It's over...

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften, også selvom det slet ikke var noget som rørte Samantha på nogen måde. Enfnu en gang var hendes hjerte endt knust, og tanken om at have set Derick sammen med en anden kvinde, var virkelig det værste som hun nogensinde havde oplevet! Ikke mindst fordi at han vidste hvad Denjarna havde gjort ved ham før i tiden! Han lyttede jo bare aldrig! Hun havde været ham loyal siden han havde fundet hende tilbage for frygtelig mange år siden og endnu en gang, var det hende som blev tilsidesat. Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for selvfølgelig var det noget som gjorde direkte ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Endnu en gang måtte hun vel bare sige sig at slaget var tabt for alvor?
Tårerne trillede stille nedover Samanthas kinder og uden stop, hvilket næsten var det værste af det hele! Nok var nok, og nu magtede hun virkelig ikke at se ham gøre de samme fejl om og om igen, hvilket næsten var det værste af det hele! Betød hun i det hele taget noget? Ville han overhovedet lægge mærke til det, hvis hun forblev borte? Og denne gang for alvor? Det regnede hun egentlig ikke engang med, hvilket næsten var det værste af det hele. Hendes hånd rystede, som hun igen opvejede kniven i sin hånd. Smerten gjorde for ondt, men det var tydeligt, at hun ikke kunne betegnes som hans mage, som han i den grad måtte være hans, og det var ikke en smerte som hun kunne fortsætte med at bære, for det gjorde ondt som aldrig nogensinde før! ”Hvor har jeg dog været en idiot..” mumlede hun let for sig selv. Ensomheden kunne hun leve med, men smerten..? Den var straks en helt anden side af sagen, og hun magtede det virkelig ikke mere, men at gøre det selv..Det kunne hun slet ikke få sig selv til, og efterhånden, så var det noget som virkelig måtte irritere hende som intet andet overhovedet! Det lange hår, førte hun roligt bag sit øre, som hun svagt bed sig i læben. Det gjorde helt ondt i øjnene, men hun ville ikke være ham mere i vejen, og han havde jo sikkert ikke skænket hende så meget som en tanke siden sidst. Hun skulle aldrig have opsøgt ham, og det var allerede gået op for hende, selvom det tilsyneladende havde været for sent!
Kniven lagde Samantha stille ned ved siden af sig igen. Hun havde forsøgt i det som måtte være dage efterhånden, men hun kunne slet ikke få sig selv til det. Hun havde vel for.. stor en rygrad til at tage sit liv på den måde? Selvom meningen ved det, fint var gledet fra hende igen, uden at hun kunne gøre det mindste, hvilket næsten var det værste af det hele. Blikket gled mod den store og smukke måne over hende. Den var næsten fuld, hvilket i sig selv, var et ganske smukt syn, selvom det slet ikke var sådan hun så på det. Hun kunne ikke finde noget smukt i noget som helst længere…

[Deleted]

