Good news?

[Deleted]

Det begyndte virkelig at irritere Ilaria at Sonic konstant skulle påpege hendes fejler og mangler, for hun vidste at det hele var hendes skyld, så det at han igen skulle påpege det for hende, var faktisk noget som kun gjorde hende ked af det, og det var noget som virkelig ødelagde denne hyggelige stund som de havde delt. Hun havde selvfølgelig nydt det så langt, men det var tydeligt ikke noget som hun kunne gøre mere, o det var noget som faktisk gjorde hende.. frustreret, men helt klart også ked af det! ”Kun for at fortsætte med at påpege mine fejler og mangler? Jeg finder mig bestemt heller ikke i hvad som helst!” endte hun med en tydelig frustreret mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket væk fra ham. Selvfølgelig gjorde det hende trist og ikke mindst ked af det og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om, for det var slet ikke noget som han skulle finde fryden ved at se ved hende! Han kunne ikke garantere hende noget som helst, og det var jo hvad hun vidste, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre! ”Du kan ikke garantere mig noget som helst!” nærmest hvæsede hun af ham, som en tåre trillede ned af hendes kind. Hun havde valgt at rejse sig, også selvom hun mest af alt havde lyst til at ligge i hans arme, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Du kan ikke garantere mig den trygge tilværelse som jeg har brug for, og som jeg i princippet har fået her.. Jeg kan ikke tage med dig til Peula,” fastholdt hun, også selvom hun vel et sted faktisk forsøgte at søge den forståelse som hun havde brug for, så var det bare ikke noget som kom til hende, og selvfølgelig var det en tanke som efterhånden var ved at irritere hende temmelig voldsomt, for det gjorde virkelig kun det hele værre, også selv for hende! Hun vendte blikket væk fra ham som han kom hende i møde, også selvom hånden som gled mod hendes kind, hurtigt fangede hendes opmærksomhed. Selvfølgelig glædede det hende, at han ikke var bange for at røre ved hende på den måde, selvom hun vidste, at hun måske nød det lidt for meget til at det ville gavne hende i længden, og det var noget som i princippet, faktisk gjorde ondt. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, selvom hendes blik forblev langt mere følelseskoldt. I første øjekast ville hun have det af helvede til, også selvom det ville være frem til at hun havde grædt færdig og igen ville være i stand til at tage sig sammen om det hele. Selv svarede hun ham ikke, men nikkede blot, hvilket vel også var et tydeligt svar i sig selv? I det store og hele, så vidste hun godt, at hun ikke kunne lyve for ham, for han kendte hende for godt, og det var noget som hun allerede var klar over, derfor gjorde hun det vel bare uden ord.

[Deleted]

At Ilaria så fortsatte med at køre i det at Sonic ikke gjorde andet end at påpege hendes fejl og mangler, var noget som gjorde ham arrig, for det gjorde han jo ikke hele tiden! Hun hørte jo kun hvad hun ville høre og det gav ham helt lyst til at banke noget fornuft ind i knolden på hende! Det gjorde ondt at de konstant skulle skændes og at de ikke kunne enes eller snakke stille og roligt om tingene, men det havde jo aldrig lagt til dem, da de altid havde snakket og kommunikeret via de mange skænderier og hævede stemmer. Det gjorde ondt at det skulle være sådan, men det så ikke ud til at det kunne fungere på nogen anden måde. ”Nej for pokker! Jeg er ikke ude på at påpege dine fejl og mangler, dem har vi alle så mange af! Hvorfor skal du blive ved med at køre i det? Jeg har ikke engang sagt noget!” svarede han lettere bidende, som et gjorde ham fuldstændig tosset at hun skulle blive ved med at køre i det samme i stedet for at lytte til hvad han faktisk fortalte hende! Han havde ikke påpeget noget som helst for hende! Men det var hendes skyld at de ikke længere var sammen og det blev tydeligvis også hendes skyld at de ikke fik en chance igen, for hun gad jo ikke engang at åbne op for ham igen! Og det var ikke engang ham der havde dummet sig men hende! Hun havde været ham utro og ikke omvendt! Og her kom han så og gav hende en chance til og så ville hun ikke engang gribe den, men bare kastede alt bort og afviste ham? Så kunne det også være ligegyldigt. ”Men jeg har jo ikke tænkt mig at lave ravage som jeg gjorde i Procias! Jeg har tænkt mig at slå mig ned og leve stille og roligt, det er noget jeg mere end kan garantere dig!” svarede han fast. At hun så afviste ham igen og fastholdt at hun ikke kunne tage med ham til Peula, fik ham til at tie, skønt han ikke kunne skjule det sårede blik, som han mærkede sorgen igen vælde op i ham. Det stak i hans bryst og gjorde ondt. Han elskede hende og ønskede et liv sammen med hende og så ville hun ikke engang forsøge? Hun gav bare op på forhånd og det gjorde ondt. Han endte med at trække hånden til sig, som han havde strøget mod hendes kind, hvor han blot bakkede et skridt væk fra hende, med et tydeligt skuffet blik. Han sagde intet, for han frygtede at gråden ville overmande ham og det gad han ikke! Han trak vejret dirrende, som han valgte at bukke sig ned efter sin bluse, som han valgte at trække over hovedet. Han gik roligt mod døren, skønt han stoppede op og vendte sig om mod hende. ”Hvorfor ville du overhovedet af mig tæt? Hvorfor sagde du overhovedet at du elsker mig, når du ikke engang gider os?” spurgte han kortfattet. Han var fristet til at gå, men han var træt, træt af at skændes, udmattet efter elskoven, hvor han mest af alt havde lyst til at lægge sig i sengen og sove, men han vidste at han ikke kunne og derfor blev det nok en søvn ude under åben himmel endnu engang. Hans øjne sveg også, fordi han kunne mærke tårerne presse sig på, ligesom han var træt.

