Good news?

[Deleted]

Begge havde de været bange for graviditeten, eftersom Sonic selv havde frygtet at han ikke ville blive nogen god far eller forælder generelt, for det kunne man jo ikke just sige at nogen af dem havde været født til. Han havde dog taget sig af pigen, skønt det mange gange havde været et mareridt og til tider havde det også været Ilaria, der havde stået op om natten og hentet tøsen, når han havde været for udmattet til det. Når han tænkte over det, så havde det faktisk været et rent helvede! Alligevel kunne han også huske de gode stunder, når tøsen ikke havde skreget, når de alle tre havde været samlet og nydt stunden sammen. Det gjorde ondt at de var gået glip af meget ved Jacquelines udvikling, eftersom det gik frygtelig stærkt. Hun var dog blevet smuk som aldrig før, hvor hun uden tvivl lignede sin mor, skønt tøsen bar hans øjne. At hun så nævnte graviditeten fik et smil at passere hans læber. Selv der kunne han både huske de gode og dårlige tider. Hun havde været en hormonbombe, der havde haft ufattelig mange humørsvingninger, skønt hun oftest havde været sur og bosset ham omkring, men et sted havde han jo også nydt at pusle om hende, hvor de også havde haft gode stunder, som når de havde kunnet mærke Jacqueline i hendes indre, der sparkede imod maven. Han måtte helt savne den tid. Han grinte ganske let ved tanken, som han vendte blikket morende mod hende. ”Men indrøm det, du er gladest for at have fået din fantastiske krop tilbage igen, i stedet for at være.. hvordan sagde du en stor fed hval?” svarede han morende, som smilet kun bredte sig yderligere på hans rosenrøde læber. Han kunne godt huske de gange hun havde brokket sig over sin krop, ligesom hun til at starte med havde frygtet at han ikke ville kunne lide hende når hun fik stor mave, men han må erkende at det havde klædt hende at være gravid, hvor han havde nydt hvert et eneste sekund.
Et sted blev Sonic helt i tvivl om, om det havde været smart at spørge ind til om hun elskede ham eller ej, for han blev pludselig i tvivl om han kunne klare et nej, for inderst inde elskede han jo stadig hende, men han ville dog gerne vide sandheden. Som hun så sagde det verbalt, mærkede han helt hvordan hans hjerte var begyndt at slå hårdere imod hans bryst, hvor varmen måtte sprede sig i hans krop. Han kunne heller ikke skjule et varmt smil, der gled over hans læber, da det i sandhed varmede ham at høre! ”Og jeg elsker også dig,” hviskede han kærligt, som han ført hendes hoved tættere på hans, så han kunne trykke sine læber imod hendes i et dybt og lidenskabeligt kys. Han elskede hende højere end noget andet og det ville han nok gøre for evigt, da hun var den første person der nogensinde var kommet ordentligt ind på ham og hans liv, hvor hun var den som kendte ham bedst, og altid havde han set dem som et stærkt par, der ville stå til deres dages ende, og skønt de ikke var et par i øjeblikket, så vældede de gamle følelser alligevel op i ham, som han mærkede hendes læber imod hans egne.

[Deleted]

Ilaria havde frygtet graviditeten, selvom med tiden, så havde den jo faktisk vist sig ikke at være så slem som først antaget. Hun havde nydt maven, hun havde nydt at kunne mærke livet i hendes indre, og sådan som deres elskede datter havde vist sine tegn til liv, sådan som Sonic havde været omkring hende, og sågar snakket til maven, som havde den været i stand til at afgive respons, selvom det slet ikke havde været tilfældet. Ja, de havde vel været en lille familie? Selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre det største ved om ikke andet, for de havde ikke hinanden mere, selvom det i sig selv, faktisk var en tanke som gjorde hende.. en kende trist vel? Hun vendte blikket let ned af sig, nu hvor de var inde på den store mave som hun havde haft, for hun havde virkelig været stor! Hun havde jo slet ikke følt at hun kunne være nogen steder med den store mave, som hun nu havde haft! Svagt smilede hun for sig selv. At han komplimenterede hendes krop som direkte fantastisk, var en tanke som hun faktisk godt kunne lide. ”Jeg har fået min figur tilbage igen.. Det eneste spor jeg har efter svangerskabet, er mine strækmærker. Uanset hvad, så.. kunne jeg godt lide den til sidst.. Jeg savner den faktisk nogen gange,” fortalte hun ærligt. Det kunne godt være at hun altid havde været ekstremt forfængelig, men ikke desto mindre, så havde hun jo faktisk fundet charmen i den store mave til sidst, også fordi at han selv havde været så frygtelig stolt af den, som han havde været, og det i sig selv, var noget som betød frygtelig meget for hende, for så havde hun følt, at hun i det mindste kunne gøre noget rigtigt om ikke andet!
At fortælle Sonic at hun rent faktisk elskede ham, var noget som hun fortalte tydeligt med forsigtighed, for hun vidste ikke hvordan det ville gå, eller hvad det faktisk betød i forløbet, men nu hvor han direkte havde opfordret hende til det, så var hun vel bare nødt til at forsøge og så tage chancen hvad dette angik? At sige det, var noget som i sig selv, fik hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst, som hun slet ikke kunne mindes, at det havde gjort før, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hendes vedkommende. Hun vendte blikket mod ham.. At høre ham gengælde dem, var noget som hun kun troede, ville ske i hendes vildeste drømme, for det i sig selv, var noget som hun tydeligt kunne mærke på sig selv. Selv følte hun pludselig en.. varme. En varme som hun ikke havde følt siden hun havde været en stolt og gift kvinde, med ham ved sin side. ”:..Gør du..?” spurgte hun sagte, inden hun mærkede hans læber mod sine i et kys som hun gengældte selv med den største glæde. At vide at han følte for hende lige så, som hun endnu måtte føle for ham – den eneste mand som i det hele taget faktisk havde formået at tage hendes hjerte sådan med storm, og det var en virkning som hun stadig levede med, for hun kunne jo godt lide det!

