A bad idea!

[Deleted]

Det var endelig ikke svært at finde vej derinde, nok var stedet godt bevogtet men det undrede hende virkelig at man ikke havde gjort det bedre. Det eneste hun havde skullet gøre var at holde øje med en af soldaterne og huske hans opførsel og holdning, derefter havde hun via sin formskifterevner forvandlede sig til ham og krydsede porten til slottet. Amelia var som altid på farten, Valeria havde man ikke set noget til de sidste par dage, og den blonde kvinde havde kedet sig så meget i byen at hun havde fundet et nyt sted at lege.. slottet. Hun havde stjålet noget tøj fra tjenestepigerne som hun havde trukket i, bestemt et kedeligt outfit så hun havde piftede det op, lige indtil hendes blik var faldet på de adelige kvinder og deres fine kjoler. Hun havde hørt og andet om et bal, et maskebal, ikke stort men alligevel noget der vakte hendes opmærksomhed og interesse. Det var næppe en god ide at deltage eftersom hun var komplet ukendt og derved ville der blive spurgt indtil hende, men hun tog chancen, og havde formåede at stjæle sig til en yndig kjole, masken ligeledes. Hun var ikke van til de store tunge kjoler, men ikke desto mindre havde hun formåede at få den ind på slottet og havde nu trukket i den. Hår og maske var blevet sat, hvem vidste, måske kunne hun komme så tæt på de adelige herrer og damer at hun stjal noget af dem. Hun kunne jo altid transportere sig væk skulle det blive et problem. Valeria ville helt sikker få sig et chok skulle hun nogensinde opdage hvad Amelia foretog sig. Ballet var begyndt, og dog ankom hun lidt senere, hun trådte ind i den store festsal, lod blikket glide rundt og bemærkede straks enkelte blikke. Kjolen var smuk, men meget anderledes end andre kvinders, mere udfordrende, mere opsigtsvækkende. De smaragdgrønne sensuelle øjne gled rundt, smilet over hendes læber var synligt under halmasken som skjole næse, kindben og øjne.

[Deleted]

Det var en stille og rolig aften. Slottet var henlagt i mere eller mindre ro på trods af det arrangement som skulle stå samme aften. Det var intet stort, blot et intimt møde med nogle forretningsmænd fra landet over. Ligesom alt andet var det noget som Mattheus i sin vrede havde frasagt sig, og igen var det Leon som stod med hele skidtet, hvilket virkelig irriterede ham eftersom han ikke havde haft tid til at se til sit kære bordel. Han stod selv i balsalen hvor et smukt bord efterhånden var blevet ryddet efter de alle havde spist. I sit stille sind kunne han ikke lade være med at bande og svovle over den som havde bestemt at temaet skulle være maskebal, de var ikke mere end en 40-50 stykker, men han havde ingen idé om hvem han skulle have fat i. Selv var han temmelig genkendelig. Det røde hår var bundet op i en elegant hestehale for at det ikke skulle komme i vejen. Han havde klædt sig i ædle, midnatsblå klæder der lidt symboliserede hans væsen og hans familienavn. De mørke skjorte fremhævede kun hans brede skuldre og markerede bryst. Modsat Mattheus var han ikke en direkte flot mand, men han havde tilgengæld charmen på sin side. Med et glas rødvin i hånden forsøgte han lidt desperat at søge væk fra menneskemængden også selvom en ældre herre forsøgte at stoppe ham. Leon lod som om han ikke havde set ham, for selv han var blevet ør i hovedet af både at skulle tage sig af sin pestilens af en ægtemand, et bordel og et hav af kongelige pligter. Han rømmede sig og sendte en ung kammerpige et typisk kækt smil. Hende havde han allerede været ved, men han var en gentlemand nok til at hilse på, selvom der ikke havde været noget i det for hans del. En smuk kvinde i en lilla kjole standsede ham. Hun havde en mørk maske til at dække sit ansigt ligesom så mange andre. Han sukkede for sig selv og bukkede hovedet som respektfuld hilsen til hende. Desværre var det ikke en konges lod at stikke af.

