slave trade

[Deleted]

Det var en stille dag i byen, Kübra havde været holdt fanget i et par dage, hvor mange vidste hun egentligt ikke, hun kunne hverken læse eller skrive, eller regne, hun sad inde i et bur sammen med 3 andre unge piger, de var alle bundet med hænderne på ryggen og stykke stof om hovedet så de ikke kunne råbe og skrige, de 2 andre piger hun sad sammen med græd og sad tæt på hinanden de lignede hinanden meget godt, så de måtte helt bestemt være i familie.kübra græd ikke hun var iskold og sad bare og ventede, hvad hun ikke vidste var at hun idag skulle blive solgt til en eller anden, person. Hun sukkede tungt og vred sine arme for at få dem fri men kunne ikke. Da døren til buret gik op og en mand kom ind i rummet han gik målbevidst efter kübre ” kom her tøs” sagde han vredt og kübra prøvede ihærdigt at flygte men det var svært for hun sad på numsen og kunne ikke selv komme op og stå. Men det så ikke ud til at manden havde tid til at lege jule lege med hende, så hun prøvede at sparke til ham for at holde ham på afstand, mens hun prøvede at skrige, selvom hendes skrig ikke rigtig var et skrig på grund af stoffet hun havde i munden. Manden der tydeligt så ud til at blive mere og mere vred, greb hende nu i håret i et hårdt og fast tag inden han hev hende op og stå og slæbte hende af sted en af en gang og ud i lyset, der stod mange mennesker rundt om en form for scene, hvor en lille pige lige nu stod og folk pruttede om priserne, hun blev solgt en til ung dame og hendes mand, da blev kübra slæbt op på scenen og de kæmpede lidt med at få hende ned på knæ, hun ville ikke, og hun gjorde det først da hun mærkede en pisk ramme hendes ryg, hun prøvede virkelig at holde et skrig tilbage men det var svært, hun bed derfor i stoffet alt hvad hun kunne. Og blev stående, hun ville ikke vise sig svag overfor dem. ” SÆT DIG NED MØGUNGE” skreg ham der stod for det hele. Kübra så på ham og sparkede ud efter ham men det skulle hun aldrig havde gjort, da hun sparkede så den anden mand sig til at væltede hende, han sparkede hendes andet ben væk under hende, og der lå hun så, så lang hun var. Alle grinte af det.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Selvom det var højlys dag, så havde Mattheus alligevel valgt at bryde sine principper en smule ved at søge ud, selvom han forblev siddende i hans karet, da de endelig nåede ind til byen. Hans mor var kommet tilbage, og det hele synes at være så fantastisk for en gangs skyld. Alle vinduer i hans karet, var dækket til, så sollyset ikke generede ham, men som stadig tillod ham at kigge ud, så han kunne holde øje med alt det som de passerede på vejen, hvilket faktisk var noget som i sig selv, faktisk passede ham selv ganske perfekt. Et svagt suk brød hans læber, som han roligt satte sig tilbage i sædet, og med blikket hvilende ud af vinduet. Kusken hævede stemmen, for at få folket fra markedet til at flytte sig for den kongelige karet, for hvis de gik i vejen for ham, så blev de altså mejet ned, og så var han ligeglad med hvem eller hvad de var, for det var dumt at gå i vejen for ham!
Lydene kunne han tydeligt høre udenfor, selvom han forblev skjult i hans vogn. Han vidste at det var en yderst udsat i den her position, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne gøre det største ved lige nu. Lyden af skrig og råb udenfor, var dog det næste som tydeligt fangede hans opmærksomhed, hvor han mere stirrede ud af vinduet med den faste mine som tidligere. Det lå på ingen måder naturligt for ham at være blid eller blød. Det var slet ikke det som han var opdraget med trods alt. ”Kusk hvad foregår der..?!” endte han med en fast tone, og tydelig beordrende. Han var en autoritær mand, og dette var så sandelig ikke noget undtag! ”Vi passere slavemarkedet Deres Majestæt. Der er lidt optøjer i flokken,” forklarede kusken med en høj stemme. Kongen rejste alene denne gang – for en gangs skyld, ellers var det altid med en ledsager af den ene eller den anden slags – bare i tilfælde af, hvis det skulle gå galt, for selv her i Dvasias, så kunne man jo trods alt aldrig vide. Mattheus himlede let med øjnene, og satte sig derefter let tilbage på sin plads igen. Hans blik hvilede ud af vinduet af den grund. Han bifaldt bestemt ikke tanken om optøjer i hans rige, også fordi at han vidste, at det ene problem som regel toge over for det næste, og det var slet ikke noget som han kunne bruge til noget som helst! De passerede de urolige rækker, inden han igen vendte blikket mod en kvinde.. En som ikke blev behandlet særlig godt, og selv i hans forstand. ”Kusk, stop!” endte han fast endnu en gang, hvor kareten stoppede op allerede med det samme i stedet for. ”Deres Majestæt?” spurgte kusken forvirret. Mattheus pegede ud af vinduet, også selvom han vidste at kusken ikke var i stand til at se noget som helst. ”Hende der.. Bring hende til mig,” bad han med en fast tone. Tydeligt henvendt til kvinde med det hvide hår.