[Deleted]

Begge havde de både nydt og frygtet graviditeten. Det var startet ud med frygt for dem begge, skønt han havde været den kortfattede og havde sagt at det hele nok skulle gå, som han havde talt hende til ro og fået hende overbevist om at det var det rigtige at fortsætte og få barnet, selvom de begge havde frygtet for at de ville blive elendige forældre. Med tiden var de dog begge blevet glade for hendes mave, han var i hvert fald, for han havde nydt at pusle om hende, stryge hende over maven og mærke at der var liv derinde, ligesom han også tit havde talt til hendes mave, som om at barnet havde kunnet give svar tilbage, det var en tanke som nu kun måtte more ham gevaldigt, da det vel havde været et tosset syn? Han havde dog været forelsket i hende, som han havde været forelsket i tanken om at de skulle have et barn og derfor havde han også opført sig tosset. Han trak let på smilebåndet ved minderne omkring det, da det var et af de gode som de havde, og en påmindelse om hvor fantastisk de havde haft det sammen, skønt de havde skændtes utrolig meget. ”Du ser også fantastisk ud, efter at du har fået din form igen,” svarede han sandfærdigt, som han måtte komplimentere hende. Det havde jo faktisk kommet bag på ham at se hende i så god stand, da han havde set hende her til aften i ikke andet end natkjolen, hvor han tydeligt havde kunnet ane at hun havde trænet siden de sidst havde set hinanden. Det mindede ham også om hvilken stærk og krigerisk kvinde som hun var, hvilket han jo altid havde elsket hende for, og den kvinde kunne han også helt savne, da han trods alt havde været vant til hendes selskab og nu.. nu var han alene og det kunne tydelig mærkes! At hun så sagde at hun savnede den, fik ham til at spærre øjnene op af overraskelse. ”Savner den?!” gentog han forundret, hvor han flere gange åbnede og lukkede munden, inden han lo muntert. ”Jeg synes altid at du gav udtryk for at du hadede den,” tilføjede han muntert, som smilet blev bredere, „hvad kan det være at du nu savner den?”
Det var rart at vide at hun endnu elskede ham, skønt Sonic godt vidste at hun havde været ham utro, men det var noget som lå fjernt i øjeblikket, da han kun kunne mærke varmen og glæden stige i sit indre, ved at høre hende sige de ord, da det var ord som han havde savnet at høre, hvor det kom fra den helt rigtige kvinde. Han havde aldrig elsket nogen anden, da der kun var hende og sådan ville det forblive. Hvis han ikke havde hende, så gad han slet ikke kærligheden, for så var den ikke det værd. Han nåede dog ikke at svare på hendes ord, før han havde trykket læberne imod hendes i et dybt og lidenskabeligt kys, hvor han mærkede varmen sprede sig i hans krop, da hun valgte at gengælde det. Han sukkede nydende, som han endte med at ligge sig ind over hende, så hun lå under ham, hvor han gjorde kysset langt mere begærligt og direkte længselsfuldt. Det var kun hende, der kunne sætte disse følelser i ham, hvor det hele kun var rigtigt når det var med hende. For en kort stund måtte han føle sig helt … lykkelig.

[Deleted]

Tanken om graviditeten var noget som faktisk havde formået at fascinere Ilaria i længden, også selvom det ikke var noget som hun ønskede at fortælle ham. Hun havde måske trænet, men det var vel også et tydeligt tegn på at hun var en stolt og ikke mindst forbandet stædig kvinde, som vidste hvad hun ville have? At få formen og figuren tilbage, vidste hun, var noget som hun kunne få, uden at andre skulle gøre noget for hende, og det var også tydeligt at hun havde fået den tilbage. Selvom barmen endnu hang en smule efter at hun havde ammet, så var det ikke noget som hun tog sig af. Det eneste som et sted faktisk.. nagede hende, var at hun kun havde formået at skænke ham den ene som hun havde, men det var jo kun tydeligt, at det andet slet ikke havde været på deres side, og det var jo næsten det som faktisk måtte nage hende mere end noget andet. Som han komplimenterede hendes krop, smilede hun ganske tilfredst. Det havde været et knokkel uden lige, men ikke desto mindre, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Brystet hænger måske en smule, men formen er tilbage igen.. Så lang tid du kan se det, så er jeg tilfreds..” At han kunne se det, var noget som faktisk passede hende fint, for så havde hun fået det som hun ville have det! Igen at være bare en smule attraktiv. At hun måtte fortælle ham, at hun faktisk savnede maven og hans reaktion på det, morede hende jo faktisk et sted! Hun vendte blikket mod hans ansigt, hvor hun roligt nikkede. ”Jeg savner at mærke det liv.. noget som vi fælles har skabt.. din stolthed over det, din stolthed over mig..” endte hun med en rolig stemme.
At mærke varmen igen på den måde, var noget som fik Ilaria til at føle sig skræmmende.. komplet? Hun kunne lide det, også fordi at det virkelig var savnet for hende! Selvom han nu ikke havde nået at besvare hendes ord, så gjorde det hende intet, for han bekræftede hende.. Han bekræftede hende endeligt! Og det var noget som hun havde savnet igennem så frygtelig mange år nu! At han kravlede over hende, sagde hun intet til, hvor hun roligt gled om på ryggen. Hænderne strøg hun varsomt mod hans kinder, kun for at køre dem igennem hans hår og lagde sig i hans nakke. Hendes hjerte hamrede som aldrig nogensinde før mod hendes bryst, hvor det næsten føles som det skulle til at hoppe ud! Tanken alene om at hun nu fik alt det serveret som hun ikke havde oplevet igennem de år, hvor det hele havde været… meget op og ned, så føles det hele som.. glemt. Hun levede kun i det her øjeblik, hvor hun havde ham ved sig som det eneste, og det eneste som egentlig havde den betydning for hende, var ham. Hun elskede ham jo.. og hun havde i den grad også savnet ham noget så frygtelig voldsomt igennem den tid, hvor hun havde været alene og skulle mangle ham, og specielt således! Den ene hånd strøg ham i nakken, næsten som hun bød ham at komme tættere på. Hun havde jo altid været krævende, og det her var bestemt ikke noget undtag!

