0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 13, 2012 16:59:27 GMT 1
Shalio var meget stolt over sit værk. Det ville nok blive kaldt hans mesterværk. Han havde dog ikke rigtig overvejet, hvad han skulle gøre på nuværende tidspunkt. Nu havde han lavet den, skulle han bare fjerne den eller skulle han lege lidt med den? Han havde ikke de helt store kræfter tilbage, så det ville bare blive at gå lidt rundt. Han åndede lettet op "pas på at du ikke får et hjerteslag" sagde han drillende, som response på Vampyrens reaktion. Det var også et utroligt væsen at stå over. Det havde han helt sikkert ikke regnet med, da han vågnede i morges. Shalio var også helt vild med sin drage, det var også han mægtigste våben. Den sagde bare død, når man så den i øjnene. Hvilket var Shalios erhverv og levemåde. Død. Det var egentlig en sjov ting. Folk vågner måske op en morgen, tror det er en helt normal dag. Pludselig, på få sekunder, kan deres liv slutte. Det var selvfølgelig tragisk, men så længe folk ikke led, så havde Shalio intet imod det. Dragen rykkede lidt med hovedet. Dens blå, brændende øjne stirrede skarpt på Vladimir. Den ventede bare på at få en ordre. Så ville den flænse byttet foran sig. Den havde ikke de samme tanker som Shalio. Alt som ikke styrede den, burde være flænset synder og sammen. Shalio sendte et smil til vampyren "jeg har aldrig testet hvad den kan, men legenden siger at denne drage ikke bare flænser kødet fra knoglerne, men først så spiser den sjælen på sit offer. Det skulle vidst være en rimelig smertefuld død" sagde han og prøvede at lyde dyster. Han mente at det passede bedre til historien. Han kravlede forsigtet ned fra dragen. Da han endelig var kommet ned, stillede han sig ved siden af hovedet på monsteret. "Han kan jo ikke spise noget, så derfor får han ernæring fra sjæle" sagde han og klappede den på hovedet som en hund. Hvilket ikke virkede som om det generede den.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 14, 2012 16:33:09 GMT 1
Majestætisk var det store dyr naturligvis, hvis man da kunne kalde det for et dyr, eftersom det jo egentlig bare var lavet af skind og ben, men dens isblå glødende øjne, gjorde den klart helt uhyggelig, hvilket var noget som Vladimir godt kunne lide. Alt i alt var han virkelig imponeret over den store drage, som klart måtte falde i hans smag. Fantastisk storslåede var den, hvilket han slet ikke kunne komme udenom. Han kunne dog godt fornemme at det havde taget meget hårdt på Shalios kræfter, men det var vel ligegyldigt. Skulle der endelig komme nogen som ville gøre Shalio ondt, så kunne dragen trods alt beskytte ham, og der skulle nok en del til at nedlægge et i forvejen stort og dødt dyr. Shalios drillende ord, fik Vlad til at slippe en munter latter, inden hans læber spillede ud i et stort smil. ”Det tror jeg lidt er umuligt for mit væsen,” svarede han morende igen, da han trods alt var død i forvejen, som hans hjerte ikke slog, så det at få et hjerteslag kunne han ikke. Han kunne dog godt regne ud at han så helt begejstret og imponeret ud, men det var vel også klart når man aldrig havde set noget lignende? Han havde aldrig været så tæt på en drage før, da han kun havde set dem flyve forbi over himlen, men aldrig på nært hold. Han kunne også godt se at der var et rovinstinkt i dragens blik, da det næsten så helt stift og dræbende på Vladimir, men det tog han sig ikke af, der skulle alligevel mere til for at skræmme ham, netop fordi han havde set så meget igennem hele sit liv, hvor han ikke mindst havde prøvet ufattelig meget. Han vidste desuden også at dragen ikke kunne gøre noget uden Shalios samtykke og så længe at Shalio ikke ville Vlad ondt, så gik det hele vel? Han lyttede til Shalios ord, og så en anelse tænkende op på den store drage. ”Det lyder meget fornuftigt i mine øre,” mumlede han, som han godt kunne forestille sig at dragen ikke bare trampede folk ned men næsten kunne det som var værre. Han så hvordan Shalio kravlede ned, hvor han sendte manden et smil, da han kom helt ned. ”Men.. hvorfor har du aldrig brugt den før? Den er jo tydeligvis ikke harmløs og kan uden tvivl tage mange liv?” spurgte han nysgerrigt, som han så fra dragen til Shalio. ”Det ville være et godt våben, hvis man endelig skulle komme i knibe,” tilføjede han roligt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 16, 2012 0:56:15 GMT 1