[Deleted]

Kübre fik endnu engang regn af pisk ned over sig da hun ikke ville sætte sig på knæ ” DIN DUMME LILLE UNGE ” skreg slavehandleren, han sparkede til hende, Kübra prøvede virkelig ikke at græde men det var svært for det gjorde ondt men hun ville ikke lade dem knække sig, til sidst gav hun op med at gøre modstand og fik kæmpede sig op på knæ og så rundt, hun ville sige noget men kunne ikke, og råbte råbte forskellige ting ” hun er uopdragen ” – ” hun skulle have tæsk ” råbte folk til slavehandleren og ingen ville byde på hende, andet end en meget gammel dame, men slavehandleren kendte hende og vidste hun købte slaverne og sendte dem bort for at de kunne få sig et nyt liv, og derfor ville han ikke sælge til hende. Så han lod som om hun slet ikke var der. Den anden mand gav Kübra en sæk over hovedet så alt blev mørket og hun intet kunne se, hun var bange min vidste det ikke hun sad bare helt stille og kiggede lige ud. Hun bevægede sig ikke eller noget. Hun trak vejret stille og roligt.


Da slavehandleren og de andre fik øje på majestæten komme kørende vendte de alle blikkende mod vognen og smilede og vendte tilbage til handlen, men da vognen stoppede så slavehandleren på kusken der var på vej op til dem, folk flyttede sig for at han kunne komme til. Da kusken var kommet op til den lille scene så slavehandleren på ham og sagde ” du vil ha den her tøs ikke ?” han så afventende på kusken og sagde ” så hit med pengene, ” sagde han og pegede på et skilt hvor prisen på slaver stod. ” kom nu, jeg har ikke hele dagen, ” sagde han vredt og da han endelig fik sine penge, blev kübra hevet mad den anden mand ned af scenen og over til vognen ved siden af kusken, manden tog fat i døren til vognen og sagde ” her er deres tøs deres højhed, men hvis jeg var dig ville jeg passe på hun er farlig og særdeles uopdragen ” sagde han og hev sækken hun havde haft over hovedet af hende, og en vred kübra så på kongen, hun havde aldrig set ham før og vidste ikke hvem han var. Men hun kunne stadigvæk ikke sige noget da hun havde stof om munden og hænderne bundet på ryggen.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Folk var slet ikke vant til at se kongen komme i kareten, hvilket han godt kunne forstå. Det var i sig selv, temmelig sjældent at han i det hele taget var ude, men en gang skulle vel også være den første? Han ønskede at vise sit folk, at han var der, og at han ikke var ligeglad med det liv som de havde, for det var han faktisk ikke. Blikket forblev hvilende på den unge pige med det hvide hår. Det i sig selv, var heller ikke noget som man så særlig ofte, hvilket vel også var derfor hun faldt ham i blikket og i interessen? Han var en ung mand selv, også selvom han havde passeret sit første årtusinde, hvis ikke to, men det var vel underordnet lige nu? Han var en ung mand og frygtelig nysgerrig af sig, og den måde som hun blev behandlet på, var slet ikke noget som han fandt sig i, dersom han ellers kunne blive fri for det i den anden ende! Næven knyttede han lidt, som han så selv hvordan hans kusk blev behandlet, for tanken gjorde ham faktisk temmelig vred. Magen til opførsel! Selv for en slavehandler! Og de skulle vise sine slaver frem fra deres bedste side? Og her stod han og piskede dem i fulde offentlighed? Magen til frækhed!
Mattheus flyttede sig mere ind i skyggen, som døren ind til kareten gik op og kvinden kom ind. Han lod hende sætte sig ned i sædet overfor ham, hvor han vendte blikket direkte mod kusken endnu en gang. At han direkte advarede ham mod tøsen, og det faktum at hun var yderst uopdragen, fik ham til at knibe øjnene fast og tydeligt sammen. ”Det fint.. Få os væk herfra, inden vi tiltrækker os for megen opmærksomhed,” endte han med en fast tone. Kusken nikkede og bukkede for ham. ”Selvfølgelig Deres Majestæt,” endte han ydmyg, inden han lukkede dørene igen og kom op på plads, så de kunne komme videre. Mattheus vendte blikket derefter roligt i retningen af kvinden overfor ham og med sækken over hovedet. Han lod hovedet søge let på sned, inden han hævede hånden og varsomt fjernede den fra hendes hoved. ”Hvad er dit navn?” spurgte han med en yderst kortfattet stemme, dog tydeligt beordrende for svar. Som hendes.. herre var han vel? Så krævede han så sandelig også sine svar!

