Good news?

[Deleted]

I Ilarias øjne, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det, eller for at forandre hvad der var sket, for det var jo tydeligt at det var gået mod sin ende i den anden ende. Tænderne bed hun svagt sammen, som hun vendte sig væk fra ham, for hun havde det mildest talt helt af helvede til, og det at han var der, gjorde det ikke ligefrem meget bedre eller nemmere for hende af den grund, og det var noget som gjorde ondt. I det store og hele, så ønskede hun egentlig bare at han skulle tage af sted og bare.. gå, for det andet gavnede ingen af dem! Hans forundrende tone, fik hende kun til at vende blikket direkte mod ham. Uanset hvad, så.. blev det jo ikke bedre? ”Det bliver jo ikke bedre uanset hvad, Sonic.. Hun gider mig jo ikke..” Ja, den tanke gjorde forbandet ondt, for hun havde båret rundt på hende i 9 lange måneder! Hun havde født hende, også selvom man nok ikke ligefrem kunne prale af omstændighederne, for de kunne ikke være værre end det som de var blevet!
I det store og hele, så havde Ilaria virkelig forsøgt at gøre det så godt som det havde været hende menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke havde været nemt, og det var jo tydeligt at det ikke var godt nok det som hun gjorde, og selvfølgelig var det bestemt heller ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hun lagde sig ned i sengen og med ryggen til ham og med en tydelig knust, for uanset hvad hun havde gjort, så var det jo bare ikke godt nok! ”Jeg har før haft hende alene, hvor hun ikke har gjort andet end at skrige Sonic.. Uanset hvad jeg har gjort for hende, så har jeg bare ikke været god nok.. Du ved ikke hvor frustrerende det er, når det er sådan..” endte hun med en såret stemme, som hun ellers blev liggende. At han lagde sig ned ved siden af hende og faktisk lagde armen om hende, var noget som fik hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst for alvor, hvilket næsten var noget som gjorde hende svimmel.. Efterhånden var hun ved at være så vant til at ligge alene, så hun var slet ikke vant til at ligge igen med den varme tæt ind ved sig. Hun bed sig svagt i læben, som hun lukkede øjnene, da hun mærkede hans kys mod hendes baghoved, hvilket satte en direkte gysen igennem hende, selvom det ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hun lukkede øjnene endeligt, også selvom hun ikke fik sig selv til at skubbe ham væk. Selvom hun vidste, at han slet ikke burde have lov til at ligge der, og selvfølgelig var det en tanke som var hende en direkte frustration uden lige, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det var. ”Slip mig, Sonic..” endte hun mere dæmpet. Hun ønskede og kunne slet ikke få sig til at svare ham som hun ellers burde, men.. hun magtet bare ikke mere!

[Deleted]

Sonic havde ganske fortalt hvad han var kommet for at sige, hvor han i princippet bare kunne gå og være ligeglad med hende, men inderst inde var han ikke ligeglad, selvom han faktisk ville ønske at han var, for han måtte erkende at hun faktisk havde gjort ham ondt. Han havde elsket alt det de havde haft, som han havde ønsket at dø for hende. Hende og Jacqueline havde været hans familie for flere år, hvor Ilaria havde været hans familie for længere tid og derfor havde hun altid haft den største betydning for ham, eller det havde hun haft til hun havde været ham utro, imens han var blevet ydmyget og henrettet, hvor han godt kunne have haft brug for hende til at slippe ud af kattepinen, som de før havde kæmpet imod landets vagter, hvor han også dengang havde reddet hendes liv, så han følte sig faktisk svigtet af hende, hvor hun nok var den som havde svigtet ham mest af alle han havde kendt, det var værre end hvad hans far havde gjort, værre end hvad hans mor havde gjort mod ham dengang han havde været lille, hvor han slet ikke gad åbne sig op for nogen igen. ”Hvis du giver op, så bliver det automatisk ikke bedre Ilaria. Du er nød til at give tøsen den bekræftelse hun har brug for, du er nød til at være hendes mor, ellers er det jo klart at hun ikke kan se at du elsker hende,” svarede han roligt, hvor han ikke tog blikket fra hende, skønt hun tydeligvis ikke gad se på ham, for hun havde bare vendt sig væk – som hun altid gjorde. Han vidste godt at det havde været en hård kamp for hende at skulle være mor, også fordi det slet ikke lå til hende, der var jo en grund til at hun ikke havde ønsket børn i det hele taget, men hun havde alligevel valgt at føde ham sin højtelskede datter, hvor han også havde lovet at blive hos hende og hjælpe hende igennem det, og det ville han også have gjort, indtil alt var gået galt, som de slet ikke havde fået muligheden for at være forældre, men det var ikke en chance der skulle løbe fra dem nu! Som han lagde sig ind til hende og med armen omkring hende, mærkede han godt hvordan det gøs i hende, skønt han intet sagde til det, men bare strøg hende let over armene. ”Så viser vi hende at du ikke er så slem igen, og at hun er lige så højt elsket af sin mor som hun er af sin far,” svarede han roligt, hvor hans tone var blevet mere dæmpet, fordi de lå så tæt. Han talte godt nok som havde de været sammen endnu, men han havde lovet hende at hjælpe hende og han ville gerne vise Jacqueline at mor ikke var så slem igen, så tøsen faktisk fik begge forældres indflydelse. At hun bad ham om at slippe hende, tog han sig ikke af, da hun ikke havde trukket sig væk, hvor hun end ikke fjernede hans arm, så han tog det som at hun inderst inde gerne ville have at han blev, indtil hun viste andet. ”Du har vidst brug for en tryg og varm favn til en forveksling,” svarede han blot, som han ikke gjorde noget for at slippe hende. ”Lad mig vise dig hende,” bad han roligt, som han hævede hovedet en anelse, så han kunne se halvdelen af hendes ansigt.