[Deleted]

Hun genkendte ingen, selvfølgelig gjorde hun ikke det! hun hørte slet ikke til her og det ville man bemærkede hvis man ellers gad skænke hende en tanke. Hun nejede ikke som man burde, snakkede heller ikke, men nu var hun her hverken for at neje eller snakke, men for at observere og stjæle, samt mad og underholdning… var hun heldig fik kun måske en mand med sig ud. At hun var omgivet af adelig og muligvis en konge eller to skænkede hun end ikke en tanke. En ung herre havde henvendt sig til hende, budt hende op til dans hvor hun blot havde takket nej, danse? Medmindre det skulle blive noget ekstremt perverst så ville hun næppe være den bedste at prøve den slags med. Fyren droppede det ikke bare, hentede hende en drink og hun fandt det pludselig underholdende at bruge ham som sin egen lille dukke. Det gik skam fint, indtil han forsøgte at trække masken af hende hvorpå hun nær smed sin drink i hovedet på ham, fyren var skam ok.. men han var for desperat og kedelige. Blikket gled rundt, hun snakkede med enkelte kvinder, eller faktisk lod hun dem om snakken mens hun lyttede og nappede til sig et armbånd eller andet når hun kunne komme til det. Mænd der kyssede hendes håndryg mistede på mirakuløsvis en ring eller to. Hun fortsatte gennem salen, ladende blikket glide rundt indtil det faldt på en rødhåret skikkelse som så beklemt ud, hvem denne var anede hun ikke, men hun smilede alligevel både charmerende og uskyldigt til ham som hun trådte nærmere. Hun hørte en eller anden hviske noget om kongen og tilbageholdt overraskelsen. Var den fyr kongen?

[Deleted]

Leon selv var efterhånden vant til at se de ansigter som var til stede i balsalen denne aften, men med maskerne genkendte han yderst få af dem. Under normale omstændigheder ville han finde denne form for arrangementer spændende, men lige i aften var han slet ikke op til det. Hele dagen var gået på at skændes med sin kære husbond der igen havde valgt at svigte ham, han havde mest af alt lyst til at tvinge ham herned også selvom det ikke var muligt. I stedet havde han påklistret det kække smil på sine læber, og forsøgte at holde en pæn tone overfor dem som ønskede at forhandle med ham. Den smukke kvinde foran ham var begyndt at plapre. Han hørte ikke et ord der forlod hendes læber for det interesserede ham ikke, hun var blot endnu en kvinde der forsøgte at charmere sig ind på ham bag sin mands ryg. Han hævede glasset til læberne, og tog en så stor slurk af vinen at det næsten var kvalmende, også selvom han forsøgte at skjule sin grimasse. Ikke synderligt diskret lod han de grønne øjne søgte omkring efter kvinder som var mere interessante end hende foran ham. Måske han var en gift mand, men det betød ikke at han ikke kunne have det sjovt, desuden havde han aldrig indvilliget i at opgive sin aktivitet når det kom til yndefulde kvinder. Blikket faldt på den smukke, unge kvinde hvis ansigt han på ingen måde var i stand til at placere. Han hævede et øjenbryn. ”Undskyld mig,” endte han høfligt dog uden at værdige kvinden foran ham et blik før han roligt trådte mod den kvinde han havde fået øje på. Med en hånd på ryggen søgte han med elegante skridt mod hende, før han endte med at gribe ud om hendes hånd. ”Godaften Mylady. Dine øjne genkender jeg ikke,” erkendte han med en lettere hemmelighedsfuld tone, før han roligt hævede hendes hånd mod sine læber og skænkede hendes håndryg et stille kys, uden at slippe hendes smukke blik.

