Looking for my love

[Deleted]

Det var ikke fordi det havde været med Dericks gode vilje at han havde bidt hende, eftersom han jo faktisk slet ikke havde gjort det med vilje! Han havde været sig selv indtil hendes hjertebanken pludselig havde gjort ham helt trancelignende og der havde han ikke haft nogen kontrol over sig selv, da det eneste han havde kunnet fokusere på, var at smage hendes blod. Hvis han kunne, så ville han naturligvis gøre det om, så det aldrig var sket, men fremover nægtede han dog at gøre det igen, om det så betød at han ikke kunne være hende tæt, for det sidste han ville, var at bide hende igen, for det havde hun på ingen måder fortjent! Som hun udtalte sine ord, gik det langsomt op for ham, at hun slet ikke havde været et hak bedre selv. Hun havde bidt ham, da han havde været levende og hun havde været vampyr, hvor hun ikke kun havde taget en enkelt mundfuld af ham, men faktisk taget hans liv, derfor burde hun da slet ikke sidde der og bebrejde ham! På den anden side, så fortrød han ikke at hun havde bidt ham, da han elskede at være vampyr, og så forandrede det ikke at han havde dårlig samvittighed, hvilket ikke bare ville gå over lige sådan. Han havde ondt i brystet, ondt i hjertet, ondt i alt, fordi han havde sat de tænder i hende. At hun så også begyndte at give skylden til sig selv, gjorde også ondt, for det havde jo heller ikke været hendes intention. ”Det er min skyld Denjarna. Jeg vidste at jeg ikke havde den bedste kontrol over min blodtrang endnu, jeg vidste at jeg ikke burde være dig tæt, men jeg gjorde det alligevel, fordi jeg havde savnet dig. Jeg skulle ikke have været dig tæt, og derfor er det min skyld..” svarede han roligt, skønt han heller ikke kunne skjule skammen i hans stemme. Måske hun havde omgjort ham og senere gjort sig selv til mørkelver, men det var jo kun gode ting, så han påtog nu sig nu den fulde skyld for at hun var blevet bidt denne nat, eftersom det var ham der burde have stoppet dem, desværre havde han bare en kæmpe svaghed for hende, og hun kunne sno sig om hans lillefinger når som helst hun ville, hvilket jo så også havde kostet dem et knæk i tilliden. Det var utroligt at så meget skulle være galt i deres forhold, da det virkede som om at de aldrig kunne få lov til at slå sig helt til ro, fordi der altid ville være noget nyt galt. Han rynkede let brynene til hendes ord. ”Måske du skulle tage noget mere blod?” foreslog han roligt, skønt han lod det være op til hende selv, for han gad ikke at tvinge hende til det. Nu kunne hun ikke længere tiltrække vampyrer og det var trods alt det vigtigste, men hvis hun gerne ville have at hendes håndled ikke skulle gøre ondt, så ville han ikke have noget imod at give hende lidt mere. Tænderne endte han dog med at bide sammen. ”Jeg bed dig ikke med vilje!” svarede han med sammenbidte tænder, uden at han så på hende, som han fortsat sad med siden til hende og hovedet helt den anden vej. Det var ikke fair at hun skulle træde i det, når han virkelig havde det dårligt med det i forvejen. ”Jeg tror tværtimod det er mig der uønsket,” mumlede han trist for sig selv, som han blot stirrede tomt ud mod omgivelserne, uden rigtig at se noget.

[Deleted]

En smule forskel var der på Denjarna, hvis man så på hende nu og for et par minutter tilbage. Det var ikke synderligt synligt på hende lige i øjeblikket, da følelsen endnu kom indefra, men efter at Derick havde givet hende noget af sit blod, følte hun, at hendes nerver var blevet dulmet en anelse. Hun var endnu ked af det, men det føltes som om, at der var kommet en lille smule ro over hendes sind, som hendes krop føltes mere afslappet end før. ”Det kan være ligegyldigt nu.. Skaden er jo allerede sket,” sukkede hun. Det var vel deres begges skyld, som det jo var hende selv der havde gjort ham til vampyr, og hun derefter selv havde gjort sig til mørkelver igen. Han havde dog også ret i sine ord, da han bare kunne have afvist hende, da hun havde ønsket at trække den længere. Det gjorde ondt, da hun bare havde ønsket at være ham tæt, som de havde været under deres forrige møde. Det lignede dog ikke, at det ville blive dem muligt lige foreløbig, hvor hun faktisk også frygtede, at det slet ikke ville kunne lade sig gøre igen. Som hun sad med sine hænder i skødet, måtte hun endnu ømme sin venstre hånd, da den ikke havde formået at heale helt. Det var irriterende, at hun pludselig skulle bruge en masse tid på at komme sig over sine skader, men på den anden side var det en side af livet, som man bare måtte tage med sig. Når alt kom til alt, så ønskede hun jo langt mere at være levende, end vampyr. Da han spurgte, om hun ønskede noget mere af hans blod, måtte hun stirre lidt på hans håndled i nogle sekunder. Tanken om, at hun kunne blive helt rask igen var klart tiltrækkende, men der var også en anden faktorer der spillede ind.. Blodet han tidligere havde givet hende, rørte sig så småt som et stof i hendes blod, hvor også det ønskede mere, som hendes humør også var blevet løftet en anelse af det. Hun nikkede let med hovedet. ”Jo tak.. Det ville være rart at slippe helt for smerten,” sagde hun stille. Roligt ventede hun på, at han endnu engang ville skære hul på sig selv, så hendes hånd kunne blive helt rask. Det frydede hende ikke just, at hun skulle drikke blod igen, da det var en side hun havde givet afkald på, da hun var blevet mørkelver igen. Hun kunne dog godt se ideen i det lige denne her gang, og derfor bøjede hun sig også og sagde ja. Da han så sagde, at han ikke havde bidt hende med vilje, holdt hun blikket væk fra ham, som hun blot stirrede ud i luften. Hun vidste godt, at han ikke havde planlagt at bide hende, som det faktisk havde været et uheld. Det gjorde dog ikke, at hun så lettere på sagen, da hun fortsat tænkte, at han ikke burde have taget hende tæt, hvis han ikke kunne klare det. ”Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og så bed du mig, uden mit samtykke.. Men .. du vil aldrig være uønsket hos mig,” sagde hun dæmpet. Han havde brudt en tillid mellem dem, men alligevel elskede hun ham. Hvis hun skulle være ærlig, så vidste hun ikke, hvad der skulle til for at skille dem, for hvad end der skete dem, så kunne hun i den sidste ende ikke holde sig fra ham, og han kunne jo heller ikke holde sig fra hende. Blikket vendte hun ned mod sit skød, som han stadig ikke var hendes yndlingsperson lige i dette øjeblik. ”Jeg vil gerne væk herfra.. Jeg har brug for noget ro, og at komme ned og ligge, men jeg går ikke uden dig,” sagde hun stille.

