Good news?

[Deleted]

De vidste begge at hun ikke var ligeglad, som de begge vidste at der var noget galt og at hun var ved siden af sig selv. Om hun bare var ked af det og knust over alt og faktisk deprimeret, eller om det var noget helt fjerde, det vidste Sonic ikke. Et sted kunne han måske bare søge ind i hendes knold og finde svaret, som han jo faktisk var tankelæser, men han havde altid respekteret folks privatliv, medmindre det gjaldt liv eller død, men lige ved Ilaria brød han sig ikke om at søge ind i hendes hoved for at tage alle svar, desuden var hun jo også selv i stand til at svare ham og hvis hun ikke gad, så måtte han jo bare tage hendes afvisning med oprejst pande. At hun så faktisk kom med det som gik hende på, var nu noget han kunne have sagt sig selv, selvom det at hun fortalte at hun savnede det de havde sammen, måtte komme en anelse bag på ham. Han vidste godt at hun endnu havde elsket ham, som han også endnu elskede hende, men.. han havde været i tvivl om hun overhovedet fortrød udfaldet, om hun overhovedet ønskede det mindste med ham, da det trods alt var hende der havde valgt at afvise ham under alle deres andre møder. Efter hun havde været ham utro, og derefter bare havde afvist ham, som hun også havde kastet ringen i hovedet på ham, så var han blevet i tvivl om hvor stor en betydning han overhovedet havde for hende. ”Ilaria, tror du virkelig at jeg kunne drømme om at fraholde dig fra at se din datter? At jeg vil beholde hende for mig selv og at du aldrig får hende at se igen? Måske jeg er meget, men når det kommer til min familie, hvor tøsen også er din, så ønsker jeg ikke at afholde dig fra at se hende, tværtimod ønsker jeg at du skal være en del af tøsens liv, særligt for hendes skyld,” svarede han sandfærdigt, som han blot blev liggende og så op i loftet. Han selv var faldet til ro igen, hvilket han også bedst kunne lide, for når han mistede fatningen havde han pludselig ikke kontrol over sig selv og det var kun Ilaria der havde formået at gøre ham så rasende, men hun var jo til gengæld også af stor betydning for ham og hun kendte ham, så hun vidste hvor hun skulle trykke for at køre ham op eller såre ham. Selvom det gjorde ondt at se hende græde, så gjorde han dog intet ved det denne gang, da han ikke kunne se hvad han havde gjort galt. Han var kommet og havde holdt sit løfte, hvis nogen havde gjort noget galt, så var det hende, da hun havde været ham utro og det kunne han ikke bare uden videre tilgive hende for, og da slet ikke, når hun var fuldstændig ligeglad med at hun havde været det! Han fnøs let til hendes ord. ”Jeg har konstant sagt at du ville blive en fantastisk mor. Og du gjorde mig lykkelig, men du er jo fuldstændig ligeglad med at du var mig utro, og så er alt det jeg har gjort for dig uden betydning, jeg er blind på grund af dig og selvom du altid gjorde mig stolt af det, så kan jeg kun se tilbage og føle mig hæslig, for min højtelskede hustru, som jeg ville dø for, var mig utro! Og man er ikke nogen god hustru, hvis man er sin mand utro!” svarede han sammenbidt, som det faktisk var det eneste der gik ham på og som han var indebrændt over; at hun havde vanæret ham og været ham utro, hvor hun ikke engang fortrød det! Hvad skulle han så betyde for hende? Han trak en anelse på smilebåndet til hendes ord. ”Jamen det tror jeg at vi kunne,” fastholdt han morende, som han lagde hænderne ud til siderne og blot lå helt afslappet i hendes seng. ”Og hvorfor skal du altid være så vred? Så opfyldt af had og raseri? Det var dig der var mig utro og ikke omvendt, desuden.. så klæder det dig, når du smiler.”

[Deleted]

Ilaria var på ingen måder ligeglad, men det var sådan at hun følte det.. Hun ønskede slet ikke at se ham, selvom hun selvfølgelig var glad for, at han faktisk holdt sig løfte og valgte at opsøge hende, også selvom hvad han fortalte hende, ikke just behagede hende. Han holdt deres lille pige på et sted hvor hun selv ikke var i stand til at opsøge hende, og tanken om at han ville blande sin mor ind i sagen om adoption, var noget som direkte knuste hende, men også gjorde hende direkte vred, for det var hendes datter, og hun ville bestemt ikke lade en fremmed adoptere hende, hvis hun havde noget at skule sige i den sag, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun fnøs direkte af hans ord, som hun igen vendte sig – denne gang direkte vredt i retningen af ham. ”Hvad har det da af betydning, når du vælger at holde hende på et sted, hvor jeg ikke engang er i stand til at opsøge hende? Du ved jeg er her, og ikke engang vil bringe hende tilbage til mig? Du vi have din mor til at adoptere hende, også selvom jeg endnu er her, så fortæl mig hvor meget du ønsker jeg skal have indflydelse på Jacquelines liv!” endte hun tydeligt såret, for den tanke i sig selv, var virkelig noget som gjorde forbandet ondt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Igen vendte hun sig væk fra ham. Han skulle på ingen måder have den tilfredsstillelse, dersom det var noget som hun kunne modvirke, hvilket hun i den grad også gjorde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun lagde armene let omkring sig selv, som havde det været en form for selvomfavnelse, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt. Hun havde det mildest talt af helvede til, og det var bestemt heller ikke fordi at han gjorde det meget bedre for hende! At han ikke gjorde noget ved hendes tårer, som han havde gjort sidst, sagde hun heller ikke noget til. Et sted havde hun vel.. brug for en omfavnelse? At vide at der faktisk var nogen som var der for hende? Hans ord gjorde det jo ikke ligefrem bedre, for han bekræftede hende jo kun i, at hun var ham en direkte elendig hustru – så var det jo fint, at det var slut mellem dem! Selvom det var en hård ting og erkende, så var det vel bare sådan at det måtte være i den anden ende? Hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det nu. ”Jamen så må jeg jo være en elendig hustru, Sonic! Forsvind med dig!” udbrød hun med en direkte fast tone, som hun igen vendte blikket direkte i retningen af ham. Det gjorde ondt, men han gjorde det bestemt heller ikke bedre for hende, og det var næsten det som gjorde det hele til noget meget.. værre. At han så skulle ind på det seksuelle, var virkelig bare typisk ham! ”Så må du lade dine vrede frustrationer gå ud over en anden..” mumlede hun tydeligt tvært. Hun vendte sig væk fra ham igen. Denne gang var det hans skyld, at hun var sur og vred, også selvom det gjorde ondt, og kun knuste hende yderligere, for hun kunne slet ikke have med det at gøre! ”Jeg synes bare du skal gå nu, hvis du kun skal rakke mere ned på mig, Sonic.. Gå med dig..” Denne gang var hendes tone langt mere.. tryglende. Hun kunne slet ikke klare at han så sådan på hende..