[Deleted]

Kvinden overfor kongen plaprede løs, og dog syntes hans opmærksomhed ikke at hvile på hende, til hendes held.. eller uheld. Hans blik der gled rundt faldt snart på hende, og inden længe havde han afbrudt kvinden, undskyldt sig og sat kursen mod hende. hun standsede brat op, men virkede rolig om end hendes hjerte slog. Legen var alt for spændende, og hun følte adrenalinen pumpe i hendes krop. Den turkise kjole hun bar fremhævede hendes lyse hud, de grønne øjne som fik samme nuance som selve kjolen. Den var nedringet, sad tæt om hendes krop, ærmeløs og stroppeløs i modsætning til mange andre kvinders. Skørtet var ikke kæmpestort, tillod derved en mand at komme tættere på end vedkommende måske burde eller tættere på end hvad der sømmede sig i disse samfundsklasser. Kongen standsede og tog hendes hånd uden videre, hun lod ham gøre dette uden brok, et smil formede sig over hendes læber, ikke anstrengt, ikke påtvunget, derimod roligt, og blidt. Hans ord fik smilede over hendes læber til at vokse sig større som hun dog kom i tanke om at skulle neje og gjorde det det bedste hun havde lært hvilket ikke var så galt igen. Hans læber plantede sig mod hendes håndryg, og hun tog sig i at tænke hvor underholdende det ville være at komme så tæt ind på livet af selveste kongen, eller den ene af dem i hvert fald, og slippe af sted med det. ”Det er netop mystikken bag denne aften Deres majestæt” svarede hun undvigende fremfor at præsentere sig selv. Hvad skulle hun også sige? Gadetøs der fandt det underholdende at kigge forbi? næppe en god ide.

[Deleted]

Den anden kvinde havde været umådelig kedsommelig, det var typisk hustruer af forretningsmænd at tro, at de var i stand til at få hele verden, men hvad vidste de om at kæmpe for de små ting? Han var trods alt ikke selv født ind i en royal familie, måske adelig, men havde aldrig kendt dem, den luksus han levede i ny var ny for selv ham, og det blev frygtelig hurtigt kedsommeligt. Glasset med rødvin stilte han på en tilfældig bakke som han passerede i sin færd mod den komplet ukendte kvinde. Der var ikke en eneste til stede som ikke var gift.. selvfølgelig bragte det en vis spænding til det men på den anden side ville det nok ødelægge for mange gode forretninger. Han greb ud efter hendes silkebløde hånd og skænkede håndryggen et kys. Selv han kunne være en gentlemand. Han betragtede hende med et roligt blik, betragtede de hemmelighedsfulde øjne et sted bag masken. Det virkede ikke ligefrem naturligt for hende at neje på den måde, hvilket næsten kun morede ham. Han kluklo og fortrak i et kækt smil, dog uden selv at bukke, han var trods alt en konge, og han havde ret til at være overlegen og arrogant. Med et lidt bestemt ryk trak han hende tættere ind mod sig, dog uden at være direkte hårdhændet. Han bukkede sig ned mod hende. ”Mellem os to.. så er jeg ikke til denne slags arrangementer. De er ikke blot anstrengende men ligeså upassende for forretningsarrangementer,” påpegede han i en intens hvisken. Flere øjne hvilede allerede på dem. Leon slap hende og rettede sig op med smilet hvilende på læberne. ”Fortæl mig, smukke.. hvem af disse tåber til mænd er din husbond?” spurgte han og lagde armene over det markerede bryst. Han havde aldrig været bange for at charmere kvinderne, han havde tværtimod altid nydt det, men han var også vant til at få det som han ville have det i sidste ende. ”I frygt for at fornærme Dem, så genkender jeg Dem som sagt ikke. Hvilket navn kan man mynte på en sådan skønhed?” spurgte han næsten.. drillende. Ja han var lidt af et legebarn det ville han ikke lyve sig fra.

