsindigt, men stadig kan jeg ikke lade dig sige, at du ikke havde nogen indflydelse på mine valg, når du spillede den allerstørste faktor i det hele,” sagde hun stilfærdigt. Hun havde ofret det liv, hun havde forsøgt at stable på benene for hans skyld, som hun brændende havde ønsket at få det til at fungere med ham. At det så ikke havde hjulpet det mindste på deres forhold, kunne hun selvfølgelig ikke have forudset. Selv fortrød hun i hvert fald, at hun havde givet afkald på Vladimir, da hun måtte indrømme, at hun virkelig savnede deres snakke. Mattheus havde hun også savnet at snakke med, men han havde givet udtryk for, at han ikke ville være en del af hendes liv, hvis hun var sammen med Derick, og det var hun jo.
Med et smil på læben tog Denjarna morende en tår af sin hvidvin, som hele situationen alligevel måtte opløfte hendes humør en anelse. Selv vidste hun godt, at løgene var en ringe ingrediens i forhold til helheden, som det i hvert fald havde været kedeligt uden kødet. Kødet og løgene ville heller ikke være nok i sig selv, da alle grøntsagerne skulle til, før hele retten måtte give mening for ens smagsløg. ”Og det at du indrømmer, at du mistede fokus grundet mig, viser blot, at jeg er den mest charmerende af os to,” sagde hun selvsikkert, inden hun spiste videre. ”Men det ville stadig have været din skyld, at maden var blevet ruineret, for jeg kan ikke gøre for, at du finder mig så tiltrækkende, så alt andet forsvinder omkring dig,” fortsatte hun drillende.

[Deleted]

Selvom hendes ord gav Derick lyst til at svare igen, så valgte han alligevel ikke at gøre det, for.. hun havde jo ret. Han havde ikke været for god til at lytte, men det var jo netop også det han forsøgte at undskylde for, ligesom han forsøgte at gøre det bedre end hvad han havde forsøgt de andre uger, for han vidste godt at han havde været slem, at han havde været efter hende så snart hun havde åbnet munden og det var også derfor han forsøgte at tænke på hende og ikke kun på ham selv, for han vidste godt at det ikke havde været fair at han havde været sådan efter hende, så snart hun havde forsøgt at tale om det liv hun havde haft uden ham. Tanken gjorde naturligvis ondt, men så vidste han da også hvordan hun havde det med at han havde haft et liv uden hende. Han løftede hænderne og strøg hende roligt over armene, som han sukkede overgivende. ”Du har ret, Jarna, og det ved jeg godt, jeg har ikke været fair eller rimelig overfor dig, som jeg kun har tænkt på mig selv, og det er jeg ked af. Men jeg er ikke ligeglad med dig, så.. derfor vil jeg gerne møde … din ven, og så se for mig selv hvordan han er, for din skyld alene, særligt hvis det betyder så meget for dig,” svarede han roligt, som han ikke tog blikket væk fra hende. Han havde været meget slem at bo under samme tag med, kunne han forestille sig, hvilket heller ikke havde været hans mening, så nu hvor hun havde gjort så meget for ham, så kunne han også godt gøre noget for hende, såsom at møde hendes ven, selvom han ikke just var særlig vild med tanken om det, men det var måske meget godt han fik ham at se, så han kunne se hvordan manden var? Det kunne ingen bedømme bedre for ham, end ham selv.
At de så sad og diskutere retten, var noget som fik Derick til at ryste opgivende på hovedet, som de begge vidste at løgene på ingen måde udgjorde helheden af retten, for det han havde lavet, var skam mindst lige så vigtigt! Uden kødet og sovsen, så ville alt andet ikke være noget som helst værd, da det hele sammen udgjorde den fantastiske ret. At hun så kom frem til en grund hvorfor hun var den mest charmerende fik ham til at skule drilsk til hende. ”Det beviser måske at du er charmerende, men ikke den mest charmerende af os to! Eller skal jeg vise at jeg kan gøre dig lige så ufokusseret, som du kan mig?” spurgte han drillende, som han var endt med at læne sig en smule ind over bordet, med det charmerende skær i de violette øjne og det kække smil om læberne. Så let fik hun ikke lov til at vinde! Han hævede let det ene øjenbryn til hendes følgende ord. ”Det er da heller ikke min skyld, at du er den mest sexede og fantastiske kvinde, der findes, så tiltrækningen bør kun være en selvfølge,” svarede han drillende, som han roligt drak sit glas færdigt, inden han rejste sig op. ”Vil du have mere? Ellers så pakker jeg væk og vasker op,” svarede han roligt, som han blev stående afventende, da han heller ikke ønskede at tage alt væk og gå, hvis hun ikke var færdig.

