A gift from God

[Deleted]

For det meste var Louis på vandring, han sørgede for sit handel og jorder, og det gjorde han utrolig godt spurgte man ham selv. Nok var han vampyr, og nok var han utrolig arrogant når det kom til hans race og stand, men han var ikke desto mindre en mand af værdier og holdninger der ikke var til at rokke. Han var denne nat på vandring mod lejr, her havde han aftalt at mødes med de sædvanlige han handlede med for at købe og sælge slaver. Selv havde han fire styks med, og de andre havde skrevet om at de havde 3. dette ville forhåbentlig gå roligt for sig, det gjorde det nu tit når Louis var ude i egen høje person. Hans bløde træk fik folk til at undervurdere ham, men bag det kønne ansigt gemte der sig mere hvilket straks kunne anes i hans blik hvis folk begyndte at træde ham over tæerne.

Derfor sad denne på ryggen af sin hest, på vej udkanten af Convento i nærheden af skoven hvor disse holdt lejr. Hans følge bestod af 6 vagter, alle vampyrer men ikke alle fuldblods, og så de fire slaver han havde med sig. hans påklædning var som altid elegant, mørkt som natten, den blege hud stod i kontrast til den blodrøde skjorte, de sorte bukser almindelig af udseende men af bedste kvalitet. Hans egne slaver så sunde og raske ud, og de småsnakkede lavt og virkede hverken trætte eller bange. Sådan noget så man ellers sjældent, slaver havde det aldrig så godt, men nu var Louis anderledes end andre. En slave arbejdede bedst når denne var rask, sund, varm og med maven fuld, det var hans politik, dette betød dog langt fra at de fik luksusmad, de fik hvad der nu var fordelt ligeligt og efter behov. Til gengæld forventede han at man adlød, gjorde man ikke ville det ende smertefuldt, og måske endda til døden, for nej, denne mand havde intet imod at miste en slave eller to om dagen hvis de andre skulle sættes på plads. Snart kunne han ane ilden i den fjerne, kappens hætte skjulte det meste af hans krop og sværdet ved hans side, en kølige brise strøg indover dem, men som vampyr frøs man ikke just. ”Giv jer tilkende” blev der råbt fra slavehandleren i lejren ”Comte Travalers følge dit fjols” svarede en vagt hvortil der straks lød til at være folk på benene. de hed det sidste stykke hen til dem, inden han holdt hesten an og steg af dens ryg.

[Deleted]

Man kunne vel sige at tingene kunne have endt bedre. Efter hendes møde med ham hertug fyren for et par dage siden var hun søgt mod endnu en by for at finde tag overhovedet. Hun havde regnet med at hun kunne charmere kroværten til en nat eller to uden betaling og om ikke andet arbejde sig ud af gælden, på den ene eller anden måde. Men sådan skulle det ikke gå.
Da hun var nået frem og havde fået et værelse havde hun opdaget at kroværten var en kvinde, hvilket som regel gjorde en større forskel når det gjaldt om at charmere og sno folk som man ville have det. Og det var ingen undtagelse denne gang. Kvinden var blevet absolut rasende. Hun havde truet Eva længe med alverdens pinsler, uden at gøre alvor ud af det. Til sidst havde hun så solgt Evangeline for det hun havde skyldt hvilket var grunden til at hun sad hvor hun sad.

Evangeline var blevet placeret i udkanten af lejeren, alt for langt væk fra bålet hvis hun skulle være ærlig. Hun var som den eneste i ført metal kæder frem for træ, da manden hun var blevet solgt til hurtig havde regnet hendes lille evne ud. Hun var rasende, og havde brugt det sidste døgn på at surmule og forsøge at slippe ud af lænkerne og håndjernene der sad på hendes håndled og ankler.
Hun lagde sig til sidst ned på maven, strakte sine arme så meget hun kunne og så mod flammerne. Hun bevægede fingrene umærkeligt og hurtigt løb ilden overgræsset til hendes hænder. Hun tænkte at hun måske kunne varme det nok op til at kunne slippe ud af kæderne.

Det var sikkert lykkes hvis ikke alle vagterne var kommet på benene da en ny stemme meldte sig og skikkelser nærmede sig yderkanten af lejeren. Hun snerrede som en arrig kat da de hev hende på benene samtidig med de andre. Hun gad ikke engang forsøge at smige sig ud af situationen, vagterne var simpelthen for ulækre. Hun kørte besværet fingrene gennem de lange flammende røde lokker og fulgte modvilligt med da de samlede de slaver der var der for den nye køber kunne beskue varerne.