[Deleted]

Det hele var Dericks skyld, eftersom han var den som vidste at han ikke kunne styre sin blodtrang endnu, og derfor burde han ikke have taget hende tæt, men han kunne ikke komme udenom at hun virkelig havde forført ham og lokket ham, som det havde været som i præcis de gamle dage og tanken om at gøre det herude i det fri, var også noget som havde tændt ham en smule, så ja.. han havde været fristet, desuden så havde han jo også savnet hende, så det var jo ikke fordi det var med dårlige tanker at han havde valgt at være hende tæt, da det jo faktisk var hende der havde opfordret til det denne gang. At det hele så skulle gå galt, ved at han ikke kunne styre sig, havde ikke været hans mening og derfor burde han have sat foden i jorden og holdt afstand til hende, indtil han følte sig klar til at kunne være hende tæt. Han endte blot med at sukke ganske let til hendes ord, som han ikke gad diskutere det. Det gjorde ondt og han havde gjort hende fortræd og brudt et tillidsbånd, som han slet ikke burde have brudt og han frygtede at hun slet ikke ville have ham tæt igen, hvor det egentlig heller ikke fristede ham, for han frygtede jo også at han ville sætte tænderne i hende igen og det ønskede han jo heller ikke. Han elskede hende, og han ville gøre alt for at holde hende sikker, særligt fra ham selv og så måtte det koste dyrt i den anden ende, men han nægtede at være hende tæt indtil han kunne styre det, hvor tilliden jo også skulle komme til det igen. At hun så takkede ja til at få mere blod, fik ham til at nikke ganske let. Han havde givet hende valget selv denne gang, eftersom han heller ikke ønskede at tvinge det i hende, det havde han kun gjort ved det åbne sår, eftersom det ville have kunnet tiltrukket flere vampyrer og det var han bestemt ikke interesseret i! Han skar roligt hul i sit venstre håndled igen, inden han førte håndleddet hen til hende igen, så hun kunne drikke lidt af det, så det ville heale hendes håndleds ømhed. At hun havde forstuvet ham da hun havde slået ham, måtte på en måde more ham, da ikke mange ville turde at slå en sulten vampyr, det var dog heller ikke noget som morede ham længe, eftersom det gjorde ondt at tænke på at han faktisk havde bidt hende og at han ikke havde kunnet kontrollere det, hvor han bare ville ønske at det aldrig var sket. Han svarede ikke på hendes ord, eftersom han følte at hun blev ved med at træde i det, og han havde det virkelig elendigt nok i forvejen! Han ønskede jo slet ikke at gøre hende ondt, men det varmede ham da at hun sagde at han ikke var uønsket hos hende, selvom det på en måde føltes sådan, for det kunne næppe være ham hun havde lyst til at tilbringe tiden sammen med, og han gad ikke just at søge til Atterlin nu, for det ville der ikke være meget begejstring ved. At hun ville væk, fik ham roligt til at se på hende igen, hvor han endnu engang måtte nikke stumt. Det glædede ham dog alligevel at hun ikke ville væk herfra uden ham, da det betød at hun så ikke var helt bange for ham. ”Udmærket.. kom her,” svarede han roligt, som han valgte at tage fat omkring hende, så han havde en arm omkring hendes ryg og under hendes knæ, så han kunne løfte hende op i sine arme, inden han begyndte at gå.

[Deleted]

At han valgte slet ikke at sige mere, sagde Denjarna intet til. Han tænkte vel sit, hvor hun også tænkte sit eget. Hun genindspillede hele situationen i sit hoved, hvor det bare måtte give hende en dårlig smag i munden. Hun havde på ingen måde forventet af ham, at han ville bide hende, da han var blevet sur på hende, da hun havde tvivlet på, om han kunne klare blodtrangen, samt hendes tanker havde været helt andetsteds, da han havde gjort det. Hun havde været parat til noget intimitet i skoven, og så var det hele endt i et blodbad. Sådan noget kunne vel kun ske for de to? Når de var sammen, havde de en uvejrssky over dem, men det havde hun efterhånden vænnet sig til. Det gik trods alt aldrig godt i længere tid af gangen, når de var sammen, så hvorfor skulle det være anderledes denne her gang? Intet havde i hvert fald ikke ændret sig mellem dem, skønt det var et helt nyt problem for dem. Hun sukkede dæmpet af sine tanker. Det var bestemt ikke let, men de ville vel klare det, som de altid klarede tingene sammen. Hun kunne dog ikke benægte, at det var en enorm tillid han havde brudt mellem dem, da det at blive bidt var en tanke der skræmte hende, og det burde han vide. Hvordan deres forhold ville se ud for fremtiden, anede hun ikke, men de kunne vel ikke andet end at vente og se. Hun vidste bare, at selvom hun var rasende på ham, så havde hun ikke lyst til at gå fra ham, selvom alle andre nok ville finde det som en god ide. Vladimir forstod trods alt heller ikke hendes forhold til Derick, men det gjorde ingen andre end de to vidst heller ikke. Hendes opmærksomhed blev pejlet mod ham igen, som han skar hul på sit håndled igen. Endnu engang så hun, hvordan blodet måtte træde frem på ham, men denne her gang tøvede hun ikke med at drikke det. Let trykkede hun sine læber omkring hans sår, som han holdt armen op til hende, hvor hun endnu engang måtte drikke det behøvede blod. Hurtigt mærkede hun den lindrende effekt.. og mere til.. En summen opstod i hendes krop, som en bølge af beruselse gled igennem den, hvilket helt fik hende til at slippe et suk. Opkvikkende føltes hans blod denne her gang, hvor det gav hende flere forskellige ting. Anderledes blev hendes sind nemlig, som hun pludselig følte en intens følelse af lykke der bare skulle udfyldes, hvor det også helt føltes som om hun havde brugt for at gøre noget, der kunne give hende et adrenalinkick. Roligt prøvede hun at trække vejret, mens hun let blinkede med øjnene, som hun rettede sig op igen. Hun lod let sin tungespids glide over sine læber, så den kunne fange mulige blodrester, så hun heller ikke gik rundt og så blodig ud. Det var måske et mislykket forsøg, eftersom hendes hals endnu var rød af blodet fra før. Det tænkte hun dog ikke over lige i øjeblikket. Undersøgende strakte hun let sine fingre, hvor hun mærkede en kriblen i dem. Frisk som en fisk følte hun sig dog, som hun ikke længere følte en eneste smerte i kroppen. Forvirret blinkede hun med øjnene, som Derick pludselig gjorde mine til at bære hende, hvor hun bare mærkede hans hænder om sin krop, mens jorden lige pludselig forsvandt under hende. ”Og hvad er anledningen, siden du bær mig?” spurgte hun roligt, som frygten pludselig syntes at være blevet skubbet i baggrunden. Hun forholdt sig dog i ro, som hun begyndte at mærke bevægelsen i hans krop, som han gik af sted med hende i sin favn.