[Deleted]

Hovedet lod Denjarna let falde på sned, som han gav sig til at stryge hende over armene. Meget pres følte hun, at hun var under, men hun forsøgte at holde så godt sammen på sig selv, som det nu var psykisk muligt at gøre. Let havde hun bestemt ikke haft det, siden hun var blevet genforenet med Derick, og hun havde flere gange tænkt, at hun nok havde haft det lettere, hvis hun havde været alene, og det hadede hun sig selv for at tænke. Det var dog svært at se konstant positivt på tingene, når tingene gik så galt, som de nu engang gjorde. Hun gjorde dog sit bedste, og hun ville næsten mene, at hun havde gjort mest for at holde det hele kørende, skønt hun nok var den der havde haft det hårdest. ”Og det betyder rigtig meget for mig, at du har lyst til at møde ham.. Han er en god mand, så jeg er sikker på, at I nok skal komme godt ud af det med hinanden. Du skal bare være sød, og lade være med at angribe ham, så snart han kommer ind.. Det hele skal nok blive godt. Bare vent og se,” sagde hun med smil på læben. Selv var hun afsindigt glad over det faktum, at hun godt måtte beholde Vladimir i sit liv, som hun endnu kunne huske, hvordan deres afsked havde været. Hun glædede sig helt til, at hun kunne sende Vladimir sit brev og sige, at han var velkommen, hvis han vel og mærket stadig var interesseret i at se hende. Det var jo næsten to måneder siden, at hun sidst havde set eller hørt fra manden, så hun vidste slet ikke, hvordan det gik ham. Det værste af det hele var nok, at han havde været ganske paranoid, sidst hun havde set ham, som han havde frygtet Alexander. Hvordan det gik med al det, og om han havde fået nye venner, vidste hun slet ikke, men hun håbede da, at han klarede sig.
Det at de igen kom ind på, hvem er mest charmerende-emnet, kunne Denjarna kun smile af. En umulig konkurrence var det nok, som ingen af dem havde lyst til at give sig, og det havde de vel vidst på forhånd. De var trods alt begge personer, der gerne ville være de bedste til det hele, og dette var ingen undtagelse. Det ville dog ikke være helt galt at score den mest charmerende person, for det viste jo kun, at man havde formået at score over sin egen standard. ”Du kan da bare forsøge at gøre mig ufokuseret.. Jeg tvivler på, at det vil virke ligeså godt, som det gjorde omvendt,” svarede hun drillende og trak på skulderen, som om hun var ligeglad med det. Med et smil, gav hun sig roligt til at spise videre, skønt det hurtigt resulterede i, at hendes tallerken stod tom. Hun skævede kun til ham, som han endte med at læne sig ind over bordet, hvor hun selv bare rystede smilende på hovedet over synet. ”Det har du ret i, at jeg er,” svarede hun selvsikkert, som hun måtte se sig enig i hans ord. Da han så spurgte, om hun havde brug for mere, rystede hun let på hovedet, inden hun lagde bestikket mod hinanden, så hun kunne række ham sin tallerken. ”Nej tak, jeg kan ikke mere.. men det smagte godt.”

[Deleted]