[Deleted]

Tøjlerne til hesten blev overladt til en af slaverne som hverken var bundet, lænket eller andet, denne tog roligt imod tøjlerne med et høfligt buk. Da Louis havde sikrede sig at hans kære hest var i sikre hænder vendte han sig omkring, kappen fulgte med og dansede omkring ham som han med en rank holdning, lette, elegante og smidige skridt satte sig i bevægelse mod handelsmanden der modvilligt bukkede for ham. Handelsmanden var trods alt kun handelsmand, mens Louis greve af Imandra. Louis end ikke bevægede sig som manden rettede sig op igen og uden et ord trådte han til side så Louis kunne kaste et blik på de tre slaver, alle tre kvinder, hvor de alle så ilde tilredt ud. En brise greb fat i hans beklædning og satte det i bevægelse hvilket resulterede i at han måtte række ud og skubbe hætten af hovedet for at hans udsyn ikke ville blive spærret. De to af kvinderne så utrolig tynde og mager ud, den tredje lidt bedre i stand. Hun var dog den der brokkede sig mest. Hans hoved søgte en anelse på sned som han betragtede hende kæmpe imod, ikke en trækning var at se i det perfekte ansigt. som fuldblodsvampyr besad man en skønhed og perfektion som man ikke så hos halvblods eller andre, og med en slægt kun ført videre af fuldblods, var hans udseende perfekt som resten af ham var det. Han var dog ikke sensueldæmon hvilket han hurtigt opdagede at denne kvinde var, og endda ildæmon også, effektivt. Hans blik gled til de to andre kvinder som han kort studerede, den ene engel hvilket handelsmanden ikke havde opdagede, den anden animagus men lænkerne sørgede for at hun ikke kunne forvandle sig. ”Vi tager dem” lød hans beslutning langt om længe. Den bløde tone brød stilheden pludseligt og bragte alt andet omkring dem til tavshed. Handelsmanden nikkede tilfreds hvorpå han kastede et hurtigt blik over de fire slaver. Udvekslingen skete hvor hans egne vagter hurtigt greb fat i den kæmpende kvinde. Handelsmanden og hans følge begyndte at pakke som de lænkede de nye slaver mens Louis’ folk gik i gang med at løsne de tre kvinders lænker og skifte dem ud med halskæder, fine, elegante og tydeligvis dyre, skønne var de, men umuligt at tage af og sørgede for at de ikke kunne bruge deres magi uanset slags, så hverken forvandle sig, bruge healende evner eller ild og sensuelle kræfter. Louis vendte blikket mod de tre kvinder som blev stillede foran ham ”Jeres navne de damer..?” spurgte han og så på dem på skift ”Loren…. Will…” svarede de to hvor hans blik blev vendt mod dæmonen mens han afventede hendes svar.

[Deleted]

//Uhh very clever!

Evangeline snerrede irriteret da hun blev overrakt til denne nye mand. Hun havde ikke gidet at se ham endnu, det var en skidt situation lige meget ved. Dog blev hun vældig tilfreds, nogle sekunder da, da hans vagter erstattede hendes lænker med en halskæde, det var da et bytte der var værd at fortage. Men lige så hurtigt mærkede hun noget forsvinde og dumle i sig. Hun mærkede sit hjerte hamre hurtigere og blev tydeligt urolig. Hun forsøgte at fjerne halskæden men den sad som limet til hendes perfekte hud. Hun vendte sit sydende blik mod vagten der bare bakkede lidt uden at fortrække en mine.
Først nu lod hun blikket glide over de andre. De to andre kvinder var middelmådige og så lidt slidte ud. Ganske vist var de både trætte og sultne men Eva syntes alligevel ikke at de havde en standart der var værd at notere. Hun kunne lide at finde sine konkurrenter hurtigst muligt, men disse to var ikke engang i nærheden af hendes standarter – men nu var hun også ret glad for sig selv!
Eva var højere end de andre, måske ikke så høj som manden der havde købt dem, men næsten. Hun var hvert fald højere end kvinder i gennemsnittet var og det skyldtes udelukkende hendes meget lange ben, resten af hende var i nogenlunde normale proportioner. Men hendes ben var lange som man så dem hos modeller og andet kravl. Hun foldede stædigt armene under den ikke så ringe barm og granskede nu manden der var hendes ’ejer’ med et koldt og irriteret blik i de kønne forårsgrønne øjne. Hendes flammende røde hår havde måske mistet lidt af dets glans lige som hendes øjne og stemme ikke havde samme tiltrækkende aura. Men hun var smukkere en de fleste, og det kunne ikke engang hans magi tage fra hende.
Hun hævede øjenbrynene i en nedladende gestus men måtte give manden kredit. Han så ikke ringe ud, og hvad enten hun ville det eller ej måtte hun indrømme at hun bedre kunne lide hans måde at holde slaver på end hvad hun ellers havde prøvet. Dog var det faktum at hun var slave nok til at gøre hende frygteligt ilter. Derfor så hun fornærmet på ham da han krævede hendes navn. ”som om det vil komme dig til gavn..” Hun skulede til ham men fik øje på en af vagterne der pludselig så temmelig sur ud. Hun himlede derfor med øjnene og hendes koral farvede læber blev formet i et falsk smil. ”Evangeline..” Sagde hun så