[Deleted]

Sonic kunne godt mærke på Ilaria at hun var faldet betydeligt mere til ro i forhold til alle andre af deres møder efter at han var kommet tilbage igen, for der havde hun kun reageret med vrede og selvom de også havde skændtes denne gang, så lå de faktisk i hinandens favn, hvilket var noget som han nød. Han var blevet meget overrasket over at se at hun var kommet i form igen, selvom det klart kun var en af de bedre overraskelser, for den var da klart positiv! Godt nok havde hun valgte at dække sig til igen, kun for at skifte til natkjolen igen senere, da hun havde regnet med at han ville gå, men nu lå de sjovt nok her i hendes seng, hvor det var en savnet følelse. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Til at starte med havde hun vrisset af ham fordi han ikke måtte se hende sådan, men nu var hun pludselig tilfreds med det? Mange ville nok finde hende forvirrende, men han vidste at hun tidligere bare havde reageret i både vrede og chok. ”Altså jeg har et rimelig godt udsyn til din barm herfra, og det ser perfekt ud,” svarede han kækt og drilsk igen, som hans blik faldt til hendes brystparti, som han lige kunne ane under dynen, hvilket var en tanke som morede ham. Hun var dog en smuk kvinde og det havde hun altid været. Som hun så op mod ham, så han ned mod hende, hvor han sendte hende et varmt smil, som hun smilede tilbage til ham. At hun savnede at være gravid, var noget som faktisk forundrede ham, da hun altid havde klaget over at hun hadede det. ”Ilaria.. jeg har altid været stolt af dig, som jeg altid har været stolt over den pige du gav mig, selv efter hendes fødsel var jeg stolt af dig, selvom du nok ikke føler det sådan. Og jeg vil altid være stolt over at det var dig, der skænkede mig et barn,” fortalte han sandfærdigt, som han blidt kyssede hende mod kinden.
At Ilaria faktisk valgte at lade Sonic komme tæt, var noget som måtte glæde ham, da han måtte erkende at det var frustrerende når hun konstant skulle afvise ham og skubbe ham væk, når han selv forsøgte at komme tæt på hende. Det lod dog til at hun var faldet til ro, og nu kunne han også langt bedre genkende noget af hans gamle hustru, da hun ikke længere virkede svag og ynkelig, men igen mindede ham om hvilken kvinde han havde giftet sig med. Han sukkede let, som hun lod hænderne søge mod hans kinder og igennem hans hår, hvor det slet ikke kunne føles mere perfekt end når hun berørte ham på den måde! Hans eget hjerte slog for fulde hammer imod hans bryst, et sted af spænding. Alt det dårlige og negative havde han glemt, som han kun havde øjne for hende, hvor hun også var det eneste som han ønskede at have øje for i denne stund. Han var ligeglad med alt andet, det eneste som betød noget for ham nu, var Ilaria, kun Ilaria. Hånden der strøg ham i nakken og nærmest bød ham tættere på, fik ham til at trykke sin krop tættere imod hende, skønt han alligevel ikke turde gøre mere end det, da han trods alt tidligere, næsten havde taget hende med vold, men det håbede han at hun vidste at han aldrig ville gøre med sin vilje, hvor han også kun var glad for at han havde stoppet sig selv. Øjnene var gledet i, som han blot valgte at give sig hen til hende, imens følelserne måtte overvælde ham.

[Deleted]

At Sonic havde været tæt på at tage hende ved vold, var som glemt i denne stund, som hun jo faktisk følte, at hun kunne slappe af igen. Ilaria var færdig med at råbe og skrige af ham, hvor hun egentlig bare.. ønskede at nyde tiden så lang tid at hun kunne, inden han ville søge videre og finde et sted hvor han kunne slå sig ned med deres datter, hvor.. hun vel bare måtte fortsætte som hun gjorde i denne stund? Øjnene lukkede hun let, inden hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med det samme rolige smil på læben. At han komplimenterede hendes krop, var noget som hun havde det fint med nu, for nu var hun jo faktisk i stand til at tage det til sig, og ikke bare reagere som hun havde gjort, med vrede, chok og irritation. De havde ikke råbt af hinanden et stykke tid nu, og det havde hun det fint med. ”Godt,” svarede hun med en ærlig stemme, som hun vendte blikket mod ham endnu en gang. Hvad hun egentlig havde lov til og ikke havde lov til, vidste hun ikke, om hun skulle være helt ærlig, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Med henblik på hendes graviditet, så havde hun faktisk nydt af det til sidst, også fordi at han åben og oplagt havde vist sin stolthed, som han ikke havde gjort det siden. De havde været sammen om det hele, hvor fødslen jo egentlig bare havde skubbet dem væk fra hinanden, og nu havde de jo slet ikke hinanden mere.. Det var svært for hende selv at forstå, men det var jo nok noget som skulle komme før eller siden. ”Du viste det bare aldrig..” endte hun med en lavmælt stemme.
At mærke Sonic helt tæt på sig igen, var noget som efterlod Ilaria med en ro uden lige, for det var noget som selv hun havde haft brug for i længden! Det var behageligt og ikke mindst.. en følelse som efterlod hende med det at være komplet, og det var noget som hun helt klart godt kunne lide! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som hun alligevel lod ham tage pladsen over hende. Som sagt, vidste hun godt, at han aldrig kunne finde på at tage hende med magt på den måde, som han havde været så tæt på, for hans styrke fysisk, samt det faktum at han var mentaldæmon og faktisk kunne få hende til at gøre stort set hvad som helst, så var det ikke noget som hun tænkte over nu. Det negative, var slet ikke noget som hun skænkede så meget som en eneste tanke lige nu.. ikke nu hvor hun havde ham ved sig, og det hele føles som det havde gjort dengang alt havde været som det skulle være, og det var noget som hun havde savnet meget! Øjnene var allerede for længst gledet i, som et dæmpet suk brød hendes læber. Den ene hånd forlod hans nakke, kun for at tage vandringen frygtelig varsomt over hans faste bryst. Han havde ikke forandret sig det mindste på den kant, hvilket gjorde hende rolig, for det var genkendeligt, og det kunne hun godt lide! Selv rokerede hun sig på plads under ham. Ingen afvisning, ingenting. Hun… ønskede ham tæt på sig, og så tæt på som han overhovedet kunne komme!