[Deleted]

Derick vidste udmærket godt at han havde ødelagt meget ved at bide hende, hvor han også helt blev i tvivl om de skulle forblive et par, da han frygtede at hun nu hadede ham, for rasende måtte hun vel være på ham? Ikke mindst bange for ham, for han kunne stadig se hendes skræmte og direkte rædselsslagne blik for sig, hvor det også helt fik ham til at gyse. Et faktum var dog sandt; ingen kunne hade ham mere end ham selv. Han følte for at skulle straffe sig selv, ved aldrig at være hende tæt igen, da han på ingen måder havde fortjent hende, han følte sig ikke engang værdig til at se hende i blikket, så hver gang han så mod hende, så han ikke højere end til hendes hage. Han havde ondt i sit hjerte, der føltes som om det blødte, hvor han havde kvalme over at have gjort hende fortræd, da det virkelig formåede at gøre ham dårlig at han havde sat tænderne i hende, når det slet ikke havde været hans intention. Det som dog gjorde mest ondt, var klart det at hun var bange for ham nu og sikker ikke ville stole på ham igen og værst af alt, kunne han jo slet ikke bebrejde hende, da det hele var en forståelig reaktion fra hende. Naturligvis lettede det ham, når hun sagde at hun elskede ham, at hun ikke ønskede at gå uden ham, og at han ikke var uønsket, men alligevel følte han at hun havde det på den helt stikmodsatte måde, eftersom han vel virkelig havde ødelagt alt? Han forsøgte at skyde tankerne bort, da hun valgte at tage omkring hans håndled, for at lade læberne glide til hans sår, så hun kunne suge blodet i sig. Han vidste at det nok ikke smagte så godt for en levende, eftersom det jo ikke var føde for dem, som det var for vampyrer, men det havde dog været nødvendigt for at få lukket og healet hendes sår i halsen, hvor det nu godt nok var op til hende, men gjorde at hendes håndled ikke ville være ømt, som også det ville blive healet helt. Han hørte godt at hun direkte sukkede over det, hvilket et sted måtte komme bag på ham, men for nu valgte han blot at ignorere det, da hun sikkert sukkede over at det ikke gjorde ondt i håndleddet mere. Da hun valgte at trække hovedet tilbage igen, trak han selv sin arm til sig, hvor såret på hans eget håndled roligt måtte lukke sig igen, da han jo faktisk healede sig af sig selv. Det var også da det først havde lukket sig helt, at han valgte at løfte hende op i sine arme, inden han blot valte at gå mod skovens udmunding, den vej som de havde sat kursen mod da de bare havde valgt at gå. Han så ikke på hende, skønt hun snakkede til ham, hvor hans blik blot hvilede trist og næsten helt tomt frem for sig. ”Du har lige haft et angstanfald, og er sikkert i det endnu, du bør forsøge at slappe af og tage den med ro, derfor bærer jeg dig,” svarede han blot, som han fulgte stien ud af skoven, hvor de kom ud til et mere åbent landskab, som bestod af marker og græsenge, samt et par træer hist og her, så langt øjet nu måtte række. Han vendte kort blikket mod himlen, hvor han kunne ane at solen snart ville stå op. Han så frem for sig igen og fortsatte sine skridt. ”Jeg kender en kro i nærheden, hvor du kan få noget søvn,” fortalte han roligt, som han blot gik i et raskt tempo med hende i sine stærke arme.

[Deleted]

Denjarna var skam ikke glad for Derick lige i øjeblikket, skønt hun stadig elskede ham, og ønskede ham i sit liv. Hvordan det sidste skulle komme til at foregå for fremtiden, anede hun dog ikke, for hun kunne ikke lade være med at frygte ham for, hvad skulle holde ham fra at bide hende igen? Hun var som slik overfor et lille barn, hvor man ikke kunne ligge et stykke kage foran et barn, uden at forvente, at det ville tage stykket. I dette tilfælde var blodet i hende slikket, og vampyren i Derick var barnet, der ikke kunne kontrollere sine handlinger. Svært var det, da det aldrig havde været et problem for dem. Dengang han havde været leder, havde han aldrig gjort mine til at bide hende. Der kunne hun sagtens have blottet halsen for ham, hvor han bare ville have kysset hende, som havde de begge været levende. Da hun havde været vampyr og han dødsengel, havde hun heller aldrig forsøgt at bide ham. Det var først sket for et halvt år siden, men det var også en helt anden sag. Som hun for anden gang drak Dericks blod, mærkede hun, hvordan der skete noget underligt med hendes krop. Underligt var det, for det var helt … behageligt og energisk, hvor hun helt følte sig bedre tilpas. Det var underligt, for hun var jo sur på ham, samt bange for ham, men det syntes lige pludselig ikke at være det vigtigste. Hun kunne stadig mærke følelserne i sig, men det føltes som om, at der var blevet lagt et slør over dem, så de var der, men langt væk. Nu var der andre følelser der var tættere på, som hun helt følte en intensitet i sin krop, hvor det bare skulle udfyldes. Hun mærkede, hvordan hun pludselig blev løftet op i hans arme, som hun sagde, at hun gerne ville væk herfra, hvilket hun egentligt stadig ville. Hun lyttede til hans ord, skønt hun et sted havde svært ved at se sammenhængen med dem. Inderst inde var hun endnu rædselsslagen, men det var som om, at der var kommet en facade op, hvor hun i øjeblikket ikke kunne komme ind til de følelser. Blodet var årsagen til, at det skete ved hende, hvor det gav hende en falsk tryghed, samt en masse andre følelser der virkede berusende på hende. ”Som du vil,” sagde hun stille, inden hun lod sin ene arm søge om nakken på ham. Hele bevægelsen af hendes krop mod hans, gav hende kriller i kroppen, skønt hun ikke reagerede synligt på det endnu. Forsigtigt lagde hun sit hoved mod hans brystkasse der føltes helt fast, hvor det måtte vække en nysgerrighed i hende for at se og mærke, hvordan det var indenunder blusen, skønt hun allerede kendte til hver en detalje af hans krop. Hun bed sig selv i læben, mens hun lukkede øjnene i, som hun prøvede at skubbe nogle af disse følelser ud af kroppen, for de var forkerte i denne situation.. eller var de virkelig det? Usikker på om det var i orden eller ej det hun følte, slog hun øjnene op igen, hvor de søgte mod hans ansigt. Fast besluttet virkede han, som han end ikke kiggede på hende. ”Hvor langt er der til kroen?” spurgte hun. Følelsen af at befinde sig i hans favn var fuldkommen blandet, for den rigtige del dybt inde i hende var nervøs, da hun endnu var ked af det og bange, men den nye del af hende nød det. Hun blinkede lidt med øjnene, inden hun igen lukkede dem i. Hun måtte slappe af. Det kunne være, at dette bare var en reaktion på chokket og at det ville gå over, hvis hun hvilede sig.