Let havde Derick ikke gjort det for Denjarna, men han håbede at han kunne lave om på det, og det var også derfor han ville møde denne Vladimir. Godt nok var han ikke særlig meget for det, hvilket nok ikke var nogen overraskelse, men hvad gjorde man ikke for de folk man elskede? Han ville jo gerne se hende glad og se hende smile lidt igen, og hvis hun havde brug for en ven, så måtte han jo give efter. Det gjorde naturligvis ondt det ikke var nok med ham at tale med, men han vidste jo så også godt at hun havde brugt ham, hvis ikke det havde været ham der havde været synderen, for han havde gjort hende ondt og uret, så han var den store og stygge, derfor forstod han godt at hun ikke kunne tale med ham om det, selvom det faktisk glædede ham at de formåede at tale nogenlunde stille og roligt sammen her i dag, for normalt kom de jo rent faktisk op at skændes eller også blev stemningen trykket, men det så ud til at de godt kunne finde ud af det denne gang og det var uden tvivl en glæde og lettelse. At hun så beskrev hendes ven som en god mand og at de derfor nok skulle komme ud af det med hinanden, vidste han ikke, da han ikke selv havde mødt manden, men et indtryk skulle han jo nok få af ham, så måtte de jo se om det var godt eller skidt. Han måtte dog trække morende på smilebåndet, ved tanken om at det endte ud med kamp. ”Jeg er ikke sikker på at jeg kan være så sød ved ham,” svarede han drillende, som han lod armene søge omkring hende, for at trække hende ind til sig, hvor han roligt kyssede hendes pande ganske blidt. ”Men jeg skal nok se om jeg ikke kan opføre mig ordentligt,” tilføjede han roligt, uden at han tog blikket fra hende.
Smilet bredte sig på Dericks læber, som hun lød helt ligeglad med om han forsøgte at tage fokus fra hende, hvilket han altid havde kunnet gøre! Om omstændighederne var de samme nu, vidste han så ikke, eftersom de jo havde problemer, hvor hun havde svært ved alt for intime berøringer, men normalt når alt var godt, så kunne han altid gøre hende ufokusseret. ”Denjarna søde skat, skal jeg virkelig påminde dig om, vores tid i træhytten og hvor mange gange jeg fik fjernet dit fokus fra maden og til mig?” spurgte han drillende, som han blinkede kækt til hende. Han havde jo flere gange fået hende fjernet fra maden, hvor de enten havde taget en dans, hygget lidt, eller gjort det helt intime i køkkenet, fordi de ikke var nået ind på soveværelset, tanken måtte også helt få ham til at smile, som de aldrig havde holdt igen med det intime. Han rystede blot på hovedet til hendes selvsikre ord, inden han rejste sig. Roligt tog han imod hendes tallerken, hvor han lagde den over sin egen, inden han tog nogle af gryderne med sig hen til håndvasken, hvor han fik det hele stillet hen. ”Det glæder mig at det smagte og at du blev mæt, det kan du jo takke dine delikate løg for,” svarede han drillende, inden han roligt tændte for vandet og gjorde klar til opvasken.

[Deleted]

Denjarna vidste godt, at det ikke huede Derick, at hun havde mandlige venner, og derfor måtte det også bringe hende en afsindig glæde, at han var gået med til at mødes med Vladimir. Hun var taknemmelig over, at han gerne ville gøre sin den indsat for hendes skyld, som hun vidste, at han havde det med mænd i hendes liv, som hun havde det med kvinder i hans liv. Hun ville dog næsten sige, at hun var værst af de to, som hun ejede en sygelig jalousi, og det at hun altid havde haft en grund til den, måtte bestemt heller ikke hjælpe på det. Sidst han havde sagt, at det bare havde været en veninde, havde det i virkeligheden være en forelskelse, og så ond var hun ikke selv. Hun havde ikke sagt, at Gabriel bare var en ven, som hun direkte havde fortalt ham, at hun havde en affære. Det måtte hun selv finde meget bedre, end at lyve om tingene. Hun håbede dog ikke, at der ville være nogen grund til mistro i deres kommende tid sammen, da hun selv følte, at hun var blevet voksen nok til at sige fra, hvis hun var utilpas, i stedet for bare at kaste sig ud i noget dumt. Det var nutiden vel også et godt tegn på, som hun ikke havde ligget udenom, skønt de havde haft det svært, hvor hun i fortiden sikkert allerede havde fundet sig en elsker, fordi Derick ikke længere var i stand til at opfylde hendes behov. Svagt rystede hun på hovedet til hans ord, inden hun lod sig omfavnes og kysses af ham. ”Hvis ikke, så må jeg jo hellere straffe dig,” svarede hun advarende, og dog med et tydeligt drillende glimt i øjet. Ordene blev også sagt, som hun selv lagde armene om ham, hvor hun lod sine hænder søge ned ad hans ryg, så de kunne ende med at give hans bagdel et solidt klem, som om det var en trussel for, hvad hun kunne finde på at gøre. ”Men det ville glæde mig, hvis det hele kunne forløbe sig godt mellem os alle,” svarede hun ærligt, som det virkelig var et drømmescenarie, at de alle kunne enes.
Denjarna vidste godt, at han kunne fjerne hendes fokus, men det var også når hun gerne ville have, at det skulle være sådan. I gamle dage havde hun jo ikke haft noget imod at være ham tæt, så derfor havde hun ikke set et problem i at smide røreskeen fra sig, og overgive sig til ham. Nu var sagen en smule anderledes, som hun endnu ikke havde lyst til at være sammen med ham, så derfor tvivlede hun på, at han kunne forføre hende på samme måde. ”Det er også kun fordi, at du havde en utrolig villig hustru dengang. Jeg havde desuden heller ikke brug for maden, så jeg kunne være ligeglad med, hvordan den endte ud,” svarede hun drillende og blinkede til ham. Ligeglad havde hun dog ikke været, som hun havde været interesseret i at holde ham i live og utroligt veltilpas, og derfor havde hun også altid lavet maden færdig til ham, så snart de var færdige med det intime. Som han tog om hendes tallerken, smilte hun blidt til ham. Selv blev hun endnu siddende, hvor hun let trak benene op til sig, som hun slå armene om, så hun helt kunne ligne en lille pige. ”Jeg tager skam også den fulde ære for, at det var så velsmagende,” sagde hun drillende.

