Home sweet home

[Deleted]

Stemningen var skam ikke kun ødelæggende for Denjarna, men også for Derick. Han vidste godt at han var skyld i det hele, så det havde hun ikke engang behov for at fortælle ham, det var også det som gjorde det hele værre for ham, netop fordi at det var ham. Han var skyld i den trykkede stemning, han var skyld i at hun var i dårligt humør, han var skyld i at hun var ked af det, han var skyld i at hans eget humør var dårligt, og når alt kom til alt, så var det hele hans skyld, hvilket var noget som kun gjorde ham i langt dårligere humør. Han følte sig i vejen, han følte sig uønsket og at hans tilstedeværelse var en pest og derfor havde han mest af alt bare lyst til at gå. Det var også hvad han måtte overveje, da han kom udenfor og kunne se ud over den åbne mark, hvor sneen dækkede det flotte landskab og måtte lyse det hele op, sammen med månen. Tankerne blev dog revet bort, som han hørte hende komme ud af døren, hvor han roligt vendte sig mod hende, inden han gik over til smedebygningen. Den lå klinet op af selve huset, så langt væk lå den ikke. Han overvejede også at lave en dør ind til entreen, så man kunne gå fra huset og ud i smedebygningen, uden at man behøvede at gå udenfor, eftersom det ville være langt mere praktisk. Han lod hende gå ind og kigge lidt rundt, nu hvor hun havde været så stålfast på at komme ud og se det. ”Det er det ja,” medgav han roligt, som hun kommenterede at det var et godt værksted. Han selv var glad for det, eftersom der var god med plads, der var det hele som var nødvendigt for hans arbejde, så han var på ingen måde ked af det. Som hun spurgte om han mestrede alle materialer, så han roligt omkring, inden han vendte blikket mod hende og begyndte at gå mod hende. ”Nej.. nok ikke alle, men det kommer. Med tid,” svarede han sandfærdigt og roligt, som han gik hen til hende. Han valgte roligt at løfte hånden, som han lagde mod hendes kind, så han både kunne holde hendes blik i sit eget og så han kunne stryge den ganske blidt. ”Jeg synes at du skal gå ind og få lidt mere at spise, kære,” endte han i en mild tone, som han sendte hende et lille smil, uden at han stoppede sine strøg af hendes kind. Det var ikke fordi han ønskede at der skulle være en trykket stemning mellem dem, men han følte bare heller ikke at han kunne lade som om ingenting var sket, for det tærede kun hårdere på ham. Han ønskede at de skulle være lykkelig, naturligvis, men han vidste at det ikke blev foreløbig, som han vidste at det ville tage tid, sandheden var bare den at han frygtede at hun aldrig ville stole på ham igen, at det var ødelagt for evigt, og så stod deres forhold ikke just til at blive reddet, da det ikke kunne gå uden tillid til hinanden. Det var dog hans egen skyld og han vidste det, derfor ønskede han skam også at kæmpe for det, da han oprigtigt måtte elske hende.

[Deleted]