[Deleted]

Denne konge var skam ikke genert af sig, og ikke at konger normalt var det men han var så direkte foran alle at det forundrede hende. Men hvad vidste hun også om konger og adelen generelt? Ikke en skid. Valeria havde levede i naturen som nomade det meste af sit liv, og Amelia der var en del af hende havde ikke haft andet valg end at følge kvinden. To kvinder der delte en krop, og to så forskellige kvinder som Amelia og Valeria var absolut ikke en god match, de ønskede hver især noget og de blev sjældent enig. Heldigt for Amelia var det hende der havde magten, Valeria druknede i sine fantasier om en selvsikker og stærk kvinde, og overlod derved tøjlerne til sit andet jeg når det blev hende for meget hvilket tit endte sådan når hun var i Dvasias. Kysset på håndryggen fik hun nu langtfra hver dag, og hun var selv fræk nok til diskret at lade fingrene berøre hans hage inden han sænkede hendes hånd, det mystiske og hemmelighedsfulde glimt, samt det uskyldige smil over læberne blev bibeholdt. Han lo som hun nejede, hvortil hun var bevidst om at hun var blevet afsløret. Det undrede hende at denne person skulle opdage hendes manglende erfaring, det hun dog ikke vidste var at denne mand ikke var født som kongelige, men havde levede blandt folket. Pludselig blev hun trukket helt tæt på ham hvilket skulle komme helt bag på hende men hun havde intet imod en mands nærvær. Den sensuelledæmon i hende tittede svagt frem og satte kløerne forsigtigt i ham som hendes magi forsigtigt og nænsomt pillede op ad ham. Han lænede sig frem mod hende hvilket hun intet havde imod ”Hans højhed behøver ikke være her… De kan sikkert finde underholdning andetsteds” svarede hun intetanende om han kunne eller ikke kunne være der. Hendes blik var gledet fra hans øjne til hans læber som hun havde svarede, en hånd hvilede over hans skulder per refleks. Hun blev sluppet, trådte et skridt bagud bevidst om de blikke der var rettet imod dem. hans efterfølgende spørgsmål fik hende til at blinke to gange hurtigt inden hun lod blikket glide rundt i et forsøg på at pege på en der var dybt optaget af en samtale ”Han står der..” svarede hun og nikkede mod en ældre herrer der var i dyb samtale. At lyve faldt hende naturligt, hun var van til det. Til tider løj hun så meget at hun selv troede på sine egne løgne. Som han spurgte til hendes navn gled et lettere drillende glimt frem i hendes øjne ”De kan kalde mig.. Amelia” svarede hun blot simpelt og kortfattet uden efternavn, titel eller andet.

[Deleted]