[Deleted]

Ilaria kørte måske rundt i det samme om og om igen, men det var jo trods alt også det som holdt hende i den vrede sindstilstand, hvilket var mere end nok grund for hende til at reagere som hun gjorde. Hun vendte sig direkte mod ham og med en tydelig vred mine, som hun slet ikke kunne skjule for ham, og det var noget som hun i sig selv, havde det ganske fint med! ”Jeg er fuldstændig ligeglad, Sonic! Hvis jeg ikke kan finde ud af at gøre noget som helst rigtigt i dine øjne, så bare lad mig være!” endte hun med en fast tone, som hun igen vendte sig væk fra ham igen. Det gjorde virkelig ondt at de ikke kunne finde ud af at snakke ordentligt til hinanden, og der vidste hun jo lige så, at hun havde en frygtelig stor del af skylden, selvom det bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre af den grund. Næverne knyttede hun let, som hun igen vendte blikket mod ham. Han ville måske leve det stille og rolige liv, men af den grund, så kunne han bestem heller ikke love hende, at det ville blive en rolig tilværelse! Specielt ikke med de to under samme tag, og med tanke på at de havde en datter som slet ikke ville vide af hende, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget nemmere for hende af den grund. ”Det er ikke en garanti for mig. Jeg kan ikke bruge dine ord ene og alene, når du ved hvordan det bliver med os to under samme tag, og med Jacqueline oveni, så bliver der da slet ikke tid til at vi to kan finde ud af noget som helst! Jeg er ikke klar til at slå mig til ro nu! Jeg har faktisk fået et job og noget at lave, som jeg er nødt til at passe!” fortsatte hun med en næsten febrilsk stemme, som hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Selvfølgelig var det noget som gjorde ondt på hende, men hun var vel nødt til at fortælle ham det før eller siden? Tænderne bed hun svagt sammen, som hun trak hovedet væk fra hans hånd, som han havde valgt at stryge hendes kind, også selvom det virkelig var rart når han gjorde det, men.. omstændighederne var på ingen måder rette. Hun vendte blikket igen mod ham, som han stoppede op foran døren. Han gjorde det ikke nemmere for hende, når han ikke bare ville gå! Knuden samlede sig omgående i hendes mave ved hans ord, inden hun igen vendte blikket mod ham. Hvorfor skulle han også altid ødelægge det hele? Det synes hun bestemt heller ikke var retfærdigt! ”Jeg ville nyde stunden, når den endelig meldte sig. Jeg ville nyde den sidste gang jeg kunne mærke dig tæt til min egen krop, inden du igen ville tage af sted.. For din egen skyld, så tag et værelse her i Appolyon, Sonic.. Du skal ikke sove ude i den kulde..” afsluttede hun med en næsten grødet stemme. Det var ikke ofte at hun åbnede sig på den måde, men.. en gang skulle vel også være den første?

[Deleted]

Det irriterede Sonic at hun ikke kunne lade det ligge, for han havde jo slet ikke påpeget nogen fejl! Men et faktum! Og faktum var at hun havde været ham utro, hun havde smidt ringen bort og hun afviste ham nu, skønt han faktisk var villig til at give hende en chance til, en chance som ikke ville være der for evigt, for han kunne ikke vente i en evighed på ingenting, det havde han alligevel sit liv for kært til. Han gad ingen ny kvinde, og han gad slet ikke have nogen som helst, hvis han ikke kunne få den som han elskede, men han kunne heller ikke leve med et knust hjerte i en evighed, så han måtte komme over hende før eller siden, hvis hun blev ved med at afvise ham. Måske han også bare skulle glemme hende? Tage Jacqueline ind i sit liv og så kun have hende? Når tøsen engang flyttede kunne han jo altid smutte tilbage til det vilde liv, og lave ravage igen, da han trods alt gerne ville have sin hævn over Procias fortsat. ”Men du kan jo godt gøre en masse rigtig i mine øjne Ilaria! Du gjorde mig lykkelig, tror du jeg ville være lykkelig hvis jeg mente du gjorde alt forkert? For det gjorde du ikke!” svarede han sandfærdigt og alligevel i en anelse fast tone. Han havde ikke gjort andet end at elske hende og ganske vidst havde Jacqueline taget meget af hans tid, men det havde dog ikke ændret på at han havde elsket hende, for hun havde jo altid haft hans hjerte og hun havde det endda endnu! Hun virkede dog bare fuldstændig ligeglad med det, og det gjorde ondt. Hendes ord fik ham til at knibe øjnene sammen, hvor hans mine forblev skuffet, for han forstod sig slet ikke på hendes valg længere. Hun sagde at hun inderst inde ønskede ham og når han så tilbød et liv sammen, så afviste hun ham bare blankt? ”Så du vil altså helst bo alene, være ensom og forladt, men have dit arbejde, frem for at bo hos mig og din datter? Eller er det fordi du faktisk har fundet en anden?” spurgte han iskoldt, skønt det gjorde ondt at tænke på. Han gad slet ikke blive her, det så han ingen grund til. Skønt han var træt, så ville han langt hellere ud, da han næsten følte at han var ved at blive kvalt. Det gjorde også ondt at en så lykkelig og perfekt stund skulle blive ødelagt så hurtigt og på et splitsekund, skønt det der gjorde mest ondt, var det at hun afviste ham hele tiden, for hans hjerte kunne slet ikke bære det! Han blev stående ved døren, hvor han blot stirrede tomt på hende, som han afventede hendes svar. Han følte at hun næsten bare havde udnyttet ham, for hun gad ham jo ikke engang! Han endte også med at fnyse til hendes ord. ”Så du har bare udnyttet mig? Rart at vide. Og du kan være fuldstændig ligeglad med hvor jeg sover og det bliver i kulden for her gider jeg bestemt ikke blive!” svarede han køligt og tonløst igen.

