Burned out

[Deleted]

Evan var pludselig frygtelig glad for, at han havde valgt at trænge Athena op i en krog, men han havde jo også fået det ud af det, som han faktisk havde ønsket sig, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Denne gang havde han valgt at åbne op, ladet følelserne snakke for ham og vise hende, at han faktisk ønskede.. hende? For det var jo trods alt det som han ville, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være! Han vendte blikket ganske sigende mod hende, som smilet tydeligt bredte sig på hans læber, som han let nikkede. Hun var oprigtig, hvilket han vidste, og selvfølgelig ville han passe på hende! Han lænede sig frem og kyssede hendes næsetip. ”Det ved jeg du vil, min kære.. Det ved jeg..” endte han med en dæmpet stemme, som han roligt betragtede sig af hendes smukke ansigt. Hans handlinger håbede han selvfølgelig havde en beroligende effekt på hende, for det var også hvad han havde brug for – selv han havde brug for bekræftelsen af, hvad han gjorde, var noget som hun kunne være med til, og som faktisk måtte være.. rigtig på sit vis, for det var hvad der var vigtigt for ham. Han lod hovedet søge let på sned. Det der lædertøj, var ikke ligefrem noget som han brød sig om, for han vidste hvor svært det var at fjerne igen! Smuk var hun virkelig… ikke bare i det ydre, men også i det indre, også selvom han vidste, at det var svært for hende selv at indse, men så var det jo bare noget som han igen måtte vise hende, selvom han vidste, at det sikkert ikke ville blive det nemmeste, men han ville gøre det så godt som han kunne!
At hun elskede ham, var noget som han elskede at få bekræftet. Han havde kendt hende stort set hele hendes liv, og selvfølgelig var det noget som betød meget for ham. Han var en aldrende mand, og nu var det på tide at han selv kunne gøre noget med hans liv, som han vidste, at han kunne stå inde for, og det var helt klart hvad han ønskede sig lige nu og i denne stund, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Bukserne rev han fast i, som han let rev dem af, også selvom det krævede noget af et ryk fra hans side af. Han vendte sig mod hende. At hun baksede med hans knapper, sagde han ikke noget til, for selvfølgelig var det noget som hun skulle have lov til, for han ville bestemt heller ikke have det mindste imod det, det var der ingen tvivl om! ”Jeg kan vel ikke skjule, at jeg ikke har meget til overs for læder..? Det er lidt i vejen..” endte han med et morende smil på læben. Han lagde sig mere end glædeligt ned mellem hendes ben, hvor han lagde armene fast omkring hende. ”Jeg elsker dig, Athena..” hviskede han igen, som han lod læberne indramme hendes – direkte dybt og intenst, som han slet ikke kunne få nok af smagen af dem! Hånden lagde han roligt mod hendes hår, som han roligt lod den stryge op over hendes underliv, som han let berørte. ”Du må godt,” hviskede han mod hendes øre. Hun måtte hjertens gerne klæde ham af! Han følte han var ved at gå til i varme!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena hadede at blive trængt op i en kog, der var trods alt en grund til at hun havde valgt at flygte inden det var kommet så langt. I øjeblikket efterlod han hende virkelig med kniven for struben, men det var ikke så slemt som hun havde frygtet, tværtimod følte hun sig tryg, en følelse som hun aldrig havde været særlig kendt med.. dem var der mange af i øjeblikket, denne gang havde han virkelig formået at slå benene væk under hende. Langsomt var det begyndt at gå op for hende, at de følelser han nærede for hende ikke lå langt fra dem som hun nærede for ham, også selvom hun på sit vis ikke turde gøre sig nogle forhåbninger, ikke med alt den skuffelse hun havde oplevet gennem årene. De grønne øjne hvilede i hans. Med et lidt grin rynkede hun på næsen ved det stille kys mod næsetippen. Måske hun var ung og han var.. mindre ung men hun følte hverken afsky eller foragt for dette, hvilket hun burde men det var hvad hun ønskede af hele sit hjerte. Roligt nikkede hun til hans ord, de skulle nok have hinanden og komme levende igennem morgendagen, særligt hvis han var i stand til at fjerne hendes smerte, så hun atter kunne koncentrere sig om de ting hun burde.
Evan havde aldrig været en forsigtig mand og det morede hende at han så selvsikkert kunne skænke hende de kærtegn. Havde hun ikke følt for det, så ville hun have stoppet ham, det havde hun trods alt forsøgt i troen på at han reagerede mere på den seksuelle sult der lyste hende langt ud af øjnene, end på hende som person.. et sted var hun ligeglad selv hvis det var tilfældet, han fik hende til at føle sig værdi.. med Valerio havde hun blot været et stykke legetøj og med Caleb var hun kun det sure arbejde han skulle gøre for overlevelse, det var første gang hun direkte følte at han begærede det ligeså meget som hun gjorde. Det luftede en smule ved benene nu hvor hun var blevet fri at den tætsiddende læder som Noelle havde tvunget hende i frem for en rustning. Det var hverken til at få af eller på, så det at han ikke var helt gode venner med det forstod hun sig udmærket på! Hun hævede et slankt øjenbryn. ”Det synes du? Det er heller ikke til at få hverken af eller på men det er praktisk derude,” endte hun lidt drillende. Athena havde aldrig følt sig smuk, hun bar mange mærker og ar og hun følte sig beskidt efter de mange hænder der havde kærtegnet hende, han slettede dem langsomt og en efter en, hvilket hun godt kunne lide.. også selvom der nok ville gå tid før hun for alvor ville kunne tro ham når han sagde at han ønskede hende. En smule mere sikker gav hun sig til at knappe skjorten op kun for at blotlægge hans markerede overkrop. Med et forsigtigt kærtegn strøg hun skjorten ned over hans brede skuldre og fjernede skjorten, uden at tage blikket fra ham. Læberne mødte intenst hans. Hun elskede smagen af dem.. af ham, alligevel valgte hun at bryde kysset. ”Jeg elsker dig, Evan og jeg er glad for at du endelig har set det,” hviskede hun lettere hæst tæt ved hans ører. Læberne lod hun blidt komme i berøring med hans kind, kun for at fortsætte de forsigtige kys ned over hans hals. I det store og det hele havde hun ingen idé om hvad hun gjorde, men sanserne førte hende frem og hun havde lyst til at kysse hver lille del af ham, hvilket næsten var skræmmende for.. det kunne hun da ikke? Den uskyldige hånd langs hendes underliv gjorde det på ingen måde bedre! Hun slap et dæmpet suk og følte atter kinderne brænde. Ikke nok med at det var behageligt, men hun fik det faktisk bedre blot ved noget så lille.

