Dark and silent

[Cressida Marvalo]

Aliyah havde slet ikke i sinde at komme så tæt på kongen, ikke på den måde vel og mærke, det havde mange før hende været, det vidste hun godt og han var en særdeles flot mand, men hun var en fornuftig ung kvinde, hun ville ikke sigte efter en konge, det eneste det kom an på for hende var den løn han kunne give hende, og måden han kunne hjælpe hende op i samfundet på, hun havde ikke tænkt sig at forblive en tjenestepige livet ud. Lige i øjeblikket var det eneste hun havde i tankerne at få ham til at slappe lidt af. Hendes varme hænder lod hun løbe hen over hans ryg gang på gang, og havde med vilje varmet sig blot en smule op for at give olien en bedre effekt. Der gik ikke lang tid før hun havde fået løsnet en smule op også selvom der var lang vej endnu. Uden rigtigt selv at tænke over hvordan hun bevægede sig, masserede hun de ømme muskler en efter en, i håbet om at han ville slappe bare en smule af. Selvom han ikke var i stand til at se hende, så sad Aliyah med et stille smil for sig selv, og lod blikket betragte hans ryg som var under bearbejdelse af hendes blege hænder. #Det er jeg glad for# svarede hun ærligt uden at fortsætte samtalen yderligere, hun havde lært at det med at snakke uafbrudt i sidste ende kun var irriterende og kun ville bringe en i klammeri, også selvom hun faktisk godt kunne lide at snakke når hun endelig fandt en som kunne forstå hende og som ikke havde noget imod at blive set med en af et handicap, for det havde hun været ude for mere end en gang, det var ikke nemt for hende at falde i snak med nogle i det hele taget, derfor var der selv meget i hende som ophobede sig i det indre uden at hun kunne gøre det helt store ved det. At han prustede og stønnede når hun ramte de ømme punkter var slet ikke gået op for hende, hun var trods alt ikke i stand til at høre så meget som et ord, til tider gjorde det hende ikke noget, hun havde lært at leve med sit handicap. De flammerøde lokker strøg blidt ned over hans ryg hver gang hun bukkede sig frem go greb om hans skuldre, til tider var det ikke nær så praktisk at de var så lange, men som regel bandt hun dem op, det havde trods alt også været meningen at hun skulle sove i øjeblikket, men hvad pokker hvad gjorde man ikke for sin konge? #Det skal jeg da lige love for. Jeg håber det bliver bedre,# svarede hun og bevægede sig igen op over hans skuldre hvor hun tog lidt fat. Han var øm men hun forsøgte om ikke andet at gøre det bedst muligt for ham. Aliyah lod hovedet let glide på sned og smilede bredt ved hans ord. Det betød om ikke andet at hun gjorde noget rigtigt, også selvom hun i den grad var vant til at bruge sine hænder. #Det glæder mig Deres Højhed, så længe jeg formår at behage Dem,# endte hun næsten smigret, det var sjældent at hun fik komplimenter i det hele taget, men hun kunne godt lide tanken om at hun faktisk var i stand til at gøre noget rigtigt.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde altid været men and med utrolig meget at se til, men ikke desto mindre, så havde han ikke ligefrem regnet med at han skulle være så øm som det han følte sig, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Tænderne bed han direkte sammen, når hun endelig ramte de helt rette punkter, hvor han i den grad også følte at han var forbandet ondt, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hans vedkommende. Han gispede svagt, som han igen spændte mere fast i hele kroppen, for det i sig selv, var en smertefuld proces! Han trak vejret dybt, som han direkte måtte passe på ikke at ende med at slå ud efter hende, selvom det slet ikke var noget som han ønskede sig, for han ønskede jo slet ikke at gøre hende noget ondt, for selvfølgelig vidste han godt, at han kunne slå godt og kraftigt fra sig, og han vidste, at det var noget som han gjorde, hvis det var sket. Han nikkede sigende til hendes ord, også selvom det ikke ligefrem gjorde det meget nemmere for ham, for han havde virkelig brug for at slappe af, også selvom det bare ikke var nødvendigt for ham af den grund, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”For satan..” mumlede han let for sig selv, for det gjorde virkelig ondt! Som hendes hår gled over hans skulder, så kildede det ham faktisk temmelig meget, også selvom det ikke gavnede ham.. Han vidste at mange kammerpiger havde været tætte på ham, men denne kvinde.. Denne Aliyah, var virkelig noget særligt, selv for hans vedkommende, men lige hvad det betød, var han faktisk usikker over. Magetingen var han ikke rigtigt blevet introduceret til, så hvad disse tanker og hvad disse følelser faktisk måtte gøre ved ham, vidste han faktisk ikek helt præcist, men så snart hun var i kontakt med ham, så.. følte han at han kunne slappe af, som om at alt nok skulle gå, og en underlig følelse af at det hele var.. rigtigt. Han vidste godt, at hans ægteskab med Leonardo var så forkert som intet andet, men han stolede nok på sin mor til at opfylde hendes sidste ønske. Han prustede endnu en gang tungt. #Nu ved jeg da hvad der sker, når jeg ikke tillader mig selv at slappe bare lidt af,# svarede han tydeligt anstrengt, for det var virkelig sammenbidt, hvilket han ikke ligefrem kunne gøre det mindste ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han prustede let tungt igen, som han lukkede øjnene, som hun fortsatte oppe i hans nakke. Han følte allerede nu, at han i den grad kunne røre mere på sig, selvom det ikke ligefrem var alt vel. Nævernes greb omkring sengetøjet, slap mere og mere, hvor han endelig valgte at slå øjnene op igen, også selvom trætheden allerede var ved at melde sig, også nu hvor han virkelig følte, at han faktisk kunne slappe godt af. #Du behager mig, Aliyah.. Jeg skylder dig for det her, du har virkelig formået at få mig til at slappe af..# endte han dæmpet. Selvom hun endnu ramte punkter over ryggen og nakken, som endnu ikke var løsnet helt op, så kunne han skam godt mærke den direkte.. lettelse, og det var rart!

