Just an ordinary night..?

[Athena Maloya Mathimæus]

Evan kunne helt sikkert have hjulpet far, det var Athena overbevist om, men desværre havde hun også formået at komme imellem dem, så Evan ikke havde bidt sig fast i det mindste og eftersom far ikek havde åbnet sig, så var det gået så galt. Der var flere grunde til at bebrejde hende og hun hadede tanken, det gjorde jo faktisk ondt at hun havde handlet på den måde, men efter Valerio, så havde hun ikke haft noget andet valg, hun kunne ikke lide at blive berørt på den måde, alligevel så var hun nødt til snart at finde en løsning endnu engang, også selvom det ikke var noget hun ville sidde og fylde Zacharias' ører med. Hun brød sig ikke om at se ha arbejde på et sådanne sted, og skulle tilfredsstille diverse lyster, men alligevel overvejede hun stadig at søge til stedet her, både for at komme tilbage til Dvasias, væk fra Evan, tæt på sin bror og hun ville ikke skulle bekymre sig om hvor vidt hun blev mættet eller ej, det lå bare langt under hendes værdighed. Athena nikkede medgivende. ”Jeg er sikker på at de har fået hinanden.. det er jeg nødt til at tro,” tilføjede hun stille. Hvis ikke de havde fået hinanden ville hun blot kunne plage sig selv mere, og det ønskede hun ikke. Far var et bedre sted og han havde mor, hun vidste at de havde elsket hinanden selvom det aldrig rigtigt var kommet frem. Mor havde været et forbudt emne, det havde gjort for ondt på far at snakke om og hun forstod ham godt.. et sted havde det vel hele tiden været hans plan at gå bort for tidligt, kun for at blive genforenet med hende? Hun nikkede forstående af hans ord og lagde hovedet blidt på sned. ”Jeg forstår dig godt,” svarede hun måske lidt kortfattet, for de vidste begge godt at det ikke var så nemt som det nok kunne lyde. Hun lod blikket glide ned i madrassen for at betragte sine hænder i stedet. Det gjorde stadig ondt på hende at snakke om. ”Jeg ved at det var et uheld, men hverken du eller far har været i stand til at på mig, det er svært bare at glemme. Det er et kæmpe slag, jeg er bare træt af at han lader som om alt er fint, jeg får absolut ingen reaktion, ikke at det er noget nyt, men det er frustrerende,” erkendte hun med et tungt suk. Hun overvejede at fortælle ham om Malena, men hun frygtede at han ville være for god til at læse hende, og hun ønskede ikke at dele sine følelser med nogle, ej heller sin bror. Fokus blev flyttet lidt som han sad med det brev hun havde fået af kongen, og det var med yderst nysgerrighed. Stående på sine knæ betragtede hun skiftevis brevet og så ham, for hun var ikke i bedre stand til at læse ordene herfra. Hans ord endte direkte med at fjerne den sidste farve i hendes kinder og fik hende til at tabe kæben for en stund. ”Ah hva? Et job? Som hvad? Hvordan? Fortæl!” udbrød hun direkte ivrigt nu hvor han havde afsløret det for hende. Evan ville næppe blive glad for tanken, men det havde altid været hendes drøm at komme videre, arbejde for kongen som noget særligt og hun skulle starte i det små, så uanset hvad det var, så var hun fristet til at tage imod!

[Deleted]