[Deleted]

Hun sætte sig ind i vognen og så på deres majestæt med et sulten blik hun havde ikke spist i 3 dage sådan ca, hun havde ikke helt tal på det, men hun var ihvertfald sulten, hun så på døren blive lukket og et nervøst blik kom frem i hende hun var en smule bange men prøvede at skjule det og ikke vise det til nogen hun ville ikke være svag, hun havde altid fået af vide at hvis man var svag kunne man ikke bruges til noget. Folk var begyndt at vende sig mod vognen og samle sig omkring den for at få et blik af deres konge og nogen råbte og en gammel dame fik mast vej til døren men nåede ikke at åbne den før de kørte afsted. Kübra så på kongen og sagde intet, men da hun fik fjernet stoffet fra munden ømmede hun sin mund, hun havde haft det i lige siden hun var blevet fanget, og det var klamt efter hånden og hendes mund var øm. ” Kübra” sagde hun stille og prøvede at vride sine hænder fri fra rebet på ryggen. Hun så på ham hele tiden for at være sikre på at han ikke gjorde hende noget, hun var ikke bange for at sparke ham. Men en tanke ramte hende, manden havde kaldt ham for majestæt så måtte han være kongen, kongen af landet, hun havde aldrig set ham før. ” er du kongen ?” spurgte hun flabet og med en iskold tone, hun var hård når hun var bange for at skjule at hun var bange, blev hun sådan. Hun vred sine arme lidt voldsomt ” gider du lige slippe min hænder fri ” sagde hun koldt og så spydigt på ham.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Hvem denne kvinde var, vidste Mattheus ikke, men hun havde vækket en form for nysgerrighed, som han faktisk oplevede frygtelig sjældent. En nysgerrighed, som han ikke kunne gøre noget andet ved, end at.. udleve den, og så se hvad det ville bringe ham. Hendes knebel fjernede han roligt og smed det fra sig på gulvet. Det var møgbeskidt, og tanken om at hun sikkert havde haft det i munden i den tid hun havde været der, var noget som faktisk gjorde ham arrig, for det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre! At hun alligevel præsenterede sig med navn. ”Kübra? Et yderst mærkværdigt.. men specielt navn,” endte han roligt, som de rødlige øjne gled mod hendes skikkelse. De rødlige øjne var bare noget som lå ganske naturligt til hans race som en Spide, så det var ikke noget som han ville eller kunne gøre det største med af den grund. At hun endnu var bundet, var noget som han faktisk gjorde bevidst, for han vidste endnu ikke hvad hun ville være i stand til, dersom hun fik hænderne fri. At hun så gik hen og blev spydig i stedet for, var faktisk en tanke som gjorde ham tydeligt utilfreds, så var det ikke noget som han fandt sig i! Han nikkede roligt. ”Det er jeg,” svarede han ganske kortfattet, som han sendte hende en tydeligt advarende mine. Det var bestemt ikke sådan som han ønskede at blive tiltalt, for han fandt sig bestemt ikke i den tilgang som hun viste ham! Næverne knyttede han let foran sig, som han roligt lænede sig tilbage på sin plads igen. Benene havde hun ganske vidst fri, men som et vampyrisk væsen – en spide, så var han hurtig, og han havde en umenneskelig styrke på sin side, så hun havde bare lige at prøve! Hvis hun havde livet kært, så blev hun så sandelig siddende, hvor han havde placeret hende! ”Du bliver siddende der til jeg gør mig andre beslutninger, Kübra.. Og til din orientering.. Jeg ønsker at du tiltaler mig oprigtigt, som man tiltaler en royal,” afsluttede han med en klart advarende mine. Han fandt sig ikke i det!

