Post by Salvatore ’Kenara’ Salizmira on Nov 19, 2012 19:28:39 GMT 1
Salvatores selvtillid fejlede bestemt heller ikke noget, hvilket han heller ikke skjulte, også selvom han måske havde valgt at beskrive sig selv, som den perfekte mand, så var det måske en anelse forkert, for der var ikke nogen som var perfekte, og der var han bestemt heller ikke noget undtag. Blikket gled stille mod hendes skikkelse, som smilet forblev på hans læber. Han kunne sagtens puste brystet op, hvis det var det han ville, men så lang tid hun vidste, at han faktisk kun lavede sjov, så var det noget som faktisk passede ham selv ganske fint i den anden ende. At hun så direkte valgte at lægge op til et kommende møde, var faktisk slet ikke noget som han havde det mindste imod, for det ville faktisk glæde ham at se hende igen! Han sendte hende et let smil. ”Jeg håber skam vore veje atter vil mødes, Denjarna… Du har alligevel formået at flytte mange bjerge bare på en enkelt aften.. Og jeg har nydt det,” endte han ærligt, dog med en stilfærdig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han nød hendes selskab, som han samtidig også måtte nyde hendes selskab og hendes person, og det var bestemt heller ikke noget som han indrømmede for alle og enhver, men denne gang var det bare.. anderledes. ”Det er vel bare et af livets mange store spørgsmål.. Jeg håber at det vil gå op for mig en dag,” endte han ganske ærligt.
Salvatore var efterhånden ved at blive temmelig træt, også selvom det vel heller ikke var helt underligt? Han var et væsen af dagen, men ikke desto mindre, så glædede det ham faktisk kun, at hun ikke havde taget det så tungt, at han var nødt til at søge til sengen nu, og det var selvfølgelig en tanke som kun glædede ham. Han vendte blikket mod hende, som han havde fået sat sin egen nøgle i låsen, hvor smilet let bredte sig på hans læber. Hendes ord var selvfølgelig noget som glædede ham som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sendte hende et let smil endnu en gang. ”Ja utroligt nok, at man kan finde en fra det modstående land, man faktisk fungere personligt sammen med.. Det har været mig en udsøgt fornøjelse at møde dig, Denjarna.. Du må sove rigtig godt..” afsluttede han roligt. At han ikke var god til det med at sove alene, ville han ganske vidst ikke fortælle hende, dersom han ikke kunne gøre noget ved det alligevel. Han lod hende søge ind på sit værelse, inden han gjorde det samme. Døren lukkede han roligt, låste og lagde nøglen på kommoden, inden han valgte at tage forvandlingen til den store og sorte panter. Med de lette skridt, kom han hen til sengen som han hoppede op i og lagde sig til rette i. Blikket hvilede på døren, mens han roligt gled hen i den ellers så tiltrængte søvn. Det havde i sandhed været en utrolig mærkværdig dag!
//Out
Salvatore var efterhånden ved at blive temmelig træt, også selvom det vel heller ikke var helt underligt? Han var et væsen af dagen, men ikke desto mindre, så glædede det ham faktisk kun, at hun ikke havde taget det så tungt, at han var nødt til at søge til sengen nu, og det var selvfølgelig en tanke som kun glædede ham. Han vendte blikket mod hende, som han havde fået sat sin egen nøgle i låsen, hvor smilet let bredte sig på hans læber. Hendes ord var selvfølgelig noget som glædede ham som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sendte hende et let smil endnu en gang. ”Ja utroligt nok, at man kan finde en fra det modstående land, man faktisk fungere personligt sammen med.. Det har været mig en udsøgt fornøjelse at møde dig, Denjarna.. Du må sove rigtig godt..” afsluttede han roligt. At han ikke var god til det med at sove alene, ville han ganske vidst ikke fortælle hende, dersom han ikke kunne gøre noget ved det alligevel. Han lod hende søge ind på sit værelse, inden han gjorde det samme. Døren lukkede han roligt, låste og lagde nøglen på kommoden, inden han valgte at tage forvandlingen til den store og sorte panter. Med de lette skridt, kom han hen til sengen som han hoppede op i og lagde sig til rette i. Blikket hvilede på døren, mens han roligt gled hen i den ellers så tiltrængte søvn. Det havde i sandhed været en utrolig mærkværdig dag!
//Out