Zacharias var slet ikke i tvivl om at Evan sikkert kunne have hjulpet manden, hvis det var det som han havde været interesseret i, også selvom det var tydeligt, at det jo desværre ikke havde forholdt sig sådan. Mor havde altid været et forbudt emne for dem at snakke om, så det havde faktisk selv været svært for Zacharias at bearbejde det ordentligt, for han havde jo trods alt heller ikke haft nogen at snakke med om det, og det var noget som faktisk gjorde ondt for ham selv at tænke på. Han ønskede virkelig ikke at der skulle ske hans kære søster noget ondt, så det at hun havde reageret, havde han skam den fulde respekt for, det var slet ikke det.. Det var selvfølgelig ærgerligt, at det skulle koste dem deres kære far, men der var nu ikke noget at gøre ved det. Han sendte hende et svagt og overbærende smil, idet han fiskede en ny smøg frem, som han fik tændt ved hjælp af hans magi. Ja, man lignede vel sin far bare en smule? ”Jeg er ikke i tvivl om at han er sammen med mor nu.. Jeg så smilet på hans læber, da jeg så ham ligge i din seng, Athena.. Jeg er sikker på at de begge har det meget bedre nu,” sagde han oprigtigt. Han mente det skam. Det ændrede dog ikke på det faktum, at han var vred på manden, udelukkende fordi at han ikke havde fået lov til at tage det endelige farvel, og at det hele var gået til Athena i den stund, hvor han.. vel også burde have været der? Det gjorde ondt for ham at tænke på. Han tog et hiv af sin smøg og pustede røgen ud med en tænkende mine. ”Han forsøger at stå stærk for dig, Athena..” konkluderede han sigende. Han havde jo selv set frustrationerne i Evans blik, idet han selv var ankommet til Marvalo Mansion, og at det var noget som han selv skulle sluge, og nemt var det jo trods alt heller ikke for nogen af dem. Han vendte blikket ganske sigende mod hende endnu en gang og med hovedet som gled en anelse på sned, selvom det måske ikke just var noget som gjorde det meget nemmere for hans eget vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være. ”Jeg vidste ikke hvem jeg ellers skulle klandre.. Og jeg vidste jo at du stod bag, for.. det var jo ikke første gang du gjorde det ved hende.. Vi var små dumme unger begge to, Athena.. Du er ikke ene om det.. Jeg var mindst lige så slem..” endte han med en dæmpet stemme. Det var jo ikke en løgn. Han havde jo selv kørt frygtelig meget på mor dengang, og det var noget som han selv kunne have dårlig samvittighed over nu!
Velvidende om at Athena var blevet tilbudt et job ved kongens hof, var noget som direkte overraskede Zacharias, selvom det selvfølgelig var i den gode retning, for han vidste at det var noget som ville betyde meget for hende! Han nikkede mod hendes ved hendes ord. ”Et job ja! Selveste kongen af Dvasias tilbyder dig et job! Prøv at hør her; Det er kommet mig for øre, at De har været under træning af Evan Strife, en ganske anerkendt mand, selv i mine rækker. Det er blevet mig anbefalet at skaffe mig en som jeg kan vise en tiltro til i form af yderst alvorligt arbejde. Således betyder det for Dem, at jeg har en stilling, som jeg meget gerne vil tilbyde Dem. – Et job for min hånd, hvor jeg fremstår som Deres arbejdsgiver, hvor det er min ordre som skal udføres. Jeg ønsker at møde Dem ansigt til ansigt, så jeg vil bede Dem om at medbringe dette brev til en audiens hos mig, så snart som muligt, og gerne inden denne uge er omme. Jeg har frygtelig meget om ørene, og med Deres hjælp, så kan De lette frygtelig meget af den byrde jeg har pådraget mine skuldre. Jeg ser frem til audiensen,” remsede han op, som han vendte blikket mod hende. ”Athena. Det her er virkelig stort!”

[Athena Maloya Mathimæus]