[Deleted]

Ilaria vidste hvad hun ønskede og mere end noget andet end hvad hun kunne sige, men det var jo ikke fordi at det indebar, at hun faktisk ville få det! Hun turde ikke tage chancen, også fordi at hun vidste hvilke fejl hun havde begået og hvad hun havde gjort forkert set i den forstand, men ikke desto mindre, så var det noget som efterlod hende med en frygt for at det igen skulle gå galt, og så ondt som det havde gjort første gang, så turde hun virkelig ikke. Ved at mangle ham, var det for alvor gået op for hende, hvor ensom hun egentlig havde været, og hvor stor en tydning for hende som han egentlig havde haft, også selvom hun vidste, at det ikke ligefrem var noget som gjorde sagerne meget bedre af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tænderne bed hun fast sammen, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Igen fandt hun ikke det mod som hun havde brug for til at være sammen med ham.. Det gjorde ondt at være ham nær når det foregår på den måde, og det var selvfølgelig utrolig irriterende for hende, at han ikke bare kunne indse det! ”Jeg gjorde dig lykkelig, måske, men for pokker, prøv at se på os nu! Vi har intet sammen mere foruden en lille pige som ikke engang vil vedkendes mig, og som tror at jeg hader hende! Tror du det er nemt for mig at finde mig til rette i noget som helst?!” endte hun med en næsten febrilsk stemme, for det var bestemt heller ikke en tanke som gjorde hende glad! Tvært imod, så var det jo faktisk noget som gjorde hende ked af det! En tåre trillede ned af hendes kinder, også selvom hun ikke tog sig af det denne gang. Det gjorde hende ked af det, at de bare ikke kunne finde ud af noget som helst med hinanden efterhånden, for hun løj bestemt ikke når hun sagde, at hun elskede ham, for det gjorde hun! Hun havde aldrig åbnet sig for en før, og det at hun direkte skulle stå og… fortryde at hun havde gjort det, det kunne hun da slet ikke få sig selv til! Hans ord slog hende dog som en lussing, hvor hun direkte vendte sig mod ham. ”Jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke har fundet en anden mand, hvis det er hvad du går og tror om mig, Sonic.. Desuden var min nat med hende en ting som kun er sket for en enkelt gang,” svarede hun med en yderst bestemt tone. Hun var ikke typen som kunne åbne op for mange og alt det som var sket, havde bare været for overvældende og specielt da han var kommet tilbage igen. Hun var slet ikke ude på at udnytte ham, for hun vidste, at han havde nydt det mindste lige så meget som det hun selv havde! ”Du har nydt det mindste lige så meget som jeg selv.. Du skulle bare have tilbuddet.. Jeg… ønsker ikke du skal blive syg..” Hun hævede selv hånden roligt og strøg sine tårer bort. Hun havde det mildest talt af helvede til, og det var noget som gjorde ondt, og det at han stod der med de beskyldninger gjorde det bestemt ikke bedre!

[Deleted]

Sonic kunne ikke stå og tage højde for Ilaria, når hun selv valgte at ødelægge det hele. Det var måske hende som havde gjort de store fejl, der gjorde at de ikke længere var sammen, derfor fandt han hende også bare ynkelig at hun skulle stå og prædike over at hun var såret og knust over at de ikke var sammen, når hun ikke engang gad tage chancen med ham igen! Han stod og direkte tilbød hende at de kunne få et liv sammen i hendes åbne ansigt og hun viftede det blot af banen, som en flue, det gjorde ondt at hun var så afvisende, for det knuste hans hjerte hver gang hun afviste ham på den måde, når han faktisk valgte at åbne op for hende, og det gad han bestemt ikke blive ved med, hvis hun alligevel ikke gad ham. Han havde desuden også svært ved at tro på at hun elskede ham og ønskede ham, når hun afviste ham, for det var overhovedet ikke at bevise sine ord! Og så klandrede hun ham? Havde det været ham der havde været hende utro, så kunne han forstå hende, men hendes handling nu gav da overhovedet ingen mening! Når hun sagde at hun ikke turde, fordi hun frygtede at de skulle ende her igen, så forstod han det næsten som at hun muligvis ville være ham utro igen og derfor var det måske bare bedst at komme over hende og glemme hende? Måske han bare slet ikke skulle stole på hende, det havde han jo alligevel ikke kunnet i sidste ende – det forsøgte han i hvert fald at fortælle sig selv. ”Du vælger jo selv at opgive alt! Du gider ikke engang kæmpe for noget som helst! Du afviser blot alt, som du altid gør! Din datter har brug for dig, jeg har brug for dig, og du opfører dig som var du skide ligeglad med os!” svarede han i en fast og skuffet tone, som han bed tænderne sammen. Han forstod slet ikke hvad der gik af hende, men hvis hun skulle opføre sig sådan, så gad han da slet ikke at blive her! Hvis hun ikke var villig til at kæmpe for deres forhold, så var det jo et dødt løb i forvejen og så kunne det hele være ligegyldigt og han gad bestemt heller ikke ende her igen, men hvor mange gange havde de ikke lige skændtes og så alligevel formået at holde sammen? De hørte sammen, de var skabt for hinanden! Det var da i hvert fald det som han altid havde fortalt sig selv, men han kunne næsten blive helt i tvivl. Han fnøs let til hendes ord, som hun sagde at hun ikke havde nogen ny. ”Men alligevel foretrækker du et liv i ensomhed og kun med arbejde, frem for at leve et lykkeligt liv sammen med mig og din datter?” spurgte han bidende, som han bed tænderne sammen, „desuden kan du stadig passe dit arbejde, selvom vi bor i Peula! Det er der flere fra rådet som gør!” Selvom han var fristet til at gå, så følte han alligevel ikke at han bare kunne gå uden at have forsøgt at kæmpe for deres sag, men det så lidt dødt ud, hvis hun ikke engang gad give efter. Han kneb øjnene sammen til hendes ord. ”Selvfølgelig nød jeg det! Jeg elsker dig! Jeg begærer dig! Jeg ønsker dig! Jeg ønsker et liv sammen med dig, men du, du udnyttede mig ved at tage mig tæt, for kun at smide mig ud i kulden igen! Og derfor kan du være fuldstændig ligeglad med om jeg så skulle dø af kulde, for du gider mig alligevel ikke!” Han forsøgte at holde stemmen kontrolleret, men han kunne ikke skjule den sårede tone.