[Deleted]

Ilaria havde det mildest talt af helvede til, men det var slet ikke noget som Sonic skulle tænke på, for det var hendes egen skyld. Det var ikke en skyld som hun fik noget ud af, at smide hen på ham, hvilket hun allerede vidste, dog selvom det ikke just gjorde det et hak bedre for hendes del. Hun bed tænderne sammen, som hun forblev vendt væk fra ham. Det gjorde ikke ligefrem nogen forskel om de ville finde ud af det, for der var ikke noget dem mere, og det gjorde egentlig kun ondt på hende, at vide at han var så populær og i tøsens gode bog, hvor det var hende som stod midt ude i kulden, selvom det ikke ligefrem gjorde det meget nemmere for hende. Hun rystede let på hovedet og vendte blikket væk fra ham endnu en gang. Hun trak vejret dybt. ”Jeg har givet op, Sonic.. Du har set hun ikke har gjort andet end at skrige når jeg er i nærheden af hende. Jeg kunne ikke bruges til andet end at få hende til verden. Jeg har forsøgt at være hendes mor, men det er kun hendes far hun vil have.. Jeg har aldrig og vil aldrig være god nok..” endte hun med en dæmpet stemme. Det var sådan at hun følte det, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun blev liggende på siden i sengen og vendt væk fra ham, også selvom det ikke just gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes del. Hendes hjerte hamrede som en vanvittig mod hendes bryst, også selvom hun ikke rigtigt gjorde noget ved det. Hun var en elendig mor og hun fungerede ikke som en hustru… Hun havde lært på den hårde måde, at hun aldrig skulle lukke folk tæt ind til sig igen, for hun var bestemt heller ikke særlig god til at give slip, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre eller nemmere for hende af den grund. Hun lukkede øjnene, som hun vendte sig en anelse mere væk fra ham, som et forsøg på at være afvisende. Hans ord var noget som gjorde hende tavs, for hun følte sig jo.. alene, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget nemmere for hende, for han havde jo.. ret? Selvom det slet ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund! ”Slip mig, Sonic..” endte hun dæmpet, som hun svagt bed tænderne sammen, som hun let rystede på hovedet. Han skulle bare slippe hende, og det var ikke noget som kunne gøre det meget nemmere for hende af den grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun trak vejret dybt, som han direkte tilbød at vise hende deres datter… Hun blinkede let med øjnene, som hun blev liggende fuldkommen stille. ”Hun er her jo ikke.. Jeg kan da ikke se hende..” påpegede hun stille, som hun vendte blikket i retningen af ham endnu en gang, ved kort at skimte sig selv over skulderen. Tanken gjorde ganske vidst frygtelig ondt, det var der ingen tvivl om, for hun savnede virkelig sin lille pige.. utroligt hvor stor en betydning så lille en skabning kunne få for hende!

[Deleted]

Sonic kunne godt fornemme at Ilaria havde det dårligt og elendigt, hvor han også havde lagt mærke til at hun var ved siden af hende selv og han var usikker på hvad det var som var galt, men det måtte naturligvis bekymre ham, når han var vant til at se en stærk og smuk kvinde, hvor hun pludselig virkede helt lille og svag, hvilket han ikke just var vant til at se, og han måtte erkende at han altid havde foretrukket den stærke side af hende. Han brød sig heller ikke om at hun var såret og ked af det, for det var noget som påvirkede ham og han hadede når hun påvirkede ham på den måde, for det var meningen at han skulle være sur, at han skulle tage af stand og holde sig væk fra hende, men det virkede helt umuligt når han var sammen med hende igen. Hun var den eneste person der igennem hele hans liv havde formået at erobre hans hjerte, som ellers havde lagt ufattelig langt væk og udenfor folks rækkevidde, men hun havde sjovt nok formået at få fat i det, hvilket endnu kunne forundre ham den dag i dag, for de havde altid været hinandens modsætninger og Gud vidste hvor mange skænderier de havde haft igennem årenes løb, som de næsten ikke havde haft andet, men sjovt nok så var tiden i Procias hans mest lykkeligste tid. ”Du skal ikke give op Ilaria – det ligner desuden heller ikke dig, og jeg tvivler på at du er blevet svag? Jeg vil have at du er en god mor for Jacqueline, jeg vil have at du bekræfter hende og viser at du elsker hende, for det har hun brug for og når du viser hende det og giver hende den bekræftelse, så kan hun jo selv se at du elsker hende og ønsker hende,” svarede han roligt, hvor der alligevel var noget bestemt over hans tone. Han havde altid ønsket at hun skulle engagere sig noget mere for sin datter, at hun skulle kæmpe for hende, ikke at hun skulle give op, for så ville det da slet ikke blive bedre og så var der jo ingen grund til at de havde deres diskussion og skænderi! Som hun bad ham om at slippe hende igen, så ignorerede han hende blot, da han ikke rigtig kunne få sig selv til det. Han havde aldrig vendt hende ryggen når hun havde haft brug for hjælp, hvor hun virkede til at have brug for den nu, så han følte ikke at han kunne gå ud af døren og være ligeglad, da det jo var det sidste han var inderst inde, skønt han måtte forbande sig selv for det! Hans smil endte kækt til hendes ord, hvor han roligt trak hende om for at ligge på ryggen. ”Du har da vidst glemt at du giftede dig med en mentaldæmon,” svarede han i en selvsikker tone, som han løftede sig med den ene arm som støtte under sig. ”Her.. lad mig vise dig hende,” endte han roligt, som det mere var en forespørgsel om at røre hende, hvor han forsigtig lagde sin ene hånd mod hendes tinding. ”Luk øjnene,” bad han hende roligt, hvor han afventede hendes reaktion, da han vidste at der også var en chance for at hun ville afvise ham, men deres lille pige havde jo ændret sig en del siden sidst, hvor hun var blevet en smuk lille pige. Og selvom det ikke var helt det samme som at se hende i virkeligheden, så var det vel bedre end ingenting?

