Just another day..?

[Deleted]

Cecilaya havde aldrig troet at hun skulle føle sig så magtesløs som hun havde gjort i måneder efterhånden. Hun havde aldrig troet at hun sk8ulle føle sig så alene, når nu hun var vant til at leve med frygtelig mange mennesker omkring sig, Marvalo Mansion havde altid været fuld af liv, og nu henlå det i stilhed det meste af tiden, foruden når hun var hjemme og tvang ham til at sige noget, som regel i form af et skrig. Stolen havde hun trukket ud. De fleste pandekager var allerede, og nu havde han også fået lidt at spise og drikke, så måtte han for pokker også være tilfreds. Hun sukkede tungt og kastede kort et blik ud af vinduet. Mørket var faldet på, hun kunne mærke på sig selv, at hun var ved at være træt oven på dagens arbejde, og hun var end ikke færdig, hun kunne ikke tillade at lægge sig til. Hun kastede blikket videre over skulderen og fangede hans skikkelse i øjenkrogen, hvor hun kneb øjnene sammen. ”Nu sagde jeg,” mumlede hun lidt spidst, for hun var ikke god til når folk ikke fulgte hendes ordre. Cecilaya førte ham roligt med sig ud i gangen også selvom hun måtte himle med øjnene af det tempo som de havde. Det var ynkeligt at han var tvunget til at støtte sig op af alt han kom forbi, det var flere dage siden, at han sidst havde fået med pisken, hun overvejede næsten at give ham en tur mere, bare for at give ham en grund til at være så forbandet ynkelig, det var jo kvalmende! De røde lokker dansede om hendes skuldre, og lagde sig først til ro i det de nåede trappen, og hun stoppede op. Igen vendte hun sig mod ham, og tog et fast greb om hans arm. Hendes negle borede sig ind i hans kød, inden hun næsten måtte slæbe ham op af trappen. Hun var ligesom sine forældre, iokke kendt som en kvinde af tålmodighed, så det at skulle tage den i hans tempo, det kunne hun slet ikke se sig ud af. Dette var også den ældste del af huset. Trappen var gammel og knirkede for hvert skridt og tapetet oppe i gangen var slidt og lignede mest noget fra et gammelt slagterhus. Der var fakler hele vejen ned, som lyste vejen op for dem, og afslørede døre mere eller mindre over det hele, for dem som ikke var vant til stedet, så var det nærmeste en større labyrint end kælderen var i sig selv. ”Hold nu bare mund og følg med,” bed hun og rullede med øjnene, idet hun svingede ned om et hjørne i gangen. Selvfølgelig skulle han have det der lå længst væk, primært fordi det var det mest sikre. Roligt stoppede hun foran en dør, som hun blidt puffede op. Det var et af de mindre værelser, med et vindue der lukkede en god del lys ind, en stor og ikke mindst varm seng, ud over det var der ikke meget andet end et skrivebord og et lille sengebord, det havde aldrig været et særligt brudt værelse. Bundet til sengegavlen, var de magisikrede kæder. Cecilaya slap ham og gjorde gestus mod sengen. Måske hun var hård ved ham, men modbydelig var hun ikke, og var han trodsig.. jamen så kunne han få lov til at få kælderen igen! ”Læg dig ned,” beordrede hun med en tone der ikke var nær så kølig som den hun før havde haft i brug. Til tider var det svært altid at fremstå kold og kynisk, når også varmen og ilden havde sit at sige. Hendes blik forblev dog hårdt og befalende, det var dumt at diskutere med hende!