[Deleted]

Alle de dårlige ting, selv det at hun havde været ham utro, var slet ikke noget som Sonic tænkte på i øjeblikket, da han kun havde øje for hende. Han havde savnet hende, særligt det at de bare kunne ligge og nyde hinanden uden at de skændtes, uden at det var intimt, men at de kunne bekræfte hinanden på et stille og roligt plan, som der også var behov for af og til. Godt nok var de ikke et par, men han måtte erkende at han slet ikke tænke over det, da han bare nød nuet, og det var rart med alt det velkendte. Han grinte ganske kort, som hun blot svarede med et; godt, da han næsten havde troet at hun ville kommentere det med en spydig tone, da hun på det seneste slet ikke havde ønsket at have ham tæt på sig eller tillod at han nød synet af hende, men det havde hun tydeligvis ændret mening omkring, hvilket både morede, men også glædede ham. Han elskede hende og nu hvor hun var faldet til ro, så var det også lettere for ham selv at huske de gode stunder, som det var helt perfekt i øjeblikket. At hun havde nydt hendes graviditet, fordi han havde puslet om hende, forstod han godt, særligt når hun havde givet udtryk for at han ikke havde bekræftet hende efter at tøsen var blevet født, og selvom han vidste at han ikke havde haft så meget tid til Ilaria, så havde han dog stadig været stolt af hende, hvilket han endnu var. Han var stolt over at det var denne stærke og krigeriske kvinde, der havde født hans datter frem for nogen anden. ”Det ved jeg godt.. men du ved at både arbejdet og Jacqueline tog meget af min tid, det var ikke fordi jeg ikke gad dig, for det ville jeg hellere end gerne, det har jeg altid villet,” hviskede han dæmpet, skønt hans ord var sandfærdige.
Det måtte helt varme Sonic at Ilaria ikke afviste ham denne gang, da det var en bekræftelse som han selv havde savnet, hvor det så ud til at det også gik den anden vej. Alt det negative skænkede han slet ikke en tanke, end ikke det faktum at han havde været indebrændt på hende, for.. det var fuldstændig ligegyldigt! Han havde hende og mere kunne han ikke ønske sig i øjeblikket. End ikke Jacqueline hvilede i hans tanker, da han var fuldt optaget af Ilaria, der ejede alt ved ham, både kroppens, sindet og hjertets opmærksomhed. Hendes suk, fik ham til at smile indvendig, som det så ud til at han ikke var den eneste der nød det, hvilket kun glædede ham. Han turde dog ikke at bryde kysset eller gøre noget andet, da han frygtede at hun så ville gå tilbage til benægtelsen og afvise ham igen, og det.. ønskede han slet ikke. Han skubbede sit bryst mere end velkomment mod hendes hånd, som et tydeligt tegn på at hun gerne måtte fortsætte. Han gjorde kysset langt mere længselsfuldt og næsten helt.. grådigt, da han slet ikke kunne få nok af hende! Tungen strøg kælent over hendes læber i en bøn om at få adgang, hvor han trykkede kroppen ned mod hendes i et tydeligt ønske om mere. Han gad slet ikke tænke på hvordan tingene lå, at de ikke var sammen, at alt egentlig var forkert, for lige i dette øjeblik, var alt perfekt, der var alt: rigtigt.

[Deleted]

Ilaria var faldet til ro, da hun for denne omgang, var færdig med at råbe og skrige af ham, hvilket de vel begge to havde det ganske fint med? Selv var hun fuldkommen afslappet og selv i den forstand, at det var noget som faktisk formåede at gøre hende selv rolig. Det hele virkede så.. velkendt på en underlig måde, men det var så til gengæld noget som hun godt kunne lide, og det var den form for tryghed som hun så desperat havde haft brug for, men ikke havde haft lyst til at søge andre steder. De negative ting, ønskede hun slet ikke at tænke på lige nu, for hun vidste jo godt, at hun havde vanæret ham, selvom det slet ikke havde været hendes hensigt at gøre det på denne måde, som det nu var sket.. Det havde jo slet ikke været hendes mening at vanære ham i det hele taget! Hun vendte de isblå øjne mod ham ved hans ord. At vide at han var stolt af hende, var noget som hun faktisk havde savnet at høre ham sige og bekræfte, og det at det hele nærmest bogstaveligt faktisk blev serveret for hende nu, var næsten overvældende. Hun nikkede. ”Jeg ved jo godt at du har haft dit arbejde Sonic.. Jeg følte vel bare lidt, at jeg blev.. tilsidesat eller glemt lidt i mængden af det hele.” Hun havde jo faktisk valgt at gøre noget som hun yderst sjældent gjorde; hun havde trukket sig. Normalt ville hun råbe og skrige for den manglende opmærksomhed, men denne gang havde det forholdt sig fuldkommen anderledes.
At mærke Sonic helt tæt på sig, var noget som efterlod Ilaria med en tydelig sitren i kroppen. Det var ved at være alt for lang tid siden at hun havde mærket ham så tæt på, på denne her måde! Igen følte hun sig attraktiv. Hun følte at hun havde noget som han søgte efter – noget som kun hun var i stand til at give ham, og det var jo næsten det som var det bedste af det hele! Hendes hjerte hamrede som en vanvittig mod hendes bryst, og som aldrig nogensinde før, og det var en direkte.. utrolig fornemmelse at sidde igen med. Tungen som han lod stryge over hendes læber, fik hende svagt til at smile, selvom hun slet ikke nænnede at afbryde hvad der nu måtte være dem imellem. Alene den tanke om, at hun faktisk havde ham så tæt på sig, var næsten det som hun måtte beskrive som det bedste af det hele, for hun følte sig.. komplet, hun følte at det hele igen var rigtigt, selvom omstændighederne endnu måtte være så forkerte, som noget overhovedet kunne være! Læberne skilte hun nænsomt, kun for at lade tungespidsen let stryge over hans, som et tydeligt tegn til at han var velkommen. Lige nu som de lå der sammen og med hinanden, så kunne hun da slet ikke få sig selv til at afvise ham, selvom hun vel egentlig burde? De burde slet ikke ligge så tæt på hinanden, som det de gjorde nu, også fordi at de jo slet ikke var gift eller sammen længere! Ikke at det var en tanke som skulle have lov til at forstyrre hende lige nu. Hun ønskede at nyde det øjeblik, som hun endelig havde fået sammen med ham!

