A gift from God

[Deleted]

Eva missede lidt med øjnene da rummet blev indhyllet i mørke. Hun skulle lige vende sig til det, og lade skæret fra de mange stearinlys indtage dagslysets plads. Hun så på greven eller hvad han nu var med et irriteret blik. Der gik flere minutter før hun sagde noget fordi hun ligesom ville understrege at hun selv bestemte hvornår hun svarede – frygt var intet sted at spore i hendes stolte kropsholdning, arrogante drag om den smukt formede læber eller i det stædige stålsatte blik hendes grønne øjne besad.
Flere minutter efter at han havde spurgt trak hun vejret højlydt og kikkede op i loftet med et irriteret suk. ”Fint nok… Jeg er 730 år… Jeg har været; tjenerinde, solgt ting på marked, prostitueret, stripper, husholderske – i slave form dog, al mindelig husholderske, rengørings dame på diverse bare, kroer og andet godt. Jeg har været kokkepige, gulvskrubber og meddeler. Jeg har ageret som tjenerinde med alverdens ydelser mod et kontant eller anden form for omgående udbetaling. Der ud over har jeg jaget og gjort hvad jeg skulle for at overleve alene i alverdens situationer” Sagde hun mens hun så på ham med et neutralt blik.
Det rørte hende ikke at han ville have hendes anbefalinger. Men det var ikke just hvad hun ville betragte som en jobsamtale. Dog havde hun i sit hoved lavet den overenskomst med sig selv, at hun i det mindste blev her nogle dage. Det var nok også derfor hun tilføjede uden overhovedet at ændre stemmeleje eller grimasse. ”Det hele ret besværligt med jernlænker på vil jeg sige og det eneste jeg er bedre til end andre, er at se bedre ud… Og så faktisk kunne nå toppen af skabe og hylder..” Et kort smil der bestemt hverken var venligt, indbydende eller på anden vis mindskede det billede af modsand der var i hende. Men sandt skulle være sandt. Hun var højere end den gennemsnitlige kvinde så hun havde støvet af de steder andre normalt ikke kunne nå uden at stå på noget. Hun var høj, hvilket var til hendes fordel. Både den appellerende og indbydende form på hendes lange ben, men også højden og det at hun kunne løbe lidt hurtigere end lavere folk.
Hendes arme fandt atter til hvile under hendes barm og hun kom med et kort næsten lattermildt fnys. ”Jeg må sige det er lidt af en gård du har her.. At give næsten pæne klæder til dine slavinder er måske lidt misvisende i forhold til rang og heraki her men det skal jeg ikke udtale mig om.. Dog vil jeg ikke tro at mange der er i en situation lignende min, faktisk oplever en opgradering af garderoben ved at modtage slaveklæder men det kan jeg jo kun være begejstret for..” Hun gik hen til vinduet med gardinet og skubbede det lidt til side med den ene hånd, uden at fjerne armene fra deres placering under hendes barm. Hun kikkede ud med et kritisk blik som en anmelder eller kritiker af en bog.

[Deleted]