[Deleted]

Det havde måske været en risiko uden lige at skulle tvinge Athena op i en krog på den måde, og med det som man næsten kunne kalde for en kniv mod struben, men hun havde tacklet det frygtelig godt, og nu hvor han var ved at være træt af, at hun konstant skulle søge til flugten, så var det ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han var måske ved at være en aldrende mand i forhold til hende, men det var virkelig ikke noget som gjorde den største forskel for hans del, for hjertet var jo hvad der var det vigtigste, var det ikke? Nu havde han fået nok af det liv, som han havde levet igennem frygtelig mange år, og nu hvor han vidste hvad Athena ville, så var det faktisk nemmere at give efter for det, nu hvor han virkelig.. ønskede at have hende tæt, for han ønskede bestemt heller ikke at hun skulle komme til skade i feltet, om det var noget som han ellers kunne blive fri for.
Evan var ikke en usikker mand, men en utrolig selvsikker af slagsen, og det havde han altid været, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Et sted håbede han selvfølgelig at det var en selvtillid som ville smitte bare en smule af på hende. Læder havde han aldrig været fan af, og derfor holdt han sig faktisk til hans gode gamle rustning, som hesten nu stod med udenfor. At folk nu ville være i stand til at høre dem, var noget som han et sted faktisk var temmelig ligeglad med, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Kommer an på hvem man spørger.. Personligt holder jeg mig til min gode gamle rustning,” endte han med et stille smil på læben. Så lang tid hun havde noget som hun følte sig vel i, så havde han det fint med det! Han lod hovedet søge let på sned, som han roligt hjalp hende af med skjorten, hvor han lod den falde til gulvet, kun for at møde hendes læber i kysset. Det var en utrolig herlig fornemmelse! Det var en dejlig fornemmelse at sidde med, det var der ingen tvivl om overhovedet! Armene låste han omkring dem, som han fik dem vendt i feltsengen, hvor han tog den hårde bund, og tæppet kunne lægges over hende, så de kunne være skjult en anelse om ikke andet. Halsen blottede han for hendes mange kys, som tydeligt måtte sætte den sitren i ham, og det var virkelig en utrolig fornemmelse at sidde igen med. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, som det dæmpede suk brød hans læber. Pladsen i bukserne var allerede ved at være temmelig lille, men han ville tage det med ro.. specielt nu hvor han havde fået hende blotlagt, og han ønskede hende jo med sig på vejen, for han ønskede slet ikke at gøre hende usikker hvad dette angik, det var der ingen tvivl om!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde konstant været bange for at skubbe Evan fra sig, det var aldrig gået op for hende, at det var noget hun selv havde formået at gøre ved konstant at flygte. På den anden side så havde han ikke valgt at reagere som hun ville have ønsket det, hun havde aldrig haft så meget som en mistanke om at han ønskede at have hende tæt på sig, af den grund fandt hun det som en ret pludselig forandring at han lå der med hende nu. Alderen var intet andet end et sølle tal.. hendes hjerte talte for hende, også selvom hun forsøgte ikke at lytte for meget til det, hun vidste om nogle at dette ikke behøvede at fører kærlighed med sig, ej heller selvom Evan direkte havde skænket hende de store ord.. det var jo netop bare ord. Hendes kærtegn var langt mere forsigtige end hans, hun var nysgerrig, for selvom hun havde været tæt på en mand mere end en gang, så havde hun aldrig haft hverken lyst eller mulighed for at undersøge og stille den nysgerrighed, hun forventede konstant smerte for det havde hun følt på den ene eller den anden måde hver gang. Soldater passerede i ny og næ uden for teltet. Athena vidste at faklernes orange skær oplyste deres skygger udefra og afslørede dem, så hvad de hørte var hun mere eller mindre ligeglad med.. så længe han var vel og mærke, hun havde dog regnet med at han ville være mere blufærdig, hun havde trods alt aldrig set ham med så meget som en blottet overkrop.. før nu vel og mærke. Med et forsigtigt strøg lod hun fingerspidserne danse hen over det markerede bryst, så langt som hun kunne komme, det var trods alt begrænset så længe han lå over hende. Athena himlede med øjnene også selvom et stille smil hvilede på de rosa læber. Det undrede hende ikke at Evan fortrak sin rustning. ”Gammeldags har du altid været min kære. Desuden må jeg give dig ret, der er noget charmerende over en mand i rustning,” svarede hun med et drilsk glimt i de pludselige oplyste, grønne øjne. Hun fulgte ham roligt som han endte med at vende dem om, hvilket efterlod hende siddende over ham. Hun vidste faktisk ikke rigtigt hvad hun skulle gøre af sig selv, men hun havde vel ikke rigtigt noget andet valg andet bare at.. prøve sig frem? De blonde lokker strøg hun roligt ned langs den ene side, mens hun betragtede ham med det længselsfulde blik. Forsigtigt lænede hun sig ind over ham, lod hendes brystkasse møde hans, hvor hun kunne føle det bankende hjerte, men hvis det var, kunne hun ikke sige. De forsigtige kys fortsatte hun ned over den muskuløse brystkasse, mens hånden forseglede de berørte steder med blide strøg. Hun var ung og uerfaren af den grund så var hun faktisk bange for at gøre noget forkert, hvilket også var grunden til hun endnu ikke havde klædt ham helt af og ej heller bevægede sig længere end netop under brystet. Ja det sitrede i hende efter at få lov til at udforske, men på den anden side, så var det koldt og hun var vel bange for at han.. ville miste interessen? Valerio havde end ikke kunnet afse sig rigtigt tid til at gøre det bare lidt hyggeligt, det havde trods alt heller ikke gjort det nemmere for hendes vedkommende, på den anden side så var Evan jo ikke Valerio.. overhovedet ikke!