[Deleted]

Derick vidste godt at der var bivirkninger ved at drikke hans blod, så det var også med en risiko at han gav hende mere, men det tænkte han dog ikke just over, for hvis de kom, ville han nok ikke være i tvivl, ligesom der nok også først ville gå lang tid og det kunne være at det ville komme imens hun sov og at det derfor ikke ville blive slemt eller at hun ikke ville lægge mærke til det. Han havde dog bare lyst til at komme hen til den kro, så hun kunne komme i seng og han i ly for solen. Der var godt og vel et par timer til at solen ville komme op, men derfor skulle hun vel stadig have sin søvn? Om hun havde ændret sin døgnrytme var han faktisk usikker på, for hun havde alligevel været levende i lidt over en uges tid. Uanset hvad så ville hun nok kunne bruge noget søvn og hvile efter denne nats hændelse, som virkelig var gået i vasken. Det havde været meningen at det skulle være et lykkeligt gensyn, men det var åbenbart gået i den stikmodsatte retning, hvilket var noget som gjorde ondt. Det var hans skyld det hele og hans skyldfølelse var virkelig også enorm! Han var frygtelig ked af at han havde ødelagt alt, selvom det værste var at han havde gjort hende bange for ham og han frygtede at hun aldrig ville stole på ham igen og så vidste han ærligtalt ikke hvad han skulle gøre. Han forstod hende dog godt, da han vidste hvad han havde gjort, og det var også en utilgivelig handling, så det ville han ikke engang bede hende om. Han fortsatte blot frem, uden at han så på hende, hvor han heller ikke sagde så meget som et ord, eftersom han ikke gad gøre sagen værre, hvor hun sikkert også gerne ville være fri for ham i øjeblikket, men sjovt nok havde hun sagt at hun ikke ville gå uden ham, hvilket han faktisk ikke forstod, for hun havde jo kun udvist panik og rædsel, efter at han havde bidt hende, men det var vel af angstanfaldet? Han så end ikke på hende, skønt hun så op mod ham og spurgte til hvor langt der var til kroen. Han sagde heller ikke noget til at hun lagde en arm om hans nakke og hovedet mod hans brystkasse, da han blot fortsatte frem, så de kunne komme i læ. ”Der kan godt gå lidt tid før vi er der,” fortalte han sandfærdigt, hvor det også var det samme svar til at der var et stykke før de nåede den. Han skulle også tage hensyn til hende, for ellers kunne han bare bruge sin hurtige fart og få dem der over på et øjeblik, men nu tog han det stille og roligt, så hun ikke fik et angstanfald igen. …
… Ganske vidst gik der omkring en times tid, før de nåede kroen, hvor de noget tid inden, havde kunnet se den komme tættere og tættere på. Som de nærmede sig den, stoppede han roligt op, hvor han satte hende ned, så hun selv kunne gå med ind. Han havde ingen penge, så alt efter om hun ville have ham med ind på værelset – hvis hun turde – så måtte han jo finde et andet sted eller komme med hende. Han åbnede roligt døren og holdt den for hende, så hun kunne gå først. Han var ikke meget for at skulle lade hende betale for ham, men han havde vidst ikke noget valg. Kroen var halvt fyldt, hvor de nærmeste på døren måtte skæve mod ham og Denjarna, hvor de særligt så på hende, fordi hun havde blod på halsen og op mod øret. Han valgte dog at ignorere det, hvor han blot gik op til baren.

[Deleted]