Leon havde aldrig været en genert mand, det var ganske sikkert, han var en mand med selvtillid på trods af det hårde liv han havde levet og det lidt kejtet udseende. Selv på trods af det så plejede han at få det som han ville have det i sidste ende. Hvilke hemmeligheder denne kvinde bar på vidste han ikke, men alle havde noget med sig, og han kunne sporer noget hemmelighedsfuldt i hendes øjne, hvilket fangede hans opmærksomhed i højere grad end de kedsommelige kvinder der forgæves forsøgte at vinde hans gunst. Den søde berøring af hans hage fik kun et glimt til at melde sig i hans blik. Ja en damernes mand havde han altid været, desværre var han bange for at han ikke kunne stikke af fra dette sted uden videre, han havde trods alt forretninger at gøre, også selvom han på den anden side havde lidt en tanke om at Mattheus i højere grad fortjente at lave noget efterhånden. Roligt slap han hendes hånd dog uden at slippe hendes blik. Der var noget over hende som ganske vidst ikke passede ind, hun virkede på sit vis mere kejtet end de kvinder der nærmest var vokset op i dette miljø, hun virkede som en.. han kunne have mødt på sin lange rejse gennem Dvasias. At hun var sensuel dæmon var næsten allerede gået op for ham, det stod langt ud af hendes blik, hvilket vækkede noget i ham. Hun var smuk, det herskede der ingen tvivl om. Han rettede sig op og foldede hænderne på ryggen idet han lod blikket glide over befolkningen omkring ham, og overvejede et kort øjeblik om han kunne tillade sig at stikke af efterhånden, men selvfølgelig kunne han ikke det. Han slap et tungt suk. ”Det min smukke frue, er jeg bange for at jeg ikke selv er herre over. Også selvom jeg klart ville kunne finde underholdning andre steder,” tilføjede han og skænkede hende et lidt sigende blik, hun afviste ham trods alt ikke. Han hævede hånden og strøg den over hendes bløde, varme kind, med hovedet let på sned. ”De er så uvidende.. så ung. Er de nyligt gift?” spurgte han næsten med en bekymret tone. Han havde altid været mod tvangsægteskaber særligt med idioter som forretningsmænd der ikke anede hvordan en kvinde skulle behandles. Han fulgte hendes pegen hvilket i sig selv afslørede hende. Manden hun pegede på var gift med en nydelig men irriterende kvinde der stod lidt fra ham, men han kommenterede det ikke, han vidste allerede at hun ikke hørte til her. ”Aha,” endte han lidt kortfattet.Han sendte hende et smil på trods af at hun ikke gav ham meget. ”Mig en ærer at møde Dem smukke Amelia,” endte han roligt og bukkede elegant for hende.

[Deleted]

Valeria var skam den generate af de to kvinder, Amelia ejede intet skam i livet og der skulle en del til inden hun rødmede. Dette betød dog ikke at hun ikke spillede skuespil, for det gjorde hun nu tit og ofte, lod som om hun var så uskyldig mens hun i virkeligheden kunne være så forførisk og syndig på alle planer. Dette var nu et skuepil hun elskede, at vise sig uskyldig mens hun alligevel lod et glimt af sit sande jeg træde frem. Nøjagtig med hendes blik nu var gjorde det delvist klart hvilke person hun var, mens resten af kroppen udtrykte uskyld og generthed. Hendes hemmeligheder var der ikke mange der kendte, hun pralede ikke selv med dem.. og de eneste der endelig kendte hendes hemmeligheder var dem der havde set dem… og med det menes hendes skizofreni. To kvinder, en krop.. de delte en krop og hvor Valeria havde skabt Amelia ude fra sine fantasier, var Amelia gået hende og blevet den der styrede… en kvinde for sig.. og den dominerende og den man så altid. Valeria var godt og grundigt ved at svinde bort og forsvinde til ingenting.
Når man ikke var født i denne samfundsklasse fik man heller ikke den samme opdragelse, guldskeer, og dette pompøse liv som disse mennesker havde. I stedet for boede man på gaden, havde det elendigt og hvis man var heldig fik man en smule mad, ens familie blev revet fra en, og man var ensom og alene ladt il sig selv… nej det var langt fra alle der havde det sådan, men det var det hun havde været igennem.. det var det de havde været igennem! Naturligvis anede hun ikke hvordan hun skulle agere i dette miljø, hun havde end ikke øvede sig så at hun udviste maner og holdning nok til ikke at blive opdaget eller smidt på porten var vel godt af en nybegynder.
Ved hans svar smilede hun svagt, tilbageholdt det kække smil og det drillende smil som hun dæmpede svarede ”Jeg er nu en hurtig kvinde Deres majestæt” svarede hun, blikket lagde sit tydelig sprog, hvor hun nærmest lovede ham det ville gå hurtigt, hvad hun snakkede om eller havde planer for anede man vel i hendes blik, men om det nu kun var det hun havde i hovedet var ikke til at sige, i alt faldt gjorde hans højhed klogt i at passe på.
Nygift? Han skulle vide, ved hans berøring måtte hun tøjle sig for ikke at lade den side af hende overtage, det var trods alt mindre klogt end det hun i forvejen foretog sig. Han så dog ud til at være bekymret ved sit spørgsmål hvilket undrede hende hvor hun ikke kunne dy sig for at svar ”Hvad hvis jeg var?” lød svarede med en spørgende tone. som hun udpegede en tilfældig mand bemærkede hun hans respons, og hun vidste med det samme at hun havde ramt forkert og derved var afsløret, no problem… hendes reaktion var et uskyldigt smil, som om hun sagde ’please sir.. don’t punch me.. i will be a nice girl’. Hans respons på hendes præsentation fik hende til at smile underholdt i et lille øjeblik “Æren er på min side” svarede hun.