[Deleted]

Ilaria havde det bestemt ikke særlig godt, men ikke desto mindre, så ønskede hun slet ikke at lade sig påvirke af det, som hun faktisk heller ikke ønskede at det skulle påvirke ham. Det gik jo ikke dem imellem, og specielt ikke når han var så indebrændt på hende, at det var det eneste som han kunne se. Hun havde givet op på Jacqueline, for hun havde aldrig været god nok, og ved gud, hvor havde hun forsøgt! Hun havde virkelig forsøgt, også for at bryde hvad hun selv var udsat for igennem sine egne forældre, som heller ikke havde været der for hende, og selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet ondt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Tænderne bed hun let sammen, som hun igen vendte sig mod ham. At han skulle fremstille hende svag, var noget som gjorde hende sur, for hun var ikke svag! Hun forsøgte at klare sig med de midler som hun havde, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende af den grund! ”Jeg har forsøgt så uendelig mange gange, men det er bare ikke godt nok.. Jeg er ikke et varmt væsen som det du er, Sonic, og det er tilsyneladende det som hun vil have… Og lige til din orientering, så er jg ikke svag!” endte hun med en mere fast tone. Nu skulle han altså heller ikke ødelægge det hele igen, for det var en tanke som kun gjorde hende sur, og det var slet ikke noget som hun ville have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, når det skulle være i den anden ende.
At Sonic ønskede at vise hende deres lille datter, vidste hun ikke om det var en god idé. Et sted så glemte hun vel lidt, at han var mentaldæmon? Han havde kun brugt de evner på hende en gang tidligere, og det var noget som havde gjort hende direkte rasende, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, for den tanke alene, var noget som gjorde hende direkte rasende! ”Jeg ved det godt.. Du udnyttede det sidst,” påpegede hun en anelse spidst, som han direkte tvang hende om på ryggen, for hun havde slet ikke lyst! Hendes hjerte hamrede fast som aldrig før mod hendes bryst, som hun lukkede øjnene med en direkte sitren i kroppen. Hun trak vejret dybt, som han lagde hånden mod hendes tinding. Hun ønskede slet ikke at han skulle røre ved hende, for den tanke i sig selv, var.. noget som faktisk gjorde ondt, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende. Savnet var allerede tydeligt og det var stort, så hvordan ville det ikke være når hun havde set deres lille pige og hvor stor hun var blevet? Hun rystede stille på hovedet, hvor hun så alligevel valgte at lukke øjnene. Hun savnede jo sin elskede lille pige, og selvfølgelig ønskede hun at se hvordan hun faktisk så ud! For det var jo ved at være utrolig lang tid siden, at hun selv havde haft en jordisk mulighed for at se hende, for hun fik jo ikke tøsen udleveret!

[Deleted]

Sonic gad bestemt ikke ligge og ynke for hende, for i så fald så kunne hun ligeså godt stramme ballerne sammen og tage sig sammen, bide i det sure æble og tage sit ansvar alvorligt, i stedet for bare at give op og kaste alt fra sig, for så var det jo klart at tøsen ikke kunne se at mor ikke kunne lide hende. Det var jo også den tro tøsen gik rundt med, at mor ikke elskede hende, og derfor havde hun brug for den bekræftelse og han mente ærlig talt at Ilaria skulle tage den nye chance hun havde fået og faktisk kæmpe for at gøre det bedre. ”Du gav op på forhånd Ilaria, det kaldes ikke at forsøge, men at opgive. Du har fået en helt ny chance, vi gik begge i den tro at vores datter var død, og jeg synes ærligtalt at du skal gribe denne nye chance og faktisk give et ordentligt forsøg, hvor du giver tøsen den bekræftelse som hun har brug for, for hun skal bare vide at mor faktisk elsker hende, for tror du ikke at det gør ondt på hende, når hun tror at mor er ligeglad med hende?” Hvis der var nogen han tænkte på, så var det hans lille pige og han ville gøre alt for at hun havde det bedste af det bedste og han vidste at tøsen inderst inde gerne ville have at hendes mor elskede hende, for hvem ville ikke det?
At hun var modvillig at ligge sig om på ryggen kunne Sonic godt mærke, skønt han nu alligevel fik hende derom, hvor han også holdt hende der, så han bedre kunne vise hende deres datter, som hun vel også måtte være længselsfuld efter se? Godt nok var det ikke det samme som at se hende i egen høje person, men det var vel bedre end ingenting? Det var jo lang tid siden at Ilaria sidst havde set deres datter, og nu hvor han havde muligheden for det, så ville han jo gerne vise hende hvordan deres smukke datter så ud. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, hvor han godt vidste at han havde søgt ind i hendes hoved sidst, men ellers havde han nu aldrig gjort det. ”Jaer.. undskyld for det,” endte han roligt, som smilet ikke falmede. At hun langsomt gav efter og valgte at lukke øjnene, trak han let på smilebåndet, som han lagde begge hænder mod hendes tindinger, kun for at ligge sin pande mod hendes, hvor han selv lukkede øjnene, så han kunne overføre sine minder: Man kunne se ham kravle over muren og søge rundt om huset, hvor han kiggede ind, hvor blikket faldt på den lille pige der sad i sofaen og som havde fået et chok, for at storme ud af stuen og op på sit værelse. Kort efter så man op på et vindue, hvor pigen igen var dukket frem og skubbede sin lille bamse op mod vinduet, som havde det været en advarsel i sig selv. Der gik en overgang, hvor man stod foran ved hoveddøren, hvor den lille pige måtte låse op. Den lille pige var blevet noget højere, hvor hun lignede en på de tre-fire år, det lange blonde hår, bølgede ned over ryggen – efter sin mor – næsen og øjnene efter sin far, hvor hun alt i alt var en flot lille pige, en sand prinsesse. Man kunne se hvordan hun ikke kunne genkende ham, hvor han førte dem ind i pejsestuen og viste hende deres hemmelige skjulested, og ikke mindst bryllupsbilledet, som gjorde at brikkerne faldt på plads for den lille tøs … Sonic brød roligt tankestrømmen, hvor han kun trak sig ganske få centimeter, så deres næsetipper strejfede hinanden.

