Some time alone

[Deleted]

Evan var selvfølgelig frygtelig glad for, at han havde fået Athena med sig væk fra slagmarken. Om han havde vidst, det var der hun ville ende, så havde han lagt hele sin træning om, for det var slet ikke et sted, som han ønskede at se hende! Han betragtede hende sigende og med en ganske kortfattet mine. Han var træt, også selvom han nægtede at sove, nu hvor han langt om længe havde fået hende alene, hvilket helt klart også var det som betød mest for ham lige nu! Han betragtede hende sigende og med et svagt smil. Han var kommet til skade, og han havde taget den pil for hende, selvom det var umuligt for ham at fortryde noget som helst! ”Havde jeg ikke været der, havde jeg mistet dig.. Og det er det sidste som jeg ønsker Athena.. Du har en frygtelig stor betydning, ikke bare for mig, men også din kære bror,” forklarede han videre. Han var måske blevet lidt dårlig, men det var jo noget som han sagtens kunne overkomme i længden! At det var i går, deres aften sammen var sket, fik ham til at smile ganske let, for i det store og hele, så var det en tanke som han virkelig godt kunne lide, for han fortrød det på ingen måde! Det eneste som var beskadiget, var hans gamle ry som en hærfører, men det var jo noget som han nok skulle komme over, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg nød det, og sikkert mindst lige så meget som det du gjorde. Jeg kom til skade.. men det er alt sammen bedre, end at jeg skal meddele din bror, at du er gået bort på grund af en ung konges dumme valg,” endte han med en ganske stilfærdig mine, for det var noget som han stod fuldkommen fast på! Han accepterede og respekterede ikke kongens valg om at placere hende på slagmarken!
Som Athena lagde sig ned ved siden af ham, så lagde han dynen om hende, så hun kunne puttes godt ind mod ham. Han ønskede at mærke hende tæt på sig, nu hvor han endelig havde muligheden for det. Han betragtede hende roligt. Det var bestemt ikke fordi at han ønskede at det skulle være en engangsting, for det var jo slet ikke meningen! ”Det er ikke en… engangsting, Athena.. Jeg nød det.. og jeg har på ingen måder fortrudt det.. Prøv nu bare at.. lytte til mig..” fortsatte han med en dæmpet stemme, som han igen vendte blikket mod hende. At det var nyt, fremmed og ukendt for hende, kunne han skam godt fornemme, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han ønskede selvfølgelig at være der for hende og samtidig gøre det klart for hende, hvad han jo faktisk selv ønskede i denne stund. Han smilede svagt for sig selv. Hun spurgte for sin egen nysgerrigheds skyld, og han kunne faktisk godt lide det. ”Det betyder når jeg finder et sted at slå mig ned i Dvasias, så vil jeg have dig med mig hjem.. Jeg ønsker at kalde dig for min ene og alene, og jeg ønsker at du skal flytte ind på mit soveværelse.. Jeg gjorde det slut med Diane for alvor på grund af dig, Athena.. Jeg ønsker dig i stedet,” afsluttede han dæmpet, som han igen vendte blikket mod hende. Han var virkelig glad for at have hende for sig selv nu.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var slet ikke slagmarken Athena ønskede at befinde sig på, kongen havde sendt bud efter hende for at give hende et arbejde, marken var kun midlertidigt for at teste hende, og hun agtede at bestå hvilket hun kunne frygte at hun ikke gjorde nu hvor hun havde valgt at tage væk med Evan.. ikke fordi han rigtigt havde givet hende et valg, men hun havde ikke noget mod det som sådan. Hun nikkede stilfærdigt. ”Jeg ved det godt, og jeg er også glad for at du kom, men skal vi ikke bare blive enige om et hjertet ikke høre til i marken? Ikke at jeg regner med at du tager med mig derud igen, men jeg ønsker heller ikke at miste dig der,” påpegede hun lidt sigende, for løgn var det jo ikke. Han var heldigvis ikke kommet slemt til skade, såret var ikke skadeligt som sådan og giften var begyndt at fortage sig, tilbage var der kun lidt feber og et ør hoved, så værre var det ikke, men det ville det måske ikke være næste gang, og hun ønskede ikke at udfordre skæbnen, hun havde allerede mistet for mange, hun ønskede ikke at gøre ham til endnu en. Med stille hånd strøg hun hans kogende bryst. Han var virkelig varm at ligge op af og også under dynen. ”Det er jeg glad for. Du er kommet til skade, heldigvis ikke slemt, om et par dage vil såret være helet så meget at man knap vil kunne se det. Du var heldig for denne gang.. jeg lover at det er min tur til at tage imod den næste gang,” svarede hun med en mere munter tone. Det var rart at ligge ind til ham, også selvom hun pludselig fik lyst til hvile igen, ikke fordi at hun var træt, men simpelt fordi hun lå alt for godt. Hun trykkede sig stille ind mod ham. Det lettede hende at høre ham sige, at det ikke kun var en enkelt aften.. hun ønskede at det skulle ske igen og det var slet ikke sulten som talte for hende. Hun vendte blikket mod hans ansigt, der stod tydelig forvirring malet i dem, men det var vel bedre end den vrede som hun havde udvist gennem lang tid efterhånden. ”Nej jeg.. jeg var bare bange for det, jeg ved at du ville have trukket den så langt for at redde mit liv uanset hvad. Jeg tror ikke helt du forstår Evan.. Jeg har i årevis forsøgt at finde bare.. små tegn på at du følte noget af det samme som jeg gjorde, men jeg fik aldrig det mindste. Du har hjemsøgt mine tanker og mine drømme i så lang tid, og jeg har end ikke tal på hvor mange gange jeg er vågnet op med skuffelsen over at være alene efter det håb som drømmene plantede. Så mange gange har jeg haft lyst til at lægge mig ved dig, krybe ind i sin seng, velvidende om at det aldrig ville blive muligt, og at du så opsøger mig og pludselig ønsker mig både af krop og hjerte.. det føles bare for godt til at være sandt,” erkendte hun og satte sig en smule op. Hun forsøgte jo bare at finde ud af om de var på samme spor! Hovedet lagde hun mod sin skulder og vendte sig igen en smule mod ham. Det tog lange sekunder for ordene at synke ind. Lettere forsigtigt lagde Athena sig en smule und over ham, med armen hvilende på hans bryst og den anden støttede hende i den bløde madras. Blidt lagde hun en finger mod hans varme læber. ”Det er netop ord som det, der giver mig en fornemmelse af at jeg er fanget i en drøm.. men for en gangs skyld røre det mig ikke,” hviskede hun dæmpet og plantede et kys mod hans mundvige med stor forsigtighed.