[Deleted]

Kübra så på ham og sagde intet, prøvede ihærdigt at få sine hænderne fri men det lykkes ikke, det var virkelig godt bundet efter sidst det havde lykkedes hende at komme fri fra reberne men ikke fri var buret hun havde sidet i. Hun så iskoldt på ham som de kørte derud af ” hvor skal vi hen ” sagde hun bare og så på ham ” som om jeg ikke ved at min navn er specielt ” sagde hun bare lige ud i luften og så sulten på ham, hendes øjne var som vild dyr, hun var sulten og vidste ikke hvorfor denne mand ville have noget med hende at gøre. ” det rager mig hvordan du vil til tales ” sagde hun surt ” slip mig fri ” sagde hun vredt og en høj bummen lyd kom fra hendes mave og hun måtte krumme sig forover og ømme sig lidt, hendes mave gjort sindsygt ondt og hun var hundesulten, hun havde set hvordan de andre slaver havde fået brød men hun intet fik fordi de mente hun var uopdragen og ikke ville lytte efter. Men måske det var sådan men det var os fordi hun ikke ville lade dem ødelægge hende eller knække hende, hun var hård og kold lige som sin far! Før han blev myrdet. ” DINE MÆND MYRDEDE MIN FAR” Skreg hun og rejste sig op i vognen . hun vidste ikke om det var sandt da mændene havde været kutte klædte og iskolde. Hun satte sig ned igen og så på ham ,hun så godt hans øjne var røde og det undrede hende ” hvorfor dine øjne røde ” sagde hun lige ud og så på ham.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Hvem kvinden var, vidste Mattheus ikke, men han agtet skam at finde ud af det før eller siden. I det store og hele, så var der skam også grænser for hvad han fandt sig i, og den måde som hun snakkede til ham, faldt bestemt ikke i den gode bog! Der var grænser selv for ham, også selvom han nu om dage heller ikke var den mest tålmodige mand, udelukkende fordi at han havde så meget at slås med, også på det personlige plan, så var det nu bare sådan at det måtte være. At binde hende op, ville han faktisk gerne vente med, udelukkende fordi at han ikke vidste hvem eller hvad hun var. Han vidste ikke hvad hun var i stand til, og derfor måtte han jo trods alt også handle ud fra sit eget bedste, for at det ikke skulle ende med at gå galt, for det ønskede han jo trods alt heller ikke! ”Du skal tiltale mig som en royal, og jeg accepterer ikke andet!” endte han med en fast tone. Ikke fordi at han nåede at besvare noget som helst, men da hun endte med at rejse sig op og råbe og skrige op om at hans mænd havde slået hendes far ihjel, var noget som for alvor fik ham til at se rødt. Hastigt havde han selv rejst sig, hvor hans næve havde grebet omkring hendes hals, hvor han direkte tvang hende til at ligge på ryggen i sædet, uden at slippe hende. Han fandt sig bestemt ikke i den opførsel, og han lagde bestemt ikke skjul på sit utilfredshed over hendes opførsel. ”Hvor vover du at tiltale mig med de anklager?! Du skal behandle mig med respekt! Jeg er din konge, og du har bare at opføre dig, er du med?!” endte han med en direkte arrig stemme. Som hun spurgte ind til hans røde øjne, slap han hende roligt. Grænserne var vel markeret nu? Han tog fat omkring hende, kun for at skubbe hende op at sidde igen. ”Det ligger til min race.. Og nu hvor vi er inde på det.. Hvad er du?” spurgte han med endnu en krævende tone.