Shalio studerede dragens ansigt lidt. Han fik en idé. Man kunne tydeligt se det på ham, eftersom at hele hans ansigt lyste op. Han brugte jo så meget energi på at samle skeletter til en drage. Så hvis nu han fandt et drage skelet. Så ville han jo kun bruge kræfter på at genoplive den. Hvilket sikkert kun ville koste det halve. Så derved ville han sikkert kunne kæmpe med den. Hvorfor havde han aldrig tænkt over det? Nu var det endelig gået op for ham, hvordan hans forfædre havde gjort det. Det var genialt. Der var bare et lille problem, han vidste ikke hvordan han skulle finde et skelet. Desuden skulle han også finde ud af, hvordan han transporterede det. Sådan et kæmpe skelet er ikke så let at komme rundt med. Shalio rettede blikket mod Vlad. "Som sagt, så tager den alt for mange af mine kræfter, men jeg tror jeg har en løsning på det. Så hvis min tankegang viser mig korrekt, så ville jeg kunne kæmpe med den" sagde han med en lettere overrasket stemme. Shalio vidste ikke hvad der ville ske, hvis folk fandt ud af det med dragen. Måske ville han blive tvunget i krig. Måske var han en lejemorder, men krig var nu ikke lige ham. Han ville heller ikke være meget for at dræbe en masse mennesker, dog virkede det ikke som om dragen havde noget imod det. Den virkede meget sulten. Den havde vel heller ikke spist i flere tusinde år. Som sagt, så havde ingen kunne mestre dens ævne til at spise sjæle. Så den kunne ikke spise bare sådan. Shalio så ind i øjnene på dragen. Det var som om den havde læst hans tanker, som om den var enig i det. Det var som om at den kunne vise ham et skelet. Shalio rystede stille på hovedet "en anden gang" sagde han til den med et smil. Han vendte hovedet mod vampyren "nå, nu har jeg vist dig min drage, så er det din tur til at imponere" sagde han. Et lille grin kom frem på hans læber. Han vidste godt at det næsten var umuligt at toppe dragen. Dog hvis Vlad kunne, så ville han have den dybeste respekt for Vladimir. At toppe denne drage, var næsten kun hvis han var en drage selv. Det troede Shalio dog ikke helt kunne lade sig gøre.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 19, 2012 22:31:12 GMT 1
Hvad Shalio måtte tænke på, anede Vladimir ikke, men det kunne helt ligne at han tænkte på noget godt, da han så ud til at lyse helt op over sine tanker, hvilket næsten måtte more ham. Det var egentlig rart at kunne tale med en fremmed som ikke ville en ondt, men hvor man kunne snakke stille og roligt uden at man skulle passe på. Han kunne også godt lide Shalio, han virkede til at være en venlig mand, hvilket for en gangs skyld var rart til en forveksling, da han næsten kun var vant til folk der ville gøre ham ondt og slå ham ihjel eller spærre ham inde og det var han ikke videre interesseret i! Han lagde roligt armene over kors, som hovedet faldt på sned, hvor han betragtede Shalio med en nysgerrig mine. Han havde fundet løsningen? Det var måske det han havde tænkt på og derfor han lyste sådan op? ”Så fortæl mig endelig. Hvad er din løsning? Hvordan kan du kæmpe med dragen?” spurgte han nysgerrigt, som han jo ikke havde været en del af hans tanker, så han vidste ikke hvad han havde fundet ud af. Han vidste kun at han havde brugt mange kræfter på at få dragen til live, og at det så ikke var meget tilbage til at kæmpe med den, men hvad den egentlig kunne foruden at spise sjæle, det anede han ikke, og om det overhovedet passede at den spiste sjæle, det vidste han heller ikke, men det kunne man jo altid finde ud af. Det var dog ikke fordi han selv havde lyst til at blive et offer for dragen, for selvom den kun var skind og ben, så var den alligevel stor og farlig. At han så talte til dragen, gjorde kun Vlad langt mere nysgerrigt. ”Sig mig.. er den levende?” spurgte han nysgerrigt, som han kun havde troet at den kunne hvad Shalio gav den til og ikke at den kunne tænke selv, for det gav da ingen mening, når den var blevet skabt af forskellige skeletter. Han måtte dog slippe en munter latter, da Shalio sagde at det var hans tur til at imponere, hvor han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre for at kunne slå Shalios trick med dragen. Han endte også med at slå ud med armene, som han sukkede en anelse opgivende. ”Hvad pokker skal jeg dog gøre? Jeg er blot en vampyr, jeg kan ikke lave en kæmpe drage som dig. Så jeg tvivler desuden på at jeg vil vinde dén konkurrence,” svarede han morende, som han sendte manden et skævt smil.
|
|