[Deleted]

Selvom Maurus lige havde fået lidt i maven, så var det slet ikke nok, selvom han vidste, at det dummeste som han kunne gøre, var at bringe det op til en diskussion, og han vidste det jo udmærket godt, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Selvom det hele måske gik en anelse langsomt med at komme frem og bare at komme op af stolen, så valgte han bevidst ikke at kommentere det, for han gjorde det altså så godt som det nu var ham muligt! Han var træt, han var udmattet, også selvom han selvfølgelig var glad for, at det var flere dage siden han havde fået med pisken, så var han faktisk også glad for, at han for en gangs skyld, kunne få lov til at se lidt andre ting end bare den kolde, triste og mørke kælder, for det i sig selv, var faktisk en tanke som kunne skræmme ham en anelse i længden. Han havde brug for at se noget nyt! Hvor det så var hun ville have ham med hen, vidste han ikke, også selvom han følte sig for træt og direkte.. opgivende, når han så den store trappe som hun tilsyneladende ville have ham med op af. At hun tog fat om ham og satte neglene i hans arm, var noget som fik ham til at bide tænderne fast sammen. ”Av..” mumlede han med en fast tone, som han mere eller mindre bare lod hende rive ham med sig ovenpå. I det store og hele, så kunne det næsten virke som hun egentlig ikke ønskede ham noget ondt? Han kunne ikke helt finde ud af hende, hvilket han også havde opgivet allerede for lang tid siden. Pandekagerne var tilsyneladende godkendt, også fordi at hun havde spist godt af dem, hvilket selvfølgelig glædede ham, også selvom han slet ikke forstod sig på hendes madvalg.. Han forstod sig generelt ikke på særlig meget af det som egentlig foregik omkring ham lige nu! Værelset som han alligevel blev ført til, så måtte han kaste et blik i retningen af den store seng. Ville hun have ham med at ligge i den? Det var bestemt ikke noget som hun skulle sige til ham flere gange! Alene det at kunne få noget sollys og komme ned af væggen og væk fra det mørke, var bestemt heller ikke en tanke som han ville have det mindste imod! Tvært imod, så ville han elske at komme herop! ”Okay..” endte han med en dæmpet stemme, som han valgte at søge hen til sengen og roligt satte sig på kanten, inden han roligt gled ned at ligge. Blikket gled mod hende. Han lignede noget der var løgn efterhånden, også fordi at han ikke fik meget væske, han fik ikke meget mad og generelt, levede han under umenneskelige forhold, men dog så valgte hun alligevel at holde ham i live, hvilket kun forvirrede ham yderligere! Blikket gled stille mod hende igen. Han var træt og han var udmattet, og han havde egentlig bare brug for en ufattelig god søvn! ”Hvad er det du vil..?” endte han med en dæmpet stemme. Det var ikke fordi at han kæmpede meget imod mere.. Den energi havde hun allerede taget voldsomt fra ham.

[Deleted]

Måske Maurus ikke havde fået meget i maven, men det var stadig mere end hun havde givet ham i lang tid, og det var om ikke andet nok til at holde lidt liv i ham, hvilket var det vigtigste. Selvom hun ønskede at nogle skulle tage straffen for hendes forældres død, så havde han jo end ikke været med under angrebet så vidt som hun huskede, men hun gemte ønsket om selskab, bag ønsket om den hævn der stod i hendes sind. Måske hun ikke kunne tilbringe megen tid med ham, og hun var skam også udmærket klar over, at han i det store og det hele ikke kunne fordrage hende, men pointen var at hun ikke var alene når hun kom hjem, hun havde nogle at søge til. Roligt førte hun ham med sig op på det lille værelse, der lå lidt gemt af vejen, Sengen var stor og god, langt bedre end at hænge på en væg, så afkræftet som han var, så havde Cecilaya indset at han var nødt til at have bare lidt mere menneskelige forhold for at kunne overleve. Solens stråler stod ind af vinduet, og man kunne se ud over Marvalo City. Utålmodigt blev hun stående med armene hvilende over sit bryst, mens han fik kæmpet sig hen til sengen. Denne gang havde han tydeligvis ikke ligeså meget besvær med at følge hendes ordre, ikke at hun bebrejdede ham for det, for han havde hængt nede på væggen længe, i den kolde og klamme kælder. Sandheden var at end ikke hun brød sig om det sted, udelukkende fordi hun kendte hendes forældres historie dernede. Hendes mor havde ligeså hadet det, og alligevel var det den kolde, klamme kælder, og dets mange ofre der i virkeligheden havde bragt dem sammen. Deres blod var endnu mixet på den ene væg i torturkammeret som tegn på den lidelse, de havde gennemgået for hinanden. Cecilaya betragtede ham med hårde øjne mens han fik lagt sig til rette, hvorefter hun trådte frem til sengen. De tunge lænker lå allerede klar. Hun tog et fast greb om hans ene hånd, og lukkede det tunge jern omkring hans håndled. Det samme gjorde hun med hans fod, før hun strøg om på den anden side og gjorde nøjagtig det samme, så han til sidst lå i et stort kryds. Om ikke andet lå han behageligt. Dynen lagde hun over hans skikkelse, for at han kunne holde varmen, om natten blev stedet ret koldt, og taget i betragtning af hvor svag han var, så ville kulden blive en irriterende faktor for hans del, det var hun slet ikke i tvivl om, det var sikkert. Hånden lod hun stryge gennem de flammerøde lokker, mens de grønne øjne søgte ned over hans skikkelse. ”Du stiller for mange spørgsmål,” påpegede hun lidt spidst, også selvom.. det var noget de havde tilfælles, hun var frygtelig nysgerrig af natur, men de sidste måneder havde der slet ikke været plads til den slags. ”Jeg vil have at du skal være min lille hemmelighed,” svarede hun ærligt. Hvad han så ville lægge i de ord var op til ham. ”Jeg ser til dig senere,” påpegede hun lidt ligegyldigt, før hun greb om en nøgle der lå på sengebordet. Roligt strøg hun ud af værelset, hvor hun måtte lukke døren bag sig, inden hun ligeså låste den af for at være på den sikre side. Ryggen vendte hun til for at søge ind på fars gamle kontor, der nu var blevet hendes. Der var stadig meget at gøre!