[Cressida Marvalo]

Netop fordi at Mattheus havde været elendig til at slappe af, var han så hård at hun knap var i stand til at trykke det mindste på musklerne. Efterhånden var han ved at være godt løsnet op, der var stadig nogle ømme af slagsen ned af ryggen, men hun gik ud fra at bevægeligheden allerede var blevet bedre. For første gang priste Aliyah sig direkte taknemmelig for at Nathaniel havde lært hende at bruge hænderne på den måde, i de år hvor hun havde trænet så intenst, havde det været ham som løsnede op bagefter hun vidste godt hvor ondt det kunne gøre. Hun betragtede sine egne fingrer danse hen over hans ryg, og kunne selv mærke at han slappede mere af i kroppen, det var lettere at have med at gøre. Et lille smil spillede over hendes læber. Selvom hun ikke kunne høre ham bandeog svovle så kunne hun næsten fornemme at det gjorde ondt, de små ubevidste spjæt der kom engang imellem formåede selv at chokere hende. Måske dette ikke var en del af job-beskrivelsen, men i sidste ende så hyggede hun sig nok ligeså meget som han selv gjorde. Hun var ikke længere træt, men hun følte sig både afslappet og rolig i hans nærvær, han var en yderst behagelig mand, den måtte hun give ham, og det ve ej heller svært for hende at forestille sig hvordan han fik de mange kvinder med sig til sengs. Aliyah nikkede roligt til hans ord. #Lad det være Dem en advarsel, Deres Højhed. På trods af at jeg skam nyder at få Dem til at slappe af, og glædeligt gør det en anden gang, så vil det være langt lettere for mig hvis De var mindre anspændt,# svarede hun roligt. Hun morede sig næsten over at se hvordan han reagerede på det hele. Efterhånden var musklerne blødt en hel del op også på grund af varmen, måske de var ømme men det var mere af hendes kamp for at redde det hele ud, end det var af hårdhed og anstrengelse, så det begyndte i den grad at ligne noget. Alligevel besluttede hun sig for at fortsætte sin kærlige behandling af ham, også for at gøre det klart at det faktisk kunne være afslappende ikke kun smertefuldt. #DEt glæder mig Deres Højhed, de skylder mig absolut intet, jeg er kun glad for at kunne være behjælpelig,# erkendte hun og følte hvordan kinderne blussede op i en let rødmen, for det var i den grad et kompliment. Hun havde på ingen måde tænkt sig at tage imod noget selv helst for at få ham til at slappe af. Uden at lægge pres på, lod hun den varme hænder stryge ham over ryggen for lige at give ham den pause som hun næsten kunne gå ud fra at han havde behov for efterhånden, det havde ikke været en let omgang. Selv kvalte hun et gab. Varmen og duften af olien var noget som faktisk formåede at gøre hende træt, det var jo ved at være sent og der avr ikke mange timer til hun ville være tvunget til at skulle stå op igen for atter at rydde op på det kammer, som kongen allerede havde formået at få til at ligne Manjarnos ødelæggelse endnu engang. #Er det bedre?# spurgte hun roligt, det var trods alt meningen at det skulle hjælpe ham også fremover, hun ville med glæde gentage det en anden gang, hvis der var behov for det.