Selvom Evan nok ville have været i stand til at hjælpe far i sin tid, så var Athena desværre bange for at far ikke ville have den hjælp, ellers ville han vel have sagt det for længe siden, desuden havde han i sidste ende skubbet Evan fra sig, hun havde været en god undskyldning for at gøre det.. ingen havde trods alt kendt manden bedre end den mand han havde anset for at være sin bror. Athena måtte erkende at det til tider var svært at forholde sig til.. om ikke andet så måtte hun give Zacharias ret i at manden nok var et andet og bedre sted. Det sidste han havde gjort var at smile.. han var gået i døden med et smil på læben, hun var sikker på at det smil skyldtes hendes mor. Tanken gav hende en knude i maven. Var det noget under at hun faktisk troede på kærligheden når hun havde vidst hvordan far og mor havde haft det også selvom hun ikke huskede dem sammen? Til sammenligning var der jo Diane og Evan, som ikke elskede hinanden.. Evan elskede i hvert fald ikke hende, men hun havde set ham med Malena derimod.. kærlighed døde aldrig. ”Det var lidt uhyggeligt at han smile, jeg tror faktisk at han havde bestemt det på forhånd, hvis jeg skal være ærlig. Han fik sagt hvad han havde brug for at sige og han blev genforenet med mor.. inden han døde nåede han endda at underskrive mine skillesemissepapirer,” fortalte hun en smule forundret. Hun forstod det stadig ikke helt, hun var nødt til at tage en tur til Manjarno ingen hun tog hjem, for hun havde ikke tænkt sig at være en gift kvinde længere end nødvendigt, på trods af sin enorme respekt for den slags. Athena sukkede og trak blot svagt på skuldrene. ”Jeg ved det godt, men det hjælper mig ikke noget. Om ikke andet så har han da fået et lille lys tilbage,” mumlede hun dæmpet og kunne ikke lade være med at lyde lidt bitter. Tanken om at han havde Malena gjorde hende faktisk.. bange. Han havde altid været god mod hende, hun havde delt følelser med ham som hun aldrig ellers ville åbne op omkring, men han ville ikke give hende lidt igen, det var frustrerende. De havde ikke været gode mod deres mor dengang, det vidste hun, og selvom de havde været lige gode om det, så havde hun været den mest temperamentsfulde, hvilket i sidste ende havde givet hende det sorte uheld. ”Du skal ikke forklare. Det er bare rart at høre at det er noget du har tilgivet mig for, Zachy. svarede hun med et stille smil. Hun måtte ærligt erkende at brevet havde fået hendes opmærksomhed i lidt højere grad. Hun lyttede nøje til hvert eneste ord, og jo længere ind han kom jo mere bredtes læberne i et smil, til hun til sidst sad med direkte julelys i de grønne øjne. Kongen ønskede at se hende? Hvor pokker havde han hørt om hende henne? ”Det.. det er jo fantastisk! Jeg. Må af sted,” konkluderede hun og klappede sig ivrigt i hænderne. Det var længe siden hun ikke havde skullet fremtvinge et smil, denne gang kom det faktisk naturligt. Det var jo helt igennem fantastisk!

[Deleted]