[Deleted]

I always am xD

Louis bemærkede uden besvær kvindens utilfredshed, og selvfølgelig troede hun at halskæden blot kunne tages af, endelig kunne enhver give hende den på, den eneste der kunne tage den af hende var ham selv, så hun kunne gøre hvad hun ville, den ville aldrig komme af uden hjælp fra ham. Udover at holde hendes evner i skaks sørgede den for at hun var inden for hans rækkevidde, skulle han på rejser ville hun være tvunget til at opholde sig i hans herregård. Naturligvis var det ikke alene hende, men gjaldt alle andre. De andre kvinder kom lydigt ud med deres navn mens hun rettede sig op og så tydeligvis alt andet end tilfreds ud. Louis foretrak ikke en mine om end hans vagt gjorde, i princippet ville denne ikke gøre noget Louis ikke selv gav ordre til, men den truende knurren var blot for at advare hende.
Omsider kom hun ud med sit navn, modvilligt og med et falskt smil, men ikke desto mindre et navn. Havde hun ikke givet ham navnet havde hun tvunget ham til at give hende et, nok var det ikke smertefuldt men næppe behageligt eftersom han navngav slaverne efter numre, men alligevel i et andet sprog så det lød som et navn. Ukreativt måske, men nu var meningen jo bare at de fik et navn. Hun slap dog heldigt fra dette. ”Javel.. mit navn er Louis, Greve af Imandra og jeres Herre… som I kan høre har vi en lang vej hjem, skulle I blive trætte, sultne eller andet må I sige til, men ikke for mange gange” svarede han med den fløjlsbløde stemme som han roligt så fra den ene kvinde til den anden. ”James, giv damerne lidt mere tøj på” bad han vagten som trådte frem med kapper som han rakte til hver af dem. Selv overtog han hestens tøjler som var blevet videregivet til en af vagterne og satte sig op, kvinderne fik lov at sætte sig op bag på mændene.

[Deleted]

Eva sagde ikke mere men tænkte der imod tingene lidt igennem. Hun ville da have tag over hovedet og ville sikkert også få lidt at spise af og til. Og før hun havde en bedre plan var det da i det mindste en løsning selvom at hun ikke var begejstret for den. Hun betragtede atter manden og rømmede sig lidt. ”Hvad er dette og hvordan skulle den forhindre mig i at flygte?” Sagde hun så med en neutral stemme mens hun så på ham. Hun kunne lide hans træk men det at være slave bragte hende uden for alle den slags tanker. Hun viste hun ville flygte før eller senere, men hun skulle finde ud af hvordan hun fik den halskæde af, og om det var nødvendigt. Det kunne jo være den var bundet til ham så hun var nød til at være inde for en vis radius af ham. Men hun viste det ikke.

Hun tog i mod jakken med et irriteret suk. Dog bemærkede hun at hun var kold, da halskæden havde slukket for hendes dæmon. Hun havde ikke den indre varme mere og det forskrækkede hende faktisk en del. Hun snerrede lidt af de andre kvinder der var der.
En af kvinderne trådte frem, måske for at være klar til at følge sin herre. Men Evangeline var trådt frem i samme øjeblik og for i flint over situationen. ”Så se dog hvor du går dit ynkelige formskiftene forsøg på en tøs!” Hvæsede hun.
Det var ikke svært at se at Evangeline følte sig temmelig presset i situationen da det ikke just var en god form for opmærksomhed hun fik her. Dog nærede det hende en kende, og det var da altid godt. Efter sig lille udbrud kastede hun et nervøst blik mod manden der havde købt hende. Slave ejere var altid skræmmende og uvenlige, og det var ikke sikkert at han ville se på hendes udbrud med milde øjne.