[Deleted]

hun så på ham og skulle lige til at svare ham igen men nåede det ikke før en hånd om hendes hals kom, hun skreg og vred sig for at komme fri men kunne ikke, og derfor stoppede hun os med at skrige, hun så bare på ham og sagde ” JAVEL deres Mejestæt” sagde hun vredt og flabet hun mente det ikke på nogen måde, hun ville ikke vise sig svag, det måtte han da havde set nu, eller var han måske en af de langsomt opfattende menneskerne ” hvad tror jeg er menneske deres højhed” sagde hun vred og så på ham som hun satte ham op. ” hvad vil du med mig ? hvorfor købte du mig ? ” sagde hun stille og så trist ned i jorden, ” mine forældre er døde ” sagde hun stille og en lille tårere trillede ned af hendes kind men hun fjernede den hurtigt med sin skulder i håb om at han ikke opdagede det ,hun havde næsten lige mistede sin mor som var det sidste i sin familie hun havde haft, og hun var stadigvæk ikke kommet helt over det ,og græd derfor hvergang hun tænkte på dette. Men hun prøvede hver gang at skubbe det væk men det var så svært. ” hvor skal vi hen?” spurgte hun forsigtigt og så ikke på ham, hun kiggede ud af vinduet. ” du vampyr ikke ? eller sådan noget ikke, dine øjne er helt røde, jeg har set det før ” sagde hun stille for at tale om noget andet, men hun kiggede stadigvæk ikke på ham.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Den teenageopførsel, var slet ikke noget som Mattheus kunne have med at gøre! Han havde nok at slås med fra før af, også af personlige sager, og det var noget som selvfølgelig også gjorde sit for hans del, så det at hun skulle yde ham med større problemer, var noget som kun gjorde ham direkte hidsig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen! Næverne knyttede han fast. Han kunne jo for pokker høre på hendes tone, at det var ord som hun slet ikke mente, og det var noget som faktisk kun gjorde ham vred! ”Sig dem som du mener dem,” endte han fast. Han kunne love hende, at hans mænd ikke havde slået nogen ihjel! Ikke uden at han ville vide det i hvert fald, og på hans ordre, så var der ikke sket mord igennem frygtelig mange år nu! Han sendte hende en fast og advarende mine. Sådan som hun talte til ham på, så kunne han faktisk ikke se nogen grund til at besvare hende. Han kunne snildt få hende pisket for den opførsel når de ankom til slottet igen! Det andet her, fandt han sig slet ikke i! ”Døden er blot en del af livet, Kübra. Jeg selv har oplevet at miste mine forældre..” svarede han ganske kortfattet. Ved ham fik hun så sandelig ikke nogen medlidenhed, for det lå bestemt heller ikke til ham at udvise den for nogen som helst – andet end hans elskede lillesøster, som han endnu valgte at holde skjult for omverdenen. ”Det er ikke ofte man finder en kvinde af din kaliber herude. Du vækkede mig en interesse.. Desuden kan jeg altid bruge ekstra arbejdskraft på slottet.. Og det er skam også der vi er på vej hen,” svarede han endeligt, som han kort vendte blikket ud af vinduet igen. Han bandt hende endnu ikke op, for han ville være sikker på at hun ikke slog fra sig – menneske eller ej, så vidste han godt, at de kunne slå fra sig, hvis det var det som de ville! At hun havde set hans øjne før, fik ham kun til at vende blikket mod hende endnu en gang. ”Spide.. En race af en vampyr ja.. Derfor gør du klogt i at handle som jeg siger.. Ellers kan jeg snildt tage dit liv,” advarede han med en fast mine. Han var ikke bange for at gøre det, hvis det var nødvendigt!