[Deleted]

Sonic blev liggende i Ilarias seng i – for ham – venstre side, hvor han blot lå og kiggede op i loftet, som var lavet af hulen selv. Et sted var det et underligt sted at dæmonerne holdt til, for i hans verden så havde dæmonerne fortjent det som var bedre end en hule, de var trods alt ikke hulebeboere og det kunne man næsten få indtrykket af. Han brød sig desuden ikke om større forsamlinger og derfor var han ikke meget for at være her. Han havde altid været en enspænder og godt nok havde han været et team med Ilaria i mange år, men ellers så var han ikke god til at skulle følge andre, da han altid havde styret showet og sådan ville han gerne have at det forblev. Desuden så respekterede han skam dæmonerne som samfund og han respekterede Cecilaya og at hun ville forsøge at gøre samfundet endnu bedre, men han selv havde svært ved at skulle følge en lille pige, der i princippet kunne være hans datter. Han endte med at rynke brynene til hendes ord, som hun tydeligvis misforstod det hele! Han endte med at sætte sig op, hvor han lod hovedet søge let på sned. ”Sig mig.. hører du overhovedet efter hvad jeg prøver at fortælle dig? Eller vil du bare vende det til noget negativt? Jeg tog hende ikke med, fordi jeg ikke ville have at folk skulle vide at jeg er tilbage, folk tror jeg er død – og det skulle de gerne blive ved med. Desuden så skal min mor ’adoptere’ hende, for at få hende ud af Procias, så dem i Procias, tror at Jacqueline er hos min mor, men i virkeligheden så er hun hos mig. Hun skal ikke bo hos min mor.. eller, det kommer an på hvor vi slår os ned henne. Desuden så er du velkommen til at se hende, så snart du vil,” fortalte han i en kortfattet og dog sandfærdig tone, som han blev siddende og betragtede sig af hende. At hun omfavnede sig selv og vendte sig bort, kunne han godt se og selvom det var fristende at gå op og slå armene omkring hende, så ville hun jo alligevel afvise ham, for det var jo typisk hende! Desuden så havde hun ikke været ham en elendig hustru, måske de havde skændtes en del, men hun havde gjort ham lykkelig, det han dog var indebrændt over, var det at hun havde været ham utro og hvem kunne bebrejde ham? Hun havde haft det på samme måde, hvis det havde været omvendt. Han kneb øjnene let sammen som hun nærmest begyndte at råbe af ham. ”Du var mig utro Ilaria, synes du selv at det var fair mod mig? At ligge i med en anden, imens jeg bliver slæbt væk fra huset og kunne have brugt et par ekstra hænder til at slippe væk? Hvor jeg i stedet for bliver ydmyget og tilmed halshugget og den jeg tænker på er dig og Jacqueline, imens du skulle vanære mig og slet ikke havde mig i hovedet,” svarede han i en kynisk tone, som han måtte bide tænderne sammen og rynke på næsen i afsky. Han hadede hende for at have været ham utro, og hun havde slet ikke fortjent ham! Han himlede let med øjnene som han endte med at ligge sig ned i sengen endnu engang. ”Og jeg synes at du skal komme herover og ligge dig ved siden af mig,” svarede han roligt, som blikket igen var gledet op i loftet, „jeg vækkede dig trods alt fra din søvn.”

[Deleted]

Som Sonic blev liggende i sengen, så var det en tanke som faktisk direkte måtte irritere Ilaria, for det var hendes værelse, så burde han jo bare anskaffe sig sit eget! Hun vendte blikket direkte fast i retningen af ham endnu en gang, som hun let kneb øjnene fast sammen. Svagt bed hun tænderne sammen, som hun igen vendte sig væk fra ham endnu en gang. Uanset hvordan han valgte at fremstille det, så var det tydeligt for hende, at han ikke ville lade hende få deres lille datter, også selvom hun havde lige så stor en ret til at have den lille pige ved sig. Hun rystede let på hovedet, som hun stillede sig med ryggen til ham. Hun ønskede slet ikke at han skulle se hende på denne her måde, for det var bestemt heller ikke ligefrem noget som gavnede hende på nogen måde overhovedet! Hun trak vejret dybt. ”Hvem siger jeg vil lade hende blive hos dig, Sonic? Jeg har mindst lige så meget ret til at have hende hos mig.. Hvis ikke mere, fordi jeg er hendes moder. Jeg vil slet ikke have din gamle mor blandet ind i en sag som denne her, når du i princippet bare kan vade direkte ind i Procias, hente hende og bringe hende hjem til mig..!” endte hun med en tydelig fast tone, for hun var bestemt ikke interesseret i at lade deres lille pige blive ved ham, for så vidste hun allerede, at det var noget som ville holde hende fra at opsøge sin lille pige, udelukkende fordi at det gjorde for ondt at opsøge ham og være i hans nærhed! Desuden ville hun faktisk gerne have sin datter lidt alene, og uden at han behøvede at stå og direkte ånde hende i nakken! Som han fortsatte med at køre rundt i utroskaben, var ikke ligefrem noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund, men det var nu bare sådan at det var. Armene søgte direkte omkring hende, som hun blev stående med ryggen til ham, for hun ønskede slet ikke at skænke ham den form for tilfredsstillelse, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. Det gjorde virkelig ondt, også fordi at hun vidste, uanset hvor meget hun kunne fortryde det, så var det slet ikke noget som ville hjælpe hende af den grund. ”Tror du virkelig at jeg vidste hvad der foregik i Procias? Og tror du ikke jeg ville søge hjem, hvis det havde været tilfældet? Jeg stod ansigt til ansigt med en skide sensuel dæmon, hun jog benene væk under mig, og uanset hvor meget du vil have at jeg skal fortryde det, så vil det slet ikke ændre noget som helst, uanset hvad! Og det ved du udmærket godt! Hvis du nu kun er her for at fortælle mig hvilken elendig hustru jeg var i nødens stund, så har du opnået det mål!” endte hun igen med en såret tone, selvom hun blev stående med ryggen til ham. At han direkte opfordrede hende til at lægge sig i sengen, sagde hun ikke noget til, for så lang tid han var der, så ville hun da slet ikke være i stand til at hvile eller noget som helst! Hun rystede på hovedet, også selvom det var efter noget betænkningstid. ”…. Jeg kan ikke lægge mig ved siden af dig, Sonic.. Fin du dig en anden dulle at hygge dig med..” mumlede hun let. Hun havde virkelig lyst, men selv hun ønskede ikke at virke så.. let på tråd!

