Good news?

[Deleted]

Ilaria vidste godt, at hun måske ikke havde været den bedste mor, men hun havde virkelig forsøgt så godt, som det nu var hende menneskelig muligt, også selvom det var tydeligt, at det slet ikke havde været nok eller godt nok for deres del. Sonic havde altid været et varmt og omsorgsfuldt væsen, og det vidste hun godt, hvor hun også havde været det stik modsatte, så det at det ikke var noget som deres datter ønskede, forstod hun faktisk godt. Selvom hun var en isdæmon, så bar hun faktisk med sig af den menneskelige forståelse, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun nikkede blot til hans ord. Denne gang havde han gjort noget forkert, for hun var tøsens mor, og derfor burde hun være prioriteret en anelse højere end hvad hun var! ”Det er alt sammen meget fint.. Det er godt nok at vide, at jeg, som Jacquelines moder, ikke engang er til overvejelse hvad det gælder. Du vælger at holde hende fra mig ved at holde hende der, Sonic… Får jeg nogensinde lov til at se hende igen, for dig?” endte hun med en direkte fast tone, også selvom det var tydeligt, at hun var præget af en form for sorg.. Det gjorde faktisk ondt at vide, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Denne gang valgte Ilaria direkte at afvise Sonic, for han skulle bestemt ikke komme og tro at han kunne få lov til at røre ved hende, for det gjorde han bestemt ikke! Hun savnede ham, men.. det var tydeligt, at han ikke engang skænkede hende en tanke, så måtte det jo bare være sådan at det måtte være i den anden ende. Hun trådte tilbage i retningen af sengen, hvor hun samlede den blå kjole op – den samme som han havde set hende i, som den første, da hun havde været i kjole. Hun smed kappen og tog den på i stedet for. ”Hvorfor kom du for at fortælle mig om min datters tilstedeværelse, når jeg ikke får noget med hende at gøre, Sonic? Du tænker ikke på mig – fint nok, det skal jeg endelig ikke blande mig i, men det gælder min datter.. mit eneste afkom.. Og når du nævner, det som er bedre, så er det vel ikke bare hus og hjem du snakker om?” endte hun tydeligt.. såret? Ja, hun forstod faktisk godt, at han var vred på hende når det kom til hendes korte og lille sidespring med Camille, men hun havde slet ikke været kendt med hvad der var sket i Procias! Desuden var Camille en sensuel dæmon, så det som var sket tilbage dengang, var ikke noget som hun havde haft en menneskelig kontrol over, så selvfølgelig var selv det noget som også gjorde sit for hendes del! Hun rettede kjolen til, også mest for at finde noget at tage sig til, for det var bestemt heller ikke ligefrem noget som hun brød sig om. Det hele var akavet, også selvom hun vidste at hun havde mistet ham. Hun hævede denne ene hånd og tørrede sine tårer væk. Han gjorde det ikke ligefrem bedre for hende, og et sted så var det faktisk en tanke som gjorde hende direkte sur. ”Gå med dig, Sonic.. Er jeg ikke en god nok mor for vores datter, så få hende endelig sent til din mor..!” endte hun fast, som hun blev stående med ryggen til ham. Det gjorde ondt.. virkelig, virkelig ondt!

[Deleted]

Grunden til at Sonic ikke havde taget Jacqueline med sig, var fordi han så havde afsløret sin eksistens og det ønskede han ikke, derfor havde han tænkt egoistisk, det andet problem var at han så skulle have hende med sig på gaden eller hvor han nu end søgte ly og det ønskede han ikke for hende. Han havde ganske vidst ikke rigtig skænket Ilaria en tanke, men hun havde jo også gjort det tydeligt at hun ikke gad have noget som helst med ham at gøre, så hvorfor skulle hun overhovedet hvile i hans tanker? Desuden så var det jo ingen hemmelighed at han ønskede at tøsen skulle bo hos ham, da han ganske enkelt nægtede at give slip på hende igen og når alt kom til alt så var han jo også den forælder som havde taget sig mest af hende, da Ilaria havde opgivet, snart fra tøsen var blevet født, så han så det egentlig kun som fortjent at hun boede hos ham og det var jo også hvad tøsen selv ville. Han ville dog lyve, hvis han sagde at han ikke ønskede at tøsen fik et forhold til sin mor, for han havde jo faktisk nævnt Ilaria for tøsen, men tøsen havde ikke kunnet huske hende, andet end billedet, hvor tøsen jo ikke engang havde kunnet huske ham, ikke før han havde vist hende bryllupsbilledet og brikkerne var faldet på plads for hende. Han forstod dog godt at Ilaria var skuffet, da han godt vidste at hun elskede tøsen, som han vidste at hun ønskede hende i sit liv og det havde hun også den fulde ret til, derfor kunne han ikke tillade sig at være egoistisk, skønt det var hvad han havde lyst til, særligt med det som Ilaria havde gjort mod ham, som hun havde vanæret ham på den værste måde hun kunne! Og derfor bar han faktisk nag, han var indebrændt på hende og han kunne ikke tilgive hende for hende. Han vendte let blikket væk fra hende til hendes ord, hvor han godt vidste at han måske havde handlet urimeligt overfor Ilaria, men hvad skulle han gøre? Der var jo flere faktorer som spillede ind. Det var tydeligt at Procias ikke engang ønskede at tøsen skulle være under sine forældres påvirkning, ikke engang hendes mor, selvom det var der et barn normalt burde være, da det trods alt var moderen som fødte barnet og tog sig af det i sine unge år med mad, skønt det havde været lidt omvendt hos dem, men det var underordnet. Han svarede hende ikke, da han faktisk ikke vidste hvad han skulle sige. Han så kun mod hende, som hun valgte at smide kappen og få en kjole på sig, hvor det var den første kjole han nogensinde havde set hende i og hun måtte næsten ligne sig selv på en prik, foruden hun så langt smukkere ud den dag i dag. Han lyttede til hendes ord, hvor hendes sorg var umulig at undgå at høre. At hun så græd, gjorde det ikke ligefrem bedre. Han forsøgte måske at komme over hende og glemme hende, men det ændrede ikke på at han inderst inde stadig elskede hende og det hadede han sig selv for, men hun var den første han havde elsket af nogen kvinde, og blev også den sidste. Han åbnede munden, men ingen ord forlod hans strube, for.. han vidste ikke hvad han skulle sige, han var urimelig overfor hende, men det var kun fordi hun havde været urimelig overfor ham og han følte ikke at han skyldte hende noget, men alligevel forstod han hende godt. Blikket gled mod døren, som han overvejede at gå, men noget fik ham alligevel til at blive.