[Deleted]

Slagmarken var på ingen måder et sted hvor Evan ville se Athena mere, for han vidste jo selv personligt, hvor farligt det kunne være, også fordi at man ikke kunne stole på andre end en selv, og der var ingen til at passe på hende derude, så det ville blive fuldkommen uaktuelt! Han nikkede sagte til hendes ord. ”For en gangs skyld er vi enige.. Hvis du tager tilbage dertil, så tager jeg med.. Jeg vil selv ikke ende med at miste dig derude, og du kan virkelig ikke stole på andre end dig selv. Jeg ønsker ikke at høre en nyhed om din bortgang, min kære..” Han skulle nok finde på noget, så den unge konge, ville være nødsaget til at lade hende tage hjem i stedet for, for han ønskede på ingen måder det andet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hendes strøg over hans kogende bryst, var en tanke som svagt fik ham til at smile for sig selv. Det var en tanke og en følelse som gjorde ham afslappet, og nu hvor han havde sovet en god del af giften ud, så var det selvfølgelig også det nemmere, selv for hans vedkommende. Han vendte blikket mod hende endnu en gang. I det store og hele, så vidste han godt, at han havde været heldig.. Han havde jo endnu livet i behold trods alt. ”Der vil ikke være nogen næste gang hvad det angår.. Jeg skal nok finde en måde, hvorpå jeg kan få dig væk fra slagmarken.. Det lover jeg dig..” endte han med en bestemt tone. Han ønskede slet ikke at se hende komme til skade, dersom det var noget som han ellers kunne blive ganske fri for! I det store og hele, kunne det næsten lyde som det hele faktisk var for overvældende for hende? Det i sig selv, var bestemt heller ikke hans hensigt! Som hun satte sig op, så gjorde han det samme ved siden af hende. Han ønskede at lade hende vide helt præcist hvad han mente, også selvom det var tydeligt selv for ham, at hun var for bange til at tro på det, hvilket bestemt heller ikke ligefrem gjorde det meget nemmere for ham! ”Denne gang tror jeg faktisk, at det er dig som ikke forstår, min kære. Jeg brød op med Diane, for at få den mulighed at.. være sammen med dig. Jeg ved du har brugt år på at søge de tegn. Tro mig, jeg har kunne mærke det. Jeg har været en gift mand, og selv Diane har jeg ønsket at være tro. Frem til nu vel at mærke.” Hånden hævede han skælvende, som han lod den stryge roligt og let over hendes kind. Som hun trak sig ind over ham, så lagde han sig roligt ned i sengen igen. Han burde desuden også hvile, men det kom bestemt heller ikke på tale, før Athena var klar over hvad der skete omkring hende, og at det hele jo faktisk bundede i den klare sandhed. ”Denne gang er det ej en drøm, min kære.. Jeg ønsker præcis det samme som dig. Hvad med at blive min? Så gør vi det officielt,” opfordrede han roligt. Som hun strakte sig for at kysse hans mundvig, så flyttede han hovedet lidt, så hun berørte hans læber i stedet. Et kys som han blidt gengældte.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena selv håbede på at hun snart kunne slippe for slagmarken, den slags var hun slet ikke trænet til og det kunne hun mærke, Evan havde jo trænet hende efter hendes egne drømme, og det havde ikke været soldat på noget tidspunkt! Hun havde brug for at kunne stole på nogle, også selvom hun kun havde været i stand til at stole på Evan ud over sig selv. Hun sukkede en smule opgivende, velvidende om at det ville være nytteløst at diskutere det med ham. ”Jeg ved at jeg kun kan stole på mig selv et sådanne sted, men så lang tid du er derude så har jeg også mit hjerte med i spillet, og det er ikke godt Evan.. jeg tror at vi i højere grad er i farer når vi er sammen der end hver for sig,” endte hun dæmpet også selvom hun skam mente det. Selvom hun havde elsket følelsen af den tryghed han havde givet hende ved at være derude, så var hun bange for at hun ikke ville være i stand til at holde fokus på rette sted. ”Det er ikke fordi at du er varm at ligge ind til,” påpegede hun med et stille smil og prustede en smule. Giften var ved at aftage men han var direkte kogende! Dynen fangede oven i købet hans kropsvarme hvilket slet ikke gjordet bedre, hun rykkede sig dog ikke af den grund. Det føltes godt ikke mindst rigtigt at ligge tæt i tæt med ham, det var noget som hun hurtigt kunne vænne sig til. ”Det vil jeg værdsætte. Mit ønske var aldrig at blive soldat, og jeg ønsker ikke at lege mere med ilden end vi allerede har gjort,” svarede hun med et stille nik, inden hun var endt med at sætte sig op. Det var ikke meningen at han skulle gøre det samme, han havde brug for at hvile. Blikket vendte hun over den ene skulder og betragtede ham roligt. Efterhånden var hun begyndt at finde ud af sin forvirring, også selvom det var frygtelig meget at forholde sig til. Han var ikke klar over hvor vred hun havde følt sig over at være tvunget til at skjule sandheden, når det slet ikke lå til hende, det var rart endelig at kunne komme ud med det. ”Jeg forstår det skam, Evan, det er ikke det.. det er bare.. det er for pokker kun uger siden at jeg lå i min tidligere ægtemands seng, på min bryllupsnat og tænkte på dig som det første. Det var mit sidste forsøg, jeg gav op den aften og jeg har dyb respekt for at du er en tro og loyal mand, det har jeg.. jeg skal bare vænne mig til det, okay?” endte hun lidt opgivende, for hun var ikke i stand til at sætte ord på det. Igen endte hun med at glide ned i hans favn, dog halvt om halvt hvilende over ham i stedet. De funklende grønne øjne, hvilede i hans. For lange sekunder stirrede hun bare tomt på ham og følte hvordan hendes hjerte bankede ved tanken om at være hans.. at få retten til at ligge hvor hun gjorde, få retten til at kysse ham, holde om ham og kalde ham for sin. ”Evan jeg.. vil gerne gøre det officielt, men er du sikker på at du ønsker det så kort efter en skilsmisse? Desuden er vi.. nødt til at snakke om min karriere, du ved at jeg ikke kan give den op,” endte hun i en dæmpet hvisken før hendes læber lidt overraskende mødte han, også selvom hun ikke havde det mindste imod det – tværtimod.