[Deleted]

Athena havde ikke gjort andet end at flygte fra ham, og det var noget som altid havde skubbet ham væk fra hende, og det var en tanke som i sig selv, havde gjort ham utrolig frustreret, for han var en mand, som ikke var andet end frustreret i disse stunder! Evan var nu alligevel frygtelig glad for, at det var noget hen af dette, som han have valgt at gøre, for det var tydeligt, at det var noget som havde haft en effekt. Det var for alvor gået op for ham, at der skulle handling til dette, og det var vel hvad han havde gjort denne gang? Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst. Han havde måske en livserfaring som hun slet ikke kunne tænke sig til, så ung som hun var i forhold til ham, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Læder havde aldrig lige været hans kop the, for han følte slet ikke at han kunne bevæge sig ordentligt i det, så han holdt sig til det gode gamle! Han trak muntert på smilebåndet alene ved hendes ord, for det var noget som han i sandhed morede sig med. ”Du har da aldrig set mig med den på,” påpegede han morende, som han havde fået dem vendt om. At hun tog det ganske forsigtigt og roligt, var ikke noget som han sagde noget til, for det var ikke noget som sådan kom bag på ham. Caleb var en ting, men Valerio havde jo trods alt været hendes første, så meget vidste han, og han turde slet ikke tænke på hvordan det hele faktisk hang sammen, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hånden hævede han roligt, som han varsomt og yderst forsigtigt lagde det mod hendes bryst, som han klemte ganske let omkring. Selv forsøgte han at tage det varsomt, for han ønskede jo heller ikke ligefrem at hun skulle blive for usikker hvad dette angik, også selvom det frygtelig langsomme tempo, var noget som drev ham direkte til vanvid. Pladsen i bukserne var ikke noget at prale af mere, hvilket han ærligt kunne stå fast på ,for han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han sukkede dæmpet, som han lagde hovedet ned i sengen igen, også selvom madrassen var hårdere end det som han lige kunne huske, så ønskede han ikke at hun skulle have ondt eller noget lignende, for det ønskede han slet ikke! Faklerne og de små stearinlys lyste deres silhuetter op, så alle faktisk var i stand til at se hvad de lavede, selvom det var noget som han var fuldstændig ligeglad med, det var der ingen tvivl om. ”Du må godt, Athena..” endte han dæmpet, som han vendte blikket roligt mod hendes skikkelse endnu en gang. Hun kom ikke meget længere ned end lige under hans bryst, og et sted morede det ham, for det var tydeligt at hun slet ikke var vant til dette. Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst – det hamrede for hende, og det ville det gøre for resten af hans liv!

[Athena Maloya Mathimæus]

De havde ikke lavet meget andet end at skøndes og diskutere gennem efterhånden forbandet lang tid, og det var noget som kun havde plantet en yderligere usikkerhed. Det var første gang hun så ham efter det seneste skænderi, hvor hun havde fundet ham med Malena i sine arme, og hvor han direkte var endt med at vende ryggen til hende.. for en gangs skyld var det ham der havde flygtet, kun fordi hun selv havde været på vej til det. En morsom tanke hvis man spurgte hende vel og mærke. Af den grund havde hun regnet med at han var kommet for at hente hende hjem, han havde trods alt magten til det, hun havde aldrig i sin vildeste fantasi regnet med at de skulle ende med at ligge tæt i tæt. Athena vidste at han havde været Diane nær.. de havde trods alt to børn sammen, og hun gik ud fra at han også have været Malena tæt i sin tid.. hans erfaring var en ganske anden end hendes, men det var nu ikke noget hun tog så hårdt som hun havde regnet med, måske hun var forsigtig, men hun følte sig jo tryg ved at trække den lidt længere også selvom hun godt vidste at Evan ikke var den mest tålmodige mand. Hun ville vove og påstå at hun efterhånden kendte ham temmelig godt, de havde tilbragt mange år sammen.. mere eller mindre hver dag, ham og Diane var de eneste der havde formået at få hende til at føle sig ønsket, også selvom Athena personligt bedre havde kunnet lide det, da Evan var begyndt at træne hende selv jo ældre hun var blevet. Hun trak morende på smilebåndet. ”Måske ikke.. men jeg har en livlig fantasi, det burde du vide,” svarede hun lidt drillende og dog sandfærdigt, for hun havde altid haft en forbandet livlig fantasi! Hånden mod hendes bryst efterlod hende kun med en intens sitren. De mange blå og gule mærker dækkede stadig hendes krop, alligevel gjorde det ikke ondt at han klemmede. Hun sukkede dæmpet og følte sig næsten en smule flov over det begær der lyste hende ud af øjnene og lå i hendes kropssprog. Hans begejstring var efterhånden gået op for hende, hun kunne føle bulen mod sin dækkede skød, hvilket næsten kun gjorde hende mere nysgerrig. Det var ikke fordi feltmadrasserne var videre behagelige, de var hårde og havde ingen varme i sig, men om ikke andet slap de for at ligge på jorden, og mere kunne hun ikke bede om. Hun så op fra de mange kys og betragtede ham med et lidt undskyldende smil. ”Undskyld Evan jeg..,” hun tav uden rigtigt at vide hvordan hun kunne afslutte sætningen uden at det ville lyde dumt, i stedet lod hun være og lod smilet brede sig, mens hun med forsigtig hånd lod hånden søge ned over hans underliv, for at løsne bukserne. Roligt satte hun sig på sine knæ hvilket lod tæppet glide ned over hendes krop og lade kulden komme til. Mere eller mindre blottet stod hun foran ham, uden at tænke over det for en gangs skyld, mens hun trak bukserne af ham, langt lettere end det som han havde formået at gøre med de læderbukser hun havde været klædt i. De endte ligesom skjorten, hurtigt på gulvet, før hun igen endte med at ligge sig ind over ham, kun for at fortsætte den blide perlerække af kys under hans navle, stadig frygtelig forsigtigt, han skulle jo have muligheden for at stoppe hende, om det var det som han ville, hun var bare.. nysgerrig og følte et begær efter at markere ham.. overalt.