[Deleted]

Det var kun på tide at Derick gjorde noget for Denjarna i retur for at hun havde taget hensyn til ham, og nu hvor de alligevel havde boet her i nogle uger, sammen, så kunne han godt forsøge at give lidt igen ved at mødes med hendes ven, selvom han ærligtalt ikke vidste hvad han skulle forvente. Hun sagde selv at manden var en god mand, og det var han måske også, men hvem sagde at manden ville være god mod ham? Hvem sagde at han kunne være god mod manden? Han var trods alt en alfahan, kunne godt lide at markere sin grænse, selvom han naturligvis altid tog sig i agt og ikke gjorde det ved de forkerte folk, men han vidste ikke om han ville gøre det overfor hendes ven, så tiden måtte jo vise om det endte i kamp eller om det blev stille og roligt. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, som hun sagde at hun ville straffe ham, hvis han ikke kunne opføre sig ordentligt, hvor hans blik hvilede drilsk og livligt i hendes. At hun så strøg hænderne ned over hans ryg og klemte omkring hans bagparti, fik ham til at sukke nydende, hvor hans egne hænder tog turen ned over hendes ryg, kun for at trykke hende tæt ind til sig, uden at smilet falmede, som det var endt kækt på hans blege læber. ”Åh, men jeg kan godt lide dine straffe, de ophidser mig altid,” hviskede han drillende, som han blinkede kækt til hende. Han lænede sig mod hende hvor han kyssede hende blidt mod kinden, inden han fortsatte rundt omkring i hendes ansigt, kun for at afslutte med et dybt kys ved hendes læber, som han holdt i lange sekunder, inden han trak sig igen og smilede til hende. Han løftede den ene hånd og strøg nogle af hendes ravnsorte lokker væk fra hendes ansigt. ”Hvis du så gerne vil have at vi skal enes, skal jeg gøre mit bedste for din skyld, jeg skal nok være åben, men der skal to til at danse tango og derfor kræver det at din lille ven er enig i det,” lovede han hende, hvor han smilede skævt til hende, som han strøg hende blidt over kinden. Han ville gerne gøre hende glad og han kunne jo godt høre at manden betød noget for hende, ligesom at manden havde hjulpet hende, og omvendt. Tanken gjorde naturligvis en smule ondt, men han troede dog på hende, når hun sagde at der intet romantisk var i det.
Ganske vidst var alt ikke normalt mellem dem endnu, selvom det gik lidt bedre, men derfor var Derick stadig sikker på at han endnu godt kunne formå at distrahere hende og fjerne hendes fokus, eftersom det kunne gøres på flere måder end bare ved at være intim. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, da hun begyndte at komme med undskyldninger. ”Okay, og hvad så ved ruinerne? Det er ikke så lang tid siden igen, der var du også fast besluttet at stå imod mig, men hey.. hvem var det lige som fik dig charmeret?” spurgte han drillende igen. Han kunne sagtens blive enig i at hun var fantastisk charmerende og vidste hvordan hun forførte ham, uden tvivl, men om hun var den mest charmerende af de to, det vidste han ikke helt om han var enig i. Roligt gik han i gang med opvasken, som hun sad på stolen med armene slået omkring knæene, hvilket var noget som måtte få ham til at smile, som hun nærmest så helt lille og uskyldig ud. Muntert slap han en latter. ”Ja du er jo mesterkokken af os to,” svarede han morende, selvom det rent faktisk altid havde været sådan, sjovt nok var rollerne så bare blevet byttet om, men hun skulle nok få det lært igen, det var han overbevist om.

