Cooling down

[Deleted]

Morende løftede Aleksandra det ene øjenbryn, som Narcissa direkte valgte at kalde sig selv for uinteressant. Hun havde ikke just nogen kendskab til hende, men sjovt var det nu engang, at hun fremstillede sig selv som en kedelig type. Det ville hun personligt selv aldrig gøre, men der måtte de jo også bare være forskellige. Hendes læber spandt ud i et svagt smil, skønt hendes blik ikke måtte hvile på hendes selskab, men frem for sig. ”Det var da en sørgelig indstilling at have til sig selv. Er det en tilværelse De har det fint med?” spurgte hun roligt. Selv ville hun i hvert fald aldrig have det fint med at være ingenting, som hun stræbte højt, hvor hun gerne ville være noget stort. Hun var nu også nået langt, som hun var gået fra at være ingenting, og til at være baronesse af Dvasias. Det var i hvert fald et mål hun var yderst tilfreds med at have opnået, men nu måtte hun jo bare vente og se, hvor længe hun var tilfreds med det. Det var i hvert fald nok for nu. Et undrende blik sendte hun hende, da kvinden begyndte at gribe ud efter luften. Mærkeligt var det, men på den anden side, så var hendes søster jo direkte sindssyg, så det ville ikke komme bag på hende, hvis denne kvinde også var skør. ”En kvinde der er søster af vores leder burde ellers have set en del til de kredse,” sagde hun sigende. Hvordan forholdet var mellem Narcissa og Malisha, vidste hun ikke, da hun faktisk aldrig før havde hørt om denne kvinde. Hverken af andre personer, af Konstantin eller af Malisha. Det kunne selvfølgelig godt være, at Malisha holdt hende i baggrunden, men det blandede hun sig nu ikke i. Det eneste hun var helt klar over var, at denne kvinde var sin søster loyal, og det var på sin vis beundringsværdigt, men på den anden side fandt hun det direkte dumt. Nysgerrigt lyttede hun, som hun pludselig fik indblik i Malishas tanker. ”Skønt det ikke var Jeres hensigt at melde krig mod Procias, tror De så virkelig, at Procias vil se blindt til, at I angreb deres kongehus? Personligt ville jeg ønske at gøre gengæld, hvis det var mig, men det er jo også bare min holdning til det hele. Og hvis De tror, at jeg ikke har hørt om borgerkrigen her mellem de forskellige racer, så tager De fejl.. den har jeg i hvert fald hørt om. Men jeg må indrømme, at jeg kan se ideen i at svække det procianske samfund ved at standse brylluppet,” sagde hun stilfærdigt. Hun havde ikke noget imod at give dem den credit, når hun rent faktisk kunne se en ide i det, når hun endelig blev fortalt om det egentlige formål. Selv kunne hun nemlig have troet, at warlockerne havde vandret til Procias for at Malisha kunne bestige tronen, eller også bare for at skabe noget frygt i landet. ”Jeg tvivler nu på, at Malisha ønsker mig i et fællesskab, hvor hun er med, men nok om det.. Men hvad skulle jeg dog gøre for at gavne hende?” spurgte hun roligt, skønt hun ikke havde nogen intentioner i at gøre noget godt for den kvinde. Hun havde angrebet hende, og der havde hun brudt en grænse der ikke kunne laves om på. Hun havde forsøgt at holde det anstændigt med Malisha, men det havde hun på ingen måde været interesseret i.

[Deleted]

Det var måske ikke fordi at Narcissa var direkte kedelig, men hun kunne ikke se hvad der skulle være interessant ved en kvinde hvis eksistens, de færreste kendte til. Malisha levede i stjernestøvet og det gjorde hende ikke det helt store også selvom det dømte hende til en plads i skyggen. Jo mere opmærksomhed, des flere problemer, det var noget som hun havde erfaret bare i den tid hvor Malisha havde været bortrejst. De mørke øjne vendte hun roligt mod Aleksandra og trak ligegyldigt på de slanke skuldre. ”Det er som det er, og jeg har det skam fint med det. Jeg er ikke god til alt den opmærksomhed, ser du, og jeg misunder ikke folk sig Dem eller min søster for den sags skyld, der lever i søgelyset, det har en tendens til kun at bringe problemer med sig. Derfor vil jeg mene at jeg ikke er synderlig interessant, man kan vel på sit vis sige at jeg er fluen på væggen,” svarede hun sandfærdigt uden at vise tegn på at det generede hende, for det gjorde det ikke som sådan. Det var måske svært for en kvinde som Alesandra at sætte sig ind i, da hun jo nok var vant til det helt modsatte. Hun var selv en stræber men på andre måder end status.. for eksempel havde hun haft rig mulighed for at træne.. dygtiggøre sig inde for magien selv for en i hendes alder, og uden at blive generet på grund af for megen opmækrsomhed. Hænderne foldede hun hun stille foran sig mens de gik langs bredden. Selvom de tydeligvis ikke nød hinandens selskab meget, så nægtede hun at stikke af sådan uden videre, udelukkende fordi det ikke var et ry hun ønskede at have på sig. Hendes læber spillede ud et lettere køligt og dog morende smil ved hendes ord. ”Ja det skulle man gå ud fra, ikke sandt? Sandheden er den at jeg ikke trives vel i de kredse, Malisha er måske ansigtet udadtil mens jeg mere står i kulissen og sørger for at tingene kommer til at ske,” svarede hun. Hun var den som skaffede den nødvendige information, som udførte det beskidte arbejde og som samtidig udtænkte mange af tingene, også selvom hun ikke havde haft del i de sidste par tåbelige idéer som hendes kære søster var kommet med. ”Procias står for svagt til at fører krig. Den elendige dronning til Elanya ødelagde hele landet i forsøget på at fører krig mod den tidligere dronning, Jaqia. Deres økonomi er intet at prale af, hun har tilsyneladende end ikke en hær, men må sætte almindelige borgere til at forsvare landet, jeg tror ikke at vi behøver at frygte en krig fra deres side. Det glæder mig at De om ikke andet kan se idéen. Jo svagere Procias står, des mere luft og tid giver vi Kongen til at falde ordentligt ind i rollen, han er ung.. og tilsyndeladende uvidende,” påpegede hun med et stille nik. Ikke alt havde været lige dumt, men det havde været for dumdristigt at gå ind i Procias med de midler som de havde haft på givne tidspunkt. ”Det handler ikke om min søster, Deres Excellence, men om det fællesskab vi forsøger at skabe blandt warlockerne indbydes, vi lever spredt.. det er ikke mit ønske, der var en gang hvor vi ligesom dæmonerne levede i et samfund, hvilket jeg mener gjorde os stærkere end vi er i dag. Hvilke åbne sår der lå mellem Aleksandra og Malisha vidste Narcissa ikke, og i virkeligheden var hun ligeglad, særligt nu hvor Malisha var forsvundet.