Praktisk ville det være, hvis der blev lavet en dør fra selve huset og ud til smedebygningen. Det var meget muligt, at Denjarna ikke selv skulle benytte værkstedet, men alligevel så hun ideen i det, som hun var ude og gå den lille tur fra hoveddøren og til ladeporten. Køligt var det, hvilket fik hende til at gemme sig godt under kappen, som hun holdt tæt ind til kroppen. Hvad Derick tænkte på, vidste hun ikke, men selv tænkte hun kun, at hun skulle se smedebygningen, samt nippe til sit rødvinsglas. En samtale mellem dem gik nemlig tydeligvis ikke, da han var for indebrændt til at sige et ord til hende, og hun forsøgte bare at ligge en glad facade op, så man ikke kunne se hendes egentlige ulykke. Hun vidste dog godt, at han kunne se igennem den, men det var vel forsøget værd alligevel? Nysgerrigt så hun sig omkring, som han lukkede hende indenfor på selve værkstedet, så hun kunne få et indblik i, hvad han nu skulle gå rundt og lave. Hun fandt det hele interessant, da det var en side hun aldrig havde set i ham, men hun var glad for, at han havde fundet noget, som han gerne ville arbejde med. Hun vidste nemlig, at ligesom hende selv, så var han kræsen når det kom til et job, eftersom han også selv havde været leder engang. Hun havde det dog fint med, at han ikke længere var leder, da det betød, at han havde mere tid til hende. Hun havde altid nydt styrken i ham, når det havde gjaldt hans lederposition, men i øjeblikket var hun langt mere interesseret i, at hun kunne have ham hjemme hos sig, så de igen kunne bygge deres forhold op. Hvis det da stod til at kunne reddes.. Hun frygtede nemlig helt for deres fremtid, sådan som det gik ned ad bakke for dem lige nu. Blikket vendte hun roligt mod ham, som hun så, hvordan han nærmede sig hende. ”Det gør det,” medgav hun roligt. Som han lagde hånden mod hendes kind, blev hun næsten overrasket over det faktum, at han ønskede at vise hende en smule kærlighed, da det ellers havde følt som om, at hun var uønsket. Hun lod ham dog stryge hende over kinden, som hun nød at mærke de blide kærtegn, da hun var begyndt at føle sig helt alene. Da han så bad hende om at gå indenfor for at spise, tog hun en pæn tår af rødvinen, mens hun i sekunderne så mod udgangen. ”Bliver du her så?” spurgte hun kortfattet, da det lød som om, at han sendte hende væk. Hun kunne sagtens gå indenfor igen, men i så fald ville hun bare ligge sig til at sove, da han havde revet appetitten fra hende, så hun tvivlede stærkt på, at den ville vende tilbage med et trylleslag. ”Men jeg er mæt, så jeg tror bare, at jeg går ind og ligger mig, hvis det er. Det har desuden været en lang dag med turen herover,” sagde hun stille, som hun så mod ham igen. Sandheden var dog mere, at hun var træt grundet deres forhold. Det kunne derfor også muligvis være en god ide at komme ind og ligge for sig selv, som hun skam havde i sinde at tilbringe natten alene, da hun ikke var klar til at sove sammen med ham endnu.

[Deleted]

Derick ville skam gerne vise Denjarna hele smedebygningen og alt det, da det trods alt var en del af hans liv nu, eftersom det blev hans nye job, men han måtte erkende at hele stemningen var ødelagt, så det var ikke just fordi han følte sig særlig begejstret eller spændt, som han havde gjort da de havde været på vej herhen, da han næsten ikke havde talt om andet og havde gentaget sig selv hundredogsytten gange, men det hele var også blevet ødelagt, siden de var kommet til pejsestuen og siden da, var hans humør kun dvælet mere og mere. Det var måske ikke fair overfor hende, når hun forsøgte at være glad og positiv, men hvad skulle han dog gøre? Han kunne jo ikke engang gøre det godt igen, ikke foreløbig og derfor følte han sig helt opgivende i øjeblikket. Det ville måske også gøre lidt godt at de fik lidt tid hver for sig, og nu hvor de var ved huset, kunne det jo sagtens blive arrangeret. Det var dog ikke fordi han ønskede at det skulle være sådan mellem dem, da han godt havde kunnet lide den muntre stemning mellem dem, men det virkede bare så uoverskueligt det hele. At hun så tog en pæn tår af vinglasset, da han bad hende om at gå ind, tog han ikke blikket fra hende, da han godt kunne se at det hele også måtte påvirke hende dårligt. Hendes kortfattede spørgsmål, fik ham til at lægge hovedet på sned, hvor han ikke tog blikket fra hende. Et sted havde han jo faktisk overvejet at blive herude, da han tænkte at det var godt med lidt tid væk fra hinanden, men med hendes ord, følte han næsten kun dårlig samvittighed hvis han efterlod hende til at være alene, da hun ikke virkede videre interesseret i det. ”Nej.. ikke hvis du vil have mig med ind,” svarede han roligt, som han fortsatte de blide strøg over hendes kind, hvor han roligt lænede sig mod hende og kyssede hende mod panden, kinden, næsen og flygtigt mod læberne, kun for at vende blikket mod hende med et smil. ”Vi ved begge at du ikke er mæt, men at jeg ødelagde din appetit, og jeg ønsker ikke at du skal gå sulten i seng, min skat,” svarede han dæmpet og dog sandfærdigt, som han lagde sin pande ind mod hendes, inden han igen flygtigt måtte kysse hendes læber. ”Eller er det fordi jeg er elendig i et køkken?” spurgte han en anelse drillende, som han forsøgte at skabe den gode stemning igen, eller i hvert fald bare løfte hendes humør en smule ved at få hende til at smile lidt, da det andet kun gik ham på. Han strøg hende blidt over armene, som han ikke tog blikket fra hende. ”Lad os gå ind, så kan du lægge dig, når du har fået lidt mere ned?” foreslog han mildt, som han sendte hende det lille blide smil. Han vidste godt at det var hans skyld, og han ønskede jo ikke at hun skulle gå fuldstændig ødelagt i seng, selvom hun nok ville være trist uanset hvad, men det ville nok gøre lidt godt med noget søvn og så måtte de se hvordan tingene lå i morgen.