[Deleted]

Tingene var på ingen måde gået som nogen af dem havde ønsket, eller regnet med for den sags skyld, eftersom de alle sammen var blevet spredt for vilde vinde og alt var bare.. forkert. De var ikke længere en familie, de var ikke længere sammen, de var alle tre adskilt og det værste af det hele, var at han havde troet at deres kærlighed kunne klare alt, men nu var de slet ikke sammen mere, hvilket var noget som måtte forvirre og frustrere ham, for intet var gået sådan som han havde ønsket det. Han vidste godt at han ikke havde været der særlig meget for hende, men han havde jo også haft meget at se til og at hun bare havde givet op, gjorde det ikke just bedre for ham, eftersom det kun gjorde at han havde siddet med mere, frem for at de havde været to til tingene, for havde hun hjulpet til, så havde han måske også haft mere tid til hende. Som hun så op mod ham, vendte han roligt blikket ned mod hende og sendte hende et mildt smil. ”Du var aldrig glemt, Ilaria. Jeg havde dig altid i mine tanker, selvom jeg ville ønske at du havde hjulpet til, frem for at kaste tingene bort,” svarede han roligt og dog sandfærdigt. Det var ikke fordi han ville til at bebrejde eller anklage hende, for han var færdig med at skændes med hende, da han bare ville nyde at hun slappede af og lå i hans favn igen, da det var rart. Han mente dog at det ville have været rart med hendes hjælp, frem for at han skulle klare alt selv. ”Men uanset hvad, så er jeg stadig stolt over hvad du har skænket mig igennem alt,” tilføjede han med et varmt smil. Ikke kun deres datter havde hun skænket ham, men også lykke igennem et fantastisk forhold og ægteskab med hende.
Selvom de slet ikke burde give sig hen til hinanden på denne måde, så var Sonic virkelig fuldstændig ligeglad, for de kunne vel egentlig gøre som de ville? Der var jo ingen der bestemte over dem, der var kun de to og det var den tanke han kunne lide. Hun ønskede ham, det kunne han mærke og hun lagde ikke skjul på det, og det fik ham kun til at ønske hende endnu mere, da hun fik alle de gamle følelser til at vælde op i ham, både varme, nydelse, behag, tryghed, lykke, glæde og følelsen af at være hel og komplet. Hun satte følelser i ham, som kun hun kunne sætte i ham, som hun var den eneste kvinde der nogensinde havde formået. Han ønskede ikke at ødelægge stemningen, han ønskede ikke at hun skulle afvise ham eller at afvise hende, for han var vild efter at mærke mere af hende. Da hun skilte læberne og lod sin tungespids stryge over hans, fik det ham kort til at gyse af det rene behag, hvor han ikke kunne skjule det dybe og nydelsesfulde suk, inden han lod sin tunge sno sig kælent og pirrende om hendes. Han vovede også en hånd ned mod hendes ene lår som han strøg ganske nænsomt og blidt, så hun ikke følte sig overrumplet, for det var trods alt ikke meningen.

[Deleted]

Hvis Ilaria havde vidst, at det var sådan her det hele skulle ende, så havde hun aldrig ladet ham komme så tæt på hende, eller ladet dem blive gift, for hun havde været lykkelig sammen med ham, og selvfølgelig var det noget som hun så desperat havde ønsket bevaret, selvom det nu vel ikke skete uanset? De var alle spredt for vilde vinde og alt sammen grundet en lille misforståelse, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende, for når han var sammen med hende, så længtes hun mere efter ham, end det som hun havde gjort nogensinde før! Og det var noget som gjorde ondt, frygtelig, frygtelig ondt! Alene tanken om at hun ikke havde været glemt, var selvfølgelig en tanke som glædede hende selvfølgelig, også selvom den tanke gjorde ondt, for de var jo stadig ikke sammen af den grund, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. ”… Jeg vidste ikke hvordan Sonic.. Jeg var aldrig sat ind i dit arbejde, og det at være mor, falder bare ikke naturligt til mig..” Blikket gled roligt i retningen af hans bryst i stedet for, hvor hun svagt bed sig i læben. Ja, hun var vel.. usikker på hvor dette faktisk ville føre hen, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det nemmere for hende af den grund! Han var stolt, og det var jo faktisk det som betød frygtelig meget for hende! ”Jeg ønskede jo bare, at du skulle være stolt af mig.. Det var det vigtigste for mig..” At han elskede hende og var stolt, var klart hvad hun værdsatte højst!
Med Sonic tæt på sig, følte Ilaria igen, at hun kunne være den kvinde som hun burde være, og selvfølgelig var det ikke noget som hun kunne eller ville skjule for ham! Hun var en kvinde som altid havde vidst hvad hun ville have, og dette var så sandelig heller ikke noget undtag, det var da helt sikkert! Smilet bredte sig let på hendes læber, som hun jo faktisk blev liggende under ham. Hun følte slet ikke at hun kunne komme tæt nok på ham, om det var det som hun ønskede, men ikke desto mindre, så var det trygheden og.. følelsen af at det hele var rigtigt, som styrede hende lige nu. Hun elskede ham, hun havde sagt det, og hun vidste at han lige så elskede hende, så.. hvorfor ikke bare.. se hvor det ville bringe dem? De var begge voksne mennesker som burde have lov til at finde ud af tingene sammen, og hun ville bestemt heller ikke havde noget imod det! Hans nydelsesfulde suk, fik hende til at slappe af. Hun kunne jo trods alt endnu! Hånden som gled mod hendes lår, fik det tydeligt til at sitre i hende. Sidst han havde gjort det, så havde han været i gang med at tage hende med vold… og det fik hende til at spænde for de første mange sekunder. Hun faldt dog til ro igen temmelig hurtigt, også fordi at hun vidste at.. han var varsom i respekten for hende og hendes krop, og det kunne hun bestemt også godt lide. Varsomt lod hun hånden søge ned til kanten af hans bukser, kun for at søge varsomt op over hans varme maveskind. Hendes hånd var kold, men.. han havde jo været vant til det før.