[Deleted]

Ilaria vidste godt, at hun havde handlet direkte urimeligt overfor Sonic, og hun fortrød det ikke.. Ikke efter alt det som faktisk var sket, for hun følte virkelig at han havde holdt hende for nar.. men det faktum at hun ikke engang fik lov til at have noget som helst med deres datter, var virkelig det værste som man kunne udsætte hende for, selvom hun måske ikke havde været der som den mor hun burde – eller den hustru for den sags skyld, for hun havde aldrig været god nok, hvilket var en tanke som efterhånden havde slået hende ind, selvom det ikke ligefrem gjorde det meget bedre for hende. Træningen var det eneste som hun havde at give sig hen til. Det var det eneste som fik hende til at få bugt med de mange frustrationer som hun gik med i sin ensomme hverdag, og efterhånden burde hun måske være vant til den, men det kunne hun bare ikke. Hun blev stående med ryggen til ham, som hun roligt tog plads på stolen som ikke stod så langt fra sengen, kun for at føre det lange hår over sin ene skulder, som hun gav sig til at lege med, bare ofr at have et eller andet at lave, for det var bestemt ikke fordi at det var nemt for hende, men.. noget måtte hun jo bare lave. Hun trak vejret dybt. Hun hørte ham ikke gå, hvilket ikke ligefrem gjorde det meget bedre for hende, og i og med at han valgte at tie, så gik hun faktisk ud fra at han allerede havde fundet en anden. Med andre ord, så kunne hun lige så godt give slip, og det var ikke noget som hun kunne gøre hurtigt nok! Jacqueline skulle hun tilsyneladende aldrig se igen, selvom det i den grad var en tanke som gjorde forbandet ondt, men ikke noget som hun kunne gøre noget ved, og hun vidste de jo udmærket godt. Der var det ham som stod med alle mulighederne.. og hun kunne intet stille op. Hun trak vejret dybt, som hun faktisk forsøgte at få sin vejrtrækning, samt de mange tårer under kontrol, også selvom det ikke ligefrem var nogen lethed for hende af den grund. Hvis det var det her som han var kommet for at fortælle hende, så kunne han lige så godt bare have ladet være med at komme, for det ville have sparet hende for forbandet meget! Hun bed sig svagt i læben, som hun begyndte at fumle med hænderne i sit skød i stedet for, som hun slet ikke kunne finde ro. ”Jeg hører dig ikke gå ud af døren..” påpegede hun næsten anstrengt, som hun forsøgte at holde tårerne igen. Hun havde aldrig været en god mor og tilsyneladende heller ikke den perfekte hustru, siden hun ikke fik lov til at være sammen med sin datter, og siden han allerede var ved at erstatte hende med en ny, som hun kunne tolke ud fra hans pludselige stilhed, så havde hun vel heller ikke været så speciel i hans øjne igen, selv på trods af alt det som han havde gjort for hende igennem deres tid sammen? Hun vendte blikket stille ned af sig. Det var bestemt ikke fordi at det var behageligt! ”Hils hende fra hendes elendige mor..” mumlede hun let for sig selv. Det var vel hvad hun havde været? En elendig mor? Og elendig hustru?

[Deleted]

Sonic vidste godt at det var ham der stod med alle fordele og dermed med alle muligheder. Han var den som kunne komme ind over muren kun fordi han kunne bruge sine mentale evner på vagterne, der lukkede ham ind og slet ikke huskede noget derefter. Han vidste også at det var unfair at han brugte tøsen imod Ilaria, ved ikke at lade hende se sin datter og det var særligt ikke fair fordi han gjorde det fordi han var indebrændt på det hun havde gjort mod ham. Han vendte let blikket mod hende, som hun valgte at sætte sig på en stol ikke langt fra sengen, hvor hun gav sig til at lege med sit lange hår, der var blevet trukket over den ene skulder. Det lignede ikke hende at være så.. undvigende, usikker, fraværende. Hun mindede ham slet ikke om den kvinde han havde giftet sig med, hvor han heller aldrig havde set hende så knust som hun havde været igennem deres sidste par møder, hvor han tvivlede på at hun nogensinde havde grædt så meget. Meget havde de været igennem sammen, på både godt og ondt, at hun så havde valgt at dolke ham i ryggen i sidste ende, når han havde gjort så meget for hende, og ikke mindst ofret så meget for hende, var noget som gjorde ondt. Han var blind på venstre øje fordi han havde reddet hende, hvor han kunne have været ligeglad. Og det var ikke engang første gang han havde sat sit eget liv på spil for at redde hendes liv. Han følte sig røvrendt og bedraget og det værste af det hele, var at han elskede hende endnu, hvor han egentlig bare ønskede at komme over hende, for hun havde selv sagt at der ikke var mere at komme efter, så hvorfor skulle han også sidde og tænke på hende hver aften, når det alligevel var nyttesløst og han kun ville forårsage sig selv smerte? Det så han ingen grund til. Han så hvordan hun begyndte at fumle med sine fingre, hvor han også kunne høre at hun anstrengte sig for ikke at afsløre gråden i hendes stemme. ”Du virker.. rastløs og fraværende Ilaria. Du er ved siden af dig selv,” svarede han roligt, som han endte med at læne sig op ad sengegærdet i fodenden, hvor han vendte blikket mod hende. Det måtte naturligvis bekymre ham lidt at hun var så.. anderledes, for han kunne jo næsten slet ikke genkende hende! ”Hvis man ser bort fra disse omstændigheder, er du så sikker på du har det godt?” Han vidste godt at det med Jacqueline gik hende på, hvilket var til at forstå, men så man bort fra det, så vidste han ikke om der var andet der plagede hende eller om der var noget.. galt med hende. ”Du er ikke en elendig mor Ilaria. Du valgte bare at være fraværende og opgivende på forhånd. Hvis du satte dig for at være der for pigen, ved vi begge at du vil blive en god mor,” svarede han roligt, som han valgte at sætte sig på sengen, som hun sad på stolen ikke så langt fra ham. Han havde jo forsøgt at hjælpe hende til at blive en bedre forældre, indtil de havde skændtes, hvor hun var søgt ud af døren og han var blevet fanget og henrettet.