Om hun så havde brugt et helt år på at svar kunne han være blevet siddende der og blot betragtede hende. Han sad godt, havde tjenestefolk til at hente ham hvad han ønskede og var derfor bedrestillet end hun når hendes ben engang blev trætte og hun tvunget til at bryde øjenkontakten hun så fint holdt uden at vise svaghed eller underdanighed. Intet af det han så var nyt, andre havde prøvede med mere om end han da kunne se at hun kun lide var begyndt. Enhver anden havde nok piskede hende allerede for sin arrogante opførsel blot for at vise hende hvem der bestemmer, så hun trak den lige lovlig langt ude og satte hans tålmodighed på en prøve.
I sidste ende gav hun sig da til at svar, og han nikkede blot som hun fortalte ham sin alder. Helt ung var hun ikke, det var godt, men moden så hun da heller ikke ud til at være, ellers havde hun spillede sine kort anderledes end hun gjorde. han lyttede med et lettere fraværende blik mens hun remsede op de steder hun havde arbejdede og han afbrød hende ikke, dannede sig et billede og overvejede sine muligheder. ”Javel ja..” han skulle til at fortsætte som butleren trådte frem fra skyggerne og Louis vendte blikket mod manden med et spørgende udtryk, manden bukkede hovedet ærbødigt som han svarede ”Grev Imandra, De mangler en kammertjener… hun virker passende” Louis så roligt på manden som så alvorligt på ham og Louis endte med at sukke ”Fint, så kan du få den position… forklar hende sine pligter” sagde han som han rejste sig op, blikket blev vendt mod hende som hun skubbede gardinet væk og han knep øjnene en anelse sammen mod sollyset der ramte hans hud og ansigt, vagten trådte tilbage igen og det samme gjorde butleren med en utilfreds mine. Hendes ord fik Louis til at hæve det ene fine bryn ”Jeg tror på at en tjener eller slave er bedrestillet med fuld mave, og tøj på kroppen… desuden.. har jeg råd til det” svarede han kortfattet inden han forlod stuen. Hans svar gjorde det tydeligt at han ikke kun gjorde det for bedre arbejdsstyrke, men af arrogance og for at vise sig. Butleren trådte frem mod hende og skubbede gardinet på plads. ”Træk aldrig gardinerne fra! Du er i et hus med vampyrer. Når du tiltale greven er det med De, du kigger ham ikke i øjnene og hæver ikke stemmen over hans. vis respekt hvis du vil respekteres, nok pisker han ikke på må og få… men jeg gøre! du slipper denne gang. Jeg forventer at du tager dig af greven på bedste vis, hjælper ham i tøjet, og af tøjet, passer hans gemakker og gøre rent, henter mad og andet og konstant er inden for rækkevide. Du får et værelse op ad hans, med en dør imellem så du hurtigt kan være der skulle han få behov for noget…”

[Deleted]

Eva stod lidt og så fra den ene til den anden og skød overrasket øjenbrynene i vejret. Det var så ikke lige den stilling hun havde forventet at få men hun skulle jo ikke klage. Greven virkede lidt usympatisk og irriterende, eller også var det hans porcelænsagtige ansigt der gik hende på. Men hun prøvede at lade være med at vise det, mere for sine egen skyld en for hans, og hans temmelig underdanige tjeneres.
Hun fulgte butleren med blikket, og rynkede brynene. Sikke en slesk personlighed. Hun blev hurtigt enig med sig selv om at hun ville få spat hvis hun havde en til at kysse sig i røven konstant. Så hans bistre ord til hende, ja han skældte jo nærmest ud, fremkaldte blot et mindre ulve grin på hendes læber.
”Jamen så kan jeg godt høre at vi to kommer til at se en del til hinanden, for jeg vil aldrig nogensinde tiltale nogle som om de er mere værd end jeg selv er.. Gardinerne kan jeg se pointen i, men det er da også rart nok at vide hvordan man gør mest skade så det er jeg da begejstret for at du fortæller mig.. Og så længe jeg bliver behandlet ordentligt skal jeg også nok behandle ham ordentligt.. Angående værelset der, får jeg en nøgle til for hvis jeg skal være ærlig er jeg ikke meget for natlige besøg..”
Det var meget muligt at greven af , hvor hun nu var, var en ordentlig mand, der ikke lagde hånd på sine slaver. Men en ting var at han var det, det betød ikke at resten af hans horde var det. Men der ud over viste Evangeline jo heller ikke hvordan han var, og hvis hun gjorde ville hun nok ikke tro på det. Desuden gik det hende voldsomt på at han havde råd nok til at sørge for sine slaver, men han havde stadig slaver. Hvorfor ikke bare betale sig fra det med et par tjenestepiger og så lade dem klare sig selv uden for arbejdstiden – det kunne da umuligt være dyrere end at sørge for en hær af slaver. Men det måtte hun jo finde et andet tidspunkt at spørge ind til for greven var gået i et med skyggerne og hun formodede at han allerede var i den anden ende af slottet.
Hun rankede ryggen og målte butleren med et kritisk blik før hun trak på skuldrene. ”Altså vi kan godt stå her og blomstre hele dagen, men så kommer jeg jo aldrig i gang med hvad det nu er jeg skal lave.. Desuden – jeg vil gerne skifte tøj, som du kan se er det jeg har på ikke mere anstændigt end det jeg har fået udleveret såå skal vi ikke bare komme i gang?”
De andre slaver havde sikkert familier og andet de havde været tvunget til at forlade eller var søgt fra. Evangeline havde kun sig selv. Hun havde ikke travlt og slottet var mere end anstændigt tag over hovedet. Kjolen hun havde over armen, virkede finere end hvad hun ellers havde af klæder og lige nu blussede nysgerrigheden i hendes blik.