[Deleted]

Denjarna så sig skam omkring, som de stod ude i smedebygningen, da hun havde været interesseret i at se, hvordan hans arbejde ville foregå fra nu af. At stemningen så var ødelagt mellem dem, var en helt anden sag, hvor den sikkert også ville være ødelagt igennem de næste par dage. Helt opgivent fik det hende til at føle sig, da hun fik sværere og sværere ved at se, hvad hun kunne stille op med situationen. At han så kom over og strøg hende over kinden, måtte komme dybt bag på hende, da hun ikke havde følt som om, at han var interesseret i hende lige i øjeblikket. Hun havde mest af alt følt sig uønsket, hvor hun også havde overvejet at gå, men det var måske meget godt, at hun var blevet, siden han nu stod og kærtegnede hende? De blide strøg nød hun også, da det fik hende til at føle sig mindre ensom, end når han forsøgte at ignorere hende. ”Det er ikke op til mig at bestemme, hvad du skal og ikke skal, Derick.. Hvis du gerne vil blive herude, så bliv, men hvis du gerne vil være sammen med mig, så kom med,” sagde hun stille, da hun bestemt ikke ville tage beslutningen, hvis han alligevel så sig ond på hendes selskab, som han havde gjort under den ekstremt korte middag. Hendes øjne gled let i, som han valgte at kysse hendes ansigt, hvor det måtte sprede en svag varme i hende, da hun alligevel savnede at mærke hans læbers kys og fingres blide kærtegn. Som han nåede hendes læber, besvarede hun flygtigt kysset, inden hun så mod ham igen. ”Jeg tror stadig ikke, at jeg kan få noget ned.. Det er sikkert fint. Jeg klarer mig nok til i morgen tidlig,” afviste hun stille hans forslag om, at hun burde få mere ned i maven. Hun tvivlede dog på, at hun kunne spise mere, da hendes mave var påvirket af stemningen, og i sit hjerte vidste hun godt, at den var ragende galt, selvom de måske smilte til hinanden. Trist sendte hun ham et smil, som han spurgte, om hans mad var dårlig. ”Den var god, skat. Jeg håber, at du vil lave den igen, når jeg engang er mere sulten, end det jeg er nu.” Som han så forslog, at de sammen kunne gå ind, nikkede hun roligt med hovedet, hvorefter hun valgte at nippe til sin rødvin. Hun nærede selv ikke noget håb om at spise noget mere, men hvis han ville spise, så var han da velkommen til det. Hun ønskede bare at få lidt ro, som hun gerne ville ned og slappe af, indtil alt det dårlige var væk igen. Inderst inde vidste hun dog, at hun ikke kunne sove væk fra problemerne, men i øjeblikket kunne hun ikke se noget mere fornuftigt end at sove. Hun kunne godt være oppe med Derick, hvis han oprigtigt havde lyst til det, men hvad de skulle tale om, vidste hun ikke længere. ”Lad os,” medgav hun roligt, inden hun igen slog armene om sig selv, som hun bevægede sig ud af værkstedet og ud i kulden igen. Raske var hendes skridt, da hun bare gerne ville ind og have varmen igen, og derfor trådte hun også hurtigt ind ad hoveddøren, hvor hun lod den stå åben, så han kunne komme med ind. På ny, trådte hun igen ud af overtøjet og hang det på plads igen.