[Deleted]

At Ilaria gerne ville se sin datter, kunne Sonic udmærket godt forstå, men hun måtte tage og være tålmodig. Han havde skam tænkt sig at få Jacqueline ud af Procias snart, han havde tænkt sig at opbygge et liv med hende, men han måtte erkende at han faktisk ikke havde tænkt på at Ilaria også havde sin ret til at se sin pige. Altid havde hun kastet pigen bort, hvor det var ham der havde taget sig af hende, hvis nogen havde ret til forældremyndigheden, burde det være ham! Og så var det heller ikke fordi han ønskede at det skulle være en kamp mellem dem, men det lød det næsten til at hun gjorde det til, hvilket han ikke brød sig om. ”Jeg kan ikke bare vade ind og tage hende, Ilaria! For pokker, så hør dog efter! Det vil afsløre min egen eksistens og den er jeg for egoistisk til at afsløre. Gør jeg det, så er tøsen slet ikke sikker! Du har al ret til at se hende, men du skal bestemt ikke sætte din ret over min, for glem ikke hvem det var som tog sig af hende, da du gav op! Og hvis det endelig skulle blive et problem, så kan tøsen selv vælge hvem hun vil være sammen med!” bed han hende af, som hans blik blev køligt og hårdt. Hun skulle bestemt ikke bruge tøsen mod ham! Han havde skam heller ikke selv tænkt sig at holde tøsen fra hende, for hun måtte se hende lige så snart hun ville og hun måtte tilbringe al den tid med hende, som hun ville have, for det ville han slet ikke fraholde hende fra, men ingen, end ikke Ilaria, skulle prøve at afholde ham fra at være sammen med sin datter! Ikke uden at han slap helvedet løs! At hun blev stående med ryggen til ham, sagde han intet til. Måske det var hendes værelse, hvilket han sådan set også respekterede, men han havde faktisk ikke lyst til at gå, uanset hvor sur og indebrændt han var på hende, så betød hun jo stadig en masse for ham. Han kunne ikke bare se bort fra alt det de havde været igennem, men det at hun havde været ham utro, især i det øjeblik han havde haft mest brug for hende, var noget som gjorde ondt og som ville gøre ondt for evigt. Han havde reddet hendes liv under deres første møde, han havde reddet hende fra pesten, han havde reddet hende – og end ikke tøvet med at søge efter hende – da Julien havde kidnappet hende, og han var tilmed blevet blind på det ene øje og havde fået et vansiret ansigt – nu var det godt nok blevet pænere og var kun et forbrændt ar – og da han så havde haft allermest brug for hende, ligesom deres datter havde, så havde hun svigtet, og nej det havde han svært ved at se bort fra. ”Det må du jo fortælle mig Ilaria. Siden du ikke fortryder dit utroskab, ville du så overhovedet være søgt hjem, hvis du vidste hvad der var sket?” spurgte han direkte, hvor hans blik hvilede køligt på hende. Hun havde ingen grund til at stå og græde eller være såret, da det var hende der havde gjort ham ondt, intet af dette var sket, hvis hun var gået ud af den dør, ligesom det var hende der havde kastet ringen fra sig og i hans ansigt, hvor det nu var ham der bar begge ringe omkring halsen som vedhæng på hans halskæde. ”Jeg sagde ikke at vi skulle ligge og hygge eller putte, bare at du skulle ligge dig ved siden af mig,” svarede han roligt, som han selv blev liggende. ”Eller har du tænkt dig at stå der med ryggen til mig i al evighed?”

[Deleted]