//Out

[Deleted]

Maurus forstod skam godt, at Cecilaya ønskede hævnen over sine forældre, men når han aldrig havde haft noget med dem at gøre, hverken med deres død eller noget med dem at gøre personligt, så forstod han ikke, hvorfor det var ham som skulle udsættes for dette! Tanken om at han skulle have en seng at ligge i, gjorde det bestemt også nemmere for ham at følge hendes ordre og ønsker, for han ønskede jo slet ikke at hænge mere nede i den kælder, for det blev koldt, og det kørte ham træt for alvor, også selvom han faldt i søvn – hængende på den væg, som hun havde placeret ham på! Med en rystende fornemmelse i stort set hele kroppen, så lagde han sig ned. Han var stadig kold, også selvom den tanke, at han kunne få lov til at få bare lidt af solens lys, var det mest fantastiske som han længe havde oplevet! Igen havde han ikke nogen anelse om hvor lang tid han havde været i kvindens varetægt, men han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At hun lænkede ham fast, var ikke noget som han sagde det største til denne gang, også fordi at han jo havde fået en seng at ligge i! Kæderne og lænkerne kunne han nu snildt have undværet, også fordi at han var for sulten, tørstig og ikke mindst træt til at benytte sig af magi, så han ville ikke kunne gøre det største uanset! At han stillede for mange spørgsmål, havde hun sagt til ham en gang tidligere, så det var ikke noget som han tog særlig højtideligt. Men.. om han ønskede at vide hvorfor han skulle være hendes.. hemmelighed, den vidste han ikke lige! ”:… Hvad mener du med at være din hemmelighed..?” Han vendte blikket mod hende, som hun valgte at forlade værelset med løftet om at hun ville kigge til ham senere. Ja, det forundrede ham jo egentlig ikke, men om det ville indebære, at hun havde pisken med eller ej, var jo snarere det næste spørgsmål. Han sukkede tungt, som han ellers bare blev liggende. Han forstod godt, at hun var knust over tabet af sin familie, men han havde jo ikke haft noget som helst med det at gøre, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende! Alene den tanke om at bare få lidt sollys, var virkelig utrolig rart, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt! Han vendte blikket mod vinduet. Selvom han ikke kunne se andet end lyset, så var det nok noget af det smukkeste som han længe havde set, og alene tanken om at ligge under en dyne og i en seng, var helt klart det bedste, som han længe havde oplevet! Det var ikke fordi at der gik særlig lang tid, inden hans øjne alligevel gled i, kun for at efterlade ham i en tung og umådelig tiltrængt søvn.

//Out