[Deleted]

Forholdende for hende ville bestemt være bedre som slave for ham en omvandrende nomade. Men hvad hun var endnu hun var blevet fangede anede han heller ikke, og det var han ikke spor interesseret i heller. Hun ville få tag over hovedet, tøj på kroppen og mad i maven, hvad mere kunne hun ønske sig? Naturligvis arbejdede hun for det, men det var da en pris at betale for så god behandling. Som hun spurgte indtil halskæden og på så direkte en måde krøb et svagt smil over hans læber, det var endelig nærmere blot en trækning ved hans mundvig, men med de milde udtryk fremstod det som mere og gjorde hans træk så langt blødere. ”Den forhindre dig at bruge dine evner, derudover sørger den for at du er inden for en rækkevidde på omkring 1 kilometer i radius. Dermed kan du næsten frit bevæge sig på min herregård, forsøger du at forlade den vil den kvæle dig, er du derimod vampyr eller en anden race der ikke kan slås ihjel på den måde, vil den indstille sig efter dette og tage dig liv derpå” lød svarede roligt og dog uddybende og forklarende.
Som hun snerrede af de andre kvinder sukkede vagterne lettere irriterede og sendte ham et nærmest bedende blik, han besvarede deres blikke med et svagt smil som han satte sig op på hingsten der tålmodigt ventede på sin herre. Evangeline brød snart ud i endnu et råb, og Louis kastede et enkelt blik tilbage mod dem, bemærkede at denne så nervøst på ham og afventede nærmest en afstraffelse ”Fald ned Evangeline, jeg har ikke i sinde at lægge en finger på dig medmindre du gøre dig fortjent til det, kom her” han rakte hende en hånd, havde ændrede mening med hensyn til hvor hun skulle sætte sig, og rytteren der skulle have hende bag sig syntes at se lettet ud. ”Foretrækker du at sidde foran eller bagved?” spurgte han mens han ventede på at hun tog hans hånd. Den ville være kold, men nu var han også en vampyr.

[Deleted]

Hun himlede med øjnene og så på ham med et stædigt drag om de koral farvede læber. ”Det kunne jeg næsten have sagt mig selv..” Sagde hun som om han lige havde fortalt hende at æbler var røde eller grønne. Hun betragtede en af de andre kvinders halskæde lidt tid og et tydeligt trods viste sig i hendes blik – men også en underliggende anerkendelse. Hun kunne alligevel ikke slippe væk her og nu, så hvorfor stritte mere i mod når hun kunne gemme sine kræfter til en anden gang.
Da han spurgte hende om hvor hun fortrak at sidde på hesten opstod der et næsten overbærende smil på hendes læber og hendes øjenbryn hævede sig i en lignende grimasse. ”Midt på og alene – hvad troede du da?” Mumlede hun surt og sukkede lidt. Hendes skuldre faldt ned og hun skar irriteret tænder da hun indså at hun måtte vælge.
”Bagved – jeg skal ikke have dine hænder nogle steder hvor de ikke høre til!” Sagde hun så og tog hans hånd – mod sin vilje, og kom på hesten. Det var primært hendes liv, og ikke mindst hendes mor, der var grunden til hendes indgroede had. Hun havde da, før hun sådan blev klar over sin mors had, og oplevede sit eget had, været en lille forholdsvis uskyldig pige der havde drømt om at der kom en prins på en hvid hest og havde ført hende med sig, alla den måde de nu sad på hesten.
Hun var nød til at lægge armene om livet på ham for at holde fast, hvilket hun ikke var begejstret for. Men det var en nødvendighed. Hans tøj var fint og blødt og hun kom til at overveje om det var et slot hun var solgt til? Et så fint sted havde hun aldrig sat sin fod. Hun blev enig med sig selv, som hun så ofte gjorde, at lige meget hvad, kunne hun lige så godt have det sjovt. Også selvom at manden foran hende måske ikke ville syntes hendes unoder var morsomme.