Far havde ikke ønsket Evans hjælp, ellers vidste Zacharias, at han havde søgt den, hvis det havde været det, men det havde han slet ikke gjort, og det var næsten det som havde gjort mest ondt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang. Det gjorde selvfølgelig ondt, men han havde set manden glide bort med et smil, og han var sikker på at det var mor som han havde set, mor som han nu var sammen med, og af hvad han vidste, så var hans asker også blandet med mors på kirkegården, så de havde hinanden. Han trak vejret dybt. Et sted var det rart at kunne snakke om det, for det ville deres far aldrig nogensinde have tilladt, og et eller andet, var han jo trods alt også nødt til at gøre! ”Far har aldrig været interesseret i at blive hjulpet, Athena.. Han vidste sikkert at mors død ville blive hans egen før eller siden.. I så fald, kan man kun være imponeret over, at han faktisk holdt så længe,” endte han ganske dæmpet, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han ønskede slet ikke at se sin kære søster sidde der med dårlig samvittighed, for det var der slet ikke nogen grund til! At skilsmissepapirene blev underskrevet, var han selv frygtelig glad for at høre. ”Far har altid elsket dig, Athena.. Og det beviser det kun.. På fars egne tavse og mere diskrete måde,” endte han ganske dæmpet, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan, var det? Han vendte blikket sigende mod hende igen. Mor havde de begge været lige gode om, velvidende om at hun måske havde haft det mest grumme temperament, så havde ingen af dem været særlig gode ved hende, og det var selvfølgelig også noget som han kunne have det direkte dårligt med, som det måtte stå i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det. De var begge væk, men så lang tid de fik hinanden, og havde det godt, så var han glad. Det var faktisk det eneste som betød noget for ham i den anden ende. Han havde skam tilgivet hende for det med deres kære moder, selvom han måske ikke ligefrem var den bedste til at vise det, så var det faktisk sådan at han havde det med det hele, og det var noget som han selvfølgelig ønskede at vise hende. ”Alt tilgivet.. Jeg var ikke et hak bedre selv dengang,” erkendte han dæmpet, som han tog endnu et godt hiv af hans smøg og pustede røgen ud igen. Det var hvad der fik ham til at slappe af.
Brevet i hans næver, var noget som tydeligt havde en positiv påvirkning af Athena, og det var virkelig en tanke som gjorde ham glad. Han elskede at se hende med et smil på læben frem for det andet, for det var slet ikke noget som nogen af dem fik noget ud af, og det vidste han udmærket godt. ”Det er virkelig fantastisk, Athena! Et job ved hoffet! Er du klar over, hvor få der får tilbudt den mulighed?!” spurgte han næsten med en ivrig stemme. Han var virkelig glad på hendes vegne, også fordi at han kunne se i hendes øjne, hvor stor en betydning det faktisk ville have for hende! At hun så.. allerede ville af sted, forundrede ham ikke, selvom han nu var glad for at hun var kommet. Han nikkede stille, som han rakte brevet til hende. ”Allerede?” spurgte han dæmpet, som han roligt betragtede sig af hende. Han ville nu gerne have hende til at blive lidt mere.