Post by Deleted on Nov 22, 2012 22:57:24 GMT 1
Voltaire var på ingen måde det gode valg, da han på ingen måde var det Aleksandra havde bedt om. Han havde nemlig mildest talt gået hende på nerverne, som han havde talt ned til hende, hvilket på ingen måde havde været i orden! Han lå i bunden af hierarkiet, så derfor var han født til at skulle udvise en kvinde som hende respekt. Det tydede dog ikke på, at han havde ledt ved autoriteter, men det skulle hun vel bare lave om på. Hun var nemlig sikker på, at hun nok skulle kunne finde på en ting eller to, der skulle få ham til at gå ned med flaget og ønske, at yde hende det bedste. Han ville trods alt også kun gøre det lettere for sig selv, hvis han besluttede sig for at føje hende, da han i så fald ikke behøvede at lide under en masse straffe. Det var dog ikke grundet hans personlighed, eller hans høje ord om sig selv, at hun valgte ham. Nej, der var en helt tredje faktor der spillede ind på det punkt nemlig. Der ville dog komme en tid, hvor han ville finde ud af, hvorfor hun havde købt ham, men det blev ikke i dag, og måske ikke den første stykke tid. Hun skulle trods alt også selv fundere lidt mere over det, da det trods alt først for nu, at hun spekulerede over mulighederne ved dette forsøg. Så der var visse ting der skulle forberedes og læses igennem.. Afvisende viftede hun let med hånden af Voltaire, da han sagde, at hun nok skulle ændre mening om ham, som han ikke troede på, at hun ejede nogen selvbeherskelse overfor ham. Det var dog en tro han godt måtte beholde, da hun vidste, at den ikke ville ændres. Hun havde nemlig på ingen måde i sinde at ligge med ham, grundet hans ene race, da han var den race hun foragtede mest af alle. Svagt måtte hun også helt overhøre, hvordan Voltaire skulle til at gå i gang med at modsige den igangværende handel, men det tog hun sig ikke af. Hun havde besluttet sig, om han ville det eller ej. Derfor ignorerede hun ham også bare, som hun stod overfor Armin, hvor hun måtte diskutere beløbet. Det var dog ikke den helt store diskussion, da hun med det samme fik, som hun ville have det. Roligt lagde hun de syv guldmønter i hans håndflade, som han klogt nok ikke valgte at modsige hende. ”Jo tak,” sagde hun roligt, skønt hun var rimelig sikker på, at det havde været sarkastisk ment. ”De må have en fortsat god dag,” sagde hun afsluttende, inden hun roligt bevægede sig tilbage til sin nykøbte slave. Lænken tog hun imod, så hun kunne slæbe ham med omkring. Hun valgte dog ikke at hive i den, som hun derimod blev roligt stående, imens de andre slaver blev trukket væk igen. Den irriterende mumlen hørte hun godt, hvor hun helt måtte tro, at han faktisk ønskede at blive hos slavehandlerne i stedet for at komme med hende. Hun forstod det ikke, men det kunne vel også være ligegyldigt. Hun gjorde jo intet af dette for at behage ham alligevel. ”Så så, min kære Voltaire.. Jeg er sikker på, at vi nok skal få det godt sammen,” sagde hun hemmelighedsfuldt, mens et svagt smil måtte hvile på hendes læber. Fast valgte hun at lade sine slanke fingre lukke sig om hans bare og stærke overarm, mens hun med den anden holdt fat i lænken. Det hun skulle til at gøre krævede nemlig, at de havde en fysisk kontakt til hinanden. ”Det der kommer til at ske nu, vil muligvis føle lidt ubehageligt,” advarede hun stilfærdigt. Øjnene lod hun let glide i, som hun måtte mærke magien strømme igennem sine åre, som dette alligevel måtte kræve en del energi grundet den lange afstand. Hun sagde dog intet, som besværgelsen i stedet for rungede i hendes hoved, hvor hun helt kunne mærke dens effekt i kroppen, som den helt måtte summe. Mange splitsekunder gik der ikke før hun og slaven forsvandt ud i den blå luft, som hun teleporterede dem til sit prægtige palæ.
// Out
// Out