[Deleted]

Sonic stod med alle mulighederne, og Ilaria kunne ikke gøre noget som helst ved det, hvilket faktisk var en tanke som virkelig frustrerede hende som intet andet overhovedet! Hun blev siddende på stolen og legede med sit hår, fumlede med hendes hænder og bare.. sad og stirrede for sig selv, for hun havde jo ikke ligefrem noget andet at give sig til af den grund, men det var nu bare sådan at det var. Han havde muligheden og selvfølgelig gjorde det ondt, at han skulle bruge deres datter mod hende, for hun vidste, at hun ikke havde været en god mor.. hun havde ikke været en god hustru, og nu skulle han stå der og klaske det hele op i hovedet på hende? Nej, hun så bestemt ikke på det som retfærdigt, men hun kunne jo intet stille op! Deres elskede lille pige, var i et land, som hun selv ikke kunne komme ind i, så selvfølgelig var det alene noget som også gjorde sit for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han søgte til sengen, sagde hun ikke noget til, hvor hun direkte vendte sig væk fra ham. De første ord kommenterede hun på ingen måde, for han kunne vel være fuldstændig ligeglad med hvordan det var og hvordan det skulle være? Han havde sikkert en anden kvinde ved sig eller et eller andet, som slet ikke vedkom hende, som sikkert krævede mere af hans tid end det som hun gjorde, for hun havde ikke ret til noget som helst. ”Hvad snakker du om? Du kan være fuldstændig ligeglad med hvordan jeg har det eller ikke..!” endte hun med en betydeligt mere fast tone, end det som hun havde gjort brug af før, idet hun vendte blikket trodsigt mod ham. Selv kunne hun ikke gøre noget som helst for at ændre situationen, selvom.. ja, et sted ville hun vel ønske at hun kunne? Hun elskede manden.. en mand som hun havde mistet, og selv regnede hun bestemt ikke med at skulle få hans tilgivelse for hvad hun havde gjort, men hun havde jo heller ikke ligefrem regnet med at skulle høre om hans henrettelse og nægtet at få sin datter udleveret! For det var hvad der var sket! Næverne knyttede hun fast, som hun endte med at skubbe sig op af stolen og væk fra ham. Det gjorde ondt at han sad der med alle muligheder og skulle rette hende ind på hvad hun havde gjort og hvad hun ikke havde gjort, for hun vidste godt, at hun var en direkte elendig mor! ”Jeg bliver aldrig den mor som du har gået og ønsket at jeg skal være, Sonic, for det ligger ikke til mig, og gud forbyde, at jeg virkelig har forsøgt! Jeg gjorde hvad jeg kunne, men det var tilsyneladende aldrig godt nok! Send tøsen til din mor, hvis det er hvad du vil! Opsøg hende hvis det er det du vil, jeg er ligeglad! Bare lad mig være! Jeg vil ikke se dig igen!” Som ordene blev udtalt, så begyndte tårerne igen at trille. Det gjorde ondt, at han skulle være sådan overfor hende, når hun virkelig havde forsøgt at gøre det så godt, som det hun nu kunne! Med de muligheder som hun havde følt, at hun havde haft!

[Deleted]

At Ilaria sad og pillede ved sit hår, samt fumlede med sine hænder, var slet ikke noget som lignede hende, da det tværtimod slet ikke lignede den kvinde som Sonic havde været gift med, og det måtte et sted bekymre ham at hun var så.. ved siden af sig selv. Hun havde også reageret helt anderledes end hvad han havde ventet, og det var kun når hun blev modvillig, trodsig og hård i tonen at han faktisk kunne genkende hende, da det netop var sådan at hun plejede at reagere. Han forstod dog godt at hun var såret og skuffet, men han var indebrændt på hende, så kunne hun overhovedet bebrejde ham? Hvis der var nogen der havde ødelagt alt, så var det jo faktisk hende, som hun havde kastet alt i jorden, deres ægteskab, hun havde løbet fra sit ansvar som Jacquelines mor, da hun var gået ud af døren, så nej han havde virkelig svært ved at tilgive hende, hvor hun så fremstillede alt som var det hans skyld, og det eneste han egentlig ønskede, var at få deres datter hjem, så han kunne leve med hende, da hun efterhånden var det eneste han havde tilbage i sit liv, foruden sin mor, hvor han naturligvis også måtte være en anelse bekymret for hende, fordi hun havde mistet sin mand og han vidste hvad en depression kunne gøre ved en mentaldæmon. Han rynkede let brynene til hendes ord, ikke fordi de gjorde ham irriteret, da han bedre kunne kende hende med den faste tone, men han var faktisk bekymret for hendes velbefindende og tilstand, som hun virkede helt ved siden af sig selv og det var bare.. unaturligt ved hende. ”Tro det eller ej Ilaria, men du har stadig en betydning for mig, og når du er ved siden af dig selv – som du normalt aldrig er – så bekymre det mig,” svarede han sandfærdigt, hvor han holdt sin stemme rolig, hvilket egentlig ikke var så svært. Det var dog sandt, for hun havde endnu en betydning for ham og det ville hun jo nok altid have, men hun var jo sådan set også den første kvinde, faktisk den første person han nogensinde havde elsket, så var det så underligt igen? At hun så rejste sig og gik væk igen, fik ham til at tage sig til ansigtet, som han måtte gnide lettere frustrerende og tænksomt, da han ikke vidste hvad han skulle gøre. Han fandt bestemt heller ikke hende retfærdig. Han kom ganske roligt op at stå igen, hvor han vendte sig mod hende. ”Hvorfor er du konstant sur på mig? Hm? Jeg kommer og fortæller at vores datter er i live, hvor du tidligere beskyldte mig for at være skyld i hendes død, men til din orientering, så handlede jeg jo tydeligvis for alles bedste! Desuden så glem ikke at det var dig som var mig utro! Det var dig som ødelagde hele familien ved at gå ud af den dør, for at hygge dig med en anden, hvor du løb fra dit ansvar både som min hustru og som mor til vores datter! Og jeg ved hvad en sensuel dæmon kan gøre, tro mig, den fælde er jeg selv faldet i, i mine unge år, så det er ikke det som er det værste, det værste er at du slet ikke fortryder det! Hvor du skulle forestille dig at elske mig, valgte du at gå bag min ryg og ikke engang angre det! Du var bare ligeglad og kastede alt i jorden, som betød det ikke en skid for dig! Nej, du har ikke fortjent at jeg gør en skid for dig! Du har ikke engang fortjent at jeg kommer her og afholder mit løfte, når du har vanæret mig på den mest grusomme måde du kan gøre, nemlig ved at ligge i med en anden, imens jeg bliver offentligt ydmyget i Procias foran hele befolkningen, for derefter at blive henrettet! Og de eneste jeg tænkte på, var dig og Jacqueline, hvor tankerne fra dig ikke engang var gengældt. Så jeg kan ikke se at jeg skulle betyde en skid for dig, så fortæl mig Ilaria, hvorfor skulle jeg gøre noget som helst til din fordel?”