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena rynkede lidt på panden ved duften af røgen som bredte sig. Den knægt lignede virkelig sin far! Hun hostede en smule og forsøgte at abstrahere fra det, for lugten var hun efterhånden vant til, far havde røget, Evan gjorde det samme og nu var det en vane som også Zacharias havde tillært sig, det var yderst irriterende. ”Du ligner virkelig far,” mumlede hun og holdt vejret for ikke at lade røgen svide i næsen. I stedet vendte hun sig mod hans sengebord og greb om den flaske som stadig var lettere kølig. Hun førte den til læberne og tog en tår der ikke hørte en tøs til. Det sved hele vejen ned i halsen men det roede hende ned og det var ikke fordi at det var let at snakke om fra før af. Far havde smilet ved hans død, hun var ikke i tvivl om at han var lykkelig og at det havde været hans plan hele tiden, han havde vidst det, hvilket kun gjorde hende endnu mere ked af det, for han havde spildt tiden med at få hende til at være så vred på ham, og først alt for sent havde hun fået muligheden for at gøre bare lidt op for det! ”Han har vidst det siden starten. Jeg har set ham tage sig til hovedet flere gange, det brude have været et advarselstegn. Jeg er glad for at han er lykkelig, men jeg ærgrer mig over at han aldrig gav mig en chance for at være en datter,” erkendte hun og bed tænderne en smule sammen, hun ville bestemt ikke begynde at lade tårerne bane sig vej, men det gjorde ondt at snakke om, desuden havde hun generelt været mere følsom siden fars berøringer havde brændt sig ind i hendes hud og siden alle de forvirrende følelser med henblik på Evan. Hun havde ondt på grund af sit indre dyr og det frustrerede hende lidt at vide, at Caleb var ikke langt væk, hun havde bare ikke nogle penge at betale med, desuden var hun hellere foruden. Hun nikkede stilfærdigt. ”Jeg ved det jo godt. Vi skulle bare have fundet ud af det noget før,” svarede hun og trak ligegyldigt på skuldrene. Hun drak endnu en tår, før hun atter satte flasken fra sig. De havde ikke været gode ved deres kære mor og de havde begge to søgt ind i skallen på hende når de ikke havde fået deres vilje, men Athena vidste at hun bare havde et større temperament og desværre også var en del.. stærkere et sted, det var bare gået galt til sidst. Far havde været vred på hende i mange år og Zacharias havde fuldt ham, men det var okay for hun var tilgivet nu og det var alt hun havde brug for at høre.
Hendes fokus lå på helt andre steder pludselig, de mange tanker svirrede rundt og gjorde egentlig kun hovedpinen værre, men det var alt sammen lige meget. De færreste fik muligheden for at arbejde for kongen selv, for at blive en del af hoffet, det ville være en enorm chance, som hun ikke havde tænkt sig at lade passerer. Et kort øjeblik overvejede hun at tage kontakt til Evan dele sin glæde, men så kom hun i tanke om Malena og besluttede sig for selv at klare tingene for en gangs skyld! ”Det er en chance som mere eller mindre ingen får. Jeg vil nødig lade kongen vendte, desuden har jeg en del ærinder jeg skal løbe. Har du et badeværelse, jeg er lidt beskidt?” spurgte hun direkte ivrigt. Hun stank af alkohol og var dækket i mudder, intet godt førstehåndsindtryk. Athena fornemmede at han faktisk blev ked af at hun skulle af sted. Hun kyssede blidt hans kind. ”Jeg kommer tilbage igen. Jeg skal lige forbi Mattheus og Valerio, så regner jeg med at blive en nat eller to.. hvis jeg kan?” tilføjede hun lidt spørgende.