[Deleted]

Det forhenværende skænderi, var slet ikke noget som Evan ønskede at skænke en tanke. Han var ikke langtidsvred, heldigvis, men det var sjældent at han selv blev så frustreret, at han var nødt til at gå, og det havde han været nødsaget til denne gang. Tanken havde faktisk skræmt ham, for han var bestemt ikke den som bifaldt hendes arbejde for kongen, selvom han vidste, at det havde været hendes store drøm at arbejde for noget stort. Han havde altid beundret hendes ambitioner, og han havde jo selv været den som havde bedt hende om at søge mod stjernerne, så det at hun havde gjort det, var selvfølgelig også noget som gjorde det flot i hans øjne. Han vendte blikket sigende mod hende. At hun havde sin fantasi, forundrede ham på ingen måde! Han trak muntert på smilebåndet ved de ord, hvor han let himlede med øjnene. ”Eller du kan vente tålmodigt til i morgen, når jeg hopper i den igen.. Efter alle disse år,” endte han med et let glimt i øjet. Han havde jo ikke ligefrem haft dem på siden han selv havde været i marken sidst, og det var jo efterhånden ved at være temmelig mange år siden, selvom det nu heller ikke ligefrem gjorde ham noget, for han havde jo trods alt haft brug for at være der for familien, også selvom det ikke ligefrem havde været en lykke som kunne beskrives, for det havde det bestemt ikke!
At Athena stoppede op, morede ham lidt. Han var ikke just en mand kendt med tålmodighed, for det havde han aldrig nogensinde været, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han sendte hende et roligt smil, for han tog det nu heller ikke så hårdt igen. ”Du skal ikke undskylde, min kære..” endte han dæmpet, som han let satte fødderne i sengen, så han kunne hjælpe hende med at få ham blotlagt lige så. Selvom hun var fyldt med mærker, så ønskede han at fjerne det psykiske som hun brændt inde med, for han brød sig slet ikke om at skulle se hende på den måde. Præget af mærker som han selv vidste, slet ikke kom fra hendes tid i marken for hun havde jo heller ikke været her så længe! At hun fortsatte over hans mave og ned mod navlen, hvilket var noget som næsten fik hans mave til at trække sig sammen. Selv igennem hans mange år sammen med Diane, så havde han aldrig nogensinde oplevet noget lignende af dette, for det var virkelig en utrolig fornemmelse! Hans hjerte hamrede fast og næsten for livet mod hans bryst, som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han sukkede dæmpet, som han let blev liggende under hende, hvor hans næver greb fat omkring sengen, bare for at have et eller andet at tage fat i. At hun markerede ham ved hjælp af hendes kys, sagde han ikke noget til, for han elskede virkelig den fornemmelse, så det var bestemt heler ikke noget som måtte sige så lidt! ”Fantastisk..” hviskede han let. Det tirrede ham virkelig! Velvidende om at han ikke ville tvinge hende til alt for meget, uden at hun var klar til det, så han forsøgte virkelig at lægge bånd på sig selv, selvom det bestemt heller ikke var nemt for ham!