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus havde i den grad været langt mere anspændt end det som han lige havde regnet med, også selvom han bestemt ikke fik sig selv til at stoppe hende, for det var slet ikke noget som han kunne få sig selv. Selvom det dog i sig selv, krævede forbandet meget af ham, for det var så sandelig ikke fordi at det var nemt for ham i den anden ende! Øjnene klemte han fast og let sammen, som tænderne igen blev bidt sammen. Selvom det måske ikke gjorde nær så ondt nu som det gjorde i starten, så kunne han skam også tydeligt mærke, at han havde brug for at slappe af, hvilket han i den grad heller ikke havde været den bedste til, det var helt sikkert. Tungen strøg han let over sine læber, som han tydeligt kunne mærke at hun var ved at gøre sig færdig, men igen, så følte han i den grad også at han kunne.. bevæge sig, og det var forbandet rart i den anden ende! Han sukkede dæmpet. #Nu ved jeg at jeg har en kammerpige som har forstand på det at massere, så jeg kan trygt garantere dig for, at dette ikke er noget som kommer til at ske igen, hvor jeg er så anspændt om ikke andet..# svarede han med en ganske ærlig stemme i hendes hoved. Øjnene lukkede han ganske roligt i, som han tydeligt kunne mærke hvordan trætheden virkelig forsøgte at overvinde ham, for han havde brug for søvn, og han havde i den grad også brug for at slappe af, og det var skam heller ikke fordi at det var nemt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han sukkede tungt, som han direkte blev liggende, som havde han været en slaskedukke i sin egen seng. Han lagde hovedet på siden, idet han direkte måtte tvinge øjnene op igen. Han kunne bevæge sig igen, han havde ikke ondt, og han følte i den grad også hvordan kroppen faktisk formåede at slappe af, og det var noget som i sig selv, betød utrolig meget selv for hans vedkommende. #Du har gjort mere for mig i aften, end det som mange har gjort for mig igennem flere år, Aliya, så jo, selvfølgelig skylder jeg dig for dette,# fastholdt han træt, som hun lod hænderne glide nedover hans ryg. Mange ville måske se på dette som noget frygtelig, frygtelig intimt, men så ondt som han havde haft, så var det slet ikke en tankegang som han kunne være meget indstillet på, for han havde virkelig haft forbandet ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. De tunge øjenlåg gled endnu en gang i, som han.. næsten gled hen i en søvn, hvor han slet ikke fik hendes sidste ord med, hvor han kun reagerede med en mumlen. Han var fint i stand til at snakke med hende, men bestemt ikke når han lå i sin søde søvn, for det hele var jo trods alt i hans hoved. Hovedet faldt direkte slapt ned i sengen, hvor han følte at han igen kunne ligge.. helt frit, og det i sig selv, var virkelig utrolig behageligt! Han gled hen i en direkte tung, afslappende og umådelig tiltrængt søvn – igen kun på grund af hvad Aliyah havde skænket ham.