[Deleted]

Zacharias vidste godt, at han var som snydt ud af næsen på sin kære far, og røgen og smøgen havde han faktisk selv fundet en trøst i af en eller anden slags, og det var ikke noget som han direkte kunne gøre noget ved af den grund. Et sted så var han selvfølgelig frygtelig ked af tabet, men manden var han endnu vred på, og han følte så sandelig også at han havde sine gode grunde til det! Han vendte blikket sigende mod hende. Faresignalerne havde været tydelige, og et sted, så var det faktisk ringe, at de ikke havde set dem før det var for sent, men det var vel bare typisk? ”Jeg ved det godt..” svarede han med et let grin, som han lod smøgen hvile i hans ene mundvig. Han var måske en ung mand, men det var en vane som han efterhånden havde tillært sig. Han havde vel nakket lidt af fars uden at han havde lagt mærke til det? ”Vi ser sjovt nok kun faresignalerne nu, hvor det er for sent. Jeg er nu sikker på, at det var fars plan hele tiden – at blive forenet med mor. Du skal ikke tage det så tungt, Athena.. Vi har stadig hinanden..” endte han dæmpet. Han vendte blikket mod hende, som han hævede hånden og lod den stryge mod hendes kind. Han ønskede slet ikke at se hende ked af det, og ved ham, så kunne hun sidde og snakke om det, uden at det behøvede at gøre ondt.. Det var vel en mulighed for at snakke ud om tingene? Også fordi at han vidste, at han ikke havde været helt fair overfor hende igennem deres tid sammen, men.. ja, man kunne jo altid blive bagklog, og det var jo det som han var klar over, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Tænk ikke mere på det,” bad han dæmpet.
Brevet var ganske vidst en glædelig tanke, men hvis det betød at hun allerede nu skulle til at tage derfra, var bestemt ikke en tanke som Zacharias var meget for, for han ønskede jo faktisk at hun skulle være der lidt, så de kunne snakke ud om tingene! Og bare.. skabe det bånd som burde hvile mellem bror og søster, for det var jo ikke ligefrem noget som man kunne vove at påstå, havde været der, for det havde været så ødelagt som intet andet. Han nikkede og pegede med smøgen i retningen af den eneste dør som var der, foruden døren ud til gangen hvor de mange andre værelser også var. ”Derinde,” svarede han, som han tog imod hendes kys til kinden, hvilket fik ham til at vende blikket mod hende. Han var selvfølgelig glad for at hun var kommet, men han havde ikke regnet med at afskeden skulle tages så frygtelig hurtigt, for det var bestemt heller ikke noget som han var meget for. Han nikkede stille. ”Jeg har nok et par.. dages afspadsering til gode efterhånden. Så… så det kan nok godt lade sig gøre,” endte han stille, som han sendte hende et let smil. Han var bestemt ikke tilfreds, men selvfølgelig skulle kongen ikke vente, hvis han faktisk ventede på at have et møde med hende, angående en plads ved det kongelige hof. Han var faktisk stolt af hende!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde ikke rigtigt fundet ud af hvad der var med den forbandede smøg, men det lod jo til at virke for dem alle sammen. Hun syntes at det stank, alene af den grund holdt hun sig til sin whisky den duftede om ikke andet bedre, desuden skulle der meget til før at gøre hende rundtosset... eller mere end der skulle til at gøre enhver anden kvinde af hendes kaliber vel og mærke kun på grund af det mantale, desuden så dulmede det faktisk nerverne netop som hun havde behov for det. Hans smil fik hende kun til at himle med øjnene mens hun slap en blid latter. Han var som snydt ud af næsen på deres kære far og tanken morede hende lidt. ”Der kan sgu ikke herske tvivl. Når det er sagt så er det der en virkelig dårlig vane,” påpegede hun en smule utilfredst og greb ud efter smøgen som han lod hvile i sin mundvige. Hun lod læberne omslutte den og tog et hiv, hvilket øjeblikkeligt bragte hende ud i et mindre hosteanfald. Hun rakt den tilbage til ham. ”Fy for satan, jeg forstår ikke at du kan,” påpegede hun med en grimasse der var værre end når hun tog en tilpas stor tår af den bitre nektar som Evan havde lært hende at drikke. Efter at være kommet sig over hosteanfaldet rettede hun sig op igen og lagde blidt hovedet på sned. ”Vi har hinanden og jeg tror at det var det som far regnede med. Vi er begeg så gamle at vi kan klarer os selv og i værste fald tror jeg at han regnede med Evan.. men den mand driver mig bare til vanvid,” erkendte hun med et lidt skævt smil og himlede igen med øjnene, mest for at kaste det over i sjov, hun ville nødig have sin kære bror til at læse hende for godt. Kinden lod hun falde mod hans kind som han endte med at stryge den. Det var rart at være sammen med ham, det var heller ikke fordi hun var meget for at skulle tage af sted allerede, men hun turde ærlig talt at lade Kongen vente, hun var bange for at han ville ombestemme sig i mellemtiden. Hvis hun kunne få det hele overstået nu kunne hun tage sig et par dage hos Zacharias, før hun tog tilbage til Evan.. tja hvis Mattheus havde arbejde til hende, var hun vel tvunget til at flytte til Dvasias, for at kunne være en del af hoffet? Hun nikkede stille og sendte ham et smil inden hun rejste sig kun for at gå ind på badeværelse. Døren lod hun stå åben så de kunne snakke. ”Jeg er ikke glad for at se dig her, det ved du Zachy.. men jo må erkende at det værelse og badeværelse nemt kunne lokke mig. Det mere luksuriøst end det jeg har hos Evan,” påpegede hun med et lille grin mens hun fik sig vasket i hovedet. Hun havde aldrig været krævende, og det hun havde ved Evan var næsten for fint, men det var mere for at sætte det i perspektiv. Kjolen var ikke meget at prale af og den var beskidt. ”Forbandet være kjoler,” mumlede hun og trådte atter ud på værelset. Hun åbnede den roligt og trak den over hovedet stående med ryggen til ham. Hun var ikke bange for at blotte sig lidt for ham, det eneste han så var trods alt en nøgen ryg, det var der ikke noget i, desuden dækkede de blå og røde mærker mere eller mindre hele kroppen. Hun bukkede sig ned mod sin rejsetaske og hev en ikke synderlig fin kjole op, men den var om ikke andet ren. Hun var dækket af blå mærker, så indtil de forsvandt havde hun droppet bukserne. Hun kastede den roligt og kroppen og glattede den ud, før hun vendte sig mod Zacharias. ”Hvordan ser jeg ud?” spurgte hun med et lidt opgivende suk.