Det var kun gået tydeligt op for Ilaria, at Sonic slet ikke havde skænket hende en tanke, hvad angik deres datter, og selvfølgelig gjorde det ondt. Et sted indikerede det jo kun, at de for alvor måtte være færdige med hinanden, selvom det faktisk var svært nok for hende faktisk at.. indse, for det var ikke noget som hun kunne gøre noget ved uanset hvad. Hun havde måske den fulde ret til at se til tøsen, men hun gad virkelig ikke integrere i hans mor, for at få lov til det! Hun knyttede næverne, som hun blev stående, inden hun ganske kort vendte blikket direkte mod ham, ved at stirre sig selv over sin skulder. Som han igen skulle bide hende af, med at hun havde opgivet, hvorfor fanden havde han så valgt at informere hende om deres datters overlevelse? Ja, hun vidste godt, at hun ikke havde været den bedste, men hun havde for pokker da forsøgt! At han så bare have fundet hende og stødt på hende på de forkerte tidspunkter, kunne hun jo ikke rigtigt gøre noget ved! ”Jeg forsøgte for pokker at gøre hvad jeg kunne, men det var jo aldrig nogensinde nok for hverken dig eller hende! Du har slet ikke skænket mig en tanke hvad angår, Jacqueline, har du? Har du overhovedet tænkt på, at jeg slet ikke vil have din forbandede mor integreret i det her?! Har du nogensinde tænkt på, at jeg savner hende mindst lige så meget som det du gør? Selvom det lyder til at du allerede har bestemt dig for at huse hende!” endte hun fast. Tanken gjorde direkte ondt.. De havde været sammen i frygtelig mange år, og hun havde skænket ham den familie som han havde været i stand til at elske, og føle sig elsket af, men det var tilsyneladende det eneste som hun havde været god til.. Så skulle hun være gået længe før! Hun var på ingen måder ligeglad, ellers ville hun slet ikke have reageret som det hun gjorde i denne stund, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tårerne trillede let ned af hendes kinder, også selvom hun ikke ville gøre noget ved det af den grund, for det var slet ikke noget som nogen af dem ville få det mindste ud af, når det endelig skulle komme til stykket. De følgende ord indikerede kun, at han.. slet ikke have stolet på hende. Det var virkelig som en lussing direkte mod hendes ansigt. ”Hvis du ikke stoler på, at jeg elskede dig højt nok til at jeg ville søge hjem, så snart jeg hørte noget, så er det jo tydeligt, at vi ikke er ment for at være sammen, Sonic..” endte hun langt mere dæmpet. Hun gik hen til væggen, hvor hun roligt gled ned langs den og satte sig på gulvet, for hun havde slet ikke nogen intentioner om at skulle lægge sig i sengen sammen med ham! Han måtte da være rablende vanvittig! I det store og hele, så ønskede hun det ganske vidst, men hun var for stædig til at give ham en oplagt mulighed til at røre ved hende! ”Jeg sidder fint lige her.. Jeg går i seng, når du engang gider føre din ende ud af døren,” endte hun kortfattet, som hun vendte blikket ned mod sine hænder. Hendes krop rystede. Det gjorde ondt, når han sagde de ting om hende!

[Deleted]

Sonic vidste udmærket godt at Ilaria elskede deres datter og at hun savnede hende ikke mindst at hun havde sørget frygtelig meget over tabet af deres datter. Han vidste at hun ønskede at være en del af pigens liv og det kunne hun jo også bare være! Han satte slet ikke stopklodser for hende, og han fik kun sin mor med ind i sagen, for at få tøsen ud af Procias og snyde befolkningen, så de ikke fik mistanke om at han var i live. Han vidste at hans mors familie havde tilladelse til at komme i hvilket som helst land, netop fordi de altid havde været af stor betydning, så derfor vidste han at hun var i stand til at få fat i tøsen, han sagde jo ikke at tøsen skulle bo hos hans mor, for han ville naturligvis huse hende, så det kom jo lidt an på hvor han slog sig ned henne. Men af den grund måtte Ilaria gerne tilbringe al den tid med pigen hun ønskede, også ved at tage hende med herhen. ”Selvfølgelig vil jeg huse hende Ilaria! Hun er min datter og jeg nægter at svigte hende! Og om du vil have min mor indblandet eller ej, er jeg fuldstændig ligeglad med, for hvad gør du for at få hende ud? Du har ikke engang gidet skrive et brev om at du ønsker din datter tilbage! Og de har heller ikke kontaktet dig, og ved du hvorfor? Fordi de ikke ønsker at vi skal have indflydelse på hende! Min mor er kun en afledning for at få hende ud derfra, hun skal slet ikke bo hos hende!” svarede han i en kortfattet tone, hvor hans mørke øje måtte stirre direkte fast på hende. Han vidste godt at hun ville se hende og det havde han da heller ikke sagt at hun ikke måtte, for det skulle hun være mere end velkommen til! Han kneb øjnene fast sammen til hendes ord. Om hun ville være kommet hjem til ham eller ej, vidste han ikke, eftersom der også gik rygter om at hun havde anmeldt ham. Det var dog et rygte han ikke stolede på, hvor hun også selv verbalt havde fortalt ham at det ikke var tilfældet, men til tider kunne han næsten blive i tvivl. Han fnøs kortfattet til hendes ord, som han vendte blikket bort. ”Du synes jo uanset hvad ikke at vi er ment for hinanden, så hvad jeg tror kan du jo være ligeglad med,” mumlede han i en halvvrissende tone, som han rynkede let på næsen, som var han utilfreds og fornærmet. Det var hende der havde valgt at være ham utro, som det var hende der havde valgt at kaste ringen fra sig, det var hende der sagde at det aldrig blev dem igen, så selvfølgelig mente hun ikke at de var skabt for hinanden eller ment til at være sammen, for det gad hun jo ikke! Han bed tænderne sammen, som han roligt rejste sig op fra sengen, hvor han gik hen og satte sig i hug foran hende, som hun var gledet ned og sidde. Han lagde en lun hånd mod hendes knæ, som hans blik hvilede roligt på hende. ”Jeg lovede tøsen at jeg ville komme efter hende, når jeg fandt mig et nyt hjem. Du har al ret til at tilbringe tiden med hende – uden at jeg er der – jeg ønsker at du skal være mor for hende, det får hun desuden også brug for, så jeg vil ikke holde hende fra dig Ilaria, hvorfor kan du ikke se det?”

[Deleted]