[Deleted]

Ilaria havde det bestemt ikke særlig godt, selvom det slet ikke var noget som hun ønskede at dele med Sonic, for han kunne vel bare være ligeglad med hende? Ikke fordi at det ville være første gang de ville skændes over disse småting, men det var vel bare noget som de efterhånden kunne sige sig, at være vant til når det endelig skulle komme til stykket? Hun trak vejret dybt, som hun rystede på hovedet. Han sagde måske at han bekymrede sig, men det var bestemt ikke hvad hun havde vist. Det gjorde virkelig ondt at han skulle have den betydning og påvirkning af hende, for det var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! Hun vendte blikket væk fra ham, som hun let rystede på hovedet. ”Hvorfor bekymre dig om mig nu? Eller er det kun fordi at du står ansigt til ansigt med mig?” endte hun med en direkte hvislende stemme, for det var slet ikke noget som hun ville det eller ikke. At hidse sig op, var egentlig kun fordi at hun endelig havde fundet en mulighed for at komme af med det. Hun følte sig uretfærdigt behandlet, også selvom hun vidste at hun havde fortjent det efter hvad hun selv havde gjort, men af den grund, så.. havde hun faktisk nydt hvad Camille havde gjort ved hende, kvinde eller ej, så var det slet ikke noget som betød det mindste for hende! Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans ord. At han selv hidsede sig op, var noget som kun gjorde det nemmere for hende at holde fast i den pludselige ændring i hendes egen sindstilstand, og det var noget som faktisk passede hende selv fuldkommen perfekt! ”Du søgte ind i mit hoved Sonic.. Du søgte ind i hovedet på mig, uden at jeg fik en jordisk mulighed for at forklare for mig! Tror du jeg ville ligge i med hende, hvis jeg vidste, at min ægtemand stod til henrettelse i Procias?” spurgte hun med en tydeligt såret tone. Igen hævede hun hånden og strøg sine tårer væk. Nej, hun havde det ikke godt, og nu havde hun det værre, end det som hun nogensinde før, og det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte sig igen væk fra ham. Han havde ikke nogen grund til at handle til hendes fordel, men at bruge deres datter mod hende, var bestemt ikke retfærdigt, og bestemt heller ikke set i hendes øjne! Hendes øjne forblev blanke, også selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til, hvor hun igen stod med ryggen til ham. Hun gad ikke stå og skændes eller diskutere med ham, for det vidste hun godt, at hun ikke fik det mindste ud af i den anden ende. ”Hvis du fortryder at du kom og fortalt mig om Jacques overlevelse, så forsvind, Sonic.. Gør os begge den tjeneste og hold dig langt væk fra mig.. Tag du dig af Jacqueline og din gamle mor, så skal du ikke tænke mere over mig.” Denne gang var hendes stemme langt mere rolig, for hun havde det af helvede til.. det var virkelig som at jage dolken direkte i hendes hjerte, og det gjorde ondt!

[Deleted]

Selvom Sonic forsøgte at komme over Ilaria og faktisk glemme hende, så han ikke skulle plages af deres minder og sorgen dermed, så var han alligevel bekymret for hende. Det var uger siden at han sidst havde set hende og selvom det føltes som mere, så var der jo tydeligvis sket en del, som hun havde ændret sig både udseendemæssigt, men også personlighedsmæssigt, hvor han næsten måtte beskylde det for at være noget galt med hende, da hun jo slet ikke var så.. fummelfingret, da hun aldrig sad og legede med sit hår eller fumlede med hænderne, som var hun usikker og nervøs, det lå ikke til hende! Han kneb øjnene let sammen til hendes ord. ”Det var dig selv der bad om tid, Ilaria, det var dig som bad mig om at gå, som valgte at kaste det vi havde i jorden, du opfordrede mig til at glemme dig, og jeg har været optaget af at finde vores datter, så tilgiv mig, hvis jeg har misforstået noget og du alligevel gerne vil have at jeg skænker dig en tanke,” svarede han i en mere spydig tone, som han ikke fandt sig i hendes tone, når han faktisk udviste oprigtig bekymring. ”Desuden kender jeg dig og jeg kan se, at du er ved siden af dig selv, du kan ikke bede mig om at stoppe med at bekymre mig om dig, når det sker automatisk” tilføjede han kortfattet, som han ikke tog blikket fra hende. At hun så begyndte at give ham skylden fordi han var søgt ind i hendes hoved efter svar, var noget som gjorde ham sur, for det havde jo intet med sagen at gøre! ”Om jeg søgte ind i dit hoved for svar, eller om du selv sagde det, ændrer sgu da ikke på at du var mig utro og at du ikke fortryder det!” svarede han i en sammenbidt tone, selvom det var hendes sidste ord, der gjorde ham direkte udtryksløst i ansigtet, som han blot stirrede følelsesforladt på hende. Han strøg tungen langsomt og varsomt over sine læber, uden at han så væk fra hende. ”Så det du siger, er at du var mig utro, fordi du ønskede det og troede jeg bare var hjemme og havde det fint? Mange tak Ilaria, nu har jeg det meget bedre,” svarede han i en sarkastisk tone, hvor han knyttede næverne fast, som han mærkede varmen begynde at rumstere indeni ham. Så hun havde været ham utro med vilje, fordi hun troede at han havde det fint? Og den eneste grund til at hun ikke ville have gjort det, var hvis hun havde vist at han stod til at dø? Det ændrede da ikke på noget som helst, da hun i så fald havde ønsket at være ham utro uanset hvad! Tanken gjorde ham direkte rasende, hvor selv hans øjne antog et mere rødligt skær, som varmen i ham kun steg for hvert sekund der gik. Hvis det var sandt, så kunne hun lige så godt bare have taget dolken og dræbt ham i hans søvn! ”Og så bruger du en såret tone, når du alligevel ikke har elsket mig? Hvad flæber du så over, når du alligevel er ligeglad?” spurgte han i en iskold og kynisk tone, som hans øjne var endt helt glødende røde, som selv hans hud var begyndt at lyse, som et tydeligt tegn til at der snart gik ild i hans krop, hvor selv hans stemme måtte runge som var det en vulkan der snart gik i udbrud.