[Deleted]

Hvis Louis var usympatisk og irriterende, hvad var hun så ikke? Han var faktisk ret flink ved hende, og havde han nægtede at købe hende fra den slavehandler var hun endt med at få ødelagt mere end bare tøjet, men sikkert gjort sindssyg og voldtaget til uendeligheder, så hun burde være taknemlig og ikke så uhøflig. Louis tog det dog ikke personligt selvom han måske burde, hendes afsky var jo rettet mod ham men han kunne alligevel ikke være vred på hende, eller irriterede. Hun brød sig ikke om ham ganske enkelt fordi hun troede at han ville bestemme over hende, hvis hun bare så dette et arbejde frem for at tænke på sig selv som slave ville hun indse hvor godt hun havde det i forhold til det liv på gaden. Selvfølgelig manglede hun en god portion frihed, men herregården var utrolig stor og hun kunne bevæge sig et godt stykke fra ham og andre uden at blive kvalt eller dø. Desuden, opførte hun sig pænt ville hun nok bliver til en tjenestepige.. at hun blev gjort til hans personlige tjener skyldtes i bund og grund kun at den tidligere havde sagt op.
Slesk? Butleren respekterede ganske enkelt blot Greven og var overhoved ikke slesk, men nu dømte hun en person uden at kende ham og det var dumt, Louis dømte ikke hende for at være en sensueldæmon der tydeligvis ikke havde lært maner og respekt trods alt.
Butleren så utilfreds på hende og snerpede læberne hårdt sammen som han så på hende med et strengt blik ”Det gøre vi tilsyneladende. Og desuden slave, du er indtil videre blev behandlet meget godt men har ikke udvist andet end din manglende maner, så du kan godt tage og ændre den attitude inden dit fine hår går rigtigt i flammer og din perfekte krop ender med grimme ar. Greven har gjort for dig mere end du kan drømme om, så drop den barnlige opførsel, du er trods alt ikke 100 længere” svarede butleren hårdt og irettesættende. Hendes sidste bemærkning om en nøgle fik ham til at hæve det ene bryn hvorefter et fnys forlod ham ”Der er skam en nøgle i, men tro mig.. der er større chance for at du opsøger Grevens seng, end han opsøger din… han har kun rørt en kvinde før.. og det er efterhånden år siden..” grevens moder havde igen og igen forsøgt at få ham giftet, lokke ham i hænderne på kvinderne, men uden held. Stedet manglede en arving, men Louis så ikke ud til at tænke på det, hvad han heller ikke gjorde.
Som hun rankede ryggen og snakkede igen himlede butleren med øjnene ”Følg med” sagde han og forlod stuen. ”Vi befinder os på første etage, her er der bibliotek, gæstestuen som vi lige forlod, og enkelte gæsteværelse. Stueetagen er der to balsale, den store og den lille begge med udgang til haven, køkken og tjenerens fløj befinder sig også der. anden etage har vi Grevens gemakker og enkegrevindens, med spisestue og stue, samt malerstuen. På tredjeetage har vi lidt større værelset til tjenestefolk med familie på højst et barn, andre bord i arealerne omkring slottet, loftet er beregnet til slaver..” butleren snakkede mens han gik og udpegede visse områder og hvad der gemte sig bag dørene mens han gik. Snart var de oppe på etagen ovenover og gik ned ad gangen, han pegede mod den modsatte ende og sagde at enkegrevinden havde sine gemakker der. Snart standsede han ved en dør og åbnede den ”Dit værelse… skynd dig at klæde om og hjælp greven med af skifte også.. derefter kan du sove.. greven sover om dagen, er vågen om natten.. for det meste. Du kan komme ned og få en bid mad inden du lægger dig til at sove hvis du vil” derpå lukkede han døren som hun trådte ind i værelset og han gik sin vej.