[Deleted]

Hvad der i virkeligheden gemte sig bag denne smukke skal til en kvinde, kunne Leonardo kun gætte på, også selvom det slet ikke var en leg han turde begive sig ud på. Hun lod til at være en frygtelig kompleks kvinde, og det var som om hun ikke rigtigt hørte til på dette sted, også selvom han nu ikke havde tænkt sig at kommenterer det lige nu. Den søde summen af snak livede rummet op. Der var ingen tvivl om at dette for de fleste var en glad stund, men han selv havde store problemer med at nyde det, udelukkende med tanke om alt det arbejde han skulle have gjort, go dette spildte i virkeligheden kun hans tid. Han foldede roligt hænderne på ryggen og rettede sig op i en rank holdning. Det at hun ikke selv lod til at have manérerne tæt inde på livet, fortalte ham at der var noget som ikke helt stemte overens med hendes forklaring, men det ville ikke være første gang at kvinder sneg sig ind og forsøgte at være en del af det fine selskab, nogle af ren og skær nysgerrighed, det skulle han bestemt ikke stå i vejen for, det kunne hurtigt blive for formelt, særligt for ham. Hendes smil smittede kun af på ham, dog var hans mere kækt, hvilket han havde hørt var typisk hans far.. han ville gerne havde haft muligheden for at møde. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om, Frue,” medgav han med et lidt drilagtigt glimt i øjet. Hurtig måtte hun være eftersom det var lykkedes hende at komme ind uset af vagterne. Det var på ingen måde for at genere hende, men det var jo mere end tydeligt at hun var forbandet ung og ikke mindst uvidende, så hun måtte være forholdsvis nyligt gift, hvilket allerede sagde ham at hun slet ikke hørte til. De mand og kvinder der var til stede, havde været gift i flere år end hun nok havde været født, men han kunne vel godt lege lidt med? Han hævede hånden til hagen og betragtede hende en smule eftertænksomt. ”Hvis du er, er jeg bange for at min jalousi til din ægtemand ville stige mig til hovedet, og tvinge mig til at udnytte min magt som konge på en ikke hensigtsmæssig måde,” svarede han ganske sandfærdigt, også selvom han selvfølgelig ikke ville komme mellem et lykkeligt ægteskab, der var efterhånden så få af dem, at han ikke kunne nænne det. Når alt kom til alt var han temmelig ligeglad med hvor vidt hans kvinder var gifte eller ej, han satte mere pris på selskabet også selvom han selvfølgelig ikke havde tid til at nyde en kvinde i disse stunder, takket være hans kære husbond. Det uskyldige smil sagde han intet til. De vidste begge at hun ikke burde være der, men det var ikke fordi han smed hende ud eller noget som helst. ”Må jeg bede om denne dans? Jeg trænger til at få gang i min gamle ben,” endte han roligt og rakte hånden frem mod hende som ent ydelig indbydelse til at tage en dans med ham blandt alle de andre der vakte liv og glade dage på gulvet, når nu dette var en sur pligt kunne han vel ligeså godt morer sig lidt?