Denjarna mærkede svagt de små stød i kroppen, som han gik med hende i sinde arme. Hvor de helt præcist var på vej hen, anede hun ikke, men hun vidste det var en kro, og det var også det hun havde brug for. Hun havde brug for at komme væk fra denne dødsdømte skov, hvor hun nu bare ønskede at færdes i trygge omgivelser. Hun ønskede ikke flere biderier, eller vampyrer, skønt hun nok ikke ville blive fri for Derick. Det var også svært, hvad hun ønskede med ham, for hun vidste jo godt, at hun stadig elskede ham, men hun havde ondt i sit hjerte, efter at han havde bidt hende. Hun følte sig svigtet, som han havde brudt en tillid til hende, hvor hun ikke vidste, om den nogensinde ville blive helt opbygget igen. Man kunne vel kun håbe, da deres forhold ellers kunne blive problematisk. Hun gik da ud fra at hun stadig kunne betegne dem for at være kærester, skønt hun havde det elendigt og var bange for ham, samt hun ikke vidste, hvad han gik og tænkte. Det var dog ikke længere kun dårlige ting hun følte, som hun pludselig følte, at hun også befandt sig i en helt anden dimension, hvor hun havde andre behov og ønsker. Det forvirrede hende, for af en årsag, så følte hun sig ufatteligt tiltrukket af ham lige i øjeblikket, og det var vel sygt og forkert, efter hvad hun lige havde været igennem. Hun prøvede også at undertrykke de følelser, skønt hun kunne mærke, hvordan de kriblede i hende, og tiggede hende om at give slip. Som han sagde, at der ville gå lidt tid før de var fremme, bed hun sig selv let i læben, for med de ting der begyndte at spille i hendes hoved og krop, så tænkte hun at det var bedst, at hun bare sov. Øjnene holdt hun derfor lukket, som hun prøvede at slappe af til de nåede frem…
…Hvor lang tid det havde taget at nå kroen, vidste Denjarna ikke. De havde ikke rigtigt talt sammen, men der havde sket en masse inde i hende i mellemtiden. Trangen efter at røre ham havde vokset sekund til sekund, hvor hun havde prøvet at dy sig, men det hele summede bare i hendes krop efter at give efter, som intensiteten i hende var steget kraftigt. Det hele føltes også som at køre på højtryk i hende, hvor det bare ønskede at springe. Til slut på turen havde hun også givet en minimeter efter, som hun havde givet sig selv lov til at nusse ham på ryggen, skønt der var så meget andet hun havde lyst til lige nu. Så meget større end en simpel nusning. Da han så pludselig stoppede op, blinkede hun forvirret med øjnene, inden det måtte gå op for hende, at de var fremme. Hænderne rev hun hurtigt, men med en tvungen følelse til sig igen, som han satte hende fra sig. Kort glattede hun sin kappe og kjole ud, inden hun trådte ind i kroen, som Derick holdt døren åben. De mange blikke ænsede hun ikke, da hun efterhånden kun følte tiltrækningen, hvilket derfor fik hende til at gå fokuseret op til baren, hvor en af bartenderne var i gang med at tørre et glas af. ”Et værelse, tak,” sagde hun kortfattet, mens hun fiskede sin pung frem, hvor hun lagde nogle mønter på disken. Bartenderen sendte hende dog et lettere bekymret blik, da blodet på hendes hals var tydelig, og ud fra mandens kølige ydre ved hendes side, så gik han ud fra, at det var vampyren der havde bidt hende. Han fiskede dog en nøgle frem, efter at havde taget imod beløbet. ”I har værelse 24,” sagde han stilfærdigt, inden Denjarna tog imod nøglen med et kort nik.

[Deleted]

At komme hen til kroen, var noget som Derick satte som første prioritet, i princippet kunne de godt nå hjem til huset i tide, hvis han brugte sin vampyrfart, men han måtte erkende at han ikke gad derhen nu, for mon der overhovedet ville være begejstring? Hun var sikkert sur på ham, og hadede ham sikkert også, hvilket gjorde ondt at tænke på, så travlt han havde ikke just med at komme til Atterlin. Derfor gik han også målrettet mod kroen, da det måtte blive deres destination for denne gang, hvor de måtte se hvordan tingene stod mellem dem, når de engang vågnede igen. Hun havde i hvert fald brug for ro og at ligge og slappe af, så angsten ikke ville blive værre og han ville også gerne have hende i sikkerhed, så hun ikke skulle tænke på at blive overfaldet igen, hvor han nok skulle tage sin afstand. Han havde godt lagt mærke til at hun var begyndt at nusse ham på ryggen, hvilket faktisk var kommet bag på ham, men måske det var fordi hun ville vise at det var okay at han bar hende, at hun var ved at være lidt tryg hos ham igen, eller måske at han ikke skulle tage det så tungt? Han var ikke sikker, dog turde han ikke at se ned på hende i frygt for at det måske ikke engang var bevidst at hun gjorde det og at hun så ville stoppe, for hendes nussen havde faktisk en beroligende effekt på ham, noget som han faktisk nød utrolig meget af. Han følte dog også at det var forkert at tage imod de kærtegn fra hende, eftersom han ikke så det fortjent, hun burde tværtimod slå ham eller det som var værre, skønt de så bare var tilbage til det gamle problem, hvor hun nok ville forstuve noget igen og det ønskede han jo heller ikke. Han kunne dog godt mærke på hende at hun var ved at falde til ro, hvilket også kun glædede ham, for kunne de måske også snakke under mere normale omstændigheder sammen. Blikket vendte han roligt imod hende, da han satte hende fra sig, hvor han holdt døren for hende, så hun kunne gå ind først. Han fulgte blot efter hende ind i varmen, hvor han ignorerede alle andres blikke på dem. Han holdt sig i baggrunden, da hun bestilte et værelse, hvor hun tydeligvis ikke satte spørgsmålstegnet ved det. Han blev dog lettere i tvivl om hun ville have at han gik med hende, da hun ikke engang sagde noget til ham, men ellers måtte hun vel bare afvise ham? Hun havde jo også sagt at hun ikke ville gå uden ham og at han ikke var uønsket, så hun ville måske gerne tilbringe tiden med ham? Som hun fik nøglen, lod han hende gå først, hvor han selv blot fulgte efter, så han var sikker på hvor han havde hende henne og skulle nogen gribe ud efter hende, så ville han være der til at beskytte hende. Der var dog ingen som gjorde noget, da de godt kunne se at de var sammen, hvor hans kølige blik fraholdt folk fra at prøve på noget. Han gik med hende mod baglokalerne, så de kunne komme ind og finde deres værelse, som måtte ligge som et af de første, eftersom det var et lille nummer. Han sagde dog endnu ikke noget, da han heller ikke vidste hvad han skulle sige.

[Deleted]