[Deleted]

Hvordan det nogensinde skulle blive godt mellem dem igen, vidste Derick virkelig ikke, men han kunne ikke gøre noget før hun tilgav ham, og det tvivlede han lidt på at hun overhovedet ville. Han håbede dog at hun var i stand til det, da han virkelig måtte angre det mere end noget andet, da det også knuste ham at han havde gjort det, særligt fordi det nu var sådan mellem dem. Det var jo slet ikke sådan han havde regnet med at det ville være når de endelig var sammen igen, men sjovt nok var deres forhold forbandet, som om guderne bare var imod at de var sammen og det gjorde ham helt opgivende. Når alt kom til alt, var det dog op til dem om de blev sammen eller ej og det var der i det mindste ingen som kunne ændre på, og han var skam villig til at kæmpe for deres forhold. At det kom bag på hende at han strøg hendes kind, kunne han godt mærke, selvom han også kun fik det dårligt af at afvise hende og ignorere hende, for det kunne han jo også godt se måtte påvirke hende negativt og gøre tingene værre. ”Jeg vil gerne være sammen med dig, skat, jeg så trods alt frem til at vise dig hele stedet,” svarede han sandfærdigt. Det var ikke fordi han ikke gad at være sammen med hende, det var bare når hun blev i dårligt humør eller påmindet om hvad der var sket, at det virkelig måtte stikke i ham, fordi han vidste at det var hans skyld og det ødelagde hans eget humør. Det var heller ikke fordi han ikke gad hende, for han ville tværtimod ønske at alt var galt, men han kunne jo se hvor trist og ulykkelig han var og det gjorde kun det samme ved ham, og derfor mente han blot at det var bedst, hvis de faktisk holdt sig i hvert deres rum, men når hun så kun blev endnu mere trist over stemningen, så kunne han snart heller ikke få sig selv til at holde sig væk fra hende. At hun besvarede hans flygtige kys, fik ham til at trække let på smilebåndet, som han vendte blikket mod hende igen. At hun så afviste hans forslag, gjorde det ikke just bedre, men han bed det dog i sig og nikkede blot, da han ikke ønskede at diskutere det med hende. Hendes triste smil hjalp dog heller ikke på hans humør, da han følte sig langt mere opgivende, skønt han vidste at også det var selvfortjent, særligt når han selv nærmest afviste og ignorerede hende. ”Jeg laver den med glæde for dig igen,” svarede han roligt og dog sandfærdigt. Hvis hun kunne lide det, så havde han intet imod at lave det igen, skønt det gjorde ham trist at hun ikke ville spise mere. At hun så bare gik, fik ham til at stå alene tilbage og blot se efter hende, hvor han gned sin pande og tinding lettere opgivende og med et tungt suk. Han blev næsten helt i tvivl om hun overhovedet gad hans selskab, da hun også selv bare virkede til at ville sove og så var det det. Han valgte dog at følge efter, hvor han roligt lukkede ladeporten igen, indtil smedebygningen, kun for at gå indenfor, hvor han trådte ud af sine støvler. Han vendte let blikket mod hende igen. ”Er du sikker på at du ikke vil have mere at spise? Ellers pakker jeg væk,” svarede han roligt.