[Deleted]

Denne konge var absolut ikke som nogen fra overklassen hun havde mødt før, kongelig var hun nu ikke stødt så meget på, men blandt overklassen skilte han sig tydeligvis ud. Hun kunne lide ham, hans væremåde og fremtræden trods hans viden om at hun ikke passede ind her. Han jagede hende ikke på porten, eller fik hende bragt til torturkammeret, derimod legede han med og hun nød virkelig denne leg. Enhver anden havde straks forsøgt sig med magi og forskellige eliksir for at finde ud af hvad hun foretog sig på slottet og hvem havde sendt hende, og ingen ville tro på at hun blot var der for underholdningens skyld, for at se hvordan disse væsner levede, og for at stjæle sig til mad – og derved få maven fyldt for en gangs skyld – og værdigenstande. Hun havde allerede snuppede et par armbånd og enkelte halskæder, men damerne ville næppe savne dem, de havde vel penge til nye trods alt.
Hans kække smil fandt hun charmerende og tiltrækkende på sin helt egen måde, blikket slog hun dog ikke ned som de fleste adelig frøkner og nygifte gjorde af generthed, derimod gengældte hun hans blik. Nu var komediespillet jo delvist over, og han vidste hun ikke hørte til, så det ville ikke betyde noget alligevel om han så hvor indbydende og tiltrækkende hun kunne være. Hans svar og drilagtige tone fik et udfordrende glimt til at overtage hendes blik ”Selvfølgelig ikke..” svarede hun blot som var det en selvfølge.
At komme uset forbi vagterne var skam kommet af ren øvelse og praktisering af sine evner. Hun havde lært en ting eller to om hvordan spillede blev spillede, og hun måtte være opmærksom og lusket for at opnå det hun ønskede. desuden havde vagterne ikke et øjeblik været i tvivl om at hun var hvem hun havde udgivet sig for at være, de havde end ikke ture diskutere med hende.
Hun var end ikke gift, og havde aldrig været det, og ville aldrig blive det. For det første fordi hendes personlighed var splittede og hun var skizofren, for det andet fordi hun ikke havde planer om at være en mand underdanig, og for det tredje fordi hun ikke stolede på nogen. Ung og uvidende var lige hvad hun var, men helt ung var hun vel ikke, det ville hun ikke sige, hun ville bare ikke virke voksen og hendes personlighed spejlede hendes udseende sammen med hendes evne som formskifter.
Hans svar fik et underholdt glimt frem i hendes øjne og havde hun haft en vifte ved hånden havde hun da taget den i brug som adeldamerne nu yndede at gøre det. I stedet for smilede hun blot en anelse drillende ”De forstår at smiger en dame Deres Højhed.. men De behøver ikke frygte for min ægtemand, han lægger næppe mærke til noget..” svarede hun opmuntrende. Kunne hun bare komme i nærheden af hans gemakker kunne hun muligvis komme ud derfra med værdigenstande der kunne give hende tag over hovedet i år! hans forespørgsel om en dans og som han rakte hende hånden måtte hun virkelig styre sig for ikke at skær en grimasse, hun havde set damerne danse, men for pokker hun var ikke født på dansegulvet! Hun kunne skam danse, men de fleste – for ikke at sige alle dansene – var nogen der blev dansede i byen.. ja endelig kendte hun kun to adelige danse og det var kun fordi hun i en overgang havde været tjenestepige hos en adelig familie i Imandra og havde set familiens datter bliver undervist. At sige nej ville dog være uhøfligt, og vække for meget opmærksomhed, i stedet så hun en anelse beklemt på ham, bed sig svagt i underlæben og lod sin hånd lægges i hans. I bund grund kunne det ikke gå helt galt, det var et maskebal og hendes ansigt var skjult, ingen ville genkende hende alligevel skulle det gå helt galt. Hun nejede, denne gang mindre kluntede end første gang, som man nu bør gøre inden man påbegyndte en dans. Hun krydsede fingre til at den næste melodi der vil spille ville være til en vals, så havde hun da en lille bitte chance.