Det var ikke meget de havde udvekslet på turen, hvis de overhovedet havde udvekslet noget. Derick havde lignet en der var fast besluttet på at nå kroen, og Denjarna havde brugt tiden på at bearbejde de nye følelser i sig. Bearbejdningen havde dog ikke gået synderligt godt, da lysten efter at få udfyldt sine fysiske behov var vokset og vokset med tiden. Derfor havde hun også begyndt på den milde nusning af hans ryg, skønt berøringen på ingen måde havde opfyldt hendes ønsker. Hun ønskede, at han udfyldte hendes behov, som de var dukket op ud af det blå, hvor de steg i kraft fra sekund til sekund. Underligt havde hun haft det med det i starten, da hun endnu havde følt sig sur på ham, men det syntes nu at spille en mindre rolle. I hvert fald hvis man spurgte hendes krop. Som de nåede kroen, sendte hun ikke just Derick mange blikke, som hun faktisk slet ikke så på ham. Fast besluttet var hun nemlig på noget andet, og derfor tøvede hun ikke med at træde ind i kroen, hvor hun også målrettet søgte mod baren, hvor hun hurtigt fik nøglen på det værelse hun betalte. Konstant fornemmede hun blikkende på sig, men hun tog sig på ingen måde af dem. Det havde hun nok gjort, hvis hun var sig selv, men det var hun ikke, som hun derimod befandt sig i trancelignende beruselse efter at havde drukket vampyrblod. Det var dog ikke noget Derick sagde til, men på den anden side vidste hun ikke, om han vidste, hvad der foregik i hendes hoved og krop. ”Kom,” sagde hun kortfattet, inden hun satte i bevægelse igen. Med nøglen i sin hånd, gik hun mod baglokalerne. De behøvede ikke at gå op af nogen trapper, som de bare skulle fortsætte videre ned af en smal gang, som de nåede derud. Opmærksomt holdt hun øje med numrene, hvor hun først stoppede op, da der stod 24 på døren. Nøglen satte hun i, hvor hun let skubbede døren op, som hun hørte det velkendte klik, da døren blev låst op. Hun tøvede ikke spor med at træde ind, som hendes krop føltes som den skulle til at springe, hvis ikke den fik opfyldt sine behov. Hun prøvede dog at holde hovedet klart lidt endnu. Studerende kastede hun et blik rundt på sine omgivelser, som hun lige ville se, hvad hun havde fået for pengene. En dobbeltseng stod op ad en af væggene, sammen med et natbord på hver sin side. Ellers var der møbleret med en kommode, en mindre pæn sofa og lænestol, samt et lille stuebord dertil. Som hun så Derick komme ind på værelset, lukkede hun roligt døren efter ham, så de kunne få lidt privatliv. Hun sagde dog endnu ikke noget til ham, skønt hun vidste, hvad hun ønskede af ham. Hun lagde dog ud med at binde sin kappe op, så hun kunne hænge den på en knage, hvor hun også valgte at trække sine støvler af. Som hun smed kappen kunne man også se, at hun bar en mørk kjole. Hendes sølvgrå øjne gled over på Dericks skikkelse, inden hun valgte at sætte sig på sengens sengekant. Det kunne godt være, at hun burde vaske blodet af sig, men det tænkte hun ikke just på lige nu. ”Sæt dig hos mig,” bad hun stille, mens hun sendte ham et svagt smil. Inderst inde kunne man ikke just kalde hende for glad, men vampyrblodet var gået ind i hendes årer, hvor det havde opbygget nogle andre og utroligt krævende behov, mens det havde skubbet det virkelige til siden.

[Deleted]

De mange blikke, der blev kastet på dem, tog Derick sig muligvis ikke af, men de både irriterede ham og påmindede ham om alt det dårlige, for de kiggede bevidst mod Denjarna, der havde blod op ad halsen – hendes eget blod som han var skyld i at hun bar på kroppen – og derefter så de på ham, hvor han ikke kunne skjule at han var en vampyr, dog en stærk vampyr, hvilket man kunne ane på hans muskuløse og brede overkrop, selv under den løse bluse. Det gjorde dog ondt at vide at han var den som havde gjort hende ondt, ikke at han ville ønske at det var nogen anden, for han ønskede jo slet ikke at hun skulle komme til skade på nogen måde! Han ville tværtimod ønske at han kunne skrue tiden tilbage, så han kunne stoppe sig selv og så var dette måske aldrig sket. Han valgte dog at ignorere blikkene, skønt han mest af alt havde lyst til at flå dem alle sammen levende! Hendes kortfattede tone, var noget som han næsten kunne forbinde som en ordre, hvilket var noget som også måtte irritere ham, dog valgte han bevidst ikke at sige noget til det, da han ikke gad skændes med hende igen og hendes lille kom gjorde det jo også kun tydeligt at han stadig var ønsket i hendes nærvær, måske hun alligevel ønskede ham på værelset, så hun var sikker på at ingen kunne gøre hende fortræd? Han vidste det ikke, men han ville dog ikke sætte spørgsmålstegn ved det, da han blot fulgte hende ud i baglokalerne med en stiv og udtryksløs mine. Som de nåede deres værelse, lod han hende blot låse op, inden han næsten forsigtigt måtte møve sig ind, så hun kunne lukke døren. Værelset var faktisk en anelse stort, som der jo faktisk var både stue og soveværelset slået sammen. Det var måske også bevidst at bartenderen havde givet dem dette værelse? Sådan at de kunne sove hvert deres sted? Tanken fik ham til at trække en anelse på den ene mundvig, som han næsten kunne tro at manden selv troede at han ville gøre noget ondt ved hende, det var dog ikke tilfældet. Hans violette øjne betragtede roligt det hele, som han lod hende lægge kappen fra sig og smide støvlerne, hvor han selv trådte ud af sine egne knæhøje støvler, der endnu var beskidte. Han gik derefter over og trak gardinerne for, så der blev mørkt i rummet, da han trods alt ikke havde sin halskæde endnu, så han kunne ikke tåle sollyset. Hans blik gled kun kort mod hende, hvor han så hvilken smuk kjole hun bar, der virkelig sad flot på hendes krop, og dog ødelagde det kun hans humør, da han så kom til at tænke på nattens hændelser. Han fjernede blikket fra hende, da hun bad ham om at sidde hos sig, hvor han roligt selv tog plads i lænestolen, så han var sikker på at hun ikke kunne sætte sig ved siden af ham. ”Det går nok, jeg sidder fint her,” svarede han roligt og sendte hende et mildt smil, skønt afvisningen måske var tydelig, men han gad ikke gøre tingene værre end hvad han havde gjort, så han ville egentlig bare gerne have at hun sov og så forsøge at glemme det hele, hvor han mest af alt var fristet til at grave sig ned. ”Men du burde få dig noget hvile, det vil sikkert gøre dig godt,” tilføjede han roligt, hvor han blot stirrede tomt ned mod sine hænder, der hvilede mod armlænene.

[Deleted]