[Deleted]

At hun var vred og irriterede på ham grundet halskæden behøvede han ikke se på hende for at opdage, han besvarede ikke hendes ord, fandt sig meget tålmodigt i hendes svar og senere ord som han hævede brynet af hvor vagten som skulle have hende bag sig hvæssede let over hendes respektløse adfærd. Hånden han havde rakt frem mod hende blev løftede mod vagten hvorpå han bad ham forholde sig roligt og denne pressede læberne hårdt sammen. Som hun traf en beslutning trak han hende op bag sig og lod hende sidde der, fornemmede hendes arme glide om sig inden han satte hesten i gang. Hendes bemærkning om at hun ikke ønskede han rørte hende visse steder fandt han blot frastødende, hun ville opdage at han ikke rørte ved sine slaver og slet ikke på den måde.
Han vidste hun hadede ham, andet forventede han heller ikke, trods dette krævede han hendes respekt og gik hun over stregen kunne det gå grueligt galt for hende og hendes liv ville blive et helvede. Hendes kønne ansigt var værdiløs uden hendes evner, og hun kunne derfor ikke bruge sine evner på hverken ham eller andre, derpå måtte hun sætte lid til hendes talent for køn var hun og påvirke en mand kunne hun skam uden sine evner. Dette var så meget en lærestreg for hende som det var en oplevelse og hun gjorde klogt i at udnytte den mulighed hun nu fik sig.
Hesten bevægede sig roligt og rytmisk gennem skoven som de red igennem på lidt over en times tid. En vagt vendte sig mod ham efter noget tid men denne havde trukket hætten over hovedet og lod derfor som om han ikke så ham. vagten satte farten op indtil han kom op på siden af Louis hvorpå han hviskede lavmælt ”Solen er oppe om få timer my lord” Louis nikkede tavst og satte farten op ”Hold fast” sagde han lavmælt til Evangeline og regnede med at de to andre kvinder fik samme besked. Hesten fik sporerne og satte i galop. Farten var høj, men rytteren så ikke ud til at have besvær med at tøjle den overhoved hvad han heller ikke havde.

[Deleted]

Lige meget hvor meget hun forsøgte kunne hun umuligt huske vejen til herregården hvor hun nu skulle tilbringe sit liv. Eller hvert fald den del af det hun kunne holde ud, og kunne få lov til før han tog livet af hende fordi hun ikke kunne opføre sig ordentligt.
Dog havde en tanke slået hende, mens hun sad der bag på hesten tæt til ham. Selvom at hun ikke havde sine naturlige evner havde hun stadig sine naturlige fortrin. Hun var ikke kun flirtende grundet hendes dæmon, og dette kunne være en fantastisk mulighed for hende for at afprøve hvor meget hun var i stand til uden at forlade sig på sine kræfter. Og manden foran hende så jo bestemt ikke skidt ud.
Hvem viste hvad det kunne bringe med sig hvis hun forsøgte at charmere ham lidt, måske kunne det koste hende livet, måske bringe hende friheden til at rejse igen. Om ikke andet nyttede det ikke udelukkende at surmule. Hun skulle hurtigt nok få lavet et heraki mellem slaverne der var til hendes fordel for hun var bestemt ikke en man lagde sig ud med – skønt hun fysisk ikke havde meget at komme med. Men hvis han stod bag hende kunne hun nok få det som hun ville.
Et smil krusets på hendes læber og hun trak vejret dybt. Lidt sjov skulle en pige have og det var en god mulighed for at træne sine færdigheder inden for kurtisering og forførelse.
Hun mærkede vinden i sit hår, hans hastighed fik det til at blafre let og selvom at det havde mistet sin glans var det smukt og vildt endnu. En plus side var at hun ikke ’kom til’ at brænde noget ned hvis hun hidsede sig op med stearinlys i nærheden. Det var sket lidt for mange gange til at hun blev ved med at syntes det var morsomt.
Hendes blik faldt på manden han snakkede med – uden tvivl en vagt af en art. Men vagterne var ikke sjove. Gemene vagter der var underlagt sin herres vilje. Nej det var selve manden der havde købt hende mod hendes vilje der var værd at spille tid på. Ikke alene var han en større udfordring men han havde også den magt hun så desperat eftertragtede.
Dog måtte hun minde sig selv om at det var et spil. En facade hun måtte holde. Hun kunne ikke risikere at vise ham sine følelser og tanker. Hun mente bestem ikke at der var en chance for at hun faktisk ville falde for ham under sit forsøg – det måtte hun da være for klog og god til at rende i sådan en fælde at stole på sit hjerte i stedet for sin hjerne var bestemt ikke noget hun havde for vane!
Hun strakte halsen da hun strammede grebet om ham og kikkede over hans skulder med nysgerrigheden brændende i de grønne øjne. Hun havde alligevel en spænding i maven for at finde ud af hvad hendes nye hjem var. Et slot, en herregård, en kro – det håbede hun dog ikke, og det var vel usandsynligt at det var noget ubetydeligt med alle de vagter! At flygte ville være umuligt.