[Deleted]

Eva lyttede og rullede ofte med øjnene af hans svar. Sikke en kedelig mand. Mens hun gik og prøvede at huske hvad han havde sagt overvejede hun hvad hendes fremtid her ville bringe og hvor længe hun i så fald ville blive uden at forsøge at stikke af. Hun havde jo flere muligheder, enten kunne hun være totalt umulig og håbe på de opgav hende og solgte hende videre til nogle der ikke havde magiske halskæder, eller hun kunne være ordentlig og faktisk opføre sig anstændigt – om end det var mere end normalt kedeligt.
Hun så sig om i det værelse hun var blevet tildelt. Hun troede ikke helt på at butleren havde ret i sine udtalelser. Hun havde aldrig hørt om en slave ejer der ikke følte at han havde flere privilegier end hun mente han havde. Dog ville hun, som hun kun sjældent gjorde, lade tvivlen komme dem til gode. Hvis hun havde været her i en uge, uden at føle sig forulempet på sådan måde ville hun indordne sig mere end hun ellers havde planlagt.
Da døren gik i snurrede hun rundt og kunne ikke holde et par grin tilbage. Hun skulle nok få meget sjov ud af den butler så let det var at irritere ham. Hun smed kjolen på sengen og trak i en smidig bevægelse den temmelig slidte trøje af. Hun sparkede de tætsiddende leggins af også og lod så kjolen gide over hovedet. Den passede, som stort set alt tøj hun rørte ved, rigtig godt. Om end hun selv syntes hun så fjollet og voksen ud.
Der var dog en ting der havde ramt hende mere end hun havde villet stå ved. Butleren havde kommenteret hendes alder, og at hun til tider var lidt barnlig og enormt arrogant i forhold til at hun faktisk var voksen. Men Eva havde altid syntes at ungdommen havde flere muligheder og ikke var nær så fastlåst som at være voksen. Hun ville ikke have ansvar for andre, dårligt nok for sig selv. At være voksen betød at man skulle tænke over hvad man gjorde og at man regnede med at have en fremtid – hvilket hun ikke gjorde.
Hun kastede et blik i et spejl og satte i en ferm bevægelse sit hår op. Hun rynkede på næsen af sit alt for voksne udseende og kvinden der stirrede på hende fra spejlets blanke overflade virkede i særdeleshed mere voksen og langt mere moden og ansvarsbevist end tøsen der var trådt ind gennem døren. Det var utroligt hvor meget tøj og hår kunne gøre ved en person.
Hendes blik vandrede til døren der skilte hendes værelse fra grevens. Hun trak langsomt på skuldrene. Butlerfyren havde jo sagt at hun skulle hjælpe greven så snart hun havde klædt om, så der var vel ikke meget andet at gøre end at gå der ind. Dog var de næsten svært at vende sine ben den vej og gå mod det der i hendes hoved fremkaldte voldsomme alarm klokker. En pligt, noget hun skulle og noget hun ikke kunne komme uden om.
Alligevel præsterede hun at komme hen til døren. Hun hævede hånden og bankede to korte gange før hun lagde hånden på dørhåndtaget og åbnede døren. Hun gik ind i det andet rum og lukkede døren efter sig. Hun slog kort ud med hænderne så han kunne se at hun faktisk havde gjort som der var blevet sagt.

[Deleted]

Butleren fandt hendes opførsel frastødende og barnlig, og han kom i tvivl om hvorvidt hun var egnet til det job, det bragte hende tættere på greven og butleren ønskede virkelig ikke sådan en tøs til at snakke ned til ham. Han ville dog se tiden an og håbe på at pigebarnet ville ændre adfærd, gjorde hun ikke, gik hun ned ad rangstien.
Louis selv havde gået ind til et kontor som var forbundet med hans værelse af en sidedør, den stod åben til værelset, og derfra kunne han også se døren indtil hendes værelse. Han kunne høre hende og butleren snakke, og snart forlod denne hendes værelse og overlod hende til sig selv. værelset var ikke utroligt stort, men stort nok til at tre voksne mænd kunne stå side om side, der var en seng – hvilket ingen andre slaver havde – og en kommode med et spejl, samt et lille skab. Et mindre vindue var i værelset og den var dækkede af et mørkt gardin, desuden duftede der af kvindelig parfume og gjorde det klart at der havde været en kvinde der tidligere.
Som hun fik skiftede tøj sad han blot ved bordet og gennemgik nogle regnskaber. Han var skam opmærksom på sine omgivelser men alligevel fokuseret på papirerne foran ham. Hans blik gled linjen ud hvor han læste færdigt da hun åbnede døren og trådte ind i hans soveværelse. Blikkede blev løftede og vendt mod hende kun for at se hende iført kjolen. Hovedet søgte en anelse på skrå, den klædte hende faktisk. Han rettede sig op, skrev en sætning færdig hvorpå han underskrev inden han pustede blækket så det tørrede inden han rejste sig. Han gik ind på værelset og lukkede døren til sit kontor ”Forhåbentlig kedede han dig ikke med al sin snak” sagde han blot og hentydede til butleren.