Efter Alexanders sidste jagt, så havde han været langt mere påpasselig med at søge ud. Carmine havde fået advarselen hvad angik Vladimir, udelukkende fordi at han slet ikke tog nogle chancer! Han ønskede ikke at lade noget ske dem som han holdt mest af, også fordi at han vel måtte være lidt mere præget af følelser, end det som han lige ville være ved? Det var en smuk aften i sandhed, også selvom han havde bedt Cassie om at blive hjemme for aftenen, for han tog virkelig ikke nogle chancer. Når det kom til hans hjem, så vidste han at Vladimir ikke ville være i stand til at komme ind, uden at være blevet inviteret, så der vidste han, at de om ikke andet ville være sikre, men han var jo nødt til at skaffe sig sin egen føde, og han kunne ikke gå for lang tid uden, selvom det nu heller ikke var noget af en bekymring som han ønskede at påvise Cassie, for det var slet ikke noget som han fik noget ud af, af den grund.
Hans skridt var ganske rolige, som han holdt sig i skyggerne, for han ønskede jo ikke ligefrem at blive set, med mindre, at det var noget som han kunne gøre noget ved af den grund, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende, så var det nu bare sådan at det måtte være. Selvom han ikke umiddelbart havde noget i form af et hjertebanken eller noget lignende til at afsløre sig, så var det noget som selv passede ham ganske fint. Den ensomme kvindelige skikkelse nede ved søen, var dog noget af det første som faldt ham i blik. Ikke af finere stand, hvilket var noget som hendes scent allerede på afstand måtte vise ham, så var det slet ikke noget som gjorde nogen forskel for ham uanset. Hvis det var en jagt, som kunne gøres så nemt, så passede det ham egentlig ganske fint! Med et tilfredst smil på læben, så søgte han roligt ned mod hende. Hænderne foldede han roligt over sin ryg, som hans blik forblev hvilende på hende. Hvem eller hvad hun var, var underordnet, for en vampyr var hun ikke, hvilket han tydeligt kunne mærke på hende, så han brød end ikke sine egne lover ved at gøre dette, så var det noget som i den grad også passede ham helt fint! Han stoppede op ikke mere end en meter fra hende, hvilket nok var tilsvarende et par enkelte skridt. Han lod hovedet søge let på sned, som de rødlige øjne hvilede på hendes skikkelse. Han havde trukket sulten frygtelig langt, og nu kunne han ikke fortsætte med at ignorere den.
Alexanders blik spejdede over denne kvinde. Selvfølgelig håbede han at hun ikke var magisk, for selv han havde påtaget sig sine kvæstelser efter det møde med Vladimir, hvilket bestod af en temmelig øm kæbe og et par godt maste ribben, så han ønskede ikke at skulle placeres i en situation, hvor han faktisk ville stå svækket, om han kunne blive fri! ”Et mærkværdigt sted for en kvinde alene, synes du ikke?” spurgte han sagte, også mest for at gøre hende bemærket af hans tilstedeværelse.

[Deleted]

Samantha havde det bestemt ikke godt. Efter hun havde forladt Derick, havde hun fulgt efter ham, og tanken om at han endnu en gang skulle stå ansigt til ansigt med Denjarna, så var det tydeligt, at han endnu en gang havde glemt alt om hende. Havde hun i det hele taget nogen betydning for nogle? Var der i det hele taget nogen som ville savne hende? Hun regnede faktisk slet ikke med det, for hun var.. ubetydelig.. et nul.. ingenting, og den tanke gjorde virkelig ondt. Endnu en gang tog hun sig til brystet, alene ved tanken, for det var helt klart der smerten sad. Svagt bed hun tænderne sammen, som hun igen vendte blikket over det smukke vand. Smukt var det, selvom hun ikke kunne finde skønhed eller mening i noget som helst mere.. Det eneste som hun egentlig kunne tænke på, var Derick og hans såkaldte lykke, for hun kunne ikke fortsætte med at forsøge at vogte om den, når han bare.. skubbede hende væk, som han endnu en gang havde gjort. Kort måtte hun tænke tilbage på det kys som han havde forsøgt at skænke hende… Han havde ikke gjort andet end at lege med hende, og hun var faldet for det! Let rystede hun på hovedet af sig selv, som hun igen vendte blikket i retningen af vandet, som tårerne fortsatte ned af hendes kinder, for det gjorde virkelig, virkelig ondt for hende at tænke på!
Samantha hævede hånden og tørrede sine øjne, velvidende om at det ikke ville få tårerne til at stoppe. Denne gang var hun nødt til at sige nej. Hun kunne klare at miste ham en gang, men ikke en gang mere og bestemt ikke til den samme kvinde som sidst, hvilket næsten gjorde det hele værre for hende! Hun havde virkelig været en komplet idiot! Hun skulle aldrig have vist sig for ham igen! Aldrig, aldrig! Stemmen som lød bag hende, fik hende let til at sitre, også fordi at det var en stemme som hun havde hørt før. Han havde nok ikke set hende, for hun havde gemt sig i skikkelsen som ravn, men.. stemmen var af den grund, yderst velkendt for hende. Hun sukkede dæmpet, som hun endte med at rejse sig, kun for at vende sig i retningen af Alexander. Hun lod blikket direkte glide til hans sultne blik, for det var noget som hun i den grad kendte alt for godt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt! ”For en naiv af slagsen, så er stedet det helt rette.. Alexander,” endte hun ganske sigende, som hun roligt betragtede sig af ham. Han lignede en på jagt, også selvom.. det slet ikke skræmte hende. Hvis det var en mulighed hvorpå at hun kunne ende det hele, ende den smerte som hun gik med i brystet, så var det vel også det værd? ”Du ligner en som har sagt jagten ind… så få det overstået..” endte hun dæmpet, som hun vendte blikket ned igen. Hun ville end ikke gøre nogen former for modstand, for hun vidste godt, at det slet ikke var noget som hun fik noget ud af! Andet end mere smerte end hun havde i forvejen!