[Deleted]

Hun så på ham med et koldt blik og sagde ” jeg tror ikke på du er konge, jeg har aldrig set dig før så hvorfor skulle jeg tiltale dig som du vil, du sikkert bare en eller anden rig mand der udnytter små piger som mig ” sagde hun vredt og så på ham. Hun så ned i gulvet af vognen og sukkede og kiggede så ud af vinduet da de kørte op af en lang vej til slottet, hun blev mundlam og tabte kæben, det var kongens slot, hun vidste det var kongens slot, så meget vidste hun da, men at han var kongen det havde hun ikke lige regnet med hun så hurtigt på ham og sagde ” undskyld, deres majestæt, jeg troede ikke at , du var kongen, det må du virkelig undskylde ” sagde hun og så undskyldendep å ham, hun var vidste i fedte fadet lige nu, og hun ville prøve at rede sin egen røv, hun skulle ikke miste livet bare fordi hun var dum. ” jeg er noget af mig selv, du ved ike hvem jeg er og de ved ikke hvad jeg kan gøre ” sagde hun vredt og så på ham ” jeg skal ikke arbejde for dig lige så snart jeg kan stikker jeg af og du kan ikke forhindre mig i d et ” sagde hun og så på ham. ” og glem alt om at være din slave, eller personligslave, jeg har ikke tænkt mig at slikke røv på dig ” sagde hun vredt og så på ham. Okay dette var meget forkert at sige, hun fortryd dog det os ret hurtigt ” undskyld Sir , det røg ud af mig , jeg glemte at tænke mig om det var ikke med vilje, du må ikke straf mig please, jeg forældre løs, jeg har ingen penge, jeg har ingen ting ” sagde hun stille og så på ham, hun græd ikke, men havde et undskyldende blik i øjnene. ” jeg vil gøre alt hvad du siger, bare du ikke sender mig tilbage til slavehandleren ” sagde hun og så bedende på ham, da stoppede vognenen på en stor gårdsplads. To unge stald knægte kom hen til vognen og den ene holdte hestene mens den anden åbenede døren til vognen og sagde ” velkommen til Deres Majestæt, har det været en god tur, ” sagde han og smilede til kongen, inden han fik øje på Kübra ” og hvor har du samlet hende op henne Sir” sagde han stille og så på hende. Kübra rejste sig for at gå og smuttede foran kongen så hun kom først ud. Hun steg ned af den lille stige der var og hoppede det sidste skridt, hun var lige ved at falde men drengen greb hende og sagde ” hov hov pas dog på, kongen stiger altid ud først ” sagde den unge fyr der kun var nogen år ældre end hende selv. Kübra så på ham og spyttede ham i hovedet. Han så på kongen med afsky ” skal hun arbejde her ? ” spurgte han surt og tørrede spyttede væk.