[Deleted]

På samme let arrogante måde som før lagde Evangeline armene overkors under barmen og lagde vægten på det ene ben mens hun betragtede greven komme ind i rummet. Hun sænkede ikke blikket, selvom at butleren havde sagt at hun skulle.
”Underholdende var det ikke, ud over hans åbenlyse irritation. Jeg tror jeg får en del sjov ud af ham… Det vil måske have sine priser men sjov er sjov i den sidste ende..” Sagde hun og et oprigtigt smil spillede om hendes læber.
Hendes blik gled over ham i en undersøgende nysgerrig og dog urolig og mistroisk blik. Hun trak vejret dybt og pustede ud i et lille suk. Greven var der heller ikke meget sjov ved, dog virkede han noget mere afslappet med det hele end den emsige butler. Hun lagde hovedet på sned og en lok af den lange hestehale drattede ned forbi hendes skulder mens hun afventede at der ville ske noget.
”Nu er du jo ingen gammel mand.. Altså naturligvis har du en del år på bagen i forhold til mig og et almindeligt menneske ville vel have levet en snes generationer på din alder. Men i forhold til at være vampyr er du jo stadig temmelig ung.. Så hvad er det egentlig jeg skal hjælpe dig med?” En rynke sås mellem hendes øjenbryn mens hun afventede hans svar. En ung og rask mand som han, burde da ikke behøve hjælp til ret meget. At han ikke gad gøre rent og deslige kunne hun sætte sig ind i, men at tage tøj på virkede lidt underligt med tanke på hans unge adrætte udseende.
”Hvad er jeres politik omkring musik.. Ikke, med instrumenter og sådan men hvis jeg skal arbejde fortrækker jeg at nynne eller synge.. Ellers bliver jeg tosset af stilheden.. Og her virker stile men det er måske fordi morgengryet er over os?” Evangeline var bestem ikke bleg for at spørge når hun ville vide noget, og hendes stemme og ordvalg var som hun ville have snakket til en hver anden. Hun hverken følte sig mere eller mindre end ham og det var tydeligt. Dog var hun jo ikke just underdanig men hun var bestemt heller ikke alt for arrogant.
Hun gik et par skridt længere frem, ind i rummet, så hun bedre kunne se det. Hun noterede sig alle detaljerne mens hun måske i en lidt irriteret bevægelse tyggede på sin læbe. Hun vippede lidt kritisk med hovedet og hendes hestehale svingede let og elegant fra side til side. Til sidst lod hun armene falde og kørte med den ene hånd fingrene over det bløde hår så det fandt hvile på hendes venstre skulder. Hendes skov grønne øjne der på trods af halskædens neutraliserende kraft stadig havde et behageligt og overmenneskeligt smukt skær over sig.

[Deleted]