[Deleted]

Ilaria vidste godt, at hun efterhånden nok havde opgivet det faktum, at komme tæt ind på hendes datter, for uanset hvad hun havde gjort eller forsøgt med, så havde det bare aldrig været godt nok, som tøsen altid havde foretrukket sin kære far, og et sted kunne hun jo godt forstå hende, for manden var et omsorgsfuldt væsen – når alt endelig kom til alt, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre. Hun bed tænderne tydeligt sammen, som hun vendte blikket direkte væk fra ham endnu en gang. Alene tanken om hvad der skete tilbage dengang, og hvor meget Sonic havde været der for hende, hvor hun selv ikke havde været tilstrækkelig, var selvfølgelig en tanke som gjorde ondt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre! ”Jeg er virkelig ligeglad efterhånden, Sonic.. Prøv da bare at se! Uanset hvad jeg har gjort, så har jeg ikke været god nok for hende! Det har altid været dig som hun ville være ved, dig som hun søgte trøsten ved, og dig som hun ønskede at tilbringe tiden sammen med, hvor jeg kun har været overflødig!” endte hun med en tydeligt såret stemme, for det var selvsagt noget som gjorde hende direkte ked af det, og hun brød sig slet ikke om den tanke. Hun trak vejret dybt, som hun vendte sig væk fra ham og blev liggende med ansigtet liggende i den anden retning. Selvfølgelig gjorde det ondt for hende at tænke på at det var tilfældet, men.. hvad skulle hun dog kunne gøre ved det? Hun var jo kun overflødig, og kendte hun ham ret, så ville han også fint kunne finde en som ville erstatte hende i længden.
Tanken om at kunne få lov til at se sin egen datter, var med en iver uden lige, men samtidig også med en frygt og en knude i maven, for hun vidste allerede at tøsen nok aldrig ville kendes ved hende, selvom det helt klart var noget som gjorde det hele så mange gange værre, også for hendes vedkommende. Hun bed tænderne tydeligt sammen, som hun alligevel sendte ham en direkte fast mine. Han havde søgt ind i hendes hoved den ene gang, og det var bestemt heller ikke noget som hun havde tilgivet ham for! ”Du mener det ikke for en skid..” endte hun med en svagt vrissende stemme, for det var jo ikke engang en løgn! At han alligevel indvilget i at vise hende deres datter, fik hende til at lukke øjnene, hvor det hele kørte som en film for hendes blik. Hun åbnede øjnene, som hun så det hele, som havde det været en form for trance, for det var noget som helt klart også måtte stikke frygtelig dybt, selv for hende. Tårerne vældede omgående op i hendes øjne, som det for alvor gik op for hende, hvor stor en pige hun egentlig var blevet, selvom hun følte at det var så kort en tid! Som han brød mindet, så trak hun hovedet til sig, som tårerne langsomt begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun kunne slet ikke forstå hvad der skete! Hun rystede langsomt på hovedet, som hun endte med at skubbe dynen fra sig og rejste sig på den modsatte side af hvad han var på. HUn ville være alene.. Det andet gjorde simpelthen for ondt!

[Deleted]

At Ilaria fortsatte med at være stædig, var noget som måtte gøre Sonic irriteret, hvor hun jo slet ikke hørte efter! Hun gav bare op og kastede tingene fra sig og så var det jo kun klart at tøsen troede at hendes mor hadede hende! Det gjorde også ondt at det skulle være sådan. Måske han i princippet kunne være ligeglad, for tøsen kunne jo lide ham, men det var han ikke, for han havde altid ønsket at de skulle være en familie, at de skulle have et sammenhold, men det blev nok umuligt når Ilaria var som hun var. Han hævede let det ene øjenbryn til hendes ord, hvor han allerede vidste at hun var overflødig fordi hun havde givet op på forhånd uden overhovedet at kæmpe for deres datter og det var mere synd for deres datter end det var for Ilaria, for hun var en voksen kvinde, der vidste hvordan landet lå, tøsen var lille og troede direkte at hendes mor hadede hende, at hun var uelsket og så var det jo kun klart at tøsen kun ville have ham! ”Så hvad siger du nu? At hvis jeg får Jacqueline ud af Procias, så gider du ikke engang at se hende?” spurgte han i en kortfattet tone, som han ikke tog blikket fra hende, hvor det derimod måtte hvile lettere fast på hende. Det var ikke retfærdigt overfor deres datter at hun bare gav op og gav hende op. Ilaria havde været sur på ham fordi de havde troet at pigen var død og nu hvor han kom og fortalte at hun var i live, så fortsatte hun bare med at være ligeglad og slet ikke gad kæmpe for deres tøs? I så fald så havde hun slet ikke fortjent at være tøsens mor! Han ønskede kun det bedste for sin tøs og netop fordi Ilaria havde den opgivende holdning, så ønskede han ikke at tøsen skulle være hos hende, for hvad nu hvis hun bare gav op imens hun havde tøsen fordi tøsen blev besværlig? Han turde ikke engang tænke på hvad kvinden så kunne finde på, men han gad i hvert fald ikke risikere at hans piges hjerte så blev knust, fordi mor ikke kunne lide hende. Alle minder blev nærmest vist som en film, hvor hun så det fra hans øjne af. Tøsen var blevet stor på ingen tid, hvilket faktisk også havde forbavset ham, hvor han også følte at han var gået glip af en masse, for sidst han havde set hende havde hun ikke kunnet gå, og da han så havde set hende igen, så havde hun pludselig kunne løbe og hoppe, så selv det var han gået glip af og den tanke gjorde ham trist. At Ilaria så måtte trække sig helt væk fra ham og over på den anden side af sengen, fik ham til at vende blikket forundret mod hende, hvor han tilmed blinkede let overraskende med øjnene. Han kunne godt se at hun måtte græde, hvor han gik ud fra at det var fordi hun havde set deres datter og at det gjorde ondt at hun var gået glip af det, sammen med at hun ikke kunne se hende i øjeblikket. Han rynkede let brynene, som han roligt selv kom op at sidde på sine knæ, hvor han roligt ’gik’ hen til hende på sine knæ, imens han løftede den ene hånd og strøg hende over den ene arm. ”Hey.. det skal nok gå.. du får hende at se igen,” endte han beroligende, som han ikke tog blikket fra hende. Han hadede at hun skulle have den effekt på ham, men alligevel kunne han ikke lade vær med at bekymre sig for hende, da hun trods alt stadig betød en del for ham.