Ilaria forgudede virkelig deres lille pige, også selvom hun ikke var klar over, om det i det hele taget var noget som betød noget som helst for ham, for hun vidste godt, at hun ikke havde været den bedste hustru eller den bedste mor for Jacqueline, som allerede fra hun havde været helt lille, havde foretrukket Sonic frem for hende, også selvom det var noget som virkelig gjorde ondt, for.. hun lærte det vel aldrig? Hun ville aldrig blive en ordentlig mor efter hans forstand, for det lå slet ikke i hendes gener, som hendes egne forældre heller aldrig havde været der for hende! Tænderne bed hun fast sammen, som hun roligt gled ned på gulvet og satte sig. At Sonics mor så skulle blandes ind i det, var virkelig en tanke som måtte irritere hende, også fordi at hun vidste, at det var noget som hun ikke kunne påvirke uanset hvad. I det store og hele, så havde hun frygtelig lidt at sige i denne sag, også fordi at det var tydeligt for hende, at han slet ikke havde nogen intentioner om at lade hende komme til orde hvad gjaldt deres lille pige. ”Jeg er fuldstændig ligeglad, Sonic.. Du lader mig ikke have noget som helst i det her at sige og tro mig.. Jeg har forsøgt hvad jeg kan for at få hende ud! Dvasianske breve bliver opsnappet ved muren og destrueret.. Der kommer ikke noget ind, fra folk uden af betydning i den forstand! Hvis du tror jeg bare har siddet på min flade og gloet, så tager du i den grad fejl!” endte hun tydeligt frustreret. Hun havde forsøgt at komme igennem, hun havde forsøgt at komme i kontakt med kongeparret i Procias, og det var aldrig nogensinde lykkes hende!
Uanset hvordan man vendte og drejede den, så var det vel bare ikke ment at være dem? Selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes del, for det gjorde ondt at indrømme, også selvom det ikke gjorde det meget bedre, for han.. sagde hende jo ikke engang imod. ”Det er jo hvad jeg kan se,” endte hun med en ganske kortfattet tone. Ordene var som en kniv i brystet, men hun skulle vel nok komme over det før eller siden? Hun blev siddende, som hun betragtede sine fingre. At han så kom hende i møde og endda lagde en hånd mod hendes knæ, fik hende til at sidde fuldkommen stille, og selv uden at skænke ham selv så meget som et eneste blik, for det vidste hun udmærket godt, at det ikke ville gavne hende.. Hun ville ikke give ham den tilfredsstillelse om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! Hun rystede på hovedet, som hun trak knæet væk fra ham og vendte sig så hun igen kunne sidde med siden til ham. ”Så tag ud og find det hjem, så du kan få hende hjem Sonic.. Jeg er ligeglad..” endte hun dæmpet. At han ikke bare kunne forstå at det gjorde ondt, og at hun faktisk havde det elendigt med det hele, var noget som gjorde ondt, for han kendte hende tilsyneladende heller ikke! Benene trak hun op under sig – nu hvor hun var i form igen, så var det faktisk nemmere for hende. Armene slog hun omkring sig selv. Hun havde det elendigt!

[Deleted]

Sonic måtte erkende at han faktisk ikke havde tænkt så meget på Ilarias mening i denne sag omkring at få Jacqueline ud, også fordi hun jo ikke rigtig selv kunne gøre noget og det havde hun jo også selv sagt, som de begge vidste det. Hun kunne ikke komme over muren, og han kunne ikke bare kidnappe tøsen, for så var hans eksistens afsløret, så den eneste der faktisk kunne få hende ud, så det blev til alles fordele, var hans mor. At Ilaria så var utilfreds med den del, var noget som han ikke rigtig kunne tage sig af, hans datter betød alt for ham og han ville gøre alt, hvad end der skulle til, for at få hende ud, og der skulle ingen, slet ikke nogen som helst, stå i vejen for ham, for det tillod han ikke! Ilarias mening var dog ikke ligegyldig for ham, og han havde jo altid ønsket at hun skulle have et forhold til deres datter, hvilket han jo også havde forsøgt at hjælpe hende med, indtil de havde haft et nyt skænderi, hvor hun var gået ud af døren og siden havde han ikke set hende igen, da han var blevet slæbt væk og henrettet. At hun havde forsøgt at få fat i kongehuset i Procias, for at få deres datter ud, var faktisk ord som glædede ham at høre, for så vidste han at hun ikke var ligeglad, og han havde jo aldrig ønsket at hun skulle være ligeglad med deres datter. ”Men Ilaria.. vi ved begge to at du ikke kan få tøsen ud af Procias, det har du jo selv sagt! Så jeg bruger de mest sikre metoder, hvilket inkluderer min mor. Desuden er din mening ikke ligegyldig for mig Ilaria, og jeg har aldrig haft nogen intentioner om at holde pigen væk fra dig, da jeg hellere end gerne vil have at hun ser sin mor og får et forhold til hende,” svarede han sandfærdigt, hvor hans blik hvilede roligt på hende, hvor man kunne se ærligheden i det mørke øje. Han havde jo altid ønsket at de skulle være en rigtig lille kernefamilie, men han vidste godt at det nok ikke blev til mere, men det gjorde dog ikke at han ikke ønskede at hun skulle være sammen med deres datter, for når tøsen blev ældre, så fik hun jo brug for en kvindes råd og erfaring, hvilket han ikke havde. Han himlede let med øjnene til hendes ord. ”Du ser kun hvad du ønsker at se! Jeg har altid troet på at vi var skabt for hinanden, for det var den følelse som du gav mig,” svarede han sandfærdigt, hvor hans blik hvilede lettere køligt på hende, som hun i hvert fald ikke skulle fordreje hans ord! Det havde hun jo en sjov tendens til at gøre! At hun ikke så på ham og tilmed satte sig med siden til ham, fik ham til at sukke irriteret i sit indre, da hendes opførsel gik ham på nerverne! Han slog dog koldt vand i blodet, hvor han trak vejret dybt og slap det i et langtrukkent pust. Han endte med at lægge en arm under hendes knæ og den anden om hendes ryg, inden han løftede hende op i sine arme. ”Hvorfor skal du altid besvære alting?” Han bar hende roligt hen til sengen, hvor han satte hende fra sig, inden han tog fat omkring dynen og lagde den henover hende, som han nærmest måtte putte hende under den. ”Desuden.. så har jeg ikke fundet et nyt hjem, fordi jeg ikke ville gøre det, før jeg havde snakket med dig. Mit valg afhænger nemlig af dig,” fortalte han roligt og sandfærdigt.