[Deleted]

Hvornår Denjarna ville tilgive Derick, vidste hun ikke, men for nu kunne hun simpelthen ikke gøre det. Hun var nødt til at bearbejde tanken om, at han havde gjort hende fysisk fortræd, og at han havde ignoreret hendes bøn om, at han ville stoppe. Samtidig var hun også sur over, at han gemt sig for hende, hvor hun derfor var blevet ’angrebet’ af to vampyrer, hvilket også havde været en utrolig ubehagelig oplevelse, der ikke burde have fundet sted. Og sidst men ikke mindst, så havde hun det heller ikke godt med, at de havde været seksuelt sammen, når han havde vidst, at hun ikke havde været sig selv. Derfor var det lidt hun skulle have op til overvejelse, inden hun kunne beslutte sig for, hvordan de skulle tackle problemet, da det hele endnu var et stort virvar. Hun havde endnu ikke haft ordentlig alenetid, så følelserne blev konstant kastet til siden, da hun følte, at hun var nødsaget til at vise en falsk glæde, da hun selvfølgelig ikke ønskede at støde ham helt fra sig, da hun elskede ham. ”Det glæder mig at høre,” sagde hun stille og dog ærligt, som det var rart at høre, at han altså gerne ville bruge tid sammen med hende. Tidligere havde det ikke just følt sådan, men det havde vel ændret sig? At hun så ikke længere overskuede dagen var en helt anden sag, men hun kunne ikke gør noget ved, at hun var træt af alle problemerne og bare ønskede at gemme sig væk. Hun ville ønske, at hun kunne snakke med ham om sine problemer, da hun længtes efter at komme ud med dem, men det kunne hun ikke, for … han var synderen. Han havde for første gang gjort hende fysisk ondt, og det måtte tære utroligt meget på hende, som hun bare følte sig ødelagt. Svagt smilede hun til ham, som han sagde, at han med glæde ville lave retten til hende igen. Det glædede hende, da maden havde smagt godt, men hun kunne umuligt få mere ned nu, da deres forhold havde ødelagt hendes appetit, skønt hendes krop havde brug for maden. Hun kunne ikke spise mere lige nu, hvor hun faktisk kun troede, at hun kunne sove lige i øjeblikket. Desværre for Derick, så havde hun kun lyst til at sove alene, da hun desværre ikke kunne få sig selv til at dele seng med ham i øjeblikket. Som de begge blev enige om at søge indenfor, søgte hun hurtigt ind, uden hun nåede at ænse, at han knapt nok var med. Ind gik hun, hvor hun hurtigt fik overtøjet trukket af igen, hvor hun roligt vendte opmærksomheden mod ham, som han kom ind til hende. ”Jeg er sikker,” sagde hun roligt. Flygtigt så hun mod skydedørene til pejsestuen, inden hun så mod Derick igen. ”J-Jeg prøver at ligge mig ind og sove. Jeg er træt, men du behøver ikke at lide under min søvn.. Nyd natten, skat. Gå en tur, hvis du har lyst til det, men jeg ligger mig til at sove,” sagde hun stille, uden hun tog blikket fra ham. Hendes ord var egentligt en besked om, at hun ønskede at være alene, som hun ikke ønskede, at han forsøgte at ligge sig ind til hende, da hendes hjerte ikke kunne bære det lige i øjeblikket. Hun strakte let halsen, så hun flygtigt kunne kysse hans læber. ”Godnat.. Jeg elsker dig,” sagde hun dæmpet, inden hun trak sig væk fra ham. Kroppen vendte hun væk fra ham, som hun gik ned ad gangen, hvor hun forsvandt ind i pejsestuen, som hun lukkede døren i efter sig. Som hun var alene, lod hun sin håndryg glide over sine fugtige øjne, da følelserne alligevel havde overmandet hende, som hun havde efterladt Derick i entreen. Det hele smertede hende, men hun kunne ikke få sig selv til at tage ham tæt lige i øjeblikket, og derfor måtte dette blive svaret. Trist bevægede hun sig over til tæpperne og skindene, som han originalt havde gjort klar til dem begge. For nogle korte sekunder stirrede hun ind i den optændte pejs, mens hun bundede resten af sit vinglas, så hun havde lidt at sove på, og til at dulme følelserne med. Uden at trække kjolen af, lagde hun sig under tæpperne. I et pænt stykke tid lå hun blot og stirrede tomt ud i luften, som hendes hjerte måtte føles som en tung sten i brystet. Det endte dog med, at hun til sidst fik lullet sit selv i søvn, skønt der på intet tidspunkt gled en varm følelse over hende..