[Deleted]

Nu hvor Ilaria var faldet til ro, så var det også lettere for Sonic at bevare kontrollen, da de havde en tendens til at hidse den anden op, for hvis først den ene hævede stemmen, så fulgte den anden trop med det samme og så endte det hele ud i en tynd spids, hvor det hele eksploderede og ramlede sammen, så de begge endte såret – sådan var det i hvert fald normalt. Sjovt nok gjorde de også altid tingene gode med hinanden igen, skønt det typisk var ham der skulle undskylde, fordi hun var for stædig til det, men aldrig havde det generet ham, for så længe han havde haft hende og de ikke var sure på hinanden, så havde hans verden været perfekt. Naturligvis kunne han ikke forestille sig et liv uden sin datter, da det ville være et tomt liv, for tøsen havde jo også bragt ham utrolig megen lykke og glæde i livet og det var også takket være hende, at han var blevet healet igen, i hvert fald halvt, for der var trods alt visse ting som tøsen ikke kunne give ham og som hun ikke kunne heale inde i hans indre og det var alt det som han havde med Ilaria. Han sendte hende et mildt smil, som han let kyssede hende mod tindingen. ”Det er ligegyldigt nu Ilaria, selvom det ville have været rart med en hjælpende hånd, så er det lang tid siden, desuden har vi ikke engang stedet mere,” svarede han dæmpet, som han så frem for sig og ind i væggen. De havde ingenting mere, hvilket var en tanke som han fandt knusende, for alle hans lykkeligste minder, befandt sig i et hus, som ingen af dem kunne komme ind i længere, da det nu tilhørte en anden. Han rynkede let brynene til hendes ord. ”Men jeg var stolt af dig Ilaria! Hele tiden! Hver dag! Hvert sekund! Og det … er jeg stadig,” svarede han sandfærdigt, som han løftede den ene hånd og strøg hendes kind ganske blidt. Altid havde han været stolt af hende, af alt hun havde gjort og givet ham, der var jo så meget hun havde bragt ham og ikke mindst meget han havde lært af hende. Han kunne aldrig havde ønsket sig nogen højere end hvad han havde ønsket hende, og sådan var det stadig.
At ligge så tæt på Ilaria igen, var måske ikke noget som burde ske, men ikke desto mindre var Sonic fuldstændig ligeglad. De to bestemte hvad der var tilladt og ikke var tilladt, hvor de kunne være ligeglade med alle andre og det var han bestemt også. Han elskede hende og han ønskede hende højere end han kunne ønske noget eller nogen anden, og det var en rar følelse at få genopfrisket. Han lagde godt mærke til at hun spændte kraftigt i hendes lår, hvor han også frygtede at hun ville stoppe det hele, fordi han trods alt havde forsøgt at tage hende med vold, skønt han ikke havde været sig selv i de sekunder, for måske han havde været vred på hende, men han kunne ikke drømme om at ønske hende ondt! Det lettede ham også at hun slappede af, hvor hans kærtegn mod hendes lår fortsat var blide og nænsomme, så hun vidste at han respekterede hende og ikke ønskede hende ondt. Hans tunge fortsatte den pirrende og sensuelle dans med hende, hvor det var en direkte himmelsk følelse! Hendes egen kolde hånd der kom i berøring med hans varme krop, gav en mindre svitselyd fra sig, som når man kom vand på en brændende varm kogeplade, hvor det også resulterede i at det kort dampede fra hans krop. Det var dog en følelse som han havde savnet og ikke mindst en følelse han kunne lide, da han altid havde nydt den måde deres to elementer havde påvirket hinanden på, for selvom de var hinandens modsætninger, så havde de altid fået det til at fungere uden problemer.

[Deleted]