[Deleted]

Havde Evan vidst at Athena skulle ende på slagmarken, havde hans træningsteknikker forholdt sig helt anderledes end hvad de var endt med at være. At hun ikke havde mange at stole på, vidste han godt. Desuden håbede han skam, at hun var klar over, at han var en af dem som hun havde, og faktisk kunne betro sig til, ligesom hun havde gjort siden hun var lille. Blikket gled mod hende. Det var ikke fordi at han ønskede at påvirke hendes samvittighed, for hun havde intet gjort forkert. Han sendte hende et svagt, dog betryggende smil. ”Det kan godt være, men så lang tid jeg ved at jeg kan være der til at beskytte dig, så vil jeg gøre det til enhver tid,” endte han med en rolig, dog meget bestemt undertone, for han mente det skam! Han ønskede slet ikke at lade noget som helst ondt ske hende, dersom det var noget som han ellers kunne undgå. Han lod hovedet søge let på sned. Han var træt, han ønskede at hvile, men han havde så meget at snakke ud med hende, at det var noget som han følte, at han var nødt til at age sig af, som noget af det første. Han smilede let for sig selv. ”Jeg er hot.. Og jeg ved det,” svarede han selvsikkert. Han var trods alt en mand som vidste at han så godt ud, selvom det var yderst sjældent at det var noget som han ville spille på! For det ville han under ingen omstændigheder gøre normalt! Han sendte hende et let smil og nikkede så. ”Tænk du ikke på det mere, min egen.. Jeg skal nok få dig væk fra den slagmark, koste hvad det koste vil mig,” endte han sigende. Han ønskede selvfølgelig ikke at det var noget som skulle have lov til at gå ud over hende, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han holdt utrolig meget af hende, hvilket han bestemt heller ikke ville lægge skjul på, og nu hvor han langt om længe endelig havde muligheden for at gøre noget ved det, så tøvede han så sandelig heller ikke med at gøre det!
Evan burde måske ikke sætte sig op, men han nægtede at blive liggende, når han så brændende ønskede at understrege hvad det var han ønskede, så der netop ikke skulle herske nogen tvivl, som der gjorde lige nu. Det var bestemt ikke noget som gjorde det nemt for nogen af dem og det vidste han godt, men han var bare nødt til at forsøge! Hånden lod han let stryge over hendes kind. ”Jeg har valgt at bryde mine vigtigste principper, for at få hvad jeg ønsker af krop, hjerte, sind og sjæl.. Jeg vil ikke kunne leve et liv uden dig, Athena.. Og den afstand som har lagt mellem os den sidste uge, har kun gjort det tydeligt for mig.. Mere end noget andet.” Måske at det var pladderromantisk, men det var jo faktisk sådan at han havde det med det hele. Han havde lagt sig ned, som hun havde trukket sig op over ham. Ikke fordi at det var noget som han sagde noget som helst til, for han kunne jo faktisk godt lide det. Kysset gengældte han med et let smil, inden han roligt trak sig igen. At hun ikke ville opgive sin karriere, forstod han jo faktisk godt. ”Skilsmissen var udelukkende for din og min skyld, så det er måske hurtigt efter, men det er hvad jeg vil have, min egen.. Og med henblik på din karriere, var der noget specielt du tænkte på?” spurgte han roligt. Hun var rolig og han var rolig. Bedre blev det ikke!

[Athena Maloya Mathimæus]

Det havde virkelig aldrig været Athenas hensigt at komme ud på slagmarken, hun ønskede sig mere end det. Blandt så mange så blev hun hurtigt overset.. i kamp vel og mærke i lejren kunne hun godt mærke at hun var blandt de eneste kvinder, mange mænd havde forsøgt at gøre kur til hende, men selvfølgelig havde hun afvist dem blankt, hun var jo forelsket i Evan og havde været det i mange år. Det føltes godt at have en så stor betydning for en, at han var villig til at give alt for at holde hende beskyttet, pludselig følte hun også at det ikke var så slemt at give sig hen eller betro sig, noget som hun ellers havde været bange for i mange år. Hun vendte sig mod ham og sendte ham et stille smil. ”Det er jeg ikke i tvivl om at du vil. Det har du altid forsøgt på, også selvom jeg ikke altid har gjort det nemt for dig,” erkendte hun og lod for en kort stund den procianske uskyldighed skinne igennem. Hvis der var en som altid havde forsøgt at beskytte hende, så var det Evan, derfor var det altid ham hun havde søgt til når det brændte på. Hans ord fik hende blot til at himle med øjnene også selvom hun ikke kunne skjule det lille grin. Hun trykkede sig ind mod hans fugtige krop, og lod en smule drillende hånden søge ned over hans overkrop. ”Lige i øjeblikket er du,” medgav hun morende, også selvom det hurtigt blev erstattet af en panderynken.. et lignede ikke hende at opfører sig sådan, men det var efterhånden blevet mere og mere naturligt for hende med den tankegang.. mere eller mindre siden Valerio. Hun rødmede og slog tanken bort mens hun næsten skjule sig lidt ind mod ham og lod hånden søge tilbage på selve brystkassen. Athena nikkede sagte. ”Tak, Evan. Jeg har ikke lyst til at tage derud igen,” erkendte hun dæmpet, hun ønskede da slet ikke hvis det var sådan at han skulle ende med at komme til skade! Kinden lod hun stille søge mod hans hånd og lod blikket glide en smule i. Hun elskede når han rørte ved hende, også fordi han var så blid i sin behandling.. når det kom til kærtegn vel og mærke. Hun vidste jo godt hvilket syn han havde på ægteskab og hun vidste hvor meget han havde opgivet, men hun forsøgte virkelig at tro på ham. ”Jeg ved hvor meget ægteskabet betyder for dig, og jeg føler mig virkelig beæret. Det har været en lang uge, og jeg har mange gange overvejet at komme krybende tilbage men.. jeg kunne simpelthen ikke bærer at se dig med Malena, det var det som gjorde mig hidsig, også selvom jeg undskylder, det havde jeg ikke ret til,” endte hun stilfærdigt. Hun var jo endnu ikke hans.. og det havde hun slet ikke været for en uge siden, hun havde ikke haft ret til at være sur. ”Jeg er bare nødt til at være sikker før jeg takker ja til noget som jeg ikke vil kunne holde. Jeg elsker dig, Evan.. men jeg er ikke villig til at opgive alt det som du har hjulpet mig med at kæmpe for, jeg ønsker at arbejde for Mattheus, jeg ønsker at blive til noget, og jeg vil bare vide om jeg kan forvente at have din støtte? Jeg tror vi begge ved at jeg ikke egner mig til at stå bag kødgryderne,” endte hun med et lille grin.