[Deleted]

Det begyndte virkelig at irritere Ilaria, for Sonic vidste slet ikke noget om hvordan hun havde det, og det var bestemt heller ikke fordi at han vidste hvad hun havde forsøgt sig med, og hvad hun ikke havde, for hun havde virkelig forsøgt at være en mor for Jacqueline, men det havde ikke været nemt, som det heller ikke lå til hendes dæmon at være omsorgsfuld, kærlig og varm, for hun var af is, og det var koldt og kynisk! At det så ikke var noget som han kunne forstå, så var det jo tydeligt at noget var gået galt et sted. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun gav ikke op, for hun havde virkelig forsøgt i den tid hun havde haft muligheden! ”Hun vil for pokker ikke engang vide af mig, Sonic! Og du ved det! Desuden vil jeg slet ikke se vores datter i nærheden af dig! Jeg vil ikke igennem din mor eller igennem dig for muligheden for at se hende!” endte hun med en direkte fast tone, som hun sendte ham en fast og direkte dræbende mine, for der var selv grænser for hvad hun selv måtte finde sig i, og det var så sandelig også hans egen skyld! Hun gjorde hvad hun kunne og hun havde ikke rigtigt fået noget ud af det, hverken credit eller noget for sine forsøg!
Billederne af deres elskede pige som kørte på hendes nethinder, var noget som efterlod en knude i Ilarias mave, og det var slet ikke en reaktion som hun brød sig om. Var hun virkelig blevet så stor..? Hun kunne jo slet ikke forstå det, for sidst de havde set hende, havde hun knapt nok kunne tale eller gå, men.. nu gjorde hun det hele? Det var.. ufatteligt! Hun trak sig væk fra sengen i den modsatte retning af hvad han var, for hun ville slet ikke se på ham. Tårerne trillede nedover hendes kinder og hendes krop begyndte tydeligt at ryste, udelukkende af det ubehag som hun følte. Hun elskede sin datter blindt, også selvom hun vidste, at hun slet ikke var det bedste for hende, men af den grund, så ønskede hun jo sin datter ved sig, og specielt ikke ved Sonic, dersom det var noget som hun kunne blive fri for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han så valgte at lægge hånden mod hendes overarm, fik hende hastigt til at trække den til sig. ”Du skal ikke røre mig!” hvæsede hun fast af ham. Hvis han ikke ville gå herfra, så gjorde hun det! Hun ville slet ikke se ham, og hun ville slet ikke høre hans stemme, som hun bestemt heller ikke ville have at han skulle have deres datter! Hun rystede fast på hovedet, som hun svagt begyndte at hulke. Hun kunne slet ikke have det med at reagere på den måde, for det var bestemt ikke hende! Ikke bare at han lod bomberne falde sådan på skift, men at han så ikke engang havde tænkt hende ind i det, var noget som gjorde hende direkte vred, men i den grad også ked af det. Hun trak sig væk fra sengen og væk fra ham, kun for at slå armene om sin egen krop. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere!

[Deleted]

Sonic vendte blikket lettere kortfattet imod Ilaria til hendes ord, som kun måtte gøre ham vrede. ”Du vil ikke se hende i nærheden af mig? Jamen så må jeg desværre skuffe dig og fortælle at jeg nægter at give slip på hende igen! Hun er min datter og jeg vil gøre alt, ganske simpelt ALT, for at hun får det godt og at hun er hos mig!” svarede han i en fast tone, som det denne gang var ham der kneb øjnene sammen og sendte hende et hårdt blik. Han gad ikke diskutere forældrerollen med Ilaria. Han vidste at hun havde forsøgt, så godt som det nu var hende muligt, selvom det i hans øjne ikke var godt nok, da hun havde givet op på forhånd, men han vidste hvordan hun var, som han vidste at hun egentlig bare havde ønsket ham for sig selv og det kunne han jo ikke være sur på hende over, da han jo altid havde elsket hende. Men de var ikke længere sammen og hun så ud til at have det fint med resultatet, da hun snart ikke kunne understrege mere at hun ikke gad ham, hvor han måtte erkende at han heller ikke havde tilgivet hende for at have været ham utro og vanære ham, hvor det virkelig var det værste hun kunne gøre! Det eneste han egentlig ville fokusere hundred procent på, var at få hans datter igen og så måtte alt andet komme i anden række. ”Desuden skal du ikke igennem min mor for at se din datter! Min mor er kun en hjælp til at få tøsen ud af Procias, og derefter har hun intet med vores pige at gøre, medmindre vi besøger hende. Du må se hende så meget du vil, og jeg behøver skam ikke at være der, som hun sagtens kan skiftes at være mellem os, men du skal bestemt ikke tro at jeg bare vil give tøsen til dig og jeg så aldrig ser hende igen, for jeg nægter at svigte min datter igen!” tilføjede han i en kortfattet tone, som han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt.
At det blev for meget for Ilaria at skulle se deres datter, var noget som hurtigt gik op for Sonic, hvor han også blinkede overrasket med øjnene, som hun trak sig væk fra ham og over i den modsatte side af sengen. Han trak vejret dybt og slap det i et suk, hvor han ikke veg blikket fra hende, som hun trak sig væk fra ham og helt stillede sig op, samt hun hvæsede af ham. Hvad hendes problem var, vidste han virkelig ikke, men han gjorde virkelig sit bedste for at få alt til at hænge sammen! Han vidste at Procias ikke ville udlevere deres datter til Ilaria, så derfor havde han ikke indregnet hende i det at få deres datter ud, men derfor havde han stadig tænkt på at tøsen skulle være en del af hendes liv, ellers ville han da ikke stå her denne aften! Han var kommet for at indfri sit løfte og hun burde faktisk være taknemlig for at han kom med denne gode nyhed! Han satte den ene fod i sengen, som han rejste sig og selv sprang ned på gulvet, hvor han gik hen og nærmest tvang armene omkring hende, for at trykke hende ind til sig. ”Hold nu op Ilaria. Jeg forstår ikke hvorfor du er så ked af det, når jeg kommer med en god nyhed, vi skal nok finde en løsning, jeg har skam ikke tænkt mig at holde vores datter fra dig. Men du burde lade vær med at være så stædig, for du gør det hele langt værre end hvad det er,” svarede han roligt, som han lænede sig mod hende og kyssede hende blidt mod panden. ”Jeg ønsker at vores pige, skal være hos sin mor. Jeg ønsker at I skal få et bånd sammen, for det er ikke for sent.”