// Out

[Deleted]

Det irriterede Derick at hele stemningen var blevet ødelagt, da han oprigtigt havde glædet sig til at vise hende det hele, men det blev tydeligvis ødelagt, da hun havde set pejsestuen, hvor han faktisk havde glemt at han havde gjort klart til dem, men hans intentioner havde jo sådan set kun været gode, skønt han vidste at det ikke ville blive til noget længere, da han havde ødelagt det hele, da han havde sat tænderne i hende og det angrede han mere end noget andet, men hvad skulle han gøre? Han kunne ikke rette op på noget som helst og han vidste det jo udmærket godt. At hun så bare smuttede ind, før han kunne nå at gøre noget, måtte han næsten bare stå og kigge efter hende, inden han valgte at søge efter. At hun tilmed bad ham om at forlade huset, kunne han skam godt fatte hendes hentydning om at hun ville være alene, hvilket ikke just hjalp på humøret. Han nikkede blot, som han betragtede sig af hende, hvor han knap nok besvarede hende kys. Han gengældte ikke hendes ord, som han blot så efter hende, da hun smuttede ind i stuen. Han måtte forbande sig selv over at det var sådan mellem dem, hvor det hele gav ham lyst til at rive huset fra hinanden og så gå, men det ville han ikke få noget ud af. Han valgte derfor blot at gå ud i køkkenet, hvor han valgte at pakke det hele væk og derefter tog han opvasken, som han satte tingene på plads igen. Han følte sig frygtelig opgivende, hvor han mest af alt følte sig uønsket. Hvordan de overhovedet skulle klare sig, anede han ikke, men et sted tvivlede han helt på at det ville ske. Han ville heller ikke kunne holde ud at være sammen med hende, hvis det skulle foregå på denne måde hver dag. Blikket gled ud af vinduet, hvor det faldt på de mange omgivelser og naturen, og endnu engang måtte han overveje at stikke af og aldrig komme tilbage igen, tanken skød han dog lige så hurtigt fra sig. Da han blev færdig med opvasken, sad han blot og drak af vinflasken, som han ventede til at hun faldt i søvn, hvor han kunne høre hendes mindste bevægelser. Han stirrede blot tomt ud i luften, uden rigtig at se på noget. Det var også først da han kunne høre at hun var faldet i søvn, at han valgte at rejse sig, hvor han havde drukket hele vinflasken, som han stillede ud i madkammeret, inden han valgte at søge udenfor og over i smeden, som han tændte op for essen og begyndte på sit smedearbejde. Hvis han alligevel ikke kunne sove nogen steder, så kunne han lige så godt arbejde og lave noget nyttigt, søvnen havde han jo heller ikke brug for, så han så ingen grund til at besvære dem med at ligge i samme ’seng’, da han skam havde forstået hendes hentydning. Hammeren begyndte han at slå imod det glødende jern, hvor lyden helt måtte forekomme ham rolig, hvor slagene var hårde og faste, som det næsten var en afreaktion i sig selv.

//Out