[Deleted]

Louis sagde ikke så meget, han var generelt en mand af få ord så han havde ikke behov for a sige noget. kvinder havde det anderledes, og dog var Evangeline tavs under turen, de to andre kvinder snakkede lavmælt med vagterne som enten ignorerede dem eller svarede kortfattet. Turen forløb derfor fredelig og roligt, og ingen af kvinderne forsøgte at flygte. At Evangeline var rolig betød ikke nødvendigvis at det var godt, han havde allerede fået et indtryk af hende som gjorde det klart at hun ikke havde i sinde at sidde rolig eller efterkomme ethvert ønske der nu blev påkrævet af hende. Kvinden burde dg passe på, for selvom han var en vampyr havde han alligevel mere i sig end blot denne race, ting der var sket under graviditeten havde ændrede ham for altid, gjort ham speciel og unik.. og tankelæser. Så hun skulle ikke tænke for meget i hans nærhed, og slet ikke tanker imod ham for dem ville han opfatte uden besvær. Dette vidste hun dog ikke, og ingen andre end ham selv og ganske få gjorde så hun kunne umuligt tage sine forbehold. Spurgte hun folk ville de understrege at han var en fuldblods vampyr og ikke varyl eller Holly Grail, og hans familie har i flere generationer kun bestået af vampyrer.
De red i en fast tempo gennem skovene og nåede inden der var gået halvanden time grænsen, legitimation blev fundet frem og de kom snart over på den anden side af grænsen, og hans hjemland. Hans blik gled mod rytterne der virkede nervøse, han rystede mentalt på hovedet af dem. Solen ville være oppe om en time, det var lige tidsnok at komme hjem. ”Så sætter vi farten op de herre… ” lød hans stemme som hesten atter begyndte at ride. Hans stakkels hingst var ved at være udmattet og han glædede sig til at komme hjem og få den sat i stald. Hætten gled af hovedet som vinden slog ind mod dem, de andre rytter sakkede svagt bagud og forsøgte at følge med men forgæves. Louis ville altid være langt bedre end dem, og det havde de skam forsøgt at ændre på. han var en rytter som havde brug en timer på en hesteryg og kunne derfor en del tricks og havde en stor kontrol over hesten, desværre måtte han tage hensyn til at han ikke sad alene på hesten, og derfor kunne han ikke komme helt oppe i fart som han ellers ønskede. der gik ikke mere end trekvarter inden han satte farten ned, og hesten travede ind i byen. Vagterne var et stykke bagud men nu ved at indhente dem. Folk nikkede, bukkede, nejede, og hilste høfligt som de red forbi. Og endnu ti minutter gik inden det store palæ dukkede op. Porten blev åbnet og han red ind, lod vagterne gå ind først og de styrtede mod bygningen, standsede der, hjalp kvinderne ned og halede dem med ind i bygningen mens tjenestefolk tog sig af de sveddækkede heste. Solen var i det fjerne ved a dukke op, og Louis trak hætten atter på mens han roligt red op mod det store prægtige hus. Det havde tilhørt familien i generationer, og konger havde engang boede der og derfor var det nærmere et slot end blot et palæ. Haven var grøn trods årstiden, træer, buske og farvede blomster var at se. Tjenestefolk var der ikke så mange at se af hvor de fleste var ved at gå til ro. Dagen var ved at træde frem, og kun ganske få folk arbejdede om dagen. Han stoppede hesten ved trappen og stod af, en tjener rakte hånden op mod Evangeline for at hjælpe hende ned.