[Deleted]

Evan var virkelig ked af, og ikke mindst skræmt over kongens beslutning over at placere en ung kvinde på slagmarken. Måske at han mente at hun havde brug for en erfaring, men dette var virkelig ikke et sted som han ønskede at hun skulle opholde sig på. Han vendte blikket roligt i retningen af hendes skikkelse endnu en gang, og med en endnu ganske roligt mine som tidligere. ”Du har aldrig formået at gøre det til en nem opgave for mig. Dog må jeg erkende, at det har været en udfordring, som jeg faktisk har nydt. Du har en utrolig stor betydning for mig, Athena, og det må du aldrig glemme.” Selvom han lå med kogende feber, så havde han det jo i princippet fint nok, bare han kunne få lov til at hvile bare en smule efterhånden. Han var en utrolig selvsikker mand, og det havde han altid været, også selvom han nu var endt med at ligge i sengen og med feber efter en pil med gift. Selvfølgelig irriterede tanken ham en hel del, også selvom han kunne fokusere på helt andre ting, nu hvor han lå der sammen med hende, så var det ikke fordi at det var så slemt igen, og det var noget som faktisk passede ham temmelig fint. Han sendte hende et roligt smil. ”Det er jeg da altid,” endte han med en næsten morende stemme. I det store og hele, så ville han skænke hende det løfte om at han nok personligt skulle få hende væk fra det sted, for han ønskede da slet ikke at miste hende, før han ville have muligheden for at nyde tilværelsen sammen med hende! Hun var ung, hun havde hele livet foran sig, og at placere hende i marken, var slet ikke ideelt i hans øjne! Han nikkede atter en gang, for derefter at skænke hendes pande et roligt og blidt kys. ”Det skal du heller ikke,” lovede han med en tydelig og ikke mindst bestemt tone.
Evan ønskede slet ikke at se Athena forvirret, for det var noget som faktisk kun gjorde det hele meget værre, også for hans vedkommende. Efterhånden synes han ikke at han kunne gøre det mere tydeligt end hvad han allerede havde gjort det, specielt når det måtte komme til dette. Han betragtede hende overbærende. Han smilede let for sig selv. ”Ægteskabet er noget som jeg sætter højt.. Specielt hvis det er et valg som man får lov til at tage på egen hånd. Det valg er blevet taget fra os begge, og nu vælger jeg.. og ønsker jeg at gøre det om. Malena er en som jeg kunne være sammen med før i tiden.. Det var før jeg mødte dig. Selv du formår at sætte følelser i mig, som jeg ej har været i kontakt med tidligere.. og nogensinde før,” endte han med en dæmpet stemme, som han ellers blev liggende under hende. Han ønskede at gøre det så klart for hende som muligt, hvad det var han ville have, og hvad han egentlig ønskede, også for at gøre det tydeligt for hende selv, at han var på samme bølgelængde med hende selv. ”Jeg har støttet dig hele dit liv, og jeg har hjulpet dig med at nå dine mål.. Tror du virkelig jeg ønsker at gøre det om? Dine drømme er mig selv et mål, Athena.. Jeg ønsker du skal opnå dem.. Koste hvad det koste vil,” afsluttede han sandfærdigt.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste ikke hvilke tanker kongen havde gjort sig da han havde besluttet at hun skulle derud, men hun havde taget det som en udfordring, hun havde jo ikke ligefrem regnet med at noget ville trække hende hjem igen, Zacharias og hende var kun ved at opbygge et forhold og hun havde vitterligt ikke troet at Evan ville have noget at gøre med hende, efter han havde fået Malena igen. Hans ord fik hende til at smile en smule for sig selv. Tanken om at hun var vigtigere for ham end bare en lærling, gav hende en hvis selvtillid, det var jo den hun havde forsøgt at opnå. ”Så lang tid som jeg har ventet på at høre dig sige det, Evan, så sværger jeg på at det ikke er ord der vil forlade min hukommelse uden videre. Jeg er glad for at du ikke har givet op, selv på trods af at jeg har gjort det kompliceret for dig,” erkendte hun mere dæmpet og lagde hovedet mod hans varme bryst. Hans hjerte kunne hun fornemme hamre mod hendes kind, hvilket var rart særligt nu hvor hun kunne fornemme at det faldt mere til ro. Hans bryst strøg hun blidt.. det var faktisk en rar fornemmelse, når alt kom til alt var hun jo nok en håbløs romantiker, hun kunne godt lide at putte, at bekræfte og at blive bekræftet, noget som hun aldrig havde prøvet før nu og noget som hun ville ikke ville have kunnet opnå med Valerio. Igen himlede hun med øjnene og lo blidt dog uden at kommentere det, for hun kunne jo nok ikke være mere enig. Han var en flot mand.. langt flottere end det som hun egentlig fortjente, men hun ville jo nødig klage over lige det.
Blikket lod hun glide en smule i skjul ved det blide kys han skænkede hendes pande, hun kunne godt lide at han var så kærlig overfor hende, og at han samtidig faktisk ønskede at redde hende fra marken.”Tak.. det ser ud til at jeg har fået mig min egen lille skytsengel,” endte hun og sendte ham et næsten morende smil, og rynkede på panden af sine egne ord. En engel var nok det sidste man kunne beskrive ham som.
Der var en grund til alle hans handlinger, det vidste hun godt, men det var næsten for godt til at være sandt, hun ønskede at tro ham, men det var en enorm omvæltning, og forvirring var uundgåelig i den situation. Hånden lod hun roligt søge op op mod hans hage som hun strøg med blide fingerspidser uden at lade blikket forlade hans. ”Jeg forstår ikke hvorfor du har ventet alt den tid med at nævne noget i så fald. Jeg ved hvor meget du vægter ægteskab, men jeg er glad for at du ikke længere er bundet af det.. den ring har været mig en torn i øjet gennem mange år,” hviskede hun blidt. Hvem vidste? Måske det en dag ville være hende som bar den ring, det var dog ikke noget hun ville gøre sig store forventninger om. Det lettede hende en hel del at han ønskede at lade hende arbejde videre mod sine drømme. Hendes læber bredtes i et smil. ”Du ved godt at far ville slå dig ihjel for det her, ikke? Uanset.. hvis bare du lover at støtte mig videre.. så lover jeg at tage med dig hjem.. flytte ind i dit soveværelse, skrige det ud til verden om du vil.. alt,” endte hun med et glimt i øjet og slap et lille grin.