[Deleted]

I Ilarias øjne, så var det tydeligt at dette var ved at køre op i endnu en spids, også selvom det bestemt ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Hun bed sig fast i læben, som hun så ned af sig selv. Det var bestemt ikke fordi at han gjorde det meget nemmere for hende af den grund. Hun rystede på hovedet. Ja, hun havde bedt om tid, men at vide at han havde tilbragt tid sammen med deres lille pige, uden at hun havde vidst eller kendt til noget som helst, var faktisk noget som ikke bare gjorde hende sur, men også ked af det! Ja, hun var vel.. meget ved siden af sig selv? ”Jeg bad måske om tid, Sonic, men af den grund, så havde jeg slet ikke regnet med at du ville tilbringe tiden med hende, uden at give mig besked først,” endte hun med en fast tone. Ja, et sted så var det noget som direkte skuffede hende, for det var bestemt ikke noget som gjorde sagen meget bedre for hendes vedkommende af den grund. At han var bekymret, var.. vel uden grund? Hun klarede sig nok før eller siden, selvom det ikke var nemt, for hun var slet ikke god til det med at være alene mere, og et sted så følte hun sig.. ensom. Den tanke gjorde ondt, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre af den grund! ”Du skal ikke bekymre dig om mig.. jeg har det fint..” mumlede hun afvisende. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med en fast mine i ansigtet. Hun havde det mildest talt af helvede til, og han gjorde det bestemt heller ikke nemmere for hende nu!
Det gik kun mere og mere op for Ilaria at Sonic faktisk misforstod hende, hvilket direkte gjorde hende frustreret som intet andet! Og lige nu var de mange frustrationer bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund! ”Du skal bare misforstå alt jeg siger ikke? Jeg sagde ikke at jeg ønskede det skulle ske! Nej, jeg var vred og jeg var frustreret! Tog hertil, tog et bad i de iskolde grotter! Tro mig! Jeg havde slet ikke regnet med at skulle se hende eller gøre hvad jeg gjorde med hende!” endte hun med en frygtelig frustreret stemme. Igen strøg tårerne ned af hendes kinder, hvor hun igen vendte sig væk fra ham. At han direkte vovede at påstå at hun aldrig havde elsket ham, var som at skænke hende en direkte lussing, også selvom hun kunne høre på ham, at han selv var ved at eksplodere. Den tanke gjorde ondt, for hun havde været ham fuldkommen hengiven! Hun havde skænket ham sit ’ja’, og hun havde valgt at gifte sig med ham, og det var bestemt ikke noget som hun ville have gjort ellers! ”Jeg har altid elsket dig, og det gør jeg stadig, Sonic! Og for pokker, det er det som er mit problem! Kan du ikke bare gå! Og lad mig være i fred! Søg du til Jacqueline..! Tag hende hjem til din mor, og lev et lykkeligt liv! Du skal slet ikke skænke mig så meget som en tanke mere!” endte hun tydeligt frustreret, som hun igen vendte blikket mod ham. Tårerne trillede ned af hendes kinder.. Hvorfor skulle han have den virkning på hende?!

[Deleted]