[Deleted]

Hvem eller hvad denne kvinde var, havde Alexander ikke nogen anelse om, men som det så ud, så kunne det godt se ud som om at det ville blive en utrolig nem jagt, og det var bestemt ikke noget som han havde noget imod, for det ville betyde, at han hurtigt ville være i stand til at komme hjem igen! Hjem til Cassie og vide sig sikker på, at hun var i sikkerhed, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans del. Hun reagerede ikke just som han havde regnet med, men hun virkede ikke bange eller panisk som han var vant til. Som hun udtalte sine ord, så måtte smilet kun brede sig tydelig på hans læber, hvor de sylespidse tænder måtte vise sig i hans mundviger. Tanken om at jagten kunne overstås på denne måde, var noget som et sted passede ham ganske fint! ”Stedet her er tilsyneladende forfulgt af uheld må jeg sige.. Du vil kun blive en del af det,” tilføjede han med en rolig stemme, som han så til at.. hun bare bad ham om at få det overstået, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre af den grund, for det blev kun en virkelig kedelig jagt, dersom han kun skulle søge hen til hende og sænke tænderne i hende! Han rynkede utilfredst på næsen.
Alexander søgte roligt mod denne kvinde med de rolige og ganske kortfattede skridt, idet han roligt søgte bag hende. Den kolde hånd lod han roligt glide mod hendes skulder, hvor han alligevel valgte at holde hende fast, hvilket bestemt også gjorde det hele nemmere. Hun virkede ikke det mindste nervøs, så et sted så var det også noget som passede ham fint, for jagten havde han jo faktisk sat ind, så det at han kunne færdiggøre det på denne måde, så var det bestemt ikke noget som han ville have det mindste imod! Tvært imod, så ville det kun gøre det hele langt nemmere for hans vedkommende. Hovedet lod han søge let på sned, som det tilfredse smil bredte sig på hans læber. Hvis det var sådan han skulle have mad lige i aften, så var det vel bare sådan at det måtte være? Den anden hånd lukkede han fast omkring hendes liv, idet han trykkede hende tæt ind mod sin egen krop, kun for at holde hende fast og forsikre sig, at hun ikke løb nogen steder, bare lige i tilfælde af, hvis hun nu skulle fortryde det hele, for det ønskede han bestemt heller ikke nu! ”Det er sjældent man direkte møder nogen som ønsker at få det overstået… Men jeg er enig..” endte han hvislende tæt ved hendes øre, idet han endnu en gang blotlagde sine tænder, kun for at sætte dem direkte i hendes hals, hvor han bed sig fast. Vampyr var hun ikke direkte, så muligvis en varyl, og derved brød han ikke sine love. Han begyndte at suge til sig, næsten helt grotesk, hvor han bestemt heller ikke gjorde tegn til at ville stoppe før hendes hjerte ville stoppe med at slå…

[Deleted]