[Deleted]

Kongen havde gjort sig de forkerte overvejelser, så meget kunne Evan da om ikke andet, konkludere, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for han ønskede slet ikke at se hende derude, så det at han havde taget den pil for hende, var noget som han kun betragtede som en ting gjort rigtigt, for han ønskede slet ikke, at noget skulle ske hende, dersom det var noget som han kunne undgå! ”Det glæder mig at høre dig sige det.. Jeg ønsker du skal vide det, og endnu mere, så ønsker jeg at du skal huske det. Du har altid haft en ganske særlig plads i mit liv, og den plads, er nu kun blevet mere værdifuld,” endte han med en rolig og ganske så dæmpet stemme, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde det vildeste til af den grund, men det var nu bare sådan at det var. Hendes hoved mod hans bryst, var noget som han kun kunne smile af, for han kunne faktisk godt lide, at hun ikke var bange for at røre ved ham på den måde, at være ham nær og kærtegne ham, for det var jo selv tydeligt for ham, at dette var noget som hun ønskede lige så meget som det han selv gjorde det. Armene lagde han roligt omkring hende, også selvom det blev ganske forsigtigt med den skadede. Den var forbandet øm, og det gjorde endnu en anelse ondt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Med et stille smil på læben, så vendte han blikket mod hende. Nu hvor han kunne fokusere nogenlunde, så var det kun det bedre, selv for ham.
Evan vidste godt, at det var noget af en omvæltning at udsætte Athena for, men han kunne love hende, at han ville få hende ud af marken, om det så krævede at han skulle påtage sig ekstra arbejde, så gjorde han det altså! Han havde taget pilen for hende, og derved reddet hendes liv, og det var slet ikke noget som han ville kunne fortryde på nogen måde! Roligt lod han hånden stryge over hendes ryg, hvor han svagt måtte grine ved hendes ord. ”En engel er jeg ganske vidst aldrig blevet kaldt før,” endte han let morende for sig selv. Han havde slet ikke noget imod det, også fordi at det faktisk var noget som gjorde ham tryg i længden. Han vidste hvad han havde at forholde sig til, samtidig med at han vidste, at hun et sted var taknemmelig for hvad han havde gjort for hende, selvom det havde kostet ham selv i længden. Hånden mod hans hage, fik ham til at smile let for sig selv. Hendes ord morede ham lidt, hvor han roligt vendte blikket mod hende. Han var en ærlig mand, og det havde han altid været. ”Er det ikke åbenlyst? Jeg ved godt, at det måske kan fremstå forkert, men.. nu hvor din far ikke længere er blandt os, så er det også nemmere for mig at søge efter hvad jeg selv af hjertet ønsker skulle tilhøre mig.. Jeg ved han ville slå mig ihjel for det her, hvis han kunne, og det ville ikke forundre mig, hvis han faktisk ville prøve det. Jeg vægter ægteskabet højt, men når der er noget som jeg vil have, som ligger forud for hvad jeg ejer, så gør jeg hvad jeg vil for at få det.. Og nu hvor jeg har dig, så har jeg alt i verden, som jeg har brug for,” endte han med en rolig stemme. Han lod hovedet søge let på sned. Hendes ord fik ham til at grine let, som han trykkede hende ind mod sig. ”Pas på med hvad du siger.. jeg tager dig på ordet,” påpegede han morende.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var på ingen måde fristet til at tage ud i marken igen, ikke nu hvor hun følte at hun havde et andet alternativ. Efter det seneste skænderi med ham, så havde hun hun ikke følt sig velkommen uanset, desuden havde hun slet ikke været i stand til at leve under samme tag som ham og Malena, tvunget til at se dem udvikle deres bånd, også selvom det heldigvis ikke var sket. De grønne øjne betragtede hans, som endnu var matte på grund af feberen.”Det er rart.. at have en dybere betydning for nogen, også selvom det til tider har frustreret mig at du altid har haft en så stor en for mig. Jeg glemmer det ikke, det kan jeg trygt love dig,” hviskede hun dæmpet. Hun havde ikke rigtigt haft den største betydning for nogle, om ikke andet så havde de aldrig givet hende ordene direkte, så at høre det gjorde hende underligt.. glad? Fingerspidserne lod hun blidt søge fra hans hage og tilbage ned over hans fugtige bryst. Han var endnu glohed, hun håbede at det snart ville fortage sig. Efter deres nat sammen, så var hun blevet en hel del mere selvsikker når det kom til at berøre ham, desuden kunne hun godt lide fornemmelse, af den markante krop under hendes fingre. Med det stramme tøj fra marken, dynen og hans varme krop, samt armen omkring hende, så følte hun selv svedperlerne samle sig på panden, det var ret vamr tat ligge ind til, på den anden side ønskede hun ikke at bryde det. Det gøs behageligt idet han lod hånden stryge ned over hendes ryg. Hun smilte for sig selv, og lagde hånden mod det bankende hjerte. Det beroligede hende, hun havde efterhånden mistet så mange omkring sig, så følelsen bekræftede kun livet for hende. Hun lo morende og rystede på hovedet. ”Ved nærmere eftertanke var det nok ikke den rette beskrivelse,” erkendte hun lidt drillende og prikkede ham på brystet. Han gjorde hende glad og han fik hendes hjerte til at slå på en måde hun elskede, særligt nu hvor hun igen var i stand til at finde ro fordi hun kunne fortælle sandheden, hun behøvede ikke at skjule den bag et vandfald af løgne. Athena nikkede roligt til hans ord. ”Far ville have forsøgt at slå dig ihjel, men jeg tror det er første gang at jeg føler en.. forbudt glæde ved hans bortgang i så fald. Jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne holde det andet ud i længden. At skjule sandheden og lyve for alle omkring mig.. inklusiv mig selv, det er mere anstrengende end man skulle tro, og jeg har gjort det for længe. Derfor undskylder jeg også for min opførsel gennem det sidste lange stykke tid, jeg havde ingen ret til vrede.. hvilket i nok i virkeligheden var det som fik den til at blusse,” endte hun roligt og slog blikke smule ned. Hun skammede sig over at have reageret så kraftigt. Hun kluklo morende og kyssede blidt hans kind. ”Det er en aftale.. og nu bør du se at få hvile, du er stadig glohed,” påpegede hun lidt sigende, det var jo kun tegn på at giften endnu ikke var ude, og jo før det skete des bedre!