Det ville ikke just være første gang at tingene kørte op i en spids, eftersom de ikke havde gjort andet end at skændes igennem de sidste par møder de havde haft, hvor de begge havde hidset dem op og det var også hvad han var ved at gøre denne gang, ligesom hun også var. At hun så skulle skælde ham ud, fordi han faktisk udviste bekymring for hende, var kun noget som gjorde det mere fristende at komme over hende, for så havde hun slet ikke fortjent hans tanker eller bekymring! ”Jeg har været undervejs hele tiden Ilaria! Ja undskyld at jeg ikke havde tid til at skrive, da jeg var sammen med min datter, men jeg søgte hertil lige efter!” svarede han i en kortfattet tone, som han kneb øjnene mere sammen. At hun var jaloux over at han havde tilbragt tid med deres datter og at hun ikke havde, ville ikke forundre ham, hvor det også kunne lyde sådan. Han endte med at himle med øjnene til hendes ord, hvor han blot bed tænderne mere sammen. Han skulle ikke bekymre sig? Fint! Så kunne det også bare være ligegyldigt! ”Jeg skal nok lade vær med at bekymre mig, men gør os begge den tjeneste og lad vær med at lade som om alting er godt, når vi begge ved at du har det dårligt!” svarede han i en vrissende tone. Hvis der var nogen som ikke var fair, så var det i den grad hende, hvor hun slet ikke kunne tillade sig at tale sådan til ham, særligt ikke med det som hun havde gjort mod ham! Han var stadig indebrændt på hende, hvor hun slet ikke havde fortjent at han gjorde disse ting for hende!
Sonic mærkede kun hvordan vreden i ham måtte stige, hvor han virkelig følte sig rasende og udnyttet, som hun kun gjorde det hele værre! Hun fik det til at lyde som om hun gerne ville være ham utro, hvor tanken gjorde ham direkte rasende og han kunne kun fortryde at han i det hele taget havde mødt hende! At hun så nærmest måtte remse hele utroskaben op, var noget som gav ham direkte kvalme, hvor det ikke ændrede på vreden. ”Men du gjorde det stadig,” hvislede han i en dræbende og rungende tone, som hans krop allerede var så varm at man ville brænde sig, hvis man forsøgte at røre ham, som hans hud glødede som var det glødende jern. Da hun så indrømmede at hun havde elsket ham og endnu gjorde det, måtte det alligevel røre noget indeni ham, som varmen langsomt måtte falde igen, hvor hans hudfarve fik den normale solbrændte, ligesom hans øjne fik den intense mørkebrune farve igen, hvor han trak vejret dirrende. ”Nej, du har jo fundet dig din nye kærlighed, din utroskab må jo have bragt dig langt og en masse lykke, ikke sandt?” svarede han direkte sarkastisk, som han bed tænderne kraftigt sammen, som han mærkede knuden i sit bryst og ikke mindst mærkede han hvordan det gav ham kvalme at tænke på, da hun virkelig havde dolket ham i ryggen som aldrig før. Hun var den eneste han havde stolet 110 procent på, hvor han endda ikke ville have tøvet med at ligge sit liv i hendes hænder, hvis det blev nødvendigt, men det var så også lige indtil hun havde bedraget ham og vist at man kun kunne stole på sig selv og ingen andre!

[Deleted]

At bringe det hele op i en spids, var bestemt ikke første gang, men det var vel også tydeligt at de ikke var kommet over hinanden? At de endnu havde den påvirkning af hinanden, selvom det slet ikke var noget som Ilaria brød sig om på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket væk fra ham. Hun havde det ganske vidst helt af helvede til, og den ensomhed som hun følte, var bestemt ikke noget som gjorde det meget bedre for hende, for hun havde det virkelig elendigt, men.. det vedkom vel ikke ham mere? Der var ikke noget ’dem’ mere, og det ville der nok aldrig komme igen uanset hvad! Hun bed tænderne fast sammen. ”Du har været væk i uger, Sonic! Uger! Det tager ikke uger at rejse til og fra Procias!” endte hun fast. Hun vidste at han havde lavet andet, og et sted så havde hun selvfølgelig sine mistanker, og det var slet ikke noget som hun ønskede at høre ham snakke om! Om der var andre, vidste hun ikke, men hun gik automatisk ud fra det, for.. det kunne ligne ham. Han var en umådelig flot mand, som hun vidste kunne få alt hvad han ville have, hvis han ville det godt nok, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hende af den grund, for det gik vel op for hende hvad hun egentlig havde mistet? Hun vendte blikket direkte mod ham igen, næsten.. overrasket over hvad han sagde til hende. ”Hvordan jeg har det, er slet ikke noget du skal tænke på Sonic.. Det er mit problem, og noget som jeg nok skal klare selv..!” endte hun med en dæmpet vrissen.
At de skulle køre det så langt ud, at de virkelig skulle råbe og skrige af hinanden, og nu kunne hun godt mærke hvordan han blev varmere, for hun var iskold, så det hele lå lidt i atmosfæren, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund. Hun rystede let på hovedet. Han skulle bare vende op og ned på alt hvad hun sagde, for det var jo ikke fordi at hun havde ønsket at det skulle ske, for.. det var bare sket! En umådelig sulten sensuel dæmon og en kvinde desperat for anerkendelse og bekræftelse? Ja, det var jo for pokker dømt til at gå galt! ”Du skal jo bare vende op og ned på alt hvad jeg siger, ikke?” endte hun med en direkte frustreret stemme, for hun kunne slet ikke have med den tanke at gøre! At han alligevel faldt en anelse til ro, sagde hun ikke noget til, hvor hun igen stilede sig med ryggen til ham, som tårerne trillede fast ned af hendes kinder. Det gjorde ondt at vide at han faktisk var så.. ligeglad med hende, og kun tænkte på deres datter, for selvom det var noget som de begge burde gøre, så frarøvede han hende muligheden for at gøre det samme! Hans ord gjorde det ikke ligefrem meget bedre for hende. Hun lukkede øjnene let sammen, som hun svagt bed tænderne sammen. ”Ligner jeg en lykkelig kvinde i dine øjne, Sonic? Ligner jeg virkelig en som har det storslået fantastisk?! Tror du ikke jeg har været drønforvirret lige siden fandt ud af hvad der var sket i Procias? Tror du jeg er så ligeglad som du ønsker jeg skal være? Du kender mig tilsyneladende ikke efter alle de år sammen, Sonic.. Jeg synes bare du skal gå nu.. Jeg kan ikke klare at se på dig..” endte hun langt mere dæmpet, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Tårerne trillede fast ned af hendes kinder. Hun havde det mildest talt af helvede til!

[Deleted]