Samantha var virkelig knust, og det i sig selv, var en tanke som gjorde noget så frygtelig ondt, for hun kunne ikke gøre noget ved det. Hvis Derick var lykkelig med en anden kvinde, så var det jo faktisk det eneste som betød noget for hende, også selvom hun virkelig havde forsøgt at holde dem fra hinanden – allerede dengang havde hun fejlet, men hun havde aldrig stoppet med at forsøge, før han.. for alvor havde vendt sig væk fra hende, og havde isoleret sig med kvinden og nu skete det hele vel en gang mere? Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, og han vidste det jo også godt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vidste udmærket godt hvad der var sket hernede, og derfor ønskede hun vel egentlig bare.. at ende det hele, for hun ville ikke kunne gøre nogen forskel af den grund, og hun vidste lige så, at der ikke var nogen som ville savne hende, for.. hun var vel ikke noget andet end et nul som ikke havde nogen betydning for nogen som helst? Selvom det bestemt heller ikke just var noget som gjorde det meget bedre for ham af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”Jeg ved udmærket godt, hvad der er sket her, ellers tak..” endte hun med en dæmpet vrissende stemme, for hun fik ikke noget ud af, at han trak tiden ud!
At Alexander endte bag hende og lagde hånden mod hendes skulder, var noget som fik hende til at skæve mod den, også selvom hun ikke gjorde nogen modstand af den grund, for hun ønskede virkelig bare at få det hele overstået, og lige der var hun virkelig glad for at hun ikke var fuldendt vampyr, for hun vidste at dette var noget som kunne tage hendes liv – dersom han selvfølgelig ville fortsætte til enden, og det var noget som hun faktisk regnede med. ”Få det overstået..” bad hun mere dæmpet denne gang, som hun lod ham føre armen omkring hendes liv, også selvom hun endnu ikke planlagde at gøre nogen former for modstand af den grund. Som han bed sig fast i halsen på hende, så slap hun et direkte smertende gisp, for det var noget som hun i den grad godt kunne mærke. Uanset, så kunne hun mærke, hvor hurtigt det egentlig gik, og det var næsten.. skræmmende et eller andet sted. Hun blinkede let med øjnene, som hun egentlig bare lod ham tage hvad der var nødvendigt. Læberne skilte hun ganske let, som hun forsøgte at få ordene over dem, selvom det bestemt heller ikke var nemt af den grund. ”T-Tak..” hviskede hun med en dæmpet stemme, som han fortsatte med at tage af hende. Hendes ben gav efter under hende, som hendes krop direkte føles tung. Uanset, så nægtede hun at gøre nogen modstand, hvor hendes hud endte direkte askegrå, idet hun langsomt, men sikkert gled over i døden, hvor det hele direkte sortnede sig for hendes blik…

//Out

[Deleted]

Hvem denne kvinde var, vidste Alexander ganske vidst ikke, men den måde som hun gik frem på, var slet ikke noget som han havde regnet med, på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun virkede ikke det mindste nervøs, og det virkede også til at.. hun vidste hvad hun gik ind til, hvilket skam også sagde ham at hun faktisk ønskede at ende sit liv. Hvad der havde gjort det så miserabelt, at hun direkte ønskede at ende det, vidste han ikke, men hvis dette var en tjeneste værd i hendes øjne, og det samtidig kunne føre til at han kunne fylde maven, så var det bestemt heller ikke noget som han havde noget imod i den anden ende! Slet ikke!
Som hun blev mere og mere slap, så vidste Alexander også at dette ville gå mod sin ende temmelig hurtigt, også selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste i den anden ende. Kvinden var tilsyneladende knust, selvom det nu heller ikke var noget som han ville blande sig i. Hans eget liv var efterhånden ved at være præget af urolighed, som han slet ikke brød sig om, så han var i sig selv, nødt til at gøre noget ved det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Som hun benyttede sine sidste kræfter på at udtale et ’tak’, var slet ikke noget som han forstod sig på, og han regnede heller ikke med at få svar på det spørgsmål. Han stoppede roligt, som han fik den sidste dråbe med sig, hvor han vendte blikket mod hendes askegrå skikkelse, som han nu pludselig havde hvilende i favnen. En smuk kvinde havde hun ganske vidst været, men selv hendes beklædning indikerede kun, at hun ikke var noget specielt. En skam ellers, selv set i hans øjne, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han gik ned i knæ, hvor han hævede hende i sine arme, som han roligt søgte ned til vandet og faktisk.. trådte ud i det, for han ønskede at give hende en ordentlig og anstændig gravlæggelse, og ikke bare smide hende ud. Han vendte blikket mod hende. Ondt havde hun tilsyneladende haft det, for hvorfor skulle en kvinde ellers ønske at ende sit liv på den måde? ”Hvil i fred,” endte han roligt, som han med al den kraft han havde i sine arme, kastede hende fra sig og direkte ud mod midten af søen. På den måde, var han sikker på at ingen fandt hende, og ingen børn faldt over hende, og det passede ham egentlig fint. Han søgte tilbage mod bredden igen, søgte op på den, idet han fortsatte igennem mørket, som havde det ikke haft nogen jordisk betydning – som havde han aldrig været der og taget en ung kvindes liv.

//Out