[Deleted]

Ilaria vidste godt at hun ikke havde retten til at stå og prædike om noget som helst, men selv hun havde faktisk taget denne tilværelse frygtelig hård, også selvom det faktisk var hendes egen skyld. Det gjorde hende ked af det, at hendes egne store og ikke mindst, at hendes fatale fejl, skulle bringe hende hertil, hvor det faktisk skulle gå så galt, for det havde jo aldrig nogensinde været hendes intention med noget som helst id en anden ende! At Sonic så til gengæld skulle hidse sig sådan op, var noget som virkelig formåede at skære hende i hjertet, for hun havde jo aldrig nogensinde ment at gøre noget ondt ved ham, og da specielt ikke på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han så igen fastholdt at hun gav op, var en tanke som irriterede hende, for hun gav ikke op! Hun lod ham faktisk komme til, hun lod deres datter komme i første række for en gangs skyld, også fordi at hun vidste, at hun intet kunne stille op med ham hvad deres lille pige angik, og han vidste det jo lige så! ”Jeg har aldrig nogensinde været ligeglad med nogle af Jer! Jeg forsøgte for pokker at komme ind i Procias for at hente hende, fordi jeg ikke ville se hende vokse op blandt andre! Tror du virkelig jeg ønskede at vanære min egen mand?! Jeg har aldrig nogensinde været ligeglade med Jer!” nærmest skreg hun af sine lungers fulde kraft, for det var bestemt ikke en beskyldning som han skulle komme med, for det var ikke noget som hørte nogen steder hjemme, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Det i sig selv, var kun noget som gjorde hende langt mere ed af det, end hvad hun følte sig i forvejen! Hun himlede med øjnene. Hun var faktisk bange for at give det et nyt forsøg, ganske enkelt fordi at Sonic var den eneste mand som fik hende til at føle sig direkte.. skrøbelig. Og den tanke vidste hun bestemt ikke hvordan hun skulle tackle altid! ”Jeg har vanæret dig på værste måde og du beskylder mig for at være ligeglad med dig, så kan du vel for pokker bare være ligeglad med mig, hvis jeg ikke har større betydning for dig, til at vise mig noget tillid!” endte hun med en fast tone. Et forhold krævede tillid, og det var bestemt ikke hvad han viste hende meget af i denne stund! Den sårede tone, var noget som kun skar hende langt dybere i sindet, end det som hun kunne beskrive, hvor hun igen følte tårerne presse sig på. Igen fik han hende til at føle sig skyldig i det som man næsten kunne kalde for jordens undergang, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende af den grund! Hun vendte blikket væk fra ham igen – denne gang nok mere i skam end det var noget andet, selvom det vel næppe gjorde den største forskel? ”Hvordan kan du elske og begære en kvinde, som du alligevel kalder for ligeglad med familie, mand og datter, Sonic? Hvordan kan du elske mig? Ønske mig, når jeg tilsyneladende ikke gør andet end at udnytte dig?” Denne gang tvang gråden sig tydelig på hendes egen stemme, selvom hun virkelig forsøgte at holde igen. Det gjorde virkelig ondt!

[Deleted]

Sonic ville på ingen måde se dette som hans skyld. Ganske vidst havde han måske ikke bekræftet hende, som hun havde haft brug for, men det havde han jo heller ikke haft muligheden for, når han både havde skullet arbejde og passe deres pige, hvis Ilaria havde hjulpet til, så havde der måske været mere tid til de to, men hun havde bare smidt alt i jorden og givet op og ladet ham om alle ting – præcis som hun gjorde i øjeblikket. At hun så hævede stemmen så meget at hun faktisk skreg af ham, fik ham til at sende hende et fast mine, for det fandt han sig slet ikke i! Det gjorde også kun at han selv blev mere hidsig og arrig, selvom det vel næsten var en normal kamp om hvem der kunne hæve stemmen mest? Han ønskede ikke at skændes, han ønskede jo faktisk at hun skulle tage med ham og de sammen kunne finde et hjem, det var jo hvad han inderst inde måtte ønske af hele sit hjerte. Han havde levet i ensomhed, siden deres brud og han følte slet ikke at noget hang sammen uden hende, så han faldt bare tilbage i de dårlige vaner. ”Men hvorfor kaster du så alt bort nu? Du løber fra dit ansvar som tøsens mor! Hun har brug for dig! Du giver op i stedet for at kæmpe og vise tøsen at du kan lide hende, for dum er hun ikke!” Selv havde han hævet stemmen, skønt det ikke blev til råb som ved hende, da han alligevel forsøgte at kontrollere sig selv, men helt let var det ikke, når hun hidsede ham op – og det gik så også den anden vej. Det var næsten synd at de skulle gå fra at elske med hinanden og en helt perfekt stund, til at skulle skændes igen, hvor de bare skreg og råbte af hinanden og ødelagde alt igen.. Han himlede let irriteret med øjnene til hendes ord, for nu fordrejede hun jo igen hans ord, hvor hun kun hørte hvad hun ville høre! ”Jeg stoler sgu da på dig Ilaria! Hvorfor tror du at jeg vil give dig en ny chance? Jeg elsker dig! JEG vil give os en ny chance, hvor det er DIG der kaster alt bort, så du skal bestemt ikke beskylde mig for mistillid! Desuden, hvis der er nogen mistillid, så er det også din egen skyld, eftersom du var mig utro, så det kan du på ingen måder bebrejde mig!” svarede han i en hård og vred tone, som han knyttede næverne. Han ville ikke give hende en ny chance, hvis ikke han ønskede hende i sit liv. Måske han nærede en smule mistillid til hende, men det var kun fordi hun selv var så usikker, desuden var den mistillid tilladt, når hun selv havde gået bag hans ryg og vanæret ham af værste grad! Så det skulle hun da bestemt slet ikke begynde på! Hendes ord, gjorde ham kun langt mere frustreret, hvor han virkelig følte for at.. opgive alt! Han endte med at gå over til hende, hvor han satte hænderne på hver side af hende, så hun var fanget, skønt det ikke var meningen at ’fange’ hende, men for at fange hendes opmærksomhed, som hans øjne hvilede direkte i hendes. ”Du er mit livs kærlighed Ilaria, den eneste, som jeg nogensinde har elsket! Det går ikke bare over! Du er min eneste ene.. jeg kan ikke andet end at elske dig,” svarede han i en frustreret tone, som han bare ville have at det sivede ind hos hende og at hun ville tage med ham.