[Deleted]

Ilaria havde virkelig forsøgt at være en moder for Jacqueline, selvom det bare aldrig havde været godt nok, så var det i det hele taget underligt, at hun havde det som hun havde det? Hun kunne bestemt ikke gøre for det! Hun var frustreret, hun var ked af det, og ikke mindst direkte knust over at det var denne måde det skulle gå på, også fordi at det var tydeligt, at han slet ikke havde tænkt hende ind i dette. Tænderne bed hun sammen, som hun vendte blikket direkte væk fra ham. Han var vred, men det var han bestemt heller ikke den eneste som var! Armene søgte omkring hende selv. Det var med virkelig blandede følelser at han var der i det hele taget, så det var jo heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende! ”Tror du jeg ønsker at svigte hende, Sonic..?” spurgte hun næsten dæmpet. Som han fremstillede det, så forundrede det hende ikke, at det var ham som var deres datters store favorit og altid ville være det, men det gjorde stadig ondt af den grund, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne skjule. Det var at rive op i de gamle sår, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun følte sig.. udsat og sårbar, og hun hadede det! Hun rystede stille på hovedet og bed sig svagt i læben. ”Hun gider mig jo ikke.. Hun kan ikke lide mig og hun elsker mig ikke Sonic..” mumlede hun let for sig selv. Han beviste jo kun for hende, at hun ikke var en del af det, ved slet ikke at tænke hende ind i dette!
At se deres datter vokse sig så stor, var virkelig ikke en tanke som Ilaria kunne håndtere, nu hvor tøsen kørte i hendes hoved, som havde det været en film.. Var hun blevet så stor og så.. dygtig til ting? Og hun havde ikke engang været omkring for at se det? Knuden samlede sig for alvor i hendes mave, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne tage sig af som sådan, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Hun trak sig ud af sengen på modsatte side af ham. Tårerne trillede ned af hendes kinder, som hun næsten kæmpede for at holde hendes hulken igen. Det var bestemt ikke nemt! Hun nåede dog ikke at besvare hans ord, før han havde lagt armene omkring hende, kun for at tvinge hende direkte ind i hans favn, hvilket for alvor fik hendes hjerte til at hamre som aldrig nogensinde før mod hendes bryst, for det var slet ikke en fornemmelse som hun kunne have lige nu! Ikke så tæt på.. Det var alt for tæt! ”S-slip mig..” endte hun næsten med en febrilsk stemme, som hun kunne mærke hans arme om hende, hvor hun næsten automatisk var placeret i hans favn. Hun havde ikke stået i den i årevis, men om det overhovedet var hendes ret, var det som gjorde hende usikker. Kysset mod hendes pande, fik hende let til at lukke øjnene. ”S-selvfølgelig er det for sent, når hun ikke gider mig! Jeg.. jeg kan ikke være den mor som du ønsker jeg var, Sonic, og du ved det jo! Du kan jo se det! Jeg har aldrig været god nok..!”

[Deleted]