[Deleted]

Sonic havde ikke skænket Ilaria en eneste tanke hvad angik deres datter, og den tanke i sig selv, gjorde faktisk ondt, for hun havde gjort hvad hun kunne for at få deres lille pige ud tilbage dengang, også selvom det først var nu at hun havde fået bekræftet at tøsen faktisk var i live. At det så ikke var noget som Sonic ville tage højde for eller tænke på i den retning, var så ikke noget som hun kunne gøre noget ved, selvom den tanke faktisk gjorde det hele værre! Hun vendte sig væk fra ham endnu en gang, som hun blev siddende på gulvet. Det var måske koldt, men det var slet ikke noget som rørte hende set i den forstand, for hvorfor skulle hun lade det påvirke hende? Det var næsten det som faktisk måtte irritere hende mere end det som noget andet måtte gøre det! ”Det ændre jo ikke på noget som helst, Sonic.. Du har slet ikke tænkt mig ind i tøsens fremtid,” endte hun med en kortfattet, dog yderst fast tone, for det var jo faktisk det som han måtte bekræfte for hende, og det var faktisk noget som gjorde forbandet ondt, så man skulle tro at det var løgn! Det var åbenbart ikke meningen at det skulle være dem, også selvom hun ikke ville se på årene som spildt, for hun havde lært forbandet meget – deriblandt, at hun ikke skulle åbne op for nogen igen, for det efterlod hende kun med et ømt punkt som kunne rammes, og det ønskede hun slet ikke for fremtiden, dersom det var noget som hun kunne blive fri for! ”Jeg ser hvad jeg ser! Jeg har aldrig været god nok!” endte hun direkte.. såret? At han så direkte tog fat omkring hende og løftede hende op, fik hende direkte til at stivne, for hun var slet ikke vant til hans varme mere! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som han direkte lagde hende hen i sengen og forsøgte at pakke hende under dynen, for det var bestemt ikke fordi at hun gjorde det med sin gode vilje, men han gav hende jo heller ikke rigtigt noget andet valg jo! At han så ville snakke med hende angående hans kommende hjem – det hjem som åbenbart skulle huse ham og deres lille pige, fik hende til at vende sig direkte mod ham. Hun satte sig op, hvor hun tog fat om dynen, som hun direkte valgte at gemme sig under. Synet af hende, var slet ikke noget som han havde retten til at se på, også selvom hun vidste, at han altid havde nydt det syn. ”Og hvordan skal dit kommende valg af hjem være afhængig af hvad jeg vil, Sonic?” endte hun direkte vrissent. Hun havde slet ikke bedt om at komme op i sengen bare sådan uden videre. Hun vendte blikket direkte mod ham, som hun endnu en gang hævede den og strøg den over sine kinder for at fjerne de mange tårer. Han kendte til hendes stædighed, og han vidste, at han som regel skulle handle på hendes vegne, for hun tog ikke valgene selv, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hvad han ville have hende til, forstod hun slet ikke.. Hun ville slet ikke blandes mere ind i den sag! Hun kunne ikke stille mere op!

[Deleted]

At Ilaria var såret over Sonics måde at handle på ved at få Jacqueline ud, nagede ham naturligvis, da han hadede at se hende såret, men han kunne ikke gøre noget ved det, for tøsen var i hans første række og han ville mildt sagt gøre alt hvad der stod i hans magt for at få hende ud derfra! Han ville ikke have at hans datter skulle vokse op blandt blodsugere, hun skulle være hos ham, så han kunne tage sig af hende, opdrage hende og lære hende alt det som hun havde brug for at vide. Naturligvis skulle hun også have en kvindes indflydelse og han var sikker på at Ilaria bedre ville kunne stå imod tøsen og hendes vilje, hvor han var den som endte med at give efter, og et sted ønskede han jo ikke at hun skulle vokse op og blive en irriterende snotunge, der havde fået sin vilje dag ind og dag ud, men han kunne jo heller ikke lade vær, når hun ønskede noget, for han ville jo faktisk gerne forkæle hende, så hun vidste at hendes far elskede hende. Han kneb øjnene sammen til hendes ord, som det var ord der faktisk måtte gøre ham vred. ”Det passer på ingen måde, Ilaria! Jeg ønsker at du skal være en del af hendes fremtid, andet har jeg aldrig sagt at jeg ville have!” fastholdt han i en bestemt og stædig tone, som han slet ikke gad høre på at hun skulle fordreje hans ord! Han havde altid ønsket at hun skulle være en del af tøsens liv, som han altid havde ønsket at hun skulle gøre en indsats for hende, og nu havde de begge fået en ny chance, så selvfølgelig ønskede han at Ilaria også skulle gribe den! Ligesom han selv ville. Hans blik blev også helt vantro da hun sagde at hun aldrig havde været god nok, for det passede jo heller ikke! ”Nu stopper du! Du betød alt for mig! Glem ikke hvad jeg har gået igennem af smerte og glæde for din skyld! Du var mere end perfekt for mig! Min perfekte hustru, den perfekte mor til min datter og jeg har aldrig ønsket nogen anden kvinde i dit sted! Det nager mig og jeg er indebrændt over at du vanærede mig på den værste måde og var mig utro, men som om du havde reageret anderledes hvis rollerne var byttet om! Du ville have forladt mig uden nogen tvivl, hvis jeg havde fortalt at jeg havde været dig utro, men sjovt nok var jeg dig tro igennem alle år og jeg ville have været det til jordens undergang!” svarede han i en fast og bestemt tone, som han kneb øjnene sammen, for hun skulle bestemt ikke beskylde ham for andet! Han var den eneste der vidste hvad han tænkte og følte, så hun skulle bestemt ikke sige ordene for ham! At hun satte sig op og gemte sig under dynen, var noget som et sted måtte more ham, for hun sad både med kjole og underkjole på, så han ville jo alligevel ikke kunne se noget! Han blev dog siddende ved sengekanten tæt ved hende, hvor han forholdt sig rolig. ”Din mening betyder noget, fordi jeg ønsker at du skal være en del af pigens fremtid. Jeg overvejede at flytte til Peula, starte en ny vinproduktion op, men.. hvis du virkelig ønsker hende i dit liv, så er jeg skam villig til at slå mig ned i nærheden af dæmonernes opholdssted, så du altid vil have hende tæt på dig, som omvendt, hvis hun er hos dig,” svarede han roligt, hvor han løftede sin hånd og hjalp hende med at tørre hendes kinder, „og hold nu op med at græde Ilaria.. du får hende jo at se igen, du får al den tid med hende som du vil have.”