Altid havde de været i stand til at hidse hinanden op, men de havde jo så til gengæld altid formået at finde ud af det med hinanden. Man kunne vel ikke komme udenom, at deres forhold ikke havde været kedeligt? For det var det da på ingen måde! Selv hun måtte erkende, at hun måske var en smule for stædig, men ikke desto mindre, så var det jo bare den person som hun var. Hun var ikke typen som fandt sig i hvad som helst, også selvom hun her vel tog mere.. let på det, end det som hun plejede at gøre? Hun vidste at hun ikke var nem at elske, som hun vidste, at hun på ingen måder havde været en god mor eller hustru for ham og deres lille datter. Men selv den dummeste idiot kunne vel være bagklog? Selvom det selvfølgelig ikke just var noget som gavnede deres situation lige nu. At høre ham fortælle hvor stolt han var af hende, var en tanke som faktisk lettede hende, for det var noget som hun faktisk havde haft brug for at få bekræftet. Et sted havde hun vel været bange for at han bare havde holdt hende ud, fordi at hun var moder til hans barn? Smilet falmede en anelse. Hun tog det ikke som kritik, men bare et slag af virkelighed. Det var jo virkeligt det som han fortalte hende, selvom det bestemt ikke gjorde det meget bedre. ”Jeg ved det godt.. og gud mig, hvor jeg ønskede at hjælpe, hvis jeg vidste hvordan.. Jeg… jeg havde aldrig troet vi skulle ende her.. Aldrig..” Hun vendte blikket en anelse væk fra ham, for løgn var det jo ikke engang. Hun havde jo faktisk ønsket at det hele skulle fungere, selvom ingen af dem var nemme at have med at gøre. At han var stolt af hende, gjorde hende selvfølgelig glad, for det var den slags som hun havde haft brug for at høre, hvor smilet vel også sagde det hele? Det var en bekræftelse, som hun i den grad havde savnet at høre fra ham!
At have Sonic tæt på sig, efterlod kun Ilaria med en følelse af at være fuldstændig komplet igen. Det var en savnet følelse af tryghed.. at have ham til at passe på hende, og så følte hun samtidig at hun kunne slappe af igen. Tungens sensuelle dans, kunne hun slet ikke f sig selv til at stoppe, som hun faktisk var bange for at han ville trække sig helt, dersom hun gjorde det. Hun trak vejret dybt, hvor hun igen faldt til ro, ved hans berøring af hendes lår. Hun vidste og kendte ham godt nok til at vide, at han slet ikke ønskede at gøre hende noget ondt, men et sted kunne man vel heller ikke bebrejde hende, efter det som han jo havde været tæt på at gøre ved hende? Hånden lod hun stryge over hans maveskind, også selvom det var forsigtigt, da hun jo heller ikke ønskede at overskride hans grænser, men det var og blev stadig en vane for hende, når hun var så tæt på ham – hun ønskede at markere det hele som sit, da det jo altid havde været hendes! Det havde været hendes til at beskue og hendes at kærtegne, og hun delte bestemt ikke med nogen! Hans krop føles brændende, også selvom hun intet sagde til det. Begge hænder strøg over hans mave og videre mod hans bryst, hvor hun rev op i hans bluse samtidig. Vel også et tydeligt tegn til at hun ønskede at han skulle tage den af?

[Deleted]

Det hele var gået frygtelig skævt for dem, selvom mange nok havde regnet med at de ville ende herude, for deres forhold til hinanden havde vel aldrig været skjult eller svært at regne ud? De havde altid skændtes, de havde råbt og skreget og når de havde skændtes var det ikke mildt, for der blev der typisk smadret ting. De begge var stædige personer, der vidste hvad de ville have og de fandt sig bestemt ikke i alt fra alle og enhver, hvor de ikke var bange for at konfrontere nogen og heller ikke hinanden. Hun havde altid været frygtelig jaloux, altid frygtet at han havde været sammen med en anden kvinde, hvis han havde været ude for længe, ligesom ved hans tur til Dvasias, hvor han havde mødt sin egen mor, men altid havde han været hende tro, for selvom han altid havde været en kvindeglad person, så var han alligevel tro mod den kvinde han elskede, som han var tro mod sin familie og derfor havde det aldrig faldet ham ind at være nogen anden kvinde tæt, tværtimod havde han altid længtes mere efter Ilaria, hvis han havde set en smuk kvinde på gaden, for så havde det påmindet ham om hvilken smuk kvinde han havde ventende derhjemme, en perfekt kvinde for ham: hans eneste ene. Det var også ironisk at det så var hende der havde været ham utro, hvilket han også var dybt skuffet over, for han havde aldrig fundet sig nødsaget til at være hende utro, bare fordi hun var sur på ham i lang tid og ikke gad bekræfte ham. Men det var nu alt noget som lå fortiden til. ”Så er vi to,” endte han dæmpet, som han sukkede en anelse for sig selv. Han havde aldrig troet at de ville ende her, men alt synes blot at være gået galt på et splitsekund, men en ting vidste han; det var kun de to der kunne rette op på det, enten hver for sig eller sammen.
Et sted var det surrealistisk at de skulle ligge på denne måde igen, da det slet ikke var noget som Sonic havde regnet med, da han havde valgt at sætte kursen hertil, for hun havde trods alt gjort det klart at det var slut mellem dem, men det tydede det ikke just på at det alligevel var. Det gjorde ham dog intet, for han nød at mærke hende på denne måde, da det i sandhed var en følelse han havde savnet. Han var fuldstændig opslugt af hende og hendes kærtegn, hvor han ikke kunne gøre andet end at give sig hundred procent hen til hende, og det faldt ham jo også helt naturligt, da han altid havde været hendes som omvendt. Hånden mod hendes lår var ganske blidt og nænsomt, da han ikke ønskede at tage hende med vold, som han allerede en gang havde forsøgt sig på, det var også derfor at det kom bag på ham at hun lod ham komme hende så tæt, selvom det i den grad kun glædede ham, for mere kunne han ikke ønske sig! At hun så begyndte at rive op i hans bluse, gjorde ham pludselig opmærksom på hvad de havde gang i, alligevel kunne han ikke få sig selv til at stoppe, for.. hvorfor skulle han? Han elskede hende og han ønskede hende. Han brød roligt det intense og heftige kys, som han trak hovedet til sige, hvor han hjalp hende af med blusen og smed den ned på gulvet. Hans blik faldt kort mod hendes, hvor hans egne øjne udstrålede det begær og den lykke, som hun måtte sætte i ham. Han trykkede også roligt sine læber imod hendes i et nyt længselsfuldt kys.