[Deleted]

Sonic havde slet ikke bekræftet Ilaria i den grad som hun havde haft brug for det, også selvom hun vidste, at det et eller andet sted, ligeså måtte være hendes egen skyld. Hun kunne jo ikke ligefrem gøre den største brug af det nu! Hendes hjerte hamrede så voldsomt mod hendes bryst, at hun næsten følte sig svimmel, og det var noget som næsten gjorde hende dårlig. Hun forsøgte for en gangs skyld at sætte familien før sig selv, og det var igen forkert? Kunne hun i det hele taget gøre noget rigtigt? Han måtte da forstå, at selv hun var bange for at prøve igen, for frygten for at de igen skulle ende her, var virkelig for stor til at hun turde at gøre noget som helst! Tænderne bed hun let sammen, som hun igen vendte blikket væk fra ham. I hans øjne gav hun måske op, men det gjorde hun så sandelig ikke i sine egne! Hun forsøgte at give ham og Jacqueline plads, da de begge fint kunne klare sig uden hende! ”Hvor mange gange skal jeg sige, at jeg ikke bare giver op? For en gang skyld, forsøger jeg faktisk at sætte vores datter først, og selv det er forkert? Tøsen har ikke brug for mig!” Selvom det var ord som gjorde forbandet ondt at indrømme, så var det jo bare.. sandheden vel? Hun kunne godt undværes i det billede, også selvom det gjorde ondt, for ensomheden var virkelig.. dræbende, selv for hende. Det var virkelig gået op for hende, hvor ensom hun var, og hvor meget hun faktisk hadede den følelse, men hvad kunne hun da gøre ved det? Intet! Det var bestemt ikke fordi at han stolede på hende, og det vidste hun jo godt! Igen en mistillid som hun selv var skyld i, som hun vel også var skyld i alt det andet? Selvom hun havde ment at de var ment for hinanden, så var det jo tydeligt at skæbnen slet ikke ønskede det samme for dem, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Tænderne bed hun svagt sammen, som hun igen vendte blikket væk fra ham. Knuden samlede sig i hendes mave og videre mod brystet, hvor det hele næsten føles for at skulle slå knuder, som han alene kunne gøre noget ved. ”Så føj det til listen over ting som jeg er skyld i, når jeg tilsyneladende ikke kan gøre noget som helst rigtigt i dine øjne!” Hun endte direkte med at tie, som han igen var henne ved hende, hvor han lagde hænderne mod hendes sider, hvor hun omgående stivnede. Hun nød når han rørte ved hende, men det ændrede på ingen måder på det faktum, at disse omstændigheder var så forkerte, som noget overhovedet kunne blive! Tårerne samlede sig igen i hendes øjne. Hun var træt af at føle sig så usikker omkring ham, og det var helt og holdent hans skyld! ”S-slip mig, Sonic… Slip mig..” Denne gang var hendes tone fuldkommen… rolig, dog dirrende i et forsøg på at genvinde kontrollen. Hun kunne slet ikke lide når det gik så galt som det gjorde nu! Også fordi at de igen skulle stå og råbe af hinanden.. De ville jo aldrig finde ud af det!

[Deleted]

Det frustrerede Sonic at Ilaria ikke bare kunne give efter og faktisk tage med ham til Peula, for det var jo endda noget som de begge måtte ønske sig! Han ønskede ganske vidst Jacqueline i sit liv, men han ville jo også gerne have Ilaria i det, eftersom han elskede hende og hun havde altid været hans kvinde og det ønskede han slet ikke at miste. Måske de tit havde skændes og mange var nok forundrede over at de havde holdt sammen så længe, men det var jo fordi at selvom de skændes, så havde de stadig gjort hinanden lykkelige og det gjorde ondt at hun ikke ville give dem en chance til, særligt når det var hende der havde gjort fejlen og ham der faktisk lukkede hende ind i varmen igen. At hun så forsøgte at gøre hvad der var bedst for tøsen, måtte naturligvis glæde ham, for så så hun da ud over sine egne behov for en gangs skyld, det ændrede dog bare ikke på at han stadig ønskede hende hos sig. ”Det er ikke forkert Ilaria, men.. det gør ondt at du ikke engang gider vores lykke, ikke engang gider … ja, os,” svarede han tydeligt frustreret. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre, da han følte sig på bar bund, men han havde intet andet for end at kæmpe og forsøge at få hende overtalt, skønt det synes at være en død ende. ”Og Jacqueline har brug for dig, hun har brug for en kvinde i sit liv, hun har brug for sin mor, der er trods alt visse ting jeg ikke kan lære hende, eller snakke med hende om,” svarede han sandfærdigt, som tøsen trods alt var en pige og alle pigeting kunne han jo ikke ligefrem hjælpe med, og hvem var da bedre end tøsens mor? Han ville have sin hustru tilbage, sin isdronning igen, da hun var den eneste kvinde som var rigtig for ham og sådan havde det altid været. Hun var den første og eneste kvinde, eneste person, som han nogensinde havde åbnet sig sådan op for, hun var den eneste han nogensinde havde elsket og selvom mange ville mene at man skulle prøve at få knust sit hjerte og opleve en kærestesorg, så havde han altid følt at han havde fundet den rigtige, at han havde fundet sin eneste ene, og det var hende, derfor gjorde det ondt at hun slet ikke gad dem længere, når han noget så inderligt ønskede det! ”Men du kan jo godt gøre tingene rigtige Ilaria! Du gør alle ting værre end hvad de er! Du aner slet ikke hvordan jeg ser på dig! Og du ved lige såvel som jeg, at ingen af os er perfekte, og vi skændes ganske vidst tit ja, men.. det ændre ikke på at du er perfekt for mig, det ændre ikke på at du gør mig lykkelig og giver mig den modstand jeg har brug for, du er den eneste kvinde jeg kan elske, den eneste som betyder noget for mig, du er den eneste jeg vil have i mit liv,” svarede han frustreret. At hun stivnede, da han rørte ved hende tog han sig ikke af, hvor han også måtte ignorere hendes ord. Han lagde en hånd mod hendes kind, som han lagde sin pande ind mod hendes. ”Jeg elsker dig og jeg vil have dig i mit liv igen,” hviskede han bedende, som han valgte at trykke læberne imod hendes i et blidt og dog lidenskabeligt kys.