[Deleted]

Det at Denjarna ville straffe Derick, hvis ikke han opførte sig pænt overfor Vladimir, var en ganske mild og sikkert ubetydelig straf, som hun ikke var i stand til at gøre ham ondt. Det var måske hændt, at hun havde været tæt på at dræbe ham en enkelt gang, hvor hun også havde brækket nogle af hans knogler en årgang, men det var en helt anden sag! Nu når hun var sig selv, kunne hun ikke finde på at gøre ham fortræd, da det var som at skade sig selv. Han havde nemlig hendes hjerte, så hun kunne umuligt andet end at behandle ham pænt i den sidste ende. Smilet trak hun let på, som han sukkede, som svar på hendes tag i hans bagdel. At deres kroppe så skulle blive trykket mod hinanden, nød hun blot, som det var rart at mærke ham tæt. Hun savnede endnu den mand, som hun engang havde kunnet kalde for sin ægtemand, men det stadie ville de formentligt langsomt nå frem til. Hun ønskede i hvert fald at det hele blev godt igen, og hvis bare han ønskede det samme, så kunne det vel kun gå i en retning? ”Hvem siger, at jeg ikke har lært mig nogle nye og uophidsende straffe gennem tiden?” spurgte hun drillende og med et kækt glimt i øjet. Da han så gav sig til at kysse hendes ansigt, måtte hun blive helt saglig, som hendes øjne gled halvt i, mens hun sukkede nydende over hans læbers blide kærtegn. Det dybe kys han endte med at skænke hendes læber, var et kys hun ikke tøvede med at besvare. Nydelsesfuldt gled hendes øjne helt i, mens hun blidt lagde armene om hans hals, så hun ordentligt kunne give sig hen til ham. At den så skulle nå mod sin ende, som ethvert kys de delte, var der intet at sige til. Hun sendte ham blot et varmt smil, som han strøg hende over kinden, hvor hun også havde slået øjnene op, så hun igen kunne tage hans smukke violette øjne i betragtning. ”Det er, hvad jeg ønsker, og ud fra, at du gerne vil gøre mig glad.. så tænk engang, hvor glad det ville gøre mig, hvis I kunne enes,” svarede hun en anelse drillende og hemmelighedsfuldt. ”Men jeg ved godt, at der skal to til før det kan lykkes, og derfor ligger jeg heller ikke al presset over på dine skuldrer, min egen. Men jeg er sikker på, at det hele nok skal lykkes. Vi vil nemlig alle få, som vi vil have det, hvis det er.”
Overbærende så Denjarna på ham, som han igen hev ruinerne frem. Det var en samtale de allerede havde drøftet, hvor hun også var kommet med et realistisk svar til det, så at han hev det frem igen, kunne hun kun smile af. ”Er du ved at miste hukommelsen, kære? Jeg har allerede forklaret dig, at jeg ikke havde fået noget i to århundreder, så at jeg var lysten er der ikke noget at sige til,” sagde hun fattet, uden det selvsikre forlod hendes sølvgrå øjne. Hun huskede endnu, hvordan det havde foregået blandt ruinerne, som det havde været en himmelsk elskov de havde delt. Helt perfekt havde den været, som de havde været opslugt af kærlighed til hinanden. Nu var det et minde der helt kunne gøre hende trist, da gangen efter det havde endt katastrofalt, og grundet det, var hun nu gravid. Ironisk kunne man roligt sige, at det var. ”Godt du selv kan indrømme det,” sagde hun drillende, uden hun tog blikket fra ham. Roligt rejste hun sig, som hun gik over til ham, hvor hun greb et viskestykke, så hun kunne hjælpe ham med opvasken. Behændigt gav hun sig til at tørre de forskellige ting, hvorefter hun placerede dem på deres rette plads.

[Deleted]