[Deleted]

Ilaria havde aldrig nogensinde ønsket sig, at de skulle ende her, men ikke desto mindre, så bed hun det vel bare i sig på den måde, som hun nu havde? Tænderne bed hun svagt sammen, som hun vendte blikket en anelse væk fra ham igen. De havde mistet forbandet meget begge to, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde hende frustreret! Hendes lykkeligste tid havde helt klart været i Procias, sammen med ham, og faktisk også deres lille pige, for hun havde virkelig forsøgt igennem den tid som hun havde haft der, også selvom hun havde nået det punkt hvor nok var nok. Han havde altid påpeget hendes fejler og mangler, og specielt med henblik på Jacqueline, at hun jo faktisk havde givet op. Hun forsøgte sig frem, hun prøvede sig frem, også selvom han bestemt heller ikke havde gjort det nemmere for hende af den grund. Hun havde jo aldrig ment at det skulle gå så vidt, at.. de slet ikke ville have hinanden mere, og at de faktisk skulle.. miste alt det som de havde haft sammen. Nu hvor han samtidig havde kaldt deres hjem for hans alene, var noget som hun havde bidt sig fast i, men ikke noget som hun valgte at kommentere. I det store og hele, så ønskede hun jo bare muligheden for at.. slappe af, og baren yde den tid med ham, som hun nu fik. Hun nikkede blot til hans ord. At de var endt helt herude, havde aldrig været meningen!
Alene den fornemmelse af at have Sonic så tæt på sig, var en tanke som Ilaria faktisk var tydeligt overrasket over, også selvom det bestemt heller ikke var nogen negativ ting. Tvært imod! For hun elskede virkelig fornemmelsen som det bragte hende på denne her måde! Selvom hun bestemt heller ikke havde regnet med at skulle mærke ham på denne her måde igen, så var det noget som hun ville nyde, nu hvor hun havde muligheden for det. Det var ganske vidst ikke til at sige, hvor de ville ende.. eller hvad de gjorde i fremtiden, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til lige nu. Hun havde fået en mulighed for at mærke ham og berøre ham, og så var hun ikke den som sagde nej! Et sted følte hun vel stadig at det hele var hendes? Blusen hjalp hun ham af med, så hun kunne mærke ham helt tæt på sig. At komme i kontakt med hans næsten brændende hud, var noget som selv fik hende til at sænke sin egen kropstemperatur, hvor det tydeligt røg fra dem og med en lyd af at man brændt noget af. Han føles så varm og dog, så var det slet ikke noget som hun tog sig af, for hun elskede virkelig fornemmelsen af, at have ham helt tæt på sig! Det nye kys gengældte hun lige så og lige så intenst og længselsfuldt som det han havde gjort det. Hun følte sig grådig.. Hun følte slet ikke at hun kunne få nok af ham! Igen rokerede hun sig ordentlig ned under ham, hvor hun lod det ene ben let gnide sig mod hans side. Hendes ene hånd, hvis negle strøg let nedover hans maveskind, var slet ikke noget som hun tænkte over. Det var vel i sig selv en markering af ham? Kysset brød hun, også for muligheden for at trække vejret dybt nok. ”Jeg elsker dig, Sonic..” hviskede hun helt stakåndet mod hans øre. Hun ønskede at lade ham høre det!

[Deleted]

Det var helt utroligt at de lå og var intime i hendes seng, da det slet ikke var noget som Sonic havde regnet med ville ske. Et sted var han helt overvældet over at hun ikke havde afvist ham endnu, da det næsten tydede på at hun ønskede ham lige så meget som han ønskede hende. Han lod dog hende styre showet, da han frygtede at han bare ville ødelægge alt, da han jo havde til vane at gøre det og han frygtede faktisk at hun ville afvise ham igen, for han kunne snart ikke klare flere af hendes afvisninger, derfor føltes det også så forbandet rart at hun faktisk valgte at give efter for ham og lod ham være hende nær, for han kunne virkelig ikke ønske sig andet i øjeblikket. Han var vild med hende, vild med tanken om at være hende tæt, som det klart var noget der helt måtte tænde ham. Fantastisk var det at mærke hendes kolde og dog fløjlsbløde læber igen, ligesom det var en fantastisk følelse at kunne mærke hendes krop under hans, hvor han kun ønskede at … smelte sig sammen med hende for evigt. Han ville have hende, hun var hans og det havde hun, måske ikke altid, men været utrolig længe og igennem mange år! Et sted anså han hende jo stadig for at være hans, da det var dette og med hende som føltes så fantastisk og helt perfekt. Alt føltes rigtigt, som om puslespillet gik op igen, når han lå her i hendes favn og mærkede hendes kærtegn og hænder mod hans krop. Han ønskede at hun skulle befamle hans krop, markere ham, ligesom han havde samme ønske med hendes, da han et sted følte at det kun var ham der måtte berøre hende på denne måde og se hvad der gemte sig under klæderne, derfor irriterede det ham også at en anden havde været hende tæt, det irriterede ham også at han havde ladet andre kvinde være ham tæt, skønt han havde forsøgt at glemme sit liv og bare.. tilpasse sig sit nye hvor han var alene og han havde virkelig ensomheden mere end noget andet! Det var dog bare de forkerte kvinder der havde været ham tæt, da han ville ønske at det alle gange havde været Ilaria, hun var den eneste der kunne få disse følelser frem i ham, og sådan skulle det helst forblive for altid uanset hvad der skete. Som blusen røg, mærkede han godt hvor grådig hun næsten måtte blive efter ham og det tændte ham kun endnu mere, da det gjorde ham helt vild og længselsfuld efter hende. Da hun valgte at gnide sit ben mod hans side og rive neglene over hans mave, spændte han i hele kroppen, for at nydelsesfuldt støn brød hans læber, for det var helt igennem fantastisk at mærke hende på denne måde! Det var også kun hende der kendte til alle hans punkter, og han nød sådan som hun gned benet kærligt og pirrende mod hans side, hvor det også fik ham til at gribe hårdere fat omkring hendes lår, som om han nærmest bød hende til at fortsætte. At hun brød kysset og så hviskede ham de ord i øret, fik en varme til at skylle igennem hans krop. ”Og jeg elsker dig, højere end noget andet, min elskede,” hviskede han begærligt og med en stemme fuld af lykke og varme, hvilket han slet ikke kunne lægge skjul på. Måske det var forkert at sige de ord og på den måde, når de ikke var sammen, men han følte at de hørte sammen, han følte endnu at hun var hans og han var hendes – og han ønskede ikke at det skulle være anderledes.