[Deleted]

Evan ønskede slet ikke at se Athena tage ud i marken igen, og derfor ønskede han at gøre hvad han kunne for at forhindre, at det igen skulle vise sig at blive nødvendigt. Han elskede hende og han holdt forbandet meget af hende, så selvfølgelig håbede og ønskede han, at det hele skulle gå rigtigt for sig, som det nu var ham muligt, og nu hvor han endelig havde fået muligheden for at være sammen med hende, så var han bestemt heller ikke den som ville sige nej! Han sendte ende en rolig mine. ”Så lang tid du ikke glemmer det, så har jeg det fint med det. Du har fra du var en lille pige, vist mig og skænket mig en følelse af noget.. andet. Ikke fordi at det skal lyde forkert, men jeg har i mange år nu, ønsket at du kunne være min. Du har altid haft en særlig betydning for mig,” fortalte han roligt. Han ønskede selvfølgelig at det var noget som hun skulle vide, og samtidig også bekræfte hende i dette, da det var noget som han selv satte højt. Han vidste og kendte hende godt nok til at vide, at bekræftelsen var noget som hun skulle have i en frygtelig stor grav, for sådan havde det jo altid været, og det var jo ikke ligefrem underligt med tanke på alt det som hun havde været igennem og de odds som hun havde haft i sit liv. Han smilede let for sig selv. Beskrivelsen som en engel havde han ganske vidst aldrig fået før, men han kunne faktisk godt lide det, hvis det var sådan at hun så på ham. ”Bordet fanger,” endte han som han let blinkede til hende. Selvom hans øjne måske var matte af udmattelse og fordi at han på ingen måder havde det særlig godt, så var det ikke noget som han tog tungere end det lige nu. Han havde hende ved sig, og han havde muligheden for at lade hende vide det, hvilket var det som passede ham bedst af det hele! ”Du skal ikke føle dårlig samvittighed, min egen. Din far er borte, og han vil ej komme tilbage igen. Jeg ved det ikke er mange du har tilbage i dit liv, men jeg beder dig som en af de få, om at fortælle mig hvad du af hjertet føler, selvom jeg ved, at vi er meget på den samme sti, hvad det her angår. Du skal på ingen måder undskylde for noget, som du selv ikke kan gøre for. Jeg har haft det på fornemmelsen længe.. Det er mig bare en glæde, at jeg selv endelig er i stand til at gøre noget ved det,” endte han roligt, som han sendte hende et smil. Nu hvor han havde lagt alle kortene på bordet, så følte han samtidig også, at han kunne tillade sig at slappe af, hvilket var noget som han havde brug for efterhånden! Og nu hvor han havde hende ved sig, så var det bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod på nogen som helst måde! Han smilede let. ”Du har ret… Men på en betingelse; Du lover at blive her sammen med mig,” endte han roligt, som han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. Endelig viste han sig måske fra en mere.. kærlig side, selvom det var noget som han gjorde ganske bevidst. Han havde endelig grunden til at vise hende det.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena forsøgte virkelig at forstå hvor Evan ville hen med alt dette. For blot en dag siden havde hun været overbevist om at hun havde mistet ham, som hun mistede alle andre omkring sig, men hun kunne godt lide tanken om at hun havde en betydning for ham, at der faktisk var nogle som ville mangle hende hvis hun skulle ende med at gå bort. Hans ord fik hendes læber til at spille i et tydeligt morende smil. ”Du kan ikke skjule det, kære Evan, du har på bunden altid været en gammel gris. Det vil lyde forkert uanset hvordan du ellers forsøger at fremstille det. Under alle omstændigheder, så skræmmer den tanke mig ikke,” svarede hun en smule drillende. Der kunne ikke herske tvivl om at hun havde fundet en indre ro, nu hvor sandheden var på bordet, det smil som prydede hendes læber, var ikke blot et middel til at skjule de følelser hun brændte inde med, det var faktisk ægte! Hun hævede hånden og lod den blide stryge langs hans kind, inden hun bøjede sig ned over hans skikkelse, med læberne hvilende netop mod hans ører. ”Desuden.. af hjertet har jeg altid været din.. om du ville have mig eller ej,” hviskede hun mod hans ører, og førte hånden tilbage på sin plads på brystet, idet hun igen trak sig for at lade de grønne øjne falde tilbage i hans. Hendes kinder havde antaget en svag rødmen, på den anden side nød hun at kunne give ham den nøgne sandhed. Måske engel ikke ligefrem var den rette beskrivelse af ham, men han var hendes skytsengel. Han havde altid forsøgt at være der på bedste vis, selvom hun som regel havde afvist ham i frygt for at blive såret. Igen lagde Athena sig roligt ned ved hans side, frem for over ham. Hovedet lod hun hvile mod hans bryst, hvor hjertet bankede rytmisk ved hendes ører. ”Det ville du kunne lide,” svarede hun og himlede med øjnene. En engel var han nok ikke, nærmere end form for beskytter. En smule forsigtigt plantede hun et kys mod hans brystkasse. Hun kendte ham godt nok til at vide, at han slet ikke havde det godt, af den grund ønskede hun også at han ville finde lidt hvile. ”Hvordan kan jeg ikke have dårlig samvittighed, når jeg pludselig er lettet over min fars død på baggrund af egoistiske fornemmelser? Guderne må vide hvor meget jeg har forsøgt at undertrykke de følelser, jeg har aldrig ønsket noget så.. kompliceret, men i sidste ende så.. har det sat så dybe spor i mig at jeg ikke kan lade tanken om.. om at være din gå uden videre. Jeg har ikke ord der beskriver de tanker jeg har gjort mig og de følelser jeg sidder inde med, de begreber ligger fjernt.. du er den første foruden Zacharias som holder en.. kærlig plads ved mig og jeg ved endnu ikke hvordan jeg håndtere det,” erkendte hun stille. Hendes øjne fyldtes med tårer.. far var endnu et ømt punkt, desuden var det så befriende endelig at kunne være ærlig, at det i sig selv var yderst følelsesmæssigt. Hans ord fik hende dog til at smile bag tårerne. ”Det er et løfte jeg kan give dig. Jeg går ingen steder,” svarede hun med et stille smil og lod kælent kinden søge mod hans hånd, i en søgen efter hans kærtegn.