At Denjarna klemte om Dericks bagparti, var selv noget han havde savnet, da hun havde taget meget afstand til alle intime berøringer, både ved at skænke, men også modtage, og selvom det et sted gjorde ondt, så havde det været hans egen skyld, dog gik det den rette vej, som hun var nået noget længere end til at starte med, hvilket også kun var ham en glæde, selvom han var usikker på om hun ville have ham helt tæt igen, men det måtte vel også langsomt komme? Det var jo ikke fordi han ville gøre hende ondt igen, for han havde rent faktisk lært at kontrollere det, hvor det bestemt heller ikke var særlig fristende at tænke på hendes blod, som det kun gav ham kvalme og en knude i brystet fordi det påmindede ham om at han havde gjort hende ondt. Hendes ord fik ham til at trække morende på smilebåndet. ”Alt hvad du gør, ophidser mig, skat, det ved du jo godt,” svarede han drillende igen, som kunne hun ikke gøre noget uden at det ville ophidse ham, selvom hun nu aldrig havde brugt afstraffelse på ham, foruden hun godt nok havde gjort ham ondt før og skænket ham mange lussinger igennem tiden, men så var det også typisk fordi han havde bedt om det, foruden dengang hun havde rendt rundt helt psykotisk. At hun så nød hans kys rundt i ansigtet, fik ham til at trække let på smilebåndet, hvor han helt måtte knuge hende ind til sig, da hun valgte at slå armene omkring hans hals, da han kyssede hende dybt. Blikket vendte han også mod hende igen, da det blev brudt, hvor smilet også ligeledes måtte glide varmt over hans blege læber. Han kluklo ganske let til hendes ord rystede smilende på hovedet af hende. ”Jeg skal nok se om jeg ikke kan opføre mig ordentligt, desuden.. så vil jeg gerne se dig glad, da det gør mig glad,” svarede han i en varm tone, som han ikke stoppede de blide strøg af hendes kind. ”Vi får alle hvad vi vil have? Jeg tror kun det er dig, der får din vilje, eftersom vi mænd må bøje os i støvet for dig,” svarede han drillende, som han grinte ganske kort.
“Jeg kan godt lide du bruger det som undskyldning, når man tænker på at du var så sur på mig, at du slog mig, som du var meget standhaftig taget i betragtning at det var lang tid siden, men jeg blødte dig op, fordi jeg ved hvordan man gør,” svarede Derick drillende til hendes selvsikre svar, som han blinkede kækt til hende. Han vidste godt at han havde nævnt det med ruinerne mange gange, men hun havde jo rent faktisk været så sur på ham at hun havde været ved at gå, hvor han havde stoppet hende og alligevel fået hende forført, hvor de havde delt en himmelsk og perfekt elskov, som havde været helt magisk, hvor mindet endnu kunne gøre ham helt varm indeni, selvom det også måtte gøre ham trist, da hun nu havde taget afstand til det, da anden gang var endt helt katastrofalt. At hun så kom over og hjalp med opvasken fik ham til at smile, som han kort skævede mod hende. ”Jeg troede at det var min straf at tage opvasken,” kommenterede han drillende, som han roligt vaskede det sidste op og lagde det pænt hen til hende, så hun kunne tørre det, hvor han hjalp med at sætte det på plads.

[Deleted]

Denjarna vidste godt, at hun ikke havde givet ham mange intime berøringer inden for de sidste tre uger, hvis hun da overhovedet havde givet ham nogen. Hun havde nemlig taget bræt afstand til de former for nærkontakt, som hun kun havde tilladt, at kyssene kunne blive en smule lidenskabelige mellem dem. Det var et sikkerhedsnetværk hun havde fået op og stå på et splitsekund, og til at pille ned igen var det ikke just. Det krævede i hvert fald masser af arbejde, hvis det skulle nedbrydes - især når hun generelt var blevet udsat for meget ondt det sidste års tid. Held prægede hende ikke just, men det havde det stort set aldrig gjort, da der altid skulle være en slem nitte i hendes liv, og Derick var desværre et stort omdrejningspunkt, når det kom til det. Ligeså meget de elskede hinanden. Ligeså meget formåede de nemlig at gøre hinanden ondt. ”Sådan er det bare, når man som en attraktiv kvinde finder en mand, der let bliver opstemt,” svarede hun tilbage i en drillende tone. Hun vidste dog, at han ikke fandt hende direkte tiltalende, når hun forsøgte at brække benene på ham eller tage hans liv, samt det vel næppe glædede ham, når hun stak ham en lussing, fordi han havde gjort hende vred eller såret hende. Det lettere knugende greb om sin krop, fornemmede hun skam, hvor det faktisk behagede hende, som det var rart at være i et kærligt greb. Hun savnede trods alt at føle sig elsket, som hun inderligt savnede kærtegn, men hvor mange hun turde tage imod fra ham var så spørgsmålet. Selv var hun klar over, at han forsøgte at styre sin evige blodtrang, men alligevel havde frygten fået sig en plads i hendes hjerte. Blidt smilede hun til ham, som han sagde, at hendes glæde vakte ham glæde, og det kunne hun såmænd godt forstå. Det gav nemlig en en yderst varm tilfredsstillelse og glæde, når man så sin partner lykkelig, som den glæde helt måtte smitte af. ”Jeg nyder skam også at være en kvinde med magt over alle verdens mænd,” svarede hun kækt og blinkede til ham. Altid havde hun haft et godt tag i det mandlige køn, som de havde det med at finde hendes væsen charmerende, og nu når begge mænd ønskede hende i sit liv, tvivlede hun ikke længere på, at hun nok skulle vinde sagen.
Sandt var det, at Denjarna havde forsøgt at modstå Derick ved ruinerne, men som hun ikke havde fået noget i to århundreder og han kom med sin charme, havde han været umindelig svær at modstå. Lettere havde det sikkert været, hvis hun havde fået noget på daglig basis som før i tiden, men det havde hun ikke, så direkte svag havde hun været, da han havde forsøgt at overtale hende. ”Hvor sur jeg end var, hvad kunne jeg så gøre ved det faktum, at jeg endelig havde fundet min elskede mand, der ønskede mig, og det faktum, at jeg ikke var blevet rørt af en mand i to århundreder?” spurgte hun roligt, som hun fortsat måtte mene, at hun havde en sikker sag. Hun tvivlede ej heller på, at han havde reageret ligedan, hvis det havde været ham i hendes sko. ”Er det at skulle tage opvasken ikke en al for mild straf?” spurgte hun drillende, mens hun tørrede en tallerken af, som hun efterfølgende stillede op til de andre tallerkner. ”Jeg ønsker massage, og så kan du altid lave maden, gøre rent, samt tage opvasken alene den næste måneds tid,” tilføjede hun kækt og smilede til ham, som han måtte hjælpe til. Længe gik der heller ikke før opvasken var taget, hvor hun lagde viskestykket fra sig.