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan havde heldigvis aldrig været typen som bar nag, havde det været tilfældet var hun bange for at de havde mistet alt kontakt for mange år siden , hun havde ikke altid været lige god ved ham, og hun havde været direkte elendig til at erkende sin taknemmelig for de ting han havde gjort for hende, ved at lukke hende ind i sit hjem og ind i sin familie, når nu hendes egen aldrig havde ønsket hende. Det var Evan som havde givet hende både mulighederne og motivationen til at søge efter stjernerne, også selvom hun altid havde været forbandet langsomt til at lærer, læse og skrive kunne hun trods alt ikke endnu, alligevel havde hun opnået sit mål, nu skulle hun blot kravle op af rangstigen, og det agtede hun bestemt at gøre hvad end han kunne lide det eller ej. Hovedet lod hun blidt søge på sned og betragtede ham lidt indgående. Hun var en yderst fantasifuld kvinde, hvilket han efterhånden burde have fundet ud af. ”Det ser jeg frem til. Så kan jeg også sparer den energi det ville tage at fantasere, noget siger mig at jeg får brug for den andetsteds,” svarede hun lidt drillende. Måske hun ikke var en kvinde med den største selvtillid og det kom til udtryk særligt når det kom til deres gøren, for hun havde jo ingen idé om hvad hun kunne tillade sig eller ikke, alligevel så følte hun sig tilpas nok til de kække kommentarer, lidt sin fars datter var man vel. Athena kunne næsten fornemme på ham at han glædede sig til at trække i rustning igen, hvilket var en tanke som morede hende, hun var ikke i tvivl om at nok skulle komme til at nyde det i sidste ende.
Athena vidste at Evan aldrig havde været en direkte tålmodig mand, men for første gang følte hun faktisk for at trække tiden lidt, hun ville ikke have det overstået så hurtigt som muligt, som hun havde bedt Caleb op, ikke før hun havde formået at markere hver lille del af ham og ikke mindst fået stille sin nysgerrighed til hvad der egentlig foregik, frem for det gætværk hun havde gjort til nu. På den anden side ville hun jo heller ikke kede ham. Endnu lettere undskyldende sendte hun ham et smil. ”Jeg vil jo nødig kede dig,” måske hun sagde det med et glimt i øjet, men hun mente det skam. Nu hvor de begge var mere eller mindre blottet, så følte hun langt om længe kulden gribe fat om sin nøgne skikkelse. Marken havde ikke givet hende halvt så mange mærker på både krop og sjæl som de sidste mange år havde formået. Det gjorde ondt og ja hun følte sig ikke så smuk som hun måske burde, alligevel dækkede hun sig ikke til for hans blik, hun fandt hans ar charmerende og elskværdige, hvorfor skulle han ikke kunne gøre det samme med hendes? Evans reaktion på de mange kys, satte kun en fornemmelse i hende af at hun faktisk gjorde noget rigtigt, hvilket kun gav hende blod på tanden. Lidt mere bestemt endte hun med at tage fat om det sidste stykke stof der dækkede de nedre dele, kun for at trække dem af ham. Hun bed sig end ikke rigtigt fast i at tæppet var gledet af og havde efterladt hende med kuldegysninger og et bryst der ligeså tydeligt var påvirket måske ligeså meget af begær som af egentlig kulde. Med yderst forsigtige og dog nysgerrige fingrer lod hun dem stryge ned over hans ædle dele der tydeligt var påvirket af hendes mange kærtegn.

[Deleted]

Evan var typen som bar nag i det øjeblik, det skulle gøres, men den som faldt til ro bagefter, ellers kunne han trygt garantere hende for, at de ikke ville ligge her mere.. I så fald, havde han været ligeglad med hendes ægteskab, og det var ikke just hvad man kunne sige, at han havde været. Det havde mere eller mindre kostet ham hans venskabelige forhold til Jared, men hvis det var noget som han kunne gøre for at hjælpe hende, så havde det selv i hans øjne været det værd. Han havde åbnet sine døre for hende, ladet hende blive en del af familien, og hun havde ikke just været den bedste til at vise taknemmeligheden, men han vidste jo så til gengæld også godt, at hun på ingen måder kunne sige sig, at have haft det nemt, så det var faktisk noget som han bar over for hendes del. At hun var en fantasifuld ung kvinde, forundrede ham nu heller ikke! Han kuklo ganske let. ”Det lyder faktisk utrolig fornuftigt, min kære.. Pas du bare på, at du ikke beglor mig for meget, til at bevare fokusset hvor det burde være,” endte han sigende, som han let blinkede til hende. Det var ved at være frygtelig lang tid siden, at han havde været i hvad man kunne for en strid eller krig, og han glædede sig faktisk! Det var en form for spænding igennem hans krop, som han faktisk godt kunne lide, for han vidste jo at det var ved at være mange år siden sidst!
Evan havde aldrig været tålmodig, og det var nok også noget som kom frygtelig meget til udtryk i disse situationer, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. Så ny som hun var indenfor det, så var det en nysgerrighed som direkte morede ham, så det ville aldrig nogensinde kunne kede ham! Han rystede let og stille på hovedet. ”Det skal du virkelig ikke være bekymret for, min kære..” endte han med en ganske dæmpet stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At hun så fandt den selvtillid til at klæde ham helt af, fik smilet til at brede sig tilfredst på hans læber, hvor han tydeligt kunne mærke, som hun lod det berøre med sine fingre, for det var virkelig det bedste som han nogensinde havde oplevet! Lillemand stod allerede oppe, hvilket skam også var noget som gjorde sit for hans vedkommende, uden at han kunne gøre det største ved det, for.. han ønskede jo at det skulle ske! Han sukkede dæmpet, som han trykkede hovedet let ned mod puden. Hun pinte ham ved at være så varsom og så forsigtig, selvom han selvfølgelig ønskede at lade hende stille den nysgerrighed, for det var jo hvad der var nødvendigt i disse stunder, og det vidste de jo udmærket godt. Men af den grund, så pirrede det ham som intet andet overhovedet!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde bestemt aldrig regnet med at de skulle ende med at ligge som de gjorde nu. Hun havde savnet ham.. længtes efter ham og et sted også været bange for at han ville glemme hende helt, nu hvor Malena igen var dukket op. Bare tanken om hende gav hende en knude i maven, for man kunne på sit vis sige, at den kvinde var hendes eneste alvorlige konkurrent, eftersom hun var den eneste kvinde Evan direkte havde elsket. På trods af sit temperament og det faktum at hun gennem lang tid var blevet vred på ham over små ting, så håbede Athena virkelig at Evan vidste hvor taknemmelig hun var, for at have skænket hende den tryghed hun ikke havde fået hjemme, han havde altid været hendes.. beskytter kunne man på sit vis sige? Selv når det kom til ægteskabet med Valerio, også selvom hun havde været vred på ham for at han ikke havde reageret mere i situationen, hun ville have ønsket at han havde givet udtryk for.. ja måske for at have ønsket at stå i Valerios sted, hvilket var dumt at være skuffet over, eftersom hun ikke regnede med at han nogensinde ville være gået bag om ryggen på far. Hans ord tvang kun en kraftig rødmen op i de ellers blege kinder, som hun lod de funklende, grønne øjne glide mod hans med et let grin. ”Jeg giver ingen løfter.. jeg er kun menneskelig,” påpegede hun morende. Det var efterhånden intet nyt at hun i stilhed så efter ham i ny og næ.. det havde hun gjort mange gange, men han havde ret, de var begge nødt til at bevare fokus, hvilket ikke var noget hun ønskede at tænke på nu.
Athena havde ej heller været den mest tålmodige person og slet ikke på dette punkt, men hun så ingen grund til at forhaste sig nu hvor hun endelig havde muligheden for at udforske ham og samtidig vække det begær i ham for.. hun tvivlede på at det var noget som Diane havde formået? Hun havde selvfølgelig ingen idé, men han lod til at være en mand som ikke havde været en kvinde nær i forbandet mange år efterhånden. ”Godt, for det ønsker jeg på ingen måde, det er bare stadig.. nyt,” erkendte hun lidt flov over faktisk at snakke om det på den måde. Blikket gled ned over den nu blotlagte krop. Hendes hjerte sprang et slag over, han var en forbandet flot mand, den måtte hun give ham, hel anderledes end det som Caleb havde præsteret. Hænderne lagde hun roligt mod hans hofte og lod dem løbe over over hans mave og bryst, kun for at få lidt føling på ham. Lillemand stod allerede, og det var ikke fordi at hun var skræmt af det men mere.. forundret, det havde hun trods alt aldrig bidt sig fast i før. Yderst forsigtigt bukkede hun sig atter ned, og fortsatte de blide, langsomme kys ned over hans nedre maveregion og videre ned over de ædle dele. Hendes hjerte bankede virkelig stærkt, hun var nysgerrig og ikke mindst uvidende, og han lod hende prøve sig frem hvilket hun godt kunne lide! Hans krop reagerede på hendes kys, og hendes kærtegn det kunne hun mærke, så håbede hun om ikke andet at det var en positiv ting. De summende stemmer uden for valgte hun direkte at ignorere, på trods af at deres silhouetter afslørede deres gøren. Frem for blufærdighed følte hun ikke andet end stolthed!