[Deleted]

Ilaria vidste hvad hun ønskede, men hun vidste ikke om det var noget som hun i princippet havde retten til at tage imod, også fordi at han konstant skulle påpege for hende, hvor meget hun egentlig havde vanæret ham, og det var noget som gjorde hende både ked af det, men i den grad også hidsig, og det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for det forvirrede hende kun yderligere! Han havde altid påpeget for hende, at hun aldrig tænkte på deres datter, og nu hvor hun endelig valgte at sætte tøsen før sig selv, så var det jo åbenbart også forkert, og det var noget som faktisk irriterede hende frygtelig voldsomt! Hun vendte blikket væk fra ham igen, hvor hun endte med at knytte næverne, for hun var virkelig fristet til at slå ham! Han forstod jo slet ikke noget som helst! ”Ikke gider vores lykke? Hvad pokker snakker du om!? Jeg gad den frem til den var væk!” endte hun fast. Det hele var gået mod sin ende, som hun havde søgt hjem og faktisk var.. blevet benægtet adgang til Procias, da han var revet fra hende, hvor hun faktisk havde tænkt sig at fortælle ham om hvad der var sket.. Det havde knust hende, som det også havde gjort hende vred, men hun havde jo vidst, at hans arbejde bundede i en frygtelig stor risiko, og det var det som ødelagde det hele! Hans ord gjorde virkelig ondt, også fordi at det glædede hende at han også kunne finde en plads til hende, men.. det var for nemt og for godt til at være sandt, at det nok også var det! ”Hun har ikke brug for mig længere, Sonic.. Hvis hun også er blevet så stor, at hun har skabt sig en egen identitet, så må du jo finde en anden til at give hende de snakke, for jeg kan ikke..” Selvfølgelig gjorde det selv ondt for hende at udtale sig om, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende.
At de så endnu en gang skulle stå og råbe og skrige af hinanden, var ikke noget som forundrede hende, men at det så var det som de skulle køre rundt i, var bestemt ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende. Tårerne begyndte igen at trille ned af hendes kinder, også selvom hun virkelig forsøgte ikke at vise det, men det var bestemt heller ikke nemt, når han stak til de punkter som bare ikke skulle stikkes til! Hun nåede ikke at besvare, før han havde taget fat i hende, hvilket automatisk fik hendes hjerte til at hamre som en vanvittig mod hendes bryst. Han skulle bare slippe hende, for det var ikke noget som hun kunne have med at gøre i den anden ende! Øjnene lukkede hun, som han hævede hånden og lagde den mod hendes kind. ”Hvordan kan du fremstille mig som den perfekte kvinde, når du ved, at du kan få hvilken som helst du vil have? En som ikke vil skændes med dig, en som vil være en god mor for Jacqueline.. En som vil bringe dig en lykke..” Ordene gjorde forbandet ondt, hvor det næsten føles som hun faktisk bad ham finde en anden, for hun vidste at han sagtens kunne finde en anden, for han var en umådelig flot, samt charmerende mand. At han så igen valgte at kysse hende, fik hende næsten automatisk til at gengælde det. Hun ønskede jo bare at nyde den stund med ham som hun havde, inden han ville tage derfra igen, for hun vidste , at det ville ske før eller siden!

[Deleted]