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Kübras opførsel, var slet ikke noget som faldt i god jord ved Mattheus, for det gjorde ham faktisk temmelig arrig. Denne kvinde skulle nok sørge for at give ham noget udfordring, også selvom han virkelig ikke havde brug for mere end det som han havde i forvejen. At hun direkte nærede mistillid til om han var den konge som han udgav sig for at være, fik ham til at vende blikket direkte mod hende og tydeligt med en vrede i minen. ”Betvivler du min kongelige og royale autoritet?” spurgte han vredt, hvor han igen knyttede næverne. Han skulle virkelig bide sig hårdt i læben, for ikke at smække til hende, for han fandt sig bestemt ikke i det!
Som de alligevel kom ind i den store forgård til Castle of Darkness – hans eget hjem, så var det tydeligt at piben straks fik en lidt anden lyd, selvom han på ingen måder var tilfreds med den måde som hun gik frem på. Selvom han måske ikke ligefrem kunne gøre det største lige nu, så gjorde han jo noget, og det var vel også det som han havde brug for. ”Jeg kræver virkelig ikke meget, andet end at du gør som jeg beder dig om og tiltaler mig som en konge burde tiltales..!” endte han med en fast og yderst kortfattet tone, for han fandt sig bestemt heler ikke i det andet, det var helt sikkert! ”Og opfører du dig ikke anstændigt, så sender jeg dig tilbage til den slavehandler igen..!” advarede han. Som kareten stoppet op, og døren blev slået op af hans stalddrenge, så nåede Mattheus kun lige at rejse sig, før hun var hoppet ud, hvilket var noget som fik ham til at se rødt. At hun så spyttede ud efter hans stalddrenge, fik ham til at stige ud efter hende, hvor hans hånd igen greb kraftigt ud efter hendes nakke, hvor han kunne holde hende fast. Hun var jo endnu bundet, og nu var han jo faktisk glad for det! ”Jeg fandt hende på slavemarkedet.. Få hestene indenfor i den her kulde og sørg for at opvarte dem. Jeg skal nok personligt sørge for at denne kvinde bliver sat på plads..” Hans næve lukkede sig kraftigt omkring hendes nakke. Kunne han, så kunne han brække hendes nakke alene med en enkelt hånd, hvis det var det som han havde lyst til! Men han ønskede selv at opføre sig anstændigt. Han havde ikke andet efter Denjarna havde valgt at vende ham ryggen, hvilket han bestemt heller ikke havde respekt for på nogen måde overhovedet! ”Og du min fine ven.. Skal sættes på plads..” hvislede han iskoldt, som han vendte sig og rev hende med sig mod de store porte som vagterne åbnede for ham. De bukkede ærbødigt med hovedet for ham, selvom han ikke så det. Han rev kun Kübra med sig ind. Hun skulle sættes på plads!