Denjarna havde ikke just spekuleret over, hvordan folk så dem, da hun kun havde øje for den øgede intensitet i sin krop. Den tog stille og roligt magten over hende, så hendes egentlige tanker og humør blev kastet langt i baggrunden. Falskt kunne det helt virke – hvilket det egentligt også var – men hun kunne ikke se bort fra den stigende lyst der dukkede op i hende. I starten havde hun prøvet at skubbe den væk, men som han havde båret hende og tiden var gået, havde den langsomt fået magt over hende, hvor hendes eneste ønske blev at udfylde sin krops behov. Om Derick var frisk på ideen, tydede det ikke just på, da han endnu virkede skamfuld og tilbageholden, men hun tvivlede ikke på, at hun nok skulle få ham overtalt. Der fandtes trods alt endnu ikke den mand der havde afvist hende, og Derick havde altid haft en ekstra svaghed for hende, som hun også havde for ham. Som hun nåede ind på værelset, tog hun roligt overtøjet af, efter at de begge to var kommet sikkert indenfor. Dejligt var det nu at komme ind, da der var dejligt varmt i forhold til efterårskulden. Nu når hun var mørkelver, så kunne hun trods alt føle kulde igen, og det havde også været at se på hendes kinder, som de havde været røde, indtil Derick havde skræmt hende fra vid og sans. Nu var farven kommet tilbage, som hun også kunne mærke, hvordan hendes puls måtte slå stødt, som hun alligevel følte en vis adrenalin køre i sig. Hun betragtede ham roligt, som han trak gardinerne for, hvor hun vidste, at det var nødvendigt for ham. Hun ønskede trods alt heller ikke, at han skulle brænde op. Selv valgte hun at tage plads i sengen, hvilket hun gjorde bevidst, da hun havde en videre plan med det, samt det, at hun bad ham om at komme hen til sig. Da han så valgte at afslå, blinkede hun let med øjnene, skønt det ikke slog hende ud! Det var desuden umuligt at slå hende ud lige nu, da lysten i hende var voldsomt stigende, så en mindre afvisning var ingenting. Hvis det ikke havde været for vampyrblodet, så havde hun uden et ord lagt sig til at sove, som det var det hun egentligt havde brug for. Hvile, og mindre Derick, da han havde gjort hende ondt, hvor hun endnu havde nogle ting at bearbejde. Det var bare ikke en hendes jeg der styrede hende lige i øjeblikket, men stofferne i blodet. Hun fugtede let sine lyserøde læber, inden hun roligt rejste sig. Yndefuldt bevægede hun sig over til ham i lænestolen, mens et lille, men indbydende smil hvilede på hendes læber. ”Shh..,” tyssede hun stille på ham, som hun satte sig på hans skød med et ben på hver sin side af ham. Blidt lod hun sin hånd stryge ham over kinden, inden hun lænede sig fremad med hovedet en anelse på sned. Kærligt, men pirrende begyndte hun at kysse hans hals, som trangen simpelthen var blevet for stor! Hun kunne ikke længere nøjes med de små kærtegn over rygningen, som hun nu var nødt til at vise ham, hvad hun egentligt havde i sinde. ”Der er tid til at hvile senere.. Lige nu ønsker jeg bare at mærke dig,” hviskede hun begærende, som hendes læber gled over hans hals, kæbe og op til øret, som hun hviskede ind i. Pirrende lod hun sin tungespids glide over hans øreflip, inden hun gik tilbage til at kysse hans hals, mens hendes underliv kælent gnubbede sig en enkelt gang op af hans.

[Deleted]

Derick ville ikke have det mindste imod at Denjarna lagde sig i sengen og bare sov, eftersom det kunne give dem begge ro fra hinanden. Han selv havde brug for at få det bearbejdet, skønt han frygtede at han bare ville gøre det værre for sig selv, da han virkelig bar en kæmpe skyldfølelse der sagde spar to! Han var virkelig ked af at han havde gjort hende ondt, som han hadede sig selv for at have gjort det, da han elskede hende og det eneste han havde ønsket, var at holde hende tæt og gå med på hendes ide, da han trods alt havde savnet hende, han havde længtes efter hende, at han så skulle længtes efter hendes blod større end hvad han gjorde efter hende, var en tanke som skræmte ham, da han altid havde kunnet holde igen, men der havde han jo også været vampyr hele tiden. Denne gang havde han været levende, hvilket han faktisk havde været i frygtelig lang tid. Denjarna havde siden omgjort ham til vampyr igen, hvilket var lidt over et halvt år siden og hans sult var ikke noget han havde bearbejdet, da der slet ikke havde været nogen grund til det, for han havde jo kun været nogen tæt, når han skulle føde og der havde han jo ikke behøvet at tage hensyn. Nu virkede det dog fuldstændig dumt at han ikke havde forsøgt at få kontrollen tilbage, da han ønskede at kunne være Denjarna tæt som i gamle dage uden at det ville koste nogen af dem smerte og særligt ikke hende! At hun så ville have at han skulle sætte sig ved siden af hende i sengen, var ikke noget han forstod, men selv hvis hun ville tale med ham, kunne hun vel godt acceptere at han satte sig i lænestolen? Hun virkede også til at være faldet langt mere til ro, da hun i hvert fald ikke var bange længere, men.. hun virkede næsten også ved siden af sig selv, for det lignede ikke just hende at lade som om ingenting var sket, så han begyndte jo næsten helt at mistænke hende for ting. Han satte den ene albue mod armlænet, så hans hage hvilede mod hans tommel, så han næsten kunne se helt tænkende ud. Han skævede kun kort mod hende, da hun valgte at rejse sig, skønt han ikke tog sig af det. Han så heller ikke hendes indbydende smil, da han blot stirrede frem for sig uden at se noget. Det var først da han lagde mærke til at hun gik mod ham, at han sendte hende et forundret blik, hvor han måtte blinke overrasket med øjnene, da hun valgte at tage plads på hans skød og begynde at kysse ham, hvor han helt mistede pusten af forbavselse. Hvad pokker havde hun gang i?! Han stivnede snarere mere end hvad han nød det, da det virkelig kom bag på ham! Hun burde da slet ikke være ham tæt nu! Og hvis hun anså det for at være en joke, så var det på ingen måder sjovt! Kyssene, slikket mod øreflippen og hendes underlivs gnubben mod hans eget, var virkelig for meget på en gang! Han endte med at rejse sig, hvor hun derfor var nød til at følge ham, hvor han valgte at bakke om bag lænestolen, som nu stod mellem dem. ”Hvad pokker har du gang i?!” spurgte han i en forbavset tone, skønt han forsøgte at holde sig kortfattet, men det var svært når hun gik sådan frem! ”Det er på ingen måder sjovt Denjarna! Gå i seng!” beordrede han denne gang, som han sendte hende en fast mine.