Det gjorde Sonic direkte tosset at hun sagde at hun ikke ville have deres datter hos ham, for hvis der var nogen der havde fortjent den lille pige, så var det da i den grad ham! Han nægtede desuden at svigte hende igen og de som stillede sig i vejen, dem skulle han nok komme til at flå levende! Han krævede sin datter hos sig og var det for meget at forlange, når han var pigens far? Måske han tænkte sig selv højere end hvad han gjorde Ilaria, men det var vel også kun klart, når hun havde trådt på ham som hun havde? Desuden var det jo op til ham at få tøsen ud af landet, så han var den som skulle sætte livet på spil for det, og derfor havde han al ret til at se sin lille pige! Og bare det at se hende igen, var skam også noget som havde bragt ham lykke og glæde, da det virkelig var rart at vide at hans lille pige ikke var død. ”Ilaria, jeg ved at du ikke ønsker at svigte hende, og nu hvor du har fået en ny chance for at være sammen med hende, så synes jeg bestemt også at du skal gribe chancen,” svarede han roligt, som han ikke tog de mørke øjne fra hende. Han vidste godt at hun ønskede at være en god mor, som han vidste at hun ønskede at være der for sin datter og vise hende at mor også var god ligesom far var, men når hun gav op på forhånd, så var det jo klart at tøsen ikke kunne se at mor var lige så god som sin far, for han var jo den som altid havde skulle tage sig af hende! ”Du tager fejl Ilaria. Pigen elsker dig skam, men hun tror ikke at det er gengældt,” svarede han roligt, og hvem kunne bebrejde den lille pige? Hendes mor havde aldrig været engageret i hende, som han havde, så tøsen kunne jo kun huske ham, fordi han havde været så meget værende.
Ilaria var skam ikke den eneste der var gået glip af meget, da han også var. Hun var blevet så stor på så kort tid, hvor han var gået glip af hendes første løbetur, som hun jo både kunne løbe og hoppe rundt. Hun var blevet utrolig dygtig og han måtte erkende at han faktisk savnede hende. Det at se hende igen, var noget som gjorde ham glad, hvor han godt forstod at Ilaria ikke kunne dele den glæde endnu, da hun jo ikke havde set pigen stå foran sig, som han selv havde. Det ændrede dog ikke på at hun nok skulle få lov til at se hende igen, da han nok skulle få hende ud af Procias, så han kunne give hende et ordentligt og trygt hjem! At hun ad ham om at slippe hende, tog han sig ikke af, hvor han roligt løftede den ene hånd og strøg hende blidt over den ene våde kind. Hun græd virkelig alt for meget! Han var slet ikke vant til at se hende sådan! Normalt var hun denne stædige kvinde, der aldrig græd! ”Intet er for sent, min egen. Du har fået en hel ny chance, for at være sammen med hende igen, og jeg lover dig at du nok skal få lov til at se hende og høre hvor dygtig hun er blevet. Du er og bliver tøsens mor, hvilket ingen kan rive fra dig, og jeg ønsker heller ikke at det skal være anderledes, men jeg ønsker at du skal være i hendes liv, det vil hun have godt af,” svarede han roligt, som han trak hånden til sig igen, kun for at skænke hende et kys på kinden, inden han slap hende helt. ”Du burde hvile dig, det tror jeg vil gøre dig godt,” svarede han dæmpet og roligt.

[Deleted]

Det var kun tydeligt for Ilaria, at hun slet ikke var tænkt ind i noget som helst af de planer som Sonic havde lagt, og selvfølgelig var det noget som gjorde hende både vred og ked af det! Hun ønskede at være der for hendes datter, også selvom hun slet ikke vidste hvordan hun skulle gøre det, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende. Hun havde været ham utro og hun forstod skam godt at han var vred over det, men lige så var hun vred over måden som han havde fundet ud af det på! Ved at søge ind i hovedet på hende, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun havde nogen respekt for, for det var bestemt ikke et tegn på tillid i hendes øjne, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre, for han stolede ikke på hende? Hvad så med igennem resten af deres ægteskab? Havde han heller ikke stolet på hende der? ”Jeg elsker hende, Sonic, men jeg kan ikke vise det i samme grad som du kan.. og tro mig, jeg har for pokker da forsøgt! Jeg bad aldrig om at blive gravid.. jeg bad aldrig om at blive mor og jeg bad bestemt heller ikke om at det hele skulle ske på vores bryllupsdag, men gud ved jeg har forsøgt.. Jeg har ikke gjort andet, og hvis hun ikke er overbevist om at hendes mor faktisk elsker hende, så kan jeg jo heller ikke stille noget som helst op..!” endte hun tydeligt frustreret. Alene den tanke, var jo noget som gjorde forbandet ondt, og hun kunne jo ikke ligefrem gøre det mindste ved det af den grund!
Det lignede bestemt ikke Ilaria at blive så ked af det, men den såkaldte glæde som Sonic sad med, var slet ikke en som hun kunne tage del i. At han så direkte skulle tvinge hende ind i sine arme, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund, for det var virkelig for tæt.. for tæt til at hun kunne tackle det på den måde, som hun egentlig ønskede at hun kunne gøre det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Strøgene mod hendes våde kind, var noget som efterlod hende med en sitren, hvor hun vendte blikket væk fra ham. Det var trættende at være så sur, vred og ked af det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende uanset hvad. ”Hun vil jo ikke have mig, Sonic.. Du ved det jo godt..! Du har set hvor meget hun skreg bare du forlod lokalet, og lod hende være sammen med mig.. Jeg kan ikke.. Jeg er gået glip af så meget, og hvem ved hvad hun har lært uden at vi har været til stede..!” Hendes blik gled direkte mod sengen, som han opfordrede hende til at hvile sig. Det var måske nødvendigt og tiltrængt, men.. ikke når han var der.. Han skulle slet ikke have den tilfredsstillelse af at lægge sig ned ved siden af hende, som han havde gjort sidst! Hun hævede hånden og tørrede sine kinder, som havde det været et forsøg på at tage sig sammen, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt, men det var bare at gøre det så godt som hun nu kunne. Hun trak vejret dybt. ”J-jeg klarer mig..” afviste hun med en lavmælt stemme.

[Deleted]