[Deleted]

hun så på ham som han kom ud af vognen hun havde med vilje ikke svaret på noget af det han havde sagt til hende, hun smilede bare til staldknægten der tørrede spyttede af sit ansigt, da hun mærkede en hånd i hendes nakke det gjorde meget ondt og hun vred sig for at komme fri og pev lidt, det var jo ikke særlig nemt at lave være med at pive når manden var så stærk, han havde været stærkere end hendes far det var hun helt stikker på men han var jo os af en vampyr race og så vidt hun vidste havde de mange krafter i forhold til mennesker. Hun skreg ikke men pev lavt. ” javel deres Højhed, det skal jeg gøre” sagde han og bukkede elegant for kongen og så koldt på pigen ” du burde virkelig opdrage hende godt Deres Højhed, ellers stikker hun sikkert bare af” sagde han og smilede venligt til ham, og lukkede døren til vognen og så efter kongen og kübra men hjalp så den anden dreng med at få hestene ind og hjælp med at opvarte dem så de kunne få varmen igen og få noget mad efter den gode tur. Kübra fulgte modvilligt med ham, da hun ikke rigtigt kunne gøre andet, hun vidste ikke hvor de var på vej hen men hun fulgte med, hendes føder var kolde af at gå på den kolde jord fra vognen til døren, hun frys en smule, og lugtede heller ikke særlig godt, hendes hår var beskidt og ullet og hendes hud var mørk af snavs ” du må ikke slå mig ” sagde hun bedende hele vejen, hun stoppede dog med at sige det , da det vidst ikke rigtigt påvirkede ham, eller måske gjorde det, hun kunne i hvertfald ikke se det på ham, hun fulgte med ham op af trapperne, der var dejligt varmt i slottet så hun var ved at få varmen. ” hvor skal vi hen ” spurgte hun bange og begyndte igen at vride sig men det gjorde bare mere og mere ondt i hendes nakke så hun opgav det og fulgte med ind i et stort rum.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus var trods alt ikke knægten som fandt sig i hvad som helst, også selvom det nu vel også var gjort tydeligt? Han havde måske ikke lagt en fysisk hånd på hende endnu, også selvom han bestemt heller ikke var bleg for at gøre det, om det skulle gå hen og blive direkte nødvendigt! Hånden lukkede sig fast omkring hendes nakke, hvor han faktisk klemte godt til, inden han kun sendte hende en direkte advarede og yderst streng mine. ”Tro mig.. Går det ikke for mig, så ryger hun til helvede igen, hvor hun hører til,” endte han med en fast og tydeligt advarende mine. Han fandt sig bestemt ikke i hvad som helst, og det at hun skulle opføre sig så respektløs , var slet ikke noget som han kunne have med at gøre! Slet ikke!
Hånden slap på ingen måder hendes nakke, hvor han holdt hende fast. Hans skridt var målrettede og faste, som han tydeligt vidste hvor han ville gå hen, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til som sådan, men det var nu bare sådan at det var. ”Til et sted hvor jeg ved jeg kan have dig under fire øjne.. Jeg finder mig ikke i den opførsel, Kübra.. Du aner ikke hvor gavmild jeg har været overfor dig til nu..” Hans isende tone var direkte hvislende, som han vendte blikket mod hendes skikkelse. Hvorvidt om hun var ved at falde til hans faste skridt, var han ligeglad med, for han var nødt til at træde i karakter som en konge og ikke lade noget så simpelt som et menneske overrumple ham på den måde, for det ville han da slet ikke! Som de endelig kom op af trappen og ned af den kongelige gang og ned mod de kongelige gemakker, så fik Mattheus hurtigt de dobbelte døre op. Med en fast hånd og bevægelse, så skubbede han hende direkte ind på hans gemakker, fuldstændig ligeglad med om hun faldt i gulvet eller ej, for han var vred.. og det var så sandelig også helt og holdent hendes egen fortjeneste!

[Deleted]

Kübra så på ham da han åbnede døren til det store rum og hun blev skubbet ind, hun væltede selvfølgelig over sine egne fødder og slog hovedet ned i gulvet og fik blod næse, hun skreg og lå og rullede rundt ” DU SYG I HOVED” skreg hun og vred sine arme for at få dem fri men kunne . hun havde lyst til at tyde men gjorde det ike, smerten i næsen var voldsomt, men den havde ikke sagt knæk eller noget i den stil så den var ikke brækket, hun fik satte sig op på knæ lidt efter og så på ham ” hvorfor gjorde du det, var deres højhed” sagde hun flabet fik rejste sig op og stå ” jeg ikke bange for dig og du kan ikke knæk mig, men hvis du knækker mig, lader jeg mig blive din slave til jeg dør, ” sagde hun og så grav alvorligt på ham. Hun gik helt hen til ham og stod lige op foran ham og sagde ” så gør , straf mig, eller er du ikke mand nok, bare fordi du konge og har magt skal du os kunne håndtere en slave rigtig, bevis mig du kan , ” sagde hun og smilede flabet til ham og grinte lidt og vendte ham ryggen og gik over mod vinduet ” jeg vidste det, du ikke mand nok, ” sagde hun og grinte for sig selv og rystede på hovedet. En ældre mand kom ind i rummet og sagde ” undskyld jeg forstyrre deres højhed, men frokosten er klar i spisestuen ” sagde han og stod og ventede på ham. Kübra vendte sig rundt og gik mod døren ” MAD JEG ER HUNDE SULTEN ” råbte hun og smilede fjovede til Kongen og ville gå forbi ham.