[Deleted]

At det ville tage tid at få Denjarna med på vognen igen, når det gjaldt det intime, var noget som Derick respekterede, hvor han også havde stoppet, hver gang hun havde valgt at afvise ham, når han endelig havde forsøgt at lægge op til noget mere, hvilket ikke var sket særlig mange gange igennem de sidste par uger, men nogle gange havde han alligevel følt at kunne trække den videre, når det var gået godt mellem dem, selvom hun aldrig havde været klar til at trække den videre, hvilket han vidste, var hans egen skyld, så han accepterede det også. Han hævede let det ene øjenbryn til hendes ord, som han kort skulede drilsk til hende. ”Åh ja? Så let bliver jeg heller ikke opstemt! Desuden er det din egen skyld, når du holder mig på pinebænken,” svarede han i en drilsk anklagende tone, skønt der dog var halv sandhed i det, for netop fordi hun ikke ville have ham tæt, så blev han kun mere lysten og mere vild efter at få hende tæt, så han blev hurtigere opstemt, hvor der efterhånden ikke skulle meget til, og det var bestemt ikke lettere, når han levede og sov ved siden af denne gudeskønne kvinde, som han ønskede mere end noget andet, men når hun så skulle afvise ham hele tiden, så holdt hun ham på pinebænken. Han endte med at slippe en munter latter til hendes ord, hvor han rystede smilende på hovedet af hende. Hun var dog en charmerende og tiltrækkende kvinde og hun havde sjovt nok altid kunnet forføre enhver mand hun stødte på sin vej, hvor han også havde været en af dem, skønt han var den heldigste af alle, da han var den mand der havde formået at holde på hende. ”Mh.. Ja du kan sikkert uden tvivl få alle, sågar alle rige og kongelige til at gøre hvad du vil,” medgav han drillende, som han rystede smilende på hovedet af hende. Ham kunne hun dog sikkert godt få til at gøre utrolig meget for hende, da han egentlig ville gøre alt for hende, så længe det ikke overskred hans egne forholdsregler.
Denjarna havde måske ikke fået noget i flere århundreder, da Derick havde fundet hende ved ruinerne, men derfor så havde han stadig formået at charmere hende, skønt hun havde forsøgt at stå imod ham. ”Netop, så vi må jo konstatere at jeg er en uimodståelig mand, der kan få hvem som helst jeg vil have,” svarede han i en selvsikker tone, skønt den var drilsk. Hun ville nok ikke give sig, men så måtte han jo bare overbevise hende om at han var den mest charmerende på andre måder! Han kluklo ganske let til hendes ord, hvor han blot hjalp med at sætte resten på plads, så de blev færdig med opvasken. ”Jaså?” spurgte han roligt til hendes forslag til en månedlig straf. Han valgte roligt at gå ned i knæ, så han kunne løfte hende op i sine arme, så han havde en arm omkring hendes ryg og under hendes knæ. ”Som min dronning befaler,” svarede han drillende, som han roligt bar hende ud af køkkenet og ind i stuen igen, hvor han gik hen og satte hende blidt fra sig på deres ’seng’. ”Smid kjolen, så finder jeg olien frem og så skal jeg give dig den bedste massage på hele jorden!” opfordrede han hende drillende, som han roligt gik ud for at finde massageolien. Han kunne også forestille sig at hun havde mange muskler der skulle løsnes op, med alt det hun havde været igennem.