Det var ikke fordi Sonic ønskede at være urimelig og bruge deres datter imod hende, når han var den som egentlig sad med magten og mulighederne for hvad der skulle ske i fremtiden, da han var den eneste der kunne komme ind i Procias og havde muligheden for at få hende ud, men når hun selv var urimelig overfor ham, talte til ham i den tone, når han ikke engang havde behøvet at komme her, og så også fordi han var indebrændt på hende, så var det kun fristende at såre hende, da hun snart ikke gjorde sig fortjent til andet. Han behøvede måske ikke at vise bekymring, men det ændrede ikke på at han ikke kunne lade vær, hvor han faktisk ville ønske at han kunne være ligeglad, men det var han ikke og han var bange for at det aldrig ville ændre sig, da hun trods alt var den første person han nogensinde havde elsket og givet sit hjerte til. Hun gjorde ham også kun mere og mere irriteret, hvilket var typisk hende! ”Og hvad er det du helt præcist beskylder mig for Ilaria? For jeg kan fortælle dig at jeg er kommet så hurtigt jeg kunne!” svarede han i en kortfattet og dog bestemt tone, for det var ikke engang løgn! Han havde været her aftenen forinden, men der var der ingen der havde fortalt hvor hun havde befundet sig, så han havde søgt ly et andet sted, hvor han godt nok var faldet i selskab med baronessen, men det var nu ikke en historie Ilaria behøvede at få at vide, da hun sikkert alligevel selv havde andre hun hyggede sig med. ”Og mit problem er at jeg stadig bekymre mig for dig, og det kan jeg ikke lave om på. Jeg forlanger ikke at du fortæller mig hvad der er galt, men du har i hvert fald muligheden for det,” svarede han i en sammenbidt tone, hvor han forsøgte at holde sig rolig, skønt det ikke var let, da han faktisk tilbød hende at lytte, men han tvivlede på at hun ville fortælle ham noget som helst.
Hvis der var nogen der kunne få Sonic op i det røde felt, så var det i den grad Ilaria, men hun kendte også alle hans punkter og selvom hun ikke altid gjorde det med vilje, så formåede hun det stadig altid! Om det var fordi de var modsætninger, anede han ikke som de faktisk altid havde skændtes utrolig slemt, men sjovt nok havde de også altid været draget af hinanden som magneter, da de altid havde elsket hinanden på trods af at de var hinandens nemesis. Måske deres forhold havde været dømt til at ende dårligt på en eller anden måde og selvom de havde skændtes, så havde hun gjort ham lykkelig. Lykkelig som ingen anden havde formået det og der ville heller ikke komme nogen ny kvinde, for det ønskede han ikke. ”Jeg vender ikke op og ned på noget som helst! Du ødelagde vores ægteskab og familie ved at gå ud af den dør og være mig utro, og hvis nogen burde hade nogen, så er det mig der burde hade dig for den handling, som jeg også gør! Du har ingen ret til at være sur på mig, da jeg handlede for mit og vores datters bedste, hvor du kun tænkte på dig selv og dine syrelige lyster, som du tydeligvis ikke var tilfreds!” vrissede han i en fast tone, som han slet ikke gad lægge det mindste skjul på at han var en indebrændt mand. Han fnøs let til hendes ord, som han i stedet for at gå, valgte at træde ud af sine sko, som han lagde sig op i sengen og med hænderne i nakken. ”Tving mig,” direkte opfordrede han hende i en kæk og udfordrende tone, som han vendte blikket køligt mod hende, inden han vendte blikket op mod loftet. Om hun var sammen med en ny eller ej vidste han ikke, men det forundrede ham sådan set ikke, eftersom hun havde været ham utro.

[Deleted]

Ilaria synes bestemt ikke det var retfærdigt at Jacqueline skulle bruges mod hende, for hun vidste godt, at hun ikke havde fortjent andet, men hun var stadig hendes mor, og derfor var det bestemt ikke retfærdigt, at hun skulle bruges mod hende! Hun regnede bestemt ikke med at der skulle ske noget mellem dem, som ville bringe dem tætte igen. Et sted så.. frygtede hun vel for det? Hun vendte blikket væk fra ham, for det var bestemt ikke noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes vedkommende, for hun var vred og hun var ked af det, og hun var direkte frustreret! ”Jeg er ligeglad..!” endte hun direkte frustreret, for det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Hun havde det virkelig af helvede til! ”Hvorfor skulle jeg vælge at åbne op for dig, Sonic? Jeg kan sagtens klare mig på egen hånd.. Du har sikkert også andet at lave og give dig til, end at høre mig kævle om de problemer, som ikke er store nok, til at jeg ikke selv kan løse dem,” påpegede hun med en ganske kortfattet og direkte fast tone, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
Ilaria kunne få Sonic op i det røde felt, som det i den grad også var gengældt, men hun forsøgte virkelig at det ikke skulle gå så galt, for det ønskede hun slet ikke! Svagt bed hun sig let i læben og rystede på hovedet, for det var bestemt ikke noget som hun kunne skjule. Tårerne trillede fast ned af hendes kinder, og uden stop. Han gjorde ikke andet end at vride den kniv rundt i brystet på hende, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende! Hun rystede på hovedet. Når han fremstillede det på den måde, så lød hun.. billig.. Og det var slet ikke tilfældet! ”Hvis jeg er så stor en torn i dine øjne, Sonic.. så gå da, og spar os selv for det der.. Jeg gjorde hvad jeg gjorde, og jeg kan ikke gøre noget ved det, så nej.. jeg ser ikke nogen grund til at fortryde hvad jeg har gjort! Had mig hvis det er hvad du vil! Du fraholder mig min ret til at se min datter, ved at sidde selv med alle kortene, og du ved at du gør det! Hvis du tror jeg kun tænker i de baner, så er det jo tydeligt, at du slet ikke har kendt mig.. og hvad har du så set i mig? Andet end en som kunne sprede benene for dig, og skænke dig den familie som du altid har drømt om? Jeg er jo tilsyneladende ikke andet værd for dig!” At han så smed skoene og lagde sig i hendes seng, var noget som fik det til at boble i hende, for det var en tanke som gjorde hende direkte rasende som intet andet og det var noget som virkelig gjorde hende.. direkte pissed som intet andet i hendes liv, og hun kunne ikke have det! Og så frustreret som hun var, så kunne hun kun blive så vred, at hun følte for at tude, og det var noget som ikke gjorde det meget bedre! ”Mit værelse, min seng.. min tilværelse.. Gå, Sonic..!” endte hun frustreret, selvom hun blev stående med ryggen til ham. Hun havde sådan en lyst til at smække til ham!