[Deleted]

Smøgen havde en beroligende effekt på Zacharias. Han havde været nysgerrig som han havde set både Evan og Jared ryge, og havde taget en enkelt i tide og utide, uden far havde lagt mærke til det, og nu var det noget som han altså selv ar blevet afhængig af, specielt i de mere stressende perioder. Han vendte blikket sigende mod hende og med et charmerende smil på læben. Det var trods alt hvad der lå mest naturligt til ham, også med henblik på det arbejde som han jo faktisk havde, så var han nødt til at gøre et eller andet ved det trods alt! Han smilede let for sig selv. ”Du har taget flasken til dig – tro mig, det er mindst lige så dårlig en vane,” påpegede han morende som hun tog smøgen fra ham, og selv tog et hiv af den. At hun røg ud i et hosteanfald, var noget som direkte fik ham til at grine, for det var da for morsomt! Det samme var ganske vidst også sket for ham, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han tog smøgen igen. ”Lad du hellere mændene om det, ikke?” endte han direkte morende, som han igen satte sig tilbage i sengen, og med blikket mod hende. Han nikkede sigende. Far havde altid været fremtidstænkende, en mand af innoverende tankegang hvis man kunne sige det sådan. Han nikkede sigende. ”Jeg er ikke i tvivl om at det var sådan her far ville have det.. Og med Evan i ryggen, så kan det vel kun gå godt? Far stolede på den mand til det sidste og det er af en grund,” endte han dæmpet.
Velvidende om at mødet med hans kære søster allerede skulle til at gå mod sin ende, var bestemt heller ikke noget som Zacharias var meget for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han kunne skam godt forstå at hun ville finde ud af hvad det var kongen ville hende, men.. hvad så med ham? Han havde jo ikke rigtigt noget andet at lave end at sidde her, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sukkede næsten opgivende, som hun gik ud på badeværelset, selvom han selvfølgelig var glad for at hun lod døren stå åben. Han himlede let med øjnene. ”Jeg ved det godt, Athena,” endte han ganske sigende, som han endte med at svinge benene ud over kanten på sengen og rejste sig op, kun for at gå hen og stille sig i døren, for han regnede bestemt ikke med at hun havde noget som han ikke havde set – foruden blåmærker, men nu var Valerio ikke just kendt som den mest blide mand, så det skulle ikke forundre ham, at hun var mærket efter det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned. Han trak let på smilebåndet. ”Tillad mig..” endte han roligt, som han gik hende i møde, hvor han med forsigtige hænder og med en tydelig koncentration i blikket, rettede lidt på kjolen og hendes hår. Hovedet lod han søge let på sned, som han gav hende en sideskille og lod håret søge over hendes ryg og den ene skulder, inden han trak sig tilbage igen. ”Meget bedre,” endte han med et tydeligt og stolt smil.

[Athena Maloya Mathimæus]

Der var et eller andet med den smøg som Athena aldrig rigtigt havde forstået, det stank helt af helvede til, og det var endda mildt sagt, men det lod til at gøre dem mere rolig. Selv fortrak hun flasken. Nu havde hun prøvet det og det eneste det endte med var et kæmpe hosteanfald. I samme øjeblik som Zacharias brød ud i latter, sendte hun ham et lidt skulende blik. Det var bestemt ikke sjovt! Det tog et par sekunder at komme sig over det, før hun atter fik vejret og rakte smøgen tilbage til ham, den kunne han godt få lov til at beholde for sig selv! Hun trak på skuldrene og rakte ud efter flasken kun for at skylle røgen bort fra sine smagsløg. Hun skar en grimasse, og rystede på hovedet af ham med et stille smil. ”Det kan godt være, men jeg skader ikke andre end mig selv. Det der er giftigt,” påpegede hun og hævede et skeptisk øjenbryn mod den også selvom den mere eller mindre var færdiggjort. Flasken stilte hun atter fra sig, idet hun rejste sig for at gå ud på badeværelset. Det var altså bedre forhold end hun havde regnet med, den måtte hun give ham, han havde trods alt forsøgt at forklare hende det mere end en gang. På vejen tilbage endte hun med at give ham et lidt hårdt dask på armen. ”Du får jer til at lyde så storartet. Jeg tør vove og påstå er jeg er mere mand end dig,” svarede hun drillende, og kunne ikke holde et glimt væk fra de grønne øjne. Bare tanken om at kongen ønskede at se hende havde gjort hende helt ivrig, men hun havde ikke glemt sin kære bror af den grund, hun ville bare ikke spilde chancen nu hvor den kom så sjældent. Evan havde altid stået far i ryggen som omvendt, og hun vidste godt at far havde stolet på Evan.. hun gjorde det samme, ja hun ville aldrig tøve med at ligge livet i hans hænder, men hun vidste også at han gjorde hvad der var rigtigt i situationen, han fulgte ikke sit hjerte, men Athena stolede på ham af den grund. ”Jeg ved at vi ligeså bør stole på ham. Han holder af os begge to, Zachy det er jeg ikke i tvivl om, og han er god at have i ryggen, men jeg er bange for at jeg med årene er blevet træt af ham,” påpegede hun med et lille smil og selvom hun himlede med øjnene så antog hendes kinder en svag rød farve. Det var ikke fordi hun ikke ønskede at snakke med ham eller for den sags skyld at blive, men hun var nødt til at tage op på slottet inden det var for sent. Hun nikkede stille og lod ham rette på hendes tøj og pille ved hendes hår. Det føltes underligt ikke bare at have de blonde lokker hængende.. et sted følte hun sig faktisk.. elegant. ”Jeg.. jeg føler mig helt elegant,” erkendte hun med et stille smil. Hun strakte sig frem mod ham og kyssede blidt hans kind. ”Jeg kommer tilbage så snart jeg har ordnet de små ting og så må du meget gerne læse højt for mig. Tusind tak, Zachy,” endte hun blidt før hun vendte sig mod døren. På vej ud vendte hun sig kort mod ham med et smil og vinkede direkte spændt til ham. Døren lod hun glide i bag sig, mens hun roligt trådte ned af den lange gang og sneg sig ud af bordellet for i stedet at sætte kurs mod slottet.