[Deleted]

Ilaria havde det mildest talt af helvede til, også selvom det var tydeligt, at det slet ikke var noget som rørte ham, som det havde gjort før. Nej, det var bestemt heller ikke fordi at hun var ude på at lade det påvirke hverken ham eller hende, for det var slet ikke meningen! Hun vendte blikket væk fra ham. Hun ønskede slet ikke at diskutere deres lille pige, for det var slet ikke noget som de blev enige om uanset! Uanset hvad, så havde hun virkelig gjort alt det som hun kunne, også selvom det var tydeligt, at det ikke var noget som havde haft nogen effekt i det store og hele, og selvfølgelig var det noget som gjorde ondt for hende selv at tænke på. Et sted ønskede hun vel bare at det hele skulle fungere? Selvom det var tydeligt, at det slet ikke ville komme på tale, for de kunne jo heller ikke finde ud af det! ”Du har stadig ikke tænkt mig ind i hvordan det hele skal forløbe sig, så hvordan skal jeg da tro på dig?” endte hun med en kortfattet tone. Det var fint nok at han lagde planer for hvordan han kunne få tøsen ud, men hun havde jo slet ikke haft noget som helst at skulle sige, så hvorfor skulle det være anderledes, når han havde fået Jacqueline til sig? At han så direkte skulle hæve hende og få hende med over i sengen, var bestemt heller ikke noget som hun havde regnet med, for hun ville slet ikke have at han skulle røre ved hende! Selvom hun blev liggende i hans varme og trygge arme, så trak hun sig under dynen, så snart hun havde en menneskelig mulighed for at gøre lige så! ”Tror du virkelig det er sket mere end den ene gang, Sonic? Jeg havde ingen kontrol over hvad pokker der foregik! Hvis du er så pokkers indebrændt på mig, så lad mig da være! Få tøsen ud af Procias, få endelig tøsen med hjem og find dig et hjem, hvor i kan være i fred og fordragelighed, ikke sandt? Bare lad mig være!” endte hun tydeligt såret. Det gjorde ondt, for hun havde slet ikke haft nogen kontrol over hvad der var sket, også selvom hun kunne fortryde fra nu og til dommedag, og det ville jo ikke ændre noget som helst, så hvorfor bruge tid på at fortryde ting? Hun havde fået en bekræftelse som hun havde haft brug for, også selvom hun havde fået den ved den helt forkerte, men.. det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hans ord gjorde det ikke just bedre, for han skulle endelig ikke gøre sine ofringer for hendes skyld! Desuden ønskede hun ikke at Jacqueline skulle vokse op i et land som Dvasias, men hellere.. vænne sig til det gradvist, for hun var jo ikke andet end en lille pige! ”Hun skal ikke vokse op i et land som Dvasias, det er for farligt. Du har altid været hendes favorit, så hvad jeg mener, er jo hamrende ligegyldigt, og uden betydning..” Hun tav som han strøg hånden over hendes kind, hvilket tydeligt fik hende til at sitre. Øjnene lukkede hun let i. Hun hadede at græde, for hun skulle slet ikke være så følsom! ”Du skal ikke røre mig..” endte hun dæmpet. Det gjorde ganske enkelt for ondt!

[Deleted]

At Ilaria var såret, måtte skam nage Sonic, men han handlede altså efter Jacquelines bedste og det var også det vigtigste! Det var tøsen der skulle sættes i centrum og ikke nogen af dem. Han var måske indebrændt og sur på Ilaria fordi hun havde været ham utro – og kunne man bebrejde ham? – men han ønskede stadig at det var Jacqueline som fik det bedste af det bedste i sidste ende og det var hvis hun både havde sin mor og far, han havde jo altid længtes efter sin egen mor som lille dreng, skønt hans far heller aldrig havde været god ved ham, hvor han også senere havde slået ham ihjel og det angrede han bestemt ikke! Men han havde jo altid ønsket at Jacqueline skulle have dem begge, det blev jo så kun sværere når de ikke længere var sammen og boede sammen, hvor Ilaria heller ikke ønskede ham i nærheden af hende selv, så det ville jo blive ufattelig svært fordi hun skulle være så stædig! ”Fordi jeg ønsker dig i hendes liv Ilaria! Hun har brug for sin mor såvel som hun har for sin far!” svarede han bestemt, hvor han var ved at være træt af at skulle diskutere det med hende! Måske tøsen bare ønskede ham, men det var jo også kun fordi han havde været så god mod hende igennem hendes unge år, så det var jo ham hun huskede bedst, han vidste at Ilaria ønskede at være lige så god mod hende, som han selv var, så selvfølgelig skulle hun også have chancen for det! Og så kunne tøsen jo også se at mor faktisk elskede hende. ”Det ved jeg da ikke,” mumlede han blot, som det var hans tur til at vende blikket væk. Han vidste ikke om hun havde været sammen med andre eller den samme flere gange, han vidste bare at hun havde været ham utro og det værste var at hun ikke fortrød det. For ham ville det gøre en stor forskel, hvis hun fortrød det, for så var han i stand til at tilgive hende, for måske det ikke ændrede noget, men han vidste jo godt hvad en sensuel kunne gøre ved én! Den fælde var han jo selv faldet i flere gange som ung! Derfor vidste han godt at hun ikke havde nogen kontrol over det og heller ikke havde haft det da det var sket, men hvis hun ikke engang fortrød det, så kunne han jo heller ikke have betydet noget for hende til sidst og det var vel også derfor hun ikke gad have noget med ham mere? At Ilaria ikke ville have at tøsen skulle vokse op i Dvasias, var faktisk noget som han var enig med hende i, hvor han heller ikke kunne skjule smilet på sine rosenrøde læber. ”Det er jeg for en gangs skyld enig med dig i.. men din mening er skam ikke uden betydning Ilaria. Jeg vil have dig i hendes liv, jeg vil have at du skal være hendes mor, og være der for hende,” svarede han roligt, som han lod hovedet søge let på sned. At hun ikke ville have at han rørte hende, havde han hørt mange gange før, men han kunne se at hun nød det, derfor trak han først hånden til sig, da han havde fået tårerne væk. ”Jeg er kun hendes favorit fordi hun ikke ved bedre, desuden så kunne hun ikke engang huske mit ansigt. Ikke før jeg viste hende … vores bryllupsbillede.”