[Deleted]

Selvom Athena måske ikke rigtigt gav udtryk for sin taknemmelighed, så vidste Evan skam godt, at den lå der, men at hun sikkert havde svært ved at vise det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han havde altid været der for hende, og han havde reageret på de måder, som han havde følt at han kunne reagere på i de stunder, hvor det havde været en nødvendighed, og specielt hvad angik hendes ægteskab med Valerio. Ja, han vidste at Athena havde været vred på ham, fordi han ikke havde reageret anderledes, men det var nu bare sådan at det var, for han kunne jo ikke ligefrem gøre det største ved det nu, om det var noget som han nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At hun gjorde sig de tanker, var en tanke som faktisk morede ham, for det var slet ikke noget som han kunne eller ville skjule for hende på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han hævede hånden, som han let strøg den mod hendes kind. ”Hvis jeg kender dig så godt, som jeg vil vove at påstå at jeg gør, så forestiller du dig mig allerede i den rustning..” påpegede han med en næsten morende stemme. Selv han kunne faktisk lave lidt sjov, når tiderne var der til det, og det var hvad han følte i denne stund, og selvfølgelig var en lettelse selv for ham, for han sad kun igen med fornemmelsen af, hvad han gjorde, faktisk var.. rigtigt, for det føles sådan!
Igen af dem var særlig tålmodige hvad dette angik, og det var egentlig ikke fordi at det var noget som han havde noget imod som sådan, for selv Evan brændt inde med sine tanker, sine fantasier, og det var noget som virkelig tirrede ham, når han vidste at han ikke bare kunne tage hende, gribe hende og bringe hende med sig på dette eventyr! At ligge blotlagt for hende, var slet ikke noget som han sagde noget til, velvidende om at deres silhuetter blev kastet direkte mod teltet, så alle faktisk var i stand til at følge med i hvad der egentlig foregik, så var det egentlig ikke noget som rørte ham det mindste. Svagt trak han på smilebåndet, som han let rystede på hovedet, og igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hun skulle virkelig ikke være bange for hvilke tanker han gjorde sig, for han ville aldrig gå ind i noget som dette, uden at tænke over det mange gange først! ”Ej skal du tænke på hvilke tanker jeg gør mig, min kære. Du er den jeg ønsker.. af hele mit hjerte..” endte han dæmpet, som hun igen begyndte sit arbejde med ham. Det var noget som for alvor måtte sætte en utrolig sitren i ham, som aldrig nogensinde før, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit! Han brummede svagt, som det sitrede i hele kroppen, for det var virkelig tirrende som intet andet, han havde oplevet igennem hans liv! Næverne greb omkring tæppet, bare for at have et eller andet at have fat i, for følelsen var utrolig! ”Du tirrer mig..!” endte han mere sammenbidt, for det gjaldt virkelig at holde sig selv i kort snor!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde generelt aldrig haft let ved at vise sine følelser, hun havde svært ved at sige tak.. men ikke undskyld af en eller anden grund, måske ordet lå mere på hendes læber end det andet, for hun havde trods alt altid klaret sig selv. Evan havde lukket hende ind i familien og hun havde hadet tanken om de følelser der langsomt var begyndt at blomstre, for hun havde aldrig troet at de nogensinde skulle ende med at ligge som nu. Valerio havde været den første.. og han havde været brutal, ikke desto mindre så måtte Athena jo nok erkende at hun i sin fantasi havde sat Evan i Valerios sted, og det havde gjort hende vred, da han ikke havde udvist lyst til at stå i det sted.. det unge sind var forvirrende, hun glædede sig til alting ville blive mere stabilt.. hvis det nogensinde ville blive det. Kinden lod hun falde mod hans hånd, søgte det varme kærtegn, der mindede hende om at dette ikke blot var noget de begav sig ud på.. hun elskede ham som han forhåbentlig mente at han elskede hende, det ændrede alting fordi hun faktisk fik muligheden for at holde fast i de værdier som både far og Evan selv havde opdraget hende med. Hendes sind var friskt og ungt, det kunne ikke forundre nogle at hun udfordrede fantasien, det havde hun bevist allerede ved at bede Caleb om at tage form for ham, for han var den eneste der var i stand til at skabe en ro omkring det hele. Athena kluklo morende og trak direkte uskyldigt på skuldrene. ”Selvfølgelig gør jeg det, jeg er nødt til at udnytte energien så lang tid jeg kan,” svarede hun og fugtede læberne med det lette glimt i øjet. Det var svært at lade være når hun ikke behøvede at vogte om hvert et ord i frygt for at afsløre hvordan hun havde det med ham. Hvilke fantasier Evan brændt inde med, var Athena ikke kendt med, men hver ting til sin tid? Hun vidste ikke hvor dette ville bærer hen, i øjeblikket var det begær og lettelse, men om hun ville få muligheden for at komme tættere på ham end det rent mentalt, det kunne kun tiden vise, om ikke andet så håbede hun. De pirrende kys ned over de ædle dele kunne man vel sige var den endelig markering? Hun slettede de sidste rester af spor efter hvilke kvinder der end havde været ham nær. Hans ord lettede hende i den grad. Langsomt endte hun med at bevæge sig tilbage hen over hans overkrop, kyssede hver side af hans bryst, før hun atter bevægede sig op af hans hals, dvælede ved den velkendte duft der hang ved ham. ”Jeg elsker dig, Evan. Mange vil anse dette for at være forkert, men du er den eneste mand jeg ønsker at nær,” hviskede hun i hans ører. Hånden bevægede sig langsomt op over hans overkrop, hun elskede virkelig at berøre ham! Tanken om at hun faktisk formåede at pirrer ham morede hende kun. Et lille smil spillede om hendes læber, før hun hun endte med at lade dem møde hans med direkte længsel, det var begrænset hvor meget selv hun kunne holde til og at se ham nyde det ting hun gjorde ved ham, vækkede det altså også i hende!