[Deleted]

I Evans forstand, var det da oplagt og ikke mind tydeligt, hvor han ville hen med det hele, også selvom han faktisk forstod sig på hende, for han havde jo for længst fundet ud af, at bekræftelsen, var noget som hun skulle have i en massiv grad! Han sendte hende et smil. Uanset hvordan han ville fremstille det, ville det komme til at lyde forkert, og det vidste han jo godt! Han hævede hånden som han let strøg over hendes kind. ”Så lang tid du forstår hvad det er jeg mener, så har jeg det fint med at være en gammel gris,” endte han morende. Han vidste at hun var frygtelig ung i forhold til ham selv, også selvom det nu heller ikke gjorde ham noget. Hans hjerte havde for en gangs skyld valgt for ham, og denne gang havde han valgt at bryde sine vigtigste principper, for selv at få det som han ville have det. Vigtig havde hun dog altid været for ham, og det havde hun været lige siden hun havde været lille og nærmest var flyttet ind i ham og Dianes hjem. Hendes hvisken mod hans øre, fik ham kun til at smile let for sig selv. ”Det passer mig ganske glimrende,” endte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Han ønskede hende ved sig, og det burde vel egentlig heller ikke være så svært at forstå, var det? Han betragtede hende roligt, og nu hvor hun havde fremstillet ham som en engel, så var han altså en engel! Selvom hun tydeligt også kunne høre morskaben i hans stemme – en side af sig, som ellers yderst sjældent kom til udtryk, men det forekom når han var i det rette selskab, og hvilket selskab kunne være mere rigtigt end den kvinde som man elskede og holdt af? Han følte sig heldig, og nu hvor hun havde fået at vide, hvordan han havde det med tingene, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at det var slemt igen, var det? At hun så direkte gik rundt med dårlig samvittighed, var der slet ikke nogen grund til. Havde Jared været i live, så havde ingen af dem været her, eller kunne fortælle hinanden hvordan de egentlig havde det med hinanden. ”Der er ikke nogen grund til en dybere samvittighed, Athena. Havde din far været i live, så havde ingen af os været her, og så havde ingen af os kunne ligge her, og fortælle af hjertet, hvordan vi har det med hinanden. Jeg ved at jeg altid har været en tryg havn for dig.. Det har jo altid været mig du har søgt til.. Jeg ønsker bare det.. mere.. Jeg ønsker at kunne kalde dig for min,” afsluttede han med en dæmpet stemme, som han roligt betragtede sig af hende. Han ønskede at hun skulle ligge ved hans side, han ønskede at hun skulle være sammen med ham, så de sammen kunne komme videre i livet, for han havde.. vel brug for hende? Hånden lod han atter stryge hendes kind, som hun lovede at blive. I så fald, så kunne han godt love hende, at han nok skulle indfri den tiltrængte hvile. ”Godt min egen..” endte han roligt og med en dæmpet hvisken.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var efterhånden begyndt at forstå hvor han ville hen med det hele, også selvom hun endnu var påpasselig med at stole på hans ord, den slags havde for vane ikke at være troværdige, så mange løgne og brudte løfter som hun var blevet fyldt med, så var det vel ikke underligt at hun var forsigtig? Hun betragtede ham med et stille smil, og lagde kinden mod hans brændende hånd ig en søgen efter hans kærtegn, det var bekræftelse og den kunne hun ikke få nok af! ”Jeg tror efterhånden jeg begynder at forstå. Desuden.. Af en gammel gris at være finder jeg dig underligt charmerende,” svarede hun lidt drillende og næsten i et forsøg på at flirte, også selvom det krævede lidt mere øvelse, om ikke andet så forsøgte hun og formåede samtidig at tale sandt! Hånden lod hun hvile mod hans bryst, fandt sig i den brændende hede han overførte til hende. Efter alle de år, så var det svært at tro at han havde fået øjnene op for hende, men hun ønskede skam at tro på det. Hendes blege kinder blussede i en rødmen, også selvom hun skam mente at hun af hjertet altid havde været hans. Hun lagde sig igen ved hans side med hovedet liggende mod hans bryst. Det var ikke ofte hun hørte den morskab i hans stemme, eller hørte hans latter for den sags skyld.. før havde hun kunnet tælle de gange hun havde hørt det, på én hånd, men blot inden for de sidste dage havde hun mistet den tælling, hvilket var en tanke som fik hende til at ligge og smile for sig selv. Hånden lagde hun tæt til sit hoved og puttede sig godt ind til ham, hun nød at hun i det hele taget havde muligheden frem for at skulle skjule det. Igen hævede hun blikket til hans. Samvittighed prægede det uden tvivl også selvom det var svært at se for den lettelse hun følte, nu hvor hun endelig kunne være ærlig overfor ham, og bekende sine følelser. ”Netop derfor har jeg samvittighed, Evan. Jeg er tør ikke tænke på hvor jeg var endt, hvis jeg skulle gemme mig for dig resten af mit liv, men her til sidst så jeg ikke andet valg.. jeg vil ikke være dette foruden, så jeg kan ikke lade være med at føle lettelse over at han er væk, det er.. forkert er det ikke?” spurgte hun stille. Hendes følelser var en stor pærevælling, og hun var ikke i stand til at sætte ord på dem, derfor rådførte hun sig med ham. ”Ikke blot har du altid været min trygge havn.. du er min trygge havn, der er en grund til du altid har været den første der dukker op i mine tanker. Jeg er din.. hvis du vil have mig,” tilføjede hun dæmpet, og næsten med usikkerhed. Hun bed sig i den bløde underlæbe næsten.. bange for hans reaktion vel? Hun ville ikke tøve med at give sig hen.. ikke til ham. Det var tydeligt at han havde brug for mere hvile end han allerede havde fået, og hvis det krævede at hun blev liggende, så var det ikke ligefrem et krav som var svært at forholde sig til, hun kunne trods alt godt lide det. Blidt gned hun hovedet mod hans bryst og lagde sig til rette med armen hele vejen omkring hans liv. ”Så er vi enige,” konkluderede hun med et stille smil på læben.