[Deleted]

Evangelines øjne blev store af overraskelse da slottet kom til syne efter flere minutters ridt. Hun havde bestemt ikke forventet at det ville være et så fint sted hun ville komme hen og et smil sås på hendes bløde læber. Hun holdte stadig godt fast, selvom at hun var van til heste var hun ikke van til at sidde bag på og det var ved at blive ubehageligt i længden.
Hun var udmærket klar over at hun ville få nogle problemer med at indordne sig som slave tøs. Men et sted som dette fortjente næsten en chance, hvert fald til hun havde set hvad der var at se og opleve. Hun var typen der hurtigt blev rastløs så der ville nok ikke gå længe før hun fik rodet sig ud i et eller andet dumt.
Hesten prustede og begyndte at skumme om mulen som tegn på udmattelse. Eva var næsten glad for at de vel snart var der så det stakkels kræ kunne få lidt hvile.
Da hesten kom i hold og manden foran hende gled ubesværet af hesten og forsvandt hurtigt – spøjs fyr, men hun havde en ide om hvorfor han var så solsky. Hun tog ikke just i mod hånden der blev rakt mod hende for at hjælpe ned og kom derfor ned ved egen hjælp. Folkene hun havde reddet med måtte have sladret om hendes opførsel da en eller anden kæmpe af en vagt tog et fast greb om hendes overarm og trak hende med sig. Hun fik bestemt ikke lov til at bestemme selv her og det gjorde hende lidt sur.
Hendes tøj var overraskende nok, mere laset end det de andre slaver gik i. Det syntes hun ikke var sjovt at opdage, men hun kunne da håbe på at hun fik noget der om ikke andet matchede de andres stil. Hun havde bestemt ikke haft råd til klæder de sidste mange år, og de tætsiddende leggins var klodset lappet stort set alle steder og den løse bluse havde flere huller end en si.
Hun forventede ikke at der var ret mange slaver der faktisk fik en opgradering i deres tøjstil ved at blive slave, frem for fri. Men den simple sorte kjole hun blev tildelt var faktisk pænere end det hun havde gået i, der var ingen dårlige forsøg på lapper og ingen huller der var nævneværdige. Hun gik ud fra at det var det man gik i her.
Vagten tog endnu et tag i hende, da hun ikke havde travlt med at komme videre. Hun havde betragtet kjolen med største omhu og var for alvor ved at blive forvirret. Hvorfor fik hun tøj? Sidst hun havde været slave havde hun fået slag til hun havde brændt huset ned i raseri. Her fik hun tøj at gå i, et fint smykke der godt nok fjernede hendes kræfter men det var bedre end de sædvanlige lænker. Hun rystede lidt på hovedet. Det ville ende med at en tilværelse her faktisk ville blive bedre end noget andet hun havde oplevet.

[Deleted]

Louis havde ikke skænkede hende et blik som han var stået af hesten, ja han havde faktisk kun kort kastede et bekymret blik på hingsten men fået et beroligende blik fra staldknægten hvilket var hvad Louis forventede. Louis gik ellers blot ind i sit store hjem, blev mødt af bulteren som bukkede høfligt og kastede et blik på Evangeline som blev slæbt ind. Greven end ikke vendte sig om men blev fulgt tæt af sin butler som nu rakte ham en stav, den sædvanlige Louis gik med, til gengæld overtog butleren sværdet og kappen som Louis havde trukket af hvor han afslørede sin elegante og fine påklædning.
Inden længe var han gået op til sine egne gemakker, havde dog været forbi moderens, en ældre kvinder af både udseende og alder. Han hilste kærligt og varmt på hende, strejfede hendes kind og kyssede hendes hånd ganske blidt inden han ønskede hende god søvn nu hvor solen var på vej op. som sædvanligt stillede hun ham det samme spørgsmål, og han smilede blidt til hende og svarede det samme som altid ”Snart moder, meget snart” et svagt suk nåede hans skarpe hørelse hvorpå han vendte om og forlod moderen værelse og satte kursen mod stuen. En tjener kom med et vinglas hvori der var blod. Den røde tykke, og lune væske var forfriskende som han nippede til den og smagte på den. Det smagte som han forventede, metallisk, men sødt. Han gik roligt hen til et tildækkede vindue og stoppede der, støttede sig mod stokken i hans ene hånd, den var sort, passende lang så han kunne støtte sig på den, fornemt lavede af det bedste træ. I toppen var der en større diamant som udgjorde grebet til et svært, eller rettere, en sabel, magisk lavede så kun han kunne trække den ud, og kun dem han ønskede kunne i det hele taget løfte stokken.
Hans blik blev vendt mod døren som de to første kvinder kom ind, de fik korte hurtige instrukser om hvad han ønskede af dem, og hvad han krævede de skulle gøre og hvordan de skulle opføre sig. Kvinderne sagde ikke så meget, nikkede blot og stillede end ikke spørgsmål selvom han spurgte om de havde nogen. Snart forlod de stuen og overlod ham til sig selv, begge kvinder havde fået de samme sorte kjoler og ville blive vist til deres nye værelser og senere vist rundt i de dele af huset de skulle arbejde i.
Louis havde atter vendt sig mod vinduet som endnu var tildækket, han løftede stokken op og flyttede gardinet så morgengryets lys strømmede svagt ind. Han knep øjnene sammen men flyttede sig ikke. Lyden af fodtrin gjorde det klart at den sidste slave var på vej derop. Han løftede glasset mellem hænderne op til læberne, drak lidt af det igen mens han ventede på at de skulle træde ind i stuen.
Stuen var ret stor, med dyre fine møbler i gylden og mørkerød, en kammine, et maleri hængende og dyre tæpper på gulvene. Bord og diverse nipsgenstande hængende rundt omkring.