Det frustrerede Sonic at Ilaria ikke bare kunne tage sig sammen og sige at hun gerne ville med ham, når det jo i princippet var det hun ønskede sig mest, så hvorfor hun skulle begynde at trække i land igen, når han faktisk tilbød hende at hun kunne tage med ham og de igen kunne bo sammen, det forstod han vitterligt ikke. Hun var bange for at det gik galt igen? I hans ører lød det næsten som om hun var bange for at hun ville være ham utro igen og hvis det var tilfældet, skulle han måske bare glemme hende og komme over hende, hvis det da overhovedet var muligt for ham. Han elskede hende og han ønskede jo egentlig bare et liv sammen med hende, selvom det hele også virkede fuldstændig opgivende, når hun var som hun var. ”Jeg snakker om at du ikke gider os, at du ikke vil tage chancen med mig igen, vi har altid holdt sammen, uanset hvor mange skænderier der har været, og denne gang har jeg skam ikke tænkt mig at lege martyr, men faktisk give vores datter en tryg opvækst, og dermed et trygt liv, et trygt liv, som jeg vil have at du skal være en del af,” svarede han sandfærdigt, som han ikke veg blikket fra hende. Hun irriterede ham når hun opførte sig på den måde og bare kastede alt i jorden. Han vidste godt at hun satte deres datter før hun satte sig selv, men det var der jo ingen grund til, når de alle kunne leve et godt og trygt liv sammen og det var det som han ønskede med hende. Han ville bare have hende og deres liv tilbage igen, måske det ikke kunne foregå i Procias, men så kunne det da foregå i Peula, hvor de også ville kunne få et normalt og godt liv, præcis som det havde været i Procias, foruden det denne gang ville blive bedre, for denne gang ville der ikke være nogen risiko, som der havde været dengang. ”Hold nu op Ilaria.. Selvfølgelig har hun brug for sin mor, lad nu vær med at kaste alt i jorden,” bad han i en frustreret tone. Hvorfor skulle hun også være sådan? Hun kastede altid alt i jorden, selvom hun havde det i sine bare hænder og kunne tage det til sig, for hun kunne jo bare sige ja og så fandt de ud af tingene med hinanden eller hen ad vejen, de skulle nok klare sig, for det gjorde de jo altid! At hun så begyndte at græde igen, fandt han unødvendigt, når alt kunne blive godt. Han måtte erkende at han snart også savnede at ligge i sengen med hende, for der havde han da kunne se hende selv igen, når hun stod og græd, så … var det bare ikke hende! Han lod sin tommel stryge hende over den våde hende, hvor han fnes let til hendes ord. ”Kan jeg få hvem som helst?” gentog han forundret, og det skulle komme fra hende af? ”Men det er jeg da fløjtende ligeglad med, når jeg kun vil have én kvinde, og det er dig. Du er den eneste der kan gøre mig lykkelig, desuden.. så vil jeg da kun komme til at savne vores skænderier,” svarede han sandfærdigt, som han trykkede sine læber imod hendes i et lidenskabeligt kys. At hun gengældte det, var noget som varmede ham, hvor han også holdt det i lang tid, inden han roligt valgte at bryde det. Han tog roligt fat omkring et hjørne af dynen, som hun endnu holdt oppe, hvor han tørrede hendes øjne med den. ”Hvorfor græder du, Ilaria?” spurgte han dæmpet. Det gav egentlig ikke nogen mening for ham, når det var hende selv der valgte at afvise ham.

[Deleted]

Ilaria var ikke bange for at være Sonic utro igen, for det var slet ikke noget som ville komme til at ske igen! Hvad hun var mest bange for, var konsekvenserne af yderligere og store skænderier, for hun vidste at de ville komme før eller siden, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. For en gangs skyld, valgte hun at sætte deres elskede lille pige frem for hende selv, men det var jo åbenbart også forkert, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for hun kunne jo slet ikke gøre noget som helst rigtigt! ”Jamen så må du jo give vores datter den trygge tilværelse som hun har fortjent! Jeg har ikke udtalt mig med at jeg ikke gider Jer! For det vil jeg! Jeg kan bare ikke tage med dig, og det er sgu ikke mit problem, du ikke bare kan acceptere det! Jeg kan ikke tage med dig! Okay! Jeg.. jeg har et liv her, jeg har et arbejde, og jeg er faktisk… god til det.. Jeg er god til noget..!” tilføjede hun langt mere desperat, for hun ville have ham til at forstå det! Hun gjorde for en gangs skyld noget som hun var god til, og det var det som faktisk havde en betydning selv for hende, for han havde ikke gjort andet end at påpege fejler og mangler, for han havde ikke gjort andet stort set siden Jacqueline var blevet født, og selvfølgelig var det en tanke som gjorde frygtelig ondt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Den trygge tilværelse i Procias var ødelagt, og selv tvivlede hun på, at de bare sådan uden videre, ville være i stand til at finde det samme i Peula. Det var jo ikke engang et sted som hun kendte, og selv var hun faktisk utrolig bange for hvad det ville ende med, dersom hun faktisk valgte at tage med ham, for skænderierne ville på ingen måder stoppe! ”Hun har ikke brug for mig, når hun kan få alle mulige andre, som vil være der som en moder for hende,” fastholdt hun med en dæmpet stemme. Det var jo rigtigt, og det vidste han godt! At hun så skulle til at græde igen, var bestemt heller ikke noget som gavnede hende, for det udmattede hende.. Selv ville hun ønske at de bare kunne ligge i sengen med hinanden, som de havde gjort bare nogle minutter i forvejen, for det havde virkelig været hyggelig! At han så stædigt stod fast på at det var hende som han ville have, var selvfølgelig en tanke som varmede hende, for det var noget som hun selv havde haft brug for at høre fra ham. Hun vendte blikket mere hen mod den anden side, så hun kunne se væk fra ham, kun for at stå og knuge mere omkring dynen som hun havde omkring sig. ”Du kan finde så mange andre, som vil give dig alt det som jeg ikke vil være i stand til, Sonic.. Selv en som Jacqueline sikkert vil kunne elske som sin mor. Jeg vanærede dig, jeg gjorde dig ondt, og jeg kender dig godt nok til at vide, at du er skuffet over mig.. Kan du.. ikke bare lade det gå..” bad hun endeligt, som han tørrede hendes kinder for de faldende tårer, selvom det kun gjorde ondt værre. Han skulle slet ikke så tæt på hende, for det gjorde ondt!