//Out

[Cressida Marvalo]

På trods af at kongen var frygtelig anspændt, så kunne Aliyah mærke at han begyndte at slappe af under hendes hænder. Hun gik heller ikke ud fra at det gjorde ondt mere? Han var slap under hende, hvilket kun glædede hende at se, for det havde været meningen med det hele. Efterhånden gik hun næsten også ud fra at hun havde fået bevist sin point, og han lod til at være meget afslappet. Hun strøg de flammerøde lokker bort med håndryggen for at undgå den fedtede olie som hans ryg var smurt ind i. Hænderne lod hun fortsat løbe op og ned langs hans rygsøjle for at holde ham afslappet, særligt nu hvor musklerne ikke længere var så hårdere, at hun knap kunne trykke ned på dem. Hun smilede for sig selv. Dette var ganske vidst ikke en del af jobbeskrivelsen, men det var hun ærlig talt ligeglad med, hun var her for at tjene kongen og det fik hun lov til. #Jeg gør det skam gerne en anden gang, Deres Højhed, spørger du mig så virker du ret afslappet,#” påpegede hun en smule drillende, eftersom han havde påstået at han slet ikke var i stand til at slappe af i det hele taget. Hun ville på ingen måde høre tale om at han skyldte hende noget som helst.. måske foruden en times ekstra søvn, der var jo ikke lang tid til solen stod op og hun skulle begynde forfra, desuden lignede kammeret allerede noget der var løgn. Massagen var mere eller mindre blevet til kærtegn.. ikke af den sensuelle slags, men i forsøget på at få ham til at falde helt til ro. Det blege måneskind faldt på hendes skikkelse. Der var heldigvis lidt til fuldmånen endnu, så den frygtede ikke ikke på givende tidspunkt. #Pjat med dig. Fornøjelsen af skam været min, jeg vil ikke have noget for det,” endte hun ærligt. Det at han snakkede med hende og behandlede hende med værdighed, var mere end nok for hende, hun gjorde det ikke for at opnå noget.. andet end flugt fra den ensomhed som havde ramt hende nu hvor familien var i forfald. I sine egne tanker opdagede hun ikke at kongens åndedrag endte tungt og hans krop faldt til ro, før det gik op for hende at der ikke kom flere svar fra ham. Hun hævede et slankt øjenbryn og stoppede sine kærtegn af hans ryg, kun for at læne sig frem. Ganske rigtigt var han helt væk. Aliyah smilede for sig selv, mens hun yderst forsigtigt rejste sig og krøb ud af sengen med en forsigtighed, for hun ønskede bestemt ikke at vække ham. Hun tog dynen ved siden af og lagde den om hans slappe skikkelse, men kun fra livet og ned eftersom han var smurt godt ind i olie. Den lille flaske tog hun i sin hånd, før hun roligt endte med at søge mod sit eget kammer. I dørkarmen vendte hun sig en smule om og lod blikket glide over skulderen på hans sovende skikkelse. En svag rødmen blussede i de blege kinder, hvilket blot fik hende til at ryste på hovedet af sig selv. Døren lukkede hun bag sig som hun atter kom ind på kammeret der var henlagt i mærke. Bogen på sengen lagde hun på bordet ved siden af, for hun burde få sovet frem for at læse nu, det var blevet sent. Med en formfor glæde hun sjældent følte, krøb hun under dynen og lagde sig med hænderne som støtte under hovedet. Blikket gled i, hun var faktisk udmattet. Med et smil på læben endte hun selv med at falde til ro, i en søvn bedre end nogle hun havde haft gennem måneder.

//Out