[Deleted]

De mange svigt og skuffelser som Athena havde oplevet, så var det bestemt heller ikke underligt, at hun ikke turde stole på hans ord, men han håbede selvfølgelig, at det var ord som hun ville lære at stole på før eller siden. Blikket gled roligt i retningen af Athena som hun blev lige ved ham. Evan måtte dog alligevel erkende, at han godt kunne lide at hun var ved ham og i det tilfælde, så kunne han vel godt acceptere, at blive kaldt for en gammel gris? Hvis det betød at hun ville blive, så var han bestemt heller ikke den som ville brokke sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Svagt trak han på smilebåndet, som han let lod den varme hånd stryge over hendes kind. ”Du må vidst hellere vænne dig til min utrolige charme, min egen.. Du skal leve med den hver eneste dag,” påpegede han let drillende. Selvom han mildest talt lå der og havde det helt af helvede til, så klarede han sig vel? Han klarede sig nu så godt, som det nu måtte være ham menneskelig muligt, og med hende ved sin side, så følte han, at han kunne klare alt! Hun gjorde ham glad og ikke mindst munter, hvilket var noget som Diane som regel ikke havde formået, men igen.. det ægteskab havde været arrangeret og påtvunget siden start, og nu var det anderledes, hvilket han selvfølgelig var utrolig glad for! Som hun lagde sig ned ved siden af ham igen, følte han at han for alvor kunne slappe af. Han nød det, han nød hendes duft, hendes kærtegn og hendes ord mod hans øre. Hun forsøgte at finde sig til rette med det hele, for han kunne trygt love hende, som hendes trygge havn, så var det noget som han ville forblive med at være resten af sit liv! Hun forsøgte at sætte ord på følelserne, hvilket han måtte erkende, at han ikke lige havde oplevet før. Han vendte blikket igen i retningen af hende. Han var træt, men så langt di hun lå der og snakket til ham, så ville han da slet ikke give sig hen til søvnen! Slet ikke! Han rystede endeligt på hovedet. ”Du tænker for meget over det, min kære.. Du ved udmærket godt, at din far aldrig ville lade det her ske. Jeg ville aldrig få dig, og du ville aldrig få mig. Din far havde det svært, og derfor kan jeg godt tro, at du føler det.. lettende at han er væk. Han har fået din mor nu, og du kan få mig.. Vi har alle fået hvad vi ville have,” forsøgte han roligt. Et sted en nok.. latterlig forklaring, men hvis den gav mening, så var det vel også fint? Han var sikker på at Jared havde det betydeligt bedre nu hvor han havde muligheden for at være med Elanya. Et sted var han slet ikke i tvivl om, at det var den kvinde manden havde set den aften i soveværelset. Ingen ville ellers falde bort med et smil på den måde. ”Jeg ønsker du skal være min og ingen andens,” endte han dog med en ganske rolig stemme, men nok direkte ord. Han ønskede at lade hende vide helt præcist hvad han ville have! At hun puttede sig ind mod ham, fik ham til at smile let, hvor han selv lagde sig til rette i sengen. Armen gled let omkring hende. ”Du burde hvile..” tilføjede han roligt. Han vidste, at hun havde været meget over ham, siden pilen i skulderen!