[Deleted]

Eva snerrede af vagten der ubehøvlet slæbte hende afsted. Hun var ved at snuble op af nogle trin da hun strittede voldsomt i mod i stedet for at gå pænt. Vagten brummede irriteret og rykkede i hende for at få hende til at gå.
"Giv slip! Jeg kan godt gå selv din blodsugende igle!" Hvæsede hun og sparkede ud efter ham. Han ikke engang løftede et øjenbryn. En dør blev åbnet og han skubbede hende ind af den og blev selv stående i døråbningen.
Eva var ved at vælte og snerrede noget yderst ubehøvlet af manden før hun rettede sig op i sin fulde højde og så rundt med et mistroisk blik. Hun bemærkede ikke manden ved vinduet lige med det samme da det skarpe morgenlys syntes at være alt hun så. Dog bemærkede hun skikkelsen og så lidt sur ud over alt dette ståhej.
Hun lagde kjolen over armen og lagde armene overkors under sin barm mens hun så på ham med et arrogant blik. Jo Evangeline kunne være både sød og uskyldig. Hun kunne være en hver mands drøm men hun kunne lige så let forvandle sig til et mareridt. Dog sagde hun ikke noget men hendes tydelige problemer med autoriteter lyste ud af hendes øjne så ord var næsten overflødige.
Hun stod bare og gloede på ham. Hun bukkede ikke, slog ikke blikket ned. Hendes smukke grønne øjne var klare og skarpe og veg ikke et sekund fra hans skikkelse. Hun trådte langsomt lidt frem, mens hun ignorerede vagten der rørte på sig ved døren. Da solstrålen ramte hendes hår skulle man tro der var gået ild i det, så rødt og levende var det nemlig. Hun studerede det hun kunne se af manden bag lyset, men det var ikke just nemt at vurdere noget. Dog var hun nået frem til at give det en chance - at være slave her var mere givtigt end at være dronning i hendes eget liv.

[Deleted]

Lyden af Evangelines snerren kunne nok høres af alle i den del af bygningen, og dog fortrak Louis ikke en mine. Han havde set værre slaver, og hun var ikke nær så umulig som andre før hende havde været det. Hans blik forlod ikke vinduet selvom han hørte hun blev skubbede inden for og tidligere havde hørt hende beordre vagten til at slippe hende. Et lille stykke tid efter hun var trådt ind vendte han sig væk fra vinduet hvorpå gardinet gled i igen og rummet derved kun var oplyst af de lys der var tændt. Vagten der havde fulgt hende trådte nu ind, han havde holdt sig væk fordi solen ellers ville ramme ham, og han havde endda skuttede sig over synet af sin herre i sollys. Evangeline havde derimod set skøn ud, håret flammende op, de intense øjne, arrogancen der var lige en adelsfrøkens. Louis lod blikket glide over hende inden det standsede ved hendes øjne. Hvor hendes blik var arrogant, viste hans tydelig kontrol og ro. han havde kontrollen, over hende ... og over alle andre. Vagten slog blikket ned ved synet af herrens blik, Evangeline gjorde ikke, hvilket i sig selv var usædvanligt. Han var van til at folk så væk fra ham, ikke fordi synet var ubehageligt, men hans perfektion gjorde ham så langt mere normal og så anderledes og skræmmende på sin helt egen unikke måde.
Slaven havde tydeligvis problemer med autoriteter, men så var det godt hun ikke ville se meget til ham. Dette betød dog ikke at hun ikke skulle lystre andre i huset, slaver var trods alt de nederste i hierarkiet. Han satte sig roligt ned, lagde glasset fra sig og lod hovedet glide på sned ”Hvor gammel er du Evangeline? Og hvad har du arbejdet med før..?” lagde han roligt ud med.