[Deleted]

Denjarna følte sig skam ikke som sig selv, da hun udelukket blev styret af det vampyriske blod, der gled igennem hendes årer som var det stoffer. Hvis hun havde været sig selv, havde hun endnu været vred, som hun på ingen måde var en kvinde der kom sig hurtigt over problemerne. Hun var sur i et pænt stykke tid og ikke mindst ked af det, hvor dette specielt heller ikke var et lille problem. Hun følte sig krænket og såret af ham, som han havde bidt hende, for derefter at gemme sig for hende. Det var også, hvad hun følte inderst inde lige i øjeblikket, men på grund af blodet, så kunne de følelser ikke længere nå op til overfladen. Derfor følte hun kun roen og den krævende lyst for at få fyldt sin krops behov. Derfor gjorde Derick også klogt i at mistænke hende, men det spekulerede hun ikke selv over, da hun kun blev drevet af lysterne lige i øjeblikket. Som hun trådte over til ham, tænkte hun ikke over, at han ikke rigtigt lagde mærke til hende, da hun bare fulgte sin egen plan. Hun bevægede sig heller ikke med tøven, men med selvtillid, som hun gik over og tog plads på hans skød, som om intet var hændt. Hun anede godt, at hans krop spændte fuldstændig op, da hun begyndte sine kys, men det tog hun sig ikke af, som hun uforstyrret kyssede videre. Befriende føltes det helt at gøre, som hendes krop tiggede hende om det, hvor hun bare adlød ordre. Det var dog ikke nok for hende, hvor hun ønskede at mærke ham, tættere på sig, og derfor gnubbede hun også sit underliv mod hans. At han så på ingen måde var med på ideen, fik hende til at rynke på benene af ham for, hvorfor skulle han også være så besværlig nu? Det havde han ikke været de foregående gange jo.. Selv tænkte hun nemlig ikke længere på overfaldet, som det blev fuldkomment overskygget af hans blod i hendes krop. Som levende havde hun faktisk aldrig drukket vampyrblod, så dette måtte også være hendes første trip på vampyrblod, og det var måske derfor at det hele virkede så overtagende. Modvilligt kom hun op på benene igen, som han frastødte hende, da hun gjorde sig til for ham. Hun kunne også kun se til, som han gemte sig bag lænestolen, så der var en lille forhindring mellem dem. ”Jeg kysser dig.. eller rettere sagt, kyssede,” svarede hun med et svagt smil på læben. At han så direkte beordrede hende til at gå tilbage i seng, fik et morende glimt til at glide over hendes ansigt. ”Hvis det er der du ønsker mig, så nuvel,” sagde hun stille, mens hendes mine blev helt hemmelighedsfuld. Uden at fjerne blikket fra hans violette øjne, førte hun roligt hænderne om bag sin nakke. Der åbnede hun let hans halskæde, så hun langsomt kunne lægge den på bordet. Langsomt blev hendes blik helt legende, som hendes hænder derefter søgte under den ene arm, hvor hun begyndte at lyne lynlåsen i siden ned. Det var også der, at hun roligt begyndte at vende sig om, så hun langsomt kunne bevæge sig tilbage til sengen, mens hun skubbede skulderstropperne ned, hvilket helt fik kjolen til at falde ned om anklerne på hende. Perfekt var den krop der kom frem, som hun var slank og med formerne på de rette steder. Hendes krop var ikke længere bleg, men med en varm farve. Arrene var dog endnu over det hele. Roligt stoppede hun op ved sengen, så hun kunne se tilbage på Derick med et flirtende glimt i de sølvgrå øjne, inden hun roligt bøjede sig ned, så hun kunne trække trusserne af sig og derfor stå helt nøgen i rummet.

[Deleted]

Den korte bemærkning om at Derick skulle sætte sig på sengen, gik roligt op for ham ikke var for at de kunne snakke, men fordi hun af en eller anden vanvittig grund ønskede at kysse ham og sikkert mærke ham tættere endnu. At hun så i stedet kom over og satte sig på hans skød og begyndte at kysse ham, samtidig med at hun gnubbede sit underliv imod hans, var noget som gjorde ham direkte forarget! Hvordan pokker kunne hun få sig selv til at gøre det, når hun vidste hvad han havde gjort?! Desuden gjorde det ham også helt forvirret, for hun havde været sur på ham, hun havde tilmed frygtet ham og så begyndte hun bare at kysse ham som intet var hændt? Hvad pokker gik der af hende? Havde han været levende, så havde hans hjerte i hvert fald slået for fulde hammer, men det lå dog dødt i hans bryst og takket være det væsen han var, så havde han gjort hende ondt og det ville han aldrig tilgive sig selv for! Derfor ville han heller ikke have hende tæt nu, for det var jo bare alt for upassende! Det ville da uden tvivl blive akavet og faktisk ville det slet ikke komme på tale, for han nægtede at have hende tæt, når han lige havde gjort hende ondt og bidt hende, så den chance tog han bestemt ikke igen! At hun rynkede brynene af ham, da han rejste sig, så han godt, men hvorfor den overraskede mine, når hun vidste hvad der var sket? Han sendte hende bare et uforstående blik, da hendes ord næsten forekom ham hånende, hvor han slet ikke var i humør til hendes drillerier og dette var på ingen måder for sjov! Det lignede dog ikke hende at komme over ting så hurtigt, da han altid brugte lang tid på at gøre tingene gode igen og overbevise hende om at han angrede sine fejl, og denne gang var da klart en af de værste gange! ”Det er på ingen måder sjovt Denjarna! Du ved hvad jeg gjorde, og hvorfor pokker opfører du dig sådan? Du virker som en der har drukket n..” Han te, som det pludselig gik op for ham hvad der var galt; bivirkningerne! Hvordan pokker kunne han glemme dem! Og det var da klart den værste af bivirkningerne som hun kunne få! ”Denjarna lyt til mig; du er høj på mit blod, du bør ligge dig ned og sove,” svarede han kortfattet, skønt han te omgående, da hun smed kjolen og lod den falde til jorden, hvor han bed sig i den bløde underlæbe. Han havde savnet synet af denne krop. Måske han havde nydt den sidst, men dette var anderledes, nu bar hendes hud den varme glød, den flotte udstråling, som han altid var faldet for. Han tog sig selv i at stirre, hvor han fjernede blikket, som hun vendte sig om. Han kunne dog ikke lade vær med at skæve mod hende, da hun valgte at smide trusserne, så hun stod fuldstændig nøgen foran ham. ”D-Denjarna..! Gå i seng!” svarede han i en næsten bedende og dæmpet tone, som han slet ikke ville have hende tæt, ikke endnu! Han havde gjort hende ondt og.. tanken forbød ham at være hende tæt, det ville vel også være at udnytte hende? Og det gad han virkelig ikke! Hun måtte vel kunne huske hvad der foregik, når blodet engang var ude af hendes system igen? Han var faktisk ikke sikker. Blikket havde han fjernet fra hende, hvor han blev stående bag lænestolen. ”Gå i seng,” gentog han i en mere kontrolleret stemme, som han nu så væk, og ikke blev distraheret af hende.