Hendes arrogante stilling påvirkede ham på ingen måde som han blot trådte ind og satte sig på sengen mens han så på hende med hovedet en anelse på skrå. Hendes svar fik ham blot til at ryste mentalt på hovedet af hende. Hun måtte selv om hvordan hun ville tackle situationen, i hans øjne var hun for voksen til at lægge sig ud med en simpel butler, men hun havde tilsyneladende andre ideer. Forhåbentlig vidste hun bare hvornår hun ville stoppe så det ikke gik galt for hende. Han bed sig mærke i det oprigtige smil og nikkede blot roligt ”Så længe du ved hvad det er du lægger dig ud med kan du gøre hvad du vil, men..” han fik bragt sig selv til tavshed og sad et øjeblik og overvejede hvorfor han overhoved advarede hende.
Han bemærkede hendes blik på sig som skiftede mellem flere forskellige udtryk, nysgerrig, undersøgende, urolig og mistroisk i løbet af ganske få sekunder. Han gengældte roligt hendes blik og vidste hvad der gjorde hende urolig ”Jeg lægger ikke en finger på dig..” sagde han blot. Hun var da under hans stand, og desuden rørte han ikke ved andre end vampyrer! Ingen anden race skulle komme så tæt på ham, ja det kunne give ham kvalme bare at tænke på. trods dette kunne han ikke andet end beundre hendes træk, kønne ansigt og lille bevægelse som hun lod hovedet glide på sned og håret fulgte hovedet bevægelse og faldt til side. Han tog sig i at stirre og blinkede et par gange og fjernede blikket fra hende.
Som hun brød stilheden med sit spørgsmål kunne han ikke holde et smil tilbage som han roligt og forklarende gav sig til at besvar hendes spørgsmål ”Jo ser du, vi adelig er født med sølvske i munden og skal have alting servede, derfor.. er det meningen at du skal finde mig noget tøj i skabet..” han nikkede mod skabet som stod på den anden side af det store værelse ”.. Trække tøjet af mig og give mig det andet på uden at jeg selv røre ved det..” lød svaret, en pause blev holdt inden han tilføjede noget ”Jeg kan skam godt selv, men tradition og stand siger at min kammertjener skal sørge for det.. og i dette tilfælde er det dig… du virker dog utryg.. så jeg kan spare dig for netop dette, derfor kan du bare gå indtil dig selv og lægge dig til at sove” han tav og så venligt og dog alvorligt på hende. Det betød virkelig ikke så meget for ham, han havde alligevel fundet det underligt at nogen skulle gøre dette. Han vidste selvfølgelig at butleren udvalgte kvinder til netop det job i håb om at udfritte sine lyster, problemet var bare at Louis havde det godt foruden.
Hendes efterfølgende spørgsmål fik ham til at rynke brynene ”Du nynner bare, så længe det ikke generer nogen omkring dig… om natten er der skam mere liv, men ikke så meget. Tjenestefolkene er rolige og her er ikke andre end min moder og jeg og vi er begge to ikke spor larmende.. min moder nok mere end jeg. Skulle du savne lidt larm og liv kan du gå op til tjenestefolkenes fløj” svarede han blot. Hans blik fulgte hendes som hun så sig omkring i det store værelse, med en dobbeltseng og to sengebordene på hver side af sengen, et stort skab i de ene ende, et toiletbord med spejl i den anden. Store tunge gardiner, og et fint tæppe. Pejsen var tændt, men der var ikke så meget ild tilbage i den. "Du er velkommen til at se dig omkring.. det er vigtigt at du ved hvor tingene ligger.." sagde han roligt.

[Deleted]

Evangeline spejdede rundt med et kritisk blik mens hun nikkede langsomt. Hun stod lidt mens hun overvejede hvordan hun skulle reagere. Greven virkede nede på jorden hvilket hun godt kunne lide. Hun drejede sig til sidst mod ham mens hun tydeligvis overvejede noget længe. ”Godt så…” Hun vente blikket mod den ene dør, og så den anden for at vende blikket mod døren der nok førte til gangen uden for.
”Okay jeg giver det en chance.. Guderne skal vide at dette er en bedre situation eller så mange andre så hvorfor stritte mere i mod en der er sjovt..” Et grin bredte sig kort på hendes læber og hun lagde i stedet hænderne på sine hofter. ”Så du kan faktisk klæde dig på selv? Godt for dig.. Men hvad er det så mit job er? At holde tingene pæne og rene? Eller er der noget mere jeg skal informeres om?” Hun så direkte på ham og hendes grønne øjne var fulde af nysgerrighed og nu hvor hun havde besluttet sig endeligt, også fulde af gåpåmod.
Hun havde mentalt overbevist sig om at hun kunne udgøre en bedre kammerjomfru end de fleste andre. Når det slog hende var hun faktisk pligt opfyldende og hvis han præsterede at få hende til at stole på sig ville hun være guld værd. Dog ville hun nok aldrig komme overens med hans butler, alene førstehåndsindtrykket havde været rigeligt til at få hende til at hvæse hver gang hun så eller hørte ham. Så det var nok et dødt løb. Hun ville sikkert være hvad butleren ville kalde upassende. Hun ville ikke slå blikket ned for greven eller tiltale ham de og i lav stemme. Det var i mod hele hendes væsen.
Tværtimod ville hun måske være på sin bedste opførsel, hun kunne være både vittig og lattermild lige så let som hun kunne være arrogant og rasende. Hun kunne gøre hvad der blev sagt med sang, lige så let som hun kunne gøre det med eder og banden. Hun kunne være ivrig og entusiastisk så let som hun kunne være modstræbende og stædig. Generelt var et lidt op til ham, hvad hun ville ende op med.
Hun gik hen til døren og lænede sig op af dørkarmen mens hun så på ham med et forventningsfuldt blik. Hun ville faktisk oprigtigt gerne vide hvad det var hun skulle – hvad der var forventet af hende. Det var jo ikke just fordi hun var ivrig efter at få opgaver og pligter men det var rart nok at have på plads alligevel.