[Deleted]

Evan vidste at taknemmeligheden var der, men at det bare var svært for hende at give udtryk for, og det var noget som han faktisk havde det ganske fint med, så det var jo slet ikke det. Han vendte blikket ganske sigende mod hende og med et stille smil på læben. Han elskede hende, og nu hvor han endelig havde fået muligheden for at give udtryk for det, så ville han bestemt heller ikke tøve med at gøre det! Hun fik hans hjerte til at hamre som ti vilde heste mod hans bryst, og det var alt sammen takket være hende! For første gang i hans liv, så følte han næsten at han kunne være i live, og nu slap han også for alvor for at skulle lægge det skjulte bånd på sig selv, og hans følelser, for de havde været der længe nu, men det var jo først nu, at han for alvor var i stand til at give udtryk for dem, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, når det endelig skulle komme til stykket. Han vendte blikket ganske roligt mod hende. At hun allerede gjorde sig billederne, morede ham virkelig! Han kuklo ganske let, som han let himlede med øjnene. ”Jeg kan næsten garantere dig for, at synet i sig selv, er bedre end hvad du forestiller dig,” endte han sigende, som han let blinkede til hende. Han kunne jo ikke lade være, når han endelig havde muligheden for det!
Det var bestemt ikke fordi at Athena ikke kunne tirre Evan, for det kunne hun i allerhøjeste grad! Hans hjerte hamrede mod hans bryst som aldrig før, samt at kroppen tydeligt reagerede på hendes kærtegn, og det var virkelig, virkelig rart! Han sukkede dæmpet, som han lod hovedet søge direkte tilbage i puderne som han hvilede mod, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men det var bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes ord mod hans øre, var noget som virkelig varmede ham, for det var sådanne ting, som han havde brug for at få bekræftet, for det var.. rart, det var slet ikke noget som han ville skjule på nogen måde. Han trak vejret dybt, som han vendte blikket mod hende. Mange ville sikkert anse det som forkert, som han vidste, at Jared ville have slået ham ihjel, om han vidste, at han lå der med hans datter! ”Jeg elsker også dig, Athena..” endte han dæmpet. Det var virkelig rart, at han var i stand til at sige de ord, hvor han faktisk var i stand til at mene dem, og ikke bare for at det var noget som skulle pynte på facaden, for selv det, var noget som han kraftigt havde haft brug for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han tog mere end glædeligt imod hendes kys, hvor han gengældte det næsten længselsfuldt. Selvfølgelig gjorde hendes sensuelle dæmon også frygtelig meget i dette henseende, men af den grund, så var han fuldt ud bevidst om hvad der skete. Hånden lagde han roligt mod hendes kind, for at stryge den igennem hendes hår, og lagde den mod hendes baghoved, idet han roligt fik dem vendt igen, selvom det var ganske forsigtigt. ”Jeg er ligeglad med hvad de andre gør sig af tanker.. De forstår sig ikke på hvad jeg føler..” hviskede han sagte mod hendes øre, som han selv roligt fik hendes trusser af og smed dem fra sig på gulvet sammen med resten af tøjet, kun for at tage pladsen over hende og mellem hendes ben. Han kunne ikke komme tæt nok på!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde virkelig aldrig gættet på at Evan gengældte de følelser som hun havde næret til ham i frygtelig mange år, ikke desto mindre så havde aftenen vist sig med et ganske andet udfald end det som hun havde forventet sig. Hun var glad for at han var kommet.. ikke kun fordi hun havde savnet ham, men fordi hun faktisk følte sig mere fri nu hvor hun var lettet for den byrde det var at holde de varme følelser hemmelige for ham. Måske det var et mærkeligt tidspunkt at komme i tanke om det, men de havde for længe siden talt netop om Malena, og han havde nævnt at han kun havde elsket to kvinder gennem sit liv. Den ene havde tydeligvis været Malena, men nu gik det op for hende at den anden kunne have været.. hende? Tanken fik kun hendes hjerte til at banke langt mere fast mod brystet, alligevel fik hun sig ikke til at spørge, næsten i frygt for svaret. Billederne kørte skam allerede rundt i hovedet på hende, og hun gjorde bestemt intet for at ligge skjul på det, hun var ganske overbevist om at ham i rustning kun ville være et syn for guder, for han var virkelig den flotteste mand hun nogensinde havde set. ”Det.. er jeg faktisk ikke så sikker på, tro mig mine fantasier er allerede løbet langt fra mig,” endte hun med det drilske glimt i øjet og dog præget af uskyld som hun i den grad havde fra sin kære mor, hun var trods alt delvis procianer hvilket faktisk var noget hun var stolt af.
Som enhver anden ung kvinde i denne situation gjorde Athena sig mange tanker, hun var bange for at kede ham, bange for at hun ikke var i stand til at leve op til andet han havde oplevet også selvom hun var ny, på den anden side havde hun jo ej heller nogen idé om hvad hun kunne gøre som var eksklusivt. Måske det var bekymringer men det var samtidig en del af oplevelsen, det føltes et sted som var det den første gang også selvom hun ikke forventede at ville føle smerte denne gang. For en kort stund begravede Athena sig mod hans varme hals, følte hvordan hans årer pulserede mod hendes kind. Direkte at høre ham give hende de store ord, var ikke noget hun ville blive træt af, men på sit vis var det endnu lidt uvirkeligt. Hun kyssede ham dybt og intenst, præget af den længsel som hun havde følt i guderne måtte vide hvor mange år efterhånden. Den sensuelle dæmon havde en effekt, det vidste hun, dum var hun jo ikke, men han havde været i stand til at bevare kontrollen, selv når hun ikke havde set ham i øjnene. Det gøs let langs ryggen idet han strøg hånden gennem de blonde lokker der hang frit omkring hende. Hun lod ham vende dem så hun atter lå nederst. Hånden hævede hun stille og lagde den møde hans varme kind. Panden lod hun møde hans mens han fjernede trusserne og dermed blotlagde hende fuldstændig. ”Jeg er vant til at blæse på den slags. De kommer aldrig til at forstå sig på dig,” medgav hun i en dæmpet hvisken. Roligt og mere end villigt endte hun med at sprede benene, så han kunne ligge tættere på hende. Armene lagde sig om hans nakke. ”Tag mig tæt,” bad hun i en stille og næsten forsigtig hvisken også selvom hun skam var sikker på sin beslutning i alt dette. Alt der foregik udenfor og omkring dem var fuldstændig lige meget han var alt hun så og ønskede.