[Deleted]

Denjarna vidste godt, at hun puttede Derick på pinebænken, når hun nægtede ham intimitet, men anderledes kunne det bare ikke være. Hun var endnu vred og bange over hans handling, og guderne måtte vide, hvor længe de følelser ville blive, hvis de da ikke ville blive for altid. Fremad gik det muligvis, men det var også kun indtil de forsøgte at tage skridtet videre, hvor hun bræt satte en stopper for det hele. Hun kunne ikke få sig selv til at tage ham tæt, og nu med graviditeten i baghovedet, gjorde det det bestemt ikke lettere. Nu var han trods alt både skyld i, at han havde bidt hende og gjort hende gravid, som hun bestemt ikke havde ønsket nogen af tingene. Hun havde ikke ønsket at blive bidt, ligesom hun ikke inderst inde havde ønsket at være ham tæt den nat graviditeten blev påbegyndt. ”Det er fint, at du tror, at du er standhaftig, min egen, men det er du ikke. Hverken om du er på pinebænken eller ej,” svarede hun drillende igen. Selv ønskede hun ikke at tale med ham om, at de ikke længere var hinanden fysisk tætte, da det var en smerte hun ikke kunne kontrollere. Det gjorde hende ulykkelig, og intet kunne hun stille op med det, hvor han ej heller kunne hjælpe på problemet, da han var synderen.. så lidt af en knibe var de endt i. blidt trak hun på smilet, som han slap en latter. Skønt de havde problemer, så måtte det altid være dejligt at høre en smule glæde, og især fra ham, da hun vægtede hans ve og vel ufatteligt højt. Kækt blev udtrykket i hendes øjne til hans ord, da han faktisk havde ret. ”Jeg har kunnet få kongelige, adelige, ledere og almindelige personer.. Men jeg har valgt dig.. en smed. Formentligt til deres store ærgrelse,” kommenterede hun med et svagt smil på læben. Aldrig havde hun haft et problem med at charmere det mandlige køn, selvom hun ikke direkte ville sige, at hun gjorde en indsats for at det skulle ske. Alligevel hændte det, og utroligt nok havde det fået en mand som Dvasias’ konge helt ude i torvene. Skidt havde han dog ikke set ud, som hun havde set ham, men voldsomme rygter havde hun nu hørt, grundet det.
Muntert rystede Denjarna på hovedet af ham. ”Det betyder da på ingen måde, at du er uimodståelig! Det betyder bare, at jeg havde levet for længe i afholdenhed,” svarede hun muntert, som hun nægtede at give sig. Charmerende var han dog, hvor han vel også var uimodståelig, når det kom til hende, som hun aldrig havde formået at skubbe ham væk i den sidste ende. ”Jaså!” gentog hun smilende. Armene lagde hun om halsen på ham, som han løftede hende op i sine arme. Der hvilede hun stille i hans arme, mens hun holdt blikket på hans ansigt. Yderst tilfreds blev hendes miner, som han gav sig uden nogen større kamp, og blot accepterede sin straf. Skønt måtte det være at kunne slippe for de huslige pligter, for guderne måtte vide, hvor meget hun gik og fumlede med for tiden, så jo lettere hun fik det, jo bedre var det for hende. ”Jeg tror snart du gør det, fordi du gerne vil se mig nøgen og have en undskyldning for at røre min krop,” anklagede hun ham med et smil, som hun blev sat af ved deres primitive seng. En anelse køligt måtte det være, som pejsen endnu ikke var optændt. Derfor lagde hun ud med at gå over til kaminen, hvor hun brugte flintestenene til at skabe en flamme i træet. Som træet langsomt blussede op, og hun endnu var alene, skubbede hun stropperne til sin kjole ned, så den endte helt nede ved hendes ankler, og hun kun tilbage i trusserne. Ganske hurtigt smuttede hun derefter ind under det lune tæppe, som det måtte være koldt at stå uden en trevl på kroppen. Varmende og skjulende trak hun tæppet op omkring sin slanke krop, så det dækkede helt op over hendes bryst.