[Deleted]

Han gav hende al den tid hun ønskede til at overveje, tænke og reflektere over situationen. I sidste ende kom der næppe noget godt ud af at presse hende, og for hendes egen skyld burde hun ikke blive ved med at dumme sig. Hans tålmodighed havde grænser om end han var på sin gode side i dag, så heldig kunne hun ikke være i morgen. Desuden havde hans butler en tendens til at gå bag om hans ryg for at udføre det beskidte arbejde, og Louis lod ham af og til slippe af sted med det, især hvis han kunne se han havde ret med hensyn til slavernes opførsel. Hun fik omsider tænkt det igennem og nikkede mens hun sagde de to ord der gav udtryk for hendes accept, snart blev disse suppleret med flere sætninger og han lyttede roligt mens hun snakkede. Hendes latter bragte et skævt smil over hans læber, et sted var der noget over hende som han ikke helt kunne sætte fingeren på, måske skyldtes det at hun kunne sige ham imod? Ikke fjernede sit blik fra ham når hun snakkede til ham? Ja helt præcis hvad det var, vidste han ikke endnu. Fortsættelsen, spørgsmålene og hendes tone samt blik fik blot smilet over hans læber til at vokse sig en anelse større hvor hans blik hvilede roligt og drømmende på hende som den nu altid gjorde på alt og alle han så på. ”Ja den slags, mine gemakker og beklædning skal holdes rene, tøj der er ødelagt skal repareres, smides ud eller sørge for at der kommer nyt, hente breve, sende breve, sørge for transport står klar, og generelt de småting jeg nu engang kan få brug for..” svarede han roligt og nærmest opremsende.
Han havde ingen planer om at forulempe hende, og han var endelig ikke nogen krævende herre, så længe alting var i orden ville hun næppe se noget til ham. Hans gemakker skulle ikke gøres rene hver dag, hans tøj ikke syes eller ordnes hellere. Han var ikke typen der fik mange gæster, og han brugte en del tid på arbejde hvilket betød at han tit kunne være bortrejst, derfor ville hun slet ikke have meget at lave, derimod ville hun nok komme til at kede sig, hvilket måske heller ikke var godt.
At hun ikke brød sig om butleren undrede ham nu ikke, tjenestefolk og slaver havde en blandede forhold til ham, og endelig var han ikke så slem blot man behandlede husets herre ordentligt og med den respekt han fortjente. Men igen, førstehåndsindtrykket havde stor betydning, og det kunne gå hen og blive et problem mellem de to i fremtiden såfremt hun besluttet sig for at træde manden over tæerne i ren og skær underholdning, men som sagt, gjorde hun dette, ville hun bøde for det.

[Deleted]

Evangeline nikkede og så atter rundt. Hun printede sig et mentalt billede af hvordan det hele skulle gøres og hvad der skulle huskes. Der var langt fra arbejde nok til hver eneste dag i de to lokaler her alene og hun funderede over om der var andet hun skulle huske. Hendes blik fandt til sidst hvile på ham og hun skød kæben lidt frem mens hun overvejede sine ord.
"Er der andre steder end dine to værelser jeg skal arbejde? eller er mine opgaver udelukkende dig og dit her?" Hun slog ud med hænderne for at illustrere hvad hun mente med hans, og kørte atter fingrene over håret mens hun studerede de forskellige detaljer. Med mindre han var meget klodset ville det nok være sjældent at hans tøj trængte til at blive syet. "Og når der så er noget der skal syes, skal jeg så bare gennemgå dit skab fra tid til anden for at finde det eller bliver det placeret på et sted hvor jeg skal finde det? Og tøj der skal vaskes ligger det bare sådan.. hist og her?"
Et grin spillede kort om hendes læber ved det mentale billede der meldte sig i hendes sind over at han måske kunne finde på at rode. En mand med hans porcelænsansigt var nok ikke den første man ville forstille sig ikke var perfekt. Men på den anden side havde han jo ingen grund til at samle op efter sig selv, det var jo hendes bod. Så hvordan forgik det hele egentlig?