[Deleted]

At Ilaria så skulle til at hæve stemmen overfor Sonic igen, var noget som irriterede ham, for det var da intet under at de ikke kunne snakke normalt sammen, når hun hidsede sig op så snart han bare viste sig fra en lidt mere bestemt og stædig side af, og det var ikke engang ved nogen dårlig ting, for var det virkelig dårligt at han ønskede hende i sit liv igen? Det kunne han i hvert fald ikke se, så det måtte klart irritere ham at hun skulle hæve stemmen og begynde at råbe af ham igen, for det gjorde ham kun langt mere trodsig og kørte ham selv op i en spids, hvor han havde lyst til at kaste alt fra sig. ”Jeg betvivler slet ikke at du er god til det, Ilaria! Jeg er sikker på at mange værdsætter dit arbejde og ikke mindst er jeg skam stolt af dig, men hvis du gad at høre efter, så har jeg ikke sagt at du skal opgive dit arbejde, for det kan du stadig arbejde med, selvom du bor med mig i Peula, det er der mange andre fra rådet som også gør, så umuligt er det ikke!” svarede han spidst igen, som han kneb øjnene let sammen. At hun skulle meje ham ned på den måde og fordreje hans ord, var noget som gjorde ham irriteret, da hun slet ikke høre halvdelen af hvad han sagde! Hun troede bare at han kun så ned på hende og at han ikke var tilfreds med hende, men sandheden var den at han ikke kunne ønske sig nogen anden kvinde end hende, netop fordi hun var den eneste der kunne gøre alt rigtigt, når det kom til ham. At hun ikke var nogen god mor, var ikke noget som generede ham, for han var heller ikke nogen god far, skønt tøsen måske kunne lide ham, men spurgte man alle andre, ville de nok mene at han gjorde alt forkert, skønt han ganske vidst havde taget sin tjørn af arbejdet, da Ilaria havde nægtet det og det eneste som betød noget for ham, var at de ikke svigtede Jacqueline, skønt det var det han følte at hun gjorde ved at kaste tøsen fra sig og ikke engang gad forsøge. ”Sig mig.. kaster du bare ansvaret som tøsens mor væk fra dig? For det kan jeg godt fortælle dig, at det gør du ikke! Du har bare at tilbringe noget tid med din datter, som omvendt om I gider det eller ej! Og ingen af jer har noget andet valg!” svarede han fast og direkte bestemt igen, som han selv endte med at hæve stemmen for kun at understege det. Måske hun ikke tog med ham til Peula, men hun skulle bestemt ikke tro at hun så slap for at se dem igen, for så skulle han fandme nok tage hele tøsen med hertil, så de kunne tilbringe tid sammen og det var et faktum hun bare måtte bide i sig og det kunne der umuligt være noget galt i, når de var mor og datter! At hun så fortsatte med at han kunne finde en anden og Jacqueline tilmed kunne få en anden mor, gjorde ham kun langt mere arrig, for det var på ingen måder noget han var interesseret i, hvor han også tvivlede på at Jacqueline havde lyst til at dele ham med en ny kvinde. ”Jeg er fuldstændig ligeglad Ilaria! Jeg vil kun have dig! Du er den eneste der kan give mig det som jeg vil have, og ingen anden kvinde kan måle sig med dig! Men hvis du virkelig ikke ønsker at have mig i dit liv, så sig det og så skal jeg nok gå,” svarede han fast igen.

[Deleted]

Ilaria ønskede egentlig bare at få pointen frem, også selvom det var tydeligt for hende, at det slet ikke var noget som han tog til sig. I det store og hele, så var hun jo slet ikke ude på at frasige sig rollen som mor, for det vidste hun jo godt, at det slet ikke var noget som hun kunne! Men alene den tanke om at det hele skulle gå så galt, var jo kun noget som øgede hendes lyst til at blive her i stedet for at tage med ham, for det var sådan at hun havde det, og kunne han ikke acceptere det, så var det jo ikke ligefrem noget som hun kunne gøre det største ved af den grund, det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg ved udmærket godt, at jeg sagtens kan lave arbejdet fra Peula og samtidig passe det, hvis det var det, men du kan jo for pokker ikke engang se hvad jeg mener omkring det her! Jeg har slet ikke.. lyst til at tage med dig, og det må du jo bare forstå.!” endte hun med en direkte frustreret stemme, som hun igen vendte blikket mod ham. Denne gang var det så sandelig også hans egen skyld, sådan som han råbte og skreg af hende, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere eller bedre for hendes vedkommende af den grund. Hun himlede let med øjnene, for det var slet ikke fordi at hun var ude på at forkaste sig ansvaret som tøsens mor, for det var hun da slet ikke ude på! Hun vidste jo bare at tøsen ville få brug for de. Kvindelige snakke på et tidspunkt, men når tøsen ikke engang gad hende, hvad pokker skulle hun så gøre ved det?! ”Jeg er slet ikke ude på at forkaste mig ansvaret som tøsens mor, Sonic, for det ved jeg godt at jeg ikke kan! Selvfølgelig skal jeg nok komme og tilbringe tiden med hende, for det vil jeg hjertens gerne! Det ændre jo bare ikke på noget som helst! Jeg er ikke den rette for dig eller det liv som du ønsker.. Prøv dog at se på os, vi kan jo ikke gøre andet end at skændes!” endte hun med en tydelig frustreret stemme. At han så ville have hende til at sige at hun ikke ville være en del af ham eller Jacquelines liv, var noget som omgående fik hende til at tie, for det var bestemt ikke noget som satte hende i en meget god situation på nogen som helst måde overhovedet. Tænderne bed hun mere sammen, som hun åbnede og lukkede munden flere gange. Det ville ikke være hende noget problem at lyve for ham, men.. hun kunne ikke sige den slags ting og faktisk mene dem, og det vidste han vel også godt? ”Hvorfor skal du gøre det her mod mig, Sonic..? Det gør ondt..” Igen var hun måske ved siden af sig selv, men hun var jo trods alt kun menneskelig, ligesom han selv var! Hun var en kvinde som var.. alene, for hun havde jo ikke andre nu, og her stod han og serverede det hele for hende, hvilket bestemt heller ikke ligefrem var noget som gjorde det bedre for hende, for hun var bange for at tage imod det.. bange for at de igen ville ende adskilt, og hun ønskede slet ikke at gøre sine forhåbninger, for det gik jo sikkert galt uanset!