[Deleted]

Evan havde den store fordel, så lang tid at de ømme punkter blev holdt fra ham, så kunne han bide resten i sig, og selvfølgelig var det noget som gjorde ham frygtelig glad, for det var hvad der havde været ham den største udfordring, og specielt hvad angik Athena. Han elskede hende og han holdt frygtelig meget af hende, hvilket han bestemt heller ikke var bange for at vise hende, specielt nu hvor han faktisk også havde fået den mulighed for det. Svagt måtte han trække på smilebåndet ved hendes ord, for han var nu alligevel temmelig sikker på, at de forestillinger som hun gjorde sig, var helt ved siden af, for hun havde aldrig været i nærheden af hans rustning, så hun havde end ikke nogen anelse om hvordan den ville se ud! Han kuklo ganske let. Det var virkelig lettende, at han faktisk kunne slappe af med hende, for det gjorde han faktisk! ”Hvad forestiller du dig, min kære? En gullig rustning med smukke udskæringer og med den røde fjer på hovedet, som i de gamle bøger?” spurgte han med et let drillende glimt i øjet. Selv han kunne faktisk more sig, selvom det var noget som i sig selv, skete frygtelig, frygtelig sjældent!
Athena skulle slet ikke være bange for at kede Evan, for det ville hun slet ikke være i stand til! Hendes direkte uvidenhed morede ham faktisk, også fordi at det indikerede at hun ikke rigtigt havde fået lov til at udforske noget som helst, og selvfølgelig ønskede han at stille den brændende nysgerrighed som hun tydeligt måtte sidde inde med på denne måde. Som hun lagde sig helt tæt ved hans hals, så kunne han selv mærke hendes bankende hjerte.. Selv var han temmelig sikker på at det måtte være hendes, som nærmest måtte danse i en smuk takt med hans eget, som var han slet ikke i tvivl om at det var.. ment til at ske, og selvfølgelig var det noget som også gjorde sit for hans vedkommende. Han sukkede dæmpet, som han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang, som han let kyssede hendes kind. Han trak let på smilebåndet, som han roligt trak på skuldrene. ”Det er ikke nødvendigvis kun en kvinde som kan være.. forvirrende at finde ud af,” endte han med en ganske dæmpet stemme, som han roligt vendte sig mod hende endnu en gang, som han roligt fik dem vendt og fået hende blotlagt. Dette var sikkert som hendes første gang, for hun reagerede stort set som Diane havde gjort, selvom det bestemt ikke var hende, som han havde lyst til at ligge og tænke på i denne stund! Her lå han med sin drømmekvinde, og det var virkelig også det eneste som betød noget som helst, og hvis han nu kunne vise hende, hvad han inderst inde faktisk følte, og hvad han så brændende begærede, så var det noget som de begge ville få noget ud af, og det var også det som vægtede højst ved ham. Hendes ord fik ham til at smile, for det var noget som han i sig selv, betragtede som det grønne lys – det eneste som han havde brug for lige nu. ”Jeg elsker dig, Athena..” hviskede han sagte, som han lod læberne intenst møde hendes, idet han gjorde det første indryk, for at forene deres kroppe, inden han satte i gang i et blidt, dog alligevel fast tempo…