[Deleted]

Ilaria havde faktisk været sur på Sonic på et falsk grundlag, som hun havde været sur på ham fordi hun havde beskyldt ham for at være skyld i deres datters død, men set i bakspejlet, så havde han handlet til deres alles bedste, som han havde reddet sit eget liv, samt deres datter ved at skjule hende, hvor hun havde det godt i Procias, skønt han godt nok ønskede hende hos ham og det ønskede Jacqueline jo også i sig selv. Han endte med at himle med øjnene, som hun påstod at hun var ligeglad, hvor de begge vidste at det var en løgn. ”Du er ikke ligeglad, i så fald så ville du slet ikke reagere som du gør,” svarede han i en kortfattet tone. At hun ikke ville tale til ham, var sådan set hendes egen sag, men nu havde han i hvert fald tilbudt hende at han ville lytte, da han faktisk oprigtigt var bekymret for hende – skønt hun ikke havde fortjent hans bekymring, men den kom jo desværre automatisk, da han ikke rigtig kunne gøre for at hun endnu havde en kæmpe betydning for ham. ”Du behøver ikke komme med en lang forklaring Ilaria, om du vil åbne dig op for mig eller ej, er din egen sag, men jeg gav dig tilbuddet,” svarede han i samme kortfattede tone, som han sendte hende et trodsigt blik, for han fandt sig virkelig ikke i hendes tone!
De var alt for gode til at køre hinanden op i en spids, hvilket de altid havde været for gode til, da det altid havde lagt til dem, men sjovt nok havde de altid endt i hinandens arme og favn igen, da de alligevel ikke havde kunnet holde sig fra hinanden. Det var en utrolig tanke at de ikke længere befandt sig i Procias og på herregården, da alt dengang pludselig virkede så.. perfekt. Måske deres forhold og ægteskab altid havde været meget op og ned, samt svært, men de havde altid elsket hinanden og gjort alt for hinanden, selvom alt så pludselig havde fået en grim og forket drejning og nu var de her; sagde de hadede hinanden, skønt han inderst inde endnu følte noget for hende. Han lyttede til hendes ord, for de faktisk gjorde ham vred, men han forholdt sig dog roligt, hvor han blev liggende i hendes seng og stirrede op i loftet. ”Er det virkelig hvad du bilder dig selv ind? At du ikke betød noget for mig? At du ikke var noget værd for mig? Du er den første kvinde og den eneste person jeg nogensinde har elsket Ilaria, og du bliver også den sidste. Og tror du selv at jeg ville være gået igennem al den smerte, som tilmed kostede mig mit syn på det ene øje, hvis jeg ikke elskede dig og hvis ikke du var det værd for mig? For det var du! Men hvis du virkelig ikke fortryder at du var mig utro, så kan jeg ikke se at den betydning har været gengældt og så kan jeg kun fortryde at jeg lukkede dig tæt på,” svarede han roligt, som han bed tænderne let sammen. Det gjorde ondt at hun havde været ham utro, netop fordi hun havde haft denne enorme betydning for ham, som ingen anden nogensinde havde haft, og det var som om hun bare var ligeglad med alt det han havde gjort for hende; reddet hendes liv flere gange endda! Var hun virkelig bare ligeglad? Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord, som hun bad ham om at gå, skønt han blev liggende i sengen med blikket vendt op mod loftet. ”Jeg tror vi kunne have fantastisk vredessex,” svarede han roligt, som det var et tydeligt emneskift, hvor han heller ikke kunne skjule det morende smil.

[Deleted]

Ilaria var ikke ligeglad, for det gik hende på, og det var næsten det som irriterede hende mest, for hun kunne ikke gøre noget ved det. Hun var vred på ham – ikke bare for hvad der var sket, men det havde lige så kostet hende forbandet meget, at det var sket med ham i Procias, og selvfølgelig var det en ting som virkelig gjorde.. ondt selv for hende, for hun havde elsket sit liv i Procias, hun havde givet sig hen til en mand, og hun var endt gift med barn og det hele, og hun havde bestemt ikke fortrudt noget af det. Hun valgte ikke at kommentere på hans ord, for hun vidste at han havde ret, og det var noget som kun gjorde hende langt mere hidsig, og det var slet ikke noget som hun kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun fnøs af ham, som han tilbød at lytte, for hvad havde han regnet med? Selvom det ikke var første gang de var oppe at skændes, så var dette nok et af de værre, for.. de havde ikke hinanden mere, og ringen havde hun ikke set, siden hun havde kastet den efter ham i ren og skær vrede, også selvom det jo.. faktisk var noget som hun manglede på sin finger, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det af den grund uanset hvad! ”Jeg er slet ikke interesseret i at fortælle dig noget som helst, Sonic, hvad pokker havde du regnet med? Hvad havde du da regnet med at jeg ville fortælle dig? At jeg har det af helvede til? At det gør ondt at se dig? At jeg savner hvad vi havde? At det er unfair du bruger vores datter mod mig?” endte hun tydeligt såret. Hun havde det bestemt ikke særlig godt!
De var begge umådelig gode til at køre hinanden op i en spids, og selv Ilaria vidste, at det slet ikke var noget som gavnede dem i længden, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte sig væk fra ham, også selvom han havde valgt at tage plads i hendes seng – for stor til en person, men det var da slet ikke noget som hun ønskede at dele med ham, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af uanset hvad! Selvfølgelig var hun fristet til at lægge sig ned ved siden af ham, men han havde vel allerede en anden? Næverne knyttede hun, som tårerne tydeligt trillede ned af hendes kinder. Det var bestemt ikke fordi at hun havde det godt, og at stå ansigt til ansigt med ham, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes vedkommende af den grund. Hun trak vejret dybt som hun igen hævede hånden og strøg tårerne væk. ”Jeg er vel ikke andet end en elendig mor og en elendig hustru for dig, vel? Jeg er vel ikke andet værd for dig? En utro hustru som ikke fortryder hvad hun har gjort?” Hun tav som han direkte fortalte at han fortrød at han havde lukket hende tæt – i det tilfælde, så kunne hun slet ikke se hvorfor han valgte at blive liggende, for det var virkelig som en direkte lussing imod hendes ansigt. Hans sidste ord var dog en vending som hun ikke lige havde regnet med, hvor hun næsten bare.. stod og stirrede, inden hun vendte blikket mod ham. ”Er det virkelig det eneste som du kan tænke på, Sonic?” endte hun med en fast tone. Det var sådan noget som kun gjorde hende vred!