[Deleted]

Ilaria var virkelig såret, også selvom det ikke gjorde nogen forskel af den grund, hvilket hun allerede vidste det, for det var noget som selvfølgelig gjorde ondt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, men ikke desto mindre, så gjorde det ikke nogen forskel uanset. Hun kunne ikke fortryde hvad Camille havde gjort ved hende, for følelsen som hun havde ligget med, var direkte fantastisk.. Hun var blevet bekræftet på måder, som hun havde haft brug for, også selvom hun vidste og faktisk også forstod at det var en tanke som gjorde ham sur og ikke mindst ked af det, men hun kunne jo ikke gøre noget som helst ved det! ”Det er jo for pokker kun hendes far som hun vil have, Sonic! Jeg er kun overflødig!” endte hun tydeligt frustreret, som hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Det var selvfølgelig noget som gjorde ondt, men ikke desto mindre, så gjorde det forbandet ondt, bare alene den tanke om at han faktisk slet ikke havde nogen tro på hende, for det var noget som gjorde forbandet ondt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket stille ned mod sine hænder igen, som han direkte påstod at han ikke vidste om hun havde gjort det før eller ej – med andre ord, så var der ingen tillid, hvilket virkelig var noget som gjorde forbandet ondt på hende! ”Du stoler jo ikke engang på mig, Sonic.. Så er det jo klart, at det aldrig vil kunne blive bedre,” endte hun med en ganske sigende stemme. Hun ønskede helst ikke at stå og råbe og skrige af ham, for det var slet ikke noget som hjalp nogen som helst. Tøsen havde brug for sin far, som det eneste, for det var jo for pokker det eneste som hun ville have. Hun var en direkte elendig mor, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for det gjorde ondt, for hun følte faktisk at hun havde gjort sit bedste. Hans sidste ord gjorde direkte ondt på hende, også selvom hun forblev tavs til han havde fjernet hans hånd. Hun nød det ganske vidst, også selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende, for tanken i sig selv, var noget som gjorde forbandet ondt, og mere end det som hun nogensinde ville være i stand til at beskrive det. At Jacqueline end ikke kunne huske dem, andet end ud fra det enkelt billede som blev malet til deres bryllup, var noget som helt klart gjorde ondt. Igen meldte tårerne sig.. Familien var og blev hendes mest ømme punkt, og det var jo ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre noget som helst ved det af den grund, og det var noget som direkte gjorde forbandet ondt! ”Hun kan stadig huske dig, og du har altid været den eneste som hun har skreget efter, Sonic, og du ved det jo godt..! Den eneste som hun vil have, er dig.. Jeg er bare overflødig.. jeg er ikke det værd.. Jeg er en elendig hustru og en elendig mor..” Tanken gjorde forbandet ondt, men det var jo ikke engang en løgn! Hun vendte sig om, idet hun valgte at lægge sig ned i sengen i stedet for, og denne gang med ryggen til ham. Tanken gjorde forbandet ondt, for hun kunne jo slet ikke bruges til noget som helst!

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at Sonic ønskede det bedste for sin lille pige, for hun var den som betød mest for ham. Ilaria havde skam stadig betydning for ham, men ikke i så stor grad som hun engang havde haft og det var alt sammen hendes egen skyld. Hun havde været ham utro og nej, han stolede ikke længere på hende. Der var engang hvor han ikke en gang ville tøve med at lægge sit liv i hendes hænder, men det turde han bestemt ikke mere, for så ville han frygte at hun faktisk selv ville tage det. Han havde ingen grund til at stole på hende og hun havde kun vist ham at det var dumt at give sig hen til nogen, at det var dumt at åbne op for nogen, for i sidste ende kunne man kun stole på sig selv. Hun anede tydeligvis ikke engang hvilken betydning hun havde haft for ham, men han havde elsket hende højere end sit eget liv og hun havde valgt at dolke ham i ryggen og skide på ham, da han havde haft allermest brug for hende, så nej, han så ikke hvordan han skulle stole på hende, når hun ikke engang gad ham mere. Hun havde selv sagt at hun hadede ham, at hun ikke gad have ham i sit liv og han havde skam forsøgt, men det så han ingen grund til at blive ved med, når det alligevel var nyttesløst og så kunne han heller ikke se at det var ham der skulle kæmpe for at beholde hende, når han havde været hende direkte hengiven. Det var hende der burde kæmpe for ham, hvis det endelig skulle være, eftersom det var hende der havde begået fejlen og ikke omvendt! ”Du ønsker måske at det skal blive bedre mellem os?” spurgte han i en forundret tone, som han vendte blikket mod hende og let hævede det ene øjenbryn i en sigende og dog afventende mine. Hun havde konstant givet udtryk for at hun ikke gad ham og at hun var blevet træt af ham, så ja han havde til tider svært ved at se at hun overhovedet følte noget for ham mere. Hvis hun virkelig havde elsket ham inderligt, så havde hun også angret at hun havde været ham utro, men det gjorde hun jo ikke engang, så hvis man så på factsne, så var hun ligeglad med ham. Han så roligt mod hende, efter at have stirret ind i væggen, hvor han så hvordan hun lagde sig ned og med ryggen til ham. Han strøg kort tungen over læberne, inden han så ned mod hende. ”Jeg er kun hendes favorit, fordi jeg var den som var mest værende Ilaria, men det kan du jo stadig nå at gøre om. Du må vise hende at du elsker hende og at hun betyder noget for dig. Hun bar brug for den bekræftelse, og jeg tvivler på at hun ønsker at vokse op uden sin mor,” svarede han roligt, inden han valgte at ligge sig op i sengen igen, hvor han lagde sig ind til hende, skønt dynen sørgede for at deres kroppe ikke helt var i kontakt med hinanden. Han lagde den ene arm omkring hende, hvor han trykkede hende ind til sig. Han indsnusede hendes søde duft fra hendes hår, som måtte gøre ham helt rolig og få ham til at trække let på smilebåndet. Det var lang tid siden han havde lagt sådan med hende, hvilket han et sted havde savnet. ”Vi skal nok finde ud af det,” endte han roligt, som han kyssede hende i baghovedet mod håret.