At Ilaria var frustreret, forstod Sonic såmænd godt, dog ønskede han ikke at vise hende nogen medlidenhed, da han ikke rigtig mente at hun havde fortjent det. Hun havde valgt at være ham utro, vanære ham, hvilket han bestemt ikke havde tilgivet hende for. Han vidste at hun havde forsøgt, men ligeledes havde hun også altid givet op på forhånd og skønt det lå til hende som person, så kunne man ikke komme udenom at det var hendes egen skyld at hendes forhold til pigen var så dårligt som det var, og hvis hun ønskede at det skulle blive bedre, så måtte hun jo også gøre en større indsats for at vise at tøsen at hun faktisk elskede hende, for det kunne pigen jo ikke se og det kunne man bestemt heller ikke bebrejde hende, dog var Jacqueline også for lille til at kunne forstå sig på det, da hun følte for det hun kunne se og hun kunne jo kun se at mor ikke var der for hende, så det var jo kun klart at pigen dermed troede det. Han endte med at løfte den ene hånd som han valgte at lade en finger ligge sig over hendes læber, som et tydeligt tegn til at hun skulle sige. ””Ilaria.. stop. Vi ved begge at du gav op på forhånd, hvilket pigen har kunnet mærke. Jeg ved godt at du har forsøgt og at du altid har følt dig frustreret over pigen, men du kan sagtens nå at vise hende, at du elsker hende. Hun er ikke dum, hun skal bare overbevises,” fortalte han roligt, som han fjernede fingeren fra hendes læber, kun for at lade sin hånd stryge hende over den våde kind. Han havde jo altid ønsket at hjælpe hende med at blive en god mor, og da de havde sat sig for at give det et forsøg, var det hele ramlet sammen, som de var blevet skilt, hvor han var blevet henrettet og nu.. nu var de slet ikke en familie længere, og det blev de vel heller ikke igen?
Som Sonic fik hende ind i sin favn, gjorde han intet for at slippe hende, men det var dog heller ikke noget fast greb, da han heller ikke ville være anmassende, det var som det altid var, hvor hun jo heller ikke viste videre ubehag, for hun blev jo faktisk stående i hans favn, uden at hun forsøgte at skubbe ham bort, og det var vel fordi hun efterhånden havde brug for en skulder at græde ud ved? Han kunne ikke komme udenom at han faktisk var bekymret for hende, som han frygtede at hun var ved at blive kørt psykisk ned, for det lignede slet ikke hende at være sådan et.. et nervevrag! Han strøg roligt tårerne væk fra hendes kinder. ”Igen; hun skal bare overbevises om at du ikke er så slem igen,” svarede han roligt, inden han fjernede hånden og sendte hende et skævt smil. At hun afviste hans ord om at hun burde hvile, tog han sig ikke videre af, da han vidste at hun var stædig af sig og hun ville ikke i seng, så længe han var der. Han lod hovedet søge en anelse på sned, som han så til imens hun strøg tårerne bort selv i et forsøg på at tage sig sammen. ”Jeg må erkende at det er underligt at se dig som sådan et.. nervevrag. Det ligner ikke dig at græde,” fortalte han roligt, som han lænede sig mod hende og kyssede hendes pande, inden han roligt slap hende, hvor han lod sine hænder stryge hende ned over armene, inden han tog fat omkring hendes hænder. ”Fortæl mig om det Ilaria.. måske vi ikke længere er sammen, men derfor har du stadig en betydning for mig. Og jeg må erkende at det gør mig bekymret, når du opfører dig så.. ved siden af dig selv,” opfordrede han hende roligt, som han klemte omkring hendes hænder.

[Deleted]

Ilaria var virkelig frustreret, også selvom hun var klar over at det ene og alene var hendes egen skyld. Ja, et sted var det vel.. også hendes skyld, at de for alvor var gået fra hinanden? Hun havde været ham utro, hun havde vanæret ham på værste vis, og hun vidste det godt, og dog så.. fortrød hun ikke det som hun havde gjort sammen med Camille, uanset hvor forkert det så end havde været, så var det bare ikke noget som hun kunne gøre det mindste med af den grund. Tænderne bed hun fast sammen, som hun vendte blikket væk fra ham. Hun havde givet op, og hun vidste det jo godt, men af den grund, så gad hun altså ikke stå der og skændes med ham, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Hun lukkede øjnene let, kun for at vende blikket mod ham endnu en gang. Knust var hun.. uden tvivl. Fingeren mod hendes læber, tvang ordene i hende igen, uden at hun kunne nå at gøre det mindste. ”Jeg er ikke den mor som du ønsker at jeg skal være, Sonic.. Jeg har forsøgt at bryde hvad jeg selv er blevet sat sammen med, og ved du hvad? Det hjælper intet.. Det hjælper virkelig intet..” Igen vendte hun blikket væk fra ham, som havde det været en form for skam. Hun havde det ganske enkelt af helvede til med det som skete og sådan som tingene forholdt sig, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde sagerne meget bedre af den grund for hende!
Ilaria trak sig ganske vidst ikke ud af Sonics favn, for et sted.. kunne hun vel godt lide at stå i den? Hun bed tænderne sammen, som hun selv virkelig forsøgte at tage sig sammen, selvom det ikke var helt nemt! Hun var alene.. hun var ensom og hun havde kun sig selv at takke for det, så det var vel heller ikke underligt at hun var et.. vrag? Med alle de negative tanker, som faktisk også var det eneste som hun følte at hun kunne tillade sig, for hun havde det vel også skidt med det hele? Hun rystede på hovedet. ”Hun gider mig jo ikke, hvis det er den konklusion hun allerede har gjort sig..” At han alligevel lod sine næver tage omkring hendes, fik hendes blik til at falde til dem allerede med det samme. Sidst de havde stået sådan her.. var vel da han havde friet til hende? Tanken bragte kun værre minder frem, som det efterlod hende med en direkte knude i maven. Hun trak vejret dybt, kun for at vende blikket direkte mod ham endnu en gang. ”Jeg tror ikke du ved hvor ofte jeg har fældet tårer, Sonic..” mumlede hun let for sig selv. Hun var jo trods alt bare.. en kvinde, og når man ramte de ømme punkter, så ramte man i den grad e ømme punkter frygtelig, frygtelig hårdt! Hans ord gjorde det ikke ligefrem bedre, hvor hun trak hænderne til sig. Det var at komme lidt for tæt på det hele, og det var slet ikke noget som hun kunne håndtere, for han havde ret; de var ikke længere sammen.. og den tanke var hende selv underlig. ”Hvad er det du vil have mig til at fortælle Sonic? Jeg har fortalt dig, hvad jeg føler for at fortælle dig.. resten er vel mit eget problem? Jeg… jeg klarer mig nok.. du skal ikke bekymre dig om mig mere..” mumlede hun let for sig selv, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Hun havde det virkelig skidt!