[Deleted]

Leonardo kunne tydeligt mærke på denne kvinde at hun ikke følte sig synderlig komfortable på dette sted, hvilket næsten var en tanke som morede ham. Han vidste ikke hvad hun var ude på, eller hvilke grunde hun havde til at snuse omkring, man han så heller ingen grund til at gøre en scene ud af det. Først og fremmest var hun umådelig smuk, for det andet var hun omringet af folk som kunne stoppe hendes hjerte på ganske få sekunder hvis hun forsøgte på noget som helst, han frygtede hende ikke. Før eller siden skulle han nok få muligheden for at udspørge hende, men for nu ville han nyde en dans, og et bedre selskab en resten af adelen som var til stede. Han betragtede hende med et indgående blik, der afslørede at hendes skuespil ikke var noget som han hoppede med på. Jo måske overfor alle andre, men selv han vidste bedre. Mattheus var ikke til stede, hvilket ville sige at han nok var på kammeret og svømmede i sin egen selvmedlidenhed, det var ikke noget han kunne tage sig af. Aftenen var dog blevet en hel del hyggelige. Med den ranke holdning blev han stående med hende, selvom der sikkert var mange derude som gerne ville have hans opmærksomhed. Det var lykkedes denne Amelia at snige sig forbi de mange vagter, hvilket var noget som kun morede ham. Et sted beviste det vel også bare at de sov på vagten og ikke gjorde deres arbejde? Enten det eller også var denne kvinde virkelig dygtig og ligeså hurtig som hun påstod at være. At dømme ud fra hendes reaktion så kunne hun umuligt være gift. Det var de færreste mænd der ønskede kvinder af det mere fattige, ikke hvis de kom fra overklassen vel og mærke, han kendte så ikke til denne kvindes fejl og mangler eller evner for den sags skyld, og det var som regel der der vækkede hans evige nysgerrighed, han var en sand kvindebedårer og det ville kræve lang tænkningstid for ham at skulle finde bare tre dårlige ting ved det fantastiske væsen. Hendes ord fik ham blot til at le morende. Han havde skam allerede gættet at han ikke behøvede at være urolig for noget som helst. Det var jo heller ikke fordi han ønskede at ægte denne kvinde eller noget som helst, det kunne han trods alt ikke, med den ring som allerede hvilede på hans finger også selvom det på ingen måde var af kærlighed. ”Det gør han vel næppe. Nuvel det er kun til mit held,” konkluderede han med et glimt i øjet. Han kunne generelt godt lide at få kvinder til at føle sig værdsat, og han så ingen grund til at afsløre denne Ameila, hun lod jo ikke til at være ude på ballade. Lettere insisterende endte han med at tage et greb om hendes hånd som han førte hende med sig ud på gulvet. De finere danse var ganske vidst noget mere kompliceret end de forskellige rundt i byerne, det krævede lidt af begge parter. Han havde end ikke selv lært alle dansene endnu, også selvom han kæmpede for det, det var trods alt en af de ting som folk forventede at han havde styr på. Det var heldigvis en af de mere rolige. Med en arm og hendes liv og den anden i hendes hånd, gav han sig til at følge musikken som var det, det mest naturlige i hele verden. Han holdt sin ranke holdning, som han førte hende med sig. Rundt på de store gulv og mængede sig med de øvrige gæster. ”Fortæl mig noget mere om Dem selv, smukke Amelia,” opfordrede han med det kække smil. Ligesom han havde troet at aftenen havde nået 0-punktet var hun kommet ind og tak og pris hvor var han lykkelig for det, de mange forretningstaler og skål hen over bordet med ligegyldige mennesker, havde gjort ham helt kuldret i hovedet og ikke mindst stresset, havde han vidst at det var så ensomt og så stressende at være konge, så var han ikke sikker på at han havde sagt ja i udgangspunktet, men hvem kunne sige nej når en smuk dronning stod på ens dør, og bad ham om at ægte hendes søn, i tilfælde af at noget skulle gå galt?