//Out.

[Deleted]

Det var tydeligt at de begge havde noget efter far, også selvom det bestemt ikke var noget som Zacharias så på med en skam, for han var som snydt ud af næsen på ham, og eftersom han selv havde lært manden ordentligt at kende, så var det noget som faktisk efterlod ham med.. en form for stolthed, for han vidste at mange havde holdt af manden, set op til ham, sat sine krav og forventninger, og at han havde spillet en frygtelig stor rolle for dæmonerne igennem frygtelig mange år, så kunne man være andet end stolt? Han havde taget svagheden for cigaretten til sig, også selvom det nu også var for sent at gøre noget ved det. Han grinte ganske let, også selvom hun skulede efter ham, så vidste han at det ikke var fordi at hun var sur. ”Muligvis.. Men jeg kan næsten garantere dig, for at flasken der, også har sine bivirkninger,” påpegede han sigende, som han tog smøgen til sig igen, for at tage et hiv selv. Det var måske skadeligt, men det var så noget som han måtte tage til den tid. Han ønskede ikke at tænke på død og ødelæggelse lige nu, for det var noget som tydeligt havde påvirket hele familien mere end det som godt måtte være, og det var faktisk noget som gjorde ondt. Han fnøs til hendes ord. ”Det er noget du tror!” endte han kortfattet, dog med en drilsk undertone. Han var måske ikke den med den mest tydelige rygrad i forhold til hende, men selv han kunne forandre sig, også nu hvor han skulle til at passe på hende!
At Evan holdt af dem begge, forundrede ham ikke det mindste, også selvom det var Athenas måde at sige det på og måde at reagere på, som han hurtigt bed sig fast i. Han lod hovedet søge let på sned, som han fortsatte med at rette i hendes tøj og hendes hår. Hvis hun skulle møde Kongen af landet, så skulle hun selvfølgelig også have den mulighed til at vise sig lidt fra sin bedste side! ”Eller er du nu blevet så træt af ham, som du gerne vil være?” spurgte han næsten med en morende undertone, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han blinkede let, som han roligt trak hånden til sig. Smuk var hun virkelig, og det at vide at hun var hans søster, var i den grad også noget som han var stolt af! Han smilede let for sig selv. At rette lidt på det hele, var han efterhånden vant til. En lille ekstratjenste som han udførte for mange af de kvinder som faktisk opsøgte ham – velvidende om at de jo faktisk var gifte. ”Det klæder dig virkelig,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af hende. Kysset mod hans kind tog han imod, kun for at vende blikket mod hende. ”Jeg ser frem til at se dig igen, Athena.. Pas nu på derude,” bad han endeligt, som han vinkede efter hende. Han ville se frem til at læse for hende igen, for det var ved at være frygtelig lang tid siden! Han sukkede dæmpet, som hun endelig var væk, idet han selv lagde sig ned på sengen. Han kunne jo lige så godt nyde den